Guide til Pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år

Transkript

1 Guide til Pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år

2 1.0 Forord Formålet med denne guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner er at skabe et fælles afsæt for den fortsatte udvikling af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommune. Det er meningen, at guiden skal være en inspiration og praktisk håndsrækning til dagtilbuddenes ledelse, personale og forældrebestyrelser. Det er Dagtilbudslovens bestemmelser om udarbejdelse af pædagogisk læreplan og børnemiljøvurdering der fastsætter den ramme som det enkelte dagtilbud skal udarbejde den pædagogiske læreplan efter. Herudover skal den pædagogiske læreplan udarbejdes i samklang med Ballerup Kommunes strategi for inklusion og øvrige politikker og indsatser på området. I 2013 er der igangsat et visions- og innovationsprojekt om Fremtidens Dagtilbud i Ballerup Kommune. Det forventes at dette projekt medfører nogle retningsgivende visions mål for dagtilbudsområdet frem mod Når visionen er formuleret skal det undersøges i hvilket omfang det giver anledning til ændringer og tilføjelser til denne guide. Det er vores håb at guiden kan inspirere til arbejdet med at udforme og realisere arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Ulla Blom Kristensen Centerchef Skoler og Institutioner 2

3 Afsnit 2.0 Indledning - om pædagogiske læreplaner Siden 2004 har dagtilbud arbejdet med pædagogiske læreplaner. Med Dagtilbudsloven i 2007 blev der stillet krav om, at alle dagtilbud skal udarbejde en børnemiljøvurdering. Ved ændring i Dagtilbudsloven i 2010 blev det muligt at integrere børnemiljøvurderingen i arbejdet med den pædagogiske læreplan. 10 år efter det første lovgivningskrav om at alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, er arbejdet med børnenes læring en naturlig og integreret del af dagtilbuddenes arbejde, og den pædagogiske læreplan er i dag det væsentligste omdrejningspunkt for styringen og udviklingen af det pædagogiske arbejde. Det er ud fra dette udgangspunkt, denne reviderede guide til arbejde med pædagogiske læreplaner for dagtilbud i Ballerup Kommune er skrevet. Alle dagtilbud i Ballerup Kommune har erfaringer med at udarbejde pædagogisk læreplan og bruge denne som udgangspunkt for planlægning og gennemførelse af pædagogiske aktiviteter og tiltag. Derfor fremstår denne guide ikke som en indføring i arbejdet med pædagogisk læreplan, ej heller som en manual. Guiden vil som sin forgænger sætte den overordnede ramme for arbejdet, med udgangspunkt i lovgivningen. Derudover er det ambitionen med guiden at inspirere til en fortsat udvikling af arbejdet med pædagogiske læreplaner. Guiden opfordrer blandt andet til, at hele den pædagogiske virksomhed og hverdagslivet i bred forstand indgår i overvejelserne, samt at overvejelserne antager didaktisk karakter. Guiden indeholder en række refleksionsspørgsmål, som med fordel kan inddrages i den fortsatte udvikling af arbejdet med den pædagogiske læreplan i det enkelte dagtilbud som ramme for arbejdet med børnenes trivsel, læring og udvikling. Ud over at lægge op til en integration af pædagogisk læreplan og børnemiljøvurdering, er det ambitionen, at Ballerup Kommunes inklusionsstrategi integreres i dokumentet, således at den pædagogiske læreplan kommer til at fremstå som ét samlende dokument for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. Guiden centrerer arbejdet med dokumentation omkring undersøgende og narrative tilgange, således at dokumentation og evaluering først og fremmest foretages i et udviklingsperspektiv med refleksion over praksis, som det centrale formål for arbejdet med dokumentation og evaluering. 3

4 2.1 Lovgrundlag: Dagtilbudsloven Dagtilbudslovens kapitel 2: Formål, pædagogisk læreplan, børnemiljøvurdering Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. 4

5 Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5.. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddet eller evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsens drøftelser efter 10, stk. 2, tilsiger dette. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet, jf. 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. 5

6 Afsnit 3.0 Proces med udarbejdelse af den pædagogiske læreplan Med loven om pædagogiske læreplaner i dagtilbud for børn er der etableret et krav om dels at skrive pædagogiske læreplaner, dels at dokumentere arbejdet med børns læring på måder, som understøtter det pædagogiske personales refleksioner og overvejelser over den pædagogiske hverdagspraksis. Den skriftlige pædagogiske læreplan er en didaktisk plan for den fremadrettede pædagogiske praksis inden for udvalgte fokusområder i en given periode.. Den pædagogiske læreplan skal behandle følgende seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Alle seks temaer skal beskrives i læreplanen, men det er op til det enkelte dagtilbud selv at beslutte, hvordan og med hvilken vægt der skal arbejdes med de seks temaer. I den virkelige hverdagspraksis vil temaerne flette sig sammen, og den samme aktivitet omfatter oftest flere temaer samtidig. Udfordringen er at kunne fastholde fokus på, hvordan aktiviteterne kan bidrage til børns læring, i forhold til det mål, som er formuleret indenfor et givet tema. Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det enkelte dagtilbuds rammer, vilkår og ressourcer. Det vil sige med udgangspunkt i eksempelvis dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og forældregruppens sammensætning, den kulturelle mangfoldighed, børnegruppen og fællesskabet, det enkelte barns særlige behov, medarbejdergruppen kompetencer, samt aktuelle nationale og lokale politiske mål og politikker samt indsatsområder. Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læreproces skal give barnet mulighed for at tilegne sig. Det skal ligeledes fremgå, hvilke overvejelser og mål der fremmer inkluderende pædagogik og dannelsen af inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber. Inspiration til udformning af struktur og indhold i den pædagogiske læreplan Afsnittet indeholder en beskrivelse af, hvordan den pædagogiske læreplan kan disponeres, så der opnås en dynamisk sammenhæng mellem værdier, principper, temaer, mål, indsatser, dokumentation og evaluering. Der skal være en sådan sammenhæng i den pædagogiske læreplan som forudsætning for, at den fungerer som et dynamisk didaktisk arbejdsredskab i det pædagogiske arbejde med børnene. Faktuelle forhold Under dette punkt præsenteres dagtilbuddet, og der oplyses om evt. faktuelle vilkår og forudsætninger, der har betydning for dagtilbuddets arbejde med den pædagogiske læreplan. Det kan eksempelvis være oplysninger, der omhandler børnegruppernes sammensætning, de fysiske rammer, personalegruppens kompetencer mv.. 6

7 Beskrivelse af dagtilbuddets værdigrundlag, børne- og læringssyn, pædagogiske principper herunder principper for inklusion Beskrivelsen af dagtilbuddets værdigrundlag, pædagogiske principper og børne- og læringsmiljø skal hænge sammen med Dagtilbudslovens overordnede værdigrundlag og læringssyn samt Ballerup Kommunes politikker og indsatser for området. Beskrivelse af læringsmål, metoder og aktiviteter for arbejdet med de seks temaer De seks læreplanstemaer skal defineres ud fra dagtilbuddets forståelse af temaet. Beskrivelsen af de seks temaer skal indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læreproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Det skal ligeledes fremgå, hvilke overvejelser om metoder og aktiviteter der kan sikre, at målene nås. Det er op til det enkelte dagtilbud selv at beslutte, hvordan og med hvilken vægt der skal arbejdes med de seks temaer, men valget skal fagligt begrundes. Beskrivelse af planlagte / benyttede dokumentations- og evalueringsmetoder Det skal fremgå af læreplanen, hvilke metoder det planlægges at anvende til dokumentation og evaluering af arbejdet med indsatserne i læreplanen, ligesom det skal fremgå hvordan evalueringen rent praktisk planlægges, og gennemføres internt i dagtilbuddet og eksternt hvert andet år i dialogfællesskabet for evaluering af pædagogiske læreplaner, samt hvordan dagtilbuddet vil følge op på dialogerne samt resultaterne af evalueringen. Samarbejdet med forældrebestyrelsen Beskriv kort hvorledes forældrebestyrelsen inddrages i de forskellige faser af arbejdet med den pædagogiske læreplan, og hvorledes der sker en formidling og inddragelse af den øvrige forældregruppe i dagtilbuddet. Dagtilbudslederen har ifølge Dagtilbudsloven ansvaret for, at forældrebestyrelsen inddrages aktivt i hele processen vedrørende den pædagogiske læreplan. Den åbne dialog, hvor bestyrelsen kan forholde sig spørgende til det pædagogiske arbejde, er en forudsætning for en konstruktiv proces omkring arbejdet med og evalueringen af den pædagogiske læreplan. Det er bestyrelsens kompetence at fastlægge de overordnede pædagogiske principper og værdier, og det er ledelsen, der er ansvarlig for at udarbejde den pædagogiske læreplan med udgangspunkt i disse principper og værdier. Til overvejelse i personalegruppen Hvordan arbejder vi med udformning af den skriftlige pædagogiske læreplan? Hvordan sikrer vi, at den skriftlige pædagogiske læreplan fremstår som en didaktisk plan for den pædagogiske praksis inden for dagtilbuddets udvalgte fokusområder? Hvordan samarbejder vi med forældrebestyrelsen om udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan og evalueringen af arbejdet med fokusområderne i læreplanen? Godkendelsesprocedure Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Dagtilbudsloven godkende de pædagogiske læreplaner. I Ballerup Kommune varetages dette af Socialudvalget. Når læreplanen nyudvikles eller revideres væsentligt, skal læreplanen godkendes på ny. Som minimum skal den pædagogiske læreplan revideres hvert andet, år når der er foretaget en evaluering. 7

8 Plan for evaluering og godkendelse af de pædagogiske læreplaner: Evaluering af pædagogiske læreplaner 6 dagtilbud 18. september 2013 Evaluering af pædagogiske læreplaner 6 dagtilbud Marts 2013 Evaluering af pædagogiske læreplaner 6 dagtilbud Maj 2013 Godkendelse af revideret pædagogisk læreplan alle December 2014 dagtilbud Evaluering af pædagogiske læreplaner 18 dagtilbud Ved godkendelse af den pædagogiske læreplan lægges der vægt på: at der er sammenhæng mellem værdier, pædagogiske principper, børne- og læringssyn, læringsmål, metoder og aktiviteter at det fremgår, hvorledes der arbejdes med at sikre et godt psykisk, fysisk og æstetisk børne- og læringsmiljø at det fremgår, hvorledes der arbejdes med inklusion og dannelsen af inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber at der er opstillet mål i relation til alle seks læreplanstemaer at valget af særlige indsatsområder beskrives og begrundes at der er taget stilling til, hvilke metoder det planlægges at anvende til dokumentation og evaluering 8

9 3.1 Didaktik Arbejdet med den pædagogiske læreplan handler om didaktik om det enkelte dagtilbuds didaktiske overvejelser og planer for arbejdet med børnenes trivsel, udvikling og læring Didaktikken går ud på at tydeliggøre dagtilbuddets pædagogiske værdier, intentioner og mål, og de planer og handlinger, som skal lede frem mod virkeliggørelsen af værdierne, intentionerne og målene. Didaktikken sikrer ikke, at børnenes læreprocesser kan gennemføres med eksakte resultater ud fra en plan, men skal bidrage til at arbejdet med pædagogikken, intentionerne og målene foretages kvalificeret og fælles i medarbejdergruppen, samt at det pædagogiske arbejde kan kommunikeres og være i dialog med børn, forældre, politikere administratorer, andre dagtilbud og skoler. Hvad er dagtilbudsdidaktik? Didaktik er den del af pædagogikken, der beskæftiger sig med planlægning, gennemførelse af og refleksion over læreprocesser, herunder mål for, begrundelser for og dokumentation og evaluering af læring. Didaktik er ikke kun hvad der skal læres, eller hvordan det skal læres, men også hvorfor noget skal læres. Didaktikken har altså både en teknisk dimension, dvs. formulering af mål og midler og planer for at føre dem ud i livet, og en filosofisk/etisk dimension, dvs. begrundelser for de angivne mål og midler. I dagtilbudsdidaktikken i Ballerup....lægges der stor vægt på den pædagogiske medarbejders og personalegruppens ansvar, intentioner og opfølgning. Dvs. stor vægt på vekselvirken mellem pædagogiske værdier og mål for det pædagogiske arbejde på den ene side og på den anden side selvkritisk undersøgelse og opfølgning på den pædagogiske praksis. Børnenes oplevelse og perspektiv Med den ny dagtilbudslov skal didaktikken ikke alene tage hensyn til de pædagogiske værdier og intentioner i forbindelse med planlægning, gennemførelse og opfølgning. Didaktikken skal også tage hensyn til børnenes perspektiv og børnenes oplevelse af hverdagen med den pædagogiske praksis. Børnenes perspektiv og oplevelse skal indgå som elementer i opfølgningen og evalueringen af den pædagogiske læreplan, for herefter at være en del af de didaktiske overvejelser og intentioner i tilrettelæggelsen af hverdagslivet og den pædagogiske praksis. Situationsbestemt didaktik Med situationsbestemt didaktik lægges der vægt på den pædagogiske medarbejders handlekompetence i gennemførelsen af aktiviteter og samværet med børnene i hverdagslivet, hvor de didaktiske intentioner justeres ud fra børnenes deltagelse, engagementer og interesser i situationen. Dette ud fra en betragtning om at hvis pædagogiske aktiviteter og samvær skal indholde rige læringsmuligheder for børnene, er det vigtigt at aktiviteterne er meningsfulde for børnene. De pædagogiske intentioner skal således balanceres og justeres gennem den pædagogiske medarbejders aktioner i forhold til børnenes interesser og erfaringer. På den måde bliver børnene aktive medskabere af aktiviteterne og samværet i hverdagslivet, i samspil med de pædagogiske medarbejdere. Det samspil skal der tages højde for og gives plads til, både i forhold til de didaktiske overvejelser og i planlægningen, men også i den praktiske gennemførelse og i samværet i hverdagslivet. Situationsbestemt didaktik omsat til praksis kræver derfor en kompetence hos det pædagogiske personale i lydhørhed og 9

10 fornemmelse for barnets og børnegruppernes engagementer, interesser og erfaringer og handlekompetence i forhold til at inddrage disse i de pædagogiske situationer - lige mens de opstår. Didaktisk figur Didaktikken kan skematisk udtrykkes i nedenstående model. Figur 1. Bjælkerne i figuren illustrerer det enkelte dagtilbuds pædagogiske fundament, dvs. de grundlæggende beskrivelser af pædagogiske værdier, principper, mål, børnesyn og overordnede betragtninger om læring for børn i 0-5 års alderen. Bjælkerne illustrerer beskrivelserne af dagtilbuddets grundlæggende pædagogiske overvejelser, som ikke nødvendigvis ændrer sig hvert eller hvert andet år, men som selvfølgelig justeres i sammenhæng med ny forskningsbaseret viden udefra og nye erfaringer og praksisbaseret viden indefra. Figur 1. Dagtilbuddets børne- og læringssyn Dagtilbuddets pædagogiske værdier og principper Ballerup Kommunes børnepolitiske indsatser Lovgivning om børn, læring og dagtilbud 10

11 Figur 2 Illustrerer den mere løbende proces, hvor praksis udspiller sig, dokumenteres og evalueres i lyset af de pædagogiske værdier mm. Figur 2. Børnenes læreprocesser - pædagogisk praksis Dokumentation, inkl. børnenes perspektiver - fx fortællinger/ narrativer Perspektivering - voksenlæring og didaktiske overvejelser og planlægning (formativ) Evaluering erfaringsopsamling Til overvejelse i personalegruppen Hvordan arbejder vi med didaktik i vores dagtilbud i dag? Har vi en fælles forståelse af didaktikbegrebet? Hvilken placering bør didaktikbegrebet og arbejdet med didaktik og didaktiske overvejelser have fremover i vores dagtilbud? Hvordan arbejder vi med situationsbestemt didaktik dels i arbejdet med børnene og dels ved at trække erfaringer ud af praksis og bruge dem i fælles pædagogiske refleksioner 11

12 Afsnit 4.0 Ballerup Kommunes værdier for dagtilbud 0-5 år Dagtilbuddene er en del af samfundet. Dette faktum indebærer, at arbejdet i dagtilbuddene er forankret i de grundlæggende værdier, vores samfund og kultur er funderet i. Derfor skal de pædagogiske målsætninger referere til og afspejle de værdier, der formuleres i Dagtilbudsloven og Ballerup Kommunes politikker på børne- og dagtilbudsområdet. I Dagtilbudsloven optræder værdier som respekten for den enkelte og den enkeltes baggrund, medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. I Ballerup Kommune udtrykker, Et sammenhængende udviklingsforløb 0-25 år, Inklusionsstrategien, Børnepolitikken og De Institutionspolitiske Mål de værdier, der vægtes ved et godt børneliv her i kommunen. Derfor skal det enkelte dagtilbuds pædagogiske læreplan afspejle de værdier og det barnesyn, som Dagtilbudsloven og de lokale politikker bygger på. Et sammenhængende udviklingsforløb 0-25 år Dagtilbuddene er en del af det tværgående og innovative projekt Et sammenhængende udviklingsforløb for 0-25 år. Det sammenhængende udviklingsforløb består af følgende delelementer: Fremtidens dagtilbud Skole med vilje Fremtidens ungeindsats Der skal opleves en rød tråd i arbejdet med børn, unge og deres familier. Den røde tråd skal forpligtige alle involverede medarbejdere og ledere. Det betyder, at de forskellige institutioner skal tage afsæt i, at de alle har en rolle i børn og unges hele liv, og at der i langt højere grad end tidligere bindes sløjfer mellem de mange professionelle. Målet er: at alle børn og unge i Ballerup Kommune vokser op og får de nødvendige kundskaber, færdigheder og kompetencer til at leve et godt, selvstændigt og udviklende liv hele livet at ledere og medarbejdere skal forholde sig til, hvordan arbejdet kan gøres på nye bedre måder, så langt flere børn kan inkluderes, gennemføre en ungdomsuddannelse og ende med et godt arbejdsliv Af Børnepolitikken for Ballerup Kommune fremgår det: Børn har ret til: Oplevelser og udfordringer i skoler og institutioner, klubber, foreninger, lokalområder, naturen og i familien Helhed og sammenhæng i et hverdagsliv, som udvikler selvværd, selvtillid og tillid til egne og fællesskabets muligheder Rummelige lege- og læringsmiljøer, der vægter mangfoldighed og forskellighed, og hvor der fokuseres på udvikling af det enkelte barns sociale, fysiske og kulturelle styrkesider Inspiration til at udvikle bevidsthed om kroppens funktion og værdien af en aktiv og sund livsstil Inspiration til at udvikle og bruge sproget i alle relevante sammenhænge med henblik på en nuanceret kommunikation, brug af forskellige medier mv. Personlige møder med naturens, historiens og kulturens forunderlighed, som skaber nysgerrighed og indsigt i vore historiske og kulturelle rødder og i samspillet mellem natur og samfund Inspiration til at udvikle nysgerrighed og kompetencer til at leve i en globaliseret verden Tid, plads og rum til leg og til mulighed for fordybelse i egne projekter og aktiviteter 12

13 Af de Institutionspolitiske mål 0-14 år fremgår syv værdier Arbejdet i Ballerup Kommunes dag- og fritidstilbud er baseret på, at børn: oplever omsorg og tryghed, respekteres og anerkendes som de personer, de er bliver styrket i deres undren, fantasi, spørgelyst og lyst til at lære har medindflydelse, medbestemmelse og medansvar deltager i forpligtende fællesskaber møder og udvikler kulturel og social forståelse har et sundt miljø og udvikler en sund livsstil bliver udfordret af engagerede og kompetente voksne Ved udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner skal dagtilbuddet således beskrive sine grundlæggende pædagogiske værdier samt sikre, at der er harmoni mellem dagtilbuddets værdier og kommunens fælles børnepolitiske værdier. 4.1 Pædagogiske principper De pædagogiske principper er en beskrivelse af de grundlæggende retningslinier for det enkelte dagtilbuds pædagogiske arbejde. De pædagogiske principper skal tage udgangspunkt i Dagtilbudsloven og i de grundlæggende værdier og i de mål og det barnesyn, der er beskrevet i Ballerup Kommunes fælles børnepolitiske værdier.. De pædagogiske principper udarbejdes i dialog med forældrebestyrelsen og er en ramme, der giver mulighed for flere forskellige handlinger i tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Et princip udtrykker grundlæggende værdier, holdninger og kvaliteter er rummeligt og giver plads til ledelse er en overordnet ramme der giver mulighed for forskellige pædagogiske handlinger udtrykker ikke konkret, hvordan og hvornår der skal handles i den pædagogiske praksis Eksempler på principper kan være: at børn får medindflydelse og medbestemmelse at børn får viden om sundhed og sund kost at børn sikres erfaring og oplevelser med naturen Barnesyn I den pædagogiske læreplan er det barneperspektivet, der skal være i fokus. Barneperspektivet retter opmærksomheden på barnets intention og initiativ. I Ballerup Kommune ser vi barnet som: UNIKT Barnet er et selvstændigt individ med kompetencer og udviklingsmuligheder har noget særligt at byde på er betydningsfuldt oplever sine handlinger som meningsfulde 13

14 SOCIALT Barnet er socialt og i stand til at indgå i relationer og fællesskaber med andre børn og voksne meddeler sig både kropsligt og sprogligt til omverdenen NYSGERRIGT OG LÆRENDE Barnet vil, tør og kan er nysgerrigt, undrende og søger sammenhæng og forståelse er aktivt og med til at skabe sin egen læring/udvikling har en positiv tilgang til og lyst til at lære verden at kende Værdierne og de pædagogiske principper samt barnesynet skal være styrende for dagtilbuddets læringsforståelse samt for de læringsmål, man vælger at arbejde med i relation til de seks temaer. 4.2 Børne- og læringsmiljøer Den pædagogiske hverdag skal bidrage til barnets trivsel, læring og udvikling, hvilket forudsætter et stærkt fagligt fokus på de lærings- og børnemiljøer, der omkranser børnene. Det gælder i lige høj grad i overvejelserne, planlægningen, organiseringen, gennemførelsen og vurderingen af det fysiske, psykiske og æstetiske børne- og læringsmiljø. Børn skal tilbydes et velgennemtænkt, sjovt, og udfordrende børne- og læringsmiljø med et imødekommende, aktivt og fleksibelt pædagogisk personale, der kan støtte og lede børns trivsel og forskellige forudsætninger i retninger, der vurderes lærings- og udviklingsfremmende. For at det pædagogiske personale kan navigere i arbejdet med at overveje, planlægge, organisere, gennemføre og vurdere børnenes mangfoldige hverdagsliv - børnemiljø og læring, beskriver hvert dagtilbud deres børne- og læringssyn. Altså en fælles overordnet ramme og forståelse af børneperspektivet og begrebet læring i relation til børn i alderen 0-5 år. Det enkelte dagtilbuds børne- og læringssyn skal beskrives under hensyn til politiske beslutninger, strategier og indsatser i Ballerup Kommune, samt den nationale lovgivning. Det følgende skal ses som en inspiration til at arbejde med institutionens læringsforståelse. Læring er en aktiv proces i barnet - gennem barnets aktive virksomhed i samspil med omgivelserne og i relationer til andre børn og til det pædagogiske personale. Det betyder, at barnet selv og de andre i læringsfællesskabet, børn og pædagogisk personale, er medskabere af barnets læring, mens det er barnet selv, der gør sig sine erfaringer og læreprocesser. Det enkelte barn har sin egen måde at gennemleve læreprocesser på, hvor barnet omformer, udvikler og øger sin viden, sine erfaringer og handlekompetencer. Læring skal således forstås bredt og som noget, der foregår overalt i børnenes hverdagsliv og på mange varierede måder. Læring forekommer i alle hverdagens relationer, fællesskaber og aktiviteter - i spontane oplevelser, i børnenes samvær og leg, i hverdagslivets rutiner og i pædagogiske aktiviteter, som det pædagogiske personale skaber. Barnet og børnegruppernes hverdagsliv skal derfor forstås og reflekteres i et dobbeltperspektiv - i et børnemiljøperspektiv og læringsmiljøperspektiv, hvor børnemiljøperspektivet handler om at nærme sig en forståelse af barnets og børnegruppernes oplevelse af deres hverdagsliv i et børneperspektiv dvs. trivsel. 14

15 Læringsperspektivet handler om at nærme sig en forståelse af barnets og børnegruppernes hverdagsliv som et erfaringsrum, der udvider barnets og børnegruppernes viden og handlekompetencer dvs. læring og udvikling. I barnets interesse samles de to perspektiver overordnet i en forståelse af barnets personlighedsdannelse. I en moderne forståelse af dannelsesbegrebet handler dannelse om et samspil mellem viden, erfaringer, identitet og handlekompetencer. 4.3 Dannelse og inklusion I Ballerup Kommune er inklusion en værdi i relation til barnets dannelse. Inklusion i Ballerup Kommune indebærer, at børn lærer at forholde sig til, håndtere og værdsætte forskellighed i fællesskaberne, og at kunne bruge læringsfællesskabernes forskelligheder på konstruktive og berigende måder. Et godt børnemiljø skal i dannelsesperspektivet være karakteriseret af inkluderende praksisformer og læringsmiljøer, der giver børnene oplevelsen af, at de indgår i fællesskaber og er betydningsfulde for de fællesskaber, de indgår i. Arbejdet med barnets og børnegruppernes læring og dannelse skal ske, så barnet tilegner sig viden, erfaringer, og identitet og handlekompetencer til at leve i en foranderlig verden. Den pædagogiske opgave er at grundlægge og forankre de værdier, som vores samfund bygger på. Det vil sige individets frihed og selvstændighed under ansvar for andre, ligestilling mellem kønnene, solidaritet med de svageste og udsatte, samt etnisk ligestilling. Børnene skal udvikle bevidsthed og kompetencer der kan bidrage til et bæredygtigt miljø. Børnene skal blive fortrolige med demokratiske processer, og de skal kunne handle til fordel for egne og andres trivsel og livsvilkår og kunne bidrage til samfundets udvikling. Til overvejelse i personalegruppen Hvordan arbejder vi med børnenes dannelse i vores dagtilbud i dag? Har vi en fælles forståelse af dannelsesbegrebet? Hvilken placering bør dannelsesbegrebet og arbejdet med børnenes dannelse have fremover i vores dagtilbud? 4.4 Børne- og læringsmiljø og De Institutionspolitiske Mål I Ballerup Kommunes Institutionspolitiske Mål, er det beskrevet, at det pædagogiske personale gennem det daglige samvær og de pædagogiske aktiviteter og metoder udfolder syv værdier, som samlet set er mål for lærings- og børnemiljøet i Ballerup Kommune: 1. At børn oplever omsorg og tryghed, respekteres og anerkendes som de personer, de er 2. At børn bliver styrket i deres undren, fantasi, spørgelyst og lyst til at lære 3. At børn har medindflydelse, medbestemmelse og medansvar 4. At børn deltager i forpligtende fællesskaber 5. At børn møder og udvikler kulturel og social forståelse 6. At børn har et sundt miljø og udvikler en sund livsstil 7. At børn bliver udfordret af engagerede og kompetente voksne Arbejdet med børne- og læringsmiljøerne skal derfor overvejes i lyset af de syv grundværdier, ligesom børne- og læringsmiljøerne skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børne- og læringsmiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. 15

16 4.5 Læring foregår i samspil med andre Læring er allestedsnærværende i det daglige samspil med andre mennesker, og kvaliteten af samspillet mellem barnet og det pædagogiske personale og børnene imellem har betydning for, hvad barnet lærer. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale er åbent for at forstå barnets perspektiv dvs. iagttager, lytter og er i dialog om, hvad der optager barnet, så medarbejderne kan forfølge barnets optagethed og interesser, ved fx at inddrage børnene som aktive medskabere af aktiviteterne. Til overvejelse i personalegruppen Hvad karakteriserer gode læreprocesser for vores børnegrupper fra de yngste til de ældste børn? Hvordan tager vi højde for, at læring foregår i samspil med andre, i vores pædagogiske praksis? Dels i pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, og dels i hverdagslivets samvær, leg og de daglige rutiner. Hvordan arbejder vi med at få viden om børnenes oplevelse af de læringsmiljøer, vi omkranser dem med? Hvordan kan vi inddrage børn aktivt i tilrettelæggelsen af udviklende børne- og læringsmiljøer? 4.6 Leg Legen er barnets foretrukne aktivitet, og legen har stor betydning for barnets trivsel, læring og udvikling. I legen åbner der sig særlige muligheder for, at barnet lærer sig nye kompetencer. Det skyldes, at legen er en aktivitet, som udspiller sig på grundlag af barnets aktuelle interesser og behov. Dertil kommer, at legen foregår i fantasiens verden, hvor alt, som ikke lader sig gøre i det virkelige liv, er muligt. Endelig bearbejder barnet sine oplevelser og erfaringer i legen, og det tilegner sig ny viden og en bedre forståelse. Derfor er legen vigtig for barnets erkendelsesmæssige udvikling, ligesom barnet gennem legen tilegner sig de kulturelle regler og lærer de sociale spilleregler at kende. Barnet lærer at løse problemer og at samarbejde. Derudover tilegner barnet sig kompetencer indenfor alle udviklingsområderne. Til overvejelse i personalegruppen. Hvordan forstår vi forholdet mellem; leg læring og de voksnes rolle og bidrag Hvordan arbejdet vi i praksis med forholdet mellem; leg læring og de voksnes rolle og bidrag? 4.7 Et godt læringsmiljø Læringsmiljøerne skal styrke barnets trivsel, læring og udvikling. I de Institutionspolitiske Mål anføres bl.a. følgende mål: at børn udvikler sig alsidigt, nysgerrigt, kreativt og eksperimenterende og med lyst til at udforske verden at børn tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer samt evnen til at handle aktivt at børn tilegner sig sproglige kompetencer, så de er i stand til at udtrykke deres meninger, følelser og tanker at børn bliver styrket i deres undren, fantasi, spørgelyst og lyst til at lære at børn får medindflydelse og medbestemmelse 16

17 Det pædagogiske personale har i den forbindelse bl.a. ansvaret for: at give børn alderssvarende udfordringer, så det bidrager til at udvikle børns dannelse og læring at skabe glæden og udfordringen ved at lære på mange forskellige måder at understøtte børns egne initiativer og skabe plads til undren, udforskning, eksperimenter og fordybelse at inddrage børnene aktivt, og være åben overfor børnenes bidrag og ideer at skabe en inkluderende praksis, der giver plads til det enkelte barn i fællesskabet at have fokus på det interne sprog og kommunikation om det enkelte barn og børnegrupper, således at sproget og fortællingerne om barnet og børnegrupperne er anerkendende og understøtter udviklingen af en positiv selvopfattelse. Det pædagogiske personale bør være opmærksomt på at indrette dagtilbuddet, således at der skabes det bedste læringsmiljø for børn. De fysiske faciliteter skal sammentænkes med pædagogikken og afspejle de besluttede læringsmål. Det er væsentligt, at dagtilbuddet i sin tilrettelæggelse bevidst forholder sig til, hvordan rum, indretning og struktur kan understøtte gode inkluderende børne- og læringsmiljøer. Børne- og læringsmiljøer skal etableres, så de på en naturlig, inspirerende og sjov måde skaber optimale udviklingsrammer for børn. Derfor skal børne- og læringsmiljøerne fremtræde med en visuel tydelighed, som giver barnet mulighed for: mange forskellige måder at lære på overblik over, hvad det kan foretage sig, at forfølge egne initiativer diversitet, inklusion og tryghed æstetiske og sanselige oplevelser der kan inspirere til nysgerrighed, undren, fordybelse og eksperimenter naturlige anledninger til mange forskellige former for samvær, og leg De forskellige læringsmiljøer skal sammentænkes med pædagogikken og ikke leve konkret adskilt fra hinanden, men udvikle sig og leve side om side og gerne integreret med hinanden og inspirerende for hinanden. Læringsmiljøer kan dels være store rum indrettet med kroge, nicher, steder med fokus på tydelige afgrænsninger/markeringer af de aktiviteter, der kan foregå, og dels mindre rum der indrettes med særlige temaer eller funktioner, hvor der gives mulighed for at lave små overskuelige miljøer for mindre børnegrupper. Ved at etablere et bredt udvalg af forskelligartede læringsmiljøer skabes oplevelser, der udfordrer børnene, stimulerer deres sanser og give mulighed for at understøtte det enkelte barns alsidige udvikling. 4.8 Forældresamarbejdets betydning for barnets trivsel, læring og udvikling Barnets trivsel, læring og udvikling er et samspil mellem barnet og de vigtigste relationer i barnets liv. Derfor er der også sammenhæng mellem barnets oplevelse og udbytte af børne- og læringsmiljøerne i dagtilbuddet og det pædagogiske personales og forældrenes samarbejdsrelationer. I et læringsperspektiv og i barnets interesse skal der i forældresamarbejdet fokuseres på, at samarbejdet mellem børns voksne foregår i dialog og samarbejde omkring det at skabe trivsel, læring og udvikling for barnet. 17

18 4.9 Børn i vanskeligheder Alle børn kan i perioder have nogle vilkår eller være i nogle omstændigheder, der medfører en vanskelig situation, som kræver en særlig opmærksomhed fra omgivelserne, så barnet fortsat kan trives, lære og udvikle sig. I Strategi for Inklusion i Ballerup Kommune er en af 10 beskrevne søjler i inklusionsindsatsen, at læringsmiljøer skal differentieres, således at der er blik for børnenes forskellige forudsætninger, potentialer og motiver. Den inkluderende praksis kendetegnes ved, at det pædagogiske personale sætter fokus på hvilke metoder og aktiviteter, der kan inddrage alle børn i læreprocesser som aktører med lige muligheder for læring, på trods af forskellige udgangspunkter. Det betyder blandt andet, at der skal arbejdes med varierede gruppestørrelser i aktiviteterne ud fra de enkelte deltagende børns muligheder for udbytte af aktiviteten, og at aktiviteterne skal tilrettelægges ud fra børnenes forudsætninger for udbytte 4.10 Det pædagogiske personales ledelse og organisering af læringsmiljøer En vigtig kompetence for det pædagogiske personale i denne forbindelse er med en didaktisk tilgang at tage højde for alles deltagerforudsætninger, samtidig med en handlekompetence i gennemførelsen, der gør, at det pædagogiske personale kan reflektere over aktiviteten, mens den gennemføres, og er i stand til at justere i handlinger og aktivitet med udgangspunkt i alles deltagelsesmuligheder og udbytte, i samklang med situationsbestemt didaktik. Læringsperspektivet er, at der tages udgangspunkt i de muligheder og styrkesider, som det enkelte barn har, og at alle får plads i fællesskaber med børn og voksne. I Ballerup Kommune er der et generelt fokus på, at dagtilbuddene: skaber udviklende læringsmiljøer, som også børn i vanskeligheder kan profitere af udvikler konkret viden om, hvilke handlinger/metoder der kan sikre inklusion af alle børn medvirker til at udvikle inkluderende, pædagogiske indsatser i almenmiljøet Det fremgår af loven, at dagtilbuddet skal beskrive, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Det betyder ikke at der skal udarbejdes en specifik læreplan for børn i vanskeligheder, men det er centralt, at det af dagtilbuddets læreplan tydeligt fremgår, hvordan der arbejdes med en inkluderende praksis i dagtilbuddet. I forhold til det enkelte barn med særlige behov skal dagtilbuddet desuden have opmærksomhed på at anvende Ballerupmodellen. Til overvejelse i personalegruppen: Hvordan kan vi tilrettelægge vores praksis, så den tager udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og ressourcer? Hvordan arbejder vi med inklusion i vores dagtilbud i dag? Har vi en fælles forståelse af inklusionsbegrebet? Hvilken placering skal inklusionsbegrebet og arbejdet med inklusion, deltagelse og børnefællesskaber have fremover? Hvordan kan vi inddrage forældrene i udviklingen med at skabe inkluderende læringsmiljøer? Hvad forstår vi ved motiverende læringsmiljøer? 18

19 Afsnit 5.0 Temaer og Mål Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for de seks temaer: 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Den pædagogiske læreplan skal omhandle; men ikke nødvendigvis struktureres efter temaerne. Gennem det pædagogiske hverdagsliv og aktiviteter skal læreplanstemaerne være en integreret del af den pædagogiske praksis. Kravet er, at der arbejdes systematisk dvs. didaktisk, dokumenterende og evaluerende med temaerne i relation til den pædagogiske praksis, som den fremtræder i de daglige pædagogiske aktiviteter og i hverdagslivet. Erfaringerne fra første periode, dvs. fra lovgivning om pædagogiske læreplaner i 2004 og frem til denne revision i 2013, viser, at læreplanstemaerne er til stede overalt i den daglige pædagogiske praksis. Denne guide vil derfor lægge op til, at der i højere grad vil være mulighed for at arbejde mere samordnet med læreplanstemaerne i aktiviteter og i samvær. Hvor læreplanstemaerne og de tilknyttede læringsmål mere optræder som pejlemærker i praksis, i modsætning til en hovedrolle, hvor aktiviteterne planlægges og gennemføres med udgangspunkt i læringsmålene. Det betyder at det pædagogiske personale skaber et dagtilbudsmiljø præget af spontanitet, børnesamvær og fællesskaber og et sprudlende hverdagsliv med pædagogiske aktiviteter med børnenes læring for øje. Samtidig med at det pædagogiske personale forstår både at håndtere hverdagslivets samvær og gøremål og de planlagte pædagogiske aktiviteter, som en del af arbejdet med læreplanstemaerne. Dette ses ud fra en betragtning om at kunne arbejde mere eksperimenterende, kreativt og innovativt med det pædagogiske personales roller og bidrag til børnenes læring, i tråd med en situationsbestemt didaktik. Med et andet begreb kan man beskrive det sådan, at fokus i højere grad sættes på konteksten den sammenhæng, som den pædagogiske situation befinder sig i, og den pædagogiske medarbejders handlekompetence i og betydning for konteksten. Når fokus på læreplanstemaer og arbejdet med børnenes læreprocesser ikke alene orienterer sig mod planlagte pædagogiske aktiviteter, men suppleres med hverdagslivets samvær og aktiviteter, kan det for overblikkets skyld, måske hjælpe at inddele dem i 3 hovedoverskrifter, som udgør nogle forskellige, men væsentlige læringsrum for børnene hver dag: o o Pædagogiske planlagte aktiviteter som fx: Dialogisk læsning Rytmik Maleværksted Hverdaglivets rutiner og gøremål som fx 19

20 Frokost el. frugtsamling Puslebordet i vuggestuen Garderoben o Børnenes leg og samvær som fx Leg på legepladsen Puderummet Dukkekrogen Udvælger I et eksempel ud fra hver af de 3 overskrifter, kunne nogle af de begyndende didaktiske overvejelser f.eks. tage udgangspunkt i nedenstående spørgsmål. Eksempler på didaktiske overvejelser i forskellige typer læringsrum Eksempel på didaktiske overvejelser om læringsrummet dialogisk læsning - I arbejdet med temaet sprog, hvilken sproglig læring/læringsmål vil vi have særligt fokus på? - Hvordan understøtter det pædagogiske personale bedst arbejdet hen imod målene - Hvilke andre læringspotentialer og temaer er virksomme i aktiviteten og børnene imellem? - Hvordan er vores praksis i dialogisk læsning i dag hvilke værdier er vores praksis i aktiviteten karakteriseret af i praksis? - Hvad ved vi om børnenes oplevelse og perspektiv om børnemiljøet i læringsrummet dialogisk læsning? - Hvordan relaterer læringsmålenene til børnegruppen? - Hvad skal der til, for at vi kommer tættere på en praksis, der understøtter vores læringsmål indenfor læreplanstemaerne og vores pædagogiske værdier? Eksempel på didaktiske overvejelser om læringsrummet garderoben - Hvilket læringspotentiale åbner garderoben for? - Hvilke læreplanstemaer og læringsmål kan det være en god idé at have opmærksomhed på? - Hvordan understøtter det pædagogiske personale bedst arbejdet hen imod målene - Hvad ved vi om børnenes oplevelse og perspektiv om børnemiljøet i læringsrummet garderoben? - Hvordan er vores praksis i garderoben i dag hvilke værdier er den karakteriseret af i praksis? - Hvad skal der til, for at vi kommer tættere på en praksis, der understøtter vores læringsmål indenfor læreplanstemaerne og vores pædagogiske værdier? Eksempel på didaktiske overvejelser om læringsrummet dukkekrogen - Hvilket læringspotentiale åbner dukkekrogen for? - Hvilke læreplanstemaer og læringsmål kan det være en god idé at have opmærksomhed på? - Hvordan understøtter det pædagogiske personale bedst arbejdet hen imod målene - Hvad ved vi om børnenes oplevelse og perspektiv om børnemiljøet i læringsrummet dukkekrogen? - Hvordan er børnenes leg i dukkekrogen i dag. Hvad er legen og fællesskaberne omkring legen karakteriseret af? - Hvad skal der til for, at vi kommer tættere på en praksis der understøtter vores læringsmål indenfor læreplanstemaerne og vores pædagogiske værdier? 20

21 Dilemma: Når temaerne opstilles i adskilte overskrifter med tilhørende retningsgivende uddybninger, kan de tegne et noget fragmenteret billede af læringsarbejdet. I den pædagogiske praksis er det ofte sådan at flere eller alle temaer er virksomme og samlet i aktiviteten, legen eller i samværet. Til overvejelse i personalegruppen: Hvordan skal der arbejdes med temaerne i den pædagogiske praksis med børnene i vores dagtilbud: Som særskilte emner hvor et af temaerne er i fokus? Eller i pædagogiske aktiviteter hvor emnet er i fokus og hvor flere temaer optræder? Og hvordan med alle de daglige tilbagevendende læringsrum, som har stor betydning for børnenes læring og udvikling? 5.1 Læringsmål og metoder Den pædagogiske læreplan skal beskrive læringsmål for børn i forhold til de seks læreplanstemaer. Mål er en konkretisering af dagtilbuddets pædagogiske værdier, med fokus på den læring og udvikling for børnene, der sigtes mod i det pædagogiske arbejde. Hvad er læringsmål? Med læringsmål menes den viden, de erfaringer og handlekompetencer, som børnene i samspil med omgivelserne og det pædagogiske personale skal have mulighed for at afprøve. Arbejdet hen mod målene skal findes i den pædagogiske inkluderende praksis, dvs. i de pædagogiske aktiviteter, som det pædagogiske personale sætter i gang, men også i de daglige pædagogiske læringsrum, som er en del af hverdagslivet i dagtilbuddet, og i de læringsmiljøer, der opstår spontant i fællesskaber - i samvær og i leg. Målene skal formuleres på en måde, så de danner et meningsfuldt udviklingsgrundlag for det pædagogiske arbejde og samtidig kan bruges i en evalueringssammenhæng. De mål, der beskrives, skal være relevante for børn og det pædagogiske personale i overensstemmelse med børnegruppens sammensætning, alder, dagtilbuddets værdier, pædagogiske principper, samt læringsforståelse indenfor rækkevidde og mulige at evaluere Under de overordnede læringsmål skal mål og aktiviteter differentieres med udgangspunkt i de børn og børnegrupper, som læringsmiljøerne retter sig mod. Dvs. at der skal tages udgangspunkt i børns potentialer og forskelligheder. Børnene skal ikke lære det samme, men alle skal udfordres til at lære nyt. Vær opmærksom på strategiske mål, strategiplaner, lokalepolitiske indsatsområder mm., som kan give fokus på bestemte læreplanstemaer. 21

22 Til overvejelse i personalegruppen: Hvordan kan vi bedst, i overensstemmelse med vores pædagogiske praksis, arbejde med mål på en måde der giver mening og udbytte - for os - og for børnegrupperne. Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi sætter mål, når vi gennemtænker hele processen fra mål, praktisk gennemførelse, dokumentation og evaluering. Hvordan arbejder vi med at indarbejde børneperspektiver og inklusion i arbejdet med pædagogiske intentioner og må. 5.2 Pædagogiske metoder og aktiviteter Den pædagogiske læreplan skal indeholde beskrivelser af, hvilke metoder og aktiviteter der kan anvendes for at opnå læringsmålene. De pædagogiske metoder og aktiviteter er den fagligt begrundede planlægning og de handlinger, som det pædagogiske personale foretager sig sammen med børnene for at indfri læringsmålene. Tiltagene skal sikre, at der skabes inkluderende børne- og læringsmiljøer, som giver børnene mulighed for på forskellig måde at lære det, som er formuleret i læringsmålet. I de konkrete aktiviteter bruger det pædagogiske personale pædagogiske metoder, der er baseret på dagtilbuddets værdier, pædagogiske principper og læringsforståelse. Metoder er de fagligt begrundede fremgangsmåder, som det pædagogiske personale benytter sig af. Aktiviteter er de fagligt begrundede konkrete handlinger, der sættes i værk sammen med børnene. At tilrettelægge hverdagslivet og aktiviteterne i dagtilbuddet består i didaktisk at overveje, beslutte og planlægge læringsmiljøerne. Dilemma: Arbejdet med pædagogiske læreplaner kan blive synonym med projekter. Til overvejelse i personalegruppen Det er ikke hensigten, at læring alene knyttes til planlagte aktiviteter. Det optimale er en god balance mellem hverdagens pædagogiske tiltag og de særlige tilrettelagte aktivitetsforløb. Der kan være en fare for, at det spontane i hverdagen, som altid vil opstå i samværet med børn, bliver fravalgt, fordi man har en plan. Det er værdifuldt, at det pædagogiske personale er parat til at fravige det planlagte, hvis det spontant opståede rummer andre, bedre og mere meningsgivende muligheder for læring og fordybelse. 22

23 Afsnit 6.0 Dokumentation og evaluering Dagtilbudsloven siger, at den pædagogiske læreplan skal beskrive, hvordan læreplanen evalueres. Det skal fremgå af læreplanen, hvilke metoder der anvendes til dokumentation og evaluering, ligesom det skal fremgå, hvordan evalueringen rent praktisk planlægges og gennemføres, samt hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne af evalueringen. Loven siger, at der i evalueringen skal tages stilling til, om den pædagogiske læreplans angivne metoder og læringsaktiviteter leder frem mod de læringsmål, der er opstillet. Dokumentations- og evalueringspraksis I Ballerup Kommune er der udviklet en ny praksis for evaluering af de pædagogiske læreplaner. De pædagogiske læreplaner evalueres levende, i et dialogfællesskab mellem politikere, administratorer, ledere, pædagoger og forældre. Formålet med Dialogfællesskabet er at skabe mulighed for: 1 - At evaluere arbejdet med de pædagogiske læreplaner hvert andet år (jf. Dagtilbudsloven) - Videndeling At pædagoger og ledere på nuancerede og fortællende måder giver indsigt i praksis og praksisformer og beskriver, begrunder og belyser progressionen i arbejdet med børns trivsel, udvikling og læring - Dialoger Etablering af dialoger på tværs af dagtilbudsområdets aktører, hvor de mangfoldige perspektiver kan komme i spil angående kvaliteten i kerneydelsen - Indsigter og nye handlemuligheder At aktørerne på dagtilbudsområdet får indsigter i dagtilbuddenes pædagogiske praksis, som er kendetegnet ved mange forskellige tilgange og metoder i arbejdet med børns trivsel, udvikling og læring - At deltagerne i en stemning af nysgerrighed, åbenhed og faglig seriøsitet skaber grundlag for at sætte fortællingerne i et nyt lys, der evt. kan give anledning til nye handlinger både politisk, administrativt og pædagogisk 6.1 Dokumentations - og evalueringsfokus Dagtilbuddets dokumentations- og evalueringsfokus udvælges på baggrund af dagtilbuddets fælles overvejelser og dialog om, hvad der er nysgerrighed på at undersøge i praksis for at lære noget om praksis, således at man både raffinerer, forandrer og forbedrer i fællesskab i løbende processer. For at blive i stand til at holde luppen hen over de helt nære pædagogiske processer, der foregår i alle hverdagsaktiviteter i dagtilbuddet, er det nødvendigt at anvende systematiske og refleksive metoder med henblik på at opnå forståelse for, hvad der virker i praksis. Et eksempel er aktionslæring udviklet som en alsidig systematisk metode, der kan være med til at rammesætte professionelles læreprocesser om deres arbejde mens de arbejder, samt skabe refleksioner over planlagt og anvendt praksis, pædagogiske valg og deres betydninger for børns trivsel, udvikling og læring. 1 Se endvidere notat: Rammer for dialogfællesskab om kvalitet i det pædagogiske arbejde på dagtilbudsområdet. 23