Klimaets betydning for de kommunale veje

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Klimaets betydning for de kommunale veje"

Peder Axelsen
7 år siden
Visninger:

1 Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009

år Holland arbejder i dag med IPCC x 10. Dvs.

2 Scenarier: Vandstandsstigning Frem til år 2050 kan havet stige med 0,5-1,5 m Frem til år 2100 kan havet kunne stige med op til 3½ m ved højvandssituationer m 3,5 James Hansson et al (4,8 m), hvis iskappe og gletsjere afsmelter i samme accelererede tempo, som i de seneste 15 år Holland arbejder i dag med IPCC x 10. Dvs. bygger diger til 4,5-5 m vandstandsstigning NASA Goddard (3,5 m) IPCC + isafsmeltning Niels Bohr Instituttet (1,5m), inklusive isafsmeltning 1,5 0,43 IPCC (0,43) medregner ikke afsmeltning fra gletsjere og iskapper år

Scenarier: Nedbør Ændret nedbørsmønster i Danmark frem mod år 2100 Årlig nedbørsmængde (antal mm) øges cirka 10%. Vinter: +10 til +40% (okt. mar.) Sommer: -10 til -25% (jul. sept.

3 Scenarier: Nedbør Ændret nedbørsmønster i Danmark frem mod år 2100 Årlig nedbørsmængde (antal mm) øges cirka 10%. Vinter: +10 til +40% (okt. mar.) Sommer: -10 til -25% (jul. sept.) Mængden af nedbør der falder ved høj-intens regn (>15mm/dag) øges 20% - 50% årligt Forøgelse af nedbørsintensitet: År 2050: % År 2100: % NB! Nedbørsmønstre varierer meget regionalt. Referencer: 1) IPCC (Scenarie A2+B2) 2) Spildevandskomiteen (HIRHAM) 3) DMI (HIRHAM) 4) Dansk Klimacenter

Scenarier: Temperatur Forventning om generel stigning frem mod år 2100 Udviklingen i den globale temperatur fra 1856 til 2006.

4 Scenarier: Temperatur Forventning om generel stigning frem mod år 2100 Udviklingen i den globale temperatur fra 1856 til Nul-linien er gennemsnittet i den gældende internationale normal-periode Temperaturstigningerne i Danmark inden år 2100 forventes at blive: IPCC: + 0,6-4,7 C DMI: + 2,2 3,1 C (år ) Tendensen går mod varmere vinterperioder og sommernætter

5 Scenarier: Grundvand Forventning om øget grundvandsstand i Danmark Eksempel Esbjerg-området Violette områder angiver, hvor vandspejlet vil komme til at ligge højere end terræn/vejoverflade. Blå områder viser, hvor vandspejlet vil stige til ~20 cm under kørebaneniveau. Forskelle mellem landsdelene Model anslår op til 1 meters stigning i Vestjylland, mens mere moderat på Sjælland, dog op til 0,5 meter på ca. 14% af arealet på Sjælland. Kort 1 Udgangspunkt og referencer til modelberegning: Modelberegningen i Kort 1 viser konsekvenser af en 0,5m stigning i grundvandet. Scenario er baseret på modelberegninger foretaget af GEUS (grundvand) 2006, 22, Sonnenborg et al. Vi har endvidere inddraget IPCC s scenarier A2 og B2, samt HIRHAM. Se også bilag 1, slide 21.

6 Konsekvens - af opstigende grundvand for vejes fundament

7 Konsekvens - af opstigende grundvand for vejes fundament

8 Konsekvens - af opstigende grundvand for vejes fundament

Årsag og virkning Scenariet Højere vandstand i havene Kraftigere og øget nedbør Konsekvens Højere grundvandsspejl Effekt på vejene Risiko for oversvømmelse af kystnære veje

9 Årsag og virkning Scenariet Højere vandstand i havene Kraftigere og øget nedbør Konsekvens Højere grundvandsspejl Effekt på vejene Risiko for oversvømmelse af kystnære veje Risiko for oversvømmelse af veje inde i landet Nedbrydning af vejbelægning/vejfundament Pres på eksisterende afvandingssystemer Øget risiko for aqua planning Fremkommelighedsrisiko

10 Vejbygning i Holland 3-5 m sand i 1-2 år før vejbygning Brug af polystyren/leca Hele områder, der flyder Behov for at genetablere veje med mellemrum (sætninger på op til 30 cm) Diger og anlæg af veje/bebyggelse på diger Dige i Zeeland, Holland

11 Klima-check af veje Spørgsmål Hvordan tilvejebringes en vurdering af det generelle risikobillede for veje i et givent område? Handling Scenarier Simulering af risiko-steder Hvilke specifikke risici er der i området? Afdækning af specifikke risici Vejfundering Vejbelægning Afvandingssystemer Broer og tunneler Kantstenshøjde Samspil med kloaksystemers dimensionering Prioritering i risikomatrice

12 Klima-check af veje (fortsat) Spørgsmål Hvilke afhjælpningstiltag kan gennemføres? Handling Specifikation af afhjælpningstiltag Kvantificering af omkostninger Samtænkning med øvrige investeringer i f.eks. kloaker, byplanlægning Hvordan etableres en beredskabsplan, hvis oversvømmelser opstår før afhjælpning er gennemført? Alternative ruter Skal der være et lager af sandsække?

13 Scenarie Permanent stigning i grundvand på 50 cm Violette områder: Grundvand over terræn Blå områder: Grundvand op til 20 cm under overflade Vejtæthed: 1,9 km pr. km 2 mod 1,7 km pr. km 2 for Danmark total

14 Konsekvens af scenarium Ved grundvandstand øget med 0,5m For området ved Esbjerg 70 km kommuneveje oversvømmede 5 km vej med grundvand 20cm under overflade 70 gennemkørselsstrækninger ikke farbare På landsplan Ca km kommuneveje oversvømmede Ca. 200 km vej med grundvand 20 cm under overfladen Ca gennemkørselsstrækninger ikke længere farbare

15 Kortudsnit: Vestdanmark (Esbjerg-området)

16 Scenario: Stigning i havene på 1 m Baggrundskort - Copyright KMS

Økonomisk effekt af øget grundvandstand Ved behov for nyanlæg af 2.500 km vej: DKK 15 21 mia.

17 Økonomisk effekt af øget grundvandstand Ved behov for nyanlæg af km vej: DKK mia. Ved ekstra vedligehold forudsætning om halvering af levetid af veje (ny belægning til at rette op på kørefuger/huller): DKK 75 mio. p.a. Samfundsøkonomisk effekt ved mindre fremkommelighed

CO 2 effekt Effekt ved ombygning ~ 315.000 t CO 2 * Effekt ved ekstra vedligehold (halvering af levetid ~ 2.

18 CO 2 effekt Effekt ved ombygning ~ t CO 2 * Effekt ved ekstra vedligehold (halvering af levetid ~ t CO 2 p.a.) Effekt v/ omvejskørsel ~ t CO 2 p.a. (Modsvarer ca husstandes udledning p.a.)

19 To centrale spørgsmål Er behovet for midler til klimasikring af eksisterende infrastruktur afspejlet i de kommuneplaner, der er under udarbejdelse? Er behovet for klimasikring af infrastrukturen afspejlet i Regeringens Infrastrukturinvesteringsplan?

20 Tak for opmærksomheden

21 Bilag 1: Uddybning 0,5 meter grundvandsstigning Vurderingerne i denne præsentation jf. kort 1, slide 5 er foretaget på baggrund af forudsigelserne fra GEUS modelleringsprojekt, der bl.a. konkluderer: I Vestjylland betyder den lavere nettonedbør om sommeren, at rodzonen bliver mere tør, og at behovet for markvanding stiger markant. Til gengæld resulterer stigningen i middelnettonedbør i, at grundvandsdannelsen og grundvandsstanden stiger. I B2-scenariet, som giver de største stigninger i grundvandsstanden, vil der i vinterhalvåret ske en stigning i grundvandsstanden på mere end 0,25 m i over 50% af området, og i næsten 10% af området vil grundvandsstanden stige med mere end 1 m, GEUS 2006, 22, Sonnenborg et al. Klimaændringerne i præsentationen er baseret på IPCC.s scenarier for emission af drivhusgasser benævnt A2 og B2, som repræsenterer hhv. et middelhøjt og et middellavt emissionsscenarium. Der benyttes resultater fra DMIs regionale klimamodel HIRHAM (Christensen et al., 1996), som i EU-projektet PRUDENCE blev anvendt til at generere klimadata for forskellige emissionsscenarier. Randbetingelserne til den regionale klimamodel stammer fra den britiske globale, atmosfæriske klimamodel HadAM3H, som for det nutidige klima er anvendt med observerede drivhusgaskoncentrationer og Havtemperaturer. For fremtidsscenarier er der, på baggrund af det valgte emissionsscenario, beregnet drivhusgaskoncentrationer, der svarer hertil, mens havtemperaturer er beregnet vha. den britiske atmosfærehavmodel HadCM3. Derefter er HadAM3H anvendt til de globale klimaberegninger, hvorefter nedskaleringen er foretaget vha. HIRHAM.

Relaterede dokumenter

Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen?

Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? v. Morten Riemer, Chef konsulent, Grontmij Carl Bro Horsens 17. september 2009 Prognoser for klimaforandringer