Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA
|
|
- Thor Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004 har alle pædagoger i dagtilbud arbejdet med pædagogiske læreplaner og har erhvervet sig både kundskaber og erfaringer med at formulere mål, indhold og pædagogiske principper og ikke mindst at omsætte disse planlægningsovervejelser til praksis. I det didaktiske arbejde har pædagoger især fokus på de seks læreplanstemaer og ikke mindst på den sproglige dimension. Det skyldes den almene interesse for styrkelse af børns generelle kommunikative kompetencer samt de tiltagende krav om skoleparathed, bl.a. udtrykt ved udvikling af læseforudsætninger. Men vi ser også en begyndende interesse for styrkelse af den naturvidenskabelige dimension, ofte betegnet science, hvilket fremhæves i den pædagogiske læreplans tema om naturen og naturfænomener. Pædagoger har gennem alle årene været optagede af livet i naturen med børnene. At færdes i skov og strand med børnene og at indsamle naturgenstande har været et gennemgående tema i børnehavens arbejde. Det er i overensstemmelse med vejledningen hvor der står at børn skal lære at håndtere og få førstehåndsoplevelser med naturens dyr, planter og materialer samt at få erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge. Når pædagogen hjælper børnene med målrettet at undersøge fænomener i naturen, kan det føre til at de opnår et begyndende kendskab til naturens lovmæssigheder (hvilket er en målformulering i læreplanen). Og når børnene tilsvarende eksperimenterer med naturens materialer, får de mulighed for at tilegne sig kendskab til kategorier som vægt, form og antal hvilket kan føre til en fortrolighed med tal og tælleforståelse (den matematiske dimension). Der foreligger mange generelle beretninger fra praksis om arbejdet med naturen (fx Achton, 2004), ligeledes en del udviklingsarbejder (Grah n et al., 2000) og enkelte forskningsrapporter (Tullin, 2011; Ejby-Ernst, 2012). Flere børnehaver er også begyndt mere målrettet at arbejde med den naturvidenskabelige dimension i betydningen natur og teknik (Broström & Frøkjær, 2013). Men når det kommer til den matematiske
2 76 Stig Broström KOMMENTARER dimension, er erfaringerne og publikationerne mere begrænsede, men der foreligger dog flere svenske publikationer (fx Björklund, 2013; Dovreborg & Pramling Samuelsson, 1999). Desuden har et antal børnehaver været involveret i et europæisk projekt der har bidraget til en vis opmærksomhed på matematik i dagtilbud (SMOL: Science, Math and Outdoor Learning). Hertil kommer at der yderligere kan hentes inspiration i Norge og Sverige der har indskrevet både den naturvidenskabelige og den matematiske dimension eksplicit i læreplanerne. Og de seneste numre af MONA har tilsvarende sat dimensionen om matematik og natur på dagsordenen hvilket skal omtales i det følgende. Det drejer sig om Niels Ejby-Ernsts artikel i nr. 2013(3) samt Anita Movik Simensens og Inger Wallem Anundsens artikel i 2013(2). Pædagogers formidling af naturen til børnehavebørn I MONA, 2013(3), skriver Niels Ejby-Ernst om naturbørnehaven i Danmark og om dens udvikling fra 1950 erne til i dag, og han refererer væsentlige fund fra sin ph.d.-afhandling (Ejby-Ernst, 2012). Han er optaget af hvordan pædagoger i naturbørnehaver ser på børns læring, og på hvilken måde de gennem egen praksis bidrager til børns læring om natur og naturfænomener. Analyse af et stort datamateriale viser at pædagoger ikke tilrettelægger planlagte og didaktisk reflekterede læringsprocesser for og med børnene, men derimod overvejende vægter implicitte læreprocesser hvor børn har størst mulig frihed til at forfølge egne interesser (s. 13). Det indebærer at pædagoger i et vist omfang antager at naturen formidler sig selv, og at pædagoger iagttager naturen ud fra samme konkrete grundlag som børn (s. 12). At betragte naturen som børn betyder at man ikke anlægger videnskabelige betragtninger og modeller, men derimod forstår naturen som den foreligger. En sådan hverdagsbevidsthed er bl.a. præget af den forståelse at dyr og planter fungerer på samme måde som mennesker (en antropomorfisk forklaring). Endvidere viser han at pædagoger formidler en tænkning til børn præget af konkrethed, fx at planter vokser ved at blive vandet (og ikke på grund af fotosyntese). Tilsvarende fund beskrives også fra svensk forskning om børnehavenaturpædagogik (Thulin, 2011). Disse fund peger på at børnehavebørn næppe får etableret et naturvidenskabeligt beredskab i overgangen til skolens undervisning hvilket kan betyde at de kan komme til at opretholde et skel mellem egne hverdagsforklaringer og de mere videnskabeligt funderede forklaringer som formidles gennem skolens undervisning. Matematik i naturfag Også den norske børnehave døjer med problemer i det pædagogiske arbejde med naturfag og matematik. I norsk børnehavepædagogik er disse to fagområder velbeskrevet
3 Science i børnehaven 77 i den pædagogiske læreplan (Rammeplanen). Her indgår to obligatoriske fagområder: antal, rum og form og natur, miljø og teknik. I MONA, 2013(3), redegør Simensen & Anundsen for et udviklings- og forskningsprojekt hvor de ved hjælp af videooptagelser og gruppeinterviews har undersøgt hvordan pædagoger i børnehaven arbejder med fagområderne natur og matematik. De redegør for at de to fagområder har mange fællestræk, og at begge rummer både natur- og matematikfaglige dimensioner. I antal, rum og form skal børn udforske tal, former og mønstre, og de skal sortere og sammenligne. Og i natur, miljø og teknik skal de lære at iagttage, undre sig, eksperimentere og systematisere. Alligevel tyder deres fund på at matematik er højt prioriteret i forhold til natur, samt at der kun i mindre omfang findes en tværfaglig tilgang hvor pædagoger på én gang inddrager dimensioner fra begge fagområder. Meget inspirerende skitserer de en pædagogisk tilgang MINA-modellen der viser hvordan naturfag og matematik kan berige hinanden. En samlende og sammenlignende kommentar Det er særdeles inspirerende at læse de to artikler i MONA. Niels Ejby-Ernsts undersøgelser sætter kritisk lys på vores forestilling om at når engagerede pædagoger med naturinteresse slipper børn løs i naturen, så vil de af egen drift tilegne sig naturvidenskabelig viden. Og måske kan dette forskningsresultat overføres til anden børnehavepædagogik der anvender en barnecentreret tilgang (barndomsdiskursen). En nyere undersøgelse tyder på at danske pædagoger i mindre grad ser deres egen aktive indsats som af betydning for børns læring (Broström & Frøkjær, 2012). Holder disse undersøgelsesresultater stik, er der behov for at gentænke dansk børnehavepædagogik for at tillægge pædagogens interaktion med børnene en større betydning. Men måske skal der mere til. For læsning af Simensens & Anundsens resultater tyder på at det ikke er tilstrækkeligt at Rammeplanen fordrer en fagfaglig tilgang, altså en vægtning af naturfag og matematik. Opdelingen af faglige områder i antal, rum og form og natur, miljø og teknik ser ud til at føre til en adskilt fagundervisning. Min læsning af den danske og norske artikel er at vi skal være varsomme i den fortsatte udvikling af dansk dagtilbudsdidaktik. På den ene side ser jeg et behov for at udvikle fagfaglighed. Altså at overskride den forståelse at børn i (natur)børnehaven kan lære sig selv naturfaglighed og tilsvarende al anden faglighed, fx at børn lærer sprog ved bare at leve i et sprogligt miljø i børnehaven. På den anden side skal vi også lære af de norske erfaringer, nemlig at det ikke er nok at indføre fagfaglighed i børnehaven, altså bl.a. fagområderne antal, rum og form og natur, miljø og teknik. Det kan føre til traditionel fagundervisning i børnehaven hvor pædagogerne ensidigt fokuserer på afgrænsede faglige dimensioner. Her er det nødvendigt, som MINA-modellen anbefaler, at arbejde tværfagligt. Netop det som den gamle nor-
4 78 Stig Broström KOMMENTARER diske børnehave understregede: Når man er på udflugt i naturen, vil man foruden det målrettede studie af natur og naturfænomener samtidig skabe mulighed for at børnene kan løbe, hoppe, rulle og kravle (krop og bevægelse), tale meningsfuldt om det man møder på vejen (sproglige kompetencer), sørge for at alle børn indgår i samspil med andre børn og voksne (sociale kompetencer), og reflektere over værdier og normer som måske tegnes og synges (kulturelle udtryksformer og værdier), ligesom man holder det overordnede ideal højt: en alsidig personlig udvikling hvor ikke mindst den demokratiske dimension gør sig gældende. Med andre ord splitter man ikke op, men samler de seks læreplanspunkter i et samlet hele. Retorisk set lyder det måske meget godt. Men vi ved også at det er svært i et hug at samle trådene, hvorfor vi også må tænke fagdidaktisk. Hermed er skitseret et stort didaktisk spørgsmål og udfordring: Hvordan kan pædagoger på én gang tænke og handle fagdidaktisk og samtidig anlægge den nordiske models holistiske tilgang? Det kan jeg næppe give et færdigt svar på, men jeg mener det må være muligt at udvikle en didaktisk tilgang hvor pædagoger opprioriterer en fagdidaktisk forståelse som de samtidig indlejrer i en almen didaktisk orientering. Det er didaktiske strategier som må udvikles inden for ethvert fagområde. Selv har jeg sammen med Anders Skriver Jensen (Jensen & Broström, 2012) udviklet et sådant didaktisk indspil med et early literacy-perspektiv i børnehaven, SFO en og indskolingen. Vi demonstrerer teoretisk og praktisk en tale-, skrive- og læsepædagogik der rummer den fagfaglige dimension (bl.a. anvendelse af literacy-indikatorer) samtidig med det dannende perspektiv: barnets alsidige udvikling og et kritisk-demokratisk perspektiv. Vi ser frem til at få lejlighed til at arbejde med en sådan dobbelthed, også inden for dagtilbuddets sciencepædagogik. Litteratur Achton, O. (2004). Naturen og naturfænomener. At være i og lære om naturen. I: S. Broström (red.), Pædagogiske læreplaner. At arbejde med didaktik i børnehaven. Aarhus: Systime. Björklund, C. (2013). Vad räknas i förskolan? Matematik 3.5 år. Lund: Studentlitteratur. Broström, S. & Frøkjær, T. (2013). Science i dagtilbud. VERA. Tidsskrift for pædagoger (Under udgivelse). Broström, S. & Frøkjær, T. (2012). Danske og svenske pædagogers syn på læring. VERA. Tidsskrift for pædagoger, (59), s Doverborg, E. & Pramling Samuelsson, I. (1999). Förskolebarn i matematiken värld. Stockholm: Liber. Ejbye-Ernst, N. (2012). Pædagogers formidling af naturen i naturbørnehaver. Ph.d.-afhandling. Aarhus: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Uddannelse og Pædagogik.
5 Science i børnehaven 79 Grah n P., Mårtensson, F., Lindblad, B., Nilsson, P. & Ekman, A. (2000). Børns udeleg. Betingelser og betydning. Pædagogisk Bogklub. Jensen, Skriver, A. & Broström, S. (2012). Sproghistorier. En alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling. København: Dafolo. Thulin, S. (2011). Teacher Talk and Children s Gueries: Communication about Natural Science in Early Childhood Education. Ph.d.-afhandling. Vaxjo University Press.
Didaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereJunior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København
Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København Nedløbsrørs science *Junior Einstein med vand, spand og nedløbsrør I vuggestuen har vi et nedløbsrør, der ender et stykke
Læs mereNatur og naturfænomener. Dagtilbud & Skole
Natur og naturfænomener Didaktik teori om planlægning Livet forstås baglæns, men må leves forlæns - Kirkegaard Baglæns planlægning Med baglæns planlægning menes, at pædagogen først reflekterer over didak8ske
Læs mereLÆRINGSTEMA NATURFÆNOMENER
LÆRINGSTEMA NATURFÆNOMENER Indhold 3 4 6 8 10 12 15 Indledning Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud Læringsområde Mængder og tal Læringsområde Former og mønstre Læringsområde Udforskning Pædagogiske principper
Læs mereHvordan ser pædagogstuderendes naturfaglige kompetenceprofil ud?
68 KOMMENTARER Hvordan ser pædagogstuderendes naturfaglige kompetenceprofil ud? Karen Bollingberg, Pædagoguddannelsen Frøbel, UCC Birgitte Damgaard, Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, UCC Kommentar til
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde
Læs mereBarnet i Centrum 2. BiC 2 afslutningsseminar DPU. Onsdag den 7. juni, På vej henimod en 0-3 års didaktik. Stig Broström
Barnet i Centrum 2 BiC 2 afslutningsseminar DPU Onsdag den 7. juni, 2017 På vej henimod en 0-3 års didaktik Stig Broström Aarhus Universitet Danmarks Institut for Pædagogik og Undervisning (DPU) Didaktik
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereEn sammenhængende skolestart
Teamserien Ulla Riisbjerg Thomsen og Mette Skov Lauritsen Teamets arbejde med En sammenhængende skolestart Teamserien redigeres af Ivar Bak Dafolo Indhold Forord... 5 Hvordan kunne en sammenhængende skolestart
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereNATUR OG NATURFÆNOMENER
TEMA NATUR OG NATURFÆNOMENER Arbejdet med det pædagogiske læreplanstema om natur og naturfænomener handler dybest set om at være nysgerrig. Få inspiration til dit pædagogiske arbejde i artiklerne: Du behøver
Læs mereBørn og voksne i aktiv læring -
Børn og voksne i aktiv læring - Dagtilbudschef Jette Frandsen Pedersen Hillerød Kommune Hvad vil vi. Alle børn får de bedst mulige betingelser for at udvikle kompetencer til at kunne deltage aktivt i samfundet
Læs mereStig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Læs merePædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018
Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud Hillerød kommune 2018 Indhold 1.0. Indledning... 2 1.1. Dagtilbudsloven... 3 1.2. Politiske mål.... 4 1.3. Børnesyn... 5 2.0. Vores pædagogiske teoretiske fundament...
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereScience og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mereSciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige
Læs mereJunior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram
Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d. 9.2.2017 Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram for læring og didaktik NATUREN & NATURFÆNOMENER I vejledningen
Læs mereArbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014
Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs mereStyrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud Hvad er det nye grundlæggende læringssyn og de væsentligste fokuspunkter fra et uddannelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv? Christian Aabro, Lektor, KP Pia
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereprofessionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag
professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan
Læs mereMATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE
MATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE Birgitte Lund Jensen, LSUL & UCSYD Linda Ahrenkiel, LSUL & UCL Kaj Nedergaard Jepsen, LSUL & UCSYD Velkommen Matematisk opmærksomhed i den styrkede pædagogiske lærerplan
Læs merewww.navimat.dk MIO i Danmark
www.navimat.dk MIO i Danmark I NAVIMAT (Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik) har vi i det sidste år arbejdet med at tilrette det norske observationsmateriale MIO til danske forhold. Udgangspunktet
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs merePræsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs mereVirksomhedsplan 2014
Virksomhedsplan 2014 Vi har valgt at fortsætte arbejdet med egne og fælles indsatsområder i 2014, med opdaterede mål og handleplaner. Egne indsatsområder: 1. Udemiljø 2. Udvikling af læreplaner - Natur
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereLad os komme nærmere på sagens kerne!
KOMMENTARER 85 Lad os komme nærmere på sagens kerne! Niels Ejbye-Ernst, Videncenter for didaktik, VIAUC, og Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Københavns Universitet. Kommentar til artikel
Læs mereFaktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr
1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013-2014... 4 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 5 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mere1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner
Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde 2017-2018 Velkommen til dagtilbuddet Rønde Børnehus, som består af Børnehuset Moesbakken og Børnehuset
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereDet pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Daginstitutionen Solstrålen Nord Daginstitutionen Solstrålen Syd 1 Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet
Læs mereDen nye styrkede læreplan i Kløvedalen
Den nye styrkede læreplan i I sommeren 2018 blev Den nye styrkede læreplan vedtaget. Læreplansblomsten illustrerer, hvordan læreplanen er bygget op. Den blå blomst illusterer det generelle pædagogiske
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereProjekt Gjessøs Børn
Projekt Gjessøs Børn Et samarbejde mellem Gjessø Børnehave, Gjessø Skole, fritidsdelen og alle forældrene. Slides nr. 1-20 beskriver det overordnede projekt Gjessøs Børn. Slides nr. 20-30 handler om Børneklassen
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereEventyrhusets læreplan og handleplaner
Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.
Læs merePrincipper for sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner og årsplanerne i indskolingen.
Principper for sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner og årsplanerne i indskolingen. Resultatkrav for 2008: Inden udgangen af 2008: skal skolebestyrelserne have godkendt principper for en sammenhæng
Læs mereUndervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide
70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis
Styrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis Workshop på TR-uddannelsesdage, BUPL Nordsjælland 21. marts 2018 v/rikke Wettendorff, Forbundskontoret Program 1. Kort overblik: hvor står vi nu? 2.
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereVinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.
Læs mereMONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere
MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det
Læs mereUddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden
Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Børnenes hus Lærkereden L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn Telefon nr.: 40 42 30 23 E-mail:
Læs mereBørnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereSkema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.
Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereBørneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 5 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereBørneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et
Læs mereRekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet
Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereOplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud 1 OPLÆG OM DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Baggrund for den styrkede pædagogiske læreplan Indhold
Læs mereTværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereNyhedsbrev - september 2010
Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på
Læs mereVejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet
Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mere