BIDRAG TIL LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE I DET FEMTENDE AARHUNDREDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIDRAG TIL LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE I DET FEMTENDE AARHUNDREDE"

Transkript

1 BIDRAG TIL LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE I DET FEMTENDE AARHUNDREDE Initial fra SAXO paa Plattysk, c Af H. O. LANGE 111 LUCAS BRANDIS gjorde vi Bekjendtskab med Liibecks ældste Bogtrykker, en af Banebryderne og Stormændene i sit Fag; efter at han i sin Ungdom havde prøvet sin Lykke andet Steds, slog han sig til Ro i Lubeck, der blev Vidne baade til hans Virksomheds højeste Blomstring og til hans langsomme Bukken under for Konkurrencen. Hans Broder Matthæus, hvis Liv og Virksomhed vi nu skulle dvæle ved, var i mange Maader et Modstykke til ham. Han begyndte sin Virksomhed i Lubeck, men præsterede ikke saadanne Pragtarbejder som Lucas, han gjorde kun saare lidet for sine Bøgers Udstyrelse, og de ere derfor ikke saa lærerige at betragte; men hans Betydning er særlig fremtrædende for vort Fædreland, ved at han opgav sin faste Virksomhed i Lubeck og begav sig til Danmark, hvor han paa to forskjellige Steder udøvede sin Kunst. Desuden frembyder hans Virksomheder adskillige Problemer af Interesse for den, der beskjæftiger sig med Bogtrykkerkunstens tidligste Frembringelser. MATTHÆUS BRANDIS var en Broder til Lucas efter dennes eget Vidnesbyrd i Slutningsordet til Breviarium Otthoniense 1 ). At han var yngre, er sandsynligt, eftersom han dels først optræder som Bogtrykker en halv Snes Aar efter Lucas og dels er i Live mange Aar efter, at Lucas er død. Ligeledes er det vel rimeligt at antage, at han har været i Broderens Tjeneste og har lært sin Kunst af ham. Seelmann 2 ) siger, at Matthæus Brandis' Navn findes i Liibecker Tryk fra Aar 1476 af. Denne Paastand er sandsynligvis kun en ukritisk Gjentagelse af Deeckes ligelydende, som denne fremsatte allerede ). Jeg nærer stærk Tvivl om, at det forholder sig saaledes. Ingen af de nævnte Forfattere anfører nogen Bog med Matthæus Brandis' Navn fra Tiden før 1485, og heller ikke I ) Se Bogvennen Side ) Mitth. d. Vereins f. Lubeck. Gesch. II (1885). Si^^S. 3) Deecke, Nachrichten v. den im 15. Jahrh. zu Lubeckgedruckten niedersåchs. Biichern. S. 27.

2 LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE jeg har kunnet opspore noget Produkt fra hans Presse før Foreløbig maa vi derfor fastholde Aaret 1485 som det første sikre Datum i Matthæus Brandis' Bogtrykkervirksomhed. Det er vel endogsaa usandsynligt, at nogle af de udaterede Bøger, som kunne henføres til ham, skulde være ældre end Det vil erindres, at vi mente 1 ) at kunne spore Dekadencen i Lucas Brandis' Virksomhed efter 1483, da han præsterede sit sidste virkelig betydelige Arbejde; hvad Grundene til dette Forhold nu end kunne have været, saa er en vis Sammenhæng med Broderen Matthæus' selvstændige Virksomhed vel ikke saa fjærnt liggende. Idet vi selvfølgelig ikke nærmere skulle indlade os paa Forsøg paa at forklare, hvad der nødvendigvis maa forblive uklart og dunkelt af Mangel paa positive Oplysninger, ville vi gaa over til i det enkelte at undersøge de Bøger, der ere udgaaede fra Matthæus Brandis' Presse. en første Bog, der selv bærer det fulde Vidnesbyrd om sin Ophavsmand og Udgivelsestiden, er en plattysk Oversættelse af det i det 15. Aarhundrede saare populære gudelige Skrift Lncidarius, der i Dialogform meddeler den kristelige Troslære. Bogen, hvoraf der ogsaa findes et Exemplar paa det kgl. Bibliothek 2 ), er bedst beskreven af DeeckeS). Slutningsordet i denne Bog lyder saaledes: Ghedrukket in der keiserlike«stat Lubek Initial fra LUCIDARIUS va;/ Matheus brandis. Anno åomini. M.cccc.lxxxv. Til Deeckes Beskrivelse skal her kun føjes, at et komplet Exemplar skal have 40 Blade, idet Bl. 40 har været tomt men har hængt sammen med Bl. 33 som sidste Blad i 5. Læg. Bogen er en Kvart paa 40 Blade med 30 Linier paa hver Side. Der findes 5 temmelig tarvelige Træsnit. Der er anvendt en gothisk Skrift af et karakteristisk skarpt og spidst Snit, som gaaer igjen i alle de ældre Bøger fra Matthæus Brandis' Værksted. Karakteristisk er Anvendelsen af / som Bindetegn, ellers anvendes denne Streg som Komma i Tryk fra den Tid; derimod findes som Komma den lodrette Streg. Bogstavet h findes i 3 forskjellige Former, hvilke alle sees paa hosstaaende Facsimile. Af Initialer anvendes der et xylograferet D med Bladornamenter, 36 Mm. i Kvadrat, og et lille, ganske simpelt D. Samme Aar udkom en lille smuk latinsk Udgave af Thomas a Kempis Bog om Kristi Efterfølgelse, den første i Nordtyskland. Ogsaa den maa, som nærmere skal paavises, tilskrives Matthæus Brandis. Da jeg ikke har fundet den beskreven tidligere, følger her en nøjagtig Beskrivelse af Exemplaret paa det kongelige Bibliothek. Bl. i r med Missaltyper: Liber de imitatione ihesu cristi. Bl. i v tomt. Bl. 2 r (med Signatur a ij): [A] pud omnes sane mewtis homiwes ea demuw scien tia appetibilis. et c. ') Bogvennen S ) Beskr. af Nyerup, Spicileg. bibliogr. S ) Nachrichten etc. S. 12.

3 LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE Bl. 2 V Linie 16: ^ Capituluw. j. de imitac/one xpi ] et cowtemptu ommum vanitatum muwdi Bl. 47 v ^ Incipit liber secu^dus de imi- taaone ih^u xpi etc. tfi^c iuger fpzak.tlu fcggc'm^ van rerne erfté ccilcioat oar føet afia..i$e me/ler antwoaoe. ^Ifta^euet fik an rar oe fonne up vn gl?eit vernt an rat mccr.^n rerne mlc is rat pararip. rcctjte rar cc fonne up gbeit.^n rerne garife ent fpzinget em bojne.oar utl) vieten veer \»atere» rat ene fyet pl;ifonifo ir is m ocme pararife. wen ir oar utt) kuptifo fyec ir gangjjcs.rat anocr fyet gcon.vcen ir utb ocm Raoifc kuptifo bet ir niluø IJjat nudoc t;cr jpgris.rat veerce bet cufrates. re twe wandelen erennamen nicjjt.c^c iuger vzagbeoe.kumpt vat water roact) r^t paranp. CSCe meflcr fpiak.re water f^nt gfot.quemen fe utl;e cemc pararifeife vc^romcn ein grot rert rer vcerlit. ar van fcggé vns æ boke.cat twe water in txme garife vlete vncer re erce. veen fe renne rar uth komcifo bjeke fe utb ouer cc eræ e mger v:agbctxllu fegge m^tvooj ent fpzmgen oc vpatere.![)l3e niecer fpjak SDat rar gangbes betirat entfpzingbet in inoia. utb enerne bergbeioc bet onabare. vnoe vlur iegben rat oflenun rat wenrel meer. idat anrer bet nilusirat entfpjiget utb enerne bergbc cc bet atblasi vnoe vallet gatj barr uppe æ eræ. rar kricbt ir tvce oafpjughe. vnrc vluo alfo dos rat moer lant vnrc ro: egipté lant.rar beginnet ir fik to reilenoc bet ben to alletanrjien.rar val let ic in/pat grote meér. Efigris vnrc eufrates oc entfpjingben betre in armeniaiup enemebergbe re Ijet ^ardjojata.vna vleté beire in ra t vcenocl Af LUCIDARIUS Bl. 7i v Linie 13: ^ Incipit liber tercius de imita done ihwu xpi. Bl. i73 r Linie 9: ^ Sequitz^r nuwc liber quartus de j imitac/one xpi. etc. Bl. 213 r Linie 2: ^ Finis est sub awnis domini. Mille simo. cccclxxxv. j [Register:] ^ Incipiu;/t capitulum. j. libri de imita tione ihmi xpi. \ 2*

4 LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE Registret ender Bl. 2i8 v Bl. 2i9 r ^ Sequitur oratio. xxxiij. ex libro oratorium seu meditac/onum de vita et \ passione ih«u. Bl. 222 v ^ Oratio beati augustini. Bl. 224 r Linie 9: regnat in secula seculomw. Amen 224 Blade 8 vo. 19 Linier paa Siden. Med Signatur a-j, aa-ee. Uden Bladtal og Kustoder. Tilmalede Initialer. Den i denne Bog anvendte Skrift er den samme, som findes i Lucidarius; dfmiø cft iub am9 Dm*^DilIc fimotcccdrøv. fninapiut cap*j.lib2i bcimita none ibu ^pu idc imitatione icpi n contempm omrtiu vamtøtfi nul&i.c.v DcbumiU fcnnrc funpius.c.g» Dcdoctrina ventatiø.ca^ gdcpuivxna m agcndiø*c4iij* Dc clctoe facrg^ fcpturaip.o v JDc mozdiatiø affcctlomb5.c, vi jdcvana fpc^ dacocfu^ovij?dc cauéba ma familiantc. vuj De obebietia n fubicctonc^cti): De caucda fugfluitaf ^bo^^cp De pace acqutrenda n cicnduc.p# Af THOMAS A KEMPIS dog anvendes kun den ene Form af h, og vi møde en Form af Ligaturen st, i hvilken j'et er kortere end i den tilsvarende Ligatur i Lucidarius; Iiber cftbitigcnbug, men det karakteristiske Komma optræder ogsaa her. Som Bindetegn anvendes foruden / ogsaa //. Missalskriften i Titelen Bl. i r er den større Missalskrift fra det liibeckske Missale, som Matthæus Brandis trykte At Skriften i Thomas a Kernpis gjør et noget andet Indtryk ved første Øjekast end i Lucidarius, har sin Grund i, at i den ene Bog er der latinsk, i den anden plattysk Text. En nøje Undersøgelse gjør det utvivlsomt, at vi have at gjøre med de samme Typer. Fra det følgende Aar 1486 have vi den yderst sjældne plattyske Oversættelse af Jydske Lov, af hvilken Bog det kgl. Bibliothek har to Exemplarer. Den er udførligst og bedst beskreven af Bruun 1 ), som ogsaa refererer de tidligere Bibliografers Udtalelser om, hvem der har trykt denne Bog, der ikke bærer noget Vidnesbyrd om sin Ophavsmand. Den er i Almindelighed bleven henført til Matthæus Brandis, uden at der dog er givet bestemte Støttepunkter for en saadan Opfattelse. En Undersøgelse af den anvendte Skrift viser os imidlertid, at vi have Lucidarius-Typen for os: det karakteristiske Komma og de to forskjellige Bindetegn ligesom i Thomas a Kempis; kun den ene af Lucidarius-Typens Former af h anvendes; der findes foruden de tidligere ogsaa nye Former af de lange Bogstaver f og i, der fører den lodrette Streg ned under Linien. I de større Overskrifter anvendes den større Missaltype fra Missalet Bogen bærer Signaturer ligesom Thomas a Kempis. I ) Aarsber. og Meddel, fra d. st. kgl. Bibi. I. Side

5 LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE Med Hensyn til Udstyrelsen maa det fremhæves, at Bogtrykkeren har villet pryde Bogen med xylograferede Initialer; dog har han ikke havt et tilstrækkeligt Antal, saa han har ofte maattet lade Plads staa aaben til Indmaling af Initialer. De xylograferede ere ganske morsomt komponerede med Blomster, groteske Hoveder og Dyr. Karakteristisk for Trykkeriets Mangel paa Initialer er den Omstændighed, at et omvendt E et Par Gange bruges for tbofvncrmanbcimgbc RCV» p ^4iniati 7chngfjc oar na fcbal t)e bzeké bj KJ ane ffttc recbtcn beter^nge oar t>e /js'u^ vnimc vowunncn le-ii) marcl; dc mc bunoen vna.iq marck rerne Nonnpngljc THnoc flejt fce ene ootb oen Ije alfo voz-ocmt né Ixfft oar wert fjc m'cbt vzeccloo vozctun fle^t beene ock ancers oar Dotff tøe mcbtvo 'ulnlexyuiitfmcein antlatc C[ rebe ter é alle tpunan cc me nicbt beocc'/ ken kan m^o ocn kleoeren coocr tja rctt alfc in æmc antlatc eowr m rer l;aiit Dar fcbalme tw^c alfo vele vo;c bcteré alfc vo: ene anocrewuntf emc ock veelek aff fune alfe oat emc oc munt eod nefe cod oat oge to Lnokc wert vp ene ff ti Dat fctjalmé beterc na gud linx feggéos Af JYDSKE LOV paa Plattysk et D, og at et omvendt Q et enkelt Sted ligeledes maa gjøre Tjeneste for et D. Et temmelig tarveligt Træsnit findes Bl. 1'). Paa 3 Steder, hvor nye Afsnit begynde, finde vi en xylograferet Bordure foroven og paa Textens ydre Side; det er den samme, der gaaer igjen alle tre Steder. Lucidarius-Typen med sit overordentlig karakteristiske Snit maa iøvrigt tjene til Vejleder for os, naar vi nu skulle efterspore andre 1 ryk, der uden at bære udtrykkeligt Vidnesbyrd om Matthæus Brandis som deres Ophavsmand eller Liibeck som Trykkested, dog maa henføres til hans Presses ældste Frembringelser. Vi finde da først en latinsk Bog i Folio med Titelen Cronica sclavica 2 ), 1 ) Gjengivet af Bruun, anf. Skr. I. Tavle 2. 2 ) Udgivet paany med en udførlig historisk og bibliografisk Indledning af E. A. Th. Laspeyres: Chronicon Sclavicum. Liibeck En vedføjet Tavle giver en Række lithograferede Skriftprøver.

6 1 4 LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE hvoraf to Exemplarer bevares i det kongelige Bibliothek. Bogen indeholder 38 BL, trykte i 2 Spalter med 45 Linier paa Siden; den har hverken Bladtal eller Kustoder. Typerne ere de samme som de i Lucidarius anvendte; vi finde de 3 Former af //, som Bindetegn bruges / og som Komma, ligeledes de 2 Former af de lange Bogstaver / og 5 fra Jydske Lov Tegnet f findes 1 samme Form baade i Lucidarius, 1 homas a Kempis og i den foreliggende Bog. 1 itelen Bl. i r er trykt med den større Missaltype fra Liibecker Missalet Der er ladet Plads aaben til Initialer. Krønikens Efterretninger gaa indtil Aar 1485, der altsaa sætter en Tidsgrændse, tør hvilken Bogen ikke kan været trykt. 1 idligere satte man Bogen til c. 1490, men nyere Kjendere af liibeckske Tryk ere tilbøjelige til at henføre den til liden omkring ). Lucidarius-Typen kjendes ikke i Tryk tra Matthæus Brandis senere \ irksomhed, saa det er sandsynligt, at Bøger trykte med den stamme fra hans første Periode, og at han senere, inden han forlod Liibeck for at begive sig paa Rejser, har afhændet denne Skrift. Deecke har omtalt 2 ), at han havde fundet nogle Blade af en Udgave af Chronicon Sclavicum, der i Orthografien og Forkortningerne afviger betydeligt fra den her omtalte, men dog er udgaaet fra samme Trykkeri. Sandsynligvis kan der her slet ikke være Tale om en ny Udgave. Trykkeren har under 1 rykningen, der i hine fider med de primitive Presser foregik langsomt, ændret i Satsen, saa at ikke alle Exemplarer af Bogen ere ens. At finde noget saadant er ingenlunde sjældent, og vi skulle senere fremdrage andre Bøger, hvor vi træffe det samme Fænomen. At give en fyldestgjørende Forklaring paa denne Besynderlighed er ikke let. Jeg kan dog ikke her tilbageholde en Løsning af Gaaden, som en praktisk Bogtrykker engang fremkom med i en Samtale med mig, da jeg forklarede ham dette ganske mærkelige Forhold. Som bekjendt anvendte Bogtrykkerne i Aarhundreder en Læderballe til at paaføre Satsen Farve; for hvert Aftryk maatte Satsen behandles med Ballen paany. Det kunde da saare let hænde, at den klæbrige Balle rev en Del Fyper op, og den derved frembragte Uorden i Satsen gjorde det da nødvendigt at sætte den eller de paagjældende Linier paa ny. Naar man betænker, hvor rigelig Lorkortelser og Ligaturer anvendes i gamle Tryk, og hvor vaklende det plattyske Sprogs Orthografi dengang var, saa blive Forskjellighederne i Aftrykkene ganske forklarlige. Med den samme Skrift er trykt De wendesche kroneke, et lille Kvartbind, der hverken bærer Vidnesbyrd om Trykkested, Trykker eller Udgivelsesaars). Der kjendes kun to Exemplarer af denne Bog, hvoraf det ene findes i Liibeck og det andet i Danzig. Efter Deeckes og Laspeyres Vidnesbyrd og efter Facsimilen hos Laspeyres er denne Bog sikkert udgaaet fra Matthæus Brandis' z ) Se Laspeyres' Fortale S. LXXII tf. 2 ) Beitråge zur Lubeckischen Geschichtskunde. 1. Heft. Liibeck, S Bogen er optrykt sammen med den latinske Text af Laspeyres, anf. Skr. Paa den vedføjede I avle findes en Facsimile af Skriften; den er beskreven af Deecke, Nachrichten etc. S. 4 5; efter Laspeyres (S. LVI) har den dog kun 101 Blade.

7 LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE Presse. Vi finde alle de gjentagne Gange fremhævede karakteristiske Kjendetegn paa de Bøger, som han trykte med Lucidarius-Typen. Der er ladet Plads aaben til indmalede Initialer. Det kongelige Bibliothek ejer et Exemplar af et lille Skrift paa 8 Blade i Folio, der ligeledes er trykt med Lucidarius-Typen. Et Exemplar i Liibeck er allerede fremdraget af Laspeyres 1 ). Bogen, hvis Titel er Tabula evangelica, er en Slags Haandbog for Præster, indeholdende en kort Udsigt over Jesu Liv og en Fortegnelse over Aarets Evangelier og Epistler. Her en kort Beskrivelse; Bl. r Kol. i L. i.: Incipit tabula euan gelica Sacerdotibus multuw necessaria. [D] Ominus noster ihmis xps et c. Bl. 8 V Kol. 2 L. 28: ([Et hec pauperi et simplici sufficiat remissio sacerdoti. Finis est. 8 Blade med 2 Spalter, 42 Linier paa Siden. Uden Bladtal, Signatur og Kustoder. Bl. r Sp. 1 Plads til et Initial. Titelen og en Overskrift Bl. y Sp. 1 trykt med den større Missaltype fra Missale Lubecense 1486, ellers anvendes den karakteristiske Skrift fra Lucidarius. Et af Typerne uafhængigt Vidnesbyrd om Liibeck som Trykkestedet for denne Bog er den Omstændighed, at jeg har fundet et Fragment af den indklæbet paa Indersiden af et Bind, der er udført i Liibeck for Klosteret i Bordesholm. Endnu en Række mindre Skrifter, der hverken have Trykkested eller Aarstal, siges at være trykte med Lucidarius-Typen og synes derfor at maatte tilskrives Matthæus Brandis. Da de opbevares som store Sjældenheder i udenlandske Bibliotheker, hvortil jeg ikke har havt Adgang, maa jeg her nøjes med at give Titlerne og de fornødne Henvisninger. 1) Eyne schone lefflike le re unde underwysinge wo ein iewelick man syn husz regeren schal. U. St. o. A. 4 to2 ). Deecke siger, at Typerne synes noget slidte. Facsimilen hos Laspeyres viser et 5 hørende til Missaltypen, der ikke ellers kan paavises hos Matthæus Brandis. Det kan vel derfor være tvivlsomt, om han er Bogens Trykker, eller om han maaske har afhændet Skriften til en anden. Som Komma bruges ikke Lucidarius-Typens men derimod den skraa Streg /. 2) En plattysk Bønnebog, som findes i Wolfenbuttel3). Deecke angiver ikke, med hvilken Skrift den er trykt, men henfører den bestemt til Matthæus Brandis, hvilket sikkert betyder, at han i den mener at gjenkjende Lucidarius- Typen. 3) En Bog i lille Oktav paa 32 Sider med Titel Van der Pestilencien*), der 1 ) Anf. Skr. S. LXVIII, Anno III. Facsimile paa den vedføjede Tavle. 2 ) Deecke, Nachrichten etc. S Skriftprøve efter Exemplaret i Liibeck paa Tavlen hos Laspeyres, Anf. Skr. 3) Deecke, Nachrichten etc. S ) Laspeyres, Anf. Skr. S. LXX\ II LXXVIII. Facsimile efter Exemplaret i Lubeck paa den vedføjede Tabel.

8 LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE dog ikke er af medicinsk Indhold; den maa nærmest betegnes som en Opbyggelsesbog i Pesttider. 4) Et Skrift i Stadsbibliotheket i Liibeck paa 24 Blade i 4,0 indeholdende et Ritual for to kirkelige I^estdage:cotnpasswnis intemeratae virginis og festum praesentationis gloriosissimae virginis 1 ). Facsimilen viser en Del Uoverensstemmelser med Lucidarius-Typen, saa det synes ikke afgjort, at Deeckes utrykte Antagelse, som Laspeyres refererer, at Bogen er trykt af Matthæus Brandis, er rigtig. I 1889 udgav Boghandlerne Gilhofer & Ranschburg i Wien en fotolitografisk Gjengivelse af et i deres Besiddelse værende lille plattysk Skrift, som Dr. Hofmeister i Rostock i den ledsagende Text henfører til Matthæus Brandis 2 ). Bogen, hvoraf her gives en Beskrivelse, omhandler en Begivenhed, der gjorde en ikke ringe Opsigt i Datiden, nemlig en Del Jøders Tyveri af Hostien i Kirken i Sternberg i Mecklenburg; de ikke alene stjal den, men stegte og spiste den. Det skete i Aaret Bl. i r Sterneberch. (Træsnit.) Van den bosen ioden volget hyr eyn gheschicht Dar to va«den sulue«eyn merklik ghedycht Bl. r ^ Int iaer vnses here«dusentveerhunderttwe vndenegentich. an deme dage sunte Seueri vnde etc. Bl. 4'' L. 31. ipsa die veneris. ante iude et. Simonis de yoden worden ghebrant. Finis.* 4 Bl. 4 to. 32 Linier paa Siden. Uden Bladtal, Signatur og Kustoder. Typerne siges af Hofmeister at være de samme, hvormed Bogen: Jac. de Clusa, De erroribus et moribus christianorum. Liibeck, 148S 3 ) er trykt. Denne Bog er trykt af den gaadefulde liibeckske Bogtrykker, hvis Mærke var tre Valmuefrugter og et Dødningehoved. At denne skulde være identisk med Matthæus Brandis, er en Formodning af W. Seelmann4), som seer ganske plausibel ud og er antagen af alle tyske Bibliografer, der beskjæftige sig med disse Spørgsmaal, men som dog ikke er andet end en Formodning. Vi skulle forhaabentlig senere komme til at undersøge dette Problem nøjere. Foreløbig ville vi ikke indskrive Sterneberch blandt de utvivlsomme Frembringelser af Matthæus Brandis' Presse. Andre Bøger har jeg ikke fundet omtalte som trykte med Lucidarius- Typen; det er jo imidlertid et ikke ringe Antal, der her er paavist, og Sandsynligheden taler for, at de alle ere trykte omkring Aarene Vi gjenfinde ikke denne Skrift i Matthæus Brandis' senere daterede Frembringelser, og hele Udførelsen og Udstyrelsen knytter dem nøje sammen. Den Virksomhed, som Matthæus Brandis strax udfoldede i Aaret 1485, maa have henledet Opmærksomheden paa ham og skaffet ham Ry for at være 1 ) Laspeyres, Anf. Skr. S. LXXVI. Anm Facsimile paa den vedføjede Tavle. 2 ) Ogsaa beskrevet af Hofmeister, Jahrb. f. mecklenb. Gesch. 54. S ) Den bedste Beskrivelse af denne Bog gives afvoulliéme, Die Incunabeln d. Univ.- Bibl. zu Bonn Nr. 588 (Beihefte zum Centralbl. f. Bibliothekswesen. XIII.) 4) Centralbl. f. Bibliothekswesen. I. S. 19 ff. = Mitth. d. Vereins f. Liibeck. Gesch. II. S. 11 ff.

9 LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE 17 en dygtig Mester i den ædle Kunst, thi det blev ham overdraget af den kirkelige Øvrighed at trykke et Missale til Brug for Stiftet Lilbeck. Seelen saa et Exemplar af dette Missale i Cph. Gensch von Breitenau's Bibliothek. Desværre giver han ikke nogen nøjere Beskrivelse af det, men nøjes med at aftrykke Fortalen 1 ). Denne lyder i Oversættelse saaledes:»i Gudsmenneskets, vor Herre Jesu Christi, Tusinde Fire Hundrede og seksogfirsindstyvende Aar, efter den hellige Ærkeengel Michaels berømmelige Fest, i den ærværdige Fader i Christo Hr. Albert af den adelige Slægt Crummedik fra Holsten, den 23. lubeckske Biskops 20de Embedsaar, har han selv, bevæget af sin Fromhed og stolende paa den almægtige Guds Barmhjærtighed og hans salige Apostle Peters og Paulus' Fortjenester og Myndighed, sørget for at formane de fromme Præster til hyppigt at holde Gudstjeneste efter saadanne Missalbøger, der nu omhyggeligt ere redigerede og rettede efter den rette lubeckske Regel og udførte og fuldkommede ved Bogtrykkerkunsten af den kløgtige Mester Matthæus Brandis i den berømmelige kejserlige Stad Liibeck, og har i Herrens Barmhjærtighed skjænket alle Præster, der altid med Andagt holde Gudstjeneste efter disse rettelig anbefalede hellere end efter de fordærvede Bøger, 40 Dages Aflad af de dem paalagte Poenitentser.«Denne lange Sætning, der paa Latin tager sig ulige bedre ud end paa Dansk, giver os altsaa Oplysning om, at Matthæus Brandis 1486 havde fuldendt Trykningen af et liibecksk Missale. Siden Seelens Dage er det imidlertid ikke omtalt af nogen Bibliograf. Den bedste Kjender af den gamle liturgiske Literatur, Englænderen Weale, der har gjennemsøgt alle Europas Bibliotheker og som Resultat af sine Undersøgelser har givet en værdifuld Bibliografi over Missaler 2 ), anfører for Liibecks Vedkommende to Missaler, af hvilke han ikke tør identificere noget med det af Seelen omtalte fra Det kgl. Bibliothek besidder defekte Exemplarer af begge disse Missaler, og ved at undersøge dem nøjere blev det mig snart klart, at det, som Weale anseer lor at være det yngste, og som han sætter til c. 1499, i Virkeligheden er langt ældre, idet hele Udstyrelsen f. Ex. Mangelen af trykte Initialer og Arrangementet af Messens Kanon paa tospaltede Sider peger paa en tidligere Tid. Ligeledes har Weale afgjort Uret, naar han formoder, at Steffan Arndes har trykt det, thi dennes Missalskrift, baade den, som han anvendte 1486 i Slesvig, og den, som han senere (1504) anvendte i Liibeck, er ganske forskjellig fra den, som vi finde i dette Missale. Weale har seet og undersøgt 3 Exemplarer, som findes i Liibecks) os Kiel samt i vort kgl. Bibliothek, men de ere alle defekte og have ikke kun- O net vejlede ham med Hensyn til Bogtrykkeren og Frykkeaaret. Ved at sammenligne vort Exemplar af dette Missale med det af Matthæus Brandis 1510 i Kjøbenhavn trykte Missale Hafniense blev jeg slaaet ved den overordentlige 1) Selecta litteraria S Nachrichten v. d. Ursprung u. Fortgang d. Buchdruckerey in Liibeck S Smig. Seelen, Bibi. Breitenaviana III S ) Bibliographia liturgica. Catalogus Missalium Ritus Latini. Londini ) Exemplaret i Liibeck er sandsynligvis det, som før tilhørte Breitenau; dennes Bibliothek blev nemlig skjænket til Staden Liibeck. (Werlauff, Det kgl. Biblioth. Hist. 2. Udg. 1844, Side

10 =3 c» g Qfcsa S* j-* S" s g ^ c o 3 S'Sw " o Si-=r =3' j=«-a 23 ~ cr; «-* ts> n o 2 3» ' s = o-3'l S r^' *** r s f... W C2 ^ o ^p c g ^ o»-> ^ H 1 o o S -j 5* c? 13 n o ow'p S" «Si s. ^ m c rn <-t»» m- tr o 5? s ar <-t ^ n Q> m m n'h'^ O S'o* -. ^ r-v Ci f-\ ri -» o ^ S^S SQs S o ^ 3 Sf. c,. ^ ZZ? 5* Z( cf tz Hi ^ 5 - s o «& «ysr S S ^ 3^3 55»S 1 s S* 5i -o er»j2 ^ 2. H ^ ^ o g O "C Cf cy S W»fc*. IrS S. S» ^ p C C* 7*» C ^ ~ j3^ ^ ^»l»»i n 5. ^ T-*». c "*» o * «^ til S ^ Of «v O r?v ^ t ni ar» r-t n. -«3 a>» ^ ^5 Æ S o S H 5. * R Jn-» tr, a* c»»s»s SM 3.5 H 5.3P«5 ^ w o er «y ai t c: o

11 LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE 19 Lighed mellem den større Missalskrift, der anvendes i disse to Bøger. Man vil ved første Øjekast være tilbøjelig til at erklære det for at være den samme Skrift, og først en nøje Sammenligning viser en Række smaa Forskjelligheder. Det er et saa karakteristisk Snit, og særlig Versalerne frembyde saa mange originale Former, som ellers ikke findes i andre Trykkeriers Missaltyper, saavidt jeg har kunnet kontrollere det, at jeg ikke tager i Betænkning at erklære det af Weale til ca ansatte Missale for at være Matthæus Brandis' Missale fra Ganske mærkelig og af Betydning for Bevisførelsen er ogsaa Anvendelsen af den lodrette Streg som Komma ligesom i Lucidarius-Typen. At give en udtømmende og fyldestgjørende Beskrivelse af Bogen paa Grundlag af et defekt Exemplar som det, jeg har for mig, lader sig ikke gjøre. Weales Beskrivelse kan, saa knap og kortfattet den er, næppe heller gjøre Fordring paa absolut Korrekthed, da han ikke har havt de tre defekte Exemplarer, som han kjendte, paa en Gang samlede for sig. Bogen er en smuk Foliant, der mindst har havt 267 Blade..Kalenderen fylder i alle gamle Missaler 6 Blade. Det første Blad har efter Seelens Vidnesbyrd baaret den ovenfor oversatte Fortale; sandsynligvis har den ligesom en ganske tilsvarende af Biskoppen i Åbo i dette Stifts Missale, der tryktes 1488 af Bartholomæus Gothan i Liibeck, staaet paa Bagsiden af Bl. 1 ^ Efter Kalenderen har der sandsynligvis ligesom i alle andre Missaler fulgt mindst et Blad med de almindelige Formularer for Exorcisme af Salt og Vand o. s. v. Weale mener, at første Læg kun har indeholdt Kalenderen med 6 Blade; jeg antager, at det, som her udviklet, har havt mindst 8 Blade. Første Del af Missalet med Evangelierne og Epistlerne samt det øvrige Apparat til Søndagsgudstjenesten indeholder 110 Blade, hvoraf Bl have Bladtal. Messens Kanon, som følger derefter, fylder 10 Blade. Endelig kommer Helgendelen Bl. ni 248, alle med Bladtal undtagen det sidste. Naar Weale angiver 140 Blade efter Messens Kanon, da synes der at foreligge en Fejltælling, da vort Exemplar er komplet i Slutningen. Bogen har altsaa efter denne Beregning indeholdt mindst 267 Blade, hvoraf mindst 22 mangle i det kgl. Bibliotheks Exemplar. Missalet er særdeles smukt trykt i to Spalter paa svært Papir. Spaltens Højde er 281 Mm., og der findes 35 Linier paa Siden, i Messens Kanon, der ogsaa som i de ældste Missaler er trykt tospaltet, dog kun 19. Der findes hverken Signatur eller Kustoder. Der er anvendt 3 Slags Typer, hvoraf den større Missaltype ovenfor er omtalt som den, der ved sit Snit viser hen til Matthæus Brandis som Ophavsmanden. Den afviger betydeligt fra den større Missalskrift, som Lucas Brandis støbte til Gothan, og som han selv anvendte i Odense Missalet ). Den mindre Missaltype ligner i Snittet 2 ) meget den tilsvarende i Lucas Brandis' Trykkeri, men en nøje Sammenligning viser dog en Del væsentlige Afvigelser. Kanonskriften er ogsaa original. Matthæus Bran- 1 ) Hvis Exemplaret i Liibeck er det tidligere Breitenauske, har det siden dets Indlemmelse i Bibliotheket mistet det første Blad. 2 ) Smlgn. Bilaget Bogvennen S *

12 20 LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE <iis synes altsaa at have staaet paa egne Ben ved Udførelsen af dette store Arbejde. Han har ikke magtet at udstyre Bogen med xylograferede Initialer; der er ladet Plads aaben til at indmale saadanne. Der kan være adskilligt, der synes at røbe den mindre øvede og uerfarne Bogtrykker: Farven er ofte ujævn, og de med rød Farve trykte Linier staa ikke sjældent skævt. Ikke desto mindre har Matthæus Brandis ved dette betydelige Værk sikret sig en ærefuld Plads blandt Nordtysklands ældre Bogtrykkere. Hermed have vi udtømt de sikre Vidnesbyrd om Matthæus Brandis' ældste Virksomhed i Liibeck. Han forsvinder nu foros indtil Aaret 1497, hvilket jo er ganske paafaldende. Seelmann har, som oven for omtalt, søgt at udfylde denne Lakune i Matthæus Brandis' Liv ved at antage, at han er den gaadefulde Bogtrykker med de tre Valmuefrugter i sit Mærke. Dette Spørgsmaals nærmere Drøftelse skulle vi ikke her nærmere komme ind paa, men ville derimod forfølge de sikre Vidnesbyrd om Matthæus Brandis' Liv og Virksomhed. Det næste sikre Datum i hans Liv er som sagt Aaret 1497, da han hjælper sin Broder Lucas med Trykningen af Odense Breviaret, som vi allerede have dvælet ved 1 ). Dette Aar er tillige det sidste sikre Vidnesbyrd om hans Virksomhed i Liibeck. Vi træffe ham 1504 i Ribe, og det er umuligt at sige, hvor han har opholdt sig i Mellemtiden, om i Lubeck eller i Ribe eller andet Steds. Hans senere Liv synes at være tilbragt paa Rejser; han blev en vandrende Bogtrykker, der udøvede sin Kunst paa nye Steder, hvorhen enten 1 ilfældet eller bestemte Opgaver kaldte ham. Hans Materiel vexler stadigt, og man faaer det Indtryk, at han i sine senere Aar ikke var saa særlig godt forsynet med Typer. IV I Aaret 1502 udkom der en Bog, trykt af Matthæus Brandis, men uden Angivelse af Trykkestedet, med Titel Medicina spiritualis. Det er et Værk, forfattet af den polske Theolog NICOLAUS DE PLOVE eller DE BLONY, lidt efter Midten af det 15. Aarhundrede; det er en Slags Haandbog for Præster, der giver en Fremstilling af den romerske Kirkes Sakramentlære og Sakramentpraxis, og var særdeles populær i Slutningen af det 15. og Begyndelsen af det 16. Aarhundrede. Der nævnes Udgaver fra 1480, 1487, 1488, 1490, 1492, 1493, I 49^> I 499- Det kgl. Bibliothek ejer desuden Udgaver fra 1502, 1508 og Denne Bog, som ikke tidligere har været fremdragen, findes i et smukt Exemplar i det kgl. Bibliothek og fortjener en nøjagtig Beskrivelse. Bl. r (Titel) Tractatus valde notabilis et multum p^rutilis. dictus medicina spm/ualis De sa-1 cramentorum noticia et cognitione de ipsorum per clericos et sacerdotes fideli et deuota administra tione. De expositione misse et ipiius celebrat/one rite facie«da. De horis Canonicis dicendis et *) Bogvennen S

13 LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE de bi te p^rsoluendis. (sic) censuris ecclma^ticis videlic^ excomwwmcatione suspewsione tcc\esias\\co interdicto ac ir regttlaritate Canowice promulga«dis et obseruawdis. Bl. i v tomt. Bl. 2 r Sp. i. [MjEdice cu ra te ipsum. Lu. etc. Bl. i32 v Sp. 2. Slutn.: Finit tractatus perutilis de administratione sacramen toruw. de exposit/owe officij misse. de dicendis horis canonicis. de^ censuris ecclesiasticw cano nowice (sic) obseruawdis. Impressus per Matheuw brandis. Anno domim. M.D.ij. Bl. i3 3 r Sp. i.tabula huius tractatus. Bl. I33 v Sp. 2. L. 10: Cautele circa pr^dicta obserua«-; de. fo. cxxxi. Bl. 134 tomt. 134 Bl., 2 Spalter, 33 Linier paa Siden, uden Bladtal og Kustoder, iste Læg uden Signatur, de følgende signerede a til p (med 8 Blade i Læget) og q (med 6 Blade). Tilmalede Initialer. Den anvendte Skrift * * V er en karakteristisk lille / JptøftøUtlØ pølpf notablllg tt Schwabacher I Kolumtmilta mc^utna Ipualtø 2)e 1*4^ neoversknfterne og første ved nærmere Sammen- aonc.^e fjmofmoncmjfpctipiaacclcbwcotie. ricefflcicbrt*oc^o»6c^oma6^ccn^tecttx vlser s1 p: at være crrttmmom notida ct cottnitioitc ^c ipfom per dcricoa ft (accrbotce fibeli a tmmabmfix* Lmie lf "J. c Alsnit an vendes en Mlssalt yp e ' som bi«pfolocntnø^cqscmfiiridccc^acisv^clicj mindre YP 6 ' som ftxoicationc fufpcfionccccktico inm^cto m tr 1:ltt i æiis Brandls an ^ ' benhavnske n ; ltc 'J 10 Missale, " ^ p hn- ]0 Titelbladet af MEDICINA SPIRITUALIS kelte Versaler gjenrtndes i hans større Missalskrift. Denne Bog har en særlig Betydning derved, at den bringer en Afgjørelse paa det svævende Spørgsmaal, hvem der har trykt det plattyske Udtog af Saxo. Denne Bog de denscke kroneke er udførligt beskreven først af Nyerup 1 ) og dernæst af Bruun 2 ); det vil derfor være overflødigt her at give en ny Beskrivelse. Her skal kun fremhæves, at den i Udstyrelse stemmer nøje overens med den nylig beskrevne Medicina spiritualis. Det er den samme Skrift, der anvendes i begge; i begge finde vi et Slags Titelblad, der er arrangeret paa samme Maade, og Missaltyper anvendes i første Linie af nye Afsnit. Der er gjort mere for Udstyrelsen af Saxo, idet der er anvendt xylograferede Initialer, der dog alle ere smaa og tarvelige undtagen det store D Blad 2 r, der allerede findes i Odense Breviaret af ). Saxo har desuden Signaturer. Missaltypen er ogsaa en anden og større, men er den samme større Missalskrift, som Matthæus Brandis 1510 anvendte i Missale Hafniense. De I ) Spicileg. bibliogr. S ) Aarsber. og Meddel, fra d. st. kgl. Bibi. I. S ) Gjengivet Bogvennen S. 5.

14 22 LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE ældre Bibliografers Formodning, at Matthæus Brandis har trykt Bogen, maa derfor siges at være vel begrundet. Der er fremsat de forskjelligste Meninger om, naar Udtoget af Saxo er trykt. Bruun er den, der sætter den senest, nemlig til c. 1490, med den Tilføjelse, at den vel kan være trykt tidligere. Sikker Afgjørelse paa Spørgsmaalet kan selvfølgelig ikke gives, men jeg kan ikke tilbageholde den Formodning, at Bogen er trykt efter i^oo, omtrent samtidig med Medicina spiritualis. Saxo- in txu 10 tre toltøe tombe rnl)e teer m m bat tubefft is tttrtrfm eyn tonmnhyt* yfotrctim t^cn iebertne fcl>6rr ton mng^c mtyun rtllct^b qbifyfitxubtx t\)c> vart vele gi oter m^n^eyt flaxtc vnbc vclc grote tvcree mit rde mfcrmittbcreteg^cfc^coi fyn t>j? fynninfåt vn totbmpfo Mlf* Titelbladet af SAXO paa Plattysk, c typen kan ikke paavises i Bøger, trykte før 1500, og det er vel ikke usandsynligt, at hans Udgave af Saxo staaer i en vis Forbindelse med hans Rejse nord paa til Danmark for at bryde sig en ny Vej, den Rejse, paa hvilken vi finde ham i Ribe Et Exemplar af Bogen i Universitetsbibliotheket i Christiania er mærkværdigt derved, at de 3 første Ark vise en Mængde orthografiske Afvigelser fra de andre kjendte Exemplarer 1 ). Det er ikke en ny Udgave af Bogen, men kun en Satsvariant 2 ). KlemmingS) har givet Facsimile af et Confraternitetsbrev fra Prædikebrødrenes Orden, der findes i det kongelige Bibliothek i Stockholm. En nøjere Undersøgelse af de her anvendte Typer viser, at Texttypen er Matthæus Brandis' Saxotype, Missaltypen i første Linie er den større Missalskrift fra Missale Hafniense 1510, og det xylograferede B gjenfindes i Saxo. Et andet lignende Confraternitetsbrev for samme Orden findes i Upsala Universitetsbibliothek og beskrives sammesteds af Klemming; efter ham er det trykt med samme Typer. Det fremgaaer af begges Text, at de ere trykte Et tredie saadant Brev i Stockholm er sandsynligvis ogsaa trykt med samme Skrift, skjønt Klemming (Side 81 82) intet siger derom. Resultatet af Typeundersøgelsen peger bestemt paa Matthæus Brandis som Bogtrykkeren, hos hvem Ordensprovinsen Dacia s Forstander, Broder Gudmund, bestilte disse Blanketter. 1 hi disse Breve ere Blanketter, der kunde udfyldes med Navnene paa Personer, der havde gjort sig fortjente af Ordenens Klostre og Institu- I ) Bruun, Anf. Skr. S ) Smlgn. ovenfor S ) Sveriges Bibliografi ff. S. 80.

15 LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE 23 tioner, og hvorved de fik Andel i de Naadeskatte, som Ordenen erhværvede og nød godt af, ligesom de efter Døden skulde blive erindrede i Munkenes Bønner. Skjønt der hidtil kun er fundet Exemplarer af disse Breve i Sverrig, er der næppe nogen I vivl om, at de ogsaa have været anvendte her i Danmark, der sammen med Sverrig og Norge hørte til Ordensprovinsen Dacia. Hvor Matthæus Brandis har trykt disse Blanketter, kan ikke afgjøres. I Aaret 1504 udkom den første Bog, der er trykt i Ribe, fra Matthæus Brandis' Presse. Hvorledes han fandt sin Vej til denne By, kan ikke oplyses; men Ribe var den Gang en temmelig betydelig By, Sædet for Biskoppen og Domkapitlet og med mange Klostre. jqttt rtoffb* nu* pil cv itcjfmitjj t&are.c.lq. vmbc ma bon^nøtrc mark IhJ forti at ba cv rc tteft ninfj* oc ^ i.tbm afffyannn tfyo ct fya ickc i\>i tvs tneefoofltbefom fyan krcffues logltgc ttl ombmtcv e (cenwkfo len^c at\) \>an fo at l;art cv tre mark. Si crøfro: icwnl cmto: porcfl mfinicdo afiqnl foijfcm con Cra aliqur publicarc m placiro 7 pcfttro p njomrccm ^uoitfyllinflb contro iniunanrcm acqui parcf m conftuuncnc i rui rc^ie pjiorf Ifrici rtøiø filq vtt-mo. Si cracroj afo:f(fnr 'Øidcpniø no(?f ficn nerfnmg fimilc in <cr tiø ftocund ccmunifatu cotra rccufanrcs officio publica. 2ttl> fcwuccv fn^artc t^ftfamme <br t\)c i cajee / apvm Itg«-^l rto ^cbct ahqua caufa fuo mramø JLJEto^ifcufcrc illo bie quo mflituiiiii qma itoit poflurtfbabcrc mtn^ ^ vq ^icø vt veritas utquicaf in caufa qua 5>cbcnt mrarc* Af JYDSKE Lov. Ribe, Det var Jydske Lov, som Matthæus Brandis her trykte; 18 Aar tidligere havde han trykt den i Liibeck paa Plattysk, nu trykker han den danske Text med latinsk Oversættelse og den viborgske Biskop Knud Mikkelsens Fortolkninger. Bogen er omhyggelig beskreven af Bruun 1 ), saa vi skulle her kun dvæle ved dens typografiske Stilling blandt Produkterne fra Matthæus Brandis' Presse. I denne Bog, der er i Kvartformat og har 150 Blade, er der kun anvendt to Slags Skrift. Med den større er trykt den danske Text og den latinske Oversættelse. Det er den samme gothiske Skrift, som Brødrene Matthæus og I ) Anf. Skr. I. S. 123 ff.

16 24 LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE Lucas anvendte i Liibeck 1497 til Odense Breviaret 1 ). Som tidligere er fremhævet, kan man formode, at denne Skrift er kommen i Matthæus' Besiddelse efter Lucas' Død, men noget bestemt herom kan ikke siges. Den mindre Skrift er ny, og vi finde kun et enkelt Spor af den i andre Bøger fra Matthæus Brandis' Haand, som nedenfor skal omtales. Den er en Træsnit fra JYDSKE LOV. Ribe, lille, temmelig uklar gothisk Skrift, der gjør Indtryk af at være meget slidt. Initialerne ere tilmalede. Der findes i Bogen fire Træsnit, der ere tarvelige Kopier efter populære Billeder i Folkebøger og Opbyggelsesbøger. Det ene af disse Træsnit er gjengivet af Bruun 2 ). Et af de andre, der pryder Titelbladet og forestiller den bekjendte folkelige Figur Marcolfus og hans Kone tor Kong Salomon, staaer i nøje Forhold til et lignende Billede, der pryder Titelbladet til en gammel plattysk Udgave af Folkebogen om Marcolfus, som det kongl. I ) Se Bogvennen S ) Anf. Skr. I, S. 127.

17 LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE Bibliothek ejer. Det ene synes at være en Kopi af det andet, udført ved Gjennemtegning paa Træklodsen. Størrelsen af Billedet indenfor Rammen er ens, og en Mængde af de væsentlige Linier vise en paafaldende Overensstemmelse. Der er næppe Tvivl om, at Matthæus Brandis' her gjengivne Billede er Originalen. Marcolfus-Udgaven er uden Trykkested og Trykkeaar, men maa være trykt i Liibeck af Stephan Arndes omkring Aar Det er jo højst sandsynligt, at Matthæus Brandis har udfoldet en større Virksomhed i Ribe, men der er ikke bevaret noget sikkert Spor deraf. Han forsvinder fuldstændig for os, og vi gjenfinde ham først 1510 i Kjøbenhavn. Hvor han har virket, og hvad han har virket i de mellemliggende 6 Aar, vides ikke. Kjøbenhavn havde allerede i omtrent 20 Aar været Sædet for Gotfred af Ghemens Bogtrykkeri. Det var vel ikke nogen ringe Virksomhed, han udfoldede, men de Bøger, som udgik fra hans Presse, vare gjennemgaaende smaa og tarveligt udstyrede. Han arbejdede under saare indskrænkede Vilkaar og naaede aldrig at faa sit Materiel fornyet; det var derfor fornuftigt af ham at holde sig til den let sælgelige Opbyggelsesliteratur og Folkedigtning; han magtede ikke de store Opgaver som for Exempel at trykke et Missale 1 ). Hvis Bruuns Formodning er rigtig, at i en Liste over vaabenført Mandskab i Kjøbenhavn, der sandsynligvis maa henføres til Aaret 1510, Navnet»Mattis Bogtrykker«peger paa Matthæus Brandis og»mester Gotfred«paa Gotfred af Ghemen, saa have de begge opholdt sig samtidig i Kjøbenhavn. Dog tyder alt paa, at Gotfred af Ghemens Virksomhed standsede just det Aar, da hans Konkurrent dukkede op. Det eneste bevarede Værk fra Matthæus Brandis' Presse i Kjøbenhavn, er det store kjøbenhavnske Missale, der udkom Det er vel ikke usandsynligt, at det just var for at udføre dette Arbejde, at han slog sig ned i Kjøbenhavn, vel sagtens paa Foranledning af Domkapitlet. Hans liibeckske Missale fra 1486 har været kjendt og benyttet i Danmark, hvilket sees af det kgl. Bibliotheks Exemplar, der har haandskrevne Tilføjelser, som vidne om Benyttelse i en dansk Kirke. Hans Ophold og Virksomhed i Ribe har jo sikkert ogsaa henledet Opmærksomheden paa ham. Af dette smukke Værk paa 311 Blade i Folio bevares de to eneste kjendte Fxemplarer paa det kgl. Bibliothek. Det er beskrevet af Bruun 2 ), og der er derfor ingen Grund til her at give en ny Beskrivelse af Bogen. Af de to Slags Missalskrift, som vi finde anvendte i dette Missale, er den mindre ganske forskjellig fra den, som Matthæus Brandis anvendte 1486 til Li'ibecker Missalet; den er skaaren og støbt efter den større Missaltypes Snit og harmonerer ganske i Karakteren med denne. Derimod minder den større Missalskrift i høj Grad om den tilsvarende fra Liibecker Missalet; Ligheden er saa stor endog i Enkeltheder, at jeg i Begyndelsen antog dem for identiske, hvilket bragte mig paa den Tanke at henføre det defekte Liibecker Missale til 1 ) Smlgn. Bruun i Aarsskrift for Boghaandværk S ) Aarsber. og Meddel, fra det st. kgl. Bibi. 1. S

18 1 SU' Og? S ^ SJ ^ a cy» rz.-'s" S" " ^ o ^ as 32:= 3 S'SSS S s 3 32 S S S S»21 = 3 " : -g a g, b.g S, g i- 5 S c : c» ^ 3. ^-n ^ W7 «-> Q O II' ~i JJ- -> o O --r ^ o J-J "" W cr s i-t f - t izr ft> ^ o m ^ 5 = r 5 > «^ 3 - o c j» «. s &C S i^i'ge's s,g si s ss5as»3 O g 1 «3p:0 5S.^ ^S=5 CJ'Æ* essg.gsc^hs'rs.a H'Sr» S^S'W-^S«^ g- ty CJ, S -n;ul ± * * 3 g s.- Sg.3 S P ^-gs3 33 Hs o 5,cj c ~ rv a S? S c: 0 S- H ^ t» 125 O 2? 1. c er-o so 3 ^ i SS S»s ^ S.=«az S'tt> S,*«&^'rp?7 o

19 LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE 27 Matthæus Brandis. En nærmere Undersøgelse viste dog snart en Række smaa Forskjelligheder, hvoraf den væsentligste er en Forskjel i Højden, idet 20 Linier i det kjøbenhavnske Missale er 5 Mm. højere end 20 Linier i det lubeckske. Denne nye Skrift maa Matthæus Brandis allerede have havt 1501, da han trykte de omtalte Blanketter for Prædikebrødrene, og den nye mindre Skrift anvendte han allerede 1502 i Medicina spiritualis. Kanonskriften er ogsaa ny. Han har aabenbart bestræbt sig for at udstyre det kjøbenhavnske Missale saa smukt, som hans Materiel tillod ham. Papiret har i saa Henseende gjort ham Vanskeligheder; det er tyndt og forholdsvis tarveligt, saa Trykket staar ikke rent og skarpt. Af Initialer er anvendt en Række tarvelige smaa paa Mm. Højde, der synes at være skaarne til dette Værk; og det var ogsaa hans Hensigt at anvende større xylograferede Initialer paa passende Steder, men da det kom til Stykket, viste det sig, at han ikke ejede det fornødne Antal; derfor findevi kun*saadanne (43X43 Mm. store) paa 6 Steder, medens der paa 7 Steder er ladet Plads aaben, der aldrig er udfyldt. De anvendte Initialer ere B, E, G og P, og af disse staaer B Bl. i38 r for et C, og det samme E, vendt paa Hovedet, maa gjælde for et D Bl. 78 r. Intet af disse Initialer kjende vi fra hans tidligere Bøger, men de høre til en Række, af hvilken D benyttedes 1497 i Odense Breviaret og senere i Saxo, og A, C, F, I og S findes i Odense Breviaret. Af dette Sæt Initialer synes han altsaa kun at have havt faa tilbage 1510; dog finde vi et F hørende til samme Række blandt det Materiel, hvormed Poul Ræff trykte i Kjøbenhavn, og som han erhværvede efter Matthæus Brandis. Bogen synes at vidne om en Mester paa Retur, Kolumnerne ere ofte daarligt afrettede, og de med rød Farve indtrykte Ord og Linier staa ikke sjældent skævt. Farven er mange Steder bleg og ujævn. Der blev trykt Exemplarer af Bogen paa Pergament, men af saadanne er kun bevaret et enkelt Blad, som er modtaget i det kgl. Bibliothek fra Rigsarkivet, hvor det fandtes som Omslag om et Regnskab. Her er vel Stedet til at omtale Resterne af et andet Missale, som ogsaa er trykt af Matthæus Brandis. Det er 4 St3 T kker, hvoraf kun ét helt Blad, af et Pergamentexemplar af et Missale, der bevares i det kgl. Bibliothek. Dette Missale har været udstyret ganske som Missale Hafniense; det har 34 Linier paa Siden, 2 Linier mere end det kjøbenhavnske, men bærer som dette røde Bladtal og er trykt med de samme to Missalskrifter. De samme Initialer paa Mm.s Højde gjenfinde vi her; dog udvise Fragmenterne en ny Form af Initialet / foruden 3 Former, der ere fælles for dem og det kjøbenhavnske Missale. Medens Matthæus Brandis i 1510 trykte Signaturerne med den større Missaltype, finde vi her Signaturen trykt med den lille Skrift fra Jydske Lov 1504, foruden her det eneste Sted, hvor denne Skrift findes i bevarede Tryk fra Matthæus Brandis' Presse. De 4 Stykker give os ingen Vejledning med Hensyn til at bestemme, for hvilket Stift dette Missale har været trykt, ikke heller er det muligt at afgjøre,

20 28 LUBECKS BOGTRYKKERHISTORIE naar det er udført. Skulde det være et Missale for Ribe Stift, hvis Trykning har været den egentlige Grund til hans Ophold i Ribe 1504? Jeg nøjes med at stille Spørgsmaalet; det lader sig maaske engang besvare, naar det sidste Blad af Missalet ad Aare kunde dukke frem i Rigsarkivet. Fra Matthæus Brandis' Virksomhed i Kjøbenhavn er der ikke bevaret flere Bøger. Katalogen over Fr. Rostgaards Bogsamling angiver Titelen paa en Bog, som han har trykt 1512.»Catholisk Haandbog med Jomfru Maries Rosenkrantz. Item 7 Bønner, som ere givne Aar og 30 Dage til Aflad.«Bogen var i Duodez; intet Exemplar er bevaret til vore Dage 1 ). Hermed miste vi Matthæus Brandis' Spor. Idet vi se bort fra Seelmanns Formodning, at han er identisk med den ubekjendte liibeckske Bogtrykker, hvis Mærke var 3 Valmuefrugter og et Dødningehoved, hvilket Mærke endnu findes bag i Dodendantz. Lubeck 1520 og Lucidarius. Sm. St. 0. A. 2 ), maa vi snarere antage, at han er død 1512 eller 1513, eftersom Poul Ræff allerede i 1513 er i Besiddelse af hans Materiel, baade Missaltyperne, Kanonskriften og den større Type fra Jydske Lov Matthæus Brandis var snart oppe snart nede; hans Kunst har næppe bragt ham paa den grønne Gren, men hans Virksomhed var betydelig og af stor Interesse særlig for os Danske. Vel var han først Danmarks fjerde Bogtrykker, men han var Bogtrykkerkunstens Pioner i Nørrejylland, og hans Missale Hafniense var vel nok det største typografiske Arbejde, der blev udført i Kjøbenhavn inden Christian III's danske Bibel *) Se Bruun, Aarsber. osv. I. S ) Smlgn. ovenfor S. 16.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

1 Grundtvig-arkivet fase.:

1 Grundtvig-arkivet fase.: 1 Grundtvig-arkivet fase.: 72. 11. 1. Titel el. kort indholdsangivelse: Portaleudkast (1815-)1816 til "Bibelske Prædikener" samt et udkast t. et skrift om søndagenis, helligholdelse. 2. Papirsort (farve

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog Teksten er den del af: Wilford Woodruff Indledning Oprettet: 19. december 2005 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fjerde Søndag efter Trinitatis

Fjerde Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Grundtvig om folkekirken

Grundtvig om folkekirken Grundtvig om folkekirken på Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1849 I det oprindelige udkast til grundloven af 1849 lød paragraf 2 om folkekirken således:»den evangelisk-lutherske Kirke er, som den,

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Julens sande Evangelium er Daad

Julens sande Evangelium er Daad En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

VIRKSOMHED OG REGNSKAB

VIRKSOMHED OG REGNSKAB VIRKSOMHED OG REGNSKAB Oen Bestyrelse, der valgtes paa Generalforsamlingen den 30. Marts 1919 konstituerede sig i sit første Møde med Kunstmaler Sigurd Wandel som Formand, Bogbindermester D. L. Clément

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Sukket efter Hitler. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sukket efter Hitler. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere