Indholdsfortegnelse. Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 2. Ledelsesberetning. Regnskab 24. Forord 3. Ledelsespåtegning 64. Året i hovedtræk 4

Transkript

1 Årsrapport 2007

2 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 2 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning Forord 3 Året i hovedtræk 4 Trafik 5 Økonomi 6 Finans 7 Begivenheder efter statusdag 9 Regnskab 24 Ledelsespåtegning 64 De uafhængige revisorers påtegning 65 Bestyrelse og direktion 67 Hoved- og nøgletal (datterselskaber) 69 Finansiel ordbog 71 Forventninger til Vej 10 Jernbane 12 Havne og færgeruter 13 Rådgivning via Partner 14 Femern Bælt 15 Forretningsudvikling 16 Øresundsbro Konsortiet 17 Miljø og sikkerhed 18 God selskabsledelse 19 Organisation og medarbejdere 20 Hovedposter 22 Hoved- og nøgletal 23

3 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 3 Læren om broernes værdi Sund & Bælt koncernen fortsatte i 2007 den gode udvikling, som selskabet har været inde i de seneste år. Både trafikalt, økonomisk og finansielt gav året et bedre resultat end ventet, og det har medført større afdrag på låneporteføljen end budgetteret. Nøjagtig ligesom tilfældet har været med broerne over Storebælt og Øresund. Leo Larsen Administrerende direktør Sund & Bælt Holding A/S Tilbagebetalingstiderne for Sund & Bælts trafikanlæg er således yderligere reduceret i årets løb. Vi regner nu med, at Storebæltsforbindelsen er betalt om 16 år, Øresundsbron om 23 år og Øresunds landanlæg om 32 år. Det er naturligvis glædeligt atter at kunne præsentere fremgangsrige resultater for disse store trafikanlæg. Ingen er i dag i tvivl om, at de faste forbindelser er værdifulde samfundsinvesteringer, der er til daglig glæde og gavn for brugerne, dvs. bilisterne, togpassagererne og godstransportørerne. Sund & Bælts organisations- og finansieringsform har været medvirkende til at skabe succesen. Som aktieselskab finansierer vi vores anlæg med statsgaranterede lån på det private kapitalmarked eller med statslige genudlån, mens vi sikrer tilbagebetaling af lånene med indtægter fra de bilister og jernbaneselskaber, der anvender trafikanlæggene. Sund & Bælt vil gøre det nemmere at være rejsende I rapporten fra regeringens Infrastrukturkommission hedder det, at den statsgaranterede finansieringsform med efterfølgende brugerbetaling fortsat bør overvejes anvendt, især i forbindelse med de meget store trafikinvesteringer. Denne opfattelse deler vi. Infrastrukturkommissionen har klart påpeget, at sådanne store investeringer vil blive nødvendige de kommende år som følge af den tætte kobling mellem økonomisk vækst og trafikvækst. De store broer må her siges at være gode eksempler, hvorfra der kan hentes værdifuld erfaring til de kommende års store investeringer i offentlige trafiksystemer. I Sund & Bælt deler vi Infrastrukturkommissionens opfattelse af, at indsatsen i de offentlige transportsystemer skal finde sted, hvor det samfundsøkonomiske afkast er størst.

4 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 4 Året i hovedtræk Trafik Biltrafikken på Storebælt steg i 2007 med knap 7 pct. i forhold til året før. Væksten har været dobbelt så stor som den generelle biltrafikvækst i Danmark. I alt passerede 10,7 mio. biler broen, mens ca. 8,1 mio. passagerer kørte med tog over Storebælt. På Øresundsbron kørte 6,7 mio. biler, svarende til en stigning på 17 pct., mens ca. 9,7 mio. passagerer kørte med tog mellem Danmark og Sverige. Det er fortsat pendlertrafikken, der er drivkraften i udviklingen på Øresundsbron. Økonomi Resultatet før værdireguleringer og skat for Sund & Bælt koncernen er 312 mio. kr. bedre end i Resultatet er positivt påvirket af en meromsætning på 6,7 pct. og lavere afskrivninger. Omkostningerne er i 2007 steget med 5,8 pct., ligesom det stigende renteniveau også har påvirket resultatet negativt. Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet udgør et overskud på 106 mio. kr., og resultatet efter skat udgør et overskud på mio. kr. Resultatet efter skat er påvirket af indtægtsførte værdireguleringer på mio. kr. og en udgift vedrørende regulering af udskudt skatteaktiv på 200 mio. kr. som følge af nedsættelsen af skatteprocenten fra 28 til 25 pct. Finans og rentabilitet Årets økonomiske resultat betyder, at koncernen i 2007 har afviklet mere gæld end ventet. Alene A/S Storebælt har i årets løb afdraget mio. kr. Den forbedrede indtjening som følge af den høje trafikvækst har reduceret tilbagebetalingstiden for A/S Storebælt med 1 år til nu 26 år fra åbningstidspunktet. Tilbagebetalingstiden for Øresundsbro Konsortiet og A/S Øresund udgør hhv. 30 og 42 år og er reduceret med hhv. 3 og 7 år. Omsætningen fra vejforbindelsen over Storebælt udgør mio. kr. Sund & Bælts resultat er 312 mio. kr. bedre end i 2006 I 2007 er der afdraget mio. kr. på A/S Storebælts gæld, der ved udgangen af 2007 udgør 31,5 mia. kr. Tilbagebetalingstiden er yderligere reduceret og udgør nu 26 år for A/S Storebælt, 30 år for Øresundsbro Konsortiet og 42 år for A/S Øresund

5 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 5 Trafik Trafikvæksten har også i 2007 ligget på et højt niveau. 10,7 mio. biler passerede Storebælt svarende til en vækst på 6,6 pct. i forhold til Fremgangen sættes i relief af den generelle trafikvækst i Danmark, der i 2007 var på 3,2 pct. (Kilde: Vejdirektoratet) I 2007 gennemførtes hen over sommeren en målrettet BroBizz-kampagne rettet mod fritidskunder. Målet med kampagnen var dels at stimulere personbilmarkedet generelt, dels igennem en større BroBizz-bestand at medvirke til at øge betalingsanlæggets kapacitet og dermed undgå ventetider, bl.a. i forbindelse med sommerferiens travle perioder. Kampagnen betød, at BroBizz-bestanden øgedes med BroBizz er. De nye BroBizz er tegnede sig samlet for knap passager alene fra marts til november 2007 og indfriede dermed ønsket om en større BroBizzandel i sommertrafikken. Den samlede BroBizz-bestand udgør ved årets udgang Personbiltrafikken steg i 2007 med 6,6 pct. i forhold til 2006, hvilket er 4,2 pct. point mere end forventet. Medvirkende til den pæne vækst er effekterne af den målrettede BroBizz-strategi. Antallet af lastbiler steg i 2007 med 6,9 pct., hvor især første halvår bidrog til væksten. Forklaringen skal findes i den generelle økonomiske udvikling i Danmark og Europa. Igen i 2007 er det værd at bemærke, at den pæne trafikmæssige udvikling på Storebælt er sket, uden at trafikken på færgeruterne har oplevet en nedgang. Således har både Mols-Linien og Spodsbjerg-Tårs oplevet vækst i forhold til Omsætningen på Storebælts vejforbindelse var i 2007 på mio. kr., svarende til en fremgang på 9,0 pct. i forhold til Der forventes en lavere trafikvækst i 2008 som følge af dels prisniveauet for brændstof dels forventningerne til den økonomiske udvikling generelt. Samlet forventes en stigning i trafikken på ca. 4,5 pct. Antallet af togpassagerer, der passerede Storebælt, udgjorde i 2007 ca. 8,1 mio. en stigning på 1,6 pct. Årlig trafikvækst i pct. på Storebælt Personbiler 6,6 8,6 7,6 Lastbiler 6,9 8,9 6,3 Busser -6,3 3,8 0,0 I alt 6,6 8,6 7,4 Trafik pr. døgn på Storebælt Personbiler Lastbiler Busser I alt Trafik indtægtsfordeling på Storebælt 37% 1% Trafikstigning i pct. 62% Personbiler Lastbiler Busser Storebælt 6,6 8,6 7,4 Øresundsbron 17,0 16,2 15,1

6 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 6 Økonomi Resultatmæssigt har 2007 været meget positivt. Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet udgør således et overskud på 106 mio. kr. mod et underskud på 206 mio. kr. året før. Forbedringen af koncernresultatet hidrører fra A/S Storebælt og Øresundsbro Konsortiet, hvor forbedringen udgør hhv. 318 og 12 mio. kr. Omsætningen i koncernen er samlet øget med 6,7 pct. Omsætningen fra Storebælts vejforbindelse er mio. kr. og er i forhold til 2006 steget med 9,0 pct. Omsætningsstigningen hidrører dels fra en trafikvækst på 6,6 pct., dels fra den generelle prisregulering pr. 1. januar Omkostningsniveauet har fortsat været påvirket af aktiviteterne vedrørende jernbane- og havnedrift samt forundersøgelserne vedrørende Femern Bælt, der dog har haft et noget mindre omfang end forventet. Omkostningerne udgør 410 mio. kr. i 2007 mod 387 mio. kr. i Nettofinansieringsomkostningerne har i 2007 været påvirket af et stigende renteniveau og udgør mio. kr., hvilket er 8,5 mio. kr. større end i Finansielle værdireguleringer udgør i 2007 en indtægt på mio. kr. Værdireguleringen består dels af en indtægt vedrørende dagsværdireguleringer af de finansielle aktiver og passiver på i alt mio. kr., dels af en udgift til valutakursreguleringer på netto 5 mio. kr. Dagsværdireguleringen er en regnskabsteknisk post, der ikke påvirker tilbagebetalingstiden for koncernens gæld. Resultatandelen for Øresundsbro Konsortiet udgør en indtægt på 259 mio. kr., hvori er indeholdt dagsværdireguleringer på i alt 304 mio. kr. Resultatet før dagsværdireguleringer er ca. 12 mio. kr. bedre end i 2006 og er påvirket af en stigning i trafikindtægter på knap 10,1 pct. og en modsvarende knap så stor stigning i renteudgifterne. Skat af årets resultat udgør en omkostning på 415 mio. kr. Hertil kommer en udgift vedrørende regulering af udskudt skatteaktiv på ca. 200 mio. kr. som følge af nedsættelsen af skatteprocenten fra 28 til 25 pct. Koncernens resultat efter skat udgør et overskud på mio. kr. Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat er ca. 40 mio. kr. bedre end det forventede resultat for året oplyst i regnskabsmeddelelsen pr. 30. september Afvigelsen kan henføres til driftsomkostninger og renteomkostninger. Egenkapitalen i koncernen er pr. 31. december 2007 negativ med mio. kr. Koncernen forventer en negativ egenkapital i en længere årrække. På baggrund af de estimerede driftsresultater for datterselskaberne forventes egenkapitalen i koncernen retableret inden for en tidshorisont på 9 år, regnet fra ultimo De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af Transportministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark for anvendelsen af jernbaneforbindelserne samt på grundlag af trafikprognoser for henholdsvis A/S Storebælt og Øresundsbro Konsortiet. Sidstnævnte indregnes med 50 pct. svarende til ejerandelen. Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov om Sund & Bælt Holding A/S for A/S Storebælt og A/S Øresund mod en garantiprovision på 0,15 pct. yder særskilt garanti for renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbindelse med selskabernes låneoptagelse. Herudover garanterer den danske stat uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for selskabernes øvrige økonomiske forpligtelser. Øresundsbro Konsortiets gæld garanteres solidarisk af den danske og den svenske stat. Pengestrømme fra driften i koncernen udgør mio. kr., hvilket er 12 mio. kr. mindre end i Det er primært ændringer i driftskapitalen, der har medført ændringen. Pengestrømme til investering udgør 98 mio. kr., primært som følge af køb af anlægsaktiver. Det frie cash flow fremkommer på basis af drift fratrukket anlægsinvesteringer og udtrykker selskabets evne til at generere likviditet til finansiering af rente og afdrag på selskabets gældsforpligtelser. Under finansieringsaktiviteter indgår låneoptagelse, afdrag og renteomkostninger, som netto udgør mio. kr. Samlet er koncernens likvide beholdninger faldet med mio. kr., således at de likvide beholdninger ultimo 2007 udgør 874 mio. kr.

7 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 7 Finans Gældsafviklingen i 2007 har været større end forventet. Når der ses bort fra dagsværdireguleringen, er nettogælden samlet set faldet med ca. 827 mio. kr. i 2007, heraf er mio. kr. afdraget i A/S Storebælt, mens gælden i A/S Øresund er øget med 231 mio. kr har som forventet været præget af stigende renter. De korte renter er steget med knap 1 pct., mens de lange renter er steget med knap 0,5 pct. Specielt 2. halvår var præget af megen uro på pengemarkederne som følge af tillidskrisen, der opstod i kølvandet på problemerne i den amerikanske boligsektor (den såkaldte subprime-krise ). For hele koncernen har rentestigningen resulteret i realiserede renteomkostninger over niveauet for Samtidig betyder de stigende renter, at dagsværdireguleringen er positiv og dermed medvirker til at forbedre det finansielle resultat. Selvom dagsværdireguleringen er en regnskabsteknisk post, betyder det positive resultat, at tidligere års skattemæssige underskud kan udnyttes. Som følge heraf er dagsværdireguleringen med til at forbedre det skattemæssige resultat for koncernen. Ved udgangen af 2007 udgjorde nettogælden for A/S Storebælt 31,5 mia. kr. For A/S Øresund udgjorde nettogælden 9,4 mia. kr. pct. Som følge heraf er følsomheden over for fremtidige rentestigninger reduceret væsentligt. Endvidere har selskaberne over de senere år afdækket en del af den variabelt forrentede andel af gælden ved køb af caps, hvor der lægges et loft over den rente, som selskabet kan komme til at betale på den variabelt forrentede del af gælden. A/S Storebælt - finansielle nøgletal 2007 Mio. kr. Pct. p.a. Låntagning heraf genudlån Samlet bruttogæld (dagsværdi) Nettogæld (dagsværdi) Renteomkostninger ,15 Værdiregulering 893 2,76 Samlet finansomkostning ,39 A/S Øresund - finansielle nøgletal 2007 Mio. kr. Pct. p.a. Låntagning heraf genudlån Samlet bruttogæld (dagsværdi) Nettogæld (dagsværdi) Renteomkostninger ,15 Værdiregulering 354-3,83 Samlet finansomkostning 29 0,32 Finansstrategi Sund & Bælts målsætning er at føre en aktiv og samlet finansforvaltning, der minimerer de langsigtede finansomkostninger under hensyn til finansielle risici. Blandt andet minimeres de finansielle risici ved kun at have eksponering i DKK og EUR, mens optimering af låneporteføljen opnås ved brug af swaps og øvrige afledte finansielle instrumenter. A/S Storebælt og A/S Øresund har i 2007 udelukkende optaget lån gennem genudlån via Nationalbanken, idet disse lån har været de mest gunstige gennem hele året. Selskaberne har over de sidste par år dels øget den gennemsnitlige løbetid (dvs. varighed) af porteføljen, dels opbygget en realrenteeksponering af nettogælden for A/S Storebælt og A/S Øresund på henholdsvis 27 pct. og 29

8 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 8 Rentabilitet i A/S Storebælt A/S Storebælts gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og jernbanetrafikken. Den fortsatte vækst i selskabets økonomi betyder, at selskabet samlet har været i stand til at forkorte tilbagebetalingstiden i forhold til 2006 med ca. 1 år, således at selskabet nu forventes at være gældfrit ca. 26 år efter åbningen, altså i De væsentligste usikkerheder i beregningerne af rentabiliteten vedrører den langsigtede trafikudvikling samt realrenten, som er fastsat til 3,5 pct. Endvidere er der fortsat en vis usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig placering af reinvesteringerne i jernbaneanlægget. A/S Storebælt forventet udvikling i gæld (mio. kr.) Rentabilitet i A/S Øresund Investeringen i Øresundsforbindelsens landanlæg tilbagebetales dels ved en betaling fra Banedanmark for råderetten over Øresundsbanen, dels ved en udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsortiet, hvor A/S Øresund ejer 50 pct. Endvidere vil A/S Øresund som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber opnå en likviditetsfordel. Det forbedrede økonomiske resultat i Øresundsbro Konsortiet betyder, at A/S Øresund forventes at kunne modtage udbytte 3 år tidligere end hidtil forventet, dvs. omkring Samlet set betyder de positive resultater i såvel A/S Storebælt som i Øresundsbro Konsortiet, at den forventede tilbagebetalingstid for A/S Øresund nu kan beregnes til 42 år. Selskabet er dog forsat meget følsomt over for ændringer i økonomien i de to ovennævnte selskaber. A/S Øresund forventet udvikling i gæld (mio. kr.)

9 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 9 Begivenheder efter statusdag Der er ikke efter statusdagen indtruffet hændelser af betydning for årsrapporten for Forventninger til 2008 I det kommende år forventes den økonomiske vækst at aftage, dels som følge af udviklingen i international økonomi og de finansielle markeder og dels som følge af kapacitetsproblemer i dansk økonomi. En lavere vækst fører traditionelt til en vis afdæmpning i trafikudviklingen, især for så vidt angår erhvervstrafikken, hvilket også forventes at slå igennem på trafikken over Storebælt. Usikkerheden på de finansielle markeder gør det meget vanskeligt at vurdere renteudviklingen i det kommende år. Der forventes en vis normalisering af især de korte renter i forhold til situationen ved årsskiftet. For koncernen forventes resultatet før finansielle værdireguleringer og skat at udgøre et overskud på 155 mio. kr., der sammensættes af et overskud i A/S Storebælt på ca. 630 mio. kr. og underskud i A/S Øresund på ca. 470 mio. kr. Hertil kommer andel af overskud på ca. 10 mio. kr. fra Øresundsbro Konsortiet. Omsætningen i koncernen forventes øget fra 3,2 mia. kr. til 3,3 mia. kr., hvoraf vejindtægten fra Storebælt udgør 2,4 mia. kr. Stigningen i vejindtægten forventes at udgøre 110 mio. kr. med en bagvedliggende trafikvækst på 4,5 pct. Omkostningerne forventes øget med ca. 125 mio. kr. til i alt 535 mio. kr. Stigningen kan henføres dels til øgede driftsomkostninger i forbindelse med stigningen i trafik og kunder, dels stigende omkostninger i forbindelse med vedligeholdelse af banen på Storebælt og dels til et forventet øget aktivitetsniveau i forbindelse med gennemførelse af forundersøgelser vedrørende Femern Bælt. Afskrivninger på Storebælts jernbaneanlæg reduceres i 2008 med ca. 100 mio. kr. som følge af, at bestanddele med 10 års brugstid er færdigafskrevet i Netto renteomkostningerne forventes i 2008 at stige med ca. 115 mio. kr. til i alt ca mio. kr. I budgettet er ikke indeholdt finansielle værdireguleringer. Resultatet efter skat forventes at udgøre et overskud på ca. 125 mio. kr.

10 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 10 Vej Storebælt Kunder Knap 10,7 mio. biler passerede i 2007 den faste forbindelse over Storebælt, og antallet af rejsende samt mængden af gods er stadigt stigende. Forbindelsens store samfundsmæssige betydning stiller krav om, at trafikanterne oplever hurtig, fleksibel og sikker transport over broen. Det er et mål for selskabet, at kunderne ikke oplever ventetid ved passage af betalingsanlægget, og derfor pågår der løbende et arbejde med at tilpasse kapaciteten, så trafikken kan afvikles uproblematisk også på de mest trafikerede tidspunkter. Selskabet har netop igangsat et strategiarbejde, der skal dække den kommende 10-års periode. I 2007 er der også sket forbedringer i betalingsanlægget. Dels er der gennemført funktionalitetsforbedringer af softwaren i banerne, dels er der foretaget udbygning af Bro- Bizz-banerne, således at der er fire BroBizz-baner i hver retning biler den 12. august 2007 er trafikrekord for et enkelt døgn på Storebælt En væsentlig faktor i indsatsen for at øge betalingsanlæggets kapacitet er at øge andelen af kunder, der anvender BroBizz. Som tidligere omtalt er bestanden af BroBizz er øget bl.a. ved en kampagne, der gennemførtes op til sommeren. Ultimo 2007 udgør bestanden en forøgelse på Effekten heraf har været en stigning fra 42 pct. til 47 pct. i andelen af passager, hvor der anvendes en BroBizz som betalingsmiddel. Vedligeholdelse Det er selskabets strategi at minimere de samlede langsigtede udgifter til vedligehold og til reinvesteringer. Det er endvidere strategien at minimere risici baseret på forebyggende vedligeholdsindsats og på brug af opdateret viden om anlæggenes tilstand bl.a. opnået gennem inspektioner. Der er i årets løb gennemført generaleftersyn af Østbroens pyloner under anvendelse af såkaldte alpinister. Metoden har vist sig særdeles velegnet og resultatet af inspektionen har vist at konstruktionens tilstand er helt tilfredsstillende. Storebælts outsourcingstrategi bygger på, at opgaver uden for selskabets kerneprocesser outsources ud fra vurdering af kundehensyn, risici og økonomi samt for at opnå fleksibilitet og adgang til specialistviden og særlig teknologi. Som resultat heraf er der i 2007 indgået nye husrådgiveraftaler inden for fagområderne beton, stål, elinstallationer og overvågningsanlæg. Endvidere er der indgået en fælles vedligeholdsentreprise på de mekaniske og elektriske anlæg på vej- og jernbaneforbindelsen, med varighed på op til fire år. Tilgangen af nye aktiviteter og stigende trafik samt ønsket om effektivisering af driften gennem samling af ressourcerne på færre adresser har medført behov for udvidelse af A/S Storebælts faciliteter i Halsskov. Der er i 2007 indgået aftale om udvidelse af administrationsbygningen i Halsskov med m 2 kontor og mødelokaler. Udvidelsen vil stå færdig i foråret Der er endvidere indgået aftale om udvidelse af materielgården i Halsskov med en bygning på m 2. Formålet har været at samle værksteds- og lagerfaciliteter for vej- og jernbaneområdet på en lokalitet med nem adgang til anlægget og med møde- og velfærdsrum for selskabet drifts- og vedligeholdsentreprenører. Udvidelsen af materielgården vil stå færdig i efteråret VTS Dækningsområdet for Storebælts VTS-system er fra 1. oktober udvidet mod nord, således at Hatter Barn fremover er inkluderet i skibstrafikovervågningen. Formålet har været at forebygge grundstødninger og skibskollisioner i dette område gennem sejladsvejledning. På baggrund heraf er der i 2007 indledt forhandlinger med Forsvaret om fremtidigt ejerskab og forvaltning af VTS-systemet, der nu har to formål. Dels at forebygge påsejling af den faste forbindelse og dels at servicere skibstrafikken i Storebælt og dermed bl.a. forebygge miljøkatastrofer fra grundstødninger og skibskollisioner. Øresundsmotorvejen Trafikken på Øresundsmotorvejen er vokset langt mere end forventet på grund af dels trafikudviklingen på Øresundsbron dels den kraftige aktivitet i Ørestaden. Dette

11 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 11 betyder, at tidspunktet for kritisk trængsel på denne motorvejsstrækning rykker nærmere. Det forventes, at strækningen vest for Tårnbytunnelen først vil få behov for et 3. spor i begge retninger, og udvidelsen påregnes gennemført i perioden Motorvejstracéet er arealmæssigt forberedt for udvidelse med et ekstra spor. Hovedtal, t.kr. Vej - Storebælt Driftsindtægter Driftsomkostninger Afskrivninger Resultat af primær drift Finansielle poster Resultat før finansielle værdireguleringer Vej - Øresund Driftsindtægter Driftsomkostninger Afskrivninger Resultat af primær drift Finansielle poster Resultat før finansielle værdireguleringer

12 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 12 Jernbane Storebælt 10 års-jubilæet for jernbanens indvielse blev fejret den 1. juni. Siden indvielsen har mere end 75 mio. passagerer rejst med tog over Storebælt. I de ti år togforbindelsen over Storebælt har eksisteret, har væksten i antallet af togpassagerer været konstant, og er steget fra ca. 4,5 mio. passagerer i 1996 til ca. 8,1 mio. passagerer i Storebælts jernbane omfatter en ca. 25 km dobbeltsporet strækning inkl. stationerne i Nyborg og Korsør. A/S Storebælts tekniske drift og vedligehold af jernbanestrækningen medvirker til at sikre høj trafiksikkerhed samt regularitet og fremkommelighed på den vigtigste fjernbanestrækning i Danmark mellem Århus og København. De tekniske anlæg i tunnelen døgnovervåges fra en central overvågningscentral. Høj regularitet og stor fremkommelighed er sammen med høj jernbanesikkerhed centrale målsætninger for jernbaneaktiviteterne. Drift og vedligehold på Storebælts jernbanestrækning er i 2007 blevet optimeret, og det har resulteret i et mere effektivt vedligehold og mindre gener for togtrafikken. Hovedtal, t.kr. Jernbane - Storebælt Driftsindtægter Driftsomkostninger Afskrivninger Resultat af primær drift Finansielle poster Resultat før finansielle værdireguleringer Jernbane - Øresund Driftsindtægter Driftsomkostninger Afskrivninger Resultat af primær drift Finansielle poster Resultat før finansielle værdireguleringer Der er i 2007 gennemført vask af tunnelens konstruktioner og efterfølgende generaleftersyn af særligt udvalgte, kritiske områder. Tilstanden af konstruktionerne var her som forventet god. Storebælt har i 2007 gennemført en række reinvesteringer på de jernbanetekniske anlæg for at sikre, at funktionalitet og sikkerhed fortsat er helt i top. Øresundsbanen A/S Øresund modtager som ejer vederlag fra Banedanmark for brugen af jernbanen på Øresund landanlæg. A/S Øresund har ingen forpligtelser hvad angår drift og vedligehold af denne jernbanestrækning, der varetages af Banedanmark.

13 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 13 Havne og færgeruter A/S Storebælt ejer i dag fire færgehavne nord og syd for Storebæltsforbindelsen. Det drejer sig om Odden og Ebeltoft samt Spodsbjerg og Taars. Havnene drives på almindelige, forretningsmæssige vilkår, hvor havneindtægterne fra brugerne finansierer investering, drift og vedligehold. I dag er de to rederier Mols-Linien A/S og Langelandstrafikken A/S kunder hos A/S Storebælt. Der er løbende drøftelser med andre interesserede brugere af havnene. Det sker for at maksimere samfundets nytte af havnene til andre formål end færgefart. Det kunne eksempelvis dreje sig om ud- og indskibning af gods, som i dag må transporteres over lange distancer på landevejene. A/S Storebælt er interesseret i havnene, fordi der i Lov om færgefart ligger en forpligtelse for A/S Storebælt til at sikre besejlingen på de pågældende ruter, såfremt dette ikke kan ske på almindelige forretningsmæssige vilkår. For ruten Spodsbjerg-Tårs har A/S Storebælt således en aftale med Langelandstrafikken A/S om underskudsdækning og drift for perioden Havnene er ligeledes strategisk vigtige for selskabet, fordi de indgår i det beredskab, som er etableret for at sikre alternative overfartsmuligheder for trafikanterne, hvis der opstår en afbrydelse af den faste forbindelse over Storebælt. Hovedtal, t.kr. Havne Driftsindtægter Driftsomkostninger Afskrivninger Resultat af primær drift Finansielle poster Resultat før finansielle værdireguleringer Færger Driftsindtægter 0 0 Driftsomkostninger Afskrivninger 0 0 Resultat af primær drift Finansielle poster 0 0 Resultat før finansielle værdireguleringer Der er i årets løb sammen med færgerederierne og politiet gennemført sårbarhedsvurderinger af havnene i Odden, Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs, som krævet i den nye bekendtgørelse fra Kystdirektoratet. Vurderingerne har dannet grundlag for udarbejdelse af havnesikringsplaner. For at tilgodese optimale forhold for kunderne har A/S Storebælt som havneejer sammen med Mols-Linien A/S gennemført fornyelse af billetteringsanlægget i Odden Havn.

14 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 14 Rådgivning via Partner Sund & Bælt Partner A/S yder bygherrerådgivning vedrørende infrastrukturprojekter i ind- og udland. Blandt de opgaver, som Partner i 2007 har været involveret i, kan nævnes Citytunnelen i Malmø, finansierings- og organisationsmodeller vedrørende et vejtunnelprojekt på Færøerne og en ny, kombineret broforbindelse over Donau på grænsen mellem Rumænien og Bulgarien. Sund & Bælt Partner A/S bistår Københavns Kommune med bygherrerådgivning vedrørende Nordhavnsvej mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavnsområdet. Hovedtal, t.kr. Partner Driftsindtægter Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansielle poster Resultat før finansielle værdireguleringer Desuden varetager Sund & Bælt Partner A/S finansforvaltning for Arealudviklingsselskabet I/S og Metroselskabet I/S.

15 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 15 Femern Bælt Femern Bælt A/S, der blev etableret i september 2005, bistår det danske Transportministerium med at gennemføre de forundersøgelser, som Tyskland og Danmark anser for nødvendige i forbindelse med planerne om at etablere en fast forbindelse over Femern Bælt mellem Rødby og Puttgarden. I 2007 har forundersøgelserne omhandlet undersøgelser vedrørende finansieringsmodeller, fortsættelse af undersøgelserne vedrørende sejladsforholdene, indledende planlægning af de geotekniske undersøgelser samt indledende planlægning af de kommende miljøundersøgelser på grundlag af miljøkonsultationens resultater. Hovedtal, t.kr. Femern Andre driftsindtægter Driftsomkostninger Afskrivninger Resultat af primær drift Finansielle poster Resultat før finansielle værdireguleringer Den 29. juni 2007 indgik de to landes transportministerier en aftale om etablering af den faste forbindelse. Aftalen indebærer, at Danmark alene skal finansiere den faste forbindelse samt de danske landanlæg. Tyskland skal finansiere opgraderingen af de tyske landanlæg. Desuden fremgår det af aftalen, at Tyskland og Danmark skal arbejde for, at en folkeretligt bindende traktat om den faste forbindelses etablering kan indgås omkring årsskiftet 2007/2008. På baggrund af den politiske aftale har Transportministeriet i slutningen af 2007 indhentet Finansudvalgets accept af, at Sund & Bælt Holding A/S i medfør af Lov om Sund & Bælt Holding A/S kan finansiere Femern Bælt A/S forundersøgelser i perioden frem til en projekteringslovs vedtagelse. Det forventes, at en projekteringslov kan fremlægges i Folketinget i efteråret Som et prioritetsprojekt inden for de transeuropæiske transportnetværk, oppebærer projektet et EU-tilskud. EUkommissionen har indstillet, at der i perioden gives et tilskud til projektet på godt 2,5 mia. kr.

16 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 16 Forretningsudvikling Sund & Bælt Holding A/S har et ønske om at udvide anvendelsen af BroBizz som betalingsmiddel, således at servicen kommer de danske bilister til gavn. Lov om Sund & Bælt Holding A/S fra juni 2005 giver selskabet mulighed for at udbrede kendskabet og gøre det nemmere at være bilist. I 2007 er anvendelsen af BroBizz som betalingsmiddel udvidet til at omfatte brugerbetalt infrastruktur i Norden; også kaldet EasyGo. Det betyder, at man kan bruge sin BroBizz til at betale betalingsveje og færger i Danmark, Norge og Sverige. Det drejer sig om i alt 35 anlæg i de nordiske lande. Anvendelsen kan ske, uden at kunden skal etablere abonnementsaftale med de andre infrastrukturselskaber. Forbruget betales via den konto, man har med udstederen af BroBizz en. Hovedtal, t.kr. Forretningsudvikling Driftsindtægter Driftsomkostninger Afskrivninger -5-1 Resultat af primær drift Finansielle poster 1 0 Resultat før finansielle værdireguleringer Efter de 10 måneders drift i 2007 af EasyGo er BroBizz er fra andre udstedere benyttet gange på Storebælt. Storebælts BroBizz er er blevet benyttet gange til betaling i andre anlæg. Systemet er en forløber for en lignende service i alle EUlandene, som forventes etableret i Anvendelsen af BroBizz en til parkering og andre transportrelaterede ydelser forventes i 2008 at blive placeret i et særligt selskab kaldet BroBizz A/S. Derved sikres, at servicen kan drives på forretningsmæssige vilkår uden at være dækket af statsgarantien.

17 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 17 Øresundsbro Konsortiet Vejtrafikken på Øresundsbron voksede i 2007 med 17 pct. til gennemsnitlig ca køretøjer i døgnet. Også jernbanetrafikken over Øresund steg kraftigt i alt 25 pct. og antallet af passagerer udgør nu 9,7 mio. På baggrund af trafikudviklingen på Øresundsbron har Øresundsbro Konsortiet revideret den trafikprognose, der ligger til grund for virksomhedens langsigtede økonomiske beregninger. Den nye prognose betyder, at den forventede tilbagebetalingstid for Øresundsbro Konsortiets gæld reduceres fra 33 til 30 år, regnet fra broens indvielse i Resultat før dagsværdiregulering udviser et underskud på 89 mio. kr. I forhold til 2006 er resultatet forbedret med 23 mio. kr. Egenkapitalen er pr. 31. december 2007 negativ med mio. kr. Yderligere detaljer om Øresundsbron findes i Øresundsbro Konsortiets årsrapport eller på Sund & Bælt ejer gennem A/S Øresund 50 pct. af Øresundsbro Konsortiet, der står for driften af Øresundsbron Hovedtal, t.kr. Øresundsbro Konsortiet Driftsindtægter Driftsomkostninger Afskrivninger Resultat af primær drift Finansielle poster Resultat før finansielle værdireguleringer Andel af finansielle værdireguleringer Årets resultat Koncernens resultatandel

18 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 18 Miljø og sikkerhed Sund & Bælt ønsker at drive og vedligeholde vej- og jernbaneanlæggene effektivt. Endvidere er det en grundlæggende værdi og holdning i Sund & Bælt at vise ansvar for de samfundsmæssige og de miljø- og klimamæssige påvirkninger, som Sund & Bælts aktiviteter giver anledning til. Også betydningen af klimaændringer indgik i vurderingerne, da Storebæltsforbindelsen blev projekteret i slutningen af 1980 erne. Der blev således taget højde for, at vandstanden i Storebælt kunne stige med en halv meter inden for de kommende hundrede år på grund af disse klimaændringer. Sund & Bælt har siden 1999 rapporteret på de miljø- og klimamæssige konsekvenser af Sund & Bælts egne aktiviteter samt af brugernes aktiviteter (vej- og jernbanetransport) i form af energiforbrug og emissioner til omgivelserne. Selvom der er sket en kraftig stigning i øst-vesttrafikken, så er der forsat en stor besparelse i energiforbruget og emissioner til atmosfæren. Denne besparelse skyldes primært, at de kraftigt energiforbrugende færger er nedlagt. I 2007 har Sund & Bælt sonderet mulighederne for på kommerciel basis at etablere et mindre antal vindmøller nord for Sprogø, som kan stå færdige ved udgangen af Energien fra møllerne skal mindst svare til det samlede energiforbrug til drift og vedligehold af Sund & Bælts anlæg eller svarende til 12 mio. kwh i Anlæggelsen af disse møller er i tråd med regeringens klimastrategi, hvor vedvarende energi skal forøges til at udgøre mere end 30 pct. af Danmarks energiforbrug i 2025, og heraf skal vindenergien udgøre den væsentligste del. Under byggeriet af Storebæltsforbindelsen blev der afgravet ca. 38 mio. tons havbundsmaterialer fra bunden af Storebælt. Materialet blev bl.a. anvendt til at udvide Sprogø ca. 1 km 2 på revene omkring øen. Temaet i miljøredegørelsen for 2007 er det mangfoldige liv under vandoverfladen på revene. Der er i efteråret 2007 gennemført marinbiologiske undersøgelser i farvandet omkring Sprogø og Halsskov Rev. Resultaterne viser bl.a., at der som følge af naturlige påvirkninger (bl.a. fra søstjerner) er en stor variation over årene i bl.a. forekomsten af muslinger omkring Sprogø; men at der alligevel er en vis robusthed over tid og sted. Undersøgelserne viser også, at der på Vestbroens piller er skabt et naturligt rev af blåmuslinger (20-30 tons på en enkelt pille), som sender afkom ud i det kraftigt strømmende vand, hvorved de spredes til større dele af Storebælt. Arbejdsmiljøet for ansatte og entreprenører beskæftiget på anlæggene er til stadighed i fokus i Sund & Bælt. Storebæltsforbindelsen er en potentielt risikofyldt arbejdsplads. De ansatte arbejder på alle tider af døgnet på vejen, på jernbanen og i betalingsanlægget. Der arbejdes i højden og under vandoverfladen. Sikkerhedskulturen er et centralt element i arbejdsmiljøindsatsen og har vist, at det er muligt at bringe antallet af arbejdsulykker ned. I 2007 var der 3 trafikulykker med personskade på Sund & Bælts motorveje over Storebælt og på Amager, heraf 2 ulykker på motorvejen over Storebælt. Dette er uændret i forhold til 2005 og 2006 og ca. en sjettedel af tilsvarende uheld på de øvrige motorveje i Danmark. Sund & Bælts Miljøredegørelse 2007 giver detaljerede informationer om miljøindsatsen i årets løb, se I samarbejde med Slagelse Kommune, Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen planlægges etableret en naturrasteplads ved Halsskov tæt ved betalingsanlægget. Det samlede areal udgør 9 ha. Det er hensigten at skabe en attraktion til glæde for de lokale beboere, og for trafikanterne, som ved ophold på rastepladsen kan få en behageligt afbrydelse af rejsen og en stimulering til den videre færd, der kan medvirke til øget trafiksikkerhed.

19 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 19 God selskabsledelse Sund & Bælt er et statsligt aktieselskab. Aktionæren den danske stat har den endelige myndighed over selskabet inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen, og udøver sit ejerskab i overensstemmelse med de retningslinier, der er givet i publikationen Staten som aktionær. Ledelsesstrukturen er todelt og består af bestyrelsen og direktionen, som er uafhængige af hinanden, og ingen er medlem af begge. Sund & Bælt tilstræber, at selskabet ledes efter principper, der til enhver tid lever op til god skik for selskabsledelse. Sund & Bælt opfylder Fondsbørsens anbefalinger fra oktober 2005 vedrørende corporate governance med følgende undtagelser: I forbindelse med bestyrelsesmedlemmernes valg til bestyrelsen foretager aktionæren en vurdering af de nødvendige kompetencer, som bestyrelsen samlet set skal besidde. Der er ikke opstillet formelle regler for alder og antallet af bestyrelsesposter, et bestyrelsesmedlem må varetage. Dette indgår i aktionærens overvejelser i forbindelse med nyvalg. Aktionæren fastlægger bestyrelsens vederlag, mens det er bestyrelsen, der varetager fastlæggelsen af direktionens aflønning. Der er ikke nedsat bestyrelsesudvalg.

20 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 20 Organisation Sund & Bælt beskæftiger 119 fastansatte medarbejdere, der varetager opgaver i moderselskabet og i de 100 pct. ejede datterselskaber. Hovedparten af de driftsmæssige opgaver er outsourcet og udføres af ca. 120 medarbejdere fra private servicevirksomheder og entreprenører. Sund & Bælts opgaver er at: Drive og vedligeholde vejforbindelsen på Storebæltsbroen Opkræve betaling fra bilister på Storebæltsbroen Overvåge og vedligeholde Storebælts jernbanestrækning Drive og vedligeholde havneanlæg i Odden, Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs Drive og vedligeholde Øresundsmotorvejen Opkræve betaling af Banedanmark for råderetten over Øresundsbanen på Amager samt for jernbaneanlægget over Storebælt Varetage det delvise ejerskab af Øresundsbro Konsortiet Forvalte og sikre tilbagebetaling af A/S Storebælts og A/S Øresunds gældsportefølje Udføre bygherrerådgivning i relation til store og primært internationale infrastrukturprojekter på forretningsmæssigt grundlag Bistå Transportministeriet i at forberede beslutningsgrundlag for en fast forbindelse over Femern Bælt

21 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 21 Medarbejdere Sund & Bælt ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække, udvikle og fastholde kompetente og motiverede medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer og kompetencer. Via årlige medarbejderudviklingssamtaler fastlægges behovet for medarbejderens kompetenceudvikling, og der lægges uddannelsesplaner til støtte for denne udvikling. Hertil kommer en udstrakt uddelegering af opgaver og ansvar til den enkelte medarbejder. Fastholdelse af medarbejdere prioriteres højt, og ved rekrutteringen af nye medarbejdere sikres et fortsat højt kvalitetsniveau. Det pressede arbejdsmarked har resulteret i en stigende medarbejderomsætning. Sund & Bælt har sat sig som mål, at medarbejderomsætningen ikke må overstige 10 pct. Dette vurderes at kunne sikre en god balance mellem fornyelse og stabilitet. I den forbindelse er der igangsat et udviklingsarbejde, der skal understøtte denne målsætning. Sygefraværet ligger på et lavt niveau sammenlignet med gennemsnittet for offentlige og private virksomheder og udgør uændret 2,1 pct. I 2007 er der gennemført et lederudviklingsprogram. Målet er løbende at styrke ledelseskraften i selskabet, ikke mindst for at fastholde Sund & Bælt som en attraktiv arbejdsplads med høj tilfredshed og god trivsel Antal ansatte * Kønsfordeling - Kvinder 42 pct. 46 pct. - Mænd 58 pct. 54 pct. Uddannelsesbaggrund - Højere 43 pct. 40 pct. - Mellemlange 37 pct. 36 pct. - Korte 20 pct. 24 pct. Medarbejderomsætning 13,1 pct. 4,5 pct. Efteruddannelse pr. medarbejder kr kr. Sygefravær (inkl. langtidssyge) 2,1 pct. 2,1 pct. * Stigningen fra 2006 til 2007 hidrører primært fra insourcing af driften af jernbanen på Storebælt herunder overvågningsopgaven I 2008 vil der blive gennemført en undersøgelse af medarbejdertilfredsheden, som det bliver gjort hvert andet år, og løbende sker der en opfølgning på de udviklingsområder, som den sidst gennemførte undersøgelse udpegede. Sund & Bælt har et mål om at være en sund arbejdsplads. Derfor prioriteres individuel sundhedsrådgivning højt, og alle medarbejdere får tilbudt en udvidet helbredsundersøgelse samt opfølgende sundhedssamtaler.

22 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 22 Hovedposter i koncernresultatet, fordelt på koncernens selskaber Sund & Bælt A/S A/S Sund & Bælt Femern Mio. kr. Holding A/S Storebælt Øresund Partner A/S Bælt A/S I alt I alt Resultat af primær drift 14, ,4-10,5 0,5-4, , ,7 Finansieringsomkostninger ekskl. værdiregulering 0, ,5-397,5 0,4 1, , ,6 Resultat før værdiregulering 15,6 545,9-408,0 0,8-2,7 151,6-149,9 Værdireguleringer netto 0,0 893,3 353,6 0,0 0, , ,4 Resultat før indregning af andel af fælles ledet virksomhed og skat 15, ,2-54,4 0,8-2, , ,5 Resultat fra fælles ledet virksomhed 0,0 0,0 259,1 0,0 0,0 259,1 284,7 Resultat før skat 15, ,2 204,7 0,8-2, , ,2 Skat -4,2-438,3-186,8-0,2 0,6-628,9-314,3 Årets resultat 11, ,9 17,9 0,7-2, , ,9

23 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 23 Hoved- og nøgletal for Sund & Bælt koncernen Mio. kr Driftsindtægter, vej Driftsindtægter, bane Andre indtægter inkl. havne Driftsomkostninger Afskrivninger Resultat af primær drift Finansielle poster før værdiregulering Resultat før værdiregulering Værdireguleringer netto Resultat før indregning af andel af fælles ledet virksomhed og skat Resultat fra fælles ledet virksomhed (Øresundsbro Konsortiet) * Resultat før skat Skat Årets resultat Anlægsinvestering Obligations- og banklån Nettogæld (dagsværdi) Egenkapital Balancesum Nøgletal, pct.: Overskudsgrad (primær drift) 71,1 72,2 57,8 55,0 61,2 Afkastningsgrad (primær drift) 3,9 3,8 3,2 3,5 4,5 Anlæggenes afkast (primær drift) 4,9 5,3 4,2 4,3 5,2 Anm.: Hoved- og nøgletal for 2003 er ikke tilpasset den i 2005 ændrede regnskabspraksis. Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005". Der henvises til definitioner og begreber i note 1 Anvendt regnskabspraksis. * I resultat fra Øresundsbro Konsortiet indgår i 2007 en indtægt på 304 mio. kr. vedr. værdireguleringer. Resultatet før værdireguleringer udgør et underskud på 45 mio. kr.

24 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 24 Regnskab Resultatopgørelse 25 Balance 26 Egenkapitalopgørelse 28 Pengestrømsopgørelse 29 Noter 30

25 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 25 Resultatopgørelse (1.000 kr.) Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen Note Indtægter Driftsindtægter Andre driftsindtægter Indtægter i alt Omkostninger Andre driftsomkostninger Personaleomkostninger Afskrivninger af immaterielle og materielle aktiver Omkostninger i alt Resultat af primær drift Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Værdiregulering, netto Finansielle poster i alt Resultat før indregning af andel af resultat i fælles ledet virksomhed og skat Resultatandel i fælles ledet virksomhed Resultat før skat Skat Årets resultat Resultatdisponering: Overskuddet på t.kr. foreslås overført til næste år.

26 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 26 Balance 31. december 2007 (1.000 kr.) Aktiver Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen Note Aktiver Langfristede aktiver Immaterielle aktiver Software Immaterielle aktiver i alt Materielle aktiver Vej- og jernbaneanlæg Havneanlæg Grunde og bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle aktiver i alt Andre langfristede aktiver Udskudt skat Kapitalandele i dattervirksomheder Kapitalandel i fælles ledet virksomhed Andre langfristede aktiver i alt Langfristede aktiver i alt Kortfristede aktiver Tilgodehavender Tilgodehavender Derivater Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger Kortfristede aktiver i alt Aktiver i alt

27 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 27 Balance 31. december 2007 (1.000 kr.) Passiver Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen Note Passiver Egenkapital Aktiekapital Overført resultat Egenkapital i alt Hensatte forpligtelser Gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Obligationslån og gæld til kreditinstitutter Langfristede gældsforpligtelser i alt Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser Kreditinstitutter Leverandører og andre gældsforpligtelser Derivater Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Egenkapital og gældsforpligtelser i alt

28 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 28 Egenkapitalopgørelse (1.000 kr.) Sund & Bælt Holding A/S Overført Sund & Bælt koncernen Overført Aktiekapital resultat I alt Aktiekapital resultat I alt Saldo pr. 1. januar Årets resultat Saldo pr. 31. december Saldo pr. 1. januar Årets resultat Saldo pr. 31. december

29 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 29 Pengestrømsopgørelse (1.000 kr.) Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen Note Pengestrømme fra driftsaktivitet Resultat før skat Reguleringer Af- og nedskrivninger Sambeskatningsbidrag Resultat fælles ledet virksomhed Finansieringsomkostninger, netto Værdiregulering, netto Regulering for øvrige ikke kontante poster Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital Ændring i driftskapital Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt Pengestrømme fra investeringsaktivitet Tilgang havne Køb af immaterielle og materielle aktiver Kapitalindskud i dattervirksomhed Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt Frit cash flow Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 0 0 Låneoptagelse Nedbringelse af gældsforpligtelser Renteindtægter, modtaget Renteomkostninger, betalt Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt Periodens ændring i likvide beholdninger Likvide beholdninger primo Likvide beholdninger ultimo Likvide beholdninger sammensættes således: Likvide beholdninger Værdipapirer og aftalekonti Likvide beholdninger i alt ultimo Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.