NOTAT. Driftsaftaleopfølgningen på sygehusområdet pr. 31. maj Den overordnede driftsudfordring for sygehusvæsenet

Transkript

1 NOTAT Driftsaftaleopfølgningen på sygehusområdet pr. 31. maj 2010 Dato: 3. maj 2011 Sagsnummer: I dette notat gives en samlet status på driftssituationen for de tre sygehuse. Statussen er opdelt i to dele. Først en status på driftsudfordringen for sygehusene set i lyset af de store besparelser sygehusene skal gennemføre. I tilknytning hertil påbegyndes en række strukturændringer som følge af sygehus- og specialeplan. Endelig forberedes akkreditering af sygehusene i 2011, hvor der i 2010 i perioden fra juli til december gennemføres selvevaluering og interne surveys. Koncern Økonomi Alléen Sorø Tlf.: xx xx xx xx afdeling@ .dk For psykiatrien indførtes undersøgelses- og behandlingsrettigheder for voksenpsykiatrien pr. 1. januar 2010, som har betydning for driftssituationen. Derefter følger en status på de enkelte delelementer i sygehusenes driftsaftaler. Der indledes med en udvidet status på målopfyldelsen på de nye akutafdelinger. 1 Den overordnede driftsudfordring for sygehusvæsenet I denne del gives en status på den driftsudfordring de tre sygehuse står overfor og som har indflydelse på deres muligheder for at realisere målene i driftsaftalen. De overordnede rammer for driftsaftalen 2010 er: Aktivitet i forbindelse med økonomiaftalen for 2011 er aktivitetskravet ændret til en vækst på 1,4% i 2010 og 3,0% i 2011, i alt 4,4% i forhold til Tidligere var forudsat en aktivitetsvækst i 2010 på 3,5% i forhold til Aktivitetskravet for egne sygehuse på 3,5% fastholdes dog i 2010 for at undgå unødig afløb til privathospitaler og udenregionale hospitaler. Økonomi budgetoverholdelse, herunder implementeringen af handlingsplan for balance Kvalitet målopfyldelse på alle centralt og lokalt fastsatte kvalitets- og servicemål Siden udarbejdelsen af budget 2010 og de tilhørende driftsaftaler er der vedtaget en handlingsplan for balance i driftsøkonomien, Side 1

2 som øger fokus på budgetoverholdelse og optimering af driften. Den nye sygehusplan og udmøntningen af specialeudmeldingerne fra Sundhedsstyrelsen, giver sygehusene en yderligere driftsudfordring og mulighed for at få optimeret patientforløb og arbejdstilrettelæggelsen på de enkelte afdelinger og imellem disse. På psykiatriområdet ændredes de overordnede styringsmæssige rammer ved indførelse af behandlingsrettigheder i voksenpsykiatrien med virkning fra 1. januar 2010, hvorved psykiatriområdet bliver mere og mere efterspørgselsstyret. Der er tidligere indført rettigheder for børne- og unge til både undersøgelse og behandling inden for 2. måneder. På det somatiske område er der fortsat en behandlingsgaranti på 1. måned (det udvidede frie valg). I 2010 intensiveres arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel. Som nævnt gennemfører sygehusene i perioden juli til december 2010 selvevaluering og interne surveys som forberedelse til den kommende eksterne vurdering. Denne planlægges i juni 2011 for de somatiske sygehuse og september for Psykiatrien. Håndteringen af opfølgningen på service- og kvalitetsmål i driftsaftalerne følger systematikken i DDKM og indgår derfor også som et led i forberedelsen af den kommende eksterne surveys. 2 Status på målopfyldelsen på de nye akutafdelinger. Der er fastlagt kvalitetsmål for akutafdelingerne på Køge, Holbæk, Slagelse og Nykøbing F. Sygehus, og alle akutafdelingerne evalueres ved udgangen af Sygehusene er i opfølgningen blevet bedt om at rapportere målopfyldelsen af kvalitets- og servicemålene. Rapporteringen omfatter resultatet af de sidst gennemførte journalaudits samt handle- og tidsplan for eventuelle indsatsområder med afsæt i audits samt i forhold til opfyldelse af servicemålene. Status I opfølgningen foreligger tilbagemelding fra 3 af de 4 akutafdelinger. Den manglende akutafdeling gennemfører audit ultimo juli 2010 og vil fremover følge samme procedure som de øvrige. Af tilbagemeldingerne fremgår, at dokumentationen overordnet synes at være tilfredsstillende. Som særligt positivt angives, for en akutafdelings vedkommende, at ingen patienter er blevet overflyttet til andet speciale end det, de blev visiteret til, indenfor 48 timer. Der ses forbedringspotentiale indenfor udvalgte områder, og der er aftalt tiltag til forbedring. Der vil ved udgangen af 2010 blive foretaget en evaluering af de nye akutafdelinger. 3 Status på de enkelte delelementer I denne del af driftsaftaleopfølgningen gives en status på fire af de fem delelementer i de tre sygehuses driftsaftaler. Delelementet økonomi indgår i den generelle budgetopfølgning, hvorfor det ikke indgår som et selvstændigt tema i opfølgningen på driftsaftalerne. De fire delementer er: a. Indsatsområder b. Aktivitet c. Servicemål d. Kvalitetsmål Side 2

3 A. Indsatsområder Indsatsområder dækker over flere forskellige typer af initiativer, typisk udviklingsprojekter samt projekter til afhjælpning af arbejdskraftmanglen, herunder LEAN samt forskning. I driftsaftalerne er forudsat, at der følges op på indsatsområdet vedr. arbejdskraftmangel ved hver opfølgning. Da der ikke forventes, at være den store ændring i dette indsatsområde i forhold til 1. kvartal 2010 udsættes opfølgningen til næste termin pr B. Aktivitet Nye centrale udmeldinger for aktiviteten i 2010 og 2011 Som led i Økonomiaftalen for 2011 er aftalt en vækst i 2010 på 1,4% mod tidligere 3,5% i forhold til 2009 og en vækst på 3% i Det samlede vækstkrav set over en 2 årig periode er på 4,4% i forhold til I Økonomiaftalen for 2011 signaleres dermed et ønske fra centralt hold om en afdæmpet og prioriteret vækst i 2010 og Da der i 2010 forventes en aktivitetsvækst på betydeligt mere end de 1,4%, er der i administrationen udarbejdet en model, der kan udjævne vækstkravet i Økonomiaftalen over 2 år, herunder en ændring af takstmodellen for 2. halvår Forslag til ændring af takstmodel for 2. halvår 2010 og 2011 er et særskilt punkt på FU s dagsorden. Status på aktivitetsudviklingen pr På baggrund af aktiviteten i de første 5 måneder af året, er det Sygehus Syds forventning, at den opnåede aktivitet i 2009 vedr. 55% puljen (sekundære takstloft) samt meraktivitetsprojekter kan fastholdes i 2010 og efterfølgende år. Heri indgår, at der påregnes iværksat yderligere meraktivitetsprojekter i løbet af året. De mange strukturelle omlægninger giver dog stor usikkerhed om aktivitetsprognosen. Sygehus Nord forventer en produktion i 2010 svarende til fuld udnyttelse af både det primære og sekundære takstloft. I Sygehus Nord gennemføres i perioden fra 1. juni til 1. november 2010 et kardiologisk meraktivitetsprojekt på Roskilde Sygehus. Det er forudsat, at Kardiologisk afdeling med fase 2 udbygning af kardiologien hjemtager aktiviteten pr. 1. november. På psykiatriområdet er der ligeledes fastsat et produktivitetskrav på 3,5 % i forhold til Aktiviteten i psykiatrien måles ved antal udskrivninger og antal ambulante besøg, da der ikke er DRG-takster på det psykiatriske område. Aktiviteten på det psykiatriske sygehus er hidtil fastlagt alene med udgangspunkt i sidste års regnskab tillagt en aktivitetsfremskrivning. Der skal med virkning fra 2010 fastlægges en ny model for budgettering af aktivitetsmålene for psykiatrien, hvor der er en tydeligere sammenhæng mellem bevillingsændringer og aktiviteten, f.eks. koblingen mellem nye midler til implementering af behandlingsgarantien på voksenområdet og den tilhørende meraktivitet. Aktivitetsbudgettet for psykiatrien er endnu ikke fastlagt. På baggrund af aktiviteten pr forventes en vækst i antallet af udskrivninger på 1,4 % i forhold til en fremskrivning af aktiviteten i 2009 på 3,5 %. Derimod forventes et fald på 1,7 % i antal ambulante besøg ved samme beregningsmetode. C. Servicemål Da der for servicemålene ikke er sammenfald mellem målene for somatikken og psykiatrien, er statussen på servicemål struktureret på følgende måde: Side 3

4 1. Status på mål gældende for de to somatiske sygehuse a Status på servicemål for patienter med livstruende sygdomme b Status på servicemål for alle patienter (patienter med livstruende sygdomme + øvrige patienter) c Initiativer på baggrund af opfølgningen 2. Status på mål for psykiatrien og afledte initiativer heraf 1 Status for servicemål gældende for de to somatiske sygehuse Overordnende vurdering af servicemålopfyldelsen inden for somatikken De administrative servicemål omfatter Besked om dato for undersøgelse/behandling og Udsendelse af udskrivningsbreve. Der er i forhold til første kvartal 2010 ikke sket nogen forbedring af målopfyldelsen for de to servicemål. Der er for begge servicemål plads til forbedringer. De kliniske servicemål omfatter Ventetid til behandling fra henvisning, Ventetid i skadestue og ventetid i Ambulatorium. Servicemålet Ventetid til behandling har en relativ lav målopfyldelsesgrad og er kun marginalt forbedret i forhold til 1. kvartal Derimod er målsætningen vedr. servicemål Ventetid i ambulatorium opfyldt, ligesom servicemålet Ventetid i skadestue næsten er opfyldt. Servicemålet Ventetid til behandling fra henvisning giver en indikation af, at regionen ikke har tilstrækkelige kapacitet til at imødekomme den samlede efterspørgsel. Her er kapacitet - både de fysiske rammer og ikke mindst muligheden for at tiltrække relevante speciallæger en vigtig forudsætning for at nå målet. 1. a. Servicemål for patienter med livstruende sygdomme De maksimale ventetider for behandling af patienter med livstruende sygdomme (kræft og visse hjertesygdomme) er fastlagt centralt. Med et mål på 100 % har alle patienter således ret til undersøgelse og behandling indenfor de maksimale ventetider. Tabel 1. Patienter med livstruende sygdomme Servicemål Frister Mål i % Hele 2009 Sygehus Syd i % Hele 2009 Sygehus Nord i % Besked om dato for forundersøgelse/behandling 0-8 hverdage 100% Ventetid til forundersøgelse 0-14 kalenderdage 100% Besked om dato for evt. behandling efter forundersøgelse 0-8 hverdage 100% Ventetid til behandling fra informeret samtykke 0-14 kalenderdage 100% Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ventetid på strålebehandling efter modtaget henvisning (Sygehus Syd) 0-28 kalenderdage 100% Servicemålet Besked om dato for forundersøgelse/behandling ligger pr på et forholdsvist højt og stabilt niveau (97 %). Der ses en mindre forbedring i forhold til sidste år. Side 4

5 Servicemålet Ventetid til forundersøgelse ligger på mellem % målopfyldelse. Det betyder, at der er ca. 10 % af patienter med livstruende sygdomme, for hvem dette servicemål ikke er opfyldt. For servicemålet Besked om dato for evt. behandling efter forundersøgelse er der en relativ lav og stort set uændret målopfyldelsesgrad. Målopfyldelsen på målet om ventetid på strålebehandling efter modtaget henvisninger er på 49 %. De henvisninger, som funktionen i Næstved ikke kan håndtere inden for fristen på 4 uger viderehenvises til Rigshospitalet. 1. b. Servicemål for alle patienter (patienter med livstruende sygdomme + øvrige patienter) Tabel 2. Servicemålopfyldelse for alle patienter Servicemål Frister Mål i % Hele 2009 Sygehus Syd i % Hele 2009 Sygehus Nord i % Besked om dato for forundersøgelse/behandling 0-8 hverdage 100% Ventetid til behandling fra henvisning 0-30 kalenderdage 100% Udsendelse af udskrivningsbreve (epikriser) 0-8 kalenderdage 85% Ventetid i skadestue 0-60 min. 85% Ventetid i ambulatorium 0-30 min 85% 98 *) *) 97 *)Stikprøve ifm driftsaftaleopfølgningen pr For de administrative servicemål, såsom besked om dato for forundersøgelse/behandling og udsendelse af udskrivningsbreve er der ikke sket nogen forbedring i forhold til 1. kvartal Målopfyldelsen for servicemålet besked om dato for forundersøgelse/behandling ligger på 84%, hvor målet er 100%. Servicemålet udsendelse af udskrivningsbreve viser en målopfyldelse på mellem 69 % og 80%, hvor målet er 85%. Den manglende målopfyldelse for servicemålet udsendelse af udskrivningsbreve skal ses i lyset af, at kravet pr. 1. oktober skærpes som følge af DDKM. Fristen for udsendelse af udsendelsesbreve ændres fra dette tidspunkt fra 0-8 kalenderdage til 0-3 hverdage. Hvad angår de kliniske servicemål, såsom ventetid til behandling, ventetid i skadestue og ventetid i ambulatorium, er der vedr. Ventetid til behandling fra henvisning sket en marginal forbedring i forhold til 1. kvartal Målopfyldelsen ligger på mellem %, hvor kravet er 100%. Den manglende målopfyldelse på dette servicemål viser, at regionen ikke her tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme efterspørgslen. Generelt er målopfyldelsen lav på begge sygehuse på de ortopædkirurgiske afdelinger, som dog er forbedret en anelse i forhold til 1. kvartal Målopfyldelsen pr ligger på mellem 30 % i Sygehus Nord (Holbæk) og 41% i Sygehus Syd. I Sygehus Syd er der på øjenafdelingen en særlig lav målopfyldelse på 27 %. I Sygehus Nord er der på Neurologisk afdeling i Roskilde en særlig lav målopfyldelse på 29 % - en tilbagegang i målopfyldelsen på 2% i forhold til første kvartal. Sygehus Syd oplyser, at tilbagegangen i målopfyldelsen inden for specielt øjne, onkologi og arbejdsmedicin bl.a. skyldes mangel på lægeressourcer, fys/ergoterapeuter, manglende operationsfaciliteter, flere akutte samt rokadeændringer. Side 5

6 Vedr. neurologisk afdeling oplyser Sygehus Nord, at afdelingen har en høj belægningsprocent, idet afdelingen modtager mange akutte patienter. Status pr viser, at målet for Ventetid i skadestue, o-60 min. stort set er opfyldt. Målopfyldelsen i Sygehus Syd er på 88 % og 82 % i Sygehus Nord, hvor kravet er 85%. Status på servicemålet Ventetid i ambulatorier, 0-30 min.(stikprøve) viser fuld målopfyldelse. 1. c. Initiativer på baggrund af opfølgningen Der er på sygehusene et fortsat fokus på forbedring af servicemålopfyldelsen. I Sygehus Syd er der indført en ny strategi for arbejdet med kvalitets- og serviceområdet. Alle data vil fremover blive vurderet i forhold til målopfyldelsen, og der vil blive udarbejdet en handleplan for hvert af de kvalitets- og servicemål, der ikke lever op til målet. Den bedre målopfyldelse skal opnås i et tæt samarbejde mellem sygehusets kvalitetsafdeling, afdelingsledelsen og sygehusledelsen. Den valgte opfølgningsmodel er i overensstemmelse med DDKM. Der udarbejdes planer for iværksættelse af tiltag. Alle tiltag gennemføres i efteråret. Kvalitetsafdelingen følger op ved månedlig dialog med afdelingsledelsen samt ved selvevaluering 15/6 samt pr. 1/12. Resultaterne evalueres 1/11 med henblik på yderligere justeringer. I Sygehus Nord følges alle servicemål tæt hver måned og servicemålene indgår som en integreret del af dialogmøder i mellem afdelingsledelser og sygehusledelser. 2 Status på servicemål for psykiatrien og afledte initiativer heraf Servicemålopfyldelse inden for voksenpsykiatrien Med virkning fra blev indført en udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne. Det centrale i de nye bestemmelser er, at personer der er henvist til psykiatrisk behandling kan vælge at blive behandlet på privat sygehus, klinik m.v., hvis den regionale psykiatri ikke kan tilbyde behandling inden for 2 måneder efter henvisningen er modtaget. Der kan alene henvises til privat sygehus, klinik m.v., som Danske Regioner har indgået aftale med, hvilket p.t. drejer sig om 8 steder, primært beliggende i hovedstadsområdet. Med den udvidede behandlingsret er der sket ændringer i servicemålene fra Det er derfor ikke muligt for alle servicemål at foretage sammenligning med målopfyldelsen i Side 6

7 Tabel 3. Servicemål og opfyldelsesgrader pr Almen/voksenpsykiatri Servicemål Besked om dato for behandling indenfor 60 dage Ventetid til behandling Udsendelse af udskrivningsbrev Samlet Note: Følgende servicemål følges der op på ved stikprøver ifm. driftsaftaleopfølgningen pr : - Ventetid til aftalt konsultationer - Ventetid i skadestue - Behandlingsplan for indlagte patienter Servicemålet Besked om dato for behandling indenfor 60 dage (behandlingsgarantien) har en opfyldelsesgrad på 93 %. Målopfyldelsen er forbedret siden opgørelsen pr. 1. kvartal Specifikke problemområder og forklaringer på lav målopfyldelse er sekretærmangel, langtidssygdom og indkøring af sekretærvikarer. Også vakante speciallægestillinger har indflydelse på muligheder for at opnå fuldstændig målopfyldelse. Orientering af samarbejdspartnere Udskrivningstilrettelæggelse Frister 0-8 hverdage 0-60 kalenderdage o-8 hverdage Tidligst muligt Tidligst muligt Målopfyldelses-krav: 100 % 100 % 85 % 100 % 100 % Periode / / / / Distrikt Roskilde Distrikt Køge Distrikt Holbæk Distrikt Slagelse Distrikt Maribo Distrikt Næstved Retspsykiatri Afdeling for Regionsfunktioner Sikringsafdelingen Der følges i distrikter og afdelinger løbende og systematisk op på om indsatsen er lykkedes med dialogmøder og ledermøder. Det er Psykiatriledelsens vurdering, at opfyldelsesgraden for servicemålet Besked om dato for behandling indenfor 60 dage (behandlingsgarantien) vil kunne nå en opfyldelsesgrad på 95% ved årets udgang. For servicemålet Ventetid til behandling er opfyldelsesgraden 97 % og det er Psykiatriledelsens forventning, at kunne konsolidere opfyldelsesgraden. Fortsat fokus på emnet, ikke mindst i forbindelse med tematisering af emnet ved Psykiatriledelsens dialogmøder med distrikter og afdelinger i august og september 2010, forventes at sikre tilnærmelsesvis fuldstændig opfyldelse i Ventetidssituationen og initiativer på baggrund af opfølgningen Regionen er indtil videre i stand til at tilbyde de henviste patienter behandling inden for fristen på 2 måneder efter henvisning. Der er dog en særlig gruppe patienter - traumatiserede flygtninge-, som har ventet på behandling i mere end 60 dage. At der i regionen er venteliste på dette område skyldes dels, at Danske Regioners aftaler med private behandlingssteder inden for den udvidede behandlingsret p.t. ikke omfatter behandling til denne patientgruppe og dels, at traumatiserede flygtninge via frit sygehusvalg kan henvises til OASIS og RCT, men at disse behandlingssteder p.t. har længere ventetid end det regionale tilbud i Region Sjælland. Side 7

8 Pr. 31. maj 2010, var der 265 patienter, der ventede på behandling i voksenpsykiatrien, alle under 2 måneder. Hertil kommer 97 traumatiserede flygtninge, som venter på behandling i regionen. Den udvidede behandlingsret forventes at medføre et øget pres på den regionale psykiatri, og der er nedsat en arbejdsgruppe som følger udviklingen og iværksætter initiativer, som skal sikre optimal udnyttelse af kapaciteten i regionen. Der arbejdes tillige på en gradvis udbygning af tilbuddene via satspuljeaftalen Det er hensigten med satspuljeaftalen, at ventelister nedbringes og at behandlingsretten sikres, bl.a. via udbygning af tilbud til patienter med svære ikke-psykotiske lidelser. Servicemålopfyldelse inden for børn og ungeområdet Inden for børne- og ungdomspsykiatrien er indført en undersøgelses- og behandlingsret på 2 måneder. Undersøgelsesretten trådte kraft den 1. august 2008, mens behandlingsretten trådte i kraft 1. januar De centrale bestemmelser er, at der inden for 8 hverdage skal gives besked til patienten om, hvorvidt undersøgelse kan igangsættes inden for 2 måneder og at patienten, såfremt undersøgelse ikke påbegyndes inden for 2 måneder herefter, har ret til at blive henvist til privat hospital/klinik m.v. Tilsvarende gælder for behandling, såfremt det vurderes, at patientens tilstand vil forværres, hvis behandling ikke iværksættes umiddelbart efter undersøgelsens afslutning. Tabel 5. Servicemålopfyldelse på børn- og ungeområdet i 2009, , Servicemål Besked om dato for behandling indenfor 60 dage Ventetid til behandling (behandlingsgaranti) Ventetid til undersøgelse (undersøgelsesgaranti) Ventetid til aftalte konsultationer Udsendelse af udskrivningsbrev Behandlingsplan for indlagte patienter Orientering af samarbejdspartnere Udskrivningstilrettelæggelse Frister 0-8 hverdage 0-60 kalenderdage 0-60 kalenderdage 0-30 min o-8 hverdage 0-7 hverdage Tidligst muligt Tidligst muligt Målopfyldelseskrav: 100 % 100 % 100 % 85 % 85 % % 100 % Pr Opg. pr Opg. pr Pr Opg. pr Opg. pr Antallet af børn og unge, som står på venteliste til undersøgelse er faldet fra 618 pr. 1. august 2008 til 353 pr. 31. maj Derudover venter 49 på behandling, således at der pr. 31. maj 2010 er en samlet venteliste i børne- og ungdomspsykiatrien i regionen på 402. Tabel 6. Antal ventende patienter i alt i B&U (pr. 31. maj 2010) 0-60 dage 61- og derover Total Ventende på undersøgelse Ventende på behandling Ventende i alt Ventetidssituationen og tiltag på baggrund af opfølgningen Side 8

9 Børne- og ungdomspsykiatrien er endnu ikke i stand til at undgå ventetider over 60 dage, selv om antallet af henviste, der ikke kommer til undersøgelse inden for 60 dage, fortløbende er reduceret betydeligt og det samlede antal, der venter mere end 60 dage (ventepuklen) er blevet reduceret med 2/3 i løbet af de sidste 2 år. Dette til trods for et stigende antal henviste. Børne- og ungdomspsykiatrien fortsætter en LEAN proces for de børnepsykiatriske afsnit der stadig har en ventelistepukkel. I Ungdomspsykiatrien er der kun ungdomspsykiatrisk ambulatorium i Holbæk, der ikke kan nå at undersøge henviste inden for garantiperioden (38 % målopfyldelse). Afdelingsledelsen har været i løbende dialog med lederen af afsnittet, med henblik på at revidere forløbspraksis. Afdelingsledelsen vil i de kommende driftsmøder intensivere denne dialog med mere konkrete data med henblik på at differentiere henvisningsforløbene. D. Kvalitetsmål På kvalitetsområdet er opfølgningen centreret omkring følgende emner: - Kvalitetsmål på de nye akutafdelinger - Kvaliteten af behandlingerne o Nationalt Indikatorprojekt (NIP) o Pakkeforløb o Landsdækkende kliniske databaser - Patientsikkerhed - Patienttilfredshed - Kontaktpersonordning Ovenstående områder er valgt, da de alle indgår som delelementer i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) og dermed er en forudsætning for den kommende akkreditering af sygehusene. Kvalitetsmålene er i lighed med tidligere forholdsvis ambitiøse målt i forhold til de andre regioner. Bevæggrunden er, at håndteringen af målopfyldelsen er en forberedelse til den kommende eksterne vurdering (survey) af regionens sygehuse i forhold til DDKM juni- september 2011 og dermed som forudsætning for den efterfølgende vurdering af sygehusenes akkrediteringsstatus. Opnåelse af akkreditering er helt essentielt for Region Sjælland og regionens sygehuse. Mange resultater er positive, og der er igangsat en del aktiviteter inden for flere af områderne til sikring af målopfyldelse. Særlig positivt er det, at Sygehus Syd siden sidste opfølgning har ændret strategi for opfølgning på kvalitetsmålene. De fleste kvalitetsdata bliver nu vurderet i forhold til målopfyldelse, og der vil blive udarbejdet en handleplan for hvert af de kvalitetsmål, der ikke lever op til målet. Den bedre målopfyldelse skal opnås i et tæt samarbejde mellem sygehusets kvalitetsafdeling, afdelingsledelserne og sygehusledelsen. Tilsvarende gør sig gældende for Sygehus Nord og i et vist omfang for Psykiatrien. Det er netop denne systematiske tilgang, som DDKM bygger på, og dermed er det en god forberedelse til de kommende surveys. For alle tre sygehuse savnes der dog flere steder konkrete tidsplaner i forhold til forventet målopfyldelse. Pakkeforløb Sygehusene har implementeret og anvender de nationalt udmeldte pakkeforløb (kræft og hjerte), der skal sikre patienterne koordinerende og effektive forløb. Side 9

10 Kræft- og hjertepakkeforløb I denne opfølgning er der fokuseret på, at sygehusene rapporterer konkrete handle- og tidsplaner for indsatser til sikring af målopfyldelse inden for de pakkeforløb, hvor der ikke er målopfyldelse. Der foreligger kun tilbagemelding fra et sygehus. Heraf fremgår det, at der leves op til forløbstiderne for alle kategorier. Generelt fremgår det af opgørelsen fra februar 2010, at stort set samtlige afdelinger i Region Sjælland opfylder forløbstiderne fuldt ud eller med få dages overskridelser. Generelt er der tale om en fremgang siden status i efteråret 2009, hvor tre afdelinger ikke opfyldte forløbstiderne. Kvaliteten af behandlinger i Region Sjælland Det Nationale Indikatorprojekt Formålet med Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) er kontinuerlig kvalitetsforbedring inden for udvalgte diagnosegrupper. Indenfor hvert sygdomsområde er der på videnskabeligt grundlag fastlagt måleområder (indikatorer) og kvalitetsmål (standarder), der skal belyse vigtige områder i relation til forebyggelse, undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering. Sygehusene og Psykiatrien er i opfølgningen blevet bedt om, at rapportere status for indsats og tidsplan til sikring af målopfyldelse af de enkelte indikatorer indenfor følgende diagnosegrupper: Lungecancer, Mavesår og Skizofreni, Apopleksi (blodprop/blødning i hjernen) og Diabetes. Status Der angives varierende målopfyldelse indenfor de forskellige indikatorer, men der foreligger nu handle- og tidsplaner for indsatser til målopfyldelse. Landsdækkende kliniske databaser De kliniske kvalitetsdatabaser har til formål at måle kvaliteten af den sundhedsfaglige (kliniske) behandling for en række patientgrupper. For den enkelte sygehusafdeling er databasen et kvalitetsudviklingsredskab, der bruges til at overvåge og forbedre kvaliteten af behandlingen. Sygehusene og Psykiatrien er i opfølgningen blevet bedt om at følge op på problematiske fund i følgende årsrapporter: - Landsdækkende Klinisk Database for Geriatri - Dansk Intensiv Database - Dansk Transfusions Database - Dansk Korsbånds Register - Landsdækkende Database for kræft i tyktarm og endetarm - Dansk Knæalloplastik Register - Dansk Hernie Database - Klinisk database for Børne- og Ungdomspsykiatri - Årsrapport fra Sclerosebehandlingsregistret - Danish Breast Cancer Cooperative Group - Dansk Skulderalloplastik Register. Status Databaserne anvendes, og resultaterne vurderes på afdelingerne. Der er fokus på korrekt og kvalitativ indberetning til databaserne. Inden for langt de fleste områder er der enten god målopfyldelse eller aftalt handle- og tidsplan til sikring af målopfyldelse. Patientsikkerhed Patientsikkerhed handler om at forebygge utilsigtede hændelser (UTH), når patienter behandles eller på anden måde er i kontakt med sundhedsvæsenet. UTH sker, når mange mennesker skal Side 10

11 arbejde sammen om komplekse opgaver, og sikkerhed ikke er tænkt tilstrækkeligt ind i arbejdsgangene. At forbedre patienternes sikkerhed kræver en systematisk indsats. Sygehusene er i opfølgningen blevet bedt om at rapportere de sidst offentliggjorte HSMR-tal (hospitalsstandardiseret mortalitetsratio/ antallet af dødsfald på et sygehus som procent af det forventede antal dødsfald) fordelt på de enkelte geografier samt status for igangsatte indsatser til reduktion af dødeligheden og tidsplan for samme. Status Til sammenligning af udviklingen i Region Sjællands HSMR-tal beskrives data fra 1. kvartal i perioden nedenfor: Kvartal Antal indlæggelser Observeret antal Forventet antal HSMR døde døde Som det fremgår, er der sket en betydelig forbedring i forhold til den første måling i 1. kvartal Herefter har dødeligheden stort set været uændret. Sygehusene har hver især udvalgt et antal indsatsområder, som forventes at resultere i forbedring af patientsikkerheden og dermed en reduktion af dødeligheden målt som HSMR. De somatiske sygehuse arbejder med eksempelvis med følgende indsatser: Systematiske analyser Patientsikkerhedsrunder Basisobservationer og sikker mundtlig kommunikation Mønstre og tendenser i patientsikkerheden Opfølgende audit på afdøde patienter Patientsikkerhedsrunder. Herudover skal det påpeges, at Næstved Sygehus indgår som et af fem sygehuse i det flerårige nationale projekt Patientsikkert Sygehus. Der opgøres ikke HSMR-tal for Psykiatrien, men Psykiatrien har eksempelvis valgt følgende indsatsområder, som forventes at resultere i forbedring af patientsikkerheden: Analyse af dødsfald og aggregeret kerneårsagsanalyse Undervisning og information Udarbejdelse af retningslinjer relateret til patientsikkerhed Håndtering af UTH i sektorovergange Deltagelse i Operation Life: Medicinafstemning. Der savnes dog konkretisering af handle- og tidsplaner for indsatserne. Patienttilfredshed De landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser i sygehusvæsenet sætter fokus på patienternes oplevelser og er et redskab til udvikling af kvalitet i sundhedsvæsenet. Regioner, sygehuse og afdelinger kan bruge resultaterne fra patienttilfredshedsundersøgelserne til at få en pejling om, hvilke indsatsområder der er behov for at arbejde videre med for at forbedre patienternes oplevelser og kvaliteten i sundhedsvæsenet. I opfølgningen er sygehusene blevet bedt om at beskrive tidsplaner for allerede igangsatte initiativer i relation til LUP 2009 (somatikken) og Patient- og Pårørendetilfredshed i Psykiatrien. Side 11

12 Status I den seneste undersøgelse af patienttilfredshed i somatikken (LUP 2009) fremgår det, at ni ud af ti patienter er tilfredse med deres samlede forløb i Region Sjællands sygehusvæsen. Der ses dog også forbedringspotentiale indenfor forskellige områder på regionsniveau, sygehusniveau og afdelingsniveau. De somatiske sygehuse har, på baggrund af undersøgelsens resultater, udpeget et antal indsatsområder, hvor afdelingerne generelt har mindre gode resultater; det drejer sig bl.a. om nedbringelse af ventetid samt udlevering af skriftlig patientinformation. Samtidig har afdelingerne i driftsaftalerne med sygehusene angivet, hvilke LUP-områder den enkelte afdeling vil have særlig fokus på i Endelig har Region Sjælland iværksat et tværgående udviklingsforløb for god patientkommunikation. Resultatet af Patient- og pårørendetilfredshed i Psykiatrien viser, at psykiatriske patienter i Region Sjælland er blandt de mest tilfredse patienter i Danmark. Psykiatrien følger en strategiplan for systematisk opfølgning på resultaterne i undersøgelserne. Distrikts- og afdelingsledelserne afholder dialogmøder med Psykiatriledelsen, og som en vigtig del af den systematiske opfølgning præsenterer distrikts- og afdelingsledelserne her de lokale resultater og drøfter eventuelle fremtidige handlingsforslag med Psykiatriledelsen. Kontaktpersonordning Alle patienter skal senest 24 timer efter indlæggelse på sygehus have udpeget en navngiven sundhedsfaglig kontaktperson. Det samme gælder ambulante patienter med mere end ét besøg i ambulatoriet. Formålet er at sikre koordinering af de sundhedsfaglige ydelser under indlæggelse og i ambulante forløb samt at sikre information til patient og pårørende om forløbet. I opfølgningen er sygehusene blevet bedt om at rapportere resultatet af den sidste opgørelse for henholdsvis indlagte og ambulante patienter samt status for handle- og tidsplan til sikring af målopfyldelse. Status Sygehus Nord: Seneste kvartalsopgørelse viser følgende målopfyldelse på Sygehus Nord: Køge/ Fakse 94 % Roskilde 92 % Holbæk/ Kalundborg 92 % Målopfyldelsen er nu så høj, at det er de lovede systemudbygninger i Opus-patient systemet og et korrigeret og validt træk derfra, der kan give et yderligere løft til målopfyldelse. Øget målopfyldelse forventes altså at kunne opnås ved kommende ændring af træk. Sygehus Syd: I lighed med Sygehus Nord har der været problemer med den elektroniske registrering, hvilket medfører en ringere målopfyldelse end den, der kan findes ved journalaudit. Alle afdelinger, der ikke har 100 % målopfyldelse, skal, i forbindelse med selvevalueringen, udarbejde tids- og handleplaner. Psykiatrien: Ingen afdelinger og distrikter i Psykiatrien har målopfyldelse under 90 %, som Psykiatriledelsen anser for tilfredsstillende målopfyldelse i år. Side 12