Læreplaner Sorø Skovbørnehave

Transkript

1 Læreplaner Sorø Skovbørnehave Sorø Skovbørnehave Skolevej 1a 4180 Sorø / Side 1

2 Forord... 3 Børnehavens formål og værdigrundlag... 3 Læreplaner... 4 Mål for : Fokus på Sociale kompetencer... 5 Mål 1. for : Fokus på Kulturelle udtryksformer og værdier... 6 Mål 2. for : Fokus på Natur og naturfænomener... 6 Personlig udvikling... 7 Sociale kompetencer... 9 Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn på vej i skole Storebørnsgruppen Børn med særlige behov Dokumentation Evaluering Evaluering: Stenalderprojekt Evaluering: Cykelture Evaluering: Antimobbeprogram Evaluering: Kunstprojekt Evaluering: Antimobbeprogram Evaluering: Storebørnsgruppe Evaluering: Koloni Side 2

3 Forord Sorø Skovbørnehave er en puljeinstitution, der blev stiftet i I dag rummer Sorø Skovbørnehave 42 børn i alderen 3-6 år. Børnehaven er i en gl. skolebygning, beliggende nær Sønderskoven. Børnehaven er opdelt i 2 grupper. Der er tilknyttet 2 pædagoger og 1 medhjælper i den ene gruppe og 1 pædagog og 2 medhjælpere i den anden gruppe. Herudover er ansat en leder, som fungerer i begge grupper. Sønderskoven er sammen med huset den primære daglige base. Dagene starter og slutter i huset. I perioden mellem ca. 9:30 og 14:00 går vi til et af de mange tilholdssteder i skoven. Her kan nævnes Solsletten, Gyngerne, Sivstedet, Granerne og m.m. Tilholdsstederne er kendte steder for børnene og besøges igen og igen. Dette giver børnene mulighed for at lege og byggeprojekter kan fortsættes og videreudvikles over tid. Når det er dårligt vejr, vurderes det, ud fra et omsorgsfuldt perspektiv, om der kan opnås en mere indholdsrig dag hjemme i huset og på legepladserne. I Sorø Skovbørnehave lægges der stor vægt på det gode forældresamarbejde. Personalet er af den opfattelse, at børnehaven er såvel børnenes som forældrenes institution. Forældrene anses som vigtige samarbejdspartnere, i ønsket om at skabe en tryg, udviklende og indholdsrig hverdag for børnene. Læreplanen for Sorø Skovbørnehave er udarbejdet med det formål, at synliggøre børnehavens pædagogiske værdier, således at forældre, forvaltningschef, politiker m.fl. kan få indblik i, hvad vi har til hensigt med vores pædagogiske arbejde. Samtidig synliggøres, hvordan vi tilgodeser de forskellige områder i læreplanen. Læreplanen udgør for os et redskab for det daglige pædagogiske arbejde. Børnehavens formål og værdigrundlag Skovbørnehavens formål er trygge, frie og glade børn. Vi ønsker at skabe et miljø, hvor børnene kan udvikle sig til harmoniske og selvstændige mennesker med god kontakt til andre. Som sagt opholder vi os i skoven 4-5 timer om dagen, når vejret tillader det. Vi sanser naturen og bruger den uden at forbruge den. I skoven prioriterer vi børnenes egen leg. Denne tilgang skaber rum for fantasi og nysgerrighed overfor alt det vi ser og oplever. I skoven er der tid, plads, ro og et minimum af regler. Fordybelse, eksperimenter og fysisk udfoldelse er i højsædet. Lykken er lykken er at lege en hel dag ved en å, sejle med sivbåde, blade og pinde lykken er at glide ned ad skrænterne, til man når vandet, godt og vel lykken er at bygge en hule med sine bedste venner, helst et hemmeligt sted lykken er at måtte røre ved alt, hvad man ser og bruge det i sine lege lykken er at se, hvad de andre finder på, og måske selv være med lykken er at klatre, hver dag lidt højere lykken er legekammerater og venner lykken er at kunne snitte en pind hvid og fin og skære sig en bue Side 3

4 Læreplaner Når vi i Sorø Skovbørnehave taler om læring, taler vi om at: Side 4

5 Mål for 3-6 årige: Fokus på Sociale kompetencer Vi vil arbejde ud fra Red Barnet og Mary Fondens antimobbeprogram Fri for mobberi, som er et forebyggende projekt til 3-8 årige. I vores hverdag vil vi inddrage projektets maskot: Bamseven. Bamseven udstråler tryghed, blidhed og venskab og skal minde børnene om at passe godt på hinanden. Vi vil lade os guide og inspirere af projektet og sætte gang i aktiviteter, hvor fællesskabsfølelsen blandt børnene styrkes. Vi vil aktivere hele børnegruppen, også de passive tilskuere, der udgør en vigtig del af udstødelsesmønstrene. Dette vil vi bl.a. gøre ved, minimum 1 gang om ugen, at inddrage bamseven til vores samling. Vi vil dagligt notere situationer, hvor et barn hjælper et andet barn og italesætte dette via bamseven. Vi vil skabe børnefællesskaber med tolerance og respekt for hinanden og fremme en kultur, hvor børnene drager omsorg og hjælper hinanden Vi vil samarbejde med børnenes forældre og opfordre dem til at støtte op om aktiviteterne og ansvarliggøre ved hjælp af konkrete forslag Side 5

6 Mål for 3-6 årige: Fokus på Kulturelle udtryksformer og værdier Vi vil give børnene mulighed for at opleve hvad kunst kan være blandt andet ved at besøge Sorø Kunstmuseum. Vi vil efterfølgende opdele børnene i små grupper, hvor der arbejdes med skulpturer, billedkunst og landart. Alle børnene vil komme til at arbejde med alle 3 temaer. Vi vil i grupperne give børnene mulighed for at udvikle og bruge deres fantasi og kreativitet. Vi vil give børnene mulighed for at anvende forskellige materialer, fra naturen som de selv har indsamlet. Vi vil gennem information og opslagsbøger give børnene mulighed for at kende navnet på de materialer de anvender. F.eks. bog, agern, fyrkogler osv. Mål for 3-6 årige: Fokus på Natur og naturfænomener Vi vil give børnene en viden om hvordan vi passer på naturen. Vi vil give børnene en viden om hvordan forskelligt affald nedbrydes i naturen. Vi vil sørge for at børnene får en fornemmelse for hvordan naturens kredsløb fungerer. Dette vil vi gøre ved at lave affaldssortering, lave orme og insektgårde samt foretage nedbrydningsforsøg. Vi vil deltage i Hold Danmark rent indsamlingen Side 6

7 Personlig udvikling Hvordan kan vi bedst ruste hvert enkelt barn i Sorø Skovbørnehave til fremtiden? Vi mener, at det væsentligste er, at det enkelte barn udvikler en tro på eget værd og kunnen. Vi ønsker herfor at skabe et miljø, hvor det enkelt barn føler sig værdifuldt og særligt og herigennem har gode forudsætninger for at udvikle sin selvfølelse i positiv retning. Vi oplever, at barnets selvværd og selvtillid bliver styrket ved at få kendskab til sig selv og sin krop, ved at have positive oplevelser i samspillet med andre børn og voksne og ved at få omsorg og blive mødt med respekt og anerkendelse. Vi ønsker at støtte børnene i deres udvikling gennem en bred vifte af oplevelser og udfordringer i skoven, hjemme og i lokalsamfundet. Vi oplever skoven som et unikt læringsmiljø for vores børn. I samspillet med naturen har børnene rig mulighed for at lære sig selv bedre at kende og udvikle sig i sit eget tempo. Har et barn lyst eller brug for at klatre og udforske de fysiske muligheder, eller har han / hun mere lyst eller brug for at fordybe sig i en bunke blade, der bliver til penge i fantasien naturen giver mulighederne hver dag! Mål: 3-6 årige. at støtte og udvikle børnenes selvfølelse/selvværd at støtte og udvikle børnenes kreativitet, nysgerrighed og fantasi at støtte og udvikle børnenes rummelighed at støtte og udvikle børnenes gå på mod at give børnene tid til fordybelse og koncentration at støtte børnene i at blive selvhjulpne Middel I dagligdagen prioriterer vi at være nærværende voksne, tale med børnene og svare på spørgsmål. Børnene bliver støttet i deres egne projekter og ideer og støttes i at være værdifulde deltagere i andres projekter. De skiftende årstider, børnenes egen leg og arbejdet med forskellige materialer både inde og ude oplever vi som vigtige elementer i udviklingen af børnenes nysgerrighed og fantasi. Samspillet med naturen og alle de oplevelser der er her, er berigende for børnene: Dyreliv, planteliv, livets gang og naturens kræfter, samt det daglige eventyr, der fortælles til frokost frem for oplæses. Skoven giver børnene uendelige muligheder for at eksperimentere, udfolde sig fysisk, fordybe sig og finde ro til koncentration m.m. Børnene oplever her en masse succeser, når de forskellige naturmaterialer anvendes som elementer i legen, når der snittes, saves og klatres eller når de kommer over på den anden side af en stor grøft. Hjemme i huset tilbydes tillige en bred vifte af udfoldelsesmuligheder: Tegne, klippe, male, slå søm i m.m. Vi lærer børnene at tage tøj af og på, gå på toilettet, vaske hænder og holde styr på madpakke og drikkedunk. Herved er de selvhjulpne, når de skal starte i skole. Side 7

8 De små grupper med 21 børn udgør en tryg og overskuelig hverdag for børnene, hvor alle bliver set og hørt. Aldersfordelingen 3-6 år er med til at støtte børnenes rummelighed og gåpåmod. Børnene støttes i at hjælpe hinanden og særligt de ældste børn hjælper de yngste. De yngste lærer og inspireres ved at se efter de ældste børn. Børn med særlige behov jvf. særskilt afsnit. Side 8

9 Sociale kompetencer Såvel i skoven som hjemme kan børnene lege i større eller mindre grupper, med en god ven eller vælge at lege for sig selv. I skoven kan de øve sig i det sociale samspil uden unødvendige konflikter, da der er god plads. Ofte indgår børnene her i store legegrupper på tværs af alder og køn. I legen øver, opdager og erfarer børnene sig selv i relation til andre. I det miljø er der grobund for at børnene kan udvikle sig til harmoniske og selvstændige mennesker med god kontakt til andre. En af de vigtigste opgaver for os voksne er at afgøre, hvornår vi skal gå bagefter, og hvornår vi skal gå foran i legen og aktiviteter. Vi oplever, at børnene drager sig mange gode erfaringer, når de kan lege indbyrdes uden voksen indblanding. Her er vores opgave at iagttage og vurdere, hvornår det er hensigtsmæssigt at gå ind i legen og støtte op om børnenes egen leg. Hjælpe i konfliktsituationer, hjælpe et barn ind i en leg, komme med nye ideer, være inspirator eller sætte en løbeleg i gang, hvis nogen fryser. Blot være til rådighed, trøste og vise udveje, når noget gør ondt. Mål: 3-6 årige. At børnene oplever at være aktive og værdifulde deltagere i et fællesskab. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til andre børn og voksne. At børnene er i stand til at opfatte og skelne sindsstemninger og følelser hos sig selv og andre i det omfang de evner i forhold til deres alder At børnene påtager sig et ansvar for egne handlinger og et medansvar for fællesskabet ud fra deres forudsætninger Middel I hverdagen giver vi børnene mulighed for at udforske og skabe i deres leg og aktivitet, så de får tid og rum til fordybelse og fælles problemløsning. De voksne skaber et miljø, som er præget af omsorg og tryghed og støtter børnene i at danne venskaber. De store opfordres til at hjælpe de små og venskaber på tværs af køn og alder får rum til at blive dyrket. Ved at tale med børnene viser vi dem, hvordan de kan samarbejde med andre og inddrager dem i demokratiske beslutningsprocesser således, at konflikter løses på en hensigtsmæssig og ligeværdig måde. På denne måde tydeliggøres også de sociale spilleregler, der gælder i forskellige sammenhænge. Vi bestræber os på at være synlige og nærværende voksne, der viser respekt og forståelse for børnenes følelser, samt hjælper dem med at sætte ord på egne følelser. Dagligt hjælper vi børnene med at fokusere på egne ressourcer og søger, via indsigt i barneperspektivet, at finde frem til, hvad barnet har lyst til og brug for, f.eks. gennem iagttagelse, analyse, fortolkning og dialog. Vi oplever, at vi skaber et trygt miljø for børnene, når vi udviser forståelse for hvert enkelt barn kombineret med at vi tager ansvar og sætter grænser. Side 9

10 I løbet af året besøger børnene hinanden til fødselsdage og lærer herved forskellige hjem at kende. Dette kan åbne øjnene for mangfoldighed og gensidig respekt for forskellige måder at leve på. Børn med særlige behov jvf. særskilt afsnit. Side 10

11 Sprog Gennem de daglige aktiviteter får børnene mulighed for at lege med sproget, udvikle deres ordforråd og blive opmærksomme på de forskellige lyde, bøjninger, rytme og tryk i sproget. Herved gives mulighed for, at de udvikler et nuanceret og varieret sprog svarende til deres alder. Mål: 3-6 årige. Dagligt at arbejde med sproglig opmærksomhed i forhold til børnene At udfordre til sproglig kreativitet såvel verbalt som non-verbalt At stimulere den naturlige interesse for bogstaver og tal At arbejde tæt sammen med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) omkring børn med sproglige vanskeligheder Middel Den sproglige udvikling sikres bl.a. ved, at vi hver morgen afholder samling, hvor vi taler om dagens program, tæller hvor mange vi er og hvem vi mangler. Vi synger sange, leger med ord f.eks. sanglege, eller rim og remser og taler om relevante emner. Hver dag får børnene fortalt eventyr i skoven, som undertiden også kan opføres som rollespil. Nogle dage er det børnene selv, der fortæller et eventyr. I skoven skaber vi tid og rum for samtaler i mindre grupper, hvor vi voksne lytter og taler med børnene. Vi voksne skaber et sprogligt motiverende miljø for børnene, så de får erfaring med at give udtryk for sin mening, argumentere for sine synspunkter og træffe sine valg. På samme måde støttes og opfordres børnene, i konfliktsituationer, til at sætte ord på handlinger og følelser. Hjemme i huset forsøger vi ligeledes at skabe et aktivt lyttende miljø. Desuden er det her og på biblioteksture, at vi læser højt af oplæsningsbøger. Bøgerne kan åbne for dialoger mellem børn og voksne og børnene indbyrdes og nuancere børnenes sprog. Børn med særlige behov jvf. særskilt afsnit. Side 11

12 Krop og bevægelse I Sorø Skovbørnehave ser vi brug af krop og bevægelse er basal for barnet, idet barnets motoriske udvikling påvirker dets indlæring af de fleste kompetencer. Det er vigtigt, at barnets omgivelser appellerer til forskelligartede bevægelsesmuligheder: Krybe, kravle, trille, løbe, cykle, danse, spring, hoppe, gynge, svinge, hænge med hovedet nedad, bære sig selv i armene, klatre osv. Alle sanser skal stimuleres dagligt. Barnet skal have mulighed for at: lugte, føle, smage, høre og se en masse forskellige ting. Musik og sang er også vigtige faktorer i brug af krop og bevægelse. At mærke en puls eller en rytme stimulerer og motiverer og gør indlæring nemmere. Børnene lytter og husker og udtrykker sig kropsligt. Mål: 3-6 årige. At børnene udvikler fysisk trivsel og velvære. At børnene føler glæde ved at bruge kroppen. At børnene dagligt bruger alle sanser. At børnene leger med hinanden. At børnene udtrykker sig musisk. At børnenes selvfølelse og selvtillid udvikles og styrkes Middel Skoven er vores primære legeplads og oplevelsesrum. Her er brug af krop og bevægelse en naturlig del af hverdagen. I skoven trænes grov - og finmotorik idet at børnene bruger deres krop på utallige måder. Vi opmuntrer børnene til at bruge kroppens mange muligheder. De får herved en følelse af, hvad de kan / tør og lærer herigennem sig selv bedre at kende. Hjemme i huset vægtes sanglege, dans og spil, samt at børnene har fri adgang til at tegne, male, klippe o. lign. Vi igangsætter kreative og skabende processer som eks. at tegne efter skabeloner og klippe ud, male billeder, lave papmache m.m. Vores udendørs faciliteter giver mulighed for at børnene kan lære at cykle. I vinterhalvåret har vi mulighed for at bruge en gymnastiksal med forskellige redskaber. Børn med særlige behov jvf. særskilt afsnit. Side 12

13 Naturen og naturfænomener I Sorø Skovbørnehave er naturen og naturfænomener lig med den daglige hverdag. Børnene færdes ude hver dag i mange timer, når vejret tillader det. De opnår herved en helt unik forståelse af naturen. I naturen kan børnene undres og udvikle sin nysgerrighed. Børnene glædes over de forvandlinger og mirakler som sker i naturen. Her kan eksperimenteres med jord, ild, vand og luft. Børnene kan her udvikle sin krop og sit sind i samspil med andre og i samhørighed med naturen. Mål: 3-6 årige. At bruge naturen som fundament for barnets hele udvikling At formidle viden til børnene om dyr, planter og naturfænomener At opfange og vedholde glæden og interessen ved at færdes i naturen året rundt At bruge naturen til samhørighed og leg med hinanden At lære børnene at bruge naturen uden at forstyrre og ødelægge naturens gang At børnene, gennem lege i naturen, får stimuleret og udviklet deres fantasi og kreativitet Middel Som sagt færdes vi i Sorø Sønderskov adskillige timer dagligt. Vi kombinerer med ture til strand og andre naturområder. Skoven bruges til leg og fysisk aktivitet og samtidig har børnene mulighed for ro og fordybelse. Vi voksne og børnene undres sammen, interessen understøttes og videreudvikles. Skoven kalder på børnene og appellerer til deres fantasi. Børnene griber dette og bruger naturmaterialerne i leg og til div. redskaber. Fantasien er i højsæde - når en gren bliver til en pistol, en telefon eller Vi voksne i Sorø Skovbørnehave besidder selv en glæde ved at færdes i naturen, som videregives til børnene, når vi sammen går på opdagelse efter insekter, tager en bille i hånden eller nipper af bøgebladene. Svampe, biller og blomster undersøges og artsbestemmes ved hjælp af opslagsbøger. Vi medbringer forskelligt værktøj i skoven: Knive, save, reb, snor, hængekøje, linseglas, opslagsbøger, insektnet, fiskenet, bål-sager mv., som børnene anvender flittigt. Børn med særlige behov jvf. særskilt afsnit. Side 13

14 Kulturelle udtryksformer og værdier Vi mener, at det er vigtigt, at børnene opnår en viden om og forståelse for den danske kultur, historie og samfund. Børnene lærer at der findes forskellige familiestrukturer og religioner, såvel i Danmark som i andre lande. Vi mener, at det er vigtigt at vi voksne holder fast i de kulturelle værdier ved f.eks. at fejre fødselsdage, Jul, Fastelavn og Påske i børnehaven. I Sorø Skovbørnehave har vi vores egen kultur og måder for, hvordan vi fejrer forskellige begivenheder og faste traditioner. Her kan nævnes sommerlejr, cykelture og høstfest. Børnene får mulighed for at udtrykke sig kunstnerisk ved at eksperimentere med forskellige materialer, gennem teater, historiefortælling, sang, dans og bevægelse. Samtidigt får børnene mulighed for at opleve en rigtig teaterforestilling, samt f.eks. at besøge Kunstmuseet og andre virksomheder i deres nærmiljø. Mål: 3-6 årige. At børnene får kendskab til kulturelle værdier, ved at de selv er medaktører, og på en sjov og glædesfyldt måde får mulighed for at afprøve sig selv, og eksperimentere med forskellige udtryksformer At børnene skal have mulighed for at dyrke deres egen kultur, f.eks. drenge- /pigekultur At vi voksne, gennem daglig dialog, på en nærværende og positiv måde forstår at formidle vores viden videre til børnene Middel Vi voksne sørger for, at børnene har adgang til udklædningstøj, ansigtsmaling og musikinstrumenter. Vi skaber rum for, at børnene selv kan fortælle historier og har mulighed for at gruppere sig og være sig selv uden at føle, at de bliver overvåget. Børnene får hver dag fortalt et eventyr eller historie, når vi spiser frokost og ofte læser vi op af skøn- og faglitteratur. Generelt forsøger vi at engagere børnene i forskellige former for projekter. Vi går til forskellige begivenheder f.eks. høstgudstjeneste, kulturelle arrangementer, mv. Børn med særlige behov jvf. særskilt afsnit. Side 14

15 Børn på vej i skole Storebørnsgruppen Fra januar til maj deltager de ældste børn i Storebørnsgruppen. Gruppen arbejder ud fra de 6 lærerplans temaer med emner som: Hvem er jeg?, Sund mad, Billeder af min by og Skovens dyr og planter. Desuden besøger Storebørnsgruppen børnenes kommende skoler, tandklinikken, biblioteket og Antvorskov kaserne eller brandstationen. Storebørnsgruppen afsluttes med en overnatning. Børn med særlige behov Eventuelle børn med særlige behov indgår i de ovenstående beskrivelser af lærerplaner, med afsæt i det enkelte barns udviklingsniveau. Hermed er hensigten at inkludere barnet i den samlede børnegruppe. Omsorg for det enkelte barn er et centralt punkt i vores daglige pædagogiske praksis. Vi bestræber os på at se og kende det enkelte barns behov og udvikling gennem nært samvær. Vi observerer barnets egen leg, barnet i samspil med andre børn og barnet i voksenstyrede aktiviteter for herved at opnå større indsigt. Sårbarheden kan komme til udtryk på flere måder, f.eks. ved at barnet er udad-reagerende, trist og har svært ved at håndtere sine følelser. Andre gange deltager barnet ikke i fælles aktiviteter. Vi gør meget ud af at støtte de børn, der har svært ved at falde til i gruppen. Vi bestræber os på en særlig tæt dialog med de forældre, hvis børn har det svært. Hvordan sikrer vi os alle bliver set? Vores daglige observationer og overblik over børnegruppen Ved løbende samtaler med forældrene Ved at afholde fast stue/gruppemøde, hvor der er mulighed for dialog om det enkelte barn Ved at lave skriftlige børnebeskrivelse på alle børn Hvor vi er i tvivl om der er behov for en særlig indsats, indledes et samarbejde med PPR, motorikkonsulenten eller andre relevante personer, baseret på vore pædagogiske observationer Ved at anvende Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse Observerer vi et barn, der vækker bekymring, tager vi kontakt til forældrene, hvorefter en egentlig handleplan kan udarbejdes. Der kan være situationer omkring et barn, som vi i det daglige arbejde ikke kan understøtte tilstrækkeligt. Her kan vi tilbyde bistand fra PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, der bl.a. består af talepædagoger, psykologer m.v. Der kan være perioder i et barns liv, hvor det har særligt brug for opmærksomhed. Det kan være at barnet oplever skilsmisse, gode venner eller familie flytter, dødsfald eller noget andet. Børns behov er forskellige. Det er altid i omsorgen for det enkelte barn, at vi handler. Side 15

16 Dokumentation I Sorø Skovbørnehave er de primære dokumentationsformer fotos og dagbog. Vi fotograferer vores dagligdag i skoven, hjemme og på ture og besøg Fotografierne bruges til plancher og udstillinger og vises digitalt Personalet skriver dagbog og vedlægger evt. foto, hvor der kort beskrives dagens forløb, aktiviteter og oplevelser, med særligt henblik på læring Der laves årligt udviklingsbeskrivelser på det enkelte barn Daglig kontakt med forældrene omkring deres barns dag og trivsel Evaluering Læreplanerne evalueres årligt af bestyrelsen og personalet i fællesskab. Desuden evaluerer personalet Egen praksis, ved løbende dialog og positiv/negativ kritik hinanden imellem Dagligdagen med børnene Større projekter på p-møder Det enkelte barns trivsel Nedskrevne observationer Projekter og hverdagssituationer ved hjælp af evalueringsskemaer Institutionens pædagogiske faglighed på den årlige p-weekend Side 16

17 Evaluering af Stenalderprojekt Tema: Stenalder projekt Børnegruppe: 3-6 årige. Hvad har vi lært af forløbet? Udfyldt af: Victoria Gunner - Svensson Tidsperiode: Oktober november 2012 Vi har fået en indsigt i stenaldermenneskets hverdag. Hvad de spiste, hvordan og hvad de jagede, hvordan de boede og hvordan de udtrykte sig. (hulemaleri) Hvad skal vi tage med os fremover? De voksne har lært at blive bedre til at uddelegere opgaver til hinanden og at det er vigtigt altid at have en plan B hvis det planlagte må aflyses. At det er vigtigt med tydelig kommunikation til alle, hvis projektet skal lykkedes. Vi skal holde fokus på det sanselige og legende for at børnene gør de nødvendige erfaringer og bliver fanget af projektet. Hvilke kompetencer fik vi primært stimuleret? Alsidig personlig udvikling Det enkelte barn gjorde erfaringer med at håndtere ler, jagtredskaber, gruttesten og fik brugt sin smagssans til at smage stenalder mad. Det enkelte barn blev også ved hjælp af alle processerne og historierne bibragt en viden om en fjern fortid. Sociale Kompetencer Børnene på de to stuer var sammen om projektet og fik derved mødt hinanden på tværs af stuerne. Vi fik dermed styrket fællesskabet i huset ved at være sammen om noget. Sproglig udvikling Vi lærte en masse nye ord som; mammut, at grutte mel og stenalder og fik arbejdet med dem og implementeret dem igennem historier og arbejdsprocesser. Vi hørte fantastiske historier om mammutter og stenalderfolk i huler som kun havde redskaber af sten. Krop og bevægelse Vi arbejdede med ler, skød med bue og gruttede mel. Alt sammen bevægelser hvor vi lærte at bevæge os som stenaldermennesker. Vi gravede efter og vaskede sten for at finde stenalderredskaber. Naturen og naturfænomener Vi lavede bål og bål mad udendørs og talte om hvordan det var at jage og overleve i stenalderens vilde natur. Side 17

18 Kulturelle udtryksformer og værdier Vi indledte projektet med et museumsbesøg hvor vi bl.a. så og rørte ved stenøkser og afprøvede en stenalderboplads. Vi havde besøg af en far, der er arkæolog, som fortalte om stenalderen og som havde en spændende kasse med fyldt med stenalderfund. Hvilken dokumentationsform blev anvendt: Vi indrettede en stenalderboplads og lavede plancher med billeder af stenalderlivet. Vi skrev i dagbogen og anvendte foto, digitale billedrammer. Side 18

19 Evaluering af Cykelture Tema: 4 faste cykelture årligt Udfyldt af: Victoria T. Gunner - Svensson Børnegruppe: Alle børn som kører på to hjul uden støttehjul. 4-6 årige. Tidsperiode: 2 gange hvert forår, 2 gange hvert efterår. Afgang kl hjemkomst Hvad har vi lært af forløbet? Det at kvalificere sig til at deltage i børnehavens cykelture er en væsentlig motivationsfaktor for at børnene lærer at køre på cykel. Børnene får trænet deres cykelrutiner og får et forhold til distancer og udholdenhed. Sammenholdet på tværs af stuerne, alder og vante venner brydes op, da det ikke altid er de samme som leger sammen dagligt, der kan cykle. Vi får set nye steder i Sønderskoven da vi kommer længere ved pedalkraft. Hvad skal vi tage med os fremover? Vi skal værne om vores tradition, da det er noget som børnene i skovbørnehaven ser frem til at deltage i. Motivationen for at lære at cykle øges hos børnene. Hvilke kompetencer fik vi primært stimuleret? Alsidig personlig udvikling Jeg kan!!! oplevelsen, giver barnet en oplevelse af flow, livsglæde. Det er en fest at blive regnet for cyklist, og en sejr at have gennemført ruten. Sociale Kompetencer Vi får styrket sammenholdet og skabt nye relationer på tværs af huse og alder. Barnet møder evt. også nogle voksne som det ikke dagligt er tæt på. Sproglig udvikling Vi taler om alt hvad vi ser og oplever på turen. Børnene taler sammen når vi har pauser. Krop og bevægelse Det enkelte barn får styrket sin balance og koordination i forhold til at cykle. Fysisk udholdenhed styrkes når bakker skal forceres og man skal vise de andre hvor stærkt man kan køre når det bliver barnets tur til at køre forrest. Mange sanser er i brug når barnet skal sætte i gang, følge flokken imens det skal orientere sig både visuelt og ved hjælp af dets hørelse. Naturen og naturfænomener Vi cykler i al slags vejr og oplever derved både sol, regn og vind. Vi kommer tættere på dyrene i skoven når vi cykler. Det er oftest på cykelturen barnet for første gang ser en hjort i deres skovbørnehaveliv. Kulturelle udtryksformer og værdier Færdselsregler læres og øves. Side 19

20 Det er vigtigt at øve hensynstagen til andre når der kommer fart på, da det ellers kan gå grueligt galt. Hvilken dokumentations form blev anvendt: Vi skriver om turen i dagbogen og fotograferer på turen. Side 20

21 Evaluering af mål: Sociale Kompetencer og Antimobbeprogram Tema: Antimobbeprogram: Fri for mobberi Udfyldt af: Lene Kilde Børnegruppe: 3-6 årige. Hvad har vi lært af forløbet? Tidsperiode: Via samtalekort med billeder, er børnene blevet meget bedre til at tolke på forskellige konfliktsituationer. Børnene kommer med bud på hvorfor nogle børn bliver uvenner, kede af det, og hvordan en konflikt kan løses uden at slå. Opstår der en konflikt mellem børnene, kan de med hjælp fra de samtalekort de kender og hjælp fra en voksen selv komme frem til en god løsning. Børnene har lært hvordan man kan sige fra på en pæn måde hvis de f.eks. ikke har lyst til at lege. Ligeledes har børnene også lært at spørge om de må være med i en leg i stedet for bare at bryde ind i den. Børnene har hver en trøstebamse, som de kan tage frem når de har lyst. Børnene henter trøstebamser til hinanden hvis nogen bliver ked af det. Personale og forældre er blevet mere opmærksomme på ikke at snakke om andre børn og forældre på en uhensigtsmæssig måde. Hvad skal vi tage med os fremover? Vi vil i fremtiden arbejde med temaet Fri for mobberi da det er blevet en integreret del af vores børnehave. Vi vil fortsat tilrettelægge aktiviteter, som styrker børnene i at give omsorg og som stimulerer deres fællesskabsfølelse. At alle personaler er opmærksomme på ikke at tale om børnene i deres og andres nærvær. At personalet opfordrer forældrene til at lave legeaftaler børnene i mellem. At børnene leger med hinanden på tværs af alder, køn, og grupper. Hvilke kompetencer fik vi primært stimuleret? Alsidig personlig udvikling Ved at snakke med børnene omkring venskaber. Hvordan det føles at blive holdt uden for. Hvordan man kan sige fra på en pæn måde. Kunne sige stop, hvis nogen gør noget som man ikke bryder sig om. Ved at lære at tolke forskellige situationsbilleder. Have voksne omkring sig, som hjælper og støtter en i konfliktsituationer. Flere af børnene har uopfordret og uden voksendeltagelse selv holdt bamsemøder hvor de selv har fundet billedsamtalekortene frem og på skift været mødeleder. De har selv snakket om, hvordan man er en god ven, og hvordan de kunne agere i forskellige situationer. Sociale Kompetencer Gennem massagelege, hvor børnene skiftes til at give hinanden massage. Ved at Side 21

22 tilrettelægge lege og aktiviteter som styrker fællesskabsfølelsen. F.eks. Troldeleg hvor børnene er trolde, de samler i fællesskab mad fra skovbunden, danser rundt om gryden med mad og holder hinanden i hænderne. Børnene laver en lang kålorm hvor alle holder fast omkring hinanden mens den bevæger sig hen over gulvet. Børnene er sammen om at bygge huler i skoven. Børnene henter trøstebamsen til et barn som bliver ked af det. Sproglig udvikling Ved sprogligt at sætte ord på følelser og beskrive hvad de ser på situationsbillederne. At forklare for andre, hvis man bliver ked af det. Sprogligt at kunne sige fra på en hensigtsmæssig måde. I det hele taget at voksne er i dialog med børnene omkring deres hverdag. Krop og bevægelse Ved at lege bevægelseslege, som f.eks. den tidligere nævnte Trolleleg. Bygge huler i skoven, som børnene i fællesskab slæber grene og materialer sammen til. Naturen og naturfænomener Lave aktiviteter ved skov og strand, hvor børnene i fællesskab samler planter og dyr. Laver lamineringsbilleder og gipsaftryk af strandting og dyrespor. Kulturelle udtryksformer og værdier Børnehaven har holdt fast i alle de faste traditioner f.eks.: fastelavn, påske, koloni, sommer og høstfest samt alle de arrangementer der er omkring julen. Vi har i forbindelse med julen været til diverse teaterforestillinger. Vi gør stadig meget ud af at besøge børnene i deres hjem når de holder fødselsdag, da det også i høj grad er med til at styrke fællesskabet. Hvilken dokumentations form blev anvendt: Der er anvendt foto, videofilm, skrevet dagbog, mundtlig referater til det enkelte barns forældre. Side 22

23 Evaluering af Natur Kunstprojekt efterår 2013 Børnegruppe: Alle børn i Sorø skovbørnehave opdelt i 3 grupper. 3-6 årige. Tidsperiode: uge 43 til og med uge Victoria Hvad har vi lært af forløbet? Vi har ved hjælp af museumsbesøg fundet ud af hvad kunst kan være. At det blandt andet også kan være grimt. Vi har lært at materialer fra naturen kan bruges til at skabe og formgive af. Vi har lært at bruge vores fantasi til at skabe kunst af naturmaterialerne. Vi erfarede at det er en god ide at bruge flere dage i samme uge til projektet da børnene så bedre kunne fordybe sig i processerne. Oprindeligt var det kun meningen at vi skulle bruge en dag ugentligt på projektet. Hvad skal vi tage med os fremover? At en udstilling hvor børnenes kunstværker blev udstillet ligesom på det rigtige museum og hvor der blev afholdt fernisering med taler og røde snore der skulle klippes over er med til at understøtte børnenes skaberglæde. At udstillingen skal stå så længe at alle børn kan vise den frem for deres forældre og søskende, min. 2 dage. At det giver god mening at lave projekt flere dage i træk da det er lettere for børnene at bevare fokus på skabelsen af deres kunst. Hvilke kompetencer fik vi primært stimuleret? Alsidig personlig udvikling Børnene fik styrket deres kreativitet og fantasi ved at skabe figurer af naturmaterialer. Deres selvtillid blev styrket ved at der blev gjort meget ud af at udstille deres kunstværker på fornemste vis, med individuelle navneskilte og fotos af skabelsesprocesserne. At børnene var stolte af deres kunst viste sig også ved at de havde helt styr på hvilke figurer de selv havde frembragt. De voksne fik lavet rod i skiltene under opbevaringen, men børnene fik hurtigt rettet op på rodet da de så figurerne. Sociale Kompetencer I gruppen hvor vi lavede Landart lærte vi at hvis vi er mange og samarbejder, kan vi skabe store ting, figurer som en drage eller et rådyr i fuld størrelse. Vi lærte at lade os inspirere af hinanden og at respektere hinandens værker. Sproglig udvikling Side 23

24 Ved at tale om kunstværkerne fik vi udvidet vores ordforråd. Vi fik talt om hvad kunst kunne være og hvilke følelser det kunne udtrykke. Krop og bevægelse Vi fik brugt vores finmotorik ved at skabe figurer og relieffer. Vi fik brugt vores muskler, balance og koordination ved at bygge store landart figurer i skoven. Naturen og naturfænomener Vi fik udvidet vores forståelse for hvad naturmaterialer kan bruges til. Vi fik set hvordan en orkanagtig storm, Bodil kunne forandre skoven fra den ene dag til den anden. Pludselig kunne vores drage skifte farve fra brun (drage bygget af visne grene) til grøn (drage beklædt med nedblæst gran). Kulturelle udtryksformer og værdier Ved at besøge Vestsjællands Kunstmuseum fik vi en større forståelse for hvad kunst var. At det kunne være noget som lignede virkeligheden, noget som var ulækkert som griseøjne i glas. At det kunne være både todimensionelt, foto og maleri eller tredimensionelt, skulpturer og relieffer. At kunst kunne være smukt men også både grimt og dramatisk. Vi har lært at kunst kan vække forskellige følelser hos forskellige personer og at der er forskel på hvad vi synes om det og at det er i orden at føle og synes noget forskelligt om den samme kunstgenstand. Vi fik øvet os i at skabe kunst både individuelt og i samarbejde med andre. Vi fandt ud af hvad det vil sige at afholde en fernisering med alle de ceremonier og taler som hører til. Røde bånd der skulle klippes over og lækkerier til ganen. Hvilken dokumentationsform blev anvendt: Vi lavede en stor kunstudstilling i et af vores lokaler som blev tømt for alt andet. D. 28. og 29. november var der udstilling af børnenes små skulpturer og relieffer. Landart blev udstillet som fotos og forældrene blev opfordret til at se skulpturerne ude i skoven. Undervejs blev der skrevet om projektet i stuernes dagbøger. Side 24

25 Evaluering af Skovens dyr Tema: Skovens dyr Børnegruppe: 3-4 år Hvad har vi lært af forløbet? Udfyldt af: Mette Thers Tidsperiode: 21. februar-13. juni 2013 Projektet gik ud på at lære børnene om de dyr der er ude i den danske skov, den skov vi færdes i til hverdag. Der var 5 voksne med gruppen og vi skiftedes til at fortælle om dyrene og deres levevis. Der blev fokuseret på et dyr pr. gang og på dyrets levevis, føde, rovdyr eller byttedyr, spor i skoven, lyde og lugte, fødekæder, anatomi og udbredelse. Vi kom blandt andet omkring: rådyr og dådyr, skarnbasser, egern, musvåge, mus, frøer, mariehøns, grævling og ræve. Hver gang gik vi ud til de steder i skoven hvor de enkelte dyr holder til, rævehøj, bæk og vandløb, granskov, osv. Vi byggede insektboliger, samlede knogler og studerede skovbunden for lorte og spor efter dyrene. Til fremtidige projekter vil det være en god ide at dele grupperne mere op da det kunne være svært at holde koncentrationen for så stor en gruppe Hvad skal vi tage med os fremover? Læren om dyrene, og til stadighed bruge meget tid i dagligdagen på at snakke om de dyr vi møder i skoven. Lade børnene samle bænkebidere, skarnbasser, orme og andre insekter i skoven. Sørge for at vi har opslagsbøger med dyr i børnehaven, som er tilgængelig for børnene. Det var et rigtigt godt projekt, som virkelig fastholdt børnene og de har brugt den viden de fik under projektet i dagligdagen efter. Hvilke kompetencer fik vi primært stimuleret? Vi fik stimuleret vores motorik ved at færdes i skoven. Vi fik lært om natur og naturfænomener ved f.eks. at se på de døde dyr vi fandt i skoven samt studere deres knogler. Vi har set hvordan skarnbasserne elsker at sidde i rådne svampe og smæske sig i afføring fra andre dyr. Vi har brugt vores lugtesans, f.eks. hvordan lugter harpiks, smagssansen hvordan smager et bøgeblad osv. Alsidig personlig udvikling Læring om dyrene samt se-føle-lugte til dyr, især her var de udstoppede dyr et rigtig godt redskab. Givet en forståelse af livets cyklus. F.eks. fødekæden, nogle dyr spiser andre dyr for at leve, hvor andre dyr er planteædere. Sociale Kompetencer Der blev skabt relationer på tværs af alder og køn. Børnene hjalp i fællesskab hinanden, f.eks. da vi skulle lede efter kogler, som egernet havde spist af. Der var også mange der selv tog initiativ til at samarbejde da de skulle samle rester fra forskellige dyr. Side 25

26 Sproglig udvikling Børnene fik helt naturligt lært nogle nye ord, de fik mulighed for at udtrykke sig sprogligt i samlingen, hvor der blev stillet spørgsmål om dyrene og deres levevis. Som en del af projektet, blev der fortalt historier om de enkelte dyr af både børn og voksne Krop og bevægelse Grov-motorikken blev styrket på ture gennem skovbunden, over vandløb og grøfter. Finmotorikken ved at håndtere de små insekter, f.eks. skulle de behandles varsomt. Ligeledes fik vi brugt vores sanser rigtig meget: Se op på himlen der flyver fuglen, lyt kan I høre musvågen?, kan I lugte ræven har været her, mærk engang hvor glat frøen er. Naturen og naturfænomener Nogle dør for at andre kan leve, f.eks.: i jorden vokser græs, rådyret spiser græs, når rådyret dør, spiser ræven og insekterne rådyret. De overskydende rester forgår og giver så næring til jorden, og i jorden vokser græs osv. Børnene fik også en forståelse af, at dyrene er skovens gartnere, musen spiser et frø, musvågen spiser musen, musvågen laver en klat, klatten falder til jorden og i jorden ligger nu frøet og frøet bliver til en ny plante. Kulturelle udtryksformer og værdier Forskellene på den danske kultur kontra kulturen i andre lande. F.eks. i Danmark er hunden et kæledyr og i Kina er det ikke helt unormalt at spise dem selv om det ikke er lovligt. Forskellen på kæledyr kontra vilde dyr. F.eks. kæledyr lever side om side med mennesker og har en anden livscyklus end vilde dyr, kæledyr bliver fodret hvorimod vilde dyr selv skal finde føden osv. Hvilken dokumentations form blev anvendt: Billeder og plancher, udstoppede dyr, knogler, ting fundet i skoven blandt andet ekskrementer og pels. Billeder vedlagt. Side 26

27 Evaluering af Storebørnsgruppen Tema: Gøre børn skoleparat Børnegruppe: 5-6 årig (Børn der skal starte i skole) Udfyldt af: Michael Andersen Tidsperiode: til Hvad har vi lært af forløbet? Børnene har lært at skrive deres eget navn, bogstaver, tal og løse små opgaver via opgaveark. Børnene har lært om sig selv og sin krop. Børnene har lært om hvad der er sund og usund mad. Børnene har lært om byen ved at besøge og fotografere vores by Sorø. Børnene har lært at blive bedre til samarbejde og løse konflikter ved bl.a. at vente på tur og hjælpe hinanden med opgaver. Børnene har fået en større fællesskabsfølelse, da vi har samarbejdet på tværs af vores 2 stuer. Hvad skal vi tage med os fremover? Vi skal fortsætte med storebørnsgruppen og arbejde med at gøre børnene klar til skole. Vi skal fortsætte med små opgaver så de kan styrkes i tal og bogstaver. Vi skal fortsætte med at samarbejde mellem de 2 stuer. Slutte storebørnsgruppen ved en fælles overnatning. Hvilke kompetencer fik vi primært stimuleret? Alsidig personlig udvikling Det har styrket børnenes selvtillid, at løse små opgaver. Det har styrket børnenes selvværd at snakke om sig selv, og at det er okay at se forskellig ud. Børnene har lært at tilgodese andres behov frem for egne. Børnene har undværet mor og far, pga. overnatning i sommerhus. Sociale Kompetencer Det har styrket børnenes sociale relationer, da vi har arbejdet på tværs af husene, samt besøgt de skoler børnene skal gå på. Børnene har lært at samarbejde og tage hensyn, da de har hjulpet hinanden med opgaver, ventet på tur når der ikke lige har været mulighed for at få hjælp fra en voksen. Alle børnene har sovet sammen i et sommerhus Sproglig udvikling Der er brugt meget tid på bogstaver (skriftligt/mundtligt), bl.a. snakket om hvilket bogstav begynder forskellige ord med, konsonanter/vokaler, og børnene har fortalt historier til Side 27

28 hinanden, som efterfølgende er blevet skrevet ned af en voksen. Børnene har klappet stavelser og der er lavet ordlege hvor børnene for eksempel har skullet finde ting der begynder med et bestemt bogstav. Krop og bevægelse Børnene har gået lange ture bl.a. til de skoler de har besøgt i Sorø/Frederiksberg og da de skulle fotografere Sorø by. Børnene har også besøgt Antvorskov Kaserne hvor de har gået rundt samt brugt forhindringsbanen der. Naturen og naturfænomener Børnene har plukket planter og blomster, hvorefter de er blevet artsbestemt via opslagsbøger. Planterne og blomsterne blev tørret og lamineret. Vi har snakket om skovens dyr og fået ark med forskellige dyr som skulle farvelægges i dyrenes naturlige farver. Kulturelle udtryksformer og værdier Vi har besøgt Antvorskov Kaserne og snakket om krig, fjender og venner. Vi har haft afslutning/overnatning hvor vi har snakket om at være hjemmefra. Hvilken dokumentations form blev anvendt: Skriftlig dokumentation samt fotografier som storebørn og pædagoger har taget. Børnenes egne historier er skrevet ned og børnene har fået/lavet deres egen mappe med opgaver og fotografier. Side 28

29 Evaluering af Bisserup Tema: Udfyldt af: Koloni 2013 Bettina Dichoe Børnegruppe: 3-6 årige. Tidsperiode: 15. Maj 17. Maj Hvad har vi lært af forløbet? At have fælles oplevelse over flere dage, styrker de sociale relationer. Dette er både i forhold til børn og voksne i den enkelte gruppe, men også på tværs af de to stuer. At det er vigtigt for børnene at have en fast kolonimor eller far, og at den lille gruppe fungerer som familie. At børnene sidder sammen med deres familie når de skal spise. At det enkelte barns selvstændighed bliver styrket, da det ikke har mor og far lige ved hånden. At børnene også i løbet af dagen bliver delt i mindre grupper, f.eks. når de skal bade ved stranden. At de voksnes samarbejde og kommunikation skal fungere optimalt. At det er vigtigt med en god planlægning og opgavefordeling de voksne imellem. Når de enkelte forældre får en SMS ved aftenstid om hvordan deres barn har det, skaber det også tryghed for dem. Hvad skal vi tage med os fremover? Værne om fællesskabet ved hvert år at tage på koloni med alle børnene i børnehaven. Bevare faste programpunkter som: bål mad, stafet, troldejagt, bamseteater, fælles spisning i grupperne samt den frihed til ændring af dagens forløb i forhold til hvordan børnene har det. At forældre får besked ved sengetid om hvordan dagen er gået godt for deres barn. At en udefrakommende person står for madlavning, så der bliver mere tid til børnene. De voksne skal huske at afstemme eventuelle ændringer eller tiltag undervejs. At kommunikationen er i højsæde. Gøre noget ud af at finde ting såsom flotte sten, muslinger osv. som bliver støbt i gips således børnene har minder fra turen, som de kan tage med sig hjem. Hvilke kompetencer fik vi primært stimuleret? Løftet børnenes selvstændighed over 3 døgn. De sociale kompetencer ved at være sammen med børn og voksne man er trygge, ved på fuldtid. At kunne rumme far og mor ikke lige er til at få fat på. Det at være hjemmefra og undvære mor og far, samt opleve at man kan klare dette, giver en større tro på sig selv og derved et øget selvværd. Alsidig personlig udvikling Vi har bygget fællesskab op ved at være sammen i familier, og set hvordan andre ser anderledes ud en de plejer f.eks. i nattøj, med morgenhår osv. Barnet har været alene uden mor og far Barnet turde noget uden mor og far Barnet viser nogle sidder af sig selv, som det ellers kun gør derhjemme. Rumme input fra mange børn og voksne, da vi er mange af sted sammen. Kan hjælpe og lege med andre børn, også dem man normalt ikke er på stue med. Side 29

30 Sociale Kompetencer Børnenes sociale kompetencer bliver styrket gennem det store fællesskab, og alle de fælles aktiviteter og lege som vi voksne sætter i gang, f.eks. troldejagt i skoven, stafetlege, og fælles opgaveløsninger. Når vi er mange sammen, lærer børnene at det ikke kun er det enkelte barn som er i centrum, men at man er nødt til at tage hensyn til hinanden og vores forskellige behov. Sproglig udvikling Børnene snakker med andre de ikke før har haft relationer til og derved får lært nye ord eller vendinger. Børnene skal måske have fat i en anden voksen end dem de normalt snakker med i det daglige, så de udfordres til at turde sige noget til nogle de ikke kender så godt. På kolonien læses der rigtig mange bøger og der laves fælles sanglege, og teaterforestillinger. Krop og bevægelse Nye steder, nye udfordringer og mere plads. Vi går lange ture i bakket terræn, vi går i tungt sand og på mange sten når vi er på stranden. Vi bader i havet. Børnene kravler op og ned af de køjesenge, som er på værelserne. Vi leger på en stor naturlegeplads. Naturen og naturfænomener Ny skov med nye stier og planter, stranden med vand, sand, tang, skaller og sjove sten. Kulturelle udtryksformer og værdier Bevare traditionen at tage på koloni, bevare fællesskabet, Sange, der lavet en lejersang der kun synges på kolonien. Bamseteater, de voksne laver teater med børnenes sovebamser. Troldejagt, fortællingen om trolden, vi ser den løbe i skoven, den er levende. Stafetløb, sanglege, fortællinger, arbejde sammen i grupper med andre børn. Lave minder støbt i gips. Hvilken dokumentations form blev anvendt: Vi har taget billeder på kolonien, nogle er lagt på vores hjemmeside, andre er sat på plancher og hængt op på stuerne i børnehaven. Børnene har lavet minder, som de kan tage med hjem. Side 30