De pædagogiske Læreplaner for. Børnehuset Egegården. i Gentofte Kommune

Transkript

1 De pædagogiske Læreplaner for Børnehuset Egegården i Gentofte Kommune 2010

2 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn og unge Formål 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1

3 Lederens ansvar: Udarbejdelse og offentliggørelse af den pædagogiske læreplan. Forældrebestyrelsen rolle i forhold til den pædagogiske læreplan Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune Visionen for Børn og Forebyggelse 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. I Gentofte Kommune vedtog man i 2004 en Børne- og Unge politik, som derefter danner en overordnet ramme for alle de projekter og arrangementer som igangsættes for børn og unge. De fem værdier er Mangfoldighed, Sunde børn og unge, Ansvar og Medbestemmelse, Alsidig udvikling og Synlige og Tydelige voksne. 1 Børn og Forebyggelse skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge, samt medvirke til at børn og unge med særlige behov og deres familier får de mest optimale tilbud indenfor de fastlagte servicerammer. 2 1 Se også: 2 Se også: Kommune Børn & Forebyggelse Strategikort for Børn & Forebyggelse 2

4 Dagtilbuddets værdier og pædagogiske praksis (obligatorisk) Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske udgangspunkt Børnehuset Egegårdens pædagogik er værdibaseret. Vores værdier er: Anerkendelse, nærvær/nærhed, tillid, rummelighed, åbenhed, respekt, venskaber, pli, tryghed og gensidig omsorg. Værdierne kommer til udtryk i samværet med børnene. Med udgangspunkt i gode sociale relationer lærer vi børnene mange andre kompetencer. Vi lægger vægt på, at det enkelte barn bliver set og hørt i hverdagen. Vi skaber rum og mulighed for, at hvert barn kan udvikle sig individuelt inden for vores værdirammer. En af vore store styrker er, at vi rummer børn fra alle sociale lag og af mange nationaliteter. Egegårdens børn er ude hver dag. Vi bruger naturen meget. Vi har dyrehold: For nuværende dog kun kaniner. Vores legeplads er stor, kuperet og fyldt med gamle træer og buske. Den indbyder til masser af motoriske aktiviteter. Vi prioriterer mange ture i nærområdet i små grupper. Hver dag holder vi samling på alle stuer, her taler vi bl.a. om: vejret, årstiderne, traditioner, venskaber og meget mere. Vi synger, danser, læser bøger m.m. dagligt, og vi bruger meget tid på at forberede børnene på overgangene imellem vuggestue børnehave og børnehave skole. Vores motto: Vi prioriterer knus og kram frem for en forsvunden sutsko, den skal nok dukke op igen, det gør tiden, vi bruger til at lede efter den, ikke. Egegårdens pædagogiske praksis Egegårdens pædagogiske praksis er helhedsorienteret. Den lille sol viser, hvordan vi tænker om vores pædagogiske praksis. Den gule farve i midten er udtryk for den alsidige personlige udvikling. Alle solens stråler har hver sin farve. Farverne symboliserer de forskellige kompetencer, som vi lærer børnene. For at blive et helt menneske er det vigtigt, at alle delene hænger sammen på den rigtige måde. Se nærmere forklaring under punktet dokumentation. Vores aktiviteter er sjældent fokuseret på et enkelt af de 6 temaer i læreplanen. Oftest lærer børnene noget inden for alle 6 temaer på en og samme gang. Når vi f.eks. bager boller, bruger vi flere forskellige kompetencer på én gang. Det samme gælder for flere af dagens aktiviteter. Hvert år har vi et eller to fokuspunkter. Disse bliver behandlet ud fra de forskellige temaer i emneugerne i løbet af året. Dvs. at vi igennem en længere periode arbejder med samme fokus, og belyser emnet ud fra de forskellige vinkler, som læreplanstemaerne indeholder. 3

5 Læreplanens 6 temaer (obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven) Hvordan arbejder dagtilbuddet med læreplanens 6 temaer Den alsidige personlige udvikling (gul) Børnenes alsidige og personlige udvikling handler for os, om at skabe plads og om at støtte det enkelte barn i at blive en selvstændig person. Vi støtter børnene i deres følelsesmæssige udvikling og i deres identitetsudvikling. Vores mål er, at børnene bliver anerkendt, set og hørt, samt at børnene også bliver anerkendende mennesker, som besidder et godt selvværd, så de kan stå ved sig selv og føle: Det er dejligt at være mig. Vi arbejder med, at børnene kender deres egne styrker og svagheder, og at de lærer at vælge til og fra. Vi lærer børnene at blive bevidste om deres egne følelser, så de kan give udtryk for vrede, sorg, glæde, fortvivlelse osv. Vi lærer også børnene at sætte sig ind i de andres følelser, empati, f.eks. ved at sige: Prøv at se, han er ked af det, han græder eller Prøv at se, han er så glad, han smiler. Dette giver børnene en forståelse af andres følelser og bevæggrunde. Alle voksne i Børnehuset Egegården er synlige voksne. Vi ved, at vi er voksne rollemodeller, og vi er bevidste om, hvem vi er. Vi er anerkendende, kan ses og høres og tør træde i karakter. Vi arbejder inden for de roller og normer, der er i det omgivende samfund, med vores forskellige kompetencer og personlige islæt og har som udgangspunkt et positivt livssyn. I Børnehuset Egegården har vi daglige samlinger og børnemøder, hvor alle børn bliver set og hørt. Her kan børnene give og modtage anerkendelse. I vuggestuen igennem sangleg, hvor der synges om det enkelte barn. Børnene er også med til at bestemme, hvad der skal synges, og herigennem ses de, høres de og bliver anerkendt. I børnehaven har alle børn taleret på børnemøderne og kan her give og modtage feed-back fra de andre børn og voksne. Også igennem de daglige tilrettelagte aktiviteter sørger vi for, at alle børn på deres givne alderstrin bliver set og ser sig selv og andre i fælles interaktion. Vi lærer børnene at blive bevidste om, at det, de giver udtryk for, stemmer overens med den følelse, de har, så alle har mulighed for at have et fælles udgangspunkt, og så de kan begå sig i det omgivende samfund. 4

6 De sociale kompetencer (grøn) Børnenes sociale kompetencer handler for os om, at børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til de voksne og børn, de omgås i hverdagen. Det er vigtigt for os, at børnene styrkes i deres sociale kompetencer. Det er vores mål, at de lærer at besidde empati og yde omsorg for hinanden, herigennem at danne nære relationer og styrke venskaber. De skal også lære at samarbejde og deltage i fællesskabet i vores lille samfund i samfundet. I Børnehuset Egegården ser vi hinandens styrker og muligheder frem for begrænsninger. Vi lærer børnene at vente på tur, lytte, modtage kollektive beskeder og udskyde egne behov, når det er relevant. I dagligdagen lærer vi børnene at indgå i lege, hvor de respekterer og accepterer de regler og rammer, der er i en given situation, såsom legeregler, spilleregler, trafikregler og de regler, der omgiver os i samfundet som helhed. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at give alle børn, hver og en, de allerbedste muligheder for fremtiden. Når de starter i vuggesten, går fra vuggestuen til børnehaven og når vi slipper dem til skolen. At de kan begå sig i det omgivende samfund på den bedst mulige måde med de kompetencer, viden og ressourcer, som de nu besidder. 5

7 Den sproglige udvikling (pink) Tilegnelsen af et sprog, sprogforståelse og evnen til kommunikation er nødvendigt for at kunne indgå i f.eks. en leg, og er en forudsætning for at kunne skabe og være en del af en social relation, at opnå selvforståelse og at opbygge et selvværd. Vores mål er, at børnene forstår at bruge sproget konstruktivt og relevant i forhold til de forskellige situationer, som opstår i hverdagen. Vi lægger stor vægt på at planlægge gøremål og aktiviteter, som udfordrer barnets sproglige formåen og understøtter sprogudviklingen og begrebsopfattelsen hos barnet. Det sker f.eks. via sanglege, fagtesange, højtlæsning, rytmik og med rim og remser. Vi sætter ord på alle dagens rutinemæssige gøremål f.eks. ved spisning, skiftning osv. Vi hjælper barnet med at sætte ord på omgivelserne, at udtrykke sig verbalt i forbindelse med konfliktløsning, at udtrykke behov, at beskrive en oplevelse eller en følelse, at gøre sig forståelig, at skabe en dialog og dermed en relation. I forhold til det enkelte barns sprogudvikling er der et tilbud om at sprogteste alle børn, når de er mellem 2.10 og 3.4 år. Vi arbejder med TRAS, som står for Tidlig Registrering Af Sprogudvikling. Den test er ikke blot en sprogvurdering, men har også til formål at vurdere det enkelte barns sociale kompetencer. Børnehuset Egegården har sin egen sproggruppe, som er et tilbud til to-sprogede børn ifølge 4a i folkeskoleloven. Vi tilbyder daglig dansk sprogstimulering. I sproggruppen arbejder vores tosprogpædagog intenst med sprogudvikling og kulturforståelse. 6

8 Krop og bevægelse (orange) Her på Egegården prioriterer vi krop og bevægelse højt. Vi bruger både inde- og udefaciliteterne til at stimulere og udfordre børnenes motorik. Vores målsætning er, at børnene bliver selvhjulpne, opnår kropsbevidsthed samt optimal fin- og grovmotoriske færdigheder. Vi hjælper børnene til at blive selvhjulpne ved at opfordre dem til selv at tage overtøj og sko af og selv at kunne klæde sig af og på. Samtidig arbejder vi også med, at de i f.eks. spisesituationer selv skal kunne hælde op og bruge kniv og gaffel til at spise med. Vi arbejder med børnenes kropsbevidsthed, når de danser, får fodbad og fodmassage, kravler, ruller osv. Et eksempel på, hvorledes vi i vores pædagogiske arbejde dagligt fokuserer på motorik og sprog: I børnehaven kan vi i kælderen lave fantasirejser, hvor børnene leger dyr - nu er vi slanger, hvad gør en slange? Alle børnene kryber hen over gulvet og får lavet krydsbevægelser, som er så vigtige for at stimulere bl.a. sproget Vi ved, at krop og bevægelse er tæt forbundet med sprogudviklingen. Børnehavebørnene laver også små teaterstykker, de læser f.eks. De 3 bukkebruse. Derefter overfører de den abstrakte fortælling, bruger rekvisitter i kælderen til at bygge historien op omkring og udlever den. Her bruges både sproget, kroppen og de sociale kompetencer. Vores legeplads er udformet på en måde, at børnene får brugt deres krop og får stimuleret grovmotorikken. Eksempelvis er der flere forskellige slags underlag og niveauer, som udfordrer barnet og styrker barnets kropsbevidsthed. Både i vuggestuen og børnehaven maler og tegner vi for at styrke finmotorikken og stimulere sanserne. At holde på en pensel handler også om kropsbevidsthed samt om øje-hånd koordination og er første skridt på vejen til at kunne holde på en blyant og skrive. Vi lægger også vægt på at planlægge aktiviteter i løbet af dagen, som er aldersopdelt, hvor børnene får udfordret deres motorik. Det kan være, når vi f.eks. går ned i kælderen og har rytmik, laver forhindringsbane, tumler eller laver fodbad og fodmassage. Eller når vi tegner, maler, leger med modellervoks eller trylledej, perleplader, puslespil, legoklodser, laver fagtesange, og når børnene klæder sig af og på. 7

9 Naturen og naturfænomener (brun) På Egegården har vi meget fokus på naturen og ønsker at integrere natur og naturoplevelser i hverdagens aktiviteter, samt at fremme børnenes forståelse/opfattelse af naturen gennem tilrettelagte aktiviteter og ture. Naturen giver barnet mulighed for at se, lugte, smage, høre og føle på omgivelserne, hvilket fremmer barnets nysgerrighed, iagttagelsesevne, koncentrationsevne, indlevelsesevne og sansemotorik. Når vi er ude i naturen, bruger vi kroppen og alle vore sanser. Det giver god motion og sjove sanseoplevelser at løbe i skoven eller på en stor græsplæne, at klatre op af en skråning og prøve at holde balancen på sten og træstammer. Institutionens egen legeplads giver en god mulighed for at opleve naturen i hverdagen. Blandingen af legeplads, træer, krat, buske, pilehegn, frugttræer og græsplæne gør, at børnene bruger naturmaterialer i legen. På legepladsen finder vi snegle, regnorme, sommerfugle, larver, biller, bænkebiddere osv. De voksne lærer børnene at røre / håndtere dyrene på en måde, så børnenes nysgerrighed bliver stillet, og de får brugt deres sanser, samtidig med at de lærer at respektere dyrene. Vores udflytterdel Mosefundet ligger også i et naturskønt område og her har vi vores kaniner, som man kan komme tæt på, og som indgår naturligt i det daglige liv i Mosefundet. Vi har endvidere et naturskønt og grønt nærmiljø, Nymosen, Gammelmosen, Gentofte Sø, Marienbjerg Kirkegård samt plænerne ved Vangede Huse. Områder der giver rig mulighed for at tage på mange ture og besøge forskellige naturtyper. På vores ture ud i nærmiljøet, fortæller vi om, hvad vi møder. Hvad hedder træerne og buskene? Hvilke blomster ser vi? Hvad hedder fuglene? Vi hjælper børnene med at finde de interessante ting og forsøger at videregive en naturlig nysgerrighed for det, vi ser rundt om os. Årets gang giver god mulighed for at opleve forskellige naturfænomener. Sne, frost og kulde om vinteren, regn, blæst og mudder om foråret og i efteråret, samt varme og sol om sommeren. Gennem vores ude-aktiviteter kommer vi i kontakt med de forskellige elementer og bruger dem aktivt i legen. Vores mål i forhold til naturen er: At børnene udvikler respekt og forståelse for naturen. At børnene lærer naturen og sig selv at kende gennem brug af sanser og oplevelser. At bruge de muligheder, der er i nærområdet og i Mosefundet. At børnene udvikler en naturlig glæde og nysgerrighed for naturen. 8

10 Kulturelle udtryksformer og værdier (blå) Vi lever i et multikulturelt samfund, og som pædagoger har vi et ansvar for at formidle dette og give børnene en forståelse for at verden og vi alle er forskellige. Vi skelner mellem den æstetiske og den etiske kultur. Den æstetiske kultur og kreative udtryksformer. Vi tilrettelægger dagligt aktiviteterne således, at barnet bliver præsenteret for en lang række æstetiske indtryk via kulturelle oplevelser. F.eks. ved besøg på Frilandsmuseet, Nationalmuseet, Zoologisk museum, bus og togture mv. Via disse oplevelser, og ved at give børnene mulighed for at benytte forskellige kulturelle, opnår barnet en større forståelse for sig selv og sin omverden. Ved at arbejde med eksempelvis: gips, male, synge, danse, spille teater osv., tilegner barnet sig en forståelse for æstetisk kultur. Den etiske kultur omhandler de normer, traditioner og værdier som vores samfund er bygget op omkring. At tale med respekt for hinanden, at være hjælpsomme, at sidde pænt ved bordet og at vente på hinanden, er alle eksempler på situationer hvorpå vi omgås hinanden, og dermed en tilegnelse af den etiske kultur på stedet. Samtidig er det vigtigt, at vi som pædagoger har øje for og er bevidste om, at mange af institutionens børn kommer fra kulturer, hvor man gør tingene på en anden måde. Dette indebærer, at vi i det daglige taler med børnene om, hvor de eller deres forældre oprindeligt kommer fra, hvor forskellige vi er og hvor mange forskellige måder der er at gøre tingene på. At der ikke er rigtige eller forkerte rutiner og traditioner. De er bare forskellige. Afholdelsen af årstidsbestemte traditioner såsom; fastelavn, jul og påske er en måde at formidle dansk kultur på og sammen med de interne traditioner i huset som f.eks. den årlige bondegårdstur, er disse med til at samle hele huset på tværs af aldersgrupperne. Traditioner skaber fælles oplevelser og samhørighed. Ved at holde dem i hævd, er vi med til at formidle danske kulturnormer og værdier. Vi giver børnene en større forståelse for og indsigt i det samfund de lever i. 9

11 Fælles fokusområder (obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven) Forebyggende arbejde Sårbare Børn. Som institution har vi et særligt ansvar i forhold til sårbare børn. Vi har ifølge lovgivningen skærpet pligt til at underrette de sociale myndigheder, når vi oplever, at et barn lever under uhensigtsmæssige vilkår som bringer dets udvikling og trivsel i fare. Dette gælder både de mest basale behov og også de følelsesmæssige behov. Egegårdens personale bliver løbende tilbudt kurser, der er med til at uddanne og skabe evnen til den skærpede opmærksomhed i forhold til disse særligt udsatte børn. I det helt almindelige daglige liv udsættes vi alle for større og mindre kriser, og nogen gange oplever vi, at børnene er dem, der måske ikke helt bliver set og hørt, når deres nærmeste voksne går og bokser med noget. Her har vi som institution et særligt ansvar for at gøre opmærksom på, når det enkelte barn mistrives som følge af en opstået krise i familien eller i familiens nære netværk, såfremt vi oplever, at familien ikke selv er opmærksom på barnets reaktioner. Med udgangspunkt i tidlig forebyggelse har Egegården en uformel skabelon til fremgangsmåden i forhold til et barns mistrivsel, som er opbygget af 3 trin. Første trin: Inddrag forældrene og hav åben dialog omkring de bekymringer, der måtte være vedrørende et barn. Udarbejd i samarbejde med forældrene en plan for, hvordan institutionen kan støtte forældrene og barnet, og for hvordan forældrene kan arbejde med udfordringen hjemme og i samarbejde med institutionen. Andet trin: Vedbliver barnet med at mistrives finder institutionen i samarbejde med forældrene frem til hvilke andre fagpersoner, det kan være relevant at inddrage, og der bliver lavet en beskrivelse af barnets udfordringer, som sendes til pædagogisk konsulent sammen med en ansøgning om timer til særlig støtte for at skabe positiv udvikling for barnet. Tredje trin: Hvis samarbejdet med forældrene ikke er konstruktivt, og barnets udvikling og trivsel er i direkte fare, underretter institutionen socialforvaltningen om omsorgssvigt, og socialforvaltningen tager så de nødvendige skridt i forhold til servicelovens paragraffer. De fleste kriser, en familie oplever, som direkte påvirker barnet, kan løses i tæt samarbejde mellem forældre og institution uden inddragelse af andre fagpersoner. På Egegården har vi som udgangspunkt den holdning, at forældrene er eksperter på deres egne børn, vi er det på børns udvikling generelt. 10

12 Dokumentation Dokumentation Vi har valgt at dokumentere hverdagen, institutionens traditioner samt de projekter / temauger, vi har i årets løb. Vi bruger følgende metoder: logbøger, billeder, diasshow, tegninger, andre ting som børnene selv har lavet, nyhedsbreve, Tras-skemaer og Egegårdens udviklingsskemaer ved overgange fra vuggestuen til børnehave samt fra børnehave til skole. Når vi skriver i logbøgerne, farvemærker vi de forskellige afsnit så forældrene kan se hvilke kompetencer vi har arbejde med i dag. Personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur Kultur Personalet arbejder bevidst med dokumentation. Vi har oparbejdet en kultur, hvor vi er rigtig gode til at dokumentere hverdagen. Vi har indført særskilte pædagogmøder, hvor vi vil give sparring til hinanden, diskutere pædagogiske tiltag, udfordringer samt tydeliggøre vores refleksioner over det pædagogiske arbejde m.m. Dette vil gøre, at vores dokumentation vil blive mere pædagogisk fagligt funderet. Børnehavebørnene er ofte inddraget i dokumentationen. De tegner ofte billeder af det, de har oplevet, og kommer med deres egne fortolkninger af deres oplevelser. De bringer også ting med hjem fra ture. Forældrene har hver dag mulighed for at læse logbogen som er i fællesrummene. Her er også computere, der viser billeder af dagens forløb. I alle afdelinger er der whiteboardtavler og opslagstavler, hvor vi i overskrifter formidler dagens begivenheder m.m. Evaluering Denne læreplan er udarbejdet i efteråret 2009 og revideret grundigt i foråret Vi blev opnormeret i januar 2010 og har derfor ansat flere nye medarbejdere i det sidste ½ år. De nye medarbejdere har været meget aktive i arbejdet med til at revidere læreplanen, for at lære den at kende og for at kunne få ejerskab til den. 11

13 Dagtilbuddets særlige fokusområder (ikke obligatorisk) Det er op til den enkelte institution om de ønsker at have et særligt fokusområde Beskriv dagtilbuddets mål for arbejdet med egne særlige fokusområder Beskriv relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene 12