FORELØBIG EVALUERING AF KVINDER I FORENING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORELØBIG EVALUERING AF KVINDER I FORENING"

Transkript

1 FORELØBIG EVALUERING AF KVINDER I FORENING

2 2 KVINDER I FORENING

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 Evalueringsmetode 4 Formål og succeskriterier 5 Målgruppen 5 2. Projektforløbet 6 Sesam Svømmeforeningen 8-9 Bydelsmødreforeningen 10 Refleksioner over metoder og processer Resultater og effekter 12 Overblik over foreningerne 12 Mindre isolation og styrkelsen af sociale netværk Brobyggere og rollemodeller Ture og udflugter 14 Overordnede refleksioner og udviklingsperspektiver Anbefalinger 15

4 1. INDLEDNING I Danmark er der en lang tradition for frivilligt arbejde i foreninger og for bestyrelsesarbejde, men der er få kvinder med anden etnisk baggrund, som arbejder frivilligt i bestyrelser og foreninger i socialt udsatte boligområder. Selvom der i mange boligområder nu eksisterer kvindeklubber, arrangementer og andre netværksgrupper, er udfordringen ofte at forankre de positive tiltag i boligområderne, så der dannes foreninger, der på længere sigt kan blive selvkørende. Formålet med projekt Kvinder i Forening er, at der dannes foreninger i Randers Nordby for etniske minoritetskvinder og deres børn. Projektet er nyskabende, fordi det er lykkes at danne tre foreninger, hvor kvinder med etnisk minoritetsbaggrund nu arbejder frivilligt som bestyrelsesmedlemmer, og hvor foreningerne har et stort antal aktive medlemmer. I denne evaluering belyses det derfor, hvordan det er lykkedes at skabe de gode resultater for projekt Kvinder i Forening i Randers og de metoder og processer, der foreløbig er blevet brugt i projektforløbet til at danne foreningerne. For det andet ser evalueringen på, hvilke resultater og effekter disse metoder indtil videre har givet for projektet. Projektet er på nuværende tidspunkt ikke afsluttet og derfor er dette en foreløbig evaluering af projektets forløb, resultater og effekter. Efter projektets afslutning i slutningen af december 2010, vil der blive udarbejdet en slutevaluering af projektets samlede forløb og resultater. I resten af kapitel 1 ses først på, hvilke evalueringsmetoder, der er anvendt. 4 Derefter ser vi på formålet og succeskriterierne med projektet og til sidst målgruppen for projektet. I kapitel 2 beskrives og diskuteres de anvendte metoder og processer i projektforløbet. I kapitel 3 ser evalueringen på de resultater og effekter, der foreløbig er opstået gennem projektet og hvilke tiltag der er brug for fremadrettet, og i kapitel 4 gives der til sidst en række anbefalinger. EVALUERINGSMETODE Evalueringen er en procesevaluering, hvor der er brugt kvalitative metoder med interviews og fokusgrupper. Denne evalueringsmetode er valgt, da det var den mest velegnede metode til at belyse de processer og metoder, der har ført til dannelsen af de tre foreninger, og de resultater og effekter, disse metoder og processer har givet. Til evalueringen er der foretaget tre fokusgrupper og tre interviews, og i alt er otte personer er blevet interviewet. Der er lavet interviews og fokusgrupper med projektlederen af Kvinder i Forening Zeliha Tolan, frivillige i de tre foreninger og Nils M. Bertelsen, som er ansat ved Frivilligværket i Randers Kommune. Desuden bygger evalueringen også på en kortere midtvejsevaluering, som blev foretaget af Bysekretariatet til projektet i august Bortset fra projektlederen og den ansatte medarbejder fra Frivilligværket i Randers Kommune, hvis identitet det ikke er muligt anonymisere, er alle de interviewede frivillige i Nordbyen fuldt anonymiserede. Evalueringen er foretaget af ekstern konsulent og antropolog Astrid Paldam i samarbejde med sekretariatsleder Anne-Lene Wähling ved Bysekretariatet i Randers Nordby.

5 FORMÅL OG SUCCESKRITERIER Projektets formål er at få oprettet foreninger for etniske minoritetskvinder i Randers Nordby. Foreningerne skal medvirke til at styrke netværket hos etniske minoritetskvinder og dermed give dem sikkerhed og tryghed til at deltage i samfundet og modvirke social isolation. Foreningerne skal have et alment, folkeoplysende indhold, som kan støtte kvindernes udvikling, viden og oplysning om samfundet. Kvinderne kan mødes om fælles interesser og aktiviteter med et sundhedsmæssigt, kreativt, kulturelt indhold. Projektet kan derfor bidrage til kvindernes integrationsproces, fordi kvinderne deltager aktivt i samfundet og samtidig også deltager aktivt i deres børns fritidsaktiviteter. 1 Succeskriterierne er: Der skal dannes 4 foreninger med ca. 50 aktive voksne deltagere 100 deltagere skal have deltaget i forskellige foreninger undervejs Der skal være ca. 8 foreningsmentorer i gang i området med vejledning, support og rådgivning MÅLGRUPPEN Projektet henvender sig primært til kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og deres børn, som bor i de almene boligområder i Nordbyen i Randers. De tre foreninger har lokaler og base i det almene boligområde Jennumparken, men medlemmerne af foreningerne bor også i andre boligområder. Nordbyen i Randers er et udsat boligområde, hvor andelen af beboere på overførselsindkomst er væsentligt højere end i resten af kommunen, beboernes gennemsnitlige indkomst er lav, og der er en høj andel af etniske minoriteter. Nordbyen har derfor fået udarbejdet en helhedsplan med støtte fra Landsbyggefonden, som løber fra Projekt Kvinder i Forening er støttet med midler fra Integrationsministeriet og medfinansieres af boligorganisationen Møllevænget og Storgården. Projektet er derfor ikke støttet med midler fra helhedsplanen, men projektlederen samarbejder og deler lokaler med de andre projekter i helhedsplanen. Selvom projektet primært er rettet mod Nordbyen, har projektet også samarbejdspartnere fra andre områder i Randers, og foreningerne er åbne for kvinder fra hele Randers. Medlemmer af Sesam og Svømmeforeningen har især tyrkisk og kurdisk baggrund, men der er også enkelte med andre etniske baggrunde. Bydelsmødreforeningens bestyrelse er mere bredt sammensat med kvinder med somalisk, polsk, tamilsk, congolesisk, tyrkisk, kurdisk og andre baggrunde. En stor andel af medlemmerne i foreningerne står uden for arbejdsmarkedet. 1 Projektet benytter en definition af integration, hvor integration ses som processer, som styrker etniske minoriteters aktive deltagelse i det danske samfund. Aktiv deltagelse kan derfor både forstås som større tilknytning til arbejdsmarkedet, mere uddannelse samt større deltagelse i frivilligt arbejde.

6 2. PROJEKTFORLØBET Der er dannet tre foreninger for etniske minoritetskvinder gennem projektet. I dette kapitel beskrives og analyseres, hvordan processen med at starte de tre foreninger har været, og hvilke metoder der er blevet anvendt i projektforløbet. SESAM Den første forening, der blev dannet med bestyrelse og aktiviteter, var foreningen Sesam. Foreningen har lokaler i Jennumparken, og medlemmerne er kvinder med børn med primært tyrkisk og kurdisk baggrund. Der er 105 medlemmer, og foreningen har forskellige aktiviteter som for eksempel mavedans, bowling, skovture, biografture og udflugter. Foreningen holder åbent hver lørdag fra kl. 16:30-21:00. En aften om måneden holder Sesam også åbent kun for kvinder fra kl. 21. Projektlederen har gennemført, at der kun må tales dansk fra kl om aftenen for at styrke kvindernes dansk. Da projekt Kvinder i Forening startede op, havde Sesam allerede eksisteret i fem år som en klub med aktiviteter for kvinder og børn, der var støttet af Integrationsministeriet. Projektlederen af Kvinder i Forening overtog ledelsen af Sesam som frivillig for tre år siden, og hun har været en af de drivende kræfter og en ildsjæl, som var med til at holde Sesam i gang, lave aktiviteter og støtte den daglige drift. Efter Integrationsministeriet havde støttet Sesam i fem år, skulle Sesam være selvkørende, og derfor ville projektlederen køre Sesam videre som en frivillig folkeoplysende forening, som kunne få tilskud til medlemmer, lokaleleje og søge fondsmidler. 6 Det virkede umiddelbart som en overkommelig opgave for projektlederen at få Sesam til at køre videre som en forening i starten af Projektlederen er selv født og opvokset i Jennumparken og kender derfor familierne rigtig godt. Hun har både haft lønnet og frivilligt arbejde i området og er en respekteret person, som familierne har stor tillid til. Kvinderne og børnene i Sesam skulle først registreres som medlemmer af foreningen, og så skulle der dannes en bestyrelse. Men det viste sig at være sværere, end projektlederen havde troet, fordi kvinderne ikke kendte og forstod foreningstankegangen. Mange af kvinderne med tyrkisk og kurdisk baggrund var vant til fra deres hjemland, at det var mændene, som havde foreninger, og de forstod ikke, hvad en forening var, eller hvad formålet var med at oprette en forening. Først ville kvinderne ikke registreres som medlemmer. Nogle var bekymrede for, at deres navne og personnumre ville blive skrevet op hos kommunen. Andre frygtede for at miste deres sygedagpenge eller kontanthjælp, og andre igen mente, at hvis de blev registreret, ville deres oplysninger kunne bruges til at indhente personlige oplysninger om dem. Projektlederen fik en konsulent fra Randers Kommunes center for foreninger og frivillige, Frivilligværket, til at komme ud og fortælle om foreningsdannelse. Projektlederen måtte udøve en del opsøgende arbejde, fordi mange kvinder var bekymrede i forhold til at blive medlem af en forening. Hun besøgte kvinderne privat og tog en individuel snak med dem og deres mænd om deres bekymringer for at blive medlemmer, og efterhånden fik hun overbevist flere om, at de godt kunne blive medlemmer. Samtidig satte hun sig også ind i de forskellige regler, der var om at starte foreninger. Det gjorde hun i samarbejde med Frivilligværket, som var en vigtig støtte i forhold til de formelle krav til at danne en forening. Projektlederen brugte mange ressourcer på at finde bestyrelsesmedlemmer, og hun fandt efterhånden fire kvinder i hendes netværk, som gerne ville være bestyrelsesmedlemmer. Den stiftende generalforsamling blev afholdt i november 2009, hvor der kom omkring 20 kvinder. Foreningen har nu en bestyrelse med en formand, næstformand, kasserer, to bestyrelsesmedlemmer og en suppleant.

7 I starten mødtes bestyrelsen tit, da de skulle sende ansøgninger til forskellige fonde for at få midler og få lavet en masse papirarbejde. Flere af bestyrelsesmedlemmerne var ved at falde fra på grund af den store arbejdsbyrde, som var på frivillig basis. Derfor satte projektlederen ambitionerne ned, og fik kvinderne til at påtage sig mindre opgaver. For eksempel aftalte bestyrelsen indbyrdes, hvem der skulle åbne og lukke foreningen på skift om lørdagen. Projektlederen forklarer: Jeg kan mærke, at kvinderne begynder at tage mere ansvar, men jeg tør ikke give dem hele ansvaret, for så vil de løbe skrigende væk. Fordi det er frivilligt, og man kan ikke forvente så meget af dem, når de har børn, mand og arbejde ved siden af. I starten pressede jeg dem - hallo nu er I med i bestyrelsen, og nu skal I være der og der. Så kunne jeg se, at okay det går ikke godt det her. Så måtte jeg finde en anden måde at gøre det på, og så gav jeg dem små opgaver... Vi har faste rammer for, hvem der åbner og gør hvad. Det begyndte vi at indføre, og det kunne de godt lide. Det har derfor taget tid at få vænnet kvinderne til den foreningstankegang, som er meget fremmedartet for mange af dem, men det er lykkes at starte foreningen Sesam med succes. Det har været altafgørende for opstarten af foreningen, at kvinderne kendte projektlederen på forhånd, og at både kvinderne og deres mænd havde stor tillid til projektlederen. Hun forklarer derfor, at det ville have taget meget længere tid at få startet en forening, hvis hun var kommet udefra og først skulle skabe tillid til kvinderne. Tilliden til projektlederen, hendes empati og forståelse for familiernes situation og hendes stærke netværk har derfor været helt afgørende faktorer for succesen samt for foreningens lokale forankring og medlemmernes fornemmelse af ejerskab. Foreningen er dog stadig skrøbelig og meget afhængig af, at projektlederen bakker op, og at hun foretager et stort stykke arbejde med at søge midler, kontakte kommunen, tage sig af papirarbejdet og støtte op om bestyrelsen. Det vurderes, at uden en projektleder, vil bestyrelserne falde fra hinanden, fordi kvinderne ikke er klar til at påtage sig hele ansvaret selv. 7 Siden bestyrelsen begyndte arbejdet, har de moderniseret Sesams lokaler. Der er blevet hevet tapet ned, malet, købt nye møbler, fjernsyn og dvd til børnene og en masse andet til lokalerne for midler, som foreningen har fået af Tuborg fonden. De to medlemmer af bestyrelsen, som blev interviewet, fortæller begge, at de er meget glade for at være med i bestyrelsen og synes det er sjovt, selv om det er mere tidskrævende, end de havde regnet med. Tre af bestyrelsesmedlemmerne i Sesam er i gang med et kursus i IT, så de kan lave en hjemmeside for foreningen med billeder og information. Der er allerede lavet en hjemmeside, hvor hele projekt Kvinder i Forening præsenteres, men der mangler mere information om de tre foreninger. Kvinderne får gennem disse kurser udviklet nye kompetencer, som de kan bruge i deres jobsøgning. Udover faglige kompetencer får kvinderne også styrket deres danske sprog, da de modtager undervisning på dansk. Bestyrelsen arrangerer også fester for kvinderne og udflugter. Sesam har været på flere ture til f.eks. Dan-land med børnene, biografture, skovture, ud at spise og bowle. Sesam har også haft nogle ture med overnatning. En af fædrene har spillet fodbold med drengene. Projektlederen har arrangeret en hyttetur med kvinderne og børnene, for at mødrene kunne få en forståelse for, hvordan en dansk lejrskole foregår.

8 Når kvinderne mødes i Sesam, er der tit dans, der er forskellige aktiviteter for børnene, og mødrene sidder og snakker. En aften om måneden er der åbent kun for kvinder, som kommer klokken ni, når børnene er lagt i seng, og så tager de diskussioner op som for eksempel børneopdragelse, kultur og traditioner, eller de fortæller hinanden nyheder fra tyrkisk eller dansk TV. I næste kapitel er der en uddybning af disse diskussioner, og hvordan netværket og aktiviteterne i Sesam bidrager til kvindernes integrationsproces i det danske samfund. FAKTA OM SESAM Forening i Jennumparken for kvinder og deres børn Folkeoplysende forening Bestyrelse på fem medlemmer 105 medlemmer Aktiviteter for børn og voksne som for eksempel mavedans, fester og andet socialt samvær Udflugter som for eksempel biografture, skovture og hytteture 8 Svømmeforeningen Sideløbende med dannelsen af Sesam som forening, arbejdede projektlederen og projektgruppen1 på at identificere yderligere foreningsbehov. Det blev klart, at der var behov for et motionstilbud for kvinderne, da mange på grund af traditioner ikke kunne deltage i de eksisterende motionsaktiviteter. Det blev til dannelsen af en svømmeforening for kvinder og børn, da mange efterspurgte svømning. Da Sesam var kommet godt i gang, skulle den næste forening oprettes. Det var en svømmeforening for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og deres børn. Svømmeforeningen er blevet en stor succes, og der er stor interesse for at blive medlem af foreningen. Der er nu svømning hver søndag på Nørrevangsskolen i Jennumparken fra kl , hvor der også er en kvindelig livredder til stede. Formålet med Svømmeforeningen er at understøtte en sund og aktiv livsstil og give børnene og kvinderne gode oplevelser. Gennem svømning og socialt samvær bliver kvindernes netværk styrket og kvinderne bliver mere engagerede i deres børns fritidsaktiviteter. Foreningen styrker integrationsprocessen ved at kvinderne bliver mere aktive i samfundet og lærer om foreningsdannelse i Danmark. Svømmeforeningen er kun åben for kvinder og børn, fordi mange etniske minoritetskvinder ikke vil deltage i familiesvømning, hvor der også er mænd. Tidligere har der været en svømmeklub for kvinder og børn i Jennumparken, men den stoppede, og der var ikke svømning for kvinder og børn i et år, indtil Svømmeforeningen startede op. Kvinderne spurgte derfor projektlederen, om de kunne få startet svømningen op igen, og der har været stor opbakning til foreningen fra starten. Foreningen startede med svømning d. 9. maj 2010, og der er nu 55 medlemmer, som er kvinder og børn. Ifølge det interviewede bestyrelsesmedlem, er kvinderne og børnene meget begejstrede for svømningen. Der er også en del som står på venteliste. Et bestyrelsesmedlem af Svømmeforeningen fortæller: En kvinde siger til mig, at jeg skal til stranden i Tyrkiet, så jeg vil gerne lære det [red: at svømme]. Det ser så åndssvagt ud, jeg sidder der, og jeg kan ikke gå ud. Når jeg ikke kan svømme, så gider jeg ikke gå i vandet... Så viser jeg [red: bestyrelsesmedlemmet] dem, hvordan de skal svømme og siger, de skal kigge efter, hvordan jeg gør det. Og så kigger de og prøver at gøre det samme. De kan godt, men de skal bare tro på sig selv. Nogle er ved at lære at svømme nu.

9 Projektlederen af Kvinder i Forening brugte sine erfaringer fra opstarten af Sesam, da hun skulle starte Svømmeforeningen. Der var stor interesse for at blive medlem af Svømmeforeningen, og da mange af kvinderne allerede var medlemmer af Sesam, var de ikke længere bekymrede over at blive registrerede som medlemmer. Det krævede mere overtalelse at finde kvinder, som ville være med i bestyrelsen. Projektlederen forklarede kvinderne, at der ikke var så meget arbejde med at være med i bestyrelsen som i Sesam, og desuden ville bestyrelsesmedlemmerne få et gratis medlemskab af foreningen. Projektlederen fandt tre kvinder til at danne bestyrelsen, som består af en formand, et bestyrelsesmedlem og en kasserer. D. 27. februar afholdt foreningen den stiftende generalforsamling, hvor foreningen og bestyrelsen blev dannet, og indtil juni 2010 har der været tre bestyrelsesmøder. Bestyrelsen har ikke så meget arbejde som i Sesam, da det er en mindre forening. Projektlederen har hjulpet bestyrelsen med at kontakte kommunen og sørge for, at foreningen kunne blive oprettet som en forening under 18, så foreningen får tilskud fra kommunen for hvert aktivt medlem. Hun har også hjulpet med papirarbejdet, med at oprette en konto i banken, leje af lokaler og andet praktisk. Efter foreningen var stiftet og bestyrelsen var dannet, var den største udfordring at finde en frivillig, kvindelig livredder. Det viste sig at være sværere end forventet. Projektlederen kontaktede forskellige personer i hendes netværk og mange andre steder for at finde en kvindelig livredder. Efter tre måneder fandt hun endelig en livredder, der gerne ville komme hver søndag, og hun fandt senere en livredder mere, så de kunne skiftes, når den ene livredder ikke kunne. Da det havde været så svært at finde en kvindelig livredder, valgte foreningen at give livredderen løn og betale for, at hun kunne tage en ny livredderprøve, da denne skal fornyes hvert år. De fleste medlemmer af foreningen har tyrkisk eller kurdisk baggrund, og mange af medlemmerne er også medlemmer af Sesam. Der er pt. 38 medlemmer, som betaler medlemskontingent for både børn og voksne. Flere er også på venteliste. Det koster 40 kr. pr. voksen og 60 kr. pr. barn for hvert halve år. Projektlederen og bestyrelsen har lige nu planer om at søge om, at svømningen bliver forlænget til to timer, så der er bedre tid. Især ønsker børnene at have mere tid i bassinet. 9 Overordnet er Svømmeforeningen nu kommet i gang og er allerede en stor succes. Det har været meget nemt at få medlemmer, og der er stor opbakning til foreningen blandt gruppen af tyrkiske og kurdiske kvinder. Ligesom med Sesam var det lidt sværere at finde frivillige bestyrelsesmedlemmer, men det gik nemmere, da der ikke er så stort arbejde med Svømmeforeningen. Den største udfordring for at komme i gang var at finde en kvindelig livredder, hvilket nu er lykkes. Processen viser, at det går nemmere anden gang, der skal dannes en forening, fordi kvinderne har vænnet sig mere til foreningstankegangen, og rygterne har spredt sig gennem mund-til-mund metoden. FAKTA OM SVØMMEFORENINGEN Bestyrelse med formand, kasserer og et bestyrelsesmedlem Folkeoplysende forening under 18 Svømning hver søndag fra kl på Nørrevangskolen Foreningen er kun åben for kvinder og børn De fleste medlemmer har tyrkisk eller kurdisk baggrund

10 BYDELSMORFORENINGEN Den tredje og sidste forening er Bydelsmødreforeningen. Bydelsmødreforeningen er en forening for de kvinder, som er blevet uddannet gennem Bydelsmødreprojektet samt andre kvinder i boligområderne. Foreningen er stiftet med en bestyrelse, men åbner først op med aktiviteter for medlemmerne i august Foreningen er derfor både en del af Kvinder i Forening og af Bydelsmødreprojektet. Bydelsmødreprojektet afsluttes først i december 2010, og til den tid må det forventes, at aktiviteterne er godt i gang (læs mere i den foreløbige evaluering af Bydelsmødreprojektet ). Det er derfor ikke muligt i denne foreløbige evaluering at evaluere foreningens aktiviteter og resultater endnu, men i det følgende beskrives formålet og ideerne med foreningen. Der er flere formål med foreningen. For det første skal foreningen være et mødested for de bydelsmødre, som har gennemført bydelsmødrekurset, hvor de kan få vendt problemstillinger for det opsøgende arbejde og støtte hinanden og få sparring fra projektlederen af Bydelsmødreprojektet. For det andet skal foreningen være åben for kvinder i Jennumparken og de omkringliggende boligområder. Bydelsmødreforeningen skal fungere som et fristed, hvor kvinderne i boligområdet kan få rådgivning og støtte fra uddannede bydelsmødre, og derfor er foreningen kun for kvinder, som kommer uden deres børn. Kvinderne kan mødes omkring nogle fælles aktiviteter som syning, cykling og madlavning, så de samtidig får motion og nye kompetencer som for eksempel at lære at sy eller cykle. 10 Generalforsamlingen blev afholdt den 29. januar 2010, hvor bydelsmødrene og kvinder fra boligområdet blev inviteret bredt, og omkring 15 kvinder mødte op. Det var samtidig et informationsmøde, hvor bydelsmødrene og andre kvinder kunne lære mere om foreningen. Der blev valgt en bestyrelse med syv bestyrelsesmedlemmer: Formand, næstformand, kasserer, revisor og tre bestyrelsesmedlemmer. Siden generalforsamlingen har bestyrelsen mødtes to gange, og de planlægger, at foreningen skal åbne ved et arrangement, som skal afholdes d. 13. august, hvorefter aktiviteterne og tidspunkterne vil blive planlagt nærmere. De to projektledere af Bydelsmødreprojektet og Kvinder i Forening fik ideen til at starte foreningen, fordi der manglede et mødested for at fastholde de uddannede bydelsmødre, efter de har fået deres diplomer. Bydelsmødrene kan sammen snakke om, hvordan det går med deres opsøgende arbejde og støtte hinanden. Samtidig var projektlederen af Bydelsmødreprojektet blevet opmærksom på, at nogle kvinder i boligområdet havde brug for at tale med bydelsmødre i et mere løst forum. I boligområdet er der meget sladder og rygter, og derfor var nogle kvinder bekymrede for at få besøg af bydelsmødre derhjemme. Derfor kan de gennem foreningen få rådgivning og støtte i mere uformelle rammer. Det er tanken, at der gennem Bydelsmødreforeningen bliver skabt et rum, hvor kvinderne kan mødes og få rådgivning og snakke om deres problemer efter behov. Udgangspunktet er, at de mødes omkring nogle fastlagte aktiviteter som syning, madlavning eller cykling. Det er foreløbigt planlagt, at foreningen skal mødes en gang om ugen, hvor der først er to timer med samvær og snak for bydelsmødrene og derefter aktiviteter for alle de kvinder, som har lyst. FAKTA OM BYDELSMORFORENINGEN Foreningen er stiftet, og aktiviteter starter op i august 2010 Åben for alle kvinder som har lyst Bestyrelsen består af bydelsmødre Planlagte aktiviteter er cykling, syning, madlavning og andre kreative ting Foreningens formål er for det første at være et mødested for bydelsmødrene, og for det andet at være et mødested for

11 REFLEKSIONER OVER METODER OG PROCESSER Der er dannet tre foreninger med et stort antal aktive medlemmer og bestyrelser, og de anvendte metoder og processer i projektforløbet har derfor givet et godt resultat. Processen har dog været mere ressourcekrævende end forventet. Det har taget lang tid at lære kvinderne om den danske foreningstankegang, som var fremmed og ukendt for næsten alle kvinderne. De metoder og milepæle, der oprindeligt var opstillet i projektbeskrivelsen, er blevet revideret undervejs, og der har været mange læringspunkter og erfaringer undervejs. Projektets tidsperiode på to år er en relativt kort periode, da det er en lang proces at stifte foreninger og derefter få foreningerne til at køre. Projektlederen har brugt meget opsøgende arbejde for at rekruttere medlemmerne og danne bestyrelser, og hun har brugt mundtil- mund metoden og taget individuelle samtaler med kvinderne og deres mænd. Hun tog ud og besøgte kvinderne i deres hjem eller snakkede med kvinderne, når hun mødte dem i andre sammenhænge. Derfor har erfaringen været, at kvinderne især havde brug for individuelle samtaler med projektlederen eller i små grupper, inden der kunne afholdes større informationsmøder og generalforsamlinger. Den oprindelige ide i projektbeskrivelsen om at holde større møder for alle interesserede kvinder blev derfor droppet (såkaldte kvartersmøder ). Det var i starten planen, at der også skulle dannes en motionsforening for boligområdets kvinder. Hvilken type motion var ikke planlagt. Imidlertid viste det sig snart at flere efterspurgte motionssvømning. Det blev udgangspunktet for etableringen af en svømmeforening. Herved har medlemmerne af de to foreninger et lokalt ejerskab til foreningerne, og ideerne til hvilke foreninger der skulle startes er kommet fra kvinderne selv. Dette er naturligvis altafgørende når man ser på foreningernes forankring efter projektets udløb. Projektet havde også et mål i projektbeskrivelsen om at uddanne ca. otte foreningsmentorer i projektets opstartsfase, men denne i de blev revideret undervejs. Gennem Bydelsmødreprojektet har det første hold på syv bydelsmødre fået seks ugers undervisning i foreningsdannelse og foreningstankegang, og de ni kvinder, som nu er i gang med uddannelsen som bydelsmor, skal også gennemgå et lignende forløb til efteråret. Disse kvinder er nu bestyrelsesmedlemmer i de tre forskellige foreninger, og samtidig er de uddannede bydelsmødre i gang med opsøgende arbejde gennem Bydelsmødreprojektet, hvor de rådgiver kvinder i boligområderne. Det er for tidligt at se effekterne og resultaterne af denne indsats, da det andet hold bydelsmødre endnu ikke er afsluttet, og Bydelsmødreprojektet først afsluttes til december Det har dog indtil videre givet en god synergi-effekt at de to projektledere kan samarbejde tæt om deres projekter. 11 De tre foreninger har nu alle aktive bestyrelser, som påtager sig opgaver og ansvar for, at foreningerne kan køre. Det er i denne sammenhæng vigtigt at huske, at bestyrelsesmedlemmerne bruger deres fritid og ikke får løn. Det tager tid at få overdraget ansvaret til de frivillige og give dem ansvar hen ad vejen, og samtidig tager det også tid for kvinderne at forstå den danske foreningstankegang. Men erfaringerne er positive og viser, at det godt kan lade sig gøre, men at det fortsat kræver en medarbejder, som støtter kvinderne og bakker dem op. Derfor er der udarbejdet en ansøgning til Landsbyggefonden om videreførelse af elementer af projektet, således at foreningerne fortsat støttes og på længere sigt bliver selvkørende.

12 3. RESULTATER OG EFFEKTER I dette kapitel ses nærmere på projektets effekter og resultater. I første afsnit er der et overblik over projektets aktive medlemmer og bestyrelsesmedlemmer, og hvor langt projektet er i forhold til at opnå de overordnede succeskriterier. Efterfølgende vil der være fokus på de kort- og langsigtede effekter af foreningsdannelsen for kvinderne, deres børn og boligområderne. Her vil der ses på, hvordan foreningerne bryder kvindernes sociale isolation og styrker deres netværk. Derefter hvordan nogle kvinder fungerer som rollemodeller og brobygger, og hvilken betydning de gode eksempler har. Endelig ses på betydningen af de ture og udflugter, der er i foreningerne, og til sidst i kapitlet er der nogle overordnede refleksioner om projektets resultater og effekter. OVERBLIK OVER FORENINGERNE Projektet er ultimo august 2010 kommet rigtig langt. Der er dannet tre foreninger med aktive bestyrelser, hvoraf de to nu kører med aktiviteter, og den sidste starter op med aktiviteter i august Nedenfor er der et overblik over medlemmerne og bestyrelserne: FORENING AKTIVE MEDLEMMER BESTYRELSE Sesam 105 medlemmer Bestyrelse med 5 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant Svømmeforeningen 38 medlemmer Bestyrelse med 3 bestyrelsesmedlemmer Bydelsmorforeningen Starter op for medlemmer Bestyrelse med 7 bestyrelsesmedlemmer i august I alt skulle mindst 100 personer have deltaget i aktiviteter, og da Sesam alene har 105 betalende, aktive medlemmer, er dette succeskriterium allerede opnået. I skrivende stund er der over 100 aktive medlemmer i Sesam, 38 medlemmer i Svømmeforeningen og bestyrelsen i Bydelsmødreforeningen er blevet dannet. Der er en venteliste til Svømmeforeningen, da endnu flere kvinder og børn er interesserede i at komme med. I løbet af 2010 forventes det, at Bydelsmødreforeningen også er startet op med aktiviteter og medlemmer. Flere er medlemmer af mere end en forening, og mange af medlemmerne er børn, så derfor kan det være svært at afgøre, hvor mange aktive, voksne medlemmer der er i alt, men et forsigtigt skøn vil være aktive, voksne medlemmer. Succeskriteriet om, at der skulle være ca. 60 aktive voksne medlemmer i foreningerne er derfor næsten allerede opnået på nuværende tidspunkt (juli 2010) og alt tyder på at det vil være opnået inden udgangen af 2010 når Bydelsmødreforeningen åbner for medlemmer og aktiviteter. Antallet af aktive medlemmer i de tre foreninger opvejer at der ikke som oprindeligt planlagt er dannet 4 foreninger. I foreningsdannelsen har det været afgørende at de foreninger der blev dannet havde udgangspunkt i et behov. Dannelsen af yderligere foreninger skal udspringe af et sådant behov for at være levedygtige på sigt. Det sidste succeskriterium var, at ca. otte kvinder skulle være uddannet som foreningsmentorer, der hjælper med råd og vejledning om foreningsdannelse i boligområderne. Der er på nuværende tidspunkt uddannet 7 foreningsmentorer gennem et seks ugers undervisningsforløb i Bydelsmødreprojektet, og ni kvinder mere vil have gennemgået forløbet ved udgangen af Derfor er dette succeskriterium også opnået gennem et samarbejde med Bydelsmødreprojektet. De syv bydelsmødre, som allerede er foreningsmentorer, er alle bestyrelsesmedlemmer i forskellige foreninger. De er gennem Bydelsmor-projektet i gang med opsøgende arbejde i boligområderne i deres egen etniske grupper, men det er for tidligt at se resultaterne og effekterne af denne indsats endnu (læs mere i den foreløbige evaluering af Bydelsmødreprojektet ). MINDRE ISOLATION OG STYRKELSEN AF SOCIALE NETVÆRK Sesam og Svømmeforeningen har givet kvinderne mulighed for at styrke deres netværk, bryde social isolation, få mere viden om det danske samfund og få et mere aktivt og udadvendt liv. Kvinderne mødes omkring aktiviteter for børnene, ture, motion,kulturelle fællesskaber og socialt samvær. Foreningerne bevirker, at mange af de kvinder, der før var isolerede i deres hjem, nu kommer mere ud og møder andre kvinder. Samtidig får børnene nogle gode oplevelser og samvær med andre børn og deres mødre.

13 Projektlederen forklarer om foreningernes betydning:...folk er begyndt at komme ud af deres dør. Før var det sådan, at de var isolerede i deres hjem. De sendte bare manden på arbejde, børnene af sted, og hvis de skulle til kursus, var det bare at tage af sted og bagefter hjem og gøre rent og lave mad, og så gik hverdagen sådan her. Kvinden tænkte ikke på at bruge tid på sig selv, og kvinderne var meget indelukkede. Selvom de alle sammen boede her, turde de ikke sige hej til hinanden. Så Sesam har bygget bro mellem de kvinder, der bor alle sammen heromkring, men de begyndte at kende hinanden på en helt anden måde... Og jeg var sikker på, at hvis vi lukkede Sesam ned, så begyndte de at blive isolerede og indelukkede igen. Kvinderne deltagelse i foreningslivet styrker også deres selvtillid og handlekraft. Det giver kvinderne en stor tryghed at være i en gruppe med samme etniske tilhørsforhold, og de interviewede kvinder fortæller, at efterhånden som kvinderne lærer hinanden at kende, åbner de mere og mere op. De tør fortælle om deres problemer og usikkerhed og kan støtte hinanden. I Sesam er der skabt et rum for kvinderne, hvor de kan komme og mødes med andre kvinder og få diskuteret aktuelle emner for deres dagligdag. Når kvinderne mødes en lørdag om måneden efter børnene er lagt i seng, har bestyrelsen valgt et aktuelt emne, som kvinderne kan diskutere, og efterhånden som snakken går, når kvinderne langt omkring vedrørende de ting, som optager dem i dagligdagen. Projektlederen har bestemt, at de kun må tale dansk den første time, for at kvinderne kan få styrket deres danske sprog. Et emne, som fylder meget, er børneopdragelse mellem to kulturer, og hvordan kvinderne både kan bevare og styrke identiteten fra hjemlandet og samtidig tage del i det danske samfund. Kvinderne diskuterer også teenagere, og hvilke grænser de skal sætte for især pigerne, når de kommer i puberteten. Sesam har også haft besøg af en sexolog, som fortalte om unges seksualitet og prævention. Kvinderne diskuterer også aktuelle nyheder, og da nogen af kvinderne mest ser tyrkisk fjernsyn og andre mest dansk fjernsyn, kan de fortælle hinanden om, hvad der sker. Kvinderne kan også få vendt problemer med sagsbehandleren eller kommunen og en masse andre af de problemstillinger, de møder i deres hverdag. Nogle mødre har et stort netværk blandt danskere og vil derfor gerne tage børnene med i Sesam, så de kan lære deres tyrkiske eller kurdiske kulturelle identitet at kende. Andre har mest netværk blandt deres egen etniske gruppe og kan trække på andre kvinders erfaringer med det danske samfund. De fleste af medlemmerne er dog uden for arbejdsmarkedet, og derfor har det netværk, de får gennem foreningerne, en meget stor betydning for disse kvinder. 13 BROBYGGERE OG ROLLEMODELLER Gruppen består af forskellige kvinder, og er derfor ikke er en homogen gruppe. Nogle har arbejde eller er i gang med en uddannelse, og andre står uden for arbejdsmarkedet. Der er også store alders- og generationsforskel mellem de kvinder, der er kommet til Danmark som voksne, og de kvinder, der er opvokset i Danmark eller kommet hertil som børn. Nogle af de kvinder, der er gode til dansk og forstår det danske samfund, har også hjulpet som brobyggere mellem lærerne på skolen og familierne, når der har været problemer, og de har deltaget i møder på skolen sammen med familierne. Kvinderne spejler sig i hinanden, og nogle kvinder er rollemodeller og brobyggere for andre i gruppen, som projektlederen siger: Kvinderne ser op til hinanden... De har lært af hinanden. Hvad er det, jeg kan, som hun ikke kan. Jeg har da også ressourcer. Hvis hun kan klare sig med det danske, så kan jeg da også De har flyttet sig og bare man får 5-6 stykker til at møde op, så er det en succes. Deltagelsen i foreninger kan også på lang sigt bringe nogle kvinder tættere på arbejdsmarkedet. De fleste kvinder står uden for arbejdsmarkedet, men nogle har rengøringsjob eller er i gang med social- og sundhedshjælper uddannelsen, arbejder som pædagogmedhjælpere, på fabrik eller andet. Nogle kvinder har fået et skub til at komme i gang, fordi de har kunnet se, hvordan andre kvinder kan få det til at fungere med at både at være i arbejde og samtidig passe deres hjem. Projektlederen fortæller, at nogle kvinder synes det lød for hårdt at skulle op klokken fire om morgenen for at komme på arbejde og gøre rent. Andre kvinder, som

14 havde rengøringsjob havde så fortalt dem, at de godt kunne få det til at fungere, fordi de fik tidligt fri og så havde god tid til at tage sig af deres hjem og børn. Gennem deres gode eksempel har fire kvinder fået rengøringsjobs. To kvinder i Sesam er også gået i gang med social- og sundhedshjælper-uddannelsen. TURE OG UDFLUGTER Sesam arrangerer også biografture for børnene, kvinderne er ude at spise, de tager på ture til Danland, og de har været ude at bowle. For at få kvinderne med til arrangementer har projektlederen brugt meget opsøgende arbejde for at overtale kvinderne og deres mænd til at de kunne tage afsted, og fordi familierne har så stor tillid til projektlederen, lykkes det at få flere og flere kvinder med på ture og arrangementer om aftenen. Inden Sesam startede op som forening, arrangerede projektlederen en lejrskoletur to år i træk for kvinderne og deres børn. Projektlederen ville vise kvinderne, hvordan det foregår på en dansk lejrskole, når børnene tager afsted med deres klasse, fordi mange forældre ikke vil sende deres børn af sted, når skolerne arrangerer lejrskoler. Projektlederen lavede derfor en kopi af en lejrskole kun for kvinderne og deres børn, hvor de tog afsted fra fredag til søndag og boede i en spejderhytte, spillede rundbold, skiftedes til at tage pligterne osv. Projektlederen forklarer, at tre af de kvinder, der ikke tidligere ville sende deres børn på lejrskole, nu sender børnene af sted med skolen. Sesam kvinderne har også været på weekend tur til København i 2009, lige efter foreningen var blevet oprettet, hvor tolv kvinder deltog. Ture som disse er med til at styrke kvindernes integrationsproces i Danmark, fordi de får et større kendskab til det danske samfund og samtidig får styrket deres netværk og sociale kapital. På kort sigt giver turene en masse gode oplevelser og socialt samvær for kvinderne, og på længere sigt får kvinderne ny viden, mere selvtillid, et bedre netværk og en mere aktiv deltagelse i deres børns fritidsaktiviteter. 14 OVERORDNEDE REFLEKSIONER OG UDVIKLINGSPERSPEKTIVER Erfaringerne fra projekt Kvinder i Forening er meget positive og viser, at foreningsdannelse hos etniske minoritetskvinder styrker kvindernes netværk og modvirker social isolation. I den tid Sesam har eksisteret, er der sket en udvikling, hvor flere og flere kvinder deltager i arrangementer og kommer ud om aftenen eller på ture med overnatninger. Kvinderne åbner sig mere og mere op, og de tør fortælle hinanden om deres problemer og usikkerhed. Samtidig får kvinderne viden om for eksempel dansk lejrskoletradition, støtter hinanden med skole-hjem samtaler, diskuterer problemer med teenagebørn og en masse andet. Dette styrker både kvindernes egne ressourcer og viden og samtidig styrker det kvindernes aktive deltagelse i deres børns fritidsaktiviteter. De kvinder som sidder i bestyrelser får også udviklet kompetencer, og de får viden om den danske foreningstankegang. De lærer for eksempel at søge midler fra fonde, lave budgetter og regnskaber og oprette en forening med vedtægter. Denne viden er helt ny for kvinderne, for ingen af dem har tidligere siddet i bestyrelser. På længere sigt styrker disse kompetencer kvindernes forståelse af det danske samfund og deres aktive deltagelse i den demokratiske proces. Kvinder i Forening har haft et tæt samarbejde med Bydelsmødreprojektet, og gennem begge projekter er der nu en mobiliseringsproces i gang, hvor kvinderne gennem foreningsdannelse, undervisning, opsøgende arbejde og rådgivning skaber nye netværk og styrker de netværk, som allerede er boligområderne. Det er endnu for tidligt at se alle resultaterne og effekterne for boligområdet af denne positive proces, som nu er i gang. Kvinder i Forening er en meget positiv start på den lange proces, det er at skabe netværk og engagere beboerne i frivilligt arbejde. Projektet viser, at det er en ressourcekrævende proces at oprette foreninger for etniske minoritetskvinder og deres børn, men at det godt kan lade sig gøre ved at trække på de netværk, der er i forvejen i boligområderne. De mere langsigtede effekter af foreningsdannelsen er også positive. I foreningen Sesam er der skabt netværk mellem kvinder uden for arbejdsmarkedet og kvinder, som er i arbejde og kan fungere som rollemodeller og brobyggere. På længere sigt kan kvinder uden for arbejdsmarkedet få et netværk, der kan hjælpe dem i job, og de kan spejle sig i kvinder, som allerede er i job og derfor fungerer som positive rollemodeller. Der er konkrete eksempler på fire kvinder, som på denne måde har fået rengøringsjob, og to kvinder som er gået i gang med social- og sundhedshjælperuddannelsen. Projektlederen og projektgruppen har derfor store forhåbninger om, at Bydelsmødreforeningen vil være et mødested for kvinder, som står udenfor arbejdsmarkedet, og kvinder der er i job eller i gang med en uddannelse, og i den afsluttende evaluering af projekt Kvinder i Forening vil dette blive belyst. Den første svære opstartsfase af foreninger for kvinder med anden etnisk baggrund i Nordbyen er klaret med stor succes, men på længere sigt er det meget vigtigt at sikre forankringen af foreningerne. Sesam og Svømmeforeningen bygger på eksisterende netværk i Nordbyen, som primært

15 består af kvinder med tyrkisk og kurdisk baggrund. Foreningerne er lige nu afhængige af, at den lønnede projektleder støtter op om bestyrelsesmedlemmernes frivillige arbejde og uden projektlederens støtte ville foreningerne sandsynligvis gå i opløsning, da bestyrelsesmedlemmerne ikke er klar til at påtage sig hele ansvaret selv. Samtidig er det også vigtigt at bemærke, at det på længere sigt vil være positivt, hvis kvinder med forskellige etniske baggrunde mødes gennem foreninger i Nordbyen. På længere sigt er det projektgruppens vision at kvinder med anden etnisk baggrund får styrket deres netværk til kvinder med dansk baggrund gennem foreningsdannelse. Elementer af projektet er således indarbejdet i en ansøgning udarbejdet af Bysekretariatet som repræsentant for boligorganisationerne i Randers samt Randers Kommune til Landsbyggefonden. Får den reviderede helhedsplan for Randers Nordby tilsagn om støtte vil det betyde, at dele af projektet vil kunne videreføres efter den 31. december 2010, hvor projektet afsluttes. 4. ANBEFALINGER Her til sidst gives der elleve anbefalinger til andre, som vil starte foreninger for etniske minoritetskvinder i udsatte boligområder: Betydningen af netværk er altafgørende for projektets succes, og det har stor betydning, at man bruger de netværk, der allerede er i boligområderne. Derfor er det en stor fordel at ansætte en projektleder, som allerede har et netværk i boligområdet, og som kvinderne kender og har tillid til. Det er også en fordel for projektlederen at samarbejde med andre ansatte og frivillige, der har gode netværk i boligområdet og finde gode samarbejdspartnere i boligområderne, institutioner, kommunen og lignende. Projektlederens personlige kompetencer og engagement er af stor betydning for, at det kan lykkes at starte foreninger op. Projektlederen skal også være indstillet på skæve arbejdstider. Hun må for eksempel ofte holde samtaler med kvinder om aftenen og kvinderne har også behov for støtte i weekenden eller i forbindelse med bestyrelsesmøder om aftenen. Erfaringen viser, at når foreningerne skal startes op, er opsøgende arbejde med individuelle samtaler og mund til mundmetoden den mest effektive metode til at få kvindernes tilslutning til foreningerne i stedet for at holde større møder. Når der er fundet en gruppe, som gerne vil være medlemmer, kan projektlederen derefter holde informationsmøder og generalforsamling. Det tager lang tid for mange i denne målgruppe af etniske minoritetskvinder at forstå den danske foreningstankegang, som er meget fremmed og ny for mange af disse kvinder. Det er vigtigt at gøre sig klart, at det kan være en længere proces at danne bestyrelser og give dem ansvaret efterhånden. Hvis bestyrelsesmedlemmerne får for stort et ansvar fra starten, risikerer man nemt at de springer fra. Det tog således ni måneder at få dannet den første forening. Forankringen af foreningerne i boligområderne er en lang proces, og det tager tid og ressourcer, at få foreningerne til at køre med frivillig arbejdskraft. Det kan være en god idé at tænke over, hvordan man kan anerkende de frivillige bestyrelsesmedlemmers indsats og give dem en belønning, gave eller andet for at værdsætte deres indsats. Det er vigtigt at starte de foreninger, som kvinderne selv ønsker, så foreningerne fra starten er lokalt forankrede, og medlemmer får ejerskab til foreningerne. Det anbefales at projektperioden er minimum 2 år. Det tager lang tid at få bestyrelserne til at fungere, og der kan være et kontinuerligt behov for at støtte bestyrelsesmedlemmerne og oplyse dem om, hvordan de kan drive foreningen. Samtidig kan man ikke forvente så høj aktivitet, når det drejer sig om frivilligt arbejde, da kvinderne også har deres hverdag med familie, pligter og arbejde eller andet. Mange kvinder har kun mulighed for at deltage i foreningerne, hvis de kan tage deres børn med, og derfor anbefales det så vidt muligt at lave aktiviteter, hvor børnene også kan deltage. Det er helt afgørende at sætte ambitionerne realistisk, fordi alt arbejde er frivilligt. Det er derfor bedre at starte færre foreninger op, som kan køre videre på lang sigt end at være for ambitiøs i starten. færre foreninger op, som kan køre videre på lang sigt end at være for ambitiøs i starten. 15

16 Bysekretariatet Glarbjergvej 114, st. tv 8930 Randers NØ

EVALUERING AF PROJEKT KVINDER I FORENING

EVALUERING AF PROJEKT KVINDER I FORENING EVALUERING AF PROJEKT KVINDER I FORENING INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 Evalueringsmetode 4 Formål og succeskriterier 5 Målgruppen 5 2. Projektforløbet 6 Sesam 6-7 Svømmeforeningen 8-9 Bydelsmødreforeningen

Læs mere

FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS

FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS 2 BYDELSMØDREPROJEKT INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4 EVALUERINGSMETODE 5 SUCCESKRITERIER OG FORMÅL MED PROJEKTET 5 MÅLGRUPPEN 6-7 2. PROJEKTFORLØBET

Læs mere

EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS

EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 Evalueringsmetode 5 Succeskriterier og formål med projektet 5 Målgruppen 6-7 2. Projektforløbet 8 Opstart, research og rekrutteringsfasen

Læs mere

Evaluering af projekt Bydelsmødreforeningen

Evaluering af projekt Bydelsmødreforeningen Evaluering af projekt Bydelsmødreforeningen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektets formål... 4 Evalueringsmetode... 5 Projektforløbet... 6 Aktiviteterne... 7 Opfølgning på succeskriterier... 10

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Efterårsprogram 2015

Efterårsprogram 2015 Efterårsprogram 2015 Kære beboer Velkommen til Nivå Nu s efterårsprogram 2015. Her kan du læse om de forskellige aktiviteter, som vi laver i dit lokalområde i løbet af efteråret, og du kan finde kontaktoplysninger

Læs mere

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Noman Malik, Minoritetskonsulent hos DUF 2. december 2008 Om mig selv Noman Malik, cand.merc.emf

Læs mere

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien Aktiviteter vi ved virker Formål Det overordnede formål er at inddrage nydanskere i aktiviteter, der bygger på eller inddrager demokratiske processer. Der

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Sommerferielukket. I uge Vi ønsker dig en god sommer fyldt med sol og varme smil. Hvad er der sket siden sidst

Sommerferielukket. I uge Vi ønsker dig en god sommer fyldt med sol og varme smil. Hvad er der sket siden sidst Hvad er der sket siden sidst Nyhedsbrev selvhjælp Randers Sommeren er over os, og vi nyder solens varme og de lyse aftner. Der er noget helt specielt ved sommeren. Man bliver helt glad inden i. Der er

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen ? Kultur og Fritid TK:79755000 Niels Espes Vej 8 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk 8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk Sendestil Kultur og Fritid Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS

NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2018-2021 2018-2021 BEBOERPROJEKT PULS 1 AAB 2017 MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET Boligforeningen AAB, AKB, København, SAB samt Boligforeningen 3B har

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Delmål 2019 Delmål 2020 Resultatmål 2021

Delmål 2019 Delmål 2020 Resultatmål 2021 Bilag 1. Tillæg til samarbejdsaftale for Halsnæs Kommune (Nedenstående er under udarbejdelse og derfor ikke bindende) KAPITEL 6, DEL2 : DELMÅL OG INDSATSER Skema 6.x: Skema til opstilling af delmål og

Læs mere

Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag

Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag D. 21. maj 2012 på Greve Bibliotek Evaluering af kursusforløb Erfaringer fra Greve Bibliotek På Greve Bibliotek har kursusforløbet fungeret rigtig godt. De

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

KURSER OG FOREDRAG EFTERÅRET. Efteråret i Frivilligcenter Århus. Vi har i år opprioriteret vores. Læs mere om alle arrangementerne

KURSER OG FOREDRAG EFTERÅRET. Efteråret i Frivilligcenter Århus. Vi har i år opprioriteret vores. Læs mere om alle arrangementerne Efteråret i Frivilligcenter Århus byder på flere spændende arrangementer. Vi har to kurser, tre foredrag og to fyraftensmøder at byde på. Igen i år kan vi tilbyde det populære regnskabskursus som afholdes

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Beboerprojektet Hedegaven, Hede- og Magleparken 23, 2750 Ballerup sammen med BAB afd. Grantoften, Afdelingskontoret, Baltorpvej 221, 2750 Ballerup

Beboerprojektet Hedegaven, Hede- og Magleparken 23, 2750 Ballerup sammen med BAB afd. Grantoften, Afdelingskontoret, Baltorpvej 221, 2750 Ballerup Ballerup Kommune jobcenter@balk.dk Ansøgning til integrationsfremmende initiativer 1. Ansøgeren: Beboerprojektet Hedegaven, Hede- og Magleparken 23, 2750 Ballerup sammen med BAB afd. Grantoften, Afdelingskontoret,

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune IDAN Idrættens største udfordringer III 4. september 2013 Om Høje-Taastrup Kommune 48.000 borgere en

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,

Læs mere

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Center for Udvikling og Støtte Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Udarbejdet 1. marts 2015 1 Ydelseskatalog for Café Oasen Indhold Indledning... 3 Formål...

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Standardvedtægter for Bydelsmødreforeninger tilsluttet Bydelsmødrenes Landsorganisation

Standardvedtægter for Bydelsmødreforeninger tilsluttet Bydelsmødrenes Landsorganisation Standardvedtægter for Bydelsmødreforeninger tilsluttet Bydelsmødrenes Landsorganisation 1 Foreningens navn 1.1 Foreningens navn er Bydelsmødrene. 1.2 Foreningens navn og lokalitet står i samarbejdsaftalen

Læs mere

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre? Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,

Læs mere

Tingbjerg og Utterslevhuses fremtid

Tingbjerg og Utterslevhuses fremtid Kom og deltag i afdelingsmøde om Tingbjerg og Utterslevhuses fremtid Ekstraordinært afdelingsmøde søndag den 26. februar 2012, kl. 15.00 i hallen på Tingbjerg Heldagsskole Et trygt og attraktivt Tingbjerg

Læs mere

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere

Hvilken betydning har fællesskabsaktiviteter og naturoplevelser for børn, unge og familier? VIND konference d. 18. april 2018

Hvilken betydning har fællesskabsaktiviteter og naturoplevelser for børn, unge og familier? VIND konference d. 18. april 2018 Hvilken betydning har fællesskabsaktiviteter og naturoplevelser for børn, unge og familier? VIND konference d. 18. april 2018 Præsentation af LG Insight Analyser, evaluering, rådgivning m.m. Opgaver inden

Læs mere

Viljestærke. er vejen frem. God integration:

Viljestærke. er vejen frem. God integration: foto God integration: Viljestærke kvinder er vejen frem Forestil dig at komme til et nyt land med fremmede vaner, nyt sprog og ikke mindst en anderledes kultur. Det er virkeligheden for de kvinder, der

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER FORÆLDRE Om Klubfidusen HVORDAN MÆRKER MIT BARN, AT KLUBBEN ARBEJDER MED KLUBFIDUSEN? Helt konkret vil dit barn deltage i træningsøvelser og -aktiviteter, der støtter op om holdånden og fællesskabet. Spørg

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Spørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 12-15 år (Dansk) Kære 12-15- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

En Ny Chance Konceptbeskrivelse og erfaringsopsamling

En Ny Chance Konceptbeskrivelse og erfaringsopsamling 301112 En Ny Chance Indholdsfortegnelse: 1. En Ny Chance er en ny chance for familien 2. Hvem henvender En Ny Chance sig til? 3. Gruppesamtaler og ferieaktiviteter er kernen i En Ny Chance 4. Organisering

Læs mere

Praksisfælleskaber og beboerinddragelse i Nye veje

Praksisfælleskaber og beboerinddragelse i Nye veje Praksisfælleskaber og beboerinddragelse i Nye veje - kontekst, mekanismer og outcomes Charlotte Demant Klinker, Forsker, Ph.d. Nordisk Folkesundhedskonference, august 2017 Charlotte Demant Klinker 1 Disposition

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Notat Oversigt over de boligafdelinger, der har søgt om tilskud til boligsociale projekter.

Notat Oversigt over de boligafdelinger, der har søgt om tilskud til boligsociale projekter. Bilag til sag om tilskud til boligsociale projekter Økonomiudvalget den 14. juni 2016 BY, ERHVERV OG MILJØ Dato: 2. juni 2016 Tlf. dir.: 72 30 95 45 E-mail: byogerhverv@balk.dk Kontakt: Hanne Nygård Jensen

Læs mere

Organisering og samspil med helhedsplan

Organisering og samspil med helhedsplan Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget 2012.12.05 og Kommunalbestyrelsen 2012.12.19 Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde 1. Indledning Hensigten med servicelovens 18

Læs mere

Girls Day in Science. Evalueringsrapport

Girls Day in Science. Evalueringsrapport Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Spørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk)

Spørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk) Spørgeskema Voksne 19-100 (Dansk) Kære beboer Eksempel: 15. Hvor stor en del af et bor du i dit boligområde? Hele et Over halvdelen af et Under halvdelen af et 1 måned eller mindre www.naboskabet.dk

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Fremtiden lever her hvordan kommer vi endnu bedre på vej sammen?

Fremtiden lever her hvordan kommer vi endnu bedre på vej sammen? Nyhedsbrev fra Bysekretariatet Fremtiden lever her hvordan kommer vi endnu bedre på vej sammen? Hvad foregår der? Måske har du bemærket noget underligt i de seneste par uger at folk har mødtes på kryds

Læs mere

Notat vedr. analyse af Værestedet.

Notat vedr. analyse af Værestedet. HANDICAP- OG PSYKIATRIAFDL. Dato: 20.07.2009 Notat vedr. analyse af Værestedet. Værestedet flytter pr. 1.9.2009 til nye lokaler i Humlehuset på Bryggerivej. Efter aftale med direktør Ulla Andersen er der

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere