Myrer, mad og motion. Thyholm skole og projekt SundhedscenterThyholm. Evaluering efter 1. år. Udarbejdet af Åse Skytte juli 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Myrer, mad og motion. Thyholm skole og projekt SundhedscenterThyholm. Evaluering efter 1. år. Udarbejdet af Åse Skytte juli 2013"

Transkript

1 Thyholm skole og projekt SundhedscenterThyholm Evaluering efter 1. år 2013 Myrer, mad og motion Udarbejdet af Åse Skytte juli

2 1 Baggrund Projekt SundhedscenterThyholm Myretuen Myretuens elever Formål, mål og målgruppe Indsats Evaluering og dokumentation Kvalitative interviews Resultater Medarbejdernes erfaringer... 6 Implementering... 6 Elevernes udbytte Er målene nået? Udfordringer Kommentarer til projektsamarbejdet Ideer til fremtiden Fitness som kulturmøde, en sidegevinst Kontakt til forældrene Erfaringer fra kontakt til forældrene Økonomi Diskussion Resultat Sammenholdt med teori Validitet Perspektivering Konklusion Anbefalinger Litteratur

3 1 Baggrund 1.1 Projekt SundhedscenterThyholm SundhedscenterStruer modtager i august 2010 tilsagn om støtte til projekt SundhedscenterThyholm (ScT) fra Sundhedsstyrelsens SATS-pulje vedrørende forebyggelse i nærmiljøer. Projektets formål er dels at etablere en satellit-enhed af SundhedscenterStruer i Hvidbjerg på Thyholm for at komme nærmere på en gruppe borgere, der både geografisk og kulturelt er afsondret fra resten af Struer Kommune. Formålet er dels at udvikle, implementere og evaluere en række sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i lokalområdet for at forbedre folkesundheden blandt befolkningen på Thyholm med særligt fokus på socialt udsatte [1]. Nærværende evaluering omhandler projektet Myrer, mad og motion, som er én af flere indsatser, der er iværksat i forbindelse med projekt SundhedscenterThyholm. Projektet er beskrevet uddybende i en projektbeskrivelse [2]. 1.2 Myretuen Myretuen er Thyholm skoles specialundervisningstilbud til elever med særlige behov. I Myretuen er der valgt to særlige udviklingsområder for skoleåret 2012 / Sundhed kost og motion Bevægelse er vigtig for alle elever og en god start på dagen. Der er derfor skemalagt et morgenbånd med idræt, hvor multisalen, hallen samt spinnings- og fitnesslokalet er booket på skift. Samtidig ønskes igangsat et udviklingsprojekt i samarbejde med skolesygeplejersken og projekt SundhedscenterThyholm om et skræddersyet undervisningsforløb for eleverne om kroppen og den mad, man spiser. 2. Entreprenørskab Samfundsklassen/Erhvervsklassen Med udvidelsen af Myretuen er der kommet en del udskolingselever. Der er således en opgave i, i samarbejde med UU (ungdommens uddannelsesvejledning), lokale erhvervsdrivende og andre uddannelsesinstitutioner, at bygge bro mellem folkeskolen og det videre uddannelsesforløb, og gennem samfundsundervisningen at forberede eleverne på livet efter skolen og samfundet udenfor Myretuen. Thyholm skoles beslutning om at tilslutte sig projektet Ny Nordisk Skole [3] er helt i tråd med, at Myretuen forsøger at udvikle denne erhvervsklasse. Myretuens lærere har på baggrund af ovenstående udviklingsområder henvendt sig til projekt SundhedscenterThyholm og forespurgt om mulighederne for et samarbejde. Projekt SundhedscenterThyholm har med glæde og positive forventninger accepteret at indgå i projektet. 3

4 1.3 Myretuens elever Der er 8 elever i Myretuen, alle drenge. Aldersmæssigt fordeler de sig fra 0. til 8. klasse. Myretuens elever har meget forskellige baggrunde, og deres baglands ressourcer er også forskellige. Overordnet vurderes det fra både lærere og skolesygeplejersken, at eleverne i Myretuen har en lang række udfordringer ud over de faglige og sociale, som skolen normalt tager sig af. Det drejer sig blandt andet om sundhedsmæssige udfordringer som dårlig mental trivsel, lavt selvværd, dårlig kondition, forkert eller manglende ernæring, overvægt, rygning og dårlig hygiejne. Myretuen rummer bl.a. elever, som ikke får helt basale behov dækket i deres hverdag. Der er en oplevelse af, at de sundhedsmæssige udfordringer til dels står i vejen for udvikling af de sociale og faglige færdigheder hos eleverne, og at en forbedring af sundheden derfor kan forventes at medvirke i positiv retning på de andre områder. Sundhed kan derfor ses som et middel til at fremme social og faglig indlæring, men sundhed er også et mål i sig selv forstået som bedre trivsel i hverdagen og forebyggelse af sygdomme. Projektet her vil gerne lægge grund til, at der kan skabes nogle mønsterbrydere blandt eleverne. 2 Formål, mål og målgruppe Målgruppen er alle elever i Myretuen. Formålet er gennem øget fokus på elevernes sundhed at forbedre elevernes trivsel såvel fysisk, psykisk som socialt samt deres faglige niveau. Der skal gerne opnås et positivt samspil mellem elevernes faglige, sociale og sundhedsmæssige udvikling frem for at områderne har en negativ indvirkning på hinanden. Overordnet kan målet siges at være at flytte eleverne nærmere normalområderne såvel fagligt, socialt som sundhedsmæssigt: At der for hver enkelt elev laves en afklaring af elevens faglige, sociale, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige udfordringer samt en samlet og koordineret plan for eleven Optimale sociale forhold for den enkelte elev (i forhold til familie, skolen, vennerne, fritiden, forberedelse til efter skolen) Acceptabel social adfærd som muliggør tilbagevending til normalklasse Optimalt fagligt niveau for den enkelte elev (ud fra den enkelte elevs forudsætninger og trinmål) Optimale sundhedsmæssige vaner og livsstil (kost, motion, rygning, alkohol, stoffer, søvn, hygiejne ~ til sundhedsstyrelsens anbefalinger) Optimal sundhedsmæssig tilstand (vægt, kondi, mental trivsel ~ normalområder) Succes er: at eleven når dertil, at han tør se og mærke sig selv samt tager et medansvar for sit eget liv. 4

5 at eleven bliver bedre til at mestre sit eget liv og derigennem bliver social mønsterbryder Indsatsen er samtidig et udviklingsprojekt, hvor målet er at udvikle, beskrive og evaluere metoder til fremme af socialt udsatte børns trivsel. 3 Indsats Indsatsen indeholder flere forskellige delelementer: Idræt / motion Sund mad / rigtig ernæring / hjemmekundskab Kend din krop, sundhedsundervisning om mad, motion, trivsel (mental sundhed), hygiejne Fra jord til bord Idræts- og klubaktiviteter uden for skolen Træning af selvværd Berøring og massage Rygestop Fysiske rammer og struktur Tværfaglig afklaring og plan 4 Evaluering og dokumentation Det vurderes, at eleverne er for sårbare til at indgå i en række tests, og at tests og målinger vil fjerne fokus fra intentionen med indsatsen. Desuden er der tale om et projekt med meget få deltagere (8 elever), hvorfor det ikke giver mening at foretage en kvantitativ evaluering med statistiske analyser. Det er overvejet at lave case-beskrivelser af de enkelte elever, men pga. det lille antal elever og et lille lokalsamfund vil det ikke være muligt at bevare anonymiteten, hvorfor der afstås fra dette. Dokumentation foregår gennem logbogs notater med fokus på iværksatte aktiviteter og elevernes sundhedsmæssige og sociale udvikling. Dagligt noteres elevernes reaktioner på og udbytte af trivselsprojektet, ligesom familiernes reaktioner noteres ved forældresamtaler. Det besluttes, at evalueringen skal være en kvalitativ beskrivelse af erfaringer fra projektet. Formålet med evalueringen er primært metodeudvikling i forhold til, hvad der kan lade sig gøre, og hvordan det virker. Desuden er formålet læring for de involverede parter og planlægning i forhold til næste skoleår. 4.1 Kvalitative interviews Projektleder fra projekt SundhedscenterThyholm gennemfører ved skoleårets afslutning kvalitative interviews med projektmedarbejderen fra projekt SundhedscenterThyholm samt alle lærere i Myretuen, i alt 8 interviews. Disse 5

6 interviews danner grundlaget for denne evaluering suppleret med enkelte andre erfaringer. Der er i interviewene fokus på to områder: 1) implementeringen af de enkelte delelementer og 2) elevernes udbytte af indsatsen. Med hensyn til implementeringen spørges der åbent til hvert enkelt delelement: Hvad tænker du? Er det blevet gennemført, som det var tænkt? Succeser og udfordringer? Med hensyn til elevernes udbytte spørges der også ind til hvert delelement. Her er spørgsmålene: Elevernes udbytte? Giver det mening for eleverne? Til sidst er der været spurgt til de opstillede formål og mål, og hvorvidt de er blevet indfriet. 5 Resultater 5.1 Medarbejdernes erfaringer Implementering Myrer, mad og motion er i store træk implementeret som planlagt. Der har været størst fokus på idrætsdelen og tiltaget med madlavning og fælles spisning. Lockouten i hele april måned har gjort, at nogle indsatser ikke er nået, og lockouten har været et skidt afbræk for eleverne. Idræt / motion Vedrørende idræt så er programmet fulgt. Eleverne har fået en times daglig motion fra morgenen af. Hvis eleverne ikke har husket idrætstøj, er idræt blevet erstattet af en gåtur, men der har kun været få gåture. Idrætstimerne har fungeret godt. Idræt betragtes af nogle af lærerne som det, der er lykkes bedst. Vi har sat målet højt, højere end vi troede, eleverne kunne, men det er lykkes. Idrætstimerne er også en succes i kraft af den naturlige sammenhæng med omklædning og bad. Det anses for vigtigt, at eleverne hele tiden synes, at det er sjovt. Det kan være svært at holde motivationen hos eleverne, men lærernes vedholdende indsats og projektmedarbejderens samtaler med eleverne har givet ny motivation. Idrætstimerne har dog også givet udfordringer. Omklædning og bad tager tid fra næste time. En enkelt elev har haft store udfordringer i forhold til omklædning og hygiejne. Lærerne har måttet købe idrætstøj til ham og har været behjælpelige med at få det vasket. I forhold til næste skoleår nævnes flere aspekter, som kan indtænkes i idrætstimerne. For det første en større bevidsthed om det sociale element og krav i idræt. Der kan tænkes i en udvikling fra at dyrke individuel idræt ved siden af hinanden (fx spinning) til at dyrke idræt med en enkelt med- og modspiller (fx badminton) og videre til at 6

7 dyrke holdidræt, hvor der er mange både med- og modspillere at forholde sig til (fx fodbold). For det andet kan der også med fordel være en større fokus på børnenes motoriske færdigheder eller mangel på samme. Sund mad / rigtig ernæring / hjemmekundskab Madlavning og det at spise sammen er blevet en succes på mange måder, selvom ikke alle planer og ideer er ført ud i livet endnu. Strukturen og det praktiske er skabt. Øvelsen med at spise sammen er en god oplevelse og giver anledning til megen almen opdragelse. Måltidet er et godt pædagogisk redskab. Sammen med idræt har det gjort Myretuen til en fælles gruppe. Madlavning kræver god planlægning og en god bemanding. Det kan være svært med få timer, så der skal være klar. Madlavning beskrives som et godt tiltag. Eleverne udfordres til at spise sunde madvarer, men madlavning giver også mulighed for at eleverne kan få medindflydelse. Langsom introduktion af nye råvarer er en god idé. Eleverne er ikke inddraget i indkøb, pga. tidspres, men opskrifter er blevet skrevet ned på pc med billede og i nogle tilfælde prøvet af hjemme. Der har været fokus på, hvad der er sundt. Ikke decideret undervisning, men en god snak ind imellem i situationen. Lærerne føler, at de virkelig skal være på, de skal være rollemodeller og vise vejen. Normal socialisering hvor børn lærer af hinanden sker ikke, de skal hjælpes af en voksen. Det er en lang sej proces, men beskrives også som ren fornøjelse. Lærerne vil gerne arbejde videre med madlavning og fælles spisning. De har flere gode ideer, som de gerne vil prøve af. De vil bl.a. gerne have børnene inddraget i indkøb, fx med fokus på nøglehulsmærkning. Projektmedarbejderen vil de også gerne have inddraget noget mere bl.a. med noget teori om mad og motion. Desuden vil de gerne inddrage både idræt og madlavning i matematiktimer, hvor der kan regnes på kalorieindtag og forbrug, men også økonomi omkring indkøb. Kend din krop Tiltaget kend din krop, sundhedsundervisning om mad, motion, trivsel, hygiejne m.m. er ikke blevet implementeret som planlagt til dels pga. lockout. Der har dog været lidt i forbindelse med idræt, som giver en god anledning til at snakke bevidsthed om sig selv fx puls og hygiejne. Projektmedarbejderen har sidst i skoleåret haft individuelle trivselssamtaler med eleverne. Lærerne fremhæver vigtigheden af, at disse samtaler foregår med en udenforstående. Lærerne ønsker fortsat at arbejde med dette delelement, men det skal struktureres noget mere med fælles mål. Fra jord til bord Fra jord til bord er et delelement som lærerne finder interessant og kan se mange muligheder i. De er dog ikke kommet ret langt endnu. Myretuen har besøgt en mølle, hvor der males mel og laves olie af hørfrø. Mel og hørfrø blev købt med hjem, og der er bagt grovboller til morgenmad. De bruger det mel, der blev købt og snakker om det. Besøget på møllen betegnes som en fantastisk succes med megen læring. 7

8 Myretuen har også været på fisketur, hvor de har fanget sild og hornfisk, som efterfølgende er blevet spist. Lærerne vil gerne arbejde videre med fra jord til bord til næste år. De ser masser af muligheder og vil gerne starte allerede i introugen. Der er planer om at besøge et kvægbrug og arbejde videre med tykmælk og smør. Der er også planer om at besøge Det Grønne Hjørne eller måske selv dyrke lidt køkkenhave. Der er dog frygt for, at det bliver ødelagt efter skoletid. Idræts- og klubaktiviteter uden for skolen Oprindeligt var der en tanke om, at Myretuen gennem studieture skulle præsentere eleverne for mulige fritidsaktiviteter i lokalsamfundet. Det er ikke blevet til noget pga. tidsmangel og lockout. Lærerne er dog ikke i tvivl om, at det skal gennemføres. De anser det for en stor og vigtig brik, men også kompleks. Der peges på en del udfordringer. Nogle af eleverne har haft kontakt til idræt, men har haft svært ved det og har fået dårlige erfaringer, måske pga. sociale udfordringer. Der kan være økonomiske udfordringer, geografiske udfordringer og manglende forståelse fra forældrene. Lærerne ser dog også nogle muligheder, og tror der vil kunne findes noget til alle. De ønsker et samarbejde med Børne- og Familiecentret og den frivillige forening Broen. Lærerne vurderer, at klubberne er parate til at tage imod. En fritidsvejleder, der kan støtte eleverne, anser de for en god idé, da forældrene ikke magter opgaven. Træning af selvværd Individuel eller gruppebaseret træning af selvværd var tænkt som tiltag, der kunne indgå efter behov. Det har det også gjort i nogen udstrækning, men ikke organiseret. Det er indgået i de snakke eleverne har haft med projektmedarbejderen, hvilket opleves som luksus at få sådan alenetid, hvor der er mulighed for at blive lyttet til. Lærerne vil gerne bevare denne mulighed. Lærerne siger om træning af selvværd: Det gør vi hele tiden på én eller anden måde. De har mange små snakke med eleverne i hverdagen. Der er en bred, men ikke koordineret tilgang. Ros til eleverne, når de løser en opgave, anerkendelse og påskønnelse i situationen bruges meget. Eleverne er meget forskellige, hvorfor fælles selvværdsundervisning måske ikke er oplagt. Berøring og massage Berøring og massage er beskrevet som elementer, der kan indgå i idræt og motion. Det er ikke forsøgt tidligere i skoleåret, men bliver dog taget op i forbindelse med disse interview, hvor der spørges ind til det. Berøring og massage omtales forskelligt af lærerne. Nogen siger, at det kan være svært, og at der måske bliver gået udenom. Én har prøvet det i en anden klasse. Nogen siger, at det har de altid gjort i form af en hånd på eller tumlen med børnene. Alle tror, det kan have en effekt. Men det skal introduceres nænsomt, måske barn og voksen sammen, men ikke to børn. Massagebolde er nu afprøvet, det opleves som en udfordring, der kan arbejdes videre med. Det er vigtigt at aflæse elevernes reaktioner. Rygestop Rygestop er ikke kommet i mål. Eleverne er blevet introduceret, og har det prøvet af. 8

9 Det var ingen succes, men en god idé. Der skal bedre fat i eleverne og sammenhæng med hjemmet. Det kan måske lykkes, at eleverne ikke ryger i skoletiden. Det siges, at eleverne er født nikotinafhængige, og at normen i nogle hjem er, at eleven bare ikke må ryge før konfirmationen. Lærerne mener, at rygestop fortsat skal tilbydes, men at der også skal tænkes rygeforebyggelse. Det er vigtigt ikke at give op. Samtidig vil lærerne gerne undgå konflikter, de vil ikke være bussemænd, da det kan ødelægge andet. Vigtigt for lærerne at anerkende, at det er svært at holde op. Fysiske rammer og strukturer Angående de fysiske rammer og strukturer er der stor tilfredshed. Der er fine nyistandsatte lokaler. Det er pænt og lækkert. Fællesrummet fungerer godt. Ejerskab til lokalerne gør, at ødelæggelse undgås. Fantastisk, gået over forventning. De ydre rammer er på plads, undervisningsmaterialer halter dog lidt. Strukturen er også ved at komme på plads. God bemanding og god forberedelse kan være med til at styre kaos og komme ballade i forkøbet. Forudsigelighed gør, at eleverne fungerer bedre. Stabilitet, ens hverdag. Struktur, idræt, morgenmad, madlavning giver overskud. Med hensyn til morgenmad er det ikke gået som forventet. Det har vist sig, at der ikke er så meget behov for maden som det at sidde sammen. Morgenrutinen ønskes drøftet og formen justeret, det skal bl.a. besluttes i hvilket omfang, der skal være mad. Tværfaglig afklaring og plan Der udarbejdes en tværfaglig afklaring og plan for alle eleverne i Myretuen. Det er et vigtigt arbejdsredskab. Målsætning styrer, at man ikke kører ud ad et tilfældigt spor. Der er sket meget positivt i projektperioden, som synliggøres gennem elevplanerne, det virker som en øjenåbner. Projektmedarbejderen giver nye vinkler og bidrag. Det er dog ikke lige væsentlig hos alle. Elevplanen sikrer således en koordineret indsats i Myretuen. Der er dog stadig en del udfordringer og ønsker til det fremtidige arbejde. Det opleves, at der sker en koordineret indsats i Myretuen, men det er ikke koordineret med resten af barnets liv i tilstrækkelig grad. Udfordringerne går især på samarbejde med børnenes forældre og med socialrådgiverne i Børne- og Familiecentret. Samarbejde med forældre og samarbejde med Børne- og Familiecentret lykkes ikke fuldt ud. Socialrådgiverne ønskes mere med på banen, end de er nu. Lærerne må ikke diskutere børnene med socialrådgiverne uden samtykke fra forældrene. Åbenhed ønskes. Det anses for nødvendigt at udfordre systemet, og lærerne ser gerne, at Myretuen går forrest. Med hensyn til forældrene taler lærerne om at tage på hjemmebesøg dels for at sikre kontakt med forældrene, men også for at få et mere konkret billede af, hvordan eleven lever uden for skoletiden. 9

10 Elevernes udbytte Eleverne har haft et stort udbytte af projektet. Det har vist sig at være muligt at flytte dem i en positiv retning. Eleverne har især flyttet sig på det sociale område. De mindste har det største udbytte. Myretuen har fået mere glade børn. Det rykker inden for skolens rammer, men der er store udfordringer udenfor skoletid. Elevernes liv i skolen og uden for skoletid hænger ikke sammen. Idræt / motion Idræt og daglig motion har haft en stor effekt på eleverne. Der er ro på efterfølgende, eleverne har lyst til at sætte sig ned og læse. Idræt har givet selvtillid, som kan ses på gangen, den måde de kommer ind i lokalet på. Eleverne føler, de har præsteret noget, og de har fået ros. Eleverne er blevet trygge ved hinanden. Alle kan ved skoleårets afslutning gå i bad sammen, hvilket var et stort problem og anledning til konflikter i starten. De er også blevet hurtigere, min. med opsyn og støtte, og de har lært at huske håndklæder. I starten af skoleåret har nogle af eleverne følt sig udstillet i forbindelse med idrætstimerne. Idræt har også gjort en fysisk forskel, og eleverne er blevet mere fokuseret på sundhed. Fedt er blevet til muskler, og én har tabt sig. Eleverne er blevet bevidste om mangel på kondi, og de kan nu yde meget mere. Sved er blevet vendt til noget positivt ved en snak om det. Eleverne er blevet mere udholdne både fysisk og psykisk. Én reagerede i starten voldsomt på smerte, hvilket ikke opleves mere. To af eleverne har haft svømning sammen med de andre i 5. eller 6. klasse. De to elever fra Myretuen præsterede faktisk at svømme længere end de andre elever. Eleverne leger dog ikke sammen, de er i deres egen verden. Der er ikke den store relation til de andre, men de er i samme rum til svømning. De deltager heller ikke sammen med de øvrige elever i frikvartererne. Enkelte elever kan selv mærke, hvad motionen gør ved dem. Nu skal der reflekteres sammen med projektmedarbejderen over det. Men det kan også være svært for eleverne at holde motivationen. Det kan virke uoverskueligt og barsk at skulle cykle en time. Men det bliver langsomt bedre. Elevernes motorik er ikke god. De har ikke flyttet sig så meget motorisk, de har fx svært ved at sjippe og drible med en bold. Sund mad / rigtig ernæring / hjemmekundskab Eleverne er helt tossede med at lave mad, de elsker det. Eleverne har lært at begå sig i et køkken. De er vokset med opgaven, og de vælger selv til. De kan sætte sig og planlægge, og de rydder mere op af sig selv. Ingen løber rundt. De hjælper hinanden og arbejder sammen. De støtter hinanden, er et team. Eleverne er sammen på kryds og tværs, et givtigt samarbejde, hvor de store er ansvarlige. Medindflydelse er vigtig. Det giver stolthed og en god snak undervejs. Eleverne har fået en god madkultur, de kan bl.a. vente ved bordet og sige tak. De kan invitere, og sige vær s god. De har gennem Myretuen fået en opdragelse, som ikke 10

11 var kendt på forhånd. Som det udtrykkes af én af lærerne: At spise sammen er gået fra mareridt til hygge. Eleverne har taget godt imod, de har spist ting, som de ellers ikke blev tilbudt og ikke ville røre (sild og hornfisk, som de selv har fanget). De har fået åbnet en ny verden og udvidet deres horisont. Der er kommet et positivt fokus på mad og motion, hvilket påvirker både børn og voksne. Madlavningen er blevet en succes på mange måder, især for de små. De ved nu noget om madlavning, de er medspillere. Én elev kan selv bage boller. Eleverne har haft et varieret behov for morgenmad. Der er i Myretuen altid rugbrød til rådighed, hvis eleverne bliver sultne. Kend din krop Projektet har givet store dønninger / ændringer i, hvordan eleverne ser ud og lugter. De fleste af eleverne kan selv gøre opmærksom på egne behov. Projektmedarbejderen accepteres, hvilket anses for en vigtig succes. Det begynder således at flytte noget nu. Eleverne er blevet trygge og vil nu fx gerne vejes. Én elev er først kommet til tandlæge via Myretuen, han har fået så meget selvtillid, at han tør tage mod sundhedstilbud. Eleverne har fået lidt mere viden, de er interesseret, dog med små pauser og i begrænset mængde. De snakker selv om at brænde kalorier af, de ved noget om motor og brændstof. Sundhed må gerne være målbart og konkret fx pulsmåler. Fra jord til bord Fra jord til bord har stor værdi. Det giver god mening for eleverne, som har været fantastiske til at tage imod. Eleverne var meget optaget af besøget på møllen og spurgte om tusinde ting. Eleverne har fået indsigt og læring på en anden måde, hvor det leges ind. De store har måske haft en lidt negativ attitude. Idræts- og klubaktiviteter uden for skolen Eleverne har flere ting, de gerne vil, men de skal tages i hånden. Eleverne er asociale uden for skolen, de har brug for at vise, at de er ligeværdige, de har brug for succeser. Én af eleverne har et stort ønske om at ro kajak. Én spiller fodbold, og kan nu bedre fysisk holde til det. Men eleverne oplever manglende opbakning. Træning af selvværd Der er sket meget, måske qua motionen. Eleverne har lav selvtillid i forhold til at præstere i skolen, men de har fået mere selvværd. De kan have svært ved at modtage ros. Forsigtighed er påkrævet, de skal forstå rosen. Eleverne føler sig anerkendte i Myretuen, de mærker nogen vil dem det godt. En voksen, der interesserer sig for dem, lytter. Eleverne svarer ved at vise tillid og åbne op. Gode oplevelser giver ro, og de flytter sig bogligt. Første grundsten er lagt, men der er fortsat behov for det gode skub. 11

12 Berøring og massage Eleverne har det forskelligt med berøring, det er svært for nogle, føles rart for andre. De har manglende kropsfornemmelse, og de kan ikke lide deres krop. Lærerne er usikre på, hvordan berøring og massage vil virke på eleverne. Vital betydning at projektmedarbejderen er til rådighed, hun har en neutral rolle og har etableret tillid til eleverne. De siger, at det nok kan give noget godt, men kan måske opleves bizart. Én af lærerne har brugt det til en enkelt elev, hvor det har givet tillid. Rygestop De to elever i Myretuen, som ryger, er ikke blevet røgfrie. Eleverne var hurtigt med på ideen om rygestop, og de viste en uventet tillid. De var motiverede og spændte. Men de ryger stadig. Problemet er uden for skolen, blandt kammerater og forældre. Eleverne vil gerne holde op, men der skal mere til i form af voksenstøtte. De har ingen forældre støtte. Der skal også mere til fra skolens side, som måske skal gøre noget andet end nu. Fysiske rammer og strukturer Eleverne har selv været med i indretningen af de nye lokaler. De føler det er deres, og de bruger lokalerne på en god måde uden at ødelægge noget. Et pænt sted opfordrer til at passe på tingene. For nogle af eleverne er faste strukturer vigtige. Forudsigelighed, dagene skal ligne hinanden. Nye krav bliver nemt afvist, da de skaber utryghed. Tværfaglig afklaring og plan Elevplanen kan være med til hurtigt at flytte noget, den giver disciplin for såvel elever som lærere. Der er blevet fokus på flere ting, før drejede det sig om skole og adfærd, nu er sundhed også et tema. Er målene nået? Er elevernes trivsel fysisk, psykisk og socialt forbedret? Ja, de er godt på vej. Der er taget et skridt op ad stigen, forskelligt hvor stort og på hvilken måde. Alle har bevæget sig, mest de mindste. Eleverne følger trop, de protesterer ikke, de ved nu, at man i Myretuen vil dem det godt. Der er forskellige vurderinger af, hvor langt Myretuen er nået. Én siger Vi er tæt på mål, en anden siger Det er et langt sejt træk. Især socialt har det rykket positivt. Man er nu sammen på en anderledes og positiv måde i Myretuen. Eleverne kan bedre være sammen, fx store og små i spisesituationen. De hjælper hinanden, der er færre konflikter, og de kan sige undskyld. Mentalt er der også sket noget. Eleverne har lettere til smil. Én elev beskrives som et barn, der er gået fra at være et indelukket barn en knude til at være kommet ud af skallen, et barn, der kan lukkes op. Eleverne er mere opmærksomme på sig selv på en god måde. 12

13 Eleverne har fået et fysisk overskud, som de kan trække på hele dagen. De ændrer facon, kan selv se og mærke det. Er der opnået et positivt samspil mellem elevernes faglige, sociale og sundhedsmæssige udvikling? Ja, det smitter af på hinanden. Så selvom projektet måske har stjålet undervisningstid, så er der skabt mere ro og arbejdsro. Der er igangsat en udvikling, som på sigt vil give meget positivt. Eleverne skal konstant holdes op, lærerne frygter, at det ikke holder i ferien. Det er et samspil mellem mange faktorer. Er eleverne flyttet nærmere normalområderne? Ja, det går fremad, de er på vej, fx hygiejne. Ét af de overvægtige børn har tabt sig. Det nævnes også, at eleverne har fået et bedre sprog. Det er ikke længere nødvendigt for eleverne at være så grov rent sprogligt. Det går den rigtige vej, men der er langt endnu for de fleste af dem. Tager eleverne et medansvar for eget liv? Ja, eleverne er blevet opmærksomme på, at de har noget at sige, og at de kan få hjælp. Lidt har også ret. Det bliver lettere. Eleverne kommer ikke så langt ud i ydersituationerne længere. De søger ikke konflikter, og de bliver hurtigere gode igen. Er eleverne blevet bedre til at mestre eget liv? Ja, eleverne er blevet mere livsduelige. De har lært basale ting, og lært rutiner. De er blevet opmærksomme på, at ting kan gøres anderledes. Det går nogenlunde på skolen, der hvor de har nogle reelle valg. Men de er kun børn, og magter ikke at tage vare på familien. Udfordringer Børnene har to forskellige liv. Et liv i skolen og et andet liv uden for skolen. Det liv de lever uden for skolen fungerer ikke altid lige godt. Det er forvirrende for børnene, og det giver dem dårlig samvittighed, fx i forhold til mad, sprog, respekt. Én af lærerne siger: Eleverne er ikke sygdommen, men symptomet, og de spørger: Hvem er børnenes advokater? Lærerne påpeger, at det er vigtigt at komme ud over skolen og gribe længere ind i elevernes liv. Det er ikke nok med skolen og børnene. Lærerne og projektmedarbejderen peger næsten samstemmende på to store udfordringer: samarbejdet med forældrene og samarbejdet med socialrådgiverne Børne- og Familiecentret. Samarbejde med forældrene Angående forældrene siger lærerne: Vi skal have forældrene med. Lærerne anser forældreinddragelse som absolut nødvendig, og fortæller, at det også påpeges af eleverne, selvom børnene er loyale over for forældrene. Eleverne siger ikke, at forældrene drikker eller ikke sørger for mad. 13

14 Lærerne påpeger, at forældrene ikke altid har tilstrækkelige ressourcer. Lærerne oplever, at forældrene gør det de kan, men forældrene har ikke selv haft gode rollemodeller. Nogle af forældrene mangler en følelse af sammenhæng, de kan ikke se hverken problemerne eller løsningerne. Lærerne udtrykker, at kan forældrene ikke, må de have hjælp. Nogen gange er fuldtidsstøtte nødvendigt til forældrene, gerne familiestøtte. Det skal være forældrekontakt på en ordentlig måde, der skal vises interesse og lyttes til forældrene, så de får en håndsrækning. De skal bakkes op. Lærerne ser gerne, at de kan tale sammen med forældrene en gang om måneden, og gerne i form af et hjemmebesøg. De vil gerne ind ad døren, helt konkret. Det kan også være en opgave for andre, der har fokus på hele familiesituationen, måske en sundhedsfaglig person. Der skal ligge handlekompetencer bag, og grænsen mellem det private og det professionelle skal respekteres. Forældrene skal opfatte personen som en positiv kontaktperson. Lærerne ser gerne, at der udarbejdes en strategi i forhold til forældreinvolvering, som kan accepteres af forældrene. Strategien skal også tage hensyn til ressourceforbruget. Samarbejde med forældrene kræver mange ressourcer, hvilket der ikke altid er tid til i Myretuen, hvor der også skal undervises. Samarbejde med Børne- og Familiecentret Lærerne har et tæt samarbejde med Børne- og Familiecentrets PPR-afsnit. Psykologen, der er tilknyttet skoledistriktet er til rådighed på skolen minimum en dag om ugen, og tilsvarende er den pædagogiske konsulent til rådighed en dag hver anden uge. Der er en udfordring i forhold til skolens samarbejde med Centrets familieafsnit, idet denne del af virksomhedens arbejde ikke er organiseret efter skoledistrikt, men efter CPR-numre. Det betyder, at der skal samarbejdes med en række forskellige sagsbehandlere, hvilket gør koordineringen vanskelig. Ved et månedligt såkaldt ressourcecentermøde deltager afsnittet alene med én socialrådgiver. De hjemlige forhold spiller en meget stor rolle for elevernes udvikling, og for så vidt angår en stor del af de børn, der frekventerer Myretuen, er samarbejdet mellem hjem, skole og socialrådgiver ofte meget påkrævet. I forhold til de børn, som ikke trives hjemme, er der enighed blandt Myretuens lærere om, at man ønsker et bedre samarbejde med socialrådgiverne, og at de i endnu højere grad bliver aktive medspillere i en koordineret indsats. Kommentarer til projektsamarbejdet Lærerne har været glade for, at Myretuen er indgået i projektet, det har skabt udvikling. Projektet har fyldt meget, men har bidraget til en kultur, noget at være fælles om. Det har gjort noget ved de voksne, som arbejder og snakker bedre sammen. Det har gjort noget ved hele huset, kittet det sammen. Lærerne taler med stolthed om projektet. De siger bl.a. Vi er foran regeringens helhedsplan, vi er allerede mere specifikke, men har også særlige forhold. Lærerne oplever, at det har været inspirerende med spørgsmål udefra og andre svar end forventet. Nogen udefra giver andre vinkler, anderledes aktiviteter og stiller nye krav. 14

15 I forhold til eleverne har det også været godt med én udefra. Eleverne siger ting til projektmedarbejderen, som de ikke vil sige til andre, fortrolighed til en udenforstående er vigtig. Lærerne føler, at de har noget at tage med efter projektet. Positivt med mange faggrupper. Én siger: Kanon projekt, det skal udbredes. Vigtigt at brænde for det. Lærerne udtrykker, at det er rigtig vigtigt at fortsætte ad det spor, der er lagt, men de advarer også om, at det ikke skal gå for stærkt med kommentarer som buen er spændt, ikke for meget ad gangen og små doser. Ideer til fremtiden Det er på nuværende tidspunkt aftalt, at samarbejdet mellem Myretuen og projekt SundhedscenterThyholm fortsætter i skoleåret 2013 / Lærerne oplever, at strukturen er på plads, hvilket giver nye muligheder. De har allerede mange nye ideer, som de gerne vil arbejde videre med. Næste år får Myretuen en ny lærer 5 timer, som kan bidrage med natur og teknik og koble biologiundervisning på. AKT-lærer eller sundhedsplejerske kan fremover måske bidrage med tiltag som berøring og massage, men de har kun få ressourcer og timer. Projektmedarbejders alenetid og samtale med eleverne bør prioriteres, det skal foldes ud. Projektmedarbejder som rygrad og fast støtte for eleverne. Der skal arbejdes med endnu tidligere faglig støtte. Motorisk træning og musik kan indgå i Myretuen. Gode erfaringer fra Myretuen indtænkes i resten af skolen. Mere frugt skal købes og spises. Fritidsområdet opprioriteres. Projektmedarbejder kan bruges til introduktion til foreningsliv. Måske fritidsvejleder eller voksenven. 5.2 Fitness som kulturmøde, en sidegevinst. Myretuen og projekt SundhedscenterThyholm har helt uopfordret fået en kommentar til projektet fra en pensioneret dame, som træner i fitnesscentret samtidig med eleverne fra Myretuen. Hun fortæller: Eleverne fór rundt i starten, det var svært at holde ud for os andre brugere af fitness. Men de har udviklet sig på mange felter. De arbejder mere målrettet. De kan blive ved med den samme maskine i længere tid ad gangen. De havde på et tidspunkt et skema med, det var de glade for. Eleverne fra Myretuen og vi andre brugere er begyndt at kommunikere med hinanden. Motion slanker, og vi andre brugere roser eleverne fra Myretuen. Eleverne drikker ikke Cola længere. Vi hilser på hinanden, når vi mødes i byen. 15

16 Skrækkelig hygiejne og lugt efter lockouten, tror ikke de havde været i bad i 4 uger. Men de var ikke faldet tilbage arbejdsmæssigt. 5.3 Kontakt til forældrene Projektet Myrer, mad og motion er fremlagt for både Sundhedsudvalget og for Thyholm Skoles bestyrelse. Begge steder var der stor interesse og store forventninger til indsatsen. Begge steder blev der også givet udtryk for et ønske om en større involvering af forældrene. Fra lærerne i Myretuen har der hidtil været udtrykt, at det er svært at involvere forældrene, og at forældrene måske ikke selv har så mange ressourcer. Holdningen i projektgruppen har derfor været, at manglende forældreopbakning ikke skulle forhindre, at der blev gjort en indsats for eleverne. På baggrund af ovenstående er forsøgt en ny tilgang. Den nye tilgang bygger på følgende fire postulater: 1. Der er en sammenhæng mellem forældrenes trivsel og sundhed og børnenes trivsel og sundhed. 2. Forældrene har et ansvar for deres børns opvækst. 3. En forventning fra skolen om samarbejde med forældrene vil af forældrene blive oplevet som et pres. 4. Det er ønskeligt med en inddragelse af forældrene i forhold til børnenes udfordringer, men forældrene magter det ikke. Den nye tilgang vil i stedet for at presse forældrene til at tage sig af børnene på en bestemt måde og samarbejde med skolen tilbyde forældrene støtte til at håndtere deres egne udfordringer. Får forældrene selv en bedre trivsel og en øget evne til at mestre eget liv, vil de sandsynligvis have mere overskud til at være forældre og samtidig blive bedre rollemodeller for børnene (figur 1). Figur 1. Teoretisk virkningsmekanismer vedrørende fremme af børns trivsel og sundhed gennem forældrene. Myrer, mad og motion, projekt SundhedscenterThyholm, Struer Kommune, Øget trivsel og mestring af eget liv for forældrene Bedre kompetence og overskud som forælder Bedre rollemodel Øget trivsel og sundhed for børnene Bedre samarbejde med skolen 16

17 Projekt SundhedscenterThyholm tilbyder alle forældre til børn i Myretuen en Trivselssamtale og et sundhedstjek. Målet er, at forældrene bliver bedre til at mestre eget liv, og at det kan have en afsmittende virkning på børnene. Målet er samtidig at få en indsigt i, hvilke udfordringer forældrene har og hvilken støtte, de mener at have behov for. Indsatsen er en Trivselssamtale og sundhedstjek, som det i forvejen praktiseres i projekt SundhedscenterThyholm [4]. Indsatsen har fokus på forældrenes egne udfordringer som personer og ikke som forældre til et barn i Myretuen. Trivselssamtale og sundhedstjek bliver derfor gennemført af en sundhedskonsulent, som ikke kender børnene. Alle forældre, plejeforældre eller andre, der har forældremyndighed over barnet, får et individuelt tilbud. Ægtepar vil således modtage et tilbud hver og uafhængigt af hinanden. Der er et dilemma i, at ikke alle forældre bor på Thyholm, som er projekt SundhedscenterThyholms nærmiljø og dermed defineret som det område, projektet kan operere i. Der vil dog blive set bort fra dette med begrundelse i, at børnene går i skole på Thyholm, og at det i sidste ende (indirekte) er børnene, der er målgruppen. Rekrutteringen af forældrene er proaktiv forstået ved, at hver enkelt forælder får et brev tilsendt med et tidspunkt for en Trivselssamtale / sundhedstjek. Forældrene tilbydes mulighed for at ringe og lave tiden om. Dukker forældrene ikke op på det aftalte tidspunkt, bliver der ringet til dem. Erfaringer fra kontakt til forældrene 14 personer har som forældre til et barn i Myretuen fået er invitation til en Trivselssamtale og et sundhedstjek. 2 kommer til det givne tidspunkt. 2 meddeler, at de ikke ønsker en samtale. 10 kommer ikke til den aftalte tid og har ikke meldt afbud. Efter flere forsøg via telefon og SMS laves der nye aftaler med nogen, som igen ikke overholdes. Andre lykkes det ikke at få fat på. Det lykkes kun at få yderlig 2 personer til trivselssamtale, så alt i alt har 4 forældre været til trivselssamtale og sundhedstjek. 5.4 Økonomi Udgifterne vedrørende Myrer, mad og motion er ikke endeligt gjort op, da alle regninger endnu ikke er kommet. Det foreløbige regnskab fremgår af tabel 1. Der er intet, der tyder på at udgifterne bliver større end budgetteret, tvært imod. De eneste uforudsete udgifter er lokaleleje i Midtpunktet. 17

18 Tabel 1. Budget og reelle udgifter vedrørende projekt Myrer, mad og motion. Udgift Indhold Omfang og sats Budget Reelt omfang Samlet udgift i kr. Projektmedarbejder Udvikling af indsats 30 timer à timer ScT løn 230 kr. Teammøder + pædagogiske dage 1 time pr. uge i 25 uger à 230 kr timer Tværfaglige ressourcemøder Timer i Myretuen Egen forberedelse 1½ time pr måned i 6 mdr. à 230 kr. 3 timer pr. uge i 20 uger à 230 kr. 1 time pr. uge i 20 uger à 230 kr. Projektleder ScT løn Udvikling af indsats 50 timer à 250 kr. Evaluering af indsats 50 timer à 250 kr. Formidling (ScS, 5 timer à 250 politikere, kr. skolebestyrelse) Samarbejdsmøder 10 timer à 250 kr. Skolesygeplejerske Udvikling af indsats 10 timer à løn 230 kr. Ekstra sundhedstjek 6 elever X 1 time à 230 kr. Teammøder 1 time pr. uge i 25 uger à 230 kr. Tværfaglige ressourcemøder Timer i Myretuen Egen forberedelse 1½ time pr måned i 6 mdr. à 230 kr. 3 timer pr. uge i 12 uger à 230 kr. 1 time pr. uge i 12 uger à 230 kr Ikke deltaget timer timer timer timer timer Lærere løn Udvikling af indsats 2 lærere X timer timer à 245 kr. Ekstra timer til fx Max. 40 timer ekskursioner o. lign. à 245 kr. Elevudgifter Eksterne aktiviteter Fx kajak Anslået Rundvisning 500 og ekskursioner på mølle Transport af elever Lærerne kører Max. 500 km. à 2,10 kr. Anslået Mad indkøb til 250 kr. x hjemmekundskab i 30 uger Udgifter til enkelte Idrætstøj 648 elever Kompetenceudvikling 1 inspirationsdag på 9 personer Troldkærskolen i Jels Lokaleleje Fitness i Midtpunktet 1 skoleår I alt

19 6 Diskussion 6.1 Resultat Projektet Myrer, mad og motion er i grove træk implementeret som planlagt. Der har været størst fokus på idræt og madlavning, men det svarer til planerne. Enkelte delelementer som introduktion til idræts- og klubaktiviteter uden for skoletiden er slet ikke blevet til noget, især pga. af lockouten. Andre delelementer er kun gennemført i mindre grad eller på et ikke organiseret plan, det gælder fx træning af selvværd samt berøring og massage. Det kan skyldes tidspres eller at lærerne og projektmedarbejderen føler sig usikre over for det. Såvel interviewene med lærerne som den uopfordrede henvendelse fra en borger viser, at projektet har været en stor succes. Gennem alle interviewene opleves en begejstring fra lærerne, som ikke er i tvivl om, at de er på rette vej i forhold til at hjælpe eleverne i Myretuen til at blive mere livsduelige. Eleverne har taget godt imod de nye tiltag i Myretuen. De er efter en vis tilvænning blevet glade for idræt, og de er begejstrede for at lave mad. Eleverne har udviklet sig, så det både kan ses og opleves. Især socialt er der sket meget. Eleverne kan samarbejde, de taler pænere til hinanden, og der er langt færre konflikter. Fysisk og mentalt har eleverne også flyttet sig i en positiv retning. Evalueringen peger i nogen grad på, at det er de mindste børn, der har det største udbytte. Det er naturligt nok, og det harmonerer fint med tankegangen i Struer Kommunes sundhedspolitik, som satser på forebyggelse tidligt i livet [5]. I Sundhedspolitikken står bl.a. Struer Kommune vil arbejde for, at der iværksættes målrettede indsatser med sundhedsfremme og forebyggelse for familier med børn, som har særlig risiko for dårlig sundhed og helbred. 6.2 Sammenholdt med teori I projektbeskrivelsen for Myrer, mad og motion beskrives, hvordan begreberne selvværd, trivsel og sociale relationer skal forstås, og hvilken betydning de har for børns udvikling [2]. Skolens pædagogiske opgave består bl.a. i at støtte eleverne i at udvikle kompetencer, som gør dem i stand til at mestre livets udfordringer. Vejen til børnenes trivselsmæssige udvikling tænkes at ske gennem meningsfulde aktiviteter, hvor eleverne får mulighed for at opleve, træne og reflektere. Resultaterne i Myretuen ser ud til at støtte denne teori. Eleverne i Myretuen er blevet tilbudt nogle aktiviteter, motion og madlavning med mere, som de i vid udstrækning finder meningsfulde. De har fået lov at øve sig, de har fået en lang række gode oplevelser, og de har haft mulighed for at reflektere og blive støttet hele vejen af voksne, som vil dem det godt. Og eleverne har kvitteret ved at udvikle sig individuelt og sammen i en positiv retning til at blive mere livsduelige. 6.3 Validitet Denne evaluering skal ikke ses som hverken et forskningsprojekt eller en videnskabelig undersøgelse. Det er først og fremmest et udviklingsprojekt, hvor det 19

20 gennem en bevidst tankegang er forsøgt at implementere nogle nye tiltag. Nye tiltag som på baggrund af teoretisk og pædagogisk tankegang forventes at ville have en effekt på eleverne. Det er derfor også vigtigt at beskrive de erfaringer, som projektet har givet, netop for at følge op på, om implementeringen er foregået som planlagt, og hvorvidt den forventede udvikling er sket. Selv om elevantallet er lille og evalueringen er gennemført af de implicerede parter, vurderes evalueringen at have en vis validitet. Den skal blot ses som et bidrag til den videre udvikling. 6.4 Perspektivering Overordnet viser evalueringen, at Myretuen er på rette vej, og at der opnås en lang række af de ønskede effekter. Der er dog fortsat flere ting, der kan justeres og udvikles på internt i Myretuen. Lærerne har fortsat lysten og mange ideer til det videre arbejde. Men evalueringen viser også, at børnenes liv i skolen og uden for skolen ikke hænger sammen, og den peger på to store udfordringer, nemlig samarbejdet med forældrene og samarbejdet med socialrådgiverne i Børne- og Familiecentret. Det er begge udfordringer, som er nødvendige at tage op, hvis der skal skabes sammenhæng i børnenes liv og mulighed for yderlig positiv udvikling. I Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed står: Nye sundhedsøkonomiske analyser peger på, at fremme af mental sundhed er omkostningseffektivt både på kortere og længere sigt med stigende effekt, hvis parametre udenfor sundhedssektoren tages med i beregningen, fx omkring uddannelse og beskæftigelse. Det tyder fx på, at der er et særligt stort investeringspotentiale i forældreuddannelse, indsatser på arbejdspladsen, samt indsatser blandt ældre. Endvidere står der: Det betyder, at hvis det via tidlig indsats lykkes at sikre et liv som selvforsørgende for ét ud af fem børn, så vil der udover den menneskelige gevinst være tale om en samfundsøkonomisk gevinst. Projektet Myrer, mad og motion læner sig på flere områder op af anbefalingerne i forebyggelsespakkerne. Her skal blot nævnes nogle få af anbefalingerne fra forebyggelsespakken omkring mental sundhed: Tidlig indsats for sårbare familier Kommunen tilrettelægger en målrettet indsats for at nå og støtte socialt og psykisk sårbare familier, fx familier med forældre, der selv har været udsat for omsorgssvigt, der har alkohol- eller stofproblemer, som har et handicap eller lider af langvarig eller livstruende sygdom. Sårbare forældre og børn vil ofte have brug for en tidlig, familieorienteret, tværfaglig og tværsektoriel indsats for at sikre barnets udvikling og trivsel. Børns trivsel i skolen I skoler kan indsatser til fremme af kognitiv, emotionel og social udvikling, opbygning af sociale fællesskaber og forebyggelse af mobning fremme børns trivsel. Der kan fx sættes systematisk ind i forhold til 20

21 indlæringsproblemer og adfærdsvanskeligheder, således at alle børn får oplevelsen af at mestre skolearbejdet. Adgang til socialrådgivere i dagtilbud og skoler Adgang til socialrådgivere i dagtilbud op på skoler kan fremme en tidlig indsats omkring børn og familier med behov for særlig støtte. 7 Konklusion Thyholm skole og projekt SundhedscenterThyholm er i et samarbejde i gang med at udvikle en indsats i specialklassen Myretuen. Indholdet i indsatsen er hovedsaglig idræt og madlavning, men mange andre elementer indgår. Det ser ud til, at der med indsatsen kan nås et stykke ad vejen med hensyn til det ønskede udbytte, som især drejer sig om en forbedring af elevernes fysiske, mentale og sociale udvikling. Elevernes trivsel er forbedret især socialt, men også mentalt og fysisk. Der er opnået et positivt samspil mellem elevernes faglige, sociale og sundhedsmæssige udvikling. Eleverne er flyttet nærmere normalområderne, fx hygiejnemæssigt og sprogligt. Eleverne er blevet bedre til at tage et medansvar for deres eget liv, de er ikke helt så konfliktsøgende længere. Eleverne er blevet bedre til at mestre deres eget liv, de er blevet mere livsduelige. Elevernes forbedringer opleves i skolen, men der er fortsat store problemer uden for skolen. Elevernes liv i skolen og udenfor hænger ikke sammen. 8 Anbefalinger Det anbefales, at Sundhedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om evalueringen med henblik på forankring af det videre arbejde i Myretuen. at skolebestyrelsen på Thyholm skole orienteres om evalueringen med henblik på forankring af det videre arbejde. Myretuen og projekt SundhedscenterThyholm har allerede indgået en aftale om, at fortsætte projektet et år mere. Det anbefales at afholde 2 3 projektmøder i løbet af året med henblik på fortsat at holde projektet på sporet og videreudvikle det. 21

22 9 Litteratur 1. Skytte Å, Fischer HH, Olsen LM: Projektbeskrivelse SundhedscenterThyholm. Struer Kommune Skytte Å, Hargaard B: Myrer, mad og motion. Thyholm skole og projekt SundhedscenterThyholm. Projektbeskrivelse. Struer Kommune Ny Nordisk Skole Projekt SundhedscenterThyholm: Trivselssamtaler og sundhedstjek. Struer Kommune Struer Byråd. Sundhedspolitik Struer Kommune Folker AP, Sindballe AM: Forebyggelsespakke Mental sundhed. Sundhedsstyrelsen, København

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag

Læs mere

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3 Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse

Læs mere

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen. Kost og bevægelsespolitik for Børnehuset Andedammen. Udarbejdet 22.4.2009. Citat fra forbrugerstyrelsen: Det er af stor betydning for børns trivsel og helbred, at de under opvæksten får en god og ernæringsrigtig

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge

Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge 1 en nye forebyggelsesstrategi bygger på tankegangen om den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Det stiller store krav til, at den enkelte medarbejder

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Trivselspolitik for Slangerup Skole På Slangerup skole er trivsel en del af grundlaget for at sikre alle elever den bedst mulige læring. 1. Skolen Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Man kan sige,

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Myrer, mad og motion. Thyholm skole og projekt SundhedscenterThyholm. Projektbeskrivelse. Udarbejdet af Åse Skytte og Bent Hargaard januar 2013

Myrer, mad og motion. Thyholm skole og projekt SundhedscenterThyholm. Projektbeskrivelse. Udarbejdet af Åse Skytte og Bent Hargaard januar 2013 Thyholm skole og projekt SundhedscenterThyholm Projektbeskrivelse 2012 Myrer, mad og motion Udarbejdet af Åse Skytte og Bent Hargaard januar 2013 1 1 Projekt SundhedscenterThyholm...3 2 Baggrund...3 2.1

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen

Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer noget. På skolen gør vi vores bedste

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: at genskabe troen, selvværdet og selvtilliden, så de over tid kan få en uddannelse eller arbejde. at de unge lærer at

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

Antimobbestrategi for Glyngøre skole Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse SFO Lærkereden Horne-Tistrup skolerne 2015

Mål og indholdsbeskrivelse SFO Lærkereden Horne-Tistrup skolerne 2015 Mål og indholdsbeskrivelse SFO Lærkereden Horne-Tistrup skolerne 2015 Lærkereden er en del af Horne- Tistrup skolerne og tager udgangspunkt i skolernes grundstene, som er: læring, Fællesskab, sundhed og

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Notat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.

Notat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent. Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

STU Greve Målgrupper og takster 2015

STU Greve Målgrupper og takster 2015 STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Idræt-leg-bevægelses-SFO

Idræt-leg-bevægelses-SFO Idræt-leg-bevægelses-SFO Vi har vores opmærksomhed rettet imod den kropslige udfoldelse og bevægelsesglæde i hverdagens aktiviteter. Hver dag tilbyder vi børnene aktiviteter i festsalen, tumlesalen, skoven

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Skolens DNA (værdigrundlag)

Skolens DNA (værdigrundlag) Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,

Læs mere

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. Indholdsfortegnelse Sundhedsvisioner for børn og unge i Mejrup.....side 2 Handleplan Mejrup Skole Kost..side 3 Handleplan Mejrup Skole Bevægelse..side 4 Handleplan Mejrup Skole Naturen side 5 Handleplan

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning - og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole

Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole Side 1 af 5 Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole Billund Kommunes overordnede politik for mad, måltider og bevægelse Fokusområde 5: - at børn og unge spiser og drikker sundt i institutioner og skoler.

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives

Læs mere

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere