Pædagogisk læreplan for Idræts og naturbørnehuset

Transkript

1

2 Pædagogisk læreplan for Idræts og naturbørnehuset 1. Indledning Beskriv kort Dagtilbuddets størrelse, beliggenhed, og hvad inst. kendes for. 2. Værdier Beskriv max 3 værdier, som er fundamentet i jeres pædagogiske praksis. Idræts og naturbørnehuset er privat 0-6 års institution, der startede op i 2008 med 16 børn og fire ansatte, i dag har vi børn og 15 fastansatte. Fordelingen af børnehavebørn og småbørn er 40 børnehavepladser og 25 småbørnspladser. Børnene er fordelt på tre aldersopdelte stuer, Myrerstuen for de 0-2 årige, Bænkebiderstuen for de 2-4 årige og Græshoppestuen for de 4-6 årige. Vi er fordelt i to huse, hovedhuset med Bænkebider og Græshopper, samt vores pavillon til myrerne. Vi vægter idræt og natur i vores hverdag, hvilket indbefatter faste ugentlige idrætsdage i det lokale aktivitetscenter, samt faste ugentlige skovdage for bænkebiderne og Græshopperne. Vi bor nabo til Friskolen og har et tæt samarbejde med skolen. Vi har flere baser, i form af et madpakkehus, sheltere og bålhytte, rundt om i lokalområdet, her tilbringer en del af vores udetimer og skovdage. Ligeledes har vi en ladcykel, der gør det muligt for os også at komme langt omkring med de yngste af vores børn. Da vi er en idræts og natur institution, spiller idræt, bevægelse og natur selvfølgelig en væsentlig rolle i vores hverdag. I vores værdigrundlag ligger vi vægt på at tilbyde en institution, der via sit fokus på idræt og natur i tæt samspil med en anerkendende og faglig tilgang skaber et sundt fundament for børnene i vores institution. Vi ser sundhed og sunde rammer i et bredt perspektiv og som et bredt fundament, der både rummer den fysiske aktivitet, naturen og den friske luft. Men også en aktiv stillingtagen til kosten og i særdeleshed den pædagogiske praksis, der skal bidrage til, at børnene udvikler evnen til at tage vare på sig selv og andre, evnen til at handle, evnen til at mærke sig selv og evnen til at indgå i sociale relationer. Vi tager udgangspunkt i forskellige teoretikeres tanker omkring pædagogik og sundhed, som bl.a. Aaron Antonovsky tanker omkring, hvordan individets Oplevelse Af Sammenhæng, OAS, har betydning for dets evne til at mestre sit liv og tage vare på sig selv. Bjarne Bruun Jensens tanker omkring handlekompetence, samt Albert Banduras tanker omkring indlæring gennem rollemodellering, samt hans begreb self-efficacy, der refererer til individets egen tiltro og evne til at klare en specifik situation. Både Jensen, Antonovsky og Bandura lægger stor vægt på kvaliteten af relationen mellem børn og voksne. Jensen taler om vigtigheden af, at børnene bliver set og hørt. Antonovsky taler om vigtigheden af, at hverdagen opleves som begribelig, håndterbar og meningsfuld. Bandura om vigtigheden af modelindlæring og selfefficacy. Den anerkendende pædagogik rummer netop disse begreber, og derfor danner den anerkendende pædagogik fundamentet i vores bestræbelser på at skabe sunde rammer for børnene i Idræts- og naturbørnehuset. Den anerkendende pædagogik lægger vægt på at fremme oplevelsen af grundlæggende tryghed i de relationer, som barnet

3 færdes i, så barnet øger sin evne til at klare de udfordringer, livet byder på. En værdsættende praksis og genkendelige rutiner øger gennemskueligheden af de sociale værdier og væremåder, så ikke alt er til diskussion hele tiden. Den anerkendende pædagogik drejer sig helt grundlæggende om at vise respekt og anerkendelse for andre mennesker. Den er i vid udstrækning et menneskesyn, som man professionelt udviser i samvær og dialog. Som følge heraf har vi i Idræts- og naturbørnehuset disse tre bærende værdier: Tryghed: En grundsten for al udvikling Anerkendelse Helt grundlæggende; At vi viser respekt og anerkendelse for hinanden, personale, børn og forældre. Fremme oplevelsen af en grundlæggende tryghed i de relationer som barnet færdes i gennem en hverdag med genkendelige rutiner, trygge relationer med tydelige og nærværende voksne således, at barnet øger sin evne til at klare de udfordringer, som livet byder på. Alt er ikke til diskussion, barnet tages alvorligt, bliver set og anerkendt, men det er de voksnes opgave at sætte rammerne. Handlekompetence Evnen til at tage vare på sig selv fysisk og psykisk Evnen til at handle (Socialt, motorisk og emotionelt) Lyst til at handle og tro på, at det nytter 3. Pædagogiske målsætninger Beskriv i et socialt inklusionsperspektiv, hvilke målsætninger, i har for det pædagogiske arbejde i institutionen med henblik på at understøtte det enkelte barns trivsel, udvikling og læring. 4. Læringsforståelse Beskriv, hvilke læringsteorier, der danner grundlag for institutionens Det er vores pædagogiske målsætning at danne et godt grundlag for modelindlæring, da det er en metode til at skabe udvikling og handlekompetence hos det enkelte barn, men med udgangspunkt i de sociale relationer som barnet har. Det er vores målsætning at være et hus hvor forskelligheder anerkendes og hvor fællesskabet vægtes. Fokus på, at måden vi er på, det vi siger og det vi gør, ikke blot former det ydre miljø, men også vores hjerner. Det påvirker den måde vi sanser, tænker, føler og agerer. Grundlæggende skal vi i institutionen skabe et miljø omkring børnene, der gør det muligt for dem at gennemskue, hvad der skal ske de skal have mulighed for at klare det, der skal ske, og derved opleve sig selv som aktive aktører i eget liv. Ting børnene allerede kan og kender til, skal blandes tilstrækkeligt op med noget, der udfordrer dem og som har deres interesse og engagement. Børn som voksne er i vores hus aktive deltagere. Vi arbejder på at skabe en meget tydelig struktur i institutionen, da det er medvirkende til at skabe trygge rammer for børnene. I Idræts- og naturbørnehuset læner vi os op af Albert Banduras læringsforståelse. Hans grundtanke er, at menneskets adfærd, dets omgivelser og dets indre personlige faktorer, gensidigt påvirker hinanden i et dynamisk samspil. Ved indre personlige faktorer

4 læringsforståelse. forstås kognitive, følelsesmæssige og biologiske begivenheder. Samspillet mellem disse tre komponenter: omgivelser, adfærd og indre personlige faktorer kalder Bandura for reciprok determinisme, hvilket han ser som centralt for al læring og udvikling, da Bandura ser dette som individets mulighed for at påvirke sin egen skæbne. Grundtanken er, at individet ikke blot er et produkt af ydre påvirkninger men, at de indre personlige faktorer er medspillere, der gør individet i stand til at påvirke egen skæbne. En helt central del af de indre personlige faktorer er modelindlæring. Ifølge Bandura består vores personlighed, dvs. måden vi oplever, handler og forholder os på, af hvad vi har lært ved at iagttage andre. Andre mennesker tjener som modeller for os. Vi observerer disse modeller, tager dem til os, og bruger dem til at modellere egen adfærd. Vi lærer, hvad vi kan, skal og bør gøre ved at observere, hvordan andre handler og forholder sig. Den indlæring der finder sted ved at iagttage andre, gør individet i stand til at udvikle modeller for social adfærd. Derfor foregår læring også hele tiden og alle steder, i den frie leg, i den strukturerede leg, i planlagte aktiviteter såvel som i spontane aktiviteter, men vigtigst af alt, så foregår den i vores samspil og relation med hinanden, børnene imellem, børn og voksne imellem og voksne imellem. Når vi ved, at læring foregår alle steder, er det ikke selve aktiviteten, der er vigtig, men det er derimod vigtigt, at vi har det enkelte barns udvikling for øje, og for øje hvor netop det enkelte barn har brug for rollemodeller, der supplerer til barnets udvikling, disse rollemodeller kan være børn såvel som voksne. Fokus skal altid være på processen, da det er i processen, at barnet lærer. Det er vores opgave at inspirere børn til udvikling og sørge for, at vi giver dem de bedste udviklingsmuligheder. Dette mener vi, gøres bedst ved at skabe rum for handling. Børnene skal have mulighed for at udforske sin omverden og sin egen formåen, de skal have lov til at være nysgerrige og videbegærlige. Citat: Viljen til at ville - Skaber evnen til at kunne H.N. Andersen ( ). Vores vigtigste opgave er at guide dem i hverdagen og opstille rammerne, vi skal udfordre og stille krav, tage dem med i daglige gøremål og give dem mulighed for at få egne handleerfaringer. Det er vores opgave at hjælpe dem med at få mest mulig ud af læringsprocessen, således, at de bliver i stand til at tage vare på sig selv og andre. Citat: "Fortæl mig, og jeg glemmer. Vis mig, og jeg husker. Involver mig, og jeg lærer." Konfutse (Kinesisk filosof ). 5. Pædagogiske principper Beskriv, med udgangspunkt i I vores pædagogiske praksis er det vores grundtanke, at en struktureret hverdag skaber de bedste muligheder for at se det enkelte barn og skabe en tryg hverdag vores børn, hvilket igen

5 de tre 3 værdier, institutionens pædagogiske principper for praksis. 6. Børn i udsatte positioner Handleplan vedhæftes som bilag. skaber de bedste vilkår for det enkeltes barns udvikling af dets handlekompetence. Vores struktur er bygget op omkring følgende pædagogiske principper: Alle børn bliver tilknyttet en kontaktperson på stuen, når det starter op. Kontakt personen er særligt ansvarlig for at følge barnets udvikling og trivsel, hvilket skaber tryghed for både barn, forældre og os. Genkendelig hverdag, særligt for de mindste, med mange rutiner og fokus på omsorg og nærvær, er skabende for den grundlæggende tryghed. Myrer og bænkebiderbørn er dagligt inddelt i små aldersvarende grupper, hvilket skaber ro og overskuelighed for børnene. I aktivitetsgruppen er der én voksen til hver gruppe, hvilket skaber langt bedre mulighed for fordybelse og nærvær for både børn og voksne. Vi sikre herved, at de voksne har fuldt fokus på de børn de har i gruppen, således, at det enkelte barn bliver set, hørt og anerkendt samt, at der bliver skabt rum for rollemodellering og handling, hvilket er skabende for handlekompetencen. Fokus på at anerkendelse kræver nærvær og opmærksomhed, og vi bestræber os derfor på at være til stede i vores samvær med børnene, uden for mange afbrydelser. o Fokus på, at voksensnak ikke hører til mens vi er ved børnene. o Blæksprutteordning på stuerne, blæksprutten tager imod børn og beskeder, samt tager sig af praktiske gøremål, på den måde kan de to øvrige voksne uforstyrret bruge deres tid på børnene og skal ikke gå fra. Tid til forberedelse, planlægning og dokumentation indlagt i arbejdsplanen, 1-2 timer ugentlig således, at vi ved hvad der skal ske og hvem der gør hvad. I Idræts- og naturbørnehuset definerer vi Børn i udsatte positioner som følgende: Børn der af den ene eller anden grund er forhindret i at indgå aktivt og ligeværdigt i sociale fællesskaber. Børn der grundet deres livsvilkår, kræver ekstra opmærksomhed, guidning og inkludering i hverdagen. Gennem inklusion og anerkendelse hjælper vi børn i udsatte positioner, med positiv særbehandling og struktur der hjælper dem til at overskue hverdagen og de udfordringer de møder. Vi mener, at positiv særbehandling er en del af den anerkendende tilgang. Vi accepterer, at vi ikke alle passer ind i én bestemt model men, at vi må tilpasse vores rammer og struktur til den enkelte således, at også børn i udsatte positioner kan indgå i et fællesskab, uden at blive udstillet. Vi opstiller nogle rammer for vores samvær og vores fælles liv i institutionen, men vi tilrettelægger dem, så de er tilpasset til det enkelte barn. Såfremt personalet har en bekymring om et enkelt barns udvikling og trivsel følger vi vores udarbejdede handleplan jf. bilag1.

6 7. Handleplan for Sprog og læsepolitik Beskriv sproglige indsatser for henholdsvis 0-3-årige og 3-6-årige. 8. Læringsmål i forhold til temaerne. Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer Natur og naturfænomener Der tages udgangspunkt i børnegruppen og målene differentieres i forhold til småbørn/bh børn, og de differentieres i forhold til barnets individuelle kompetencer og ressourcer Læringsmålene beskrives systematisk med udgangspunkt i enten SMITTE UDVIKLINGSSPIRALEN eller KVADO. Ikke udarbejdet. Læringsmål for de 0-3 årige: Alsidig personlig udvikling I forhold til den alsidige personlige udvikling har vi følgende mål: Børn der lærer at mærke sig selv o At de lærer at sige til og fra o At de lærer at give udtryk for følelser og behov (Glad, sur, trist, vred, sult, kulde, varme etc.) Børn i trivsel og udvikling Nysgerrige og trygge børn, der har lyst til at udforske og mod på at gå på opdagelse Vi vil se, høre og anerkende børnene i hverdagen. Gennem en tryg og genkendelig hverdag Vi vil være tydelige og kongruente voksne. Vi giver tid og ro til, at børnene kan udføre handlinger som f.eks. rydde op, tage tøj af m.m. Vi har fokus på, at praktiske opgaver som at trøste, pusle og putte, er omsorgsfulde opgaver, der kræver tid og nærvær og skaber den basale tryghed og tillid. Vi vil se det enkelte barn og have fokus på et tæt forældresamarbejde således, at vi bedst muligt kan hjælpe og forstå barnet. Hvert barn vil desuden få tilknyttet en fast kontaktperson. Vi vil lave Barnets bog, der gennem tegninger, billeder og fortællinger skildre barnets historie, mens det går hos os. Vi vil være nærværende, lyttende og anerkendende i vores relation til det enkelte barn. Sociale kompetencer I forhold til Sociale kompetencer har vi følgende mål for vores børn: At de får et begyndende kendskab til at indgå i et fællesskab. At de oplever glæde ved at være sammen med andre. At de lærer at give, men også at tage og dele. At børnene begynder at lære at anerkende hinanden. Vi vil sætte ord og tegn på følelser og handlinger. Vi vil guide børnene i hverdagens udfordringer. Ved at udvise omsorg og nærvær. Ved at opfordre og styrke børnene til at tage del i fællesskabet. Sprog I forhold til Sprog har vi følgende mål for vores børn: At børnene lærer at bruge sproget som

7 kommunikationsmiddel. Vi vil sætte ord på handlinger, oplevelser og følelser. Vi vil synge med børnene. Vi vil læse og kigge billedbøger med børnene. Krop og bevægelse I forhold til Krop og bevægelse har vi følgende mål for vores børn: At børnene får en god grundmotorik. At børnene får lysten til at bevæge sig. At børnene får udviklede deres sanser. Vi indretter stuen, så den lægger op til bevægelse. Vi vil sørge for, at de får muligheden for at være selvhjulpne. Vi vil dagligt bruge sange med fagter. Vi vil arbejde målrettet med at stimulere det enkelte barns motoriske udvikling. Aktive voksne giver aktive børn. De ældste har en fast ugentlig dag i hallen. De yngste har motorik hver mandag. Kulturelle udtryksformer I forhold til Kulturelle udtryksformer har vi følgende mål: At børnene oplever vores traditioner. At børnene får et begyndende kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer såsom kunst, teater, musik og sang At børnene oplever glæde ved billedbøger og højtlæsning. Ved at fejre de forskellige højtider som jul, fastelavn og påske. Ved at give børnene mulighed for at male, tegne og synge, samt lege dukketeater for dem (hånddukker). Ved at kigge i bøger sammen med dem og læse højt for dem. Ved at benytte vores eget børnehavebibliotek sammen med dem. Natur og naturfænomener I forhold til Natur og naturfænomener har vi følgende mål for vores børn: At børnene får mange sanseoplevelser i naturen. At børnene mærker årstiderne. At de får et kendskab til naturen. At de ældste får en begyndende respekt for naturen Vi vil tage børnene med ud i alt slags vejr. Vi vil tage ud på cykel- og gåture. Vi vil lave pædagogiske aktiviteter ude i naturen, der understøtter alle sanser. Vi vil inddrage naturen i vores aktiviteter. Vi vil sætte ord på de forandringer og de oplevelser vi ser og får ude i naturen.

8 Vi er medlem af Grønne spirer og bruger deres materiale i og om naturen. De ældste har en fast ugentlig skovdag. Vi anvender en udvidet SMTTE-model i vores planlægning, udførelse og evaluering af aktiviteter og tiltag på stuerne. Denne model er et pædagogisk redskab, der inddrager alle seks læringsmål samt børnemiljøet. Se eks. på Bilag 2. Læringsmål for de 3-6 årige: Alsidig personlig udvikling I forhold til den alsidige personlige udvikling har vi valgt at opstille følgende mål: Børn der lærer at mærke sig selv og ved hvem de er (selvværd) o At de lærer at sige til og fra o At de lærer at give udtryk for følelser (Glad, sur, trist, vred etc.) o At de ved hvor de kommer fra (hjem og familie) o At de oplever at have betydning Børn der lære at være selvhjulpne Børn der lærer at reflektere over egne handlinger og konsekvenserne af disse. Vi vil sætte ord på barnets følelser og oplevelser således, at de selv lærer at gøre det samme og der igennem bliver bevidste om deres følelser, samt i stand til at handle på dem. Vi vil lave Barnets bog, der gennem tegninger, billeder og fortællinger skildre barnets historie, mens det går hos os. Vi vil stille krav om selvhjulpenhed, og give tid og rum for at de prøver selv, der hvor de ønsker det. Vi vil vise barnet tillid og stille alderssvarende krav om deres interaktion med deres omverden. Vi vil spørge ind til oplevelser, situationer og konflikter i hverdagen, og hjælpe børnene med at forestille sig eventuelle konsekvenser af bestemte adfærdsmønstre eller situationer, for der igennem at gøre dem bevidste om, at handlinger har konsekvenser, positive eller negative. Vi vil se, høre og anerkende børnene i vores relation med dem. Sociale kompetencer I forhold til Sociale kompetencer har vi følgende mål for vores børn: At de lærer at anerkende, rumme og respektere andre mennesker og deres forskelligheder. At de lærer at begå sig i konflikter og evt. løse dem At de lærer at give, tage og dele, men også at kræve At de lærer at tilsidesætte egne behov / vente på tur. At de lærer at indgå i et fællesskab. At de lære at aflæse andres kropssprog og signaler, og handle på dem.

9 Ved, at vi voksne er bevidste rollemodeller. Ved, at vi voksne sætter ord på følelser, handlinger og fællesskabet. Ved, at børnene oplever selv at blive accepteret som dem de er, hjælper vi dem med også at accepterer andre, som dem de er. Ved at vente på tur Ved at guide børnene i hverdagen og i konflikter. Ved at lærer dem om konsekvens, vi vil guide dem, så de gennem erfaring lære, at deres opførsel og handlinger har konsekvenser for dem selv og andre, men også for vores indbyrdes relationer. Konsekvenser kan være både positive og negative. Sprog I forhold til sprog har vi følgende mål for vores børn: At børnene får en god sprogtilegnelse: o Sprogforståelse o Ordforråd o Udtale o Sætningsopbygning At børnene lærer at indgå i en dialog. At de kommende skolebørn lærer at kende til bogstaver, tal, tegn og symboler. Vi vil bruge rim, remser, sange, musik og rytmik i vores samvær med børnene, og her igennem skærpe deres sproglige opmærksomhed. Vi vil læse bøger for børnene og fortælle historier. Vi vil sætte ord på ting, handlinger, oplevelser og følelser. Vi vil være opmærksom på vores egen mimik og kropsprog. Vi vil inspirere børn og forældre til at benytte vores børnehavebibliotek og låne bøger med hjem således, at børn også derhjemme får læst højt og selv kigger læser i bøger og derved bliver stimuleret sprogligt. Krop og bevægelse I forhold til krop og bevægelse har vi følgende mål for vores børn: At de får opbygget en kropsbevidsthed gennem mange erfaringer med at bruge kroppen samt viden om kroppen. At de bliver motorisk sikre børn, grov og finmotorisk. At de oplever glæden ved at bruge kroppen. At de lærer at hygiejne, har betydning for ens helbred (håndvask m.m.) Vi er i hallen hver mandag, hvor vi præsenterer børnene for mange forskellige fysiske aktiviteter. Bevidsthed om, at aktive voksne skaber aktive børn. Emneuger hvor vi sætter fokus på emnet krop og bevægelse. Kulturelle udtryksformer

10 I forhold til kulturelle udtryksformer og værdier har vi følgende mål for vores børn: At de lærer vores traditioner at kende. At de lærer om forskellige kulturer At de oplever forskellige kulturelle udtryksformer såsom: o Kunst o Teater o Sang og musik o Litteratur At de får erfaring med at bruge bøger som kilde til viden og oplevelser. Ved at fejre de forskellige højtider som Jul, Fastelavn og Påske Ved at give børnene mulighed for at klippe, klistre, male og synge Ved at lade børnene prøve at optræde for forældre og søskende til den årlige sommerfest med teater, sang og musik. Ved at benytte vores eget børnehavebibliotek, men også tage dem med til biblioteket i Toftlund. Ved at deltage i kulturelle tilbud i nærområdet f.eks. biografen i Toftlund. Natur og naturfænomener I forhold til natur og naturfænomener har vi følgende mål for vores børn: At de lærer om årstiderne. At de lærer at værne om, respektere og begå sig i naturen. At de får mange naturoplevelser i deres tid i Idræts- og naturbørnehuset. At de får viden om naturens gang. Vi sætter ord på de forandringer og de oplevelser vi ser og får i naturen. Vi er medlem af Grønne Spirer og bruger deres materiale til aktiviteter i og om naturen. Vi har en fast ugentlig skovdag, hvor børnene får oplevelser og erfaringer i naturen. Vi vil være nysgerrige og hjælpe børnene til at søge viden om hvad det er vi ser, f.eks. gennem bøger om de forskellige dyr. Vi anvender en udvidet SMTTE-model i vores planlægning, udførelse og evaluering af aktiviteter og tiltag på stuerne. Denne model er et pædagogisk redskab, der inddrager alle seks læringsmål samt børnemiljøet. Se eks. på Bilag Børnemiljøet Beskriv hvordan der sikres et positivt børnemiljø i forhold til de psykiske, fysiske og æstetiske forhold. Vi vægter børnemiljøet højt og anvender som nævnt en udvidet SMTTE-model, der inddrager børneperspektivet i de enkelte aktiviteter og tiltag, således at vi løbende har fokus på børnemiljøet og børneperspektivet. På den måde sikre vi løbende et positivt miljø og der tager sit afsæt i den enkelte børnegruppe, jf. bilag 2.

11 Hertil kommer vores praktiske tiltag til et godt Børnemiljø bl.a.: Nye akustiklofter på alle stuer Opmærksomhed på at skabe plads til bevægelse og leg o bord/bænke hængende på væggen o flytbare gynger, rebstige, skummåtter m.m. borde i børnehøjde hjemligt miljø Fokus på de sociale relationer i børnegruppen 10. Overgange Beskriv praksis for de overgange I har medansvar for. Beskriv, hvorledes i påtænker at udvikle praksis på dette område 11. Evaluering Beskriv hvordan der evalueres. Beskriv hvordan der følges op på resultaterne. 12. Dokumentation Beskriv, hvordan tegn på læring, dokumenteres 13. Forældreinddragelse Beskriv hvordan forældrebestyrelsen inddrages i udarbejdelsen af læreplanen Vi er opmærksomme på de skift vi har i huset; stuerne imellem. Vi planlægger vores hverdage med besøg på den nye stue og legeaftaler stuerne imellem. Vi har ligeledes en fast dag i ugen hvor de ældste bænkebidere og de yngste græshopper er sammen. Derudover har vi fokus på, om den enkelte har særlige behov for ekstra forberedelse før skift. I forhold til skift til en anden institution vurdere vi ud fra det enkelte barn, men vil kunne tilbyde overleveringsmøde ved behov. Det samme ses i forhold til skolestart. Vi har et samarbejde med Branderup friskole, hvor de kommende skolebørn er i skole én dag om ugen med en pædagog fra huset, og derved forbereder skolestart bedst muligt. Op til sommerferien er vi også inviteret med til undervisning én dag om ugen. Ligeledes her afholder vi møder ved behov. Stuerne evaluerer løbende stuens tiltag og aktiviteter på deres månedlige stuemøder, og bruger resultaterne i deres videre planlægning. I forhold til husets pædagogiske målsætning og principper, så evaluerer vi løbende på vores månedlige personalemøder. Der er et fast punkt på dagsordnen der hedder faglig debat, her kommer stuen, ledelsen eller bestyrelsen med et indlæg, f.eks. i form af en artikel, en undring eller et tiltag. Som en del af vores løbende evaluering, kigger vi også altid på resultaterne af vores tiltag og hvordan vi bedst muligt bruger vores resultater i vores videre opfølgning. Dokumentationen har to formål, for det første at sætte fokus på fagligheden: Hvad gør vi, hvorfor gør vi det og hvordan gør vi det? samt at synliggøre processen for os selv samt forældrene. Tegn på læring dokumenteres via vores udvidet SMTTE modeller og da vi i huset har en aftalte om at vi fremadrettet benytter denne model som en fast del af stuens planlægning, evaluering og dokumentation, vil de i sig selv dokumentere den løbende læring og udvikling der sker i gruppen. Vores forældre inddrages gennem vores bestyrelse, husets læreplaner drøftes og evalueres sammen med bestyrelsen. Ligeledes bliver eventuelle ændringer drøftet med bestyrelsen således, at forældreperspektivet inddrages. Den øvrige forældregruppe bliver præsenteret for vores læreplaner via opslag og den samlede læreplan vil blive lagt på vores hjemmeside, så den er tilgængelig.

12 Vores pædagogiske læreplaner evalueres hvert andet år. Det er dog vores mål og vores forhåbning, at vi bliver så gode til synligøre vores arbejde med læreplanerne, at de bliver en meget synlig del af vores hverdag og derfor også en synlig del af forældrenes bevidsthed.