KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTIL- BUDSOMRÅDET 2013

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTIL- BUDSOMRÅDET

2 Formål Kvalitetsrapporten er et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør en af grundbestanddelene i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres af en dialog mellem forvaltningsledelse, dagtilbudsledelse og politikere. Det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. I følge økonomiaftalen mellem regeringen og KL skal kommunerne senest ved udgangen af 2012 have offentliggjort faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten opfylder dette krav og udkommer hvert andet år inden for 1 kvartal. Med kvalitetsrapporten forpligter kommunerne sig gensidigt til at oplyse ensartede data inden for emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og den samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den skal endvidere opfylde de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Kvalitetsrapporten er et aggregeret redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger udgøres af oplysninger, som forvaltningen genererer. I kvalitetsrapporten forpligter kommunerne sig til at oplyse data inden for nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for den enkelte kommune at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring mellem kommunerne inden for konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Resurser Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser 2

3 Overskrifterne i kvalitetsrapporten følger Den Kommunale Kvalitetsmodel. Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 denne anvendt på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en progression. De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Metode til evaluering fx temperaturmåling, Ecers-skalaen, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 3

4 Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Måned og årstal for seneste evaluering: December 2012 Beskrivelse af evalueringsværktøj Alle dagtilbud arbejder løbende med læreplanerne, og flere dagtilbud bruger forskellige metodiske værktøjer til at styrke det metodiske arbejde og som evalueringsværktøj, fx SMTT-modellen, EVA s model Tegn på læring, praksishistorier, billedforløb mm. Samtidig er der nogle dagtilbud, som ikke bruger nogen evalueringsredskaber, men alle evaluerer aktiviteter, og hvad børnene har lært på fx personalemøder. Nedenfor beskrives eksempler på mål og evalueringsresultater i de enkelte dagtilbud inden for de 6 læreplanstemaer. Da dagtilbuddene arbejder meget forskelligt med læreplanerne har det ikke været muligt at beskrive en fælles status på mål og evalueringsresultat. Alsidig personlig udvikling Mål og eva- Eksempler fra dagtilbud i Hørsholm Kommune lueringsre- sultat Den integrerede institution Jægerhuset arbejder med barnets alsidige personlige udvikling gennem det metodiske værktøj SMTT-modellen. Jægerhusets målsætning er, at børnene lærer at turde stå frem i en samling, sige til og fra, bede om hjælp mm. På personalemøder drøftes det enkelte barn, og hvad personalet kan ændre på i dets tilgang til børnene. Den integrerede institution Ådalsparkens vuggestue og børnehave (ÅVB) arbejder med forskellige metodiske redskaber herunder EVA s model og Tegn på læring - når de arbejder med børnenes alsidige personlige udvikling. ÅVB arbejder med at styrke børnenes selvhjulpenhed, fx af- og påklædning. Det pædagogiske arbejde har betydet, at børnene selv tager initiativ til at komme i gang med påklædningen og er stolte, når det lykkes og herved har udviklet mere selvtillid og selvværd. Der arbejdes også med, at børnene skal lære at være gode kammerater og herunder kunne håndtere uvenskaber. Gennem denne indsats er børnene blevet mere glade for at se hinanden, har lært at invitere hinanden ind i lege og sætte grænser for sig selv i forhold til andre. Udvikling Jægerhuset vil arbejde hen imod at styrke den skriftlige evaluering af deres læreplansarbejde. ÅVB vil fastholde deres mål og arbejde under dette tema. Herunder vil de arbejde 4

5 med at skabe rammer, der fokuserer på det enkelte barns udvikling, hvor de voksne skal være nysgerrige og forfølge børnenes initiativer. Det pædagogiske arbejde skal ske i et vekselvirkende samspil mellem strukturerede læringsmiljøer af planlagte initiativer og børnenes initiativer, hvorunder de voksne skal tage ansvar for børnenes læring. Sociale kompetencer Mål og eva- Eksempler fra dagtilbud i Hørsholm Kommune lueringsre- sultat Den integrerede institution Børnehuset Skovvænget arbejder med, at børnene skal føle sig som del af fællesskabet. Skovvænget har ved brug af SMMT-modellen erfaret, at børnene har svært ved at læse hinanden og legen med efterfølgende opståede konflikter, hvor børnene har brug for nærværende og guidende voksne. Der arbejdes derfor pædagogisk med, at de voksne er tydelige rollemodeller, som guider børnene i fællesskaberne. Den integrerede institution Mariehøj arbejder med børnenes sociale kompetencer bl.a. gennem projektet Fri for mobberi. Målsætningen for børnehavegruppen er at sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer de er og oplever at høre til og inddrages i fællesskaberne. De voksne arbejder med dette ved at tydeliggøre forskellen mellem drilleri for sjov og drilleri for alvor ved hjælp af forskellige redskaber. Der er ikke målt på effekten af arbejdet. Dagplejen arbejder med børnenes sociale kompetencer ved at arbejde med babytegn. Effekten er, at børnene viser tegn på læring ved at bruge babytegn som kommunikation i forhold til forskellige behov. Udvikling Børnehuset Skovvænget vil fokusere på udviklingen af børnenes sociale kompetencer, særligt ved at give børnene redskaber til at være sammen i en gensidig respekt. De vil arbejde metodisk med læreplanerne, så evalueringen af deres mål kan give indsigt i, om de gør det rigtige. Dette skal ske i et fagligt fællesskab, med videndeling omkring de pædagogiske tiltag i forbindelse med børnenes læring. Skovvænget vil samtidig blive bedre til at formidle indsatsen til forældrene, så forældrene kan være med til at bidrage til at styrke fællesskaberne i børnegruppen. Mariehøj vil fortsat arbejde med børnenes sociale kompetencer Dagplejen vil fortsat arbejde med babytegn og Fri for mobberi. 5

6 Sproglig udvikling Mål og eva- Eksempler fra dagtilbud i Hørsholm Kommune lueringsre- sultat I den integrerede institution Æblegården har de i vuggestuen arbejdet med dialogisk læsning og forskellige sprogstimulerende spil i mindre grupper. Det har betydet, at børnene viste tegn på læring i forhold til opmærksomhed, fordybelse, vente på tur, lytte og fortælle. I Børnehaven er der også arbejdet med dialogisk læsning og aktive fortællinger. I forbindelse med et tema om dyr, natur og årstiderne har børnehavebørnene vist, at de er blevet bedre til at fortælle i grupper, at lytte til hinanden fortællinger og vente på tur. Den integrerede institution Solhuset har som målsætning, at børnene får udviklet deres ordforråd i takt med deres udvikling og alder, får et bredt ordforråd og at deres begrebsverden udvides og nuanceres - og de herunder skal kende begreberne klima, energi og miljø. Solhuset følger op på børnenes sprog ved personalemøder. Hvis det opleves, at nogle børn ikke viser tegn på læring, drøftes det, hvad de kan gøre for børnene. Er de i tvivl om børnenes sproglige kompetencer, arbejder de med Hørsholm Kommunens sprogmateriale. Udvikling Æblegården fortsætter med at arbejde med sprogstimulering i små grupper. Fra projektet dyr, natur og årstiderne vil man arbejde med planlægning, engagement og sammenhænge. De vil fortsat arbejde med sproget i alle daglige og tilbagevendende situationer. Solhuset fortsætter med de mål, de har for børnenes sproglige udvikling. 6

7 Krop og bevægelse Mål og eva- Eksempler fra dagtilbud i Hørsholm Kommune lueringsre- sultat Den integrerede institution Gyngehestens børn har via aktiviteter og leg - fx i skoven, på ture i nærmiljøet og ved rytmik - lært børnene motoriske færdigheder. Gennem dialog lærer børnene om en sund levevis. Skov- og musikbørnehaven Koglernes evalueringsresultat viser, at børnene på baggrund af de pædagogiske aktiviteter let kan danse, tumle, slås og afprøve balancebanen. Når børnene er fysisk sammen og i kontakt med hinanden, ses det endvidere, at de passer bedre på hinanden, kender hinanden bedre, og at de overfladiske relationer er blevet mere nære. Udvikling Gyngehesten vil fortsætte med samme mål og aktiviteter. Koglerne har den målsætning, at de fortsat vil arbejde med, at børnene skal lære om deres egen krop, styrker og formåen. Naturen og naturfænomener Mål og eva- Eksempler fra dagtilbud i Hørsholm Kommune lueringsre- sultat Sæsonbørnehaven arbejder i udendørsområdet Valhalla, hvor målsætningen er, at børnene udfordrer sig selv og bliver selvhjulpne ved at lære færdigheder, såsom at snitte, lave bål mm. Formålet er, at børnene får styrket deres selvtillid, selvværd og forståelse for naturen. I den integrerede institution Møllehuset arbejdes der med, at børnene finder glæden i og ser muligheder for oplevelser i naturen og bliver opmærksomme på årstidernes skiften. Samtidig arbejdes der med, at børnene lærer at respektere naturen og værner om miljøet. Der arbejdes med dette ved, at børnene er ude næsten året rundt, hvor der laves bål, høstfest, bygges snemænd, laves urtehave mm. Udvikling I sæsonbørnehaven arbejdes der videre med aktiviteter i udendørsarealet Valhalla. Møllehuset lukker i sommer 2013 og har derfor ikke beskrevet et udviklingsperspektiv. 7

8 Kulturelle udtryksformer og værdier Mål og eva- Eksempler fra dagtilbud i Hørsholm Kommune lueringsre- sultat Den integrerede institution Løvehuset fejrer de danske højtider og traditioner og præsenterer børnene for mange forskellige kulturelle udtryksformer. Ved personalemøder evalueres aktiviteterne, og der drøftes om børnene har lært noget eller om der er nogen børn, som ikke har lært noget, og som de skal være særligt opmærksomme omkring. I den integrerede institution Børnehuset Alsvej har man fokus på forskellige måder at gøre tingene på i forskellige lande. Alle børn bliver herunder bekendt med forskellige flag, traditioner og sange. Effekten af det pædagogiske arbejde er, at børnene viser stor nysgerrighed og iver for fx at lære sange på forskellige sprog. Udvikling Løvehuset vil fortsæt fejre de danske højtider og andre kulturelle udtryksformer og vil fortsat evaluere børnenes læring på personalemøder. Børnehuset Alsvej vil fortsat arbejde med forskellige måder at arbejde med læreplanstemaet på. Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov Mål og eva- Eksempler fra dagtilbud i Hørsholm Kommune lueringsre- sultat Vuggestuen Hørsholm Børnegård afholder børneråd én gang om måneden, hvor hver stue tager et barn op, som er blevet iagttaget på baggrund af enten materialet Dagens barn eller andet materiale. Desuden laver stuerne løbende Dagens barn for at holde sig ajour med børnenes udvikling. Når barnet er 2 år inviterer Hørsholm Børnegård forældre til 2 års samtale omkring deres barns udvikling. Her drøftes, om der skal tages særligt hensyn til barnets udvikling og samarbejdet her omkring. Hørsholm Børnegård har samtidig fokus på at øge kompetencerne i forhold til for tidligt fødte og sensitive børn. De har haft flere vellykkede forløb i samarbejde med børnehaver ved overgang fra vuggestue til børnehaven for særligt sårbare børn. Samtidig har Hørsholm Børnegård et tæt samarbejde med de pædagogiske vejledere. Den integrerede institution Ulvemosehusets arbejde omkring børn med særlige behov har fokus på et tæt forældresamarbejde, hvor en evt. bekymring deles med barnets forældre så tidligt som muligt. Samtidig er der løbende samtaler med forældrene, indtil barnets behov er afdækket og derefter opfølgningsmøder. På personalemøder bliver medarbejderne informeret om, hvordan Ulvemosehuset bedst muligt møder barnet, og det er en målsætning, at børnene er en del af fællesskaberne. Ulvemosehu- 8

9 set bruger de pædagogiske vejledere, når de er bekymret omkring et barns udvikling. Det opleves som givende, at der kommer en ressourceperson udefra med en faglig viden om børn med særlige behov, som kan se på deres praksis ud fra et nyt og andet perspektiv. Udvikling Hørsholm Børnegårds udviklingsperspektiv er at gå fra en tankegang om, at barnet har et problem til at have fokus på at lede efter løsninger og udvikling i barnets relationer, som er med til at skabe barnet og dets virkelighed. Det ændrede fokus betyder også fokus på, at personalet får en anden rolle i relation til barnet. Ulvemosehuset vil fortsat have fokus på et tæt samarbejde med forældre og faglige ressourcepersoner. Herved ønskes, at medarbejderne herved får flere værktøjer at trække på i det pædagogiske arbejde. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov inden for de pædagogiske læreplaner Mål og eva- Eksempler fra dagtilbud i Hørsholm Kommune lueringsre- sultat I den integrerede institution Børnegården Alsvej udarbejder medarbejderne i specialgruppen Svalegruppen individuelle handleplaner for børnene. Børnene følger husets arbejde med læreplansmål på de stuer, hvor de aktuelt er inkluderet. Børn i huset - der har særlige behov og hvortil, der er knyttet pædagogisk vejledning - udfordres i forhold til deres individuelle handleplan, men med udgangspunkt i børnegruppens læreplansmål. Udvikling Specialgruppen tiltænkes at deltage i planlægningen fremadrettet i arbejdet med læreplanstemaer sammen med resten af institutionens personale. 9

10 Arbejdet med et godt børnemiljø 2 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Mål og eva- Eksempler fra dagtilbud i Hørsholm Kommune lueringsre- sultat I den integrerede institution Rønnebærhuset har de fokus på et godt børnemiljø og bruger forskellige materialer til at kortlægge børnenes relationer til hinanden. To gange om året udfylder personalet deres relationsmatrix og trivselsmatrix over alle børn. På hvert personalemøde fortæller stuerne kort om gruppernes trivsel og informerer om børn, som har brug for ekstra opmærksomhed. I dagligdagen arbejdes der med materialet Fri for mobberi, som også er en del af modellen pædagogisk kontinuitet i forbindelse med overgangen fra dagtilbud til skole/sfo. Med nogle års mellemrum spørges forældrene om deres oplevelse af deres barns institution, og resultatet viser, at børnene trives godt i Rønnebærhuset. Tiltagene betyder, at Rønnebærhusets personale kommer rundt om alle børns trivsel og har fokus på, at alle børn har gode venner, samt at børn og voksne er anerkendende over for hinanden. Udvikling Rønnebærhuset vil fortsat have fokus på at nå rundt om alle børns trivsel og at alle børn og voksne er anerkendende over for hinanden. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Hørsholms dagtilbud arbejder meget forskelligt med de lovbestemte 6 læreplanstemaer alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier. Læreplansarbejdet foregår gennem mange aktiviteter, hvor forskellige læreplansmål indgår. I læreplansarbejdet bruger nogle dagtilbud forskellige metodiske redskaber til at opkvalificere læreplansarbejdet, og alle evaluerer deres læreplansarbejde løbende. Samtidig er der en del dagtilbud, som ikke arbejder systematisk med læreplanerne og evaluering af læreplansarbejdet. Jf. dagtilbudsloven er formålet med dagtilbuddenes arbejde med læreplaner, at læreplansarbejdet skal medvirke til at skabe et metodisk arbejde med børnenes kompetencer indenfor de 6 læreplanstemaer, med henblik på at udvikle børnenes kompetencer og den pædagogiske praksis. Ovenstående resultat viser, at der er behov for at styrke det metodiske arbejde med læreplaner, som også er blevet belyst via de løbende tilsyn. For at styrke læreplansarbejdet vil der medium 2013 blive implementeret et fælles metodisk redskab til at arbejde med læreplaner, som også indeholder et evalueringsværktøj og krav om, at man i dagtilbuddene forholder sig til udvikling af sit læreplansarbejde. 2 Dagtilbudsloven, 8, stk. 5 10

11 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 3 Kommunens plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats beskrives. Herunder også i forhold til tosprogede børn og børn, der ikke er i dagtilbud. Det angives, hvorvidt kommunen prioriterer at give alle forældre til 3-årige børn et tilbud om sprogvurdering, eller om der alene gives tilbud til de børn, hvor der formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet/andelen af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud eller hos andre relevante fagpersoner i kommunen. Giver kommunen tilbud om sprogvurdering til alle forældre? Nej, men hvis den enkelte forældre ønsker det er det muligt. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Fra januar 2013 bruger Hørsholm Kommune Socialministeriets nyeste sprogvurderingsmateriale for 3-årige og for 5-årige. Indtil da er der brugt den tidligere version, da vi ikke har haft adgang til det nye it-scoringsredskab, som er nødvendigt for at kunne lave selve scoringen af barnets sproglige niveau. Alle dagtilbud er nu oprettet i it-systemet, så administrationen kan følge udviklingen. Hvordan organiseres sprogvurderingerne? De enkelte dagtilbud foretager vurderingen af, hvilke børn, der skal sprogvurderes, ved at tage højde for de risikofaktorer, der kan være gældende. Når barnet er udvalgt, sendes information til forældrene, som svarer på deres del af sprogvurderingen i it-systemet, hvorefter pædagogen udfører den praktiske del af sprogvurderingen i enrum med barnet. Herefter scorer pædagogen besvarelsen i itsystemet og resultatet formidles til forældrene. Hvem udfører sprogvurderingerne? Det er de sprogansvarlige pædagoger i de enkelte dagtilbud, der udfører sprogvurderingerne. De er blevet kvalificeret til det ved deltagelse i Sprogpakkens 4-dages kursus og i de opfølgende netværk, som er etableret. Forvaltningens to nøglepersoner i forhold til det sprogstimulerende arbejde står fortsat til rådighed med vejledning. Beskrivelse Generel indsats 3 Dagtilbudsloven 11 11

12 af den sprogunderstøttende indsats? Har barnet brug for en generel indsats, tilbydes en generel, sprogstimulerende pædagogisk indsats. Her anvendes metoderne fra Sprogpakken (fx de understøttende sprogstrategier, dialogisk læsning, samtaler i hverdagen og tematisk sprogarbejde). Fokuseret indsats Har barnet brug for en fokuseret indsats, fokuseres indsatsen i forhold til de specifikke sproglige vanskeligheder, som sprogvurderingen har afdækket. Rammen for forløbet planlægges og forældrene inddrages som aktive medspillere. Særlig indsats Har barnet brug for en særlig indsats, henvises til PPR, for en nærmere talepædagogisk udredning. Efter denne aftales den nødvendige indsats i samråd mellem talepædagog, dagtilbud og forældre. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: 31. december Nedenstående tal er beregnet ud fra antal sprogvurderinger efter, at sprogpakken med de tre indsatser - blev implementeret fra april Tallene dækker over, at dagtilbuddene sprogvurderer et meget forskelligt antal børn, hvor nogen fx har valgt at sprogvurdere alle deres 3 årige, mens andre har valgt at sprogvurdere få børn, hvis sproglige udvikling man har været bekymret for. Sprogvurderinger Børn Procent/andel af kommunens 3-årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet Generel indsats 81 33,16 anbefalet: Fokuseret ind- 19 7,78 sats Særlig indsats 5 2,05 Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige Generel indsats 0 0 udenfor dagtilbud: Fokuseret indsats 0 0 Særlig fokuseret 0 0 indsats Heraf sprogvurderede to-sprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt 15 timer ugentlig

13 Overgang til skole og fritidstilbud 4 Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange I 2012 er der udviklet en fælles overgangsmodel, der opstiller fælles retningslinjer for arbejdet med børns overgang fra dagtilbud til skole/fritidsordning. Modellen består af fire bærende søjler, der danner brobygningen mellem børnehave og skole/fritidsordning. Søjlerne skaber forudsætningerne for videndeling, samarbejde og dialog mellem børn, forældre og professionelle. Der arbejdes med: fælles teori og metode - i form af Red Barnets projekt Fri for Mobberi videndeling mellem professionelle - i form af et årligt temamøde og obligatoriske kulturrejser, dvs. gensidige faglige besøg i hhv. dagtilbud og skole/fritidsordning videndeling om det enkelte barn - i form af skr. overlevering af viden om alle børn i et særligt overgangsskema og overgangsmøder om børn med behov for en særlig pædagogisk indsats. overgangsobjekter - alle børn medbringer et Her er jeg -portræt fra børnehaven til skolen. Det er udarbejdet gennem en pædagogisk proces ogrummer konkrete spor af barnets erfaringer og kompetencer. Et andet overgangsobjekt vil være maskotten fra Fri for Mobberi, som går igen i både børnehave og skole/fritidsordning. Alle dagtilbud og skoler, såvel kommunale, selvejende, som private, har tilsluttet sig det forpligtende samarbejde om den fælles overgangsmodel i Hørsholm. Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2011/2012 Skoleudsættelser Antal Procent: Drenge 9 6,9 Piger 3 2,8 I alt 12 5,1 4 Dagtilbudsloven 7 stk

14 Resurser Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet Antal indskrevne 5 helårsbørn 6 7 Dækningsgrad 8 (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) (Regnskabstal) 0-2 årige i dagpleje 22 3/4 3, årige i daginstitution , til vuggestuetakst 2-5 årige daginstitution til børnehavetakst 577 1/2 96, Dagtilbudstyper 9 Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud Private institutioner Puljeordninger Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 6 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 7 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 8 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. Antal indskrevne helårsbørnx100 Antal børn i aldersgruppen 9 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 14

15 Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur Hørsholm Kommunes dagtilbudsområde (børn mellem 0-6 år) består af 2 områder det kommunale område (det nye etablere kommunale område efter sammenlægningen af område Nord og område Syd, som efterfølgende vil få et nyt navn) og det selvejende område Lions Børnehuse samt en puljeinstitution. Det nye kommunale område består af 8 integrerede institutioner, som er Børnehuset Skovvænget, Ådalsparkens vuggestue og børnehave, Jægerhuset, Mariehøj, Møllehuset, Børnegården Alsvej, Ulvemosehuset og Æblegården. Dertil vuggestuen Hørsholm Børnegård, børnehavem Søsonbørnehaven og dagplejen. Lions Børnehuse består af 4 integrerede institutioner, som er Solhuset, Løvehuset, Gyngehesten og Rønnebærhuset. Puljeinstitutionen er Skov- og Musikbørnehaven Koglerne. Hørsholm har endvidere 5 private institutioner, som er Ahornhuset, Usserød vuggestue, Usserødhave, Selmers Børnehus og Børnehuset i Vallerød. Økonomi opgjort på årsbasis Bruttodriftsudgifter 10 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Kommunal dagplej Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende ,08 integrerede institutioner Privat dagpleje Samlede antal indskrevne helårsbørn 10 Samtlige bruttodriftsudgifter inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. Vuggestuer og børnehaver er underlagt områderne, hvorfor områderne samlet set fremadrettet betragtes som integrerede institutioner. 15

16 Private institutioner , Privat pasning/ ,33 fritvalgsordning Puljeordninger , ,63 Pasning af egne børn ,50 4,5 Koglernes udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads er samlet under udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads for kommunale og selvejende integrerede institutioner. Samlede udgift til søskende tilbud: kr. Længden af den periode, hvor det er muligt at få tilskud til pasning af egne børn: Fra 6 mdr. til skolestart. Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn 11 opgjort i fuldtidspladser 12 pr. pædagogisk medarbejder 13 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 14 Vuggestue 4,19 49,5 17 Børnehave ,0 14 Integrerede daginstitutioner 5,84 50,00 14 Kommunal dagpleje 2,09 48,00 12 Gennemsnitligt antal lukkedage Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn). Tallene for børnehavebørn er fra børnehaverne: Koglerne og Sæsonbørnehaven (ekslusivt Hørsholm Park, som blev lagt under Løvehuset i medium 2011) 12 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 13 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis ekskl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 14 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 16

17 Særlige indsatser og specialtilbud Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) 36 Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, 4 stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) 0,5 Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) 11 17

18 Fuldtidstakst 15 for indeværende Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 16 opgjort i procent år af beregningsgrundlaget 17 Dagpleje % 0-2 årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost % % % % % % % % 15 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 16 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30%, fra % + den fastsatte kommunale takst for frokostordning 17 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap

19 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale 80,9 53,38 (55,67 ekskl. dagplejen) 13,88 8,85 (9,44 ekskl. dagplejen) Personale uden en pædagogisk 59,36 36,32 (33,34 ekskl. dagplejen) uddannelse 18 Personale med relevant 3 1,36 diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse 3 1,36 Sygefravær Det pædagogiske personale Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger 19 Sygefravær i procent 20 13,87 5,94 18 Elever tæller som ikke uddannet personale. 19 Fastansat pædagogisk personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 20 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søndage, ferie og søgnehelligdage. 19

20 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: 31. december Ledere er her dagtilbudsledere. Ledelsens uddannelsesniveau Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud Ledere med diplomuddannelse 1 5,88 eller med mini- mum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang med 12 70,59 diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 4 23,53 21 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. 20

21 Hørsholm Kommunes indsatser Her beskrives mål og indsatser for hele dagtilbudsområdet med betydning for kvaliteten på området. Implementering af dagtilbudspolitikken Gennem 2012 er der blevet arbejdet hen imod at styrke læreplansarbejdet i Hørsholms dagtilbud. Målsætningen er, at læreplansarbejdet i øget omfang skal målrettes at udvikle den pædagogiske praksis i dagtilbuddene. Dette sker ved at styrke den systematiske og didaktiske indgangsvinkel til planlægning og udførelse af læreplansarbejdet og ved at styrke dagtilbuddenes efterfølgende evaluering af deres læreplansarbejdes betydning for børnenes læring og udvikling med henblik på at opkvalificere læreplansarbejdet. En nedsat arbejdsgruppe på tværs af dagtilbudsområdet har fra slutningen af 2012 og i starten af 2013 arbejdet med at udvikle et fælles redskab til, hvordan dagtilbuddene skal arbejde med læreplaner, som kan styrke læreplansarbejdet hen imod ovenstående målsætninger. Læreplansredskabet implementeres i starten af sommeren Inklusion Det er en politisk målsætning at styrke inklusionsindsatsen på dagtilbuds- og skoleområdet. En nedsat styregruppe på tværs af dagtilbuds- og skoleområdet er derfor ved at udarbejde en inklusionsstrategi med henblik på at styrke inklusionsindsatsen for hele 0-18 års området. Fra 2013 og fortløbende implementeres inklusionsstrategien, hvilket vil betyde kompetenceudvikling af medarbejdere på dagtilbuds- og skoleområdet og styrkelse af samarbejdet mellem almenområdet og ressourcepersoner med specialfaglig viden i kommunen mm. Effekten forventes at være, at pædagoger og lærere oplever at de får flere kompetencer og herunder redskaber - til at arbejde med en inkluderende praksis og at flere børn oplever, at de er del af fællesskaberne i dagtilbud og skoler og således trives, lærer og udvikler sig optimalt Frokostordning i dagtilbud 4 institutioner fik frokostordning 1. august Der er nu i alt 6 institutioner i Hørsholm Kommune, som har frokostordning fra leverandøren Fru Hansens Kælder. Frokostordningen betyder, at børnene i de pågældende dagtilbud får 2 varme retter og 3 kolde retter i løbet af uge, hvor maden er 80% økologisk og sundt. 21

22 Indsatser og mål i områderne Område Nord og Område Syd blev sammenlagt 1. januar 2013 og blev til et nyt kommunalt område. Sammenlægningen forventes at skabe et mere bæredygtigt kommunalt område med et større budget, som fx giver muligheder for bedre brug af ressourcer inden for administrationen og i forhold til større fx pædagogiske tiltag. Samtidig giver det større område mulighed for mere sparring mellem lederne på 0-6 års området, som har ensartede opgaver og således en styrkelse af ledelsesfagligheden. 22