Regnskabsstatistik for fiskeri 2008

Transkript

1 Regnskabsstatistik for fiskeri 2008

2

3 Regnskabsstatistik for fiskeri 2008 Account Statistics for Fishery 2008

4 Regnskabsstatistik for fiskeri 2008 Udgivet af Danmarks Statistik November 2009 Oplag: 250 Printet hos ParitasGrafik Papir-udgave Pris 60 kr. Kan købes på ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2009 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Den foreliggende regnskabsstatistik, der vedrører kalenderåret 2008, er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra 251 fiskerivirksomheder udvalgt fra en population, der dækker 97 pct. af sektorens omsætning. Som følge af at statistikken er baseret på en stikprøve, er resultaterne behæftet med usikkerhed, selvom der er tale om et repræsentativt udtræk, der især tager højde for, at de største virksomheder repræsenteres. Regnskabsstatistikken blev tidligere udarbejdet i Fødevareøkonomisk Instituts statistiske afdeling. I 2009 flyttede denne afdeling til Danmarks Statistik. Grundmaterialet til statistikken er bearbejdet efter uændrede retningslinier. Regnskabsstatistikken er grupperet efter fartøjslængde og -type. Denne gruppering anvendes også i det fælles grundlag for dataindsamling for fiskeriet i EU. Som supplement til regnskabsstatistikken indgår et afsnit om de fiskerivirksomheder, der står for de resterende 3 pct. af omsætningen i fiskeriet. I tilknytning til statistikken behandler en fiskeriøkonomisk arbejdsgruppe aktuelle regnskabsmæssige emner. Gruppen bringes herved en tak for dens medvirken, ligesom der rettes en tak til de fiskere, der har stillet deres regnskab til rådighed, og til de revisorer, der har stået for indberetning til instituttet. Statistikken er udarbejdet i Danmarks Statistiks kontor for Fødevareerhverv af specialkonsulent Kim Normark Andersen. Der er adgang til de publicerede regnskabsdata via statistikbanken. Danmarks Statistik, november 2009 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

6 Preface The account statistics for fishery is based on a sample of 251 accounts from fishing firms and fishermen for the calendar year The sample represents a total population of 807 fishing firms which covers 97 per cent of the Danish fishery. The account statistics were previously produced by the Institute of Food and Resource Economics at University of Copenhagen, but in 2009 the statistics were moved to Statistics Denmark. The methods for collecting and testing the basic data have not been changed. The statistics are calculated for segments of fishing firms, which have been grouped by length and type of fishing vessels. The same type of segmentation is used in the collection of data for fishery in the European Union. Statistics Denmark, November 2009 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

7 Indholdsfortegnelse Fiskeriets driftsresultat Bruttoudbytte Arbejds- og kapitalindsats Driftsomkostninger Fartøjsgruppering i statistikken Små og mindre fartøjer Mellemstore fartøjer Store fartøjer Specialfiskerier Renter, investering og kapital Renter Investering og kapital Aktiver og passiver Regioner Fiskerfamiliens økonomi Bierhvervs- og deltidsfiskeri Tabelfortegnelse Materialeudvælgelse og beregningsmetode Ordforklaring Table translations English abstract: Danish fishery Revisorer, der har bidraget med 2 eller flere regnskaber:

8

9 Fiskeri - 7 Fiskeriets driftsresultat 2008 Driftsresultatet faldt kr. pr. virksomhed Figur 1. Fiskeriets driftsresultat blev på kr. pr. virksomhed i 2008, hvilket er et fald på 41 pct., svarende til kr., i forhold til året før. Resultatet fremkommer ved et uændret bruttoudbytte på 3,1 mio. kr., ledsaget af en stigning i driftsomkostningerne på 3 pct. samt en 39 pct. stigning i nettorenteudgifterne, der således trak kraftigt fra i driftsresultatet pr. virksomhed. Bruttoudbytte pr. virksomhed fordelt på driftsomkostninger, nettorenteudgift og driftsresultat 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Mio. kr. Driftsresultat Nettorenteudgift Driftsomkostninger Kilde: Tabel 1.2 De høje renteudgifter, som især findes i gruppen af store fartøjer, skyldes finansiering af opkøb af fiskekvoter med tilhørende fartøjer (som oplægges). Denne oplægning har medført, at fiskeriet er blevet koncentreret på færre fartøjer. Der er nu 807 fartøjer i populationen mod før det nye fiskerireguleringssystem, hvor fiskekvoterne fordeles på de enkelte fartøjer, blev indført fra starten af Nettorenteudgifterne steg med kr. til kr. pr. virksomhed og udgjorde dermed 57 pct. af driftsresultatet før renter. Bruttoudbytte Bruttoudbytte på 3,1 mio. kr. Bruttoudbyttet blev på 3,1 mio. kr. pr. virksomhed, hvilket er uændret i forhold til året før, hvor antallet af virksomheder var 5 pct. større. Værdien af landingerne af fisk, krebs- og bløddyr udgjorde 96,1 pct. af bruttoudbyttet, hvortil kommer andre fiskeriindtægter (inkl. salg af fiskekvoter), driftstilskud og andre kilder (fx vagttjeneste ved marine anlæg, bjærgning m.v.) på tilsammen kr. pr. virksomhed. 21 pct. af bruttoudbyttet fra sild og makrel Med en andel på 21 pct. af bruttoudbyttet var sild og makrel vigtigste fiskeartsgruppe. Torsk udgjorde 14 pct., rødspætte og tunge 12 pct. og dybvandshummer og -rejer tilsammen 11 pct. af bruttoudbyttet for gennemsnitsfartøjet, jf. tabel 1.2.

10 8 - Fiskeri Figur 2. Bruttoudbytte pr. virksomhed fordelt på artsgrupper ,5 4,0 3,5 3,0 2,5 Mio. kr. Andre fiskeriindtægter Industrifisk Anden fisk, krebs- og bløddyr Dybvandshummer og -rejer Sild og makrel Rødspætte og tunge Torsk 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Kilde: Tabel 1.2 Med kr. udgjorde industrifisken 17 pct. af det samlede bruttoudbytte pr. virksomhed. Det er på niveau med industrifiskeriet for året 2007, som målt i tons gav det mindste udbytte nogensinde. De landede mængder af industrifisk var højere i 2008, men det blev modvirket af, at prisen på industrifisk faldt med 18 pct. Samtlige betydende konsumfiskearter med undtagelse af sild, makrel og hesterejer udviste faldende priser i For enkelte arter blev omsætningen holdt oppe ved stigende landinger, men det samlede bruttoudbytte fra konsumfisk faldt ifølge Fiskeridirektoratets officielle statistik med 10 pct. i forhold til året før. Tabel I Gennemsnitspriser for udvalgte fiskearter Stigning kr. pr. kilo hel fisk Torsk ,45 14,96 15,54 17,67 16,93-4 Rødspætte ,87 13,97 13,88 13,85 12,77-8 Tunge ,78 73,64 90,47 94,94 80,19-16 Dybvandshummer.. 48,26 58,77 75,27 73,66 56,48-23 Sild ,67 2,11 2,73 2,62 2,73 4 Makrel ,18 12,82 8,80 7,64 9,73 27 Industrifisk ,73 0,79 1,06 1,20 0,98-18 Kilde: Fiskeridirektoratet pct. God indtjening i makrelfiskeriet Den høje pris på makrel bevirkede, at bruttoudbyttet fra sild og makrel steg 13 pct. til kr. pr. fartøj. Men eftersom det kun er et dusin fartøjer, der har fangstkvoter på makrel, har flertallet af fiskerivirksomhederne ikke mærket noget til den udvikling. Kvoterne for sild er koncentreret på 40 fartøjer, hvoraf 12 også har makrelkvoter. For

11 Fiskeri - 9 sildefiskere, der ikke har makrelkvoter, har der været tilbagegang, da prisstigningen på 4 pct. har ikke kunnet modvirke en kraftig nedgang i landingerne. Torsk udgør 14 pct. af bruttoudbyttet Figur 3. Hvor det kun er få virksomheder, som lander sild og makrel, er det ca. 80 pct. af fiskerivirksomhederne som lander torsk. I 2008 kom kr. svarende til 14 pct. af det samlede bruttoudbytte pr. fartøj fra torsk. Det var 4 pct. mindre end i 2007, hvilket skyldes faldende priser. Landingsværdi for fiskeartsgrupper Mio. kr. Sild og makrel Industrifisk Rødspætte og tunge Torsk Kilde: Fiskeridirektoratet Bruttoudbyttet fra rødspætte og tunge blev på kr. pr. fartøj, hvilket er 8 pct. mere end året før. Stigningen skyldes dels forøgede landinger, dels det mindre antal fartøjer i populationen. Fiskeriet efter dybvandshummer og -rejer gav et bruttoudbytte på kr. pr. fartøj, hvilket var kr. mindre end i 2007, et fald på 17 pct. Faldende priser og en kraftig reduktion i landingerne af blåmusling gav et samlet fald på 46 pct. i bruttoudbyttet pr. fartøj fra blåmuslinger. Arbejds- og kapitalindsats 4 pct. færre arbejdsdage Den samlede arbejdsindsats i 2008 blev opgjort til 341 arbejdsdage pr. virksomhed, jf. tabel 1.1, hvilket var et fald på 16 arbejdsdage svarende til 4 pct. i forhold til året før. 54 pct. af arbejdsdagene blev leveret af hyret besætning og hyret skipper, mens fiskeren selv, sammen med andre parthavere, ydede 34 pct. af arbejdsindsatsen. De sidste 12 pct. var arbejdsdage i øvrigt, som er et indberettet skøn over det samlede antal arbejdsdage brugt til vedligeholdelse af fangstredskaber, administration m.v. Arbejdsindsatsen varierede fra 185 dage i gennemsnit for fartøjer under 12 meter til dage for fartøjer over 40 meter, jf. tabel 2.1. Der er en tydelig sammenhæng mellem størrelsen af fartøjerne og brugen af

12 10 - Fiskeri arbejdskraft, dels som følge af forskelle i besætningens størrelse, dels efter hvor mange dage det enkelte fartøj tilbringer på havet. Således har de små fartøjer under 12 meter i gennemsnit været 88 dage på havet, mens de store fartøjer på meter har været 207 dage på havet, jf. tabel 2.1. Fiskeriaktiver for 7,1 mio. kr. pr. virksomhed Fiskeriaktiverne pr. virksomhed var primo 2008 på 7,1 mio. kr., jf. tabel 1.1. For de små fartøjer under 12 meter var værdien af fiskeriaktiverne kr., mens virksomhederne med store fartøjer over 40 meter havde fiskeriaktiver for 101,9 mio. kr., jf. tabel 2.1. For sidstnævnte virksomheder, som næsten udelukkende fisker sild, makrel og industrifisk, udgør værdien af fiskerirettighederne ca. 2/3 af de samlede fiskeriaktiver. Driftsomkostninger Udgiften til brændstof steg med 31 pct. Figur 4. Den høje pris på dieselolie i 2008 medførte en stigning i brændstofomkostningerne på 31 pct., svarende til kr. pr. virksomhed. De øvrige omkostninger udviste fald. Landingsomkostningerne faldt med 2 pct., lønomkostningerne 4 pct. og vedligeholdelsesomkostningerne blev reduceret med 5 pct. i forhold til Driftsomkostninger fordelt på omkostningstyper Kilde: Tabel 1.2 Lønnet arbejdskraft 28 pct. Afskrivninger 19 pct. Brændstof 20 pct. Landings- og salgsomkostninger 10 pct. Vedligeholdelse 12 pct. Leje, forsikring, adm. m.v. 11 pct. I figur 4 vises driftsomkostningernes relative fordeling på omkostningstyper for Udgiften til lønnet arbejdskraft udgjorde 28 pct. af de samlede omkostninger, afskrivningerne 19 pct. og varer og tjenester de resterende 53 pct. 20 pct. af omkostningerne er til brændstof Udgifterne til brændstof udgjorde 20 pct. af de samlede omkostninger i Brændstofprisen var tilsvarende høj i årene , men da lå brændstofomkostningernes relative andel på henholdsvis 19 og 18 pct. skønt forbruget af dieselolie pr. fartøj var højere end i Stigningen i brændstofomkostningerne har således været højere end den generelle udvikling i omkostningerne.

13 Fiskeri - 11 De andre poster under varer og tjenester i figur 4 er henholdsvis vedligeholdelse, der udgør 12 pct., landings- og salgsomkostninger med 10 pct., samt leje, forsikring og administration, der udgjorde 11 pct. af de samlede omkostninger. Fartøjsgruppering i statistikken Regnskabsstatistikken er grupperet efter fartøjslængde og -type. Denne gruppering anvendes også i prognoser for fiskeriets indtjening, som udgives af Fødevareøkonomisk Institut, og indgår i grundlaget for den fartøjssegmentering, der benyttes ved rapportering af statistik til EU. Overordnet er fartøjerne grupperet i 6 længdegrupper samt en gruppe for specialfiskerier, der omfatter muslingefiskeri og hesterejefiskeri. Fordelingen af fartøjerne fremgår af tabel II, der også viser de enkelte gruppers andel af det samlede bruttoudbytte, samt hvorledes bruttoudbyttet pr. fartøj stiger med størrelsen af fartøjerne. Tabel II Fartøjslængdegrupper, antal fartøjer, andel af population og af bruttoudbytte Fartøjsgrupper Fartøjer Andel af fartøjer Bruttoudbytte pr. fartøj Andel af samlet bruttoudbytte antal pct kr. pct. Små fartøjer under 12 m Mindre fartøjer 12-14,9 m Mindre fartøjer 15-17,9 m Mellemstore fartøjer 18-23,9 m Store fartøjer 24-39,9 m Store fartøjer over 40 m Specialfiskerier I alt Kilde: Tabel 2.1 og 8.1. I grupperne for små og mindre fartøjer indgår i alt 552 fartøjer svarende til 68 pct. af det samlede antal fartøjer i populationen. Disse fartøjers bruttoudbytte udgjorde 27 pct. af det samlede bruttoudbytte for fiskeriet i De små og mindre fartøjer deltager især i konsumfiskeriet og stod for 63 pct. af bruttoudbyttet i torskefiskeriet og 55 pct. af bruttoudbyttet i rødspætte- og tungefiskeriet, jf. tabel 2.1. Små og mindre fartøjer 52 pct. fald i driftsresultatet for små fartøjer Driftsresultatet for gruppen af små fartøjer under 12 meter blev på kr., hvilket er kr. mindre end i 2007, et fald på 52 pct. jf. tabel III. Bruttoudbyttet faldt 5 pct., svarende til kr., samtidigt med en forøgelse af driftsomkostningerne med kr. Hertil kom kr. i nettorenteudgifter, hvor der året før havde været en nettorenteindtægt på kr. pr. virksomhed. Forrentningsprocenten blev på -20 pct. i 2008.

14 12 - Fiskeri For fartøjer på 12-14,9 meter blev driftsresultatet på kr., svarende til et fald på 27 pct. i forhold til 2007, jf. tabel III. Faldet i driftsresultatet fremkommer ved en 3 pct. reduktion i bruttoudbyttet sammen med en 3 pct. forøgelse af driftsomkostningerne. Forrentningsprocenten for denne gruppe fartøjer blev på -2 pct. i Driftsresultatet for fartøjer på 15-17,9 meter faldt i forhold til 2007 med 59 pct. til kr. i 2008, jf. tabel III. Denne fartøjsgruppe havde et fald i bruttoudbyttet på 11 pct., svarende til kr. pr. virksomhed, men kun et fald i driftsomkostningerne på 3 pct. Nettorenteudgifterne steg med 66 pct. Forrentningsprocenten blev negativ med -1 pct. Tabel III Nøgletal for små og mindre fartøjer og 2008 Fartøjsgruppe Ændring fra 2007 til kr. pct. Små fartøjer, under 12 m Bruttoudbytte Driftsomkostninger Nettorenteudgift Driftsresultat Forrentningsprocent Mindre fartøjer, 12-14,9 m Bruttoudbytte Driftsomkostninger Nettorenteudgift Driftsresultat Forrentningsprocent Mindre fartøjer, 15-17,9 m Bruttoudbytte Driftsomkostninger Nettorenteudgift Driftsresultat Forrentningsprocent Kilde: Fiskeriregnskabsstatistik 2007 og 2008, tabel 2.1. og 2.2. Driftsresultat før renter kan ikke dække løn til ejer Værdien af fiskeriaktiverne var på knap 1,0 mio. kr. for de små fartøjer primo 2008, og henholdsvis 2,5 og 3,9 mio. kr. pr. virksomhed for de to grupper mindre fartøjer, jf. tabel 2.1. For små og mindre fartøjer blev forrentningen af den indskudte kapital negativ, dvs. driftsresultatet før renter kunne ikke dække arbejdslønnen (det beregnede vederlag) til ejerne. Den arbejdstidsopgørelse og lønsats, som anvendes ved beregning af vederlag til ejerne, har afgørende indvirkning for beregning af forrentningsprocenten. Det samlede beløb til rådighed for aflønning af arbejdskraft og kapital i de tre fartøjsgrupper var hhv , og kr. pr. virksomhed, jf. tabel 2.1.

15 Fiskeri - 13 Mellemstore fartøjer Driftsresultat på kr. for fartøjer på meter Driftsresultatet faldt 47 pct. til kr. pr. virksomhed i 2008 for gruppen af fartøjer på 18-23,9 meter, jf. tabel IV. Bruttoudbyttet steg 2 pct., men driftsomkostningerne steg sammenlagt med 8 pct. Brændstofomkostningerne steg 50 pct. Landings- og salgsomkostningerne steg 3 pct. og vedligeholdelsen 4 pct., medens lønudgifterne faldt 4 pct. Efter fradrag af beregnet vederlag til ejere bliver forrentningsprocenten på 3 pct. Tabel IV Nøgletal for mellemstore fartøjer på 18-23,9 meter og 2008 Fartøjsgruppe Ændring fra 2007 til kr. pct. Mellemstore fartøjer 18-23,9 m Bruttoudbytte Driftsomkostninger Brændstof, olie Is, proviant/stores Landings- og salgsomkostninger Leje, forsikring, administration m.m Vedligeholdelse Afskrivninger Lønudgift, ekskl. løn til ejere Nettorenteudgift Driftsresultat Forrentningsprocent Kilde: Fiskeriregnskabsstatistik 2007 og 2008, tabel 2.1 og 2.2. Store fartøjer Nyt underskud for fartøjer på 24-39,9 meter Fartøjer på 24-39,9 meter fik negativt driftsresultat igen i 2008, men underskuddet på kr. udgør kun 0,4 pct. af bruttoudbyttet på 9 mio. kr. I de seneste seks år har driftsresultatet for denne gruppe fartøjer kun været positivt i ét år, 2006, hvor resultatet blev kr. pr. virksomhed. Den væsentligste årsag til det negative driftsresultat var en kraftig forøgelse af brændstofomkostningerne på kr., hvilket var en stigning på 42 pct. Sammenlagt steg driftsomkostningerne 11 pct. svarende til kr. Lønudgifterne steg ligesom bruttoudbyttet med 8 pct. Landings- og salgsomkostningerne steg 4 pct. og administrationsomkostningerne steg 11 pct., medens vedligeholdelse og afskrivninger faldt henholdsvis 8 og 5 pct. Forrentningsprocenten for fartøjer på 24-39,9 meter blev 2 pct.

16 14 - Fiskeri Tabel V Nøgletal for store fartøjer og 2008 Fartøjsgruppe Fartøjer på 24-39,9 m Fartøjer på 40 m og derover stigning stigning kr. pct kr. pct. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Brændstof, olie Is, proviant/stores Landings- og salgsomkostning Leje, forsikring, admin. m.m Vedligeholdelse Afskrivninger Lønudgift, ekskl. løn til ejere Nettorenteudgift Driftsresultat Forrentningsprocent Kilde: Fiskeriregnskabsstatistik 2007 og 2008, tabel 2.1 og 2.2. Driftsresultatet steg 46 pct. for fartøjer over 40 meter For gruppen af fartøjer over 40 meter blev driftsresultatet på 1,5 mio. kr., jf. tabel V. Det forbedrede driftsresultat opstår som følge af en stigning i bruttoudbyttet på 38 pct., svarende til 7,4 mio. kr., ledsaget af en stigning i driftsomkostningerne på 29 pct.; men bør også ses i lyset af, at der nu er færre aktive fartøjer i denne gruppe. I forhold til de to seneste år, hvor antallet af fartøjer har været 35 til 36, er gruppen nu reduceret til kun 29 fartøjer. Driftsomkostningerne for fartøjer over 40 meter steg med 4,7 mio. kr. Landings- og salgsomkostningerne steg med 32 pct. lidt mindre end udviklingen i bruttoudbyttet, ligesom lønomkostningerne kun steg 25 pct., antagelig som følge af at de tilbageværende fartøjer sammenlagt har mindre mandskabsbehov. Udgiften til brændstof steg med 58 pct., medens udgifterne til is, proviant/stores steg 9 pct. og til leje, forsikring og administration 2 pct. Vedligeholdelse og afskrivninger steg med henholdsvis 28 og 26 pct. Forrentningsprocenten steg et enkelt point til 6 pct. i Nettorenteudgifterne for fartøjer over 40 meter steg med 84 pct. fra 2,7 mio. kr. i 2007 til 4,9 mio. kr. i Den kraftige stigning i nettorenteudgifterne skyldes øget låntagning til finansiering af køb af fiskerirettigheder/kvoter for bl.a. sild og makrel. Specialfiskerier Specialfiskerier omfatter hestereje- og muslingefiskeri. Resultaterne fremgår af tabel 8.1 og 8.2 samt tabel VI. Hesterejefiskeriet opnåede et driftsresultat på kr., hvilket var et fald på 11 pct. i forhold til resultatet for år Bruttoudbyttet pr.

17 Fiskeri - 15 fartøj blev kr. højere end i 2007, en stigning på 9 pct., mens driftsomkostningerne steg med kr. svarende til 15 pct. Brændstofomkostningerne steg med 37 pct. og vedligeholdelsen 24 pct. Stigningen i lønudgiften på 15 pct. ligger noget over stigningen i bruttoudbyttet, hvilket indikerer et øget forbrug af hyret arbejdskraft. De øvrige omkostningsposter udviste mindre stigninger, medens nettorenteudgiften steg 28 pct., og trak yderligere ned i driftsresultatet. Forrentningsprocenten blev på 11 pct., dvs. det samme som året forinden. Tabel VI Nøgletal for gruppen af muslinge- og hesterejefartøjer og 2008 Fartøjsgruppe Hesterejefartøjer Muslingefartøjer pct pct. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Brændstof, olie Is, proviant/stores Landings- og salgsomkostning Leje, forsikring, admin. m.m Vedligeholdelse Afskrivninger Lønudgift, ekskl. løn til ejere Nettorenteudgift Driftsresultat Forrentningsprocent Kilde: Fiskeriregnskabsstatistik 2007 og 2008, tabel 8.1 og 8.2. Bruttoudbyttet i muslingefiskeriet halveret i 2008 Muslingefiskeriet fik næsten halveret bruttoudbyttet i 2008 i forhold til året før. Driftsomkostningerne er ikke blevet reduceret i helt samme omfang, hvorfor driftsresultatet blev på kr. pr. fartøj, et fald på 85 pct. Lønomkostningerne fulgte med bruttoudbyttet og faldt 39 pct., medens brændstofomkostningerne fik samme omfang som i Vedligeholdelsen faldt 30 pct. til kr. pr. fartøj, og afskrivningerne blev reduceret med 17 pct. til kr. pr. fartøj. Nettorenterne har tidligere været positive for muslingefartøjerne, men blev i 2008 vendt til nettorenteudgifter på kr. pr. fartøj. Forrentningsprocenten blev negativ med -3 pct. mod 17 pct. for året før.

18 16 - Fiskeri Renter, investering og kapital Renter Nettorenterne består af renteindtægter fra virksomhedens finansielle aktiver som værdipapirer og indlån, fratrukket renteudgifter til fiskeribank, kassekredit og anden gæld m.m. Fiskerivirksomhedernes nettorenter er almindeligvis negative, hvorfor betegnelsen nettorenteudgifter også anvendes. Der er en tydelig sammenhæng mellem kapitalindsatsen og renteudgifternes indvirkning på driftsresultatet. Af tabel 2.1 og 2.2 fås, at for fartøjer under 12 meter og mellem 12 og 14,9 meter udgjorde nettorenteudgifterne 24 pct. af resultatet før renter, for fartøjer mellem 15 og 17,9 meter og mellem 18 og 23,9 meter pct., medens nettorenteudgifterne fortærede hele driftsresultatet før renter for fartøjer på 24-39,9 meter. Absolut set var nettorenteudgiften størst for fartøjer over 40 meter med 4,9 mio. kr. pr. fartøj. Den store forskel i renteudgiften mellem grupperne skyldes, at de store investeringer, der kræves for de mellemstore og store fartøjer, ofte nødvendiggør en større låntagning. De mellemstore og store fartøjer er generelt nyere end fartøjerne i grupperne små og mindre fartøjer. Specialfiskerierne omfatter en del ældre fartøjer med lille eller ubetydelig restgæld. Investering og kapital De samlede investeringer faldt med kr. til kr. pr. virksomhed i 2008, svarende til et fald på 33 pct., jf. tabel 1.3. Investeringerne i materielle fiskeriaktiver, bortset fra andre driftsaktiver, var på kr. pr. virksomhed, hvilket var 5 pct. mere end i år Investeringer i andre driftsaktiver viser et fald fra kr. i 2007 til kr. pr. virksomhed i Tallet indeholder anskaffelse af individuelle omsættelige kvoter og fartøjskvoteandele (FKA er) i det omfang de fiskerirettigheder, der er knyttet til et tilkøbt fartøj, er værdiansat separat. Regnskabsstatistikkens stikprøve for 2008 er ikke nødvendigvis repræsentativ for en opgørelse af investeringer i fiskerirettigheder. Derfor kan statistikken ikke specificere fiskeriaktiverne yderligere på det nuværende grundlag. Investeringer i værdipapirer og andre finansielle aktiver faldt fra kr. til kr. pr. virksomhed, jf. tabel 1.3. Beløbet indeholder bl.a. eventuelle forudbetalinger til værfter. Afskrivningerne var i år 2008 på kr. ca. 1 pct. højere end i Nettoinvesteringen i materielle fiskeriaktiver blev dermed på kr., da investeringerne i fartøj og redskaber var på kr. pr. virksomhed.

19 Fiskeri - 17 Låntagning i Fiskeribanken og Skibskreditfonden blev i 2008 reduceret med kr., mens anden gæld steg med kr. Sammenlagt blev gælden øget med kr. pr. virksomhed, men den forøgede låntagning er hovedsageligt sket i gruppen af store fartøjer. Gruppen af fartøjer over 40 meter havde således en samlet fremmedfinansiering på 14,1 mio. kr. pr. virksomhed, jf. tabel 2.2. Aktiver og passiver Ved årets udgang var aktivernes samlede værdi 9,2 mio. kr. pr. virksomhed, jf. tabel 1.4. Heraf udgjorde fartøj inklusiv maskiner og fangstredskaber 4,0 mio. kr. svarende til 44 pct. Andre driftsaktiver, der bl.a. omfatter fiskekvoter, har fået markant større betydning. I 2005 udgjorde andre driftsaktiver 16 pct. af de samlede aktiver. Denne andel er i 2008 steget til 45 pct. Den samlede gæld udgjorde 6,0 mio. kr. ultimo året, hvilket var kr. mere end ultimo Da aktivernes værdi pr. virksomhed samtidig var 0,6 mio. kr. større end ultimo 2007, blev den resulterede gældsprocent på 65 pct. mod 62 pct. året før. Egenkapitalen i fiskerivirksomhederne udgjorde ved årets udgang 3,2 mio. kr. pr. virksomhed. Ved vurderingen af egenkapitalen bør tages i betragtning, at de fleste fiskere har bogført skattemæssige afskrivninger, der overstiger regnskabsstatistikkens driftsmæssige afskrivninger. Beskatningen af genvundne afskrivninger ved evt. ophør, afhænger dels af virksomhedsformen, dels af fremtidige satser for selskabsskat og personlig indkomstskat, så en opgørelse heraf må bero på et skøn. På basis af individuelle skøn fra fiskernes revisorer kan omfanget af udskudt skat anslås til ca. 1,2 mio. kr. pr. virksomhed ultimo 2008.

20 18 - Fiskeri Regioner Nordjylland Fiskerivirksomhederne i region Nordjylland har gennemsnitlig større kapitalindsats end i de øvrige regioner. Værdien af fiskeriaktiverne pr. virksomhed var primo 2008 på 11,4 mio. kr. med en gennemsnitlig fartøjsstørrelse 94 BT, jf. tabel 9.1. De vigtigste fiskerihavne i regionen er Hanstholm, Hirtshals, Skagen og Strandby. Tilsammen indbragte de 270 fartøjer fra region Nordjylland 45 pct. af danske fiskeres bruttoudbytte i 2008, heraf 73 pct. af det samlede bruttoudbytte af sild og makrel, og 66 pct. af bruttoudbyttet af dybvandshummere og -rejer. Sild og makrel udgør 34 pct. af bruttoindtjeningen for fiskeriet i region Nordjylland. Dybvandshummer og -rejer 16 pct., rødspætte og tunge 11 pct., torsk 9 pct. og industrifisk 10 pct. af regionens samlede bruttoudbytte fra fiskeri. Driftsresultatet blev på kr. pr. virksomhed og forrentningsprocenten blev på 3 pct., jf. tabel 9.2. Midtjylland Vigtigste fiskerihavne i region Midtjylland er Thyborøn, Hvide Sande og Thorsminde på vestkysten samt Grenå og Bønnerup ved Kattegat. Værdien af fiskeriaktiverne pr. virksomhed var primo 2008 på 5,3 mio. kr. med en gennemsnitlig fartøjsstørrelse 74 BT, jf. tabel 9.1. Torsk, rødspætte og tunge samt gruppen af anden fisk krebs- og bløddyr udgjorde henholdsvis 11, 19 og 26 pct., og industrifisk 24 pct. af bruttoudbyttet for region Midtjyllands fiskere. Driftsresultatet for regionens fiskere blev kr. pr. virksomhed og forrentningsprocenten 2 pct. Region Syddanmark Esbjerg er vigtigste fiskerihavn i region Syddanmark. Af andre fiskerihavne kan nævnes Havneby på vestkysten samt Kerteminde og Bagenkop i indre farvande. Værdien af fiskeriaktiverne pr. virksomhed var primo 2008 på 9,7 mio. kr. med en gennemsnitlig fartøjsstørrelse 108 BT, jf. tabel 9.1. Industrifiskeriet har størst betydning for fiskerne i region Syddanmark, hvor det udgør 34 pct. af bruttoudbyttet, medens torsk, sild og makrel, og anden fisk krebs- og bløddyr udgjorde henholdsvis 9, 13 og 29 pct. af

21 Fiskeri - 19 bruttoudbyttet. Driftsresultatet for regionens fiskere blev kr. pr. virksomhed og forrentningsprocenten 4 pct. Hovedstadsregionen Vigtigste fiskerihavne i Hovedstadsregionen er Nexø på Bornholm og Gilleleje i Nordsjælland. Værdien af fiskeriaktiverne pr. virksomhed var primo 2008 på 3,8 mio. kr. med en gennemsnitlig fartøjsstørrelse 30 BT. De vigtigste fiskearter var torsk samt sild og makrel, som i 2008 udgjorde henholdsvis 42 og 29 pct. af bruttoudbyttet. Gruppen af dybvandshummer og -rejer samt anden fisk, krebs- og bløddyr udgjorde 12 pct. og 10 pct. af bruttoudbyttet. Driftsresultatet for 2008 blev på kr. pr. virksomhed og gav efter arbejdsvederlag til ejer en forrentning på 1 pct. Region Sjælland På Sjælland, Lolland, Falster og Møn er der kun mindre fiskerihavne. De vigtigste er Rødvig og Klintholm. Den gennemsnitlige fartøjsstørrelse for regionen var på 13 BT og værdien af fiskeriaktiverne pr. virksomhed primo på 1,2 mio. kr., jf. tabel 9.1. Torsk var den vigtigste art med 44 pct. af bruttoudbyttet. Desuden udgør anden fisk, krebs og bløddyr en væsentlig del af bruttoudbyttet med en andel på 35 pct. Driftsresultatet for 2008 blev på kr. pr. virksomhed. I denne region blev forrentningen af kapitalindsatsen negativ med -22 pct., jf. tabel 9.2. Figur 5. Driftsresultat pr. virksomhed før renter og aflønning for hver region fordelt på aflønningsformer kr. pr. virksomhed Aflønning af kapitalen Beregnet vederlag til ejer Lønudgift til hyret mandskab Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstad Sjælland Kilde: Tabel 9.1 og 9.2

22 20 - Fiskeri Fiskerfamiliens økonomi 2008 Forbrug og opsparing Til familieøkonomien overføres indtægten fra fiskeriet, hvilket udgjorde kr. i 2008, jf. tabel 10.1 og tabel VII. Hertil lægges overskud fra anden virksomhed, lønindtægter, pension og dagpenge m.m. på i alt kr. samt overskud fra ejerboligen på kr. og fratrækkes private nettorenteudgifter på kr. Den løbende indkomst for fiskerfamilien blev dermed kr. Tabel VII Indkomst, forbrug og opsparing pr. fiskerfamilie kr. pr. familie Indtægt fra fiskerivirksomheden Overskud anden virksomhed Andre lønindtægter Pension, dagpenge m.m Overskud ejerbolig Nettorenteudgifter Løbende indkomst Personlig skatter Privatforbrug Løbende opsparing Kilde: Tabel 10.1 Privatforbruget var i 2008 på kr., hvilket er kr. mere end for De personlige skatter steg med kr. fra kr. i 2007 til kr. i Den løbende opsparing blev imidlertid negativ 2008 med kr. pr fiskerfamilie. Private aktiver og passiver De samlede private aktiver var ved årets udgang på 2,6 mio. kr. pr. familie, jf. tabel Værdien af ejerboligen udgjorde 1,3 mio. kr. svarende til 48 pct. Andre materielle aktiver beløb sig til kr., mens de finansielle aktiver var på kr., svarende til henholdsvis 25 og 27 pct. af aktiverne. Fiskerfamiliens gæld var på kr., hvilket er kr. mere end ultimo Realkreditlån udgjorde 63 pct. af den samlede gæld. Ved årets slutning var den private egenkapital på 1,8 mio. kr. Gældsprocenten blev 33 pct., hvilket er et fald på 1 procentpoint i forhold til året før.

23 Fiskeri - 21 Bierhvervs- og deltidsfiskeri Regnskabsstatistikken afgrænser populationen af erhvervsfiskere til fiskere, der er registreret aktive i minimum 6 måneder inden for året og har en omsætning over et indeksreguleret tærskelniveau (jf. side 47). Denne population omfatter i alt 807 fiskere/fiskerivirksomheder og dækker 97 pct. af den samlede værdi af det danske fiskeri i De resterende 3 pct. udgør 73 mio. kr., og er fordelt på fiskere, som vist i tabel VIII. Tabel VIII Fiskere/fiskerivirksomheder med omsætning under tærskelniveauet eller kortvarig driftsperiode og deres omsætning af visse artsgrupper Fartøjs (længde-) gruppe Antal Torsk Rødsp. og tunge Ål Anden fisk I alt kr. pr. fisker/fiskerivirksomhed Under 6 meter ,9 meter ,9 meter m og over Kortvarig drift I alt mio. kr. Samlet omsætning ,7 13,8 8,2 29,9 73,4 Under tærskel ,6 10,6 8,2 15,9 51,2 Kortvarig drift ,1 3,1-14,0 22,2 Omsætningens pct. andel af DK total ,9 4,6 69,3 1,7 3,0 Under tærskel ,5 3,6 69,3 0,9 2,1 Kortvarig drift ,4 1,0-0,8 0,9 Kilde: Fiskeridirektoratet (foreløbige tal). Hovedparten af fiskere/fiskerivirksomheder med omsætning under tærskelniveauet er bierhvervs- eller deltidsfiskere. Heraf havde 652 en omsætning under momsgrænsen på kr. I alt 946 fiskere med omsætning under tærskelniveauet havde fartøjer på under 10 meters længde, medens kun 16 havde fartøjer på over 12 meters længde. Gruppen kortvarig drift omfatter fartøjer, som har været registreret tilhørende ejeren i under 6 måneder, hvorfor der her optræder større fartøjer. 16 af fartøjerne i gruppen kortvarig drift havde en omsætning over tærskelniveauet. Det ses i tabel VIII, at den samlede omsætning fra enhederne uden for den population, der indgår i regnskabsstatistikken, udgør 3,0 pct. af landingsværdien for dansk fiskeri i En tredjedel af denne omsætning, ca. 22 mio. kr. vedrører de 17 enheder med kortvarig drift. I denne gruppe findes bl.a. en notbåd, som kun er registreret aktivt i 6 uger, og 3 trawlere på 35 meter med en aktivperiode på mellem 6 og 9 uger.

24 22 - Fiskeri Omsætningen fra enhederne under tærskelniveauet udgjorde 2,1 pct. af dansk fiskeris samlede landingsværdi i For nogle arter var de små enheders andel af omsætningen større. Det gælder bl.a. for torsk, hvor de små enheder bidrager med 4,5 pct. af omsætningen, rødspætte og tunge med 3,6 pct., og ikke mindst ål, hvor 69 pct. af omsætningen er fra de små fiskere/fiskerivirksomheder.

25 Fiskeri - 23 Tabelfortegnelse Alle virksomheder: 1.1 Struktur, faktorindsats og produktion Driftsresultat Investeringer, finansiering og egenkapitalforskydninger Aktiver og passiver, lønningsevne og rentabilitet Fartøjslængdegrupper: 2.1 Driftsresultat før renter. 2.2 Renter, investeringer, kapitalforskydninger og status. Fartøjstypegrupper: 3.1 Fartøjer under 12 meter. Driftsresultat før renter. 3.2 Renter, investeringer, kapitalforskydninger og status. 4.1 Fartøjer fra 12 til 14,9 meter. Driftsresultat før renter. 4.2 Renter, investeringer, kapitalforskydninger og status. 5.1 Fartøjer fra 15 til 17,9 meter. Driftsresultat før renter. 5.2 Renter, investeringer, kapitalforskydninger og status. 6.1 Fartøjer fra 18 til 23,9 meter. Driftsresultat før renter. 6.2 Renter, investeringer, kapitalforskydninger og status. 7.1 Fartøjer fra 24 til 39,9 meter Driftsresultat før renter. 7.2 Renter, investeringer, kapitalforskydninger og status. 8.1 Fartøjer over 40 meter og specialfiskerier. Driftsresultat før renter. 8.2 Renter, investeringer, kapitalforskydninger og status. Regioner: 9.1 Driftsresultat før renter. 9.2 Renter, investeringer, kapitalforskydninger og status. Fiskerfamiliens økonomi: 10.1 Alle familier. Fiskerfamiliens økonomi Fartøjslængdegrupper. Fiskerfamiliens økonomi Regioner. Fiskerfamiliens økonomi.

26 24 - Fiskeri Tabel 1.1 Alle virksomheder Struktur, faktorindsats og produktion All firms. Structure of industry, factor input and production Antal virksomheder i populationen Antal virksomheder i stikprøven FORDELT EFTER ANTAL FARTØJER pct. af virksomheder 3 Virksomheder alene med fartøjer under 5 BT Med 1 fartøj på eller over 5 BT Med 2 eller flere fartøjer på eller over 5 BT FORDELT EFTER SAMLET TONNAGE: 6 Under 50 BT BT BT og derover FORDELT EFTER FARTØJSAKTIVITET: 9 Under 100 havdage pr. fartøj havdage pr. fartøj havdage pr. fartøj havdage pr. fartøj havdage og derover pr. fartøj INDSATS AF PRODUKTIONSFAKTORER: pr. virksomhed 14 Fiskeriaktiver, primo, kr Samlet bruttotonnage Forbrug af brændstof, liter Antal havdage for fartøjer Andre aktivitetsdage for fartøjer ARBEJDSDAGE I ALT Havdage, fiskeren/ejeren Havdage, parthavere/medejere Havdage, hyret skipper Havdage, hyret besætning Arbejdsdage i øvrigt tons pr. virksomhed 25 FISKERI I ALT Torsk Rødspætte og tunge Sild og makrel Dybvandshummer og -rejer Blåmusling Anden fisk, krebs- og bløddyr Industrifisk

27 Fiskeri - 25 Tabel 1.2 Alle virksomheder Driftsresultat All firms. Financial results kr. pr. virksomhed 33 BRUTTOUDBYTTE Torsk Rødspætte og tunge Sild og makrel Dybvandshummer og -rejer Blåmusling Anden fisk, krebs- og bløddyr Industrifisk Andre fiskeriindtægter Driftstilskud Andre kilder DRIFTSOMKOSTNINGER Brændstof, olie Is, proviant/stores Mægler, bro- og havnepenge Halleje, samlecentral og auktion Emballage (kasseleje), køling og fragt Losningsudgifter P.O. tilsvar Leje af anlæg og udstyr Vedligeholdelse, fartøj, skrog m.m Vedligeholdelse, maskiner og spil Vedligeholdelse, elektronisk udstyr Vedligeholdelse, fangstredskaber Vedligeholdelse, andre driftsaktiver Forsikring, fartøj og redskaber m.v Andre forsikringer Administration m.v Driftsmæssig brug af bil, telefon m.v Andre tjenesteydelser Afskrivninger, fartøj, skrog m.m Afskrivninger, maskiner og spil Afskrivninger, elektronisk udstyr Afskrivninger, fangstredskaber Afskrivninger, andre driftsaktiver Lønudgift, ekskl. løn til ejer(e) DRIFTSRESULTAT FØR RENTER NETTORENTER Renteindtægter Renteudgifter DRIFTSRESULTAT

28 26 - Fiskeri Tabel 1.3 Alle virksomheder Investeringer, finansiering og egenkapitalforskydninger All firms. Investments, financing, and net capital changes INVESTERINGER OG FINANSIERING: kr. pr. virksomhed 91 INVESTERINGER Fartøj, skrog m.m Maskiner og spil Elektronisk udstyr Fangstredskaber Andre driftsaktiver Værdipapirer Andre finansielle aktiver FREMMEDFINANSIERING Fiskeribanken og Skibskreditfonden Fremmedfinansiering i øvrigt EGENFINANSIERING Afskrivning, fiskeriaktiver Egenfinansiering i øvrigt kr. pr. virksomhed 116 EGENKAPITAL, PRIMO NOMINELLE KAPITALÆNDRINGER Fiskeriaktiver Finansielle aktiver Nominelle kapitalændringer på gæld ANDRE KAPITALÆNDRINGER Engangstilskud Andre engangsposter Akkord på gæld Indskud i fiskerivirksomheden EGENKAPITAL, ULTIMO

29 Fiskeri - 27 Tabel 1.4 Alle virksomheder Aktiver og passiver, lønningsevne og rentabilitet All firms. Assets, liabilities, labour income, and economic return kr. pr. virksomhed 132 AKTIVER, ULTIMO Fartøjer, skrog m.m Maskiner og spil Elektronisk udstyr Fangstredskaber Andre driftsaktiver Værdipapirer Andre finansielle aktiver PASSIVER, ULTIMO Fiskeribanken og Skibskreditfonden Anden gæld Egenkapital Gældsprocent, ultimo pct. LØNNINGSEVNE OG RENTABILITET kr. pr. virksomhed 74 Driftsresultat før renter Lønudgift Beregnet rentebelastning Lønningsevne Driftsresultat før renter Beregnet vederlag til ejer(e) Nettoudbytte Forrentningsprocent pct.

30 28 - Fiskeri Tabel 2.1 Fartøjslængdegrupper 1 Driftsresultat før renter Vessel groups. Financial result Længde af fartøjer i meter Under 12 12,0-14,9 15,0-17,9 18,0-23,9 24,0-39,9 40,0 og over 1 Antal virksomheder i populationen Antal virksomheder i stikprøven INDSATS AF PRODUKTIONSFAKTORER..... pr. virksomhed 14 Fiskeriaktiver, primo, kr Samlet bruttotonnage Forbrug af brændstof, liter Antal havdage for fartøjer Arbejdsindsats, dage i alt kr. pr. virksomhed 33 BRUTTOUDBYTTE Torsk Rødspætte og tunge Sild og makrel Dybvandshummer og -rejer Blåmusling Anden fisk, krebs- og bløddyr Industrifisk Andre fiskeriindtægter Driftstilskud Andre kilder DRIFTSOMKOSTNINGER Brændstof, olie Is, proviant/stores Landings- og salgsomkostninger Leje af anlæg og udstyr Vedligeholdelse, fartøj, skrog, m.m Vedligeholdelse, maskiner og spil Vedligeholdelse, elektronisk udstyr Vedligeholdelse, fangstredskaber Vedligeholdelse, andre driftsaktiver Forsikring, fartøj og redskaber m.v Andre forsikringer Administration m.v Driftsmæssig brug af bil, telefon m.v Andre tjenesteydelser Afskrivninger, fartøj, skrog m.m Afskrivninger, maskiner og spil Afskrivninger, elektronisk udstyr Afskrivninger, fangstredskaber Afskrivninger, andre driftsaktiver Lønudgift, ekskl. løn til ejer(e) DRIFTSRESULTAT FØR RENTER Ekskl. hestereje- og muslingefiskeri. Se tabel 8.1.