Børnehuset Bækdalens Læreplaner

Transkript

1 Børnehuset Bækdalens Læreplaner

2 Indhold Læreplanens opbygning... 2 Bækdalens syn på leg, læring og udvikling... 2 Børnemiljøet i Bækdalen... 5 Børn med særlige behov... 5 Læreplanstemaerne:... 6 Alsidig personlig udvikling... 6 Sociale kompetencer... 6 Sproglig udvikling... 7 Krop og bevægelse... 7 Naturen og naturfænomener... 8 Kulturelle udtryksformer og værdier... 9 Planlægning, dokumentation og evaluering Årshjul

3 Læreplanens opbygning Dette materiale består foruden læreplanen med mål for de seks læreplanstemaer også af vores læringsforståelse og et afsnit om, hvordan vi dokumenterer og evaluerer. Til slut har vi skemaer med delmål og hvordan vi konkret arbejder med temaerne henover et år, hvor der også tages hensyn til alder, udvikling og børn med særlige behov. Bækdalens syn på leg, læring og udvikling Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud (uddrag fra dagtilbudsloven) Læreplanen beskriver hvordan vi vil arbejde med børns læring inden for 6 obligatoriske temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier I Bækdalen ønsker vi at udvikle barnets kompetencer med respekt for børnenes forskellige måder at lære på (læringsstrategier). Vi mener at mennesker er i verden på mange måder og at måden, vi tilegner os ny viden og kompetencer på, er afhængig af hvilke intelligenser eller ressourcer vi vælger at bruge, eller har. Vi støtter barnet i at lære at være. Det handler om at give børnene ballast til hele livet. Vi ser og anerkender barnet og på den måde udvikler vi dets selvværd, som er et godt fundament for udvikling og læring for ethvert menneske. Børnene er hinandens læremestre. De lærer af hinanden også ved at kopiere og spejle, ligesom de også lærer af de voksne, der er omkring dem. Børn har også brug for at lege alene og dette skal respekteres af både børn og voksne. Vi kan skabe rammer og give mulighed for udfoldelse, der fremmer børns nysgerrighed og lyst til at lære. Vi skal respektere at børn er kloge på at være børn. De voksne er altid rollemodeller og vigtige i forhold til at skabe stimulerende læringsmiljøer bl.a. 2

4 gennem indretning og gennem struktureringen af dagen, således at der gives plads til leg, planlagte og spontane aktiviteter. Den første forudsætning for at kunne udvikle sig handler om tryghed. Tryghed skaber vi bl.a. ved den anerkendende tilgang. Det har afgørende betydning for børnenes udvikling af kompetencer, at vi er i stand til at møde børnene åbne, empatiske og omsorgsfulde. Vi undersøger barnets hensigter og forsøger at se verden gennem barnets briller. At møde barnet anerkendende har tre dimensioner: 1. Selvafgrænsning 2. Oplevelsen af retten til at være sig selv 3. Tilkendegivelsen af begge perspektiver ( Relationspsykologi af Jørgen Rønsholdt m.fl. 2013) Legens betydning for læring og udvikling: Børns leg er først og fremmest kendetegnet ved forskellige forhandlingsprocesser. Hvem skal nu bestemme? Er det din eller min idé, der skal definere det videre forløb? Skal du eller jeg være moren, faren eller hunden? Legen er en social struktur, hvor grundlegen kan sammenlignes med et slags boldspil, den ene part kommer med et udspil, som den anden part skal gribe og på en eller anden måde sende tilbage. For at spillet kan udvikle sig, kræver det konstant udveksling undersøgelser siger at 90 procent af udvekslingerne faktisk falder til jorden. Her har den voksnes rolle en afgørende betydning. Det er vigtigt at vi er bevidste om at denne forhandling er en del af den faktiske leg, noget som børnene kan bruge meget energi og engagement på. Mange lege når kun til forhandlingsforløbet, de kommer aldrig rigtig i gang. Under legen er der ligeledes visse spilleregler, der skal overholdes. Børn bevæger sig ind og ud af rollen i legen og arbejder med både nutid og datid: nu kommer faren hjem fra arbejde og så har du lavet mad, ik? Neeej, det gider jeg altså ik.. og så forhandles der igen men pludselig så siger vi du passer babyen imens Disse spilleregler kan man også kalde legekoder eller legekompetencer. For nogle børn er det ikke nemt at tilegne sig disse kompetencer, og det er en støtte, at man som voksen kan få lov at være en statist i legen (patienten, eller hunden eller den, der kommer med varerne til butikken). Statisternes rolle ligger nemlig udenfor forhandlingsfeltet, men her er det muligt at hjælpe de børn, der ikke magter legen. Man kan støtte dem i deres rolle og dermed deres relationer eller få dem til at lege med nogle mere ligestillede børn. Dette giver styrke og det er anderledes ligeværdigt end at blive presset ind i legen af den voksne, der bestemmer at han/hun godt må være med. For Toddlerbarnet har legen en lige så central betydning. De mindste mestrer endnu ikke sproget, men der foregår en livlig, kropslig og følelsesmæssig kommunikation. Børn viser meget tidligt interesse for hinanden. De søger øjenkontakt med hinanden, smiler, klapper og omfavner hinanden. De er i høj grad orienteret mod, hvad der sker omkring dem og især hvad større børn og 3

5 voksne foretager sig. Læs Gunvor Løkkens beskrivelse af en gruppe børn, hvor den ene starter med at klappe med skeen i bordet, og der skabes en indforstået stemning om hele bordet, og et øjeblik efter stemmer alle i En GLÆDESKONCERT ER STARTET! Dette vidner om den indbyrdes og gensidige forståelse og behov for kommunikation og fællesskabsfølelse, som selv meget små børn kan have. De aflurer, undersøger, iagttager, eksperimenterer, leger med lyde/sproget, imiterer og lader sig inspirere af omgivelserne. Med barnets øgede evne til at bevæge sig rundt og bruge sproget stiger behovet også for samspil med andre børn. Der er brug for en medudforsker, og vi ser faktisk spirende venskaber og dybe relationer i selv en meget tidlig alder. Drenge og pigekultur. Med tiden har vi indset, at kønnene er forskellige og at vi udvikler os forskelligt. Vi kan lære af hinanden, men vi har også i særlig høj grad brug for at finde vores egen kønsidentitet. Hos de helt små ser vi ikke den store forskel i drenge og pigers leg. De leger meget de ting som de ser andre børn leger og dét som de voksne gør. Vi mener det er vigtigt at respektere børns behov for at eksperimentere med deres køn. Det er helt i orden ex. at se drenge i kjoler og at piger ex. spiller fodbold. Vi støtter begge køn i at være lige præcis, som man er, ingen skal skubbes ind i stereotype pige- eller drengeroller. Drenge: Hos de større toddlerbørn, kan vi i glimt se at drengenes lege bliver mere udadrettede. De begynder at interessere sig for biler, skydevåben mm. Og de afprøver sig selv i forskellige helteroller (spiderman, superman mm.) Når barnet bliver ældre (BH) Får de deres helt egen drenge-kultur. Mange føler sig som små verdensmestre, se lige mine muskler, dem har jeg fået fordi jeg spiste mine havegryn her til morgen! De har ligeledes en mere fysisk og larmende adfærd, politi lege, røver/soldater mm. Det er de samme temaer, der går igen: Det gode/det onde/ og det seje/det svage. Drengene udvikler en forhandlingsteknik, der går på præstation, taktik og strategi og det er disse kompetencer, der udvikles i legen. Vi prioriterer at give drengene plads til disse fysiske og mere larmende lege, bl.a. på vores store og udfordrende legeplads eller i tumlesalen, hvor der forhandles på livet løs, når der skal bygges diverse ting af skumpuderne. Piger: Dynamikken i pigers leg ligger i spillet mellem personerne og relationerne. Deres legetemaer er ofte det nære og kendte, hvor omsorg og ansvar er det centrale. Der bor en lille prinsesse i mange piger og det er kompetencer som indlevelse, forståelse, omsorg og intuition, der udvikles i forhandlingsprocesserne. Men vi mener også at det er vigtigt at udvise respekt for pigernes selvstændighed, udfarenhed og temperament. Det er ligeledes vigtigt at piger tør overskride egne grænser, tør stå frem og fastholde egne meninger. Vi prioriterer at give plads til pigernes behov for at lege i mindre grupper, bl.a. ved en indretning, der giver mulighed for at trække sig og opbygge lege, der kan leges i ro bl.a. i cirkelinehuset, legehuset, pallebyen eller værkstedet, der omdannes til danseskole. 4

6 Børnemiljøet i Bækdalen I Bækdalen har vi gjort os og gør os mange overvejelser over, hvilket fysisk, psykisk og æstetisk miljø, vi vil fremme bl.a. via indretning inde og ude. Vores ordentlige omgangstone i huset er med til at fremme børnenes psykiske miljø. Hvordan vi vil præsentere børnenes kreative og kunstneriske udtryk er med til at fremme det æstetiske miljø. Vi husker børneperspektivet i hverdagen og medtager børnenes meninger og holdninger, når vi f.eks. planlægger og evaluerer. Det skal være rart at komme i Bækdalen, personalets anerkendende tilgang er medvirkende til det gode psykiske børnemiljø. Indretningen indendørs er både præget af kreative løsninger og af tydelige markeringer, der viser børnene, hvad man kan lege med og hvor. Vi har store rum, der stiller krav til indretningen og til de voksnes planlægning af aktiviteter og leg i mindre grupper, især i forhold til problemer med støj og koncentrationsbesvær. Vi værner om børnenes kreative udtryk, som dels hænges op og dels udstilles og igen giver inspiration til både leg og andre kreative udfoldelser. Vi vil gerne give fantasien plads og lade både børn og voksne udfolde sig. På legepladsen vægter vi naturen, naturmaterialer og fleksible løsninger, hvor børnene selv kan sætte deres præg på, hvad der skal leges her f.eks. i vores palleby. Vi har bakker, skrænter og stier i den vilde og naturlige bevoksning, der giver gode udfordringer til den motoriske udvikling. Børn med særlige behov Børn med særlige behov definerer vi på følgende måde i Bækdalen: Børn, der på mange forskellige måder og af forskellige årsager, har brug for særlig tilrettelagt støtte til deres udvikling. Dette kan være i kortere eller længere perioder. Støtten gives på en måde, så barnet inkluderes i gruppens leg og aktiviteter. Alt afhængig af egne og tildelte ressourcer planlægges støtten. Eksempelvis har vi små sproggrupper og legegrupper. Vi arbejder for at det enkelte barn får mulighed for at deltage i gruppens/husets aktiviteter på dets egne betingelser og med den særlige hjælp fra personalet. Alle børn har ret til at være en del af fællesskabet, både i hele gruppen og i mindre grupper. I efteråret 2014 gennemgår hele personalegruppen et uddannelsesforløb i relationspædagogik ICDP modul 1. 5

7 Læreplanstemaerne: Alsidig personlig udvikling I Børnehuset Bækdalen er det vores mål at det enkelte barn føler sig værdsat, som den person, det er og at barnet støttes i udvikling af dets personlige identitet. Den personlige udvikling er bygget op omkring to kompetencer: den positive selvværdsfølelse og selvtilliden. Vi oplever at børnene lærer og tilegner sig ny viden og dermed udvikler sig på rigtig mange måder. Nogle børns ressourcer ligger f.eks. inden for det musiske og andres inden for det kropslige, nogle er meget visuelle, andre auditive. Det er de voksnes opgave at se og rumme det enkelte barn og støtte barnet i at være en del af fællesskabet. Ifølge Berit Bae (norsk pædagog, forsker og forfatter) er den anerkendende relation baseret på ligeværd. Børn er meget afhængige af de reaktioner, de får fra deres omsorgspersoner, for at kunne opbygge et billede af hvem de selv er. De voksnes tilgang til børnene, om de sætter ord på eller ej og hvilke ord, vil derfor i særlig grad have indflydelse på hvordan barnets personlige kompetencer og selvværdsfølelse udvikles. At børnene udvikler en positiv selvopfattelse, hvor selvværd og selvtillid styrkes At børnene støttes i at være selvhjulpne At børnene støttes i at udvikle egen personlig integritet At børnene støttes i at tage initiativer og være nysgerrig på verden omkring dem At vi støtter børnenes ret til medbestemmelse og gryende forståelse for demokratiet Sociale kompetencer Det er vores mål i Børnehuset Bækdalen at alle børn kan lide at komme her, at de opfatter huset som deres sted og går hjem med en rar fornemmelse i maven. Vores intention er derfor at skabe en praksis, hvor alle børn bliver inkluderet i et broget fællesskab. Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børn får mulighed for at udfolde sig i samspil med børn og voksne, og får mulighed for at knytte venskaber. En vigtig forudsætning for at udvikle barnets sociale kompetencer er empati, altså at kunne sætte sig i den andens sted, at kunne forstå den andens perspektiv og kunne skifte fra mig til dig og omvendt. Når børn lærer at leve sig ind i andres tanker og følelser, lærer de også i rette situationer at udsætte egne behov og indgå i kompromisser i leg og samarbejde. At de bliver i stand til at rumme andre og være fleksible. At de er omsorgsfulde og ikke driller/mopper eller slår hinanden. 6

8 At børnenes venskaber styrkes At alle børn har mindst en ven At børnene støttes i at kommunikere og løse konflikter At børnene udvikler kompetencer til at indgå i forpligtende fællesskaber At børnenes empatiske sans styrkes Sproglig udvikling De sproglige kompetencer handler om barnets evne til at udtrykke sig og forstå andre. Sproget er ikke kun det talte sprog, men også barnets nonverbale sprog/kropssprog. Det er vores mål at barnet i leg og aktiviteter i hverdagen bliver stimuleret i dets sproglige udvikling, så det kan sætte ord på ønsker, oplevelser, følelser, behov og har forudsætninger for at kommunikere og tage kontakt til andre. At barnet kan bruge sproget i alle situationer og at det mærker glæden ved at kunne fortælle dets egen historie og ligeledes bruge sproget til fortællinger, hvor fantasien blomstrer. Sproget er forudsætningen for verbal kommunikation og giver adgang til sociale aktiviteter og venskaber. Det er vores mål at alle vores tosprogede børn og børn med særlige behov får den sproglige opmærksomhed, de har behov for. Vi udarbejder derfor individuelle handleplaner, ud fra hvilke der tilbydes aktiviteter, som fremmer den sproglige udvikling. Vi sprogvurderer alle 3 årige børn og igen de 5 årige. At børnene tilegner sig aldersvarende sproglige færdigheder fra Toddlerbarn til kommende skolebarn At børnene kan etablere kontakt til andre og kan holde fast i dialogen At børnene kan sætte ord på behov, ønsker og følelser At børnenes nysgerrighed for bogstaver, tal og symboler pirres At børnene erhverver en forståelse for sproget som udtryksform, at sproget kan skabe fortællinger og være en indgang til eventyr og fantasiverden At børnene lærer at bruge sproget i den rette kontekst og får erfaring med gængse normer. Krop og bevægelse I Børnehuset Bækdalen er det vores mål at alle børn udvikler deres kropsbevidsthed og kropskendskab samt oplever glæden ved at bevæge sig. 7

9 Det er vores mål at børnene oplever forståelse for kroppens muligheder/begrænsninger, samt støttes i at udvikle forståelse/respekt for egne og andres kropslige udtryk og reaktioner. Vores mål er ligeledes at børnene får erfaring med kropslig nærhed og med at sætte grænser for sig selv. Vi ønsker at styrke børnenes sundhed, herunder sund kost, hygiejne og motorisk udvikling Kroppen er vores sanselige tilgang til verden. Vi lærer gennem vores relationer og samspil med hinanden ved at kopiere, gentage, spejle og imitere det, vi ser andre gør. Kroppen er et stort sammensat sansesystem. Det er vores sanser (øjne, øre, smags, lugte og føle og kinæstetiske sans), der udgør fundamentet for erfaring, viden, følelser, sociale processer og kommunikation. At børnenes motoriske (fin og grov) udvikling styrkes At børnenes kropsbevidsthed og kropskendskab udvikles At børnenes bevidsthed om sund kost og sunde kostvaner styrkes At børnene tilegner sig viden om god hygiejne Naturen og naturfænomener Naturen er alles fantastiske være-, leve- og lærested. Her får vi mulighed for at opleve helt særlige fænomener, skøre og sjove fund, vi får vitaminer for alle sanser, der fyldes i vore depoter! Naturen gør noget helt særligt ved de fleste af os. Hvem kender ikke til at blive overvældet af forårets komme, vinterens lunefuldheder og sommerens varme? Store som små, kan skovle ind af naturens gratis glæder og oplevelser. Det er også her man kan blive konfronteret med egne styrker, og ligeledes føle sig lille, ydmyg og overvældet. Vores mål er at børnene oplever glæden ved at være i naturen og udvikler forståelse og respekt for natur og miljø både udenfor og indenfor legepladslågen. At børnene bliver udfordret med naturens enorme mangfoldighed og eventyr. At de udvikler forståelse for naturens elementer, jord, ild, luft og vand og får forskellige erfaringer i forbindelse med årstidernes skift. Udeliv på legepladsen Vi er så heldige at have en stor dejlig legeplads med træer, spirende skov, vand, skrænter og bakker, samt højbede til forårets og sommerens blomster og urter. De mindste børn er rigtig gode til at være i nuet og oplever verden, som den ser ud lige foran dem. Vi er derfor af den mening at naturoplevelserne i høj grad kan erhverves lige uden for døren. 8

10 De voksnes engagement og begejstring gives videre til børnene. Børn er fantastiske til at se det store i det små, som vi kan hjælpe med at give videre til fællesskabet. Vi forholder os og overholder de sikkerhedsmæssige forskrifter på legepladsen, men er også i stand til at vise børnene tillid og ansvar ud fra deres forudsætninger. At børnene udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At børnene får erfaringer og kendskab til dyr og planter i nærmiljøet og til naturfænomener. At børnene kender til de fire årstider og årstidens betydning for hvad der sker i naturen i de forskellige perioder. At børnene opnår et fælles ansvar og udvikler respekt for naturen. Kulturelle udtryksformer og værdier I Børnehuset Bækdalen arbejder vi med et særligt fokus på kunst, krop og kreativitet. Arbejdet med at stimulere og understøtte børnenes kreativitet er, udover at tegne, lege med ler eller bygge et tårn af klodser, også en fokuseret indsats i forhold til at løse en opgave, som man måske ikke mestrer fra start, men som man får hjælp til og derved opnår et læringsløft. Barnet mærker en stolthed og en glæde ved dette. Der skal være plads til eksperimenter, at afprøve skøre ideer, hvor børnene selv erfarer, hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan. Kan man f.eks. klippe i vand? Børnenes fantasi og glæden ved selv at kunne fremstille billeder, skulpturer og fortællinger er et af omdrejningspunkterne i vores hverdag. For os er det vigtigt, at vi som individer mærker og sanser verden omkring os og at vi kan udtrykke de fornemmelser, følelser og behov, der rører sig i os. Børnene er en del af Bækdalens kultur og traditioner, som de ligeledes er medskaber af, derved skabes der over tid nye traditioner. At børnene får kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer, som f.eks. sang, musik, teater, litteratur og kunst. At børnene udvikler kreative kompetencer. At børnene ser sig selv som en del af et kulturelt fællesskab. At børnene får kendskab til egen og andre kulturer 9

11 Planlægning, dokumentation og evaluering Arbejdet med planlægning af læreplanstemaerne foregår både i grupperne og på personalemøder, hvor vi i fællesskab byder ind med ideer til det enkelte tema. Vi bruger SMITTE-modellen til planlægning, beskrivelse af dokumentation og igen til evaluering af det enkelte tema. Når vi har afprøvet vores to-årige årshjul i slutningen af 2015, evaluerer vi konceptet. Årshjul Vi arbejder med alle læreplanstemaerne i hverdagen, men derudover arbejder vi med temaerne mere specifikt i et årshjul, hvor vi i 2014 sætter fokus på temaerne: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier I 2015 sættes fokus på de resterende 3 temaer: Sproglig udvikling Natur og naturfænomener Alsidig personlig udvikling Over to år sikrer vi at alle børn får oplevelser, lege og aktiviteter, der tager sit udspring i alle 6 læreplanstemaer. 10