PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE

Transkript

1 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE

2 Lov om Pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Loven kommer som en forlængelse af Serviceloven fra 1998, hvor der er beskrevet hvilke forventninger, der er til de enkelte dagtilbud. Formålet med at indføre pædagogiske læreplaner er at sikre, at alle dagtilbud arbejder systematisk, synligt og kvalificeret med børns læring for derigennem bedre at ruste alle børn til det videre liv. Alle dagtilbud, for børn fra 0 til 6 år, skal udarbejde en pædagogisk læreplan, der behandler temaerne: 1 Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2 Sociale kompetencer 3 Sprog 4 Krop og bevægelse 5 Naturen og naturfænomener 6 Kulturelle udtryksformer og værdier. Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål og evt. delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læreproces skal give børnene mulighed for at tilegne sig. Men der skal i den pædagogiske læreplan ikke sættes mål for det enkelte barn. I den pædagogiske læreplan skal der desuden fremgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov. Ledelsen er, i de enkelte dagtilbud, ansvarlig for udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan, over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan, og læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen med henblik på evt. revision. Hvordan var processen her i børnehaven? Hele personalegruppen har gennemarbejdet alle 6 temaer, med de overordnede mål, på personalelørdag, personalemøder og personaleweekend. Vi startede med brainstorm for hvert tema, hvor alle kom med input. Bagefter blev de forskellige udsagn samlet til vores fælles undermål for, hvilke kompetencer og erfaringer vi ønsker, at børnene skal tilegne sig. Derefter tog vi fat på: Hvordan sikrer vi så, at børnene får mulighed for at erhverve sig disse kompetencer og erfaringer. Helt konkret: Hvad gør vi. Vi lavede konkrete eksempler på aktiviteter, gamle som nye, også indenfor hvert tema. Til sidst gennemdiskuterede vi, hvorledes vi kan evaluere/dokumentere inden for de forskellige temaer. Det har været en lang og tidskrævende proces, men meget lærerig. Hele personalet har deltaget aktivt, og vi har arbejdet konstruktivt og fået sat ord på vores fælles mål og værdier. Alt dette er skrevet ned i skemaer, et for hvert tema. Skemaerne skal ses som et arbejdsredskab for personalet. Det er ikke meningen, at vi skal igennem det hele hver gang, vi laver en aktivitet, det vil blive alt for omfattende og tidskrævende. Der vil blive udvalgt nogle aktiviteter, som skal gennemgås i forhold til dokumentation og evaluering. Personalet vil evaluere på personalemøder ud fra tegn/spor, iagttagelser og/eller praksisfortællinger.

3 Vi vil bruge en model, der hedder Syvkanten. Eksempel: Hvordan kan man udvikle sociale kompetencer ved at spille på computer? Der er 7 kanter: 1. Indhold: Computerspil 2. Mål: Anerkendelse og respekt. Kompetence - tage hensyn til hinanden, f.eks. vente på tur. Samarbejde du er god til det jeg er god til det vi hjælper hinanden. 3. Tegn: Når børnene skiftes selv giver plads til den næste uden at mukke, tilskuerne griner, følger med i spillet, giver gode råd på en konstruktiv måde, f.eks. 4-6 børn i forskellig alder. Spor: Når vi som personale oplever, at de indlærte kompetencer senere bliver synlige, også i andre sammenhænge. 4. Evaluering/dokumentation: Personalemøder: Sammenligne iagttagelser diskussion fotos af de interesserede børn nyhedsbrev. 5. Arbejdsformer læringsrum: Forskellige spil efter børnenes kvalifikationer eller selvvalg. Personale iagttager/lytter favorisering af børn, som næsten aldrig viser interesse, hvorfor? 6. Børn og personalets forudsætninger: Ikke alle personaler lige gode/interesserede - ikke alle børn er vant til computer hjemmefra (samarbejde, hjælpe de, der ikke er så gode) 7. Rammefaktorer: Computer og spil på store børns stue. Denne model kan bruges på alle aktiviteter/emner og sikre, at vi kommer hele vejen rundt om et tema, som beskrevet i vores skemaer. Det gode ved 7 kanten er, at den kan bruges i hele processen, både i opstartsfasen, men også som evalueringsredskab. Forløbet er ikke givet på forhånd, nye impulser kan ændre det. Vi vil stadig bruge vores udviklingsskema for det enkelte barn, så vi kan være sikre på, at vi er nået hele vejen rundt om barnet, og ved hvor det er udviklingsmæssigt. Endvidere vil vi bruge praksisfortællinger: Vi samler forskellige historier og oplevelser fra vores dagligdag/planlagte aktiviteter, genfortæller dem til vores personalemøder, hvor de bliver evalueret, så vi får de ting der lykkes, med os videre.

4 Børn med særlige behov. Da alle børn er forskellige, vil vi som personale støtte børnene, med udgangspunkt i deres egne behov. Vi vil hjælpe dem med at finde deres styrkesider, så de kan udvikle sig derfra. Vi har i dagligdagen muligheden for at se, om der er nogle børn, der har brug for særlig støtte. På stuemøder og personalemøder taler vi om, hvilke muligheder og hvilke tiltag der evt. skal til, for at støtte og stimulere disse børn. Vi samarbejder altid med den enkelte familie, for at finde de løsninger, der er bedst barnet. Det er væsentligt, at barnet i børnehaven, vænner sig til at indgå i en større gruppesammenhæng, end det er muligt derhjemme. I børnehaven har vi også en minigruppe, der fungerer på den måde, at en 3 5 børn hver dag går fra med en pædagog, der kontinuerligt arbejder med at styrke børnene. På personalemøder vurderer vi hvilke børn, der har behov for den ekstra indsats. Derudover har vi samarbejde med talepædagog, skolepsykolog, kommunens sagsbehandler, sundhedsplejerske og/eller familierådgiver. De kommer i børnehaven i det omfang, der er nødvendigt. Overgang mellem dagpleje børnehave skole. Vi er meget glade for at have dagplejens legestue i kælderen. Vi mødes på legepladsen og børnene får et godt og naturligt forhold til vores udeområde. Vi inviterer dagplejerne til at komme på besøg med de børn, der snart skal i børnehave. Dagplejerne er i det hele taget velkomne til at deltage sammen med os en gang imellem. Forældrene inviteres også på besøg med deres barn, ligesom de er velkomne til at være med et par dage ved børnehavestart. I Thorsø børnehave har vi delt børnene på 3 stuer. På Filuren og Regnbuen har vi de 3-5 årige, mens vi på Snurretoppen har de 5-6 årige. Snurretoppen bruger i løbet af året (mest i sidste halvår) skolens område mindst en gang om ugen. Vi har mulighed for at låne skolens gymnastiksal, ligesom vi spiser vores medbragte mad på skolens område og bruger det udendørs legeareal. På den måde får børnene et naturligt forhold til skolen. De ved hvor de skal være, når de starter i børnehaveklasse og de kender lidt til skolens regler. Vi samarbejder med Bakkegården, der lige som os, har et hold store skolebørn. Vi har en årlig skolelegedag, hvor vi mødes med Bakkegårdens store børn og de to børnehaveklasser. Her har børnene også mulighed for at se "de andre an". Vi besøger børnehaveklasserne og skolefritidsordningen på Tungelundskolen, og får også besøg her i børnehaven af både børnehaveklasselærer samt pædagogerne fra Skolefritidsordningen. Endvidere har vi et overleveringsmøde, hvor vi med forældrenes underskrift, viderebringer eventuelle oplysninger om barnet til skolen. Alt i alt er det sidste halve år i børnehaven en enestående mulighed for børnene, så de kan få en tryg skolestart.

5 Barnets personlige alsidige udvikling MÅL: At få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. At udfolde sig som stærke og alsidige personer. At opleve sig som værdifulde deltagere i et socialt og kulturelt fællesskab - Lære at takle nederlag. - Kunne undre sig fordybe sig være nysgerrig. - Føle empati = evnen til at sætte sig i andres sted. - Føle selvværd selvaccept, jeg er god nok! - Have selvtillid turde at være/ handle. - Aktiv i samspil/ modspil. - Fantasifuld kreativ kunne drømme. - Tage ansvar for egne handlinger i forhold til alder. - Kunne udtrykke og beherske følelser. - Lære at løse konflikter - Kunne sige til og fra/selvstændighed. - Lære at mestre noget nyt. - Være selvbestemmende/ medbestemmende. - Nærværende/omsorgsfulde, samt give plads til spontanitet. - Giver barnet udfordringer, med - og modspil og succeser. - Støtter barnet i selv at løse konflikter. - Gode rollemodeller. - Forældresamarbejde gensidig respekt. - Giver tid til at være undrende, fordybende og nysgerrig. - Støtter barnet i at indgå i fællesskabet som accepteret ligeværdig. - Giver barnet ros, når det yder sit bedste, samt er et godt eksempel for andre børn. - Barnet har tegnet et skattekort og de voksne griber barnets fantasi og spontanitet. Dagen efter tager vi på en planlagt skovtur, og skattekortet er med. Vi fandt skatten før piraterne, og de medbragte kiks blev til skatten. - Udviklingsskema for det enkelte barn. - Foto. - Nyhedsbrev. - Dagstavle/ hverdag pr. gruppe.

6 Sociale kompetencer MÅL: Anerkendes og respekteres. Opleve tryghed og tillid i deres relation til både børn og voksne. Inddrages og opmuntres til at blive aktive deltagere i demokratiske processer. - Lære at være en god ven og at danne venskaber. - Kunne være en del af en gruppe og af et fællesskab. - Føle empati evnen til at sætte sig i andres sted. - Lære at tage hensyn til hinanden (at kunne dele og vente på tur). - Kunne indgå i samarbejde som medskaber/ igangsætter eller deltager. - At rollelege og andre lege bliver en naturlig del af barnets hverdag. - Lære at kunne sige til og fra samt give og modtage en undskyldning. - Lære at acceptere og respektere andre som de er, samt kunne yde omsorg. - Føle samhørighed og solidaritet. - Så vidt muligt at tage ansvar for egne handlinger. - Finde sin plads i fællesskabet. - Lydhøre/ nærværende/ omsorgsfulde/ skabe tryghed. - Gode rollemodeller. - Bevidste om at barnet lærer at vente på tur og give plads til andre. - Giver plads til leg og styrke legen. I nødvendigt omfang deltager i legen. - Støtter barnet i at få/have gode venner. - Store børns gruppen har et projekt det sidste halve år inden skolestart, der omhandler det at være en god ven. - Børnene står i kø, når de skal have hjælp med eksempelvis frugt og overtøj. - Samling vi lytter til hinanden. - Vi lærer barnet regellege som f.eks. fisker, fisker, høvdingbold. - Løbende vurdere stemningen og trivslen i gruppen. - Udviklingsskema for det enkelte barn - Diskussion til personalemøder - Stuemøder

7 Sprog MÅL: Kunne udvikle deres sprog i alle hverdagens aktiviteter. Udfordres til sproglig kreativitet. Støttes til at udvikle deres nysgerrighed for tegn og symboler. Have adgang til forskellige kommunikationsmidler. - Kropsprog og mimik, så barnet bliver god til at kommunikere. - Tale pænt til hinanden. - Lege med sproget og rytmen i sproget. - Blive fortrolige med computer, musik og bøger. - Stifte bekendtskab med tal, bogstaver og symboler og i nogen grad beherske dette. - Et bredt ordforråd. - Kunne lytte, fortælle og genfortælle. - Styrker deres evne til at udtrykke meninger, følelser og tanker. - Udvikler deres sprog gennem bevægelse og sanglege. - Er lydhøre, nærværende og opmærksomme. - Retter ikke på barnets sprog, men gentager det sagte korrekt overfor barnet. - Læser højt og sikrer, at der altid er bøger tilgængelige. - Papir, blyanter og sakse til fri rådighed. - Bruger spil der udvikler sproget. - Samling: Lytter til det enkelte barn, synger og leger. - Læser højt for børnene i små og store grupper. - Navneskilte til hvert barn: De genkender deres eget og hinandens navn. - Taler med børnene om de fælles aktiviteter og oplevelser vi har i børnehaven. - Udviklingsskema. - Vurderer glæden ved at kunne en sang, rim eller genfortælle en historie. - Kunne udtrykke sig klart og tydeligt.

8 Krop og bevægelse MÅL: Opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse. Kunne styrke deres fysiske sundhed. Aktivt kunne udforske og tilegne sig verdenen gennem alle sanser. Kende kroppens funktioner og udvikle respekt for egen og andres kropslighed. - Lære/ opleve glæden ved deres krop og ved at være i bevægelse. - Lære deres krop og dens funktioner at kende. - Udvikle respekt for egne og andres grænser i forhold til kroppen. - Lære hvad de kan og ikke kan. - Vide hvad der er sundt og usundt - kost. - Lære om renlighed. - Fornemmelse for hvilket tøj man skal have på ud, alt efter vejr og vind, og så vidt muligt selv klæde sig på. - Udfordrer børnene i dagligdagen både ude og inde i forhold til kropsbevægelse fin og grov motorik. - Sikrer at ude og inderum giver mulighed for en bred kropslig udfoldelse. - Det vi ikke har til rådighed, opsøger vi. F.eks. svømmehal, sportshal, skov, sø og vand. - Sikrer at børnene vasker hænder efter toiletbesøg og før/efter spisning. - Vi tager til svømning, udflugter, st. legedag, koloni, teater, koncerter, gymnastiksal, sportsplads o.l., som er til stor glæde for børnene. - Vi sørger for gode udfoldelsesmuligheder på legepladsen og i hele huset. - Vurderer glæden hos børnene. - Udviklingsskema for det enkelte barn. - Samler/gemmer børnenes tegninger, for at følge deres udvikling.

9 Naturen og naturfænomener MÅL: - At opleve glæden ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og miljø. - At opleve naturen som rum for leg og fantasi. - Forskellige erfaringer med natur og naturfænomener, og opleve natur som rum til udforskning af verden. - Udvikle respekt og forståelse for, og opleve glæden ved at være i naturen. (skov, strand, vand, by, land) - Lære deres sanser at kende, igennem naturen. - Vise respekt for genbrug, affaldssortering og miljø. - Kendskab til den danske flora og fauna. - Tager på udflugter og bruger dagligt vores legeplads. - Interesserer os for de dyr/ insekter og planter børnene kommer med. - Viser respekt for naturen. - Mulighed for naturoplevelser på legepladsen. - Lærer børnene at sortere papir fra andet affald (kompostaffald) - Natur og dyre/ insektbøger står fremme, så børnene får lyst til at lære om naturen, dyr og insekter. - Vi samler affald i naturen/ legepladsen. - Vi tænder bål i bålhuset. - Sække med indsamlet papir og affald. - At vi kan se, at børnene har respekt for naturen, dyrene og insekterne. - Fotos.

10 MÅL: Kulturelle udtryksformer og værdier. Møde voksne, der formidler kultur og støtter dem i at afprøve forskellige udtryksformer. Have adgang til materialer, redskaber og moderne medier. Deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud. - Kendskab til og lære at anvende materialer, redskaber og moderne medier som kan give oplevelser og bidrage til børnenes skabende kulturelle aktiviteter. - Kendskab og interesse for de danske traditioner og højtider. - Kendskab til forskellige kunstneriske udtryksformer (teater, billedkunst, koncerter m.m.) - Kendskab til fremmede kulturer. - Maddage/ temadage der omhandler de danske traditioner og højtider. - Giver mulighed for at børnene kan udvikle kreative evner idet materialerne er let tilgængelige. - Støtter børnene i deres kreative udfoldelser. - Opsøger og deltager i kulturelle arrangementer i form af museer, teater og koncerter. - Udstiller børnenes kreative arbejde. - Holder julefrokost, sommerfest, fastelavnsfest o.s.v. - Foto/Lyd og billedoptagelse. Sekvenser af børns oplevelser/opfattelse. - Udstilling/optræden for andre - Vurdere udviklingen af børnenes udtryksformer - Vurdere deres glæde ved musik, tegning, dans o.s.v.