Hvordan laese Kierkegaard aestetisk? Kierkegaards poetik mellem klassicistisk cestetik og kunstfysiologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan laese Kierkegaard aestetisk? Kierkegaards poetik mellem klassicistisk cestetik og kunstfysiologi"

Transkript

1 Isak Winkel Holm Hvordan laese Kierkegaard aestetisk? Kierkegaards poetik mellem klassicistisk cestetik og kunstfysiologi Nur diejenige Verworrenheit ist ein Chaos, aus der eine Welt entspringen kann. Friedrich Schlegel, Lyceumfragment nr. 71. I de seneste par år har den danske Kierkegaard-forskning nzret en særlig interesse for den æstetiske side af Kierkegaards værk, hvad der har udmgntet sig i bidrag af blandt andre Lars Erslev Andersen, Jgrgen Dehs, Joakim Garff, Poul Erik T~jner og for helt nylig J~rgen Bonde Jensen. Og der er mere af den slags på vej. Men er man nogenlunde enige om, at det giver mening at læse Kierkegards zstetik, så synes det til gengæld at være mere vanskeligt at finde frem til, hvordan det egentlig giver mening. Der er to vigtige grunde til, at der er problemer med Kierkegaard som æstetiker. For det f~rster det ikke umiddelbart indlysende, hvorfor der overhovedet skulle være æstetiske indsigter at hente i et vzrk, der ingen steder ofrer plads på at formulere en kunstteori, og som, stadig mere skingert, fordommer»det Æsthetiskec og»digtereksistentsen«til fordel for den religigse inderlighed. For det andet er Kierkegaards eget begreb om æstetik så fortvivlende mangetydigt, at man fristes til at lgbe sig trzt i bestræbelsen på at kortlzegge hans mange måder at bruge ordet på i stedet for at diskutere hans æstetikteoretiske position. Man kan sortere Kierkegaards mange betydninger af ordet»æstetik«på flere måder, men inde bag alle nuancerne aner man to grundbetydninger. En af de fgrste, der bekymrer sig om problemet, er Theodor W. Adomo, og han sluiver:»for det f~rste betyder 'zstetisk' hos Kierkegaard, som i almindelig sprogbrug, kunstvzrkernes og de kunstteoretiske overvejelsers område«.' For det andet, fortsætter Adomo, betyder ordet en eksistentiel»sfære«, og dette er»den centrale betydning«. For ganske nylig har Joakim Garff, i overensstemmelse med Adorno, men med sin helt egen sans for sproglig vellyd, foreslået

2 at skelne mellem det zstetiske som medium og som ~tadium.~ Som medium må det zstetiske forstås ud fra anskuelsesmediet som»ekspositionens eller yderligg~relsens medium«, som stadium må det forstås ud fra zstetikeren som eksistentiel type.' Jeg vil lzgge mig i forlzngelse af både Adorno og Garff og sige, at Kierkegaard enten taler om kunstens gestalt eller om dens genese. Enten diskuterer Kierkegaard den sk~nne form som et udtryk for et ideelt indhold, eller også interesserer han sig for formens oprindelse i et empirisk subjekts konkrete liv. Hvad Kierkegaard siger om det zstetiske som gestalt er nzsten udelukkende aftrzk af periodens kendte zstetiske teorier med G.W.F. Hegels zstetik som den vigtigste. I en af forfatterskabets spredte tillob til en kunstteori, indledningen til De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musicalsk-Erotiske fra Enten-Eller, roser forfatterpseudonymet, zstetiker A, Hegel for, at han igen indsatte»stoffet, Ideen i dens Rettighedew4 Men selv om zstetikeren som ortodoks hegelianer anskuer kunsten som ideens sanselige fremtrzdelse - som»mediet, igjennem hvilket Ideen bliver synlig«(2,53) - så falder hans indholdszstetik bagud i forhold til Hegels. Adornos beskrivelse af Kierkegaards formulerede kunstteori baserer sig nzsten udelukkende på disse hegelske overvejelser i Mozart-afhandlingen, og i forbindelse med den netop citerede hyldest til Hegel skriver han meget przcist:»alligevel lzser han i virkeligheden teser fra det attende århundrede ud af Hegel~~ Æstetikeren, og også Kierkegaard generelt, misforstår Hegel ved at sztte lighedstegn mellem stof og idé, forstået som henholdsvis konkret indhold og abstrakt begreb. I zstetikforelzsningerne siger Hegel ellers udtrykkeligt, at den idé, der findes i det kunstsk~nne, ikke er»ideen som sådan«, altså ikke et abstraktum, men derimod en endnu ikke begrebsliggjort udgave af b and heden.^ Men Kierkegaard forstår ganske enkelt de zstetiske gestalter som iklzdninger af allerede foreliggende abstrakte begreber, eller med Adornos ord: udelukkende som»illustrationer af hans filosofiske kategorier<c7 Derfor har Kierkegaards refleksioner over det zstetiske som gestalt, trods den romantiske og idealistiske sprogdragt, snarere affinitet til oplysningstidens rationalistiske zstetik. Når Kierkegaard diskuterer det zstetiskes genese, forskydes perspektivet fra zstetikken til zstetikeren. Her sporges ikke til forholdet mellem ideens indhold og gestaltens udtryk, men snarere til den type mennesker, der af en eller anden grund har behov for at frembringe eller forbruge kunstvzrker. Ligesom Schopenhauer og senere Nietzsche korrigerer Kierkegaard den zstetiske idealismes opskruede forventninger til kunstens forsoning af realitet og idealitet ved at pege på den skonne harmonis grumsede baggrund i subjektets konkrete liv. Den zstetiske transfiguration af endeligheden dementeres af z- stetikerens eksistentielle fiasko.

3 Dette genealogiske perspektiv er en tvetydig storrelse hos Kierkegaard. På den ene side er det forst denne måde at stille sp~rgsmål til kunsten på, der o- verhovedet gor ham interessant som zstetikteoretiker; på den anden side overstreger de svar, han selv giver, zstetikken som selvstzndigt felt. For genealogen Kierkegaard har de zstetiske problemstillinger kun interesse, for så vidt de kan bruges i diagnosen af zstetikerens type. Nietzsche skriver et sted, at hans projekt er at se»kunsten under livets optikcg Ligesom Nietzsche kalder sit projekt en»kunstfysi~logi«,~ kan Kierkegaards perspektiv beskrives som en kunstantrop~logi,'~ der ser det som sin opgave at tilbageoversztte zstetiske fænomener til de bagvedliggende eksistentielle konflikter. Kunstens genealogi er i virkeligheden kunstens ztiologi hos Kierkegaard. Denne lzgeligt bekymrede optik på kunsten kan man iagttage allerede i Kierkegaards forste vzrk, kritikken af H.C. Andersens roman Kun en Spillemand, hvor Kierkegaard programmatisk skriver, at hans opgave som kunstkritiker er at skildre Andersens livsanskuelse så przcist, at»den fra min Haand kunde ligge fzrdig til Optagelse i et eller andet psychologisk Kunstcabinet«(1,47). Når man er nået frem til den fuldkomne diagnose af æstetikeren i det psykologiske, og det vil sige: ikke zstetiske, kunstkabinet, er nzste skridt naturligvis en fordommelse. Æstetikeren er fortvivlet, fordi han, for nu at låne en formulering af assessor Wilhelm,»har en Betingelse udenfor sig«, som ikke står i hans magt (3,218). Kritikken af zstetikerens livsholdning ligger fast lige siden signalementet af zstetikerens arketype, Sokrates, der trods sin suverzne evne til at digte sig selv og sine omgivelser alligevel»trzller i den frygteligste Trzldom«(1, 295). Selv om zstetikeren tror sig digterisk fri, er han fortvivlende afhzngig af noget udvortes, som ikke står i hans magt. Opdelingen i gestalt og genese, i medium og stadium, spalter Kierkegaards zstetik i to dele. Det ene perspektiv forvandler den zstetiske form til blot og bar indpakning af allerede artikuleret begrebsligt indhold, det andet til blot og bart symptom på eksistentielle kriser. I begge tilfzlde kan det zstetiske betegnes som heteronomt, idet det ikke har status som et selvstzndigt felt med sine egne specifikke problemstillinger, men blot fungerer som et gennemgangsrum for sandheder, der horer hjemme uden for kunstens område. I Kierkegaard-forskningen har der vzret en uheldig tendens til at viderefore Kierkegaards spaltning af zstetikken. Symptom-zstetikken genfinder man typisk i de mere traditionelle Kierkegaard-lzsninger, der beredvilligt gør bevzgelsen med fra æstetisk gestalt til eksistensfilosofisk indsigt. Indpakningszstetikken kan man, paradoksalt nok, finde i nogle dekonstruktivt inspirerede Kierkegaard-lzsninger, hvoraf en af de mest overbevisende skyldes Joakim Garff. I sin store afhandling fra 1995,»Den Kierkegaard lmst mstetisk/biografisk, bestemmer Garff undertitlens begreb om at»lzse zstetisk«

4 som en bestrzbelse på at»inspicere tekstens egen 'æstetik', altså dens billeder, allegorier, metaforer, symboler, kort sagt: dens retorik.«'l I praksis bevzger Garffs zstetiske inspektion sig fremad i form af nogle indholdsmzssige resumeer af en rzkke kterkegaardske vzrker, suppleret med en redeggrelse for de tvetydigheder og selvmodsigelser, som den tekstuelle isceneszttelse måtte generere undervejs. Der er altså tale om en lzsestrategi, der retter sig mod tekstens indholdsside, og som forstår tekstens»zstetik«som den synligggrende indpakning af dette indhold. En indpakning, der ingen steder ggres til genstand for selvstzndig begrebslig refleksion, men udelukkende bestemmes ud fra dens negative indvirkninger på Kierkegaards filosofiske intention. At en sådan lzsestrategi er hermeneutisk frugtbar, viser bogens mange przcise iagttagelser, men udelukkende at bestemme det zstetiske negativt - som noget, hvis vzsen er at spznde ben for forfatterintentionen - griber for kort i forhold til Kierkegaards erfaringer med kunsten. Inspiration og ~stetisk arbejde Det er imidlertid kun for en overfladisk betragtning, at Kierkegaards zstetik deler sig pznt i gestalt og genese. Ser man nzrmere på mediet, de zstetiske gestalter, viser det sig, at dette igen deler sig i to. Navnlig i de tidlige vzrker er Kierkegaards mest presserende zstetikteoretiske zrinde at sondre mellem to forskellige måder, som zstetiske gestalter kan opfgre sig på. Da han på dette punkt ikke kan n~jes med at tilslutte sig en allerede eksisterende teori, forsgger han sig frem med en rzkke hastigt vekslende begrebspar. Allerede midt i trediverne prgver han at indfange problemet ved at modstille den uzgte kunstneriske gestalt og»det zgte Kunstneri~ke«.'~ I Om Begrebet Ironi bruges der meget plads på at skelne mellem myte og billede som henholdsvis en frugtbar, men omtåget tilstand og»den rene Digtnings Sphzre«(1, 148). Og i De umiddelbare erotiske Stadier trzkkes en tilsvarende grznse med genrebetegnelseme opera og drama. Jeg vil her begrznse mig til den sidstnzvnte sondring, opera vs. drama, som tager afszt i Johan Ludvig Heibergs hegelske zstetik. I sit Svarpaa Hr. Pro$ Oehlenschlagers Skrift fra forsgger Heiberg at trzkke grznsen mellem på den ene side lyrik og epik og på den anden side drama ved hjzlp af begrebsparret inspiration og illusion. Inden overgangen til dramaet er digteren henrevet i inspiration, men for at kunne skabe den dramatiske illusion, siger dramatikeren Heiberg, må digteren svzve som en klarhjernet maskinmester over sit vzrk og således vzre helt uafhzngig af musernes gunst.14 Kierkegaards æstetiker A skifter Heibergs lyriske og episke stadier ud med operaen,

5 men trzkker ellers den samme grznse mellem inspiration og illusion. Det vil kun lykkes for digteren at skabe noget dramatisk, siger A, hvis»der intet Incommensurabelt bliver tilbage, Intet af den Stemning, hvoraf Dramaet fremgaaer, det vil sige, Intet af den Stemning qua Stemning, men Alt er omsat i den dramatiske hellige M~ntsort: Handling og Situation. I samme Grad som dette lykkes Dramatikeren, i samme Grad vil ogsaa det Totalindtryk, hans Værk efterlader, mindre vzre en Stemning end en Tanke, en Idee. Jo mere Totalindtrykket af et Drama er en Stemning, jo mere kan man vzre sikker paa, at Digteren selv har ahnet det i Stemningen og successivt ladet det blive til deraf, ikke grebet det i Ideen og ladet denne dramatisk udfolde sig. Et saadant Drama lider da af en abnorm Overvzgt af det Lyriske. Dette er en Feil ved et Drama, men ingenlunde en Feil ved en Opera. Det, som bevarer Eenheden i Operaen, er den Grundtone, der bzrer det Hele«(2, 110). Forskellen mellem det zgte og det uzgte kunstneriske - mellem drama og opera - har noget at gore med, hvordan den æstetiske gestalt forholder sig til»den Stemning, hvoraf Dramaet fremgaaer«, dvs. til inspirationen. I dramaet er der»intet«tilbage af inspirationens inkommensurable stemning. Den dramatiske digter har vzret i stand til at gribe totaliteten»i Ideen«, dvs. til at begribe helheden som et abstrakt almenbegreb, og denne idé har han så i anden omgang ladet»udfolde sig«i dramaets figurer. Dramaets»gjennemsigtige«zstetiske gestalter (2, 113) er således blot anskuelig indpakning af abstrakta. Dette giver receptionen og produktionen af det dramatiske en karakteristisk temporalitet, som zstetikeren beskriver ved lidt lzngere nede at konstatere, at»dramaet virker ved det Samtidige«. Det skonne kunstvzrks»totalindtryk«er en stabil st~rrelse, der til enhver tid er tilgængelig for kunstbetragteren og for digteren. I modsætning det gennemreflekterede drama har operaen ikke sit udgangspunkt i»en bestemt Tanke«, men i den ubestemte og ubestemmelige inspirationstilstand. Dette kan mzrkes på den fzrdige zstetiske gestalt, som ikke hviler i en klart artikulerbar betydning, men holdes sammen af en uigennemsigtig»grundtone«. Resultatet er, at operaens totalitet ikke er statisk, men processuel: meningen er ikke givet i forvejen, men må først etableres i en successiv bevægelse mod den zstetiske helhed, og undervejs i dette arbejde har»totalindtrykker«ikke det abstrakte begrebs faste form, men blot anelsens flygtige. Hvor dramaet var en demonstration af allerede fastlagte begreber i gennemsigtige gestalter, der er operaen en komposition af indbildningskraftens begrebslose anskuelser i en meningsgivende helhed.

6 Det interessante ved zstetikerens heibergske betragtninger er, at han ikke beskriver kunstens genese med antropologiske begreber, men med strukturelle. Den stemning, som operaens gestalt udspringer af, bruges ikke straks som argument mod zstetikerens eksistentielle position, men beskrives som et specifikt zstetisk arbejde. Midt imellem den snzvert zstetikteoretiske diskussion af kunstens sk~nne gestalter og den antropologiske diskussion af kunstens genese i zstetikerens person åbner denne slags refleksioner et tredje felt. Det, som Kierkegaard her kalder»opera«, er gestalt og genealogi på én gang: det er en gestalt, der bzrer spor af sin dunkle genese, og en genealogisk proces, der må forstås som et begrebslost arbejde med anskuelsens gestalter. Jeg vil foreslå at kalde denne tredje form for zstetik midt mellem gestalt og genese for Kierkegaards implicitte poetik. Og jeg vil hzvde, at Kierkegaards beskrivelse af denne begrebslose æstetiske komposition rummer hans vzsentligste zstetikteoretiske indsigter. Mit indledende sp~rgsmål om hvor det zstetiske skal soges hos Kierkegaard vil jeg altså, paradoksalt nok, besvare ved at pege på den skonne kunsts vrangside. Hvis Kierkegaard har noget interessant at sige om det zstetiske, skal det ikke soges i hans heibergske udsagn om det gennemsigtige og harmoniske drama, men i hans diagnose af den abnorme og fejlagtige opera. Inde bag»den rene Digtnings Sphzre«og»det frit producerede, det kunstnerisk skabte«(1, 148), gemmer der sig en uren og ufrit produceret digterisk sfzre, og det er den, der må undersoges. Sagt på en anden måde rzkker Kierkegaards kunstgenealogi videre end hans kunstantropologi. Perspektivskiftet fra kunstvzrket til tilstanden bag kunstvzrket viser ikke bare, hvordan kunstnersubjektets kvaler må lokaliseres i stadielærens skema, men også hvordan vzrkets totalitet udspringer af den inspirerede stemnings specifikt zstetiske arbejde med anskuelsens former. Synlighedens genese Man kunne umiddelbart mene, at Kierkegaards vzrk kun tilbyder den, der har sat sig for at undersoge kunstens genese som et rent zstetisk fznomen, et meget sparsomt materiale, nemlig de allerede omtalte steder, hvor Kierkegaard med skiftende dikotomier (uzgte kunstlzgte kunst, mytehillede, operddrama) fors~ger at sztte begreber på den litterzre produktions uklare processualitet. Det vigtigste materiale for en sådan lzsning af Kierkegaard er imidlertid ikke, hvad Kierkegaard siger om kunstens tilblivelse, men snarere hvordan han iscenesmtter den i sine tekster. Anderledes formuleret er Kierkegaard en langt mere avanceret zstetikteoretiker som praktiker end som teoretiker.

7 Kierkegaards udgangpunkt for hele denne diskussion er som nzevnt Heiberg, der med sit begrebspar inspiration og illusion noget hasarderet fors~ger at forbinde kunstnerpsykologi og genreteori. Udviklingen fra begejstret uforstandighed til forstandsbetonet overblik er et omslag fra lyrik og epik til drama. I lyrikken og epikken må begivenhederne hellere ~fortzlles end vises«, siger Heiberg,15 og hvad der bliver fortalt, fremstilles af en fortzllerstemme»middelbart<< og»paa anden Haand«og er derfor ikke umiddelbart synligt.i6 Men når digteren har overstået»den dramatiske Crisis«, kan det fremstillede vises, så at det bliver umiddelbart synligt i»dramatisk Illusion«. Heibergs begreb om illusion er altså nogenlunde sammenfaldende med begrebet mimesis, sådan som Platon i Statens tredje bog modstiller det den ligefremme diegesis.i7 Heiberg trzkker dog sin grznse lidt mere håndfast: forskellen mellem at vise og at fortzelle svarer til forskellen mellem teatertilskuerens ydre og romanlzserens indre Øje. Omslaget fra inspiration til forstandighed bliver altså, i Heibergs perspektiv, et omslag fra usynlighed til synlighed. Det er meget tydeligt, at den heibergske sondring mellem at fortzlle og at vise spiller en central rolle for den unge Kierkegaard.18 Men det afg~render, at omslaget til dramatisk synlighed takket vzre Heiberg kan bruges som et billede på omslaget fra inspirationens inkommensurable stemning til en skon zestetisk totalitet, der er solidarisk - og kommensurabel - med forstandens begreber. Heibergs overvejelser forsyner altså Kierkegaard med genealogiens figur, kunne man sige: ved at konstruere et omslag fra usynligt til synligt kan Kierkegaard iscenesztte den sk~nne kunsts tilblivelse ud af inspirationen. Dette finder sted i en rzkke af Kierkegaards mest berømte og virtuost gennemarbejdede tekstlige billeder, der i deres tekstlige logik demonstrerer det sk~nne skins genese som et pludseligt omslag til en transparent - eller med Heibergs ord: dramatisk - billedlighed. I disse tekstlige billeder er kunstens dunkle oprindelse ikke begrebsliggjort, men poetisk gestaltet i form af et uskarpt punkt i billedet, der kan udgores af mange forskellige fcenomener såsom baggrundsst~j, tordenbrag, mumlen, bolgelarm eller b~lgende slor. Den slags metabilleder, der maler deres egen oprindelse med ind i billedet, kan med Friedrich Schlegels udtryk beskrives som poesiens poesi. Schlegels om transcendentalpoesi gik ud på at skabe en form for poesi, som»også fremstillede det producerende sammen med produktet, [og som kunne] medfremstille sig selv i alle sine fremstillinger, og overalt vzre på én gang poesi og poesiens poesi«.19 I en vis forstand er en rzkke af Kierkegaards vzsentligste billeder en realisering af romantikernes transcendentalpoetiske forhåbninger. Opgaven bliver altså at unders~ge, hvilket billede den slags metabilleder giver af kunstens genese, eller med Schlegels udtryk: hvordan de medfremstiller»det producerende«. Eftersom Kierkegaards implitte poetik ikke er til-

8 gzngelig for en strengt filosofisk begrebsanalyse, er tolkningen henvist til et m~jsornmeligt og tidskrzvende tekstanalytisk arbejde med at fremlzse det selvrefleksive niveau i Kierkegaards billeder, i håb om at disse synliggjorte, men altså ikke begrebsliggjorte erfaringer så i anden omgang kan szttes på begreb. Nymf~a alba For at give et ganske vist alt for komprimeret eksempel på hvordan en sådan lzsemåde kunne se ud, vil jeg bruge resten af pladsen til se nzrmere på et billede fra Fo$#rerens Dagbog, hvor Johannes Forforeren giver en næsten programmatisk isceneszttelse af Kierkegaards zstetik.»hvad er det for en Kjzrlighed, med hvilken vi omfatte Naturen, er der ikke en hemmelighedsfuld Angst og Gru i den, fordi dennes skjonne Harmoni arbeider sig frem af Lovloshed og vild Forvirring, dens Tryghed af Troloshed. Men netop denne Angst fzngsler meest. Saaledes ogsaa med Kjzrligheden, naar den skal vzre interessant. Bag ved den bor der ruge den dybe, angstfulde Nat, hvoraf Kjzrlighedens Blomst springer frem. Saaledes hviler nymphma alba med sit Bzger paa Vandets Overflade, medens Tanken zngstes ved at styrte sig ned i det dybe Morke, hvor den har sin Rod«(2,391). I forste omgang handler passagen naturligvis om Cordelia, som i overensstemmelse med Johannes' erotiske intrige ikke skal nydes umiddelbart, men lutres i en periode af dissonantisk refleksion, så hendes kvindelighed kan opnå den rette interessante blanding af splittelse og harmoni. Her er imidlertid ikke kun tale om kvindekonnets skonhed, men også om det kunstsk~nne, og billedet iscenesætter Kierkegaards to foromtalte perspektiver på det zstetiske som henholdsvis gestalt og genese. Retter man perspektivet mod den åkande, der hviler på overfladen, ser man den skonne gestalt på samme måde som Hegel ser den klassiske kunst, nemlig som en harmonisk og organisk synliggorelse af ideen. Med zstetikerens hegelske begreber fra Mozartafhandlingen er ideen her»bragt til Hvile og Gjennemsigtighed i en bestemt Form«(2, 53). Og denne hvilende anskuelige form er et hvilende»bzger«, altså en sanselig indpakning af ideens oversanselige betydning. Retter man i stedet blikket mod de dunkle rodder under blomsten, får man en indsigt i den skonne forms genese, dvs. hvordan skonheden»arbeider sig frem«af lovloshed, forvirring, troloshed, angst og gru. Det er som nzvnt den-

9 ne»interessante«fascination af den dybe, angstfulde nat under blomsten, der distancerer Kierkegaard fra klassicismens og idealismens zstetikker og gor ham beslzgtet med efteridealisterne Schopenhauer og Nietzsche. For at tage et eksempel kan Nietzsche i sit debutvzrk skrive akkurat lige så fascineret om blikket ned til den skonne olympiske verdens rodder:»nu er det, som om det olympiske trolddomsbjerg åbner sig for os og viser os sine rodder. Grzkeren kendte og fornemmede rzdslerne og uhyrlighederne i tilværelsen: for overhovedet at kunne leve, måtte han stille olympiernes funklende drommefødse1 ind foran dem«.20 At se kunsten med livets optik er at trznge ned under den apollinske gestalts funklende skin og undersoge dens rodder i smertefulde &onysiske tilstande. Hos Kierkegaard kan den mgrke rod under den hvide åkande tolkes på to forskellige måder. Man kan for det første hzefte sig ved, at Johannes beskriver det morke sovand med psykologiske begreber som troloshed og angst. En sådan lzsning ville gå hånd i hånd med Kierkegaards kunstantropologiske perspektiv fra den æstetiske gestalt til den bagvedliggende psykologiske affekt, fra kunsten til livet. Dermed ville man forlade det zstetiske område til fordel for digterens eksistentielle casestory, der vil have samme form som den indledende og programmatiske diapsalm i Enten-Eller, hvor digteren beskrives som»et ulykkeligt Menneske, der gjemmer dybe Qvaler i sit Hjerte, men hvis Lzber ere dannede saaledes, at idet Sukket og Skriget stromme ud over dem, lyde de som en skjon Musik«(2,23). Men man kan også, for det andet, lzse åkandens rod som et specifikt zstetisk fznomen. Opgaven bliver da at undersgge, hvad det mere przcist vil sige, at det sk~nnes harmoni»arbeider sig frem«af en uharmonisk tilstand. Lzst på denne måde bliver Johannes' åkandebillede en parallel til zstetiker As overvejelser over inspiration og illusion i De umiddelbare erotiske Stadier: ligesom den vellykkede skonne illusion, dramaet,»fremgaar«af en inkommensurabel stemning, hedder det nu om den skønne åkande, at den»springer frem«af en dunkel forudgående tilstand. Ligesom dramaet hviler den skonne blomst i ideal samtidighed, og ligesom operaens grundtone vidner rodderne om det processuelle arbejde, der går forud. Med Heibergs begreber er dybet under åkanden altså den dunkle grund af inspiration under illusionen. Dette inspirationstema udfoldes ganske vist ikke begrebsligt i Dagbog, men i stedet bliver romanen ved med at kredse om det pludselige fremspring i form af Afrodites skumfodsel. I et billede, der på mange måder er identisk med åkandebilledet, hedder det om Cordelia:»Hun er bestandig en Anadyomene, kun at hun ikke stiger op i naiv Ynde, eller i unbefangen Ro, men bevzget af Elskovens stzrke Pulsslag, medens hun dog er Eenhed og Ligevzgt«(2,3910.

10 Det skonnes oprindelse er et Øjebliksagtigt spring, og dette ud-spring markerer ikke kun kvindens tilblivelse som seksuelt og bevidst subjekt, men også den pludselige overgang fra dunkel zstetisk proces til skinnende zstetisk gestalt. En grammatisk tvetydighed i Johannes' formulering indsztter åkandebilledet i en langt mere omfattende sprogfilosofisk sammenhæng. Der er selvfolgelig tale om åkandens rod, og dvs. om det skonnes genese, men lzst med grammatisk akribi henviser rodens personlige pronomen (»sin Rod«) ikke til åkanden, men til sztningens sidstnævnte subjekt,»tanken«. Tager man Johannes på ordet, er den sekundkorte begivenhed ikke blot kunstens, men også filosofiens udspring. Dermed har den skgnne blomst og den zngstede tanke samme dunkle rod: det er det samme zstetiske arbejde, der går forud for både kunstens konkrete former og filosofiens abstrakte begreber. Det perspektiv, der antydes her, er ikke kun zstetikteoretisk, men også filosofisk i bredere forstand, eller snarere filosofikritisk. Metaforologi er navnet for en sådan tilbageforing af filosofiens abstrakte begreber til deres metaforiske udspring, og det metaforologiske projekt er bedst kendt fra den unge Nietzsches beromte beskrivelse af filosoffernes begreber som afblegede og afkolede»anskuelsesmetaforer«.22 Platonlzseren Kierkegaards beskrivelse af kunstens og tankens oprindelse bygger på antikkens entusiasmeteori. Under den skonne overflade er der»vild Forvirring«, ligesom der under Cordelias yndige overflade hersker»vild Tummel«, når fgrst Johannes er gået i gang med hende (2,380, jf. 362). Ordet tummel er i Kierkegaards samtid ikke et hvilket som helst ord for forvirring; hos romantikeren Schlegel og hos den forhenvzrende romantiker Hegel henviser ordet»taumel«altid mere eller mindre direkte til det ekstatiske kaos, der hersker blandt de besatte bacchanter i Dionysos' folge. Og bag romantikkens tummel ligger Platons beromte analogi mellem tabet af forstanden i den digteriske entusiasme og bacchanternes vilde ekstase.23 I Schleiermachers overszttelse af Faidros, som Kierkegaard brugte, hedder det, at muserne virker»anregend und befeuernd«på digterens sj~l.~~ Det græske ord er»ekbakcheuusa«og betyder at sztte i bacchisk begejstring eller, hvis man vil gengive przfikset»ek-«mere przcist og mere moderne: at få til at bacche ud. Det er en sådan bacchisk fortumlet tilstand, som Cordelia skal bringes igennem. Johannes siger det meget eksplicit i et udkast til Forjjjrerens Dagbog:»Der gives forskjellige Maader at beruse en Qvinde bachantisk paa; min er den sikkreste«(iii B, 58, 1). I selve romanen hedder det, at hun skal gores»erotisk beruset«(2, 363), og når hun således baccher ud, bliver hendes lidenskab»dithyrambisk«(2,317,399). Den vilde forvirring, der findes neden under åkandens harmoniske blomst, må altså forstås som en dionysisk ekbak-

11 cheuusa, og folger man Platon, hvad Kierkegaard gerne gor, er der tale om en beskrivelse af den mania, der hersker i den digteriske begejstring. Kierkegaards udgave af den antikke entusiasmeteori er tydeligvis skåret til efter de tidlige romantikeres og ikke mindst Friedrich Schlegels æstetik, hvor den digteriske begejstrings»mangel på forstand«tolkes ind i den kantianske fakultetspsykologi. Entusiasmens pirrende og frugtbare kaos må forstås ud fra kl~ften mellem de to erkendelseskilder, anskuelsen og forstanden, for det er den produktive indbildningskraft, der skaber dette virvar af anskuelige former, når den losriver sig fra forstandens herredomme. I»Rede uber die Mythologie«fra Gesprach uber die Poesie bruger Schlegel den grzske mytologis gudevrimmel som billede på begejstringens kaos:»for det er al poesis begyndelse at ophæve den fornuftigt tænkende fornufts gang og love og sztte os tilbage i fantasiens skonne forvirring, i den menneskelige naturs oprindelige kaos, for hvilket jeg endnu ikke har set noget skonnere symbol end den brogede vrimmel af gamle guder«.25 På baggrund af Schlegels begreb om den digteriske begejstring kan Johannes' åkandebillede læses som en umiskendeligt romantisk teori om poesiens begyndelse. At der hersker»lovløshed«under akanden betyder, at fornuftens love er sat ud af spil i begejstringens ejeblik. Og den vilde»forvirring«er fantasiens kaotiske, men pirrende forvirring, der er kunstværkets uomgzngelige udgangspunkt.»det dybe åkanden er altså det, som Kierkegaard romantiserende i ironibogen kalder»phantasiens Tusmorke«(1, 148). Eller med den oprindelige schlegelske formulering:»fantasiens hellige dunkelhedcz6 Inspiration og arvesynd Den antikke entusiasmeteori rummer en indsigt i, at subjektet i det digteriske arbejde afgiver sin suverznitet til en fremmed instans, til guden. I»Rede uber die Mythologie«kalder Schlegel med vanlig provokativ kraft dette subjektfremmede for dumhed: poesiens udgangspunkt vil altid være»det naive dybsind«og»det enfoldige og dumme«i den rå og utilslebne fanta~iproduktion,2~ og ikke den nogteme kunst som techné. Kierkegaard lader i forste bind af Enten-Eller zstetiker A betegne dette oprindelige subjektheteronome som anledningen:»en Skabelse er en Frembringelse af Intet, Anledningen er derimod det Intet, der lader Alt komme frem«(2,218). For nærmere at undersoge, hvad det er for en fremmed instans - hvad er det for et n~dvendigt anledende»in-

12 tet«- som det skabende subjekt er afhængigt af hos Kierkegaard, er det ikke tilstrzkkeligt at henvise til Kierkegaards stadieteoretiske doxa om, at den z- stetiske subjektivitet er afhzngig af noget, der ligger uden for dets magt, og at denne eksistensform således er fortvivlet. Opgaven bliver at bestemme hvordan denne konstitutionelle ikke-suverznitet i det zstetiske arbejde skal forstås. For kort at antyde et svar vil jeg vende mig mod en skitse til Johannes' å- kandebillede, som Kierkegaard har nedskrevet i sin dagbog den 20. juli Umiddelbart handler dette tidlige åkandebillede om noget helt andet:»den Blomst nymphza alba er et skont Billede af et Einsiedlei. Naar man seer dem svomme mange i Tal ved Siden af hverandre hver med sit lige store Tilliggende (Bladet nemlig) kommer man til at sztte sig tilbage i Oldtidens skjonne Idee med en ligelig Fordeling af Jorderne, og den hvide Farve erindrer om Chorklzderne, Bladet om Klostret med sin fredelige Hauge - Vandet om Uskyldigheden - og som Klosterlivet synes uden Holdning i Verden uden Familie og Slzgt, saaledes ogsaa denne, men langt nede paa Havsens Bund slaaer den dybe Rodder«(II A 483). Optegnelsen er ifolge udgiverne Kierkegaards Papirer skrevet med sirlig skrift, men det er indlysende, at tekstens metaforiske struktur er alt andet end sirlig. Den antikke verden og middelalderens klostervzsen monteres uden videre oven på hinanden og oven på åkanden som figurer for eremittens tilvzrelse. Den sidste sztning, der falder som en pointe - og som frejdigt indforer en havbund under åkanderne - afslgrer, at denne eremittilvzrelse ikke er en sand autonomi, men blot giver skin af autonomi, for i virkeligheden er det isolerede subjekt forbundet med substantielle bestemmelser som familie og slzgt gennem sine usynlige rodder under overfladen. De usynlige rodder giver»holdning i Verden«, hedder det. Det er dermed den samme»rod«, som assessoren taler om i sin del af Enten-Eller,»ved hvilken [et subjekt] hznger sammen med det Hele«(3, 200). Og den slags farniliemzssige rodder skal man som bekendt ikke forsoge at rive op, de skal overtages. Formuleret med den teologiske terminologi fra Begrebet Angest iscenesztter åkandebilledet arvesyndens problem om subjektets uomgzngelige Sistoricitet: ligesom åkanden både er en enkelt åkande og en del af et storri rossystem, hedder det i angstbogen om Adam:»Han er sig selv og Slzgten«(6, 125). Akandebilledet i Papirer handler altså om subjektfilosofi, mens det tilsvarende billede i Enten-Eller handler om zstetikteori: det forste iscenesztter det

13 kristne begreb om arvesynd, det andet den antikke idé om inspiration. At der optrzder en åkande i begge disse vidt forskellige filosofiske diskussioner er imidlertid ikke blot en metaforisk tilfzldighed, men et udtryk for, at arvesyndens rodder og inspirationens rodder også på et indholdsmæssigt niveau er flettet uloseligt sammen. Det må nodvendigvis lyde noget postuleret, når jeg drager så omfattende konklusioner på det foreliggende tekstrnateriale, men dette postulat underbygges derved, kan jeg fortælle, at det ikke kun er åkandebilledet, men en lang række af Kierkegaards centrale billeder, der etablerer en forbindelse mellem på den ene side subjektets afhængighed af dets historiske situation og på den anden side digtersubjektets kaotiske kontroltab i fantasiens tusmorke. Genealogiens topologi er altså dobbelt noteret hos Kierkegaard og bor tolkes i denne dobbelthed: åkandebilledet handler både om det autonome subjekts afhzngighed af»det Hele«, og om det autonome kunstvzrks afhzngighed af et forudgående kaos. Denne sammenfletning af arvesyndens og inspirationens figurer er afgorende for Kierkegaards implicitte poetik. Når digteren i den zstetiske kompositionsproces giver afkald på forstandens kontrol og giver sig hen til et frit spil med anskuelsens former, så er der ikke tale om en transcendent, men derimod en immanent tilstand, der afsl~rer digtersubjektet i dets uomgzngelige afhzngighed af slzgten. Og det vil mere konkret sige: af sproget. Anledningen er, som æstetiker A udtrykkeligt siger,»en Endelighedens Kategori«(2, 220). I Kierkegaards emfatisk horisontale begreb om zstetisk erfaring beszettes man ikke af det guddommelige Andet, men besmittes af de andre. Æstetik og antropologi Jeg er godt klar over, at min argumentationsgang kan virke noget forvirrende. I forste halvdel af artiklen argumenterer jeg for at adskille antropologi og z- stetik hos Kierkegaard, og i den anden halvdel giver jeg mig så til at vise, at de to ting hænger sammen alligevel. Den afgorende forskel ligger imidlertid i den måde, hvorpå antropologi og zestetik bringes i forhold til hinanden. Som vi har set, opfatter Kierkegaard enten den æstetiske from som en gestalt, der kan bruges til indpakning af eksistensfilosofiske og religiose kategorier. Eller han interesserer sig for dens genese og forvandler dermed kunstvzrket til symptom på æstetikerens eksistentielle mislykkethed. I begge tilfzlde er zstetikken hierarkisk underordnet antropologien, idet kunstvzrkets anskuelighed blot må forstås som den traditionelle ancilla for eksistensfilosofiske sandheder.

14 Storstedelen af arbejdet med at frigore zestetikken fra en sådan indordning under antropologien kan beskrives som en rezstetisering af den kierkegaardske zestetiker. Hvis Kierkegaards strategiske greb over for sine egne zestetikteoretiske indsigter er at inddzemme dem på den snzevre plads i stadielzren, der udgores af zestetikerens eksistentielle type, så bliver opgaven at lofte disse erfaringer ud af deres antropologiske lokalisering og i stedet tolke dem som et felt af indsigter, der generelt knytter sig til det at recipere og producere kunstvzerker, Æstetikeren er håblost afhængig af en»betingelse udenfor sig«, som ikke stiir i hans magt; og på samme måde viser Kierkegaards beskrivelse af kunstens genese, at man i den uklare zstetiske stemning, og også selv om man ikke skulle vzere zestetiker i stadieteoretisk forstand, bliver håbl~st afhzengig af noget uden for en selv. Æstetikerens»frygteligste Trzeldom«er dermed også det zstetiske arbejdes. Det er denne påtrzngende endelighedserfaring, der forbinder zestetikken, forstået som et autonomt felt af problemstillinger, med en rzkke tilbagevendende temaer i Kierkegaards filosofiske værk, men denne sammenhæng udgor ikke nogen kausal eller hierarkisk koordinering af de to områder. At Kierkegaard så tidligt og så indgående reflekterer over, at man i den poetiske skabelsesproces er afhzengig af en heteronom endelighed, tyder tvzrtimod på, at det zstetiske ikke blot fungerer som symptom på eller iklzdning af eksistensfilosofiske sandheder, men at kunsten snarere er et område, hvor disse problemer får skikkelse. Sagt på en anden måde er Kierkegaards påfaldende stzrke interesse for den usk~nne kompositionsproces neden under det skonne skin med til at forme velkendte»eksistensbegreber«som endelighed, afhzengighed, frihed og begyndelse. Noter 1. Th.W. Adomo: Kierkegaard. Konstruktion af det cestetiske, på dansk ved Rolf Reitan, revideret og med forord af JØrgen Dehs, Haslev 1996, p Adomo opererer også med en tredje betydning af ordet, som ganske vist kun findes i Efterskriften, hvor det zestetiske er»relateret til den subjektive meddelelses form«, dvs. til Kierkegaards teori om den indirekte meddelelse (Adorno, p. 37). Men denne tredje betydning har langtfra den samme fundamentale karakter som de to foregående og må vel snarest slås sammen med betydningen zestetik som kunstteori i modszetning til betydningen»sfzere«. 3. Joakim Garff:»Det estetiske hos Kierkegaard«, i Garff, Harket, TØjner og Tjenneland: ZnnØvelse i Kierkegaard, Halden 1995, p Ud over medium og stadium taler Garff om»det zstetiske som det retoriske«, men det er - blandt andet på Garffs egne formuleringer - tydeligt at se, at det retoriske ikke kan adskilles fra betydningen zestetik som medium, alene af den grund, at synligg~relser en retorisk modus ved navn hypotypose.

15 4. SØren Kierkegaard: Samlede varker, Kbh , bd. 2, 52 (citeres herefter i teksten). 5. Adorno, p G.W.F. Hegel: Vorlesungen uber die Asthetik, Werke 13, Frankfurt 1986, pp. 104, jf. 82, 100, 128, 140f, Adorno, p Friedrich Nietzsche: Tragediens fødse1, på dansk ved og med forord af Isak Winkel Holm, Kbh. 1996, p Nietzsche:»Der Fall Wagner«, i: Kritische Studienausgabe, G. Colli & M. Montinari (eds.), New York 1988, bd. 6, p. 26. Se også 12, p. 243 og p Dette perspektiv på Kierkegaards æstetik udfoldes af Gerhard vom Hofe, der i Kierkegaards Romantikkritik, Frankfurt a.m. 1972, gennemgår Kierkegaards forhold til romantikkens zstetiske teorier som en»antropologisering«af æstetikken, p. 70ff. 11. Joakim Garff:»Den SØvnlØse«. Kierkegaard last astetiswbiografisk, Kbh. 1995, p SØren Kierkegaards Papirer, Kbh. 1968, I C 123 (citeres herefter i teksten). 13. Som Kierkegaard omhyggeligt har taget noter til i sin Journal den 16. januar 1837 (I C 124). 14. Johan Ludvig Heiberg:»Svar paa Hr. Prof. Oehlenschlagers Skrift«, KjØbenhavns Flyvende Post 1828 nr. 7-8 og 10-16, opt. i Prosaiske Skrifer bd. III, Kbh. 1861, p Heiberg, p Heiberg, p »Enten fortzlles der jzvnt og ligefremt, eller der anvendes efterligning«, Platon: Staten, 392 D. 18. Se herom min artikel Filosofiske misfostre. Visualitet og begrebslighed hos SØren Kierkegaard, Arbejdspapir nr. 31, Institut for Litteraturvidenskab, Kgbenhanvs Universitet Friednch Schlegel: Athenaum-Fragmente, i Kritische-Friedrich-Schlegel-Ausgabe, Paderbom 1965ff, bd. 2, nr Nietzsche: Tragediens p Parallelt hedder det, at Cordelia er en»minerva, der springer ud af Jupiters Pande«, en»venus, der dukker op af Havet* (begge 2,307), og at hun skal»stige op«af sin umiddelbare narkotiske beruselse (2,405). 22. Friednch Nietzsche: dber Wahrheit und Luge im aubermoralischen Sinnee, i Kritische Studienausgabe, bd. 1, p Jeg bruger ordet metaforologi i Jacques Derridas betydning snarere end i Hans Blumenbergs. Se hertil J. Derrida:»Le mythologie blanche~, i Marges, Paris 1972, og H. Blumenberg, Archive fur Begrz~sgeschichte, bind 6, Bonn Se hertil Platon, Ion, 534 a, Faidros, 244 d, samt Menon 99 c-d. 24. Platon: Werke Berlin 1804, 1 del, 2. bind, p Friedrich Schlegel: Gesprach uber die Poesie, i Kritische-Friedrich-Schlegel-Ausgabe, Paderborn 1965ff, bd. 2, »Das heilige Dunkel der Fantasie~, Schlegel: Gesprach uber die Poesie, p Schlegel: Gesprach uber die Poesie, ibid.

16

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Susanne Ploug Sørensen www.g-o-d.dk sps@g-o-d.dk Hvad vil jeg fortælle? Hvordan (mis)bruger jeg Kierkegaard i coaching - Først om selvet og så om

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

NIETZSCHE 1844 1900 tabet af etisk orientering personlige relationer affortryllelse normopløsende anerkendelse om

NIETZSCHE 1844 1900 tabet af etisk orientering personlige relationer affortryllelse normopløsende anerkendelse om NIETZSCHE 1844 1900 I dette forårs studiekreds, og sandsynligvis igen til efteråret, vil det filosofiske fokus ligge på den socialfilosofiske tidsdiagnose, som forhindrer mennesket i at realisere sig i

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

Skønhed En engel gik forbi

Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen

Læs mere

forsvandt, og hint Pantheon snarere blev et pulterkammer.

forsvandt, og hint Pantheon snarere blev et pulterkammer. Manglende tekst til Kierkegaard: Hør, hør, hør Mozarts Don Juan, ved Jens Staubrand Indsættes side 35, nederste tekstadskillelse, dvs. før: Abstrakte medier er nu såvel etc. Alle klassiske frembringelser

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Kierkegaard som coach. Lidt Fakta om Kierkegaard. Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret

Kierkegaard som coach. Lidt Fakta om Kierkegaard. Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

www.forlagetalfa.dk hentet fra

www.forlagetalfa.dk hentet fra Tilegnet Lasse, Rasmus og Anders Lise Søelund På spring med Kierkegaard en dåseåbner i form af et filosofisk essay Lise Søelund På spring med Kierkegaard en dåseåbner i form af et filosofisk essay Lise

Læs mere

Overvældende Kierkegaard-poetik

Overvældende Kierkegaard-poetik en utrolig indsigt, men man mærker ikke meget kropslighed og verden ligger stadig derude som flygtige og ubærligt lette tegn. Kristian Bank Møller Overvældende Kierkegaard-poetik Isak Winkel Holm: Tanken

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå). Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet

Læs mere

Psykoanalyse og billedkunst

Psykoanalyse og billedkunst Psykoanalyse og billedkunst JØRGEN BRUUN PEDERSEN Psykoanalyse og billedkunst Omkring Picassos "Guernica" Roskilde Universitetsforlag Jørgen Bruun Pedersen Psykoanalyse og billedkunst Omkring Picassos

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Design og ledelse af kreative processer. River-jumping som metode

Design og ledelse af kreative processer. River-jumping som metode Design og ledelse af kreative processer River-jumping som metode 1 Kursets tre dimensioner Idégenerering Teater som træning Improvisation Anvendt teater Teater som metode Idéudvikling Devisingteater Teater

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Identitet og digital kommunikation

Identitet og digital kommunikation Identitet og digital kommunikation Vi lever i et internetomsluttet samfund, hvor vi hele tiden er online og tilgængelige. Mængden af smartphones på perronerne og restauranterne stiger støt, som årene går,

Læs mere

Mogens Pahuus. K.E. Løgstrups eksistentielle fænomenologi

Mogens Pahuus. K.E. Løgstrups eksistentielle fænomenologi K.E. Løgstrups eksistentielle fænomenologi I Løgstrups fremstilling af den fænomenologiske metode i artiklen Fænomenologi og psykologi i Solidaritet og kærlighed, bliver det helt tydeligt, at han ved fænomenologi

Læs mere

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder.

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder. Lyrik Karakteristik af digte Rimtyper Digte tilhører over-genren LYRIK (lyrik, epik og drama de tre overgenrer) Digte kan indeholde rim Digte er komprimerede udtryk - korte og uden for meget fyld Digte

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter

for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter mellem SKS Søren Kierkegaards Skrifter, udg. af Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg, bd. 1-16,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Kierkegaard - Den erotiske betragter

Kierkegaard - Den erotiske betragter Kierkegaard - Den erotiske betragter Kristianssand, 26. september 2013. 1. At læse Kierkegaard 2. Den erotiske betragtning 3. Et erotisk øre og et attrående blik 4. Psykologi? 5. Kierkegaard som fænomenolog?

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Det narcissistiske samfund er bare en kliché, siger narcissisten Agape, november 2013 10.20-11.00. Conny Hjelm

Det narcissistiske samfund er bare en kliché, siger narcissisten Agape, november 2013 10.20-11.00. Conny Hjelm Det narcissistiske samfund er bare en kliché, siger narcissisten Agape, november 2013 10.20-11.00 Det narcissistiske i os. 4 sværhedsgrader Narcissistiske træk Narcissistisk personlighed Narcissistiske

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

STED. figurer BLIKKE STØRRELSE HANDLING TID FARVER FORMATER. Opgave 1: Hvad forestiller billederne?

STED. figurer BLIKKE STØRRELSE HANDLING TID FARVER FORMATER. Opgave 1: Hvad forestiller billederne? Frihed Opgave 1: Hvad forestiller billederne? I skal nu i gruppen arbejde med Frihed. I skal arbejde med 5 hovedopgaver. I skal bruge ca. 10-14 lektioner på det. Jeres svar kan I vælge at printe ud eller

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi

Læs mere

Subjektivitet og negativitet

Subjektivitet og negativitet Subjektivitet og negativitet Af samme forfatter: Begrebet angst hos Søren Kierkegaard, Gyldendal 1994 ARNE GRØN SUBJEKTIVITET NEGATIVITET: OG Kierkegaard GYLDENDAL Subjektivitet og negativitet: Kierkegaard

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 5. maj 2013 kl. 10.00 5. søndag efter påske Johannes 16, 23b-28 Salmer: 408-218-674,1+2+7 367 588-722 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen

Læs mere

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel.

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Tekster: Gal 2,16-21, Luk 10,23-37 Salmer: 8 kl 9.00 i Lihme 747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Elmquist)

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, Aarhus 16. september 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Tekstanalyse eksamensopgave

Tekstanalyse eksamensopgave Tekstanalyse eksamensopgave Af Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Analytisk gennemgang... 2 Fortællerforhold... 2 Tidsforhold... 4 Vurdering... 6 Konklusion... 7 Litteratur... 8 Opgaven består af 16.399

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere