BILLUND KOMMUNE BØRNEHUSET ANDEDAMMEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 BILLUND KOMMUNE BØRNEHUSET ANDEDAMMEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Vision Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 8 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 11 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål og tegn Tiltag 12 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål og tegn Tiltag 15 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål og tegn Tiltag 16 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål og tegn Tiltag 18 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng Mål og tegn Tiltag 20 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 22 2

3 9.1 Sammenhæng Mål og tegn Tiltag ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Refleksion AFSLUTNING 25 3

4 1 Indledning Kære Læser Dette er Børnehuset Andedammen pædagogiske læreplan. Den er udarbejdet i et samarbejde mellem dagtilbudslederne og børne- og kulturforvaltningen i Billund kommune. Formålet med dette samarbejde har været at udvikle en fælles pædagogisk læreplan på almen området. En pædagogisk læreplan der bygger på den nyeste viden om børns læring og udvikling og som understøtter en pædagogisk praksis med fokus på progression i børnenes læring og udvikling. Institutionens ledelse sætter i samarbejde med forældrebestyrelsen mål for den kommende 2 årige periode og den pædagogiske læreplan beskriver, hvordan vi opfylder målene, samt hvordan vi undervejs vil sikre, at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. Derudover indeholder den pædagogiske læreplan dagtilbuddets strategi og handleplaner for arbejdet med Billund Kommunes øvrige indsatsområder: Politik for udviklende fællesskaber Børn og digitale medier Science strategien. Rigtig god læselyst. Illustration Vision Vorbasse Skole og Børnehuset Andedammen er fællesinstitutionen i Børnenes Landsby, hvor alle har de bedste betingelser for at trives optimalt og lære i udviklende fællesskaber. 4

5 Vi sætter læring i centrum og samarbejder om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes/de unges liv ud fra en fælles forståelse af vores pædagogiske værdier. I inspirerende læringsmiljøer, hvor lokalsamfundets resurser inddrages i stort omfang, tilgodeses det enkelte barns styrker og interesser gennem mange måder at lære på. Børn og unge i fællesinstitutionen udvikler sig til at blive kompetente, robuste og i stand til at imødekomme og mestre krav og udfordringer i en globaliseret verden. 1.2 Dagtilbuddets værdier Institutionens værdigrundlag: Vi arbejder med: Anerkendende relationer og positiv tilgang. Feedback kultur Børnenes forståelse for ansvarlighed og medbestemmelse. Tankegangen indenfor De mange intelligenser koblet sammen med læreplanstemaerne. At skabe læringsmiljøer der tilgodeser barnets muligheder for læring indenfor de 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og natur fænomener Kulturelle udtryksformer og værdier. For at vi kan udmønte vores værdigrundlag i praksis, kræver det at de voksne der samarbejder om børnene, har fælles forståelse af værdigrundlaget og arbejder efter dette. 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi inkluderer børn med særlige behov og udarbejder en handleplan for det enkelte barn, for at understøtte udviklingen. 2. Princip: Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og sikrer derved barnets optimale udvikling. Vi arbejder anerkende og giver børnene mulighed for medbestemmelse. 3. Princip: Vi støtter børnene i at indgå i positive sociale relationer og forstå/acceptere spilleregler for at kunne trives sammen. 4. Princip: Vi arbejder med barnets talesprog, skriftsprog kropssprog og billedsprog gennem dialog og leg. 5. Princip: Vi understøtter barnets motoriske udvikling, ved at indrette læringsmiljøet inde og ude,så det opfordrer til motoriske udfoldelser 6. Princip: Vi lærer børnene at færdes i og passe på naturen, at undres og glædes over årets gang. 7. Princip: Vi giver børnene mulighed for at udtrykke sig kreativt og være en del af kulturelle oplevelser. Samt giver dem en forståelse for traditioner. 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse At lære knytter sig til begreberne: At kunne noget man ikke kunne før 5

6 At forstå noget man ikke forstod før At vide noget man ikke vidste før At ændre holdning/adfærd, forholde sig anderledes og på en anden måde end man gjorde før. At blive opmærksom på og interesseret i noget man ikke var før At indse noget, man ikke forstod før At se, høre eller mærke noget man ikke har set, hørt eller mærket før. Læring handler om dannelse, udvikling og forandring. Det er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. Hvert barn skal have mulighed for at udvikle sig som en unik person, der er forskellig fra andre. Samtidig skal barnet lære at følge visse sociale spilleregler, så det kan fungere sammen med andre. Børns læring handler om det enkelte barns forudsætninger, behov og interesser, men også om hele børnegruppen, da barnets udvikling sker i de sociale fællesskaber og relationer Med inspiration fra Vygotsky arbejder vi med barnets to udviklingsniveauer, ud fra zonen for nærmeste udvikling. Det aktuelle udviklingsniveau de færdigheder, som barnet mestrer, og klarer som selvstændig problemløsning. Det potentielle udviklingsniveau problemer som barnet bliver i stand til at løse, hvis det får hjælp til det. Barnets problemløsning sker under voksen vejledning eller i samarbejde med mere erfarne jævnaldrende. Legen er barnets dominerende virksomhed og centralt i barnets læreprocesser. I legen indgår barnet i kommunikation og samvær med andre; skaber relationer til andre og gør sig erfaringer med fx normer og sociale adfærdsregler i et forhandlingsfelt og dermed udvikler legekompetencer. Leg kan ikke planlægges og igangsættes med læring som mål; leg har kvalitet i sig selv og indebærer altid læring. Børn lærer på forskellige måder og i forskellige situationer. Den voksnes formidling, glæde, begejstring og engagement har stor betydning for et mangfoldigt og udviklende læringsmiljø. Den voksnes rolle afhænger af læringsrummet: Det voksenstyrede læringsrum, hvor den voksne som rollemodel, viser vejen og går foran. Det barnestyrede læringsrum, hvor den voksne går bagved og støtter. Det fælles læringsrum, hvor den voksne går ved siden af og er en aktiv del af barnets læringsproces. Læringsrummet er konteksbestemt og afpasset det enkelte barns og børnegruppens læringsbehov. Illustration 2 6

7 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål De overordnede læringsmål rækker frem mod måden at arbejde med de 6 læreplanstemaer i den pædagogiske praksis i dagtilbud i Billund Kommune Målet er -at læringsmiljøet understøtter barnets leg, læring og kreativitet -at børnene udvikler deres selvværd og selvstændighed -at børnene kan indgå i sociale relationer og har venner -at børnene kan indgå i forpligtende fællesskaber -at børnene får erfaringer og forståelse med demokratiske processer -at børnene udvikler fysisk og psykisk robusthed 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Vi arbejder overordnet ud fra de samme læringsmål for hele børnegruppen. Vi vælger metoder og aktiviteter der understøtter det enkelte barns trivsel, udvikling og læring og børnegruppen generelt. Vi er særligt opmærksomme på, at børn med særlige behov udvikler sig og lærer så meget, som det er muligt. Barnet skal have mulighed for at opleve sig som ligeværdig medspiller i de udviklende fællesskaber i dagtilbuddet, dvs. at barnet: har ret til en plads i institutionen oplever, at mangfoldighed er værdifuld oplever sig værdsat møder nyskabende og udviklende læringsmiljøer oplever at læring tager udgangspunkt i barnets styrker Dagtilbuddets læringsmiljø udgør en væsentlig betingelse for det enkelte barns inklusionsmuligheder. Børns muligheder for inklusion afhænger af fællesskabets måde at fungere på. Vi arbejder for udvikling af fællesskaber, der er præget af gode relationer, positive samspilsmønstre og anerkendende kommunikation. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Det er vigtigt for os, at alle børn trives og har de bedste udviklingsbetingelser. Vores børn er inddelt i grupper, hvor der er tilknyttet pædagogisk personale, som er ansvarlig for gruppen. Vores fokus er, at skabe et udviklende miljø, hvor det enkelte barn trives. Dette gør vi bl.a. ved at arbejde med forskellige metoder, der fremmer inklusion i børnegruppen. Vi benytter LP modellen, Marte Meo og SMTTE modellen som redskaber til udvikling og refleksion over den pædagogiske praksis. Når vi iagttager et barn i vanskeligheder drøftes bekymringer med forældrene, da vi ser forældrene som den vigtigste ressource. Ved behov inddrager vi eksterne ressourcepersoner som konsulenter i forhold til udvikling af den 7

8 pædagogiske praksis: Vi samarbejder med PPR (Psykologisk pædagogisk rådgivning), Familieafdelingen og Sundhedsplejen, der består af: psykologer, specialpædagoger, talehørekonsulent, sprogpædagoger, familie vejledere, fysioterapeut, socialrådgivere, sundhedsplejersker og integrationsmedarbejdere. Vi samarbejder i det tværfaglige distriktsteam der er sammensat af skoleleder, dagtilbudsleder, SFO leder, dagplejepædagog, sundhedsplejerske, psykolog og socialrådgiver. Ved sagsmøder deltager desuden forældre og relevante personer fra det private netværk. Vi udarbejder handleplaner i forhold til det enkelte barn eller gruppen. 2.4 Sprogindsatsen Der er i dag et stort fokus på børns muligheder for udvikling af sprog. Sproget har stor betydning for barnets almene trivsel og udvikling, da sproget spiller en stor rolle i forhold til barnets muligheder for at udtrykke sine følelser og behov, samt muligheder for at kommunikere og være en del af et fællesskab. Dagtilbudslovens 11 beskriver kommunens ansvar for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Billund Kommune anvender sprogvurderingsmaterialet til 3- og 5-årige fra Rambøll, Hjernen og hjertet. Sprogvurderingen giver viden om børns sproglige udvikling inden for fire sproglige dimensioner; talesproglige kompetencer, lydlig opmærksomhed, generelle sproglige kompetencer og kommunikative kompetencer. Sprogvurderingen laves i et tæt samarbejde med forældrene, og er der behov for sprogstimulering udarbejdes der handleplaner. Der er i dagtilbuddene uddannet 25 sprogpædagoger via det landsdækkende program Sprogpakken fra Servicestyrelsen. Talehørekonsulenterne fra PPR kan ved behov tilbyde vejledning og rådgivning til forældre og personale samt sprogstimulering til børn. Sproghelikopteren i PPR tilbyder personalet faglig sparring på det generelle sproglige læringsmiljø. Sproghelikopteren besøger de enkelte dagtilbud i korte perioder ca. 1 gang årligt. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Metoden er beskrevne proceduerer, der klart viser hvem der skal agere på forskellige tidspunkter. eks. hvem der indkalder til overleveringsmøde fra børnehave til skole. Hvornår de forskellige besøg skal foregå og hvem der skal deltage i møder m.m. 8

9 Illustration 3 9

10 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Vi har 62 Børnehavebørn, 12 vuggestuebørn og 20 dagplejebørn. Vi har en velfungerende børnegruppe og et godt forældre samarbejde. Vi arbejder aldersopdelt og der er en rimelig sprædning med 19 børn i den ældste gruppe, 24 i den mellemste og der vil ved årets udgang være 24 i den yngste gruppe. Der er enkelte børn vi har sproglig støtte til og enkelte der er særlig fokus på omkring motorik. Medarbejdergruppen består af 12 pædagoger og 2 medhjælpere og 2 studerende. Alderspredningen er fra 23 år til 67, alle kvinder. Medarbejdergruppen er stærke fagligt og arbejder konsekvent med de redskaber og pædagogiske metoder vi har valgt at ville arbejde med. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 15,0% - Alsidig personlig udvikling 15,0% - Sociale kompetencer 15,0% - Sproglig udvikling 20,0% - Krop og bevægelse 15,0% - Naturen og naturfænomener 20,0% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% Vi har erfaret at næsten uanset hvilken aktivitet vi laver med børnene, er vi omkring dele af de enkelte læreplanstemaer. Vi bruger SMTTE-modellen til planlægning og evaluering. 10

11 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Barnets bog, Børneinterview, Foto, Iagttaggelser/observationer, Lydoptagelser, Læringshistorier, Praksisfortællinger SMTTE modellen Barnets Arkiv Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Brugertilfredshedsundersøgelser, Kompetencehjul, Læringshistorier, Relationsskema, SMTTE Børn med særlige behov, handleplaner Illustration Refleksion Vi vil på baggrund af vores evaluering, løbende justere den pædagogiske praksis, så det afspejler børnegruppens behov bedst muligt. Vi vil ligeledes anvende evalueringsresultaterne til refleksion over egen praksis og til udvikling af vores pædagogiske kompetencer. 11

12 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: hvem er jeg og hvad kan jeg?. det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i person-ligheden og ses, når barnet bruger sin intuition, og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser. 4.2 Mål og tegn Barnet på vej til 3 år At have indlevelse i andre smiler, når andre smiler trøster dem, som er kede af det og smiler, når andre er glade kalder på andre for, at de kan se, høre eller være med At handle selvstændigt uopfordret spørger til andre uopfordret udtrykker, hvad det vil og kan uopfordret hjælper og støtter andre At være psykisk robust bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt viser med krop og sprog, hvad det vil kan trøstes og falde til ro Barnet på vej til 6 år At have indlevelse i andre udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger udsætter egne behov til fordel for andres og tilbyder andre sin hjælp opfordrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab At tage vare på egen personlig integritet fortæller, hvad det vil være med til og ikke med til kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt argumenterer for at blive lyttet til og forstået At være psykisk robust viser mod ved at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem håndterer andre børns udfordringer og afvisninger 12

13 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Følge og bygge videre på barnets initiativer 2. Tiltag: Sætte ord på og anerkende barnets følelser og behov 3. Tiltag: Arbejde med fri for mobberi. 4. Tiltag: Anerkende og møde barnet, hvor det er i sin udvikling. 5. Tiltag: Støtter barnet i hvordan man siger til og fra.. 13

14 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker. 5.2 Mål og tegn Barnet på vej til 3 år At etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil deltage hjælper, opsøger, roser, efterligner, trøster og taler om bestemte børn gentagne gange At indgå i fællesskabets sociale spilleregler udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil fortæller andre, hvad de må og ikke må At kommunikere med følelser fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-af-det-hed, vrede eller angst med tale- og kropssprog giver respons på ængstelse og glæde viser insisterende, hvad det har lyst til Barnet på vej til 6 år At etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet 'ven' hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber At indgå i samspil med andre snakker med andre om sine tanker og følelser lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler udtrykker tolerance og accept over for andre At handle i sociale fællesskaber samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromisser fortæller om, at aftaler, regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet 14

15 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Barnet oplever sig accepteret og medinddraget i fællesskabet 2. Tiltag: Opfordre barnet til at hjælpe andre og spørge andre om hjælp 3. Tiltag: Arbejde på at kunne vente på tur, dele med andre, låne ud til andre 4. Tiltag: Give barnet redskaber til at løse konflikter 5. Tiltag: Arbejde med fri for mobberi. 15

16 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde. 6.2 Mål og tegn Barnet på vej til 3 år At etablere sproglig kontakt søger øjenkontakt og siger noget tager initiativ til at snakke med andre snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt At kommunikere med sin omverden anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre giver respons på det, som andre siger og gør fortæller om sine oplevelser At forstå sprogets regler siger sætninger med mindst 3-4 ord skriver sit 'navn' - leger, at det skriver bruger sproglig korrekte endelser Barnet på vej til 6 år At forstå og bruge sproget situations-uafhængigt svarer meningsfuldt på spørgsmål om 'hvordan', 'hvorfor', 'hvem' og 'hvad' genfortæller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted siger lange komplekse sætninger med 'fordi' og 'som' At kommunikere med sin omverden fortæller sine oplevelser sammenhængende håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget snakker om og kan benytte forskellige teknologier At eksperimentere med skriftsproget benytter ord, tal og bogstaver i leg tolker, hvad logoer og skilte symboliserer genkender de fleste bogstaver og skriver enkelte ord 16

17 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Børnegruppen generelt: Sætte ord på egne og børnenes handlinger, følelser og behov 2. Tiltag: Møde barnet sprogligt hvor det er 3. Tiltag: Skabe rum og tid til dialog med barnet 4. Tiltag: Være nærværende, kommunikere, tale og lytte. 5. Tiltag: Støtter børnene i deres lege, forklare om andres kropssprog, følelser og talesprog. 17

18 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. 7.2 Mål og tegn Barnet på vej til 3 år At være selvhjulpen i hverdagen klarer af-og påklædning vasker hænder og hjælper til med at børste tænder tager initiativ til at gå på toilet At være kropsbevidst bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne efterligner andres bevægelser med kroppen At være rutineret med sine grundbevægelser går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster, griber sikkert balancerer på ét ben og skifter mellem højre og venstre ben cykler, løber eller går over en længere distance uden af give op Barnet på vej til 6 år At være selvhjulpen i hverdagen klarer af-og påklædning samt toiletbesøg tager passende tøj på i forhold til årstiden og vejret hjælper til med praktiske gøremål At være kropsbevidst handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige udfordringer beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-det-hed fortæller om og beskriver sin krop og alle sine sanser At mestre koordinering af grundbevægelserne mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Børnegruppen generelt: Give barnet mulighed for fysiske udfoldelser, teater, boldspil, sanglege m.m. 18

19 2. Tiltag: Ikke at gøre noget for barnet som det selv kan. 3. Tiltag: Tage barnet med i hallen, svømmehallen, skoven, på legepladser m.m. 4. Tiltag: Lader børnene eksperimentere med det vi har i rummene og på legepladsen. 5. Tiltag: Laver sanseoplevelser i forhold til ild, vand, jord og luft. 19

20 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Ved at sanse og at være i naturen erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer 8.2 Mål og tegn Barnet på vej til 3 år At have glæde ved oplevelser i naturen løber, hopper, ler og snakker i og om naturen udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr bygger og leger med naturmaterialer At have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen kigger i bøger om dyr og planter og snakker om, hvad det ser viser med sin adfærd respekt for dyr og planter sætter navne eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener At være nysgerrig over for naturen og dens fænomener flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd spørger til regn, sne ild, sol, måne og stjerner spørger til dyrenes boliger og til, hvad de spiser Barnet på vej til 6 år At eksperimentere med naturens materialer afprøver og udvider sine grænser afprøver, hvad naturens materialer kan anvendes og holde til omtaler og benytter kategorier som vægt, form, længde og antal, når barnet undersøger og reflekterer over naturens materialer At have indsigt i dyrs og planters livsbetingelser undersøger og spørger til dyrs og planters livsbetingelser fortæller om dyrs levesteder og levemåder fortæller om tegn på døgnets og årstidernes skiften At efterleve adfærdsreglerne i naturen rydder op, fjerner affald og passer på dyrs og planters liv og betingelser spørger til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden tilpasser sin adfærd efter fælgende regler og normer 8.3 Tiltag 20

21 1. Tiltag: Børnegruppen generelt: Give tid og rum til fordybelse og motivere barnet til at udforske naturen 2. Tiltag: At udstråle engagement og glæde ved at være i naturen. 3. Tiltag: Hvert år har vi Grønnespire uger. 4. Tiltag: Lærer gode vaner i naturen 5. Tiltag: Bruger Drivhuset, skoven og nærmiljøet. 21

22 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Børnegruppen generelt: Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, fx rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. De leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert?. De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryks-former og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. 9.2 Mål og tegn Barnet på vej til 3 år At være kreativ eksperimenterer med materialer finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne på undersøger det, som er anderledes At være opmærksom på egen kultur leger med oplevelser fra de nære omgivelser klæder sig ud og leger at være en anden kigger fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd At deltage i kulturelle fællesskaber er aktiv med krop og sprog i dramalege udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil deltager i sanglege og sange med mimik og fagter Barnet på vej til 6 år At være kreativ deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer fortæller om følelser og ideer, som udeløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse At forstå egen og andres kulturer leger rolle- og andre børnelege fortæller om forskellige kulturer og traditioner begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter At forstå etiske og moralske emner og dilemmaer begrunder med ord og viser med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer spørger og reflekterer over livet og døden i tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem 22

23 sandhed og løgn 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Børnegruppen generelt: Tager på ture ud af huset 2. Tiltag: Lade børnene deltage i dagligdags aktiviteter som borddækning, oprydning, feje og tørre borde af 3. Tiltag: Bearbejde oplevelser og lave dokumentation 4. Tiltag: Bruge bøger i samværet med børnene, spiller t5eater med og for børnene. 5. Tiltag: Vi bruger PC, Ipad, cd afspiller og diverse digitale redskaber/legeøj i vores pædagogiske arbejde. Illustration 5 23

24 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Inklusionsstrategi for Børnehuset Andedammen Sammenhæng: Udmøntning af den kommunale Politik for udviklende fællesskaber til en lokal institutions strategi for arbejdet med inklusion. Mål: Barnet/den unge oplever sig som ligeværdig medspiller i udviklende fællesskaber: Dvs. at barnet/den unge: Har ret til en plads i institutionen. Oplever, at mangfoldighed er værdifuld. Oplever sig værdsat. Møder nyskabende og udviklende læringsmiljøer. Oplever at læring tager udgangspunkt i barnets/den unges styrker. Tiltag: Primærpædagogerne udarbejder relationsblomst på alle børn. Vi samarbejder med PPR hvor der er behov, for at give den bedste støtte til barnet. Vi udarbejder LP-model hvis vi ser et barn i vanskeligheder. Vi tilrettelægger vores pædagogiske praksis, så alle børn tilgodeses. Vi udarbejder handleplaner hvis et barn kræver specielle foranstaltninger. Vi arbejder tæt sammen med forældrene omkring det enkelte barns udvikling Refleksion se Tegn: Primærpædagogerne har overblik over barnets relationer. Alle børn har legekammerater Alle børn er en del af fællesskabet. Der foregår aktiviteter der inkluderer alle børn. Evaluering: Viser relationsblomsten at alle børn har relationer? Er der aktiviteter der er bedre til at sikre inklusion end andre? Hvilke erfaringer kan vi bygge videre på? Hvilken læring har de voksne fået? 24

25 11 AFSLUTNING Vi vil arbejde med Børnehuset Andedammens Sciencestrategi Mål: At stimulere børn og unges nysgerrighed for naturvidenskabelige sammenhænge og fænomener fra dagtilbud gennem skole til ungdomsuddannelse At styrke børn og unges læring inden for det naturvidenskabelige område. At styrke børnenes viden om og brug af digitale medier Tiltag: Der arbejdes i hverdagen med eksperimenterende læringsmiljøer, som udvikler fantasi, innovation og nysgerrighed. De voksnes tiltag er afgørende for om læringsmiljøet opleves eksperimenterende. De voksne skal være nysgerrige på børnenes intentioner. Indrette læringsmiljøet så det inspirere til at eksperimenterende. Inddrage digitale medier i dagligdagen. Indkøb af materialer og digitale medier. Børn og medier tema uge (2014). De næste 2 år vil vi hvert år afholde Der udarbejdes SMTTE over forløbet. lignende tema. Hvert forår afvikles et Grønne spirer forløb, der udarbejdes en SMTTE over forløbet. 25

26 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1