Klimaets betydning for de kommunale veje

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaets betydning for de kommunale veje"

Transkript

1 Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009

2 Scenarier: Vandstandsstigning Frem til år 2050 kan havet stige med 0,5-1,5 m Frem til år 2100 kan havet kunne stige med op til 3½ m ved højvandssituationer m 3,5 James Hansson et al (4,8 m), hvis iskappe og gletsjere afsmelter i samme accelererede tempo, som i de seneste 15 år Holland arbejder i dag med IPCC x 10. Dvs. bygger diger til 4,5-5 m vandstandsstigning NASA Goddard (3,5 m) IPCC + isafsmeltning Niels Bohr Instituttet (1,5m), inklusive isafsmeltning 1,5 0,43 IPCC (0,43) medregner ikke afsmeltning fra gletsjere og iskapper år

3 Scenarier: Nedbør Ændret nedbørsmønster i Danmark frem mod år 2100 Årlig nedbørsmængde (antal mm) øges cirka 10%. Vinter: +10 til +40% (okt. mar.) Sommer: -10 til -25% (jul. sept.) Mængden af nedbør der falder ved høj-intens regn (>15mm/dag) øges 20% - 50% årligt Forøgelse af nedbørsintensitet: År 2050: % År 2100: % NB! Nedbørsmønstre varierer meget regionalt. Referencer: 1) IPCC (Scenarie A2+B2) 2) Spildevandskomiteen (HIRHAM) 3) DMI (HIRHAM) 4) Dansk Klimacenter

4 Scenarier: Temperatur Forventning om generel stigning frem mod år 2100 Udviklingen i den globale temperatur fra 1856 til Nul-linien er gennemsnittet i den gældende internationale normal-periode Temperaturstigningerne i Danmark inden år 2100 forventes at blive: IPCC: + 0,6-4,7 C DMI: + 2,2 3,1 C (år ) Tendensen går mod varmere vinterperioder og sommernætter

5 Scenarier: Grundvand Forventning om øget grundvandsstand i Danmark Eksempel Esbjerg-området Violette områder angiver, hvor vandspejlet vil komme til at ligge højere end terræn/vejoverflade. Blå områder viser, hvor vandspejlet vil stige til ~20 cm under kørebaneniveau. Forskelle mellem landsdelene Model anslår op til 1 meters stigning i Vestjylland, mens mere moderat på Sjælland, dog op til 0,5 meter på ca. 14% af arealet på Sjælland. Kort 1 Udgangspunkt og referencer til modelberegning: Modelberegningen i Kort 1 viser konsekvenser af en 0,5m stigning i grundvandet. Scenario er baseret på modelberegninger foretaget af GEUS (grundvand) 2006, 22, Sonnenborg et al. Vi har endvidere inddraget IPCC s scenarier A2 og B2, samt HIRHAM. Se også bilag 1, slide 21.

6 Konsekvens - af opstigende grundvand for vejes fundament

7 Konsekvens - af opstigende grundvand for vejes fundament

8 Konsekvens - af opstigende grundvand for vejes fundament

9 Årsag og virkning Scenariet Højere vandstand i havene Kraftigere og øget nedbør Konsekvens Højere grundvandsspejl Effekt på vejene Risiko for oversvømmelse af kystnære veje Risiko for oversvømmelse af veje inde i landet Nedbrydning af vejbelægning/vejfundament Pres på eksisterende afvandingssystemer Øget risiko for aqua planning Fremkommelighedsrisiko

10 Vejbygning i Holland 3-5 m sand i 1-2 år før vejbygning Brug af polystyren/leca Hele områder, der flyder Behov for at genetablere veje med mellemrum (sætninger på op til 30 cm) Diger og anlæg af veje/bebyggelse på diger Dige i Zeeland, Holland

11 Klima-check af veje Spørgsmål Hvordan tilvejebringes en vurdering af det generelle risikobillede for veje i et givent område? Handling Scenarier Simulering af risiko-steder Hvilke specifikke risici er der i området? Afdækning af specifikke risici Vejfundering Vejbelægning Afvandingssystemer Broer og tunneler Kantstenshøjde Samspil med kloaksystemers dimensionering Prioritering i risikomatrice

12 Klima-check af veje (fortsat) Spørgsmål Hvilke afhjælpningstiltag kan gennemføres? Handling Specifikation af afhjælpningstiltag Kvantificering af omkostninger Samtænkning med øvrige investeringer i f.eks. kloaker, byplanlægning Hvordan etableres en beredskabsplan, hvis oversvømmelser opstår før afhjælpning er gennemført? Alternative ruter Skal der være et lager af sandsække?

13 Scenarie Permanent stigning i grundvand på 50 cm Violette områder: Grundvand over terræn Blå områder: Grundvand op til 20 cm under overflade Vejtæthed: 1,9 km pr. km 2 mod 1,7 km pr. km 2 for Danmark total

14 Konsekvens af scenarium Ved grundvandstand øget med 0,5m For området ved Esbjerg 70 km kommuneveje oversvømmede 5 km vej med grundvand 20cm under overflade 70 gennemkørselsstrækninger ikke farbare På landsplan Ca km kommuneveje oversvømmede Ca. 200 km vej med grundvand 20 cm under overfladen Ca gennemkørselsstrækninger ikke længere farbare

15 Kortudsnit: Vestdanmark (Esbjerg-området)

16 Scenario: Stigning i havene på 1 m Baggrundskort - Copyright KMS

17 Økonomisk effekt af øget grundvandstand Ved behov for nyanlæg af km vej: DKK mia. Ved ekstra vedligehold forudsætning om halvering af levetid af veje (ny belægning til at rette op på kørefuger/huller): DKK 75 mio. p.a. Samfundsøkonomisk effekt ved mindre fremkommelighed

18 CO 2 effekt Effekt ved ombygning ~ t CO 2 * Effekt ved ekstra vedligehold (halvering af levetid ~ t CO 2 p.a.) Effekt v/ omvejskørsel ~ t CO 2 p.a. (Modsvarer ca husstandes udledning p.a.)

19 To centrale spørgsmål Er behovet for midler til klimasikring af eksisterende infrastruktur afspejlet i de kommuneplaner, der er under udarbejdelse? Er behovet for klimasikring af infrastrukturen afspejlet i Regeringens Infrastrukturinvesteringsplan?

20 Tak for opmærksomheden

21 Bilag 1: Uddybning 0,5 meter grundvandsstigning Vurderingerne i denne præsentation jf. kort 1, slide 5 er foretaget på baggrund af forudsigelserne fra GEUS modelleringsprojekt, der bl.a. konkluderer: I Vestjylland betyder den lavere nettonedbør om sommeren, at rodzonen bliver mere tør, og at behovet for markvanding stiger markant. Til gengæld resulterer stigningen i middelnettonedbør i, at grundvandsdannelsen og grundvandsstanden stiger. I B2-scenariet, som giver de største stigninger i grundvandsstanden, vil der i vinterhalvåret ske en stigning i grundvandsstanden på mere end 0,25 m i over 50% af området, og i næsten 10% af området vil grundvandsstanden stige med mere end 1 m, GEUS 2006, 22, Sonnenborg et al. Klimaændringerne i præsentationen er baseret på IPCC.s scenarier for emission af drivhusgasser benævnt A2 og B2, som repræsenterer hhv. et middelhøjt og et middellavt emissionsscenarium. Der benyttes resultater fra DMIs regionale klimamodel HIRHAM (Christensen et al., 1996), som i EU-projektet PRUDENCE blev anvendt til at generere klimadata for forskellige emissionsscenarier. Randbetingelserne til den regionale klimamodel stammer fra den britiske globale, atmosfæriske klimamodel HadAM3H, som for det nutidige klima er anvendt med observerede drivhusgaskoncentrationer og Havtemperaturer. For fremtidsscenarier er der, på baggrund af det valgte emissionsscenario, beregnet drivhusgaskoncentrationer, der svarer hertil, mens havtemperaturer er beregnet vha. den britiske atmosfærehavmodel HadCM3. Derefter er HadAM3H anvendt til de globale klimaberegninger, hvorefter nedskaleringen er foretaget vha. HIRHAM.

Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen?

Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? v. Morten Riemer, Chef konsulent, Grontmij Carl Bro Horsens 17. september 2009 Prognoser for klimaforandringer

Læs mere

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan

Læs mere

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Klimascenarier og deres konsekvenser

Klimascenarier og deres konsekvenser Klimatilpasning Møde med Trekantskommunerne Klimascenarier og deres konsekvenser v/ Morten Riemer Chefingeniør, Miljø og Klima Grontmij Carl Bro A/S, Vand og Energi 1 IPCC Klimascenarier CO 2 -udslip CO

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Det er i mange tilfælde en god ide allerede nu at tage højde for det fremtidige klima i langsigtede beslutninger. Men hvilket klima kan vi

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Seneste nyt om dansk klima

Seneste nyt om dansk klima Seneste nyt om dansk klima Ole Bøssing Christensen Danmarks Klimacenter Danmarks Meteorologiske Institut Klimaændringer i Danmark Jorden er blevet varmere i løbet af de sidste årtier pga. drivhuseffekten

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

Betydningen af klimaændringer for hovedstadsregionen

Betydningen af klimaændringer for hovedstadsregionen Betydningen af klimaændringer for hovedstadsregionen Analyse Juni 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Region Hovedstaden Betydningen af klimaændringer

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem. NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 1 / 1 2 6 3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området Beskrivelse og uddybning af A2 klima

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER OVER DANMARK

KLIMAÆNDRINGER OVER DANMARK KLIMAÆNDRINGER OVER DANMARK Seniorforsker Ole Bøssing Christensen Danmarks Meteorologiske Institut ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 RESUME Virkningen

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Klimascenarier for Danmark

Klimascenarier for Danmark Klimascenarier for Danmark Projektrapport af Anne Mette K. Jørgensen, Ole B. Christensen og Wilhelm May Resume EU-landene vedtog i 1996 en målsætning om, at den globale temperatur højst må stige 2 C efter

Læs mere

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens

Læs mere

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering Bilag 8 Resume af indkomne bemærkninger og Resume af indkomne bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013, klimatilpasningsplan samt udkast til af disse I forbindelse med den

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN

KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN Jane Meller Thomsen, HOFOR HVILKE KLIMAFORANDRINGER FORVENTER VI? Temperaturændringer Nedbørsændringer Vandløbsafstrømning Grundvandsdannelse Havniveauændringer 1 TEMPERATURSTIGNINGER

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

ANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB

ANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB ANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB Forskningsprofessor, dr.scient. Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d Torben O. Sonnenborg De

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Forsikring & Pension Nedbørsskader

Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Forsikring & Pension Nedbørsskader Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Side 1 Konsekvenser af klimaændringer De samlede udgifter til klimabetingede skader i perioden 1999-2010 er formentligt tættere på 25

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Mentale landkort over klimasystemet

Mentale landkort over klimasystemet KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte

Læs mere

Grontmij. Vand på vejene - LAR-løsninger, skybrud og RoSy. RoSy brugerseminar, 24. september Af: Uffe Gangelhof, Markedschef i Grontmij

Grontmij. Vand på vejene - LAR-løsninger, skybrud og RoSy. RoSy brugerseminar, 24. september Af: Uffe Gangelhof, Markedschef i Grontmij Copyright 2012 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 Vand på vejene - LAR-løsninger, skybrud og RoSy Grontmij 1 RoSy brugerseminar, 24. september 2015 Musikhuskvarteret - Aalborg Gødstrup Hospital visualisering:

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget Til: Dato: Europaudvalget 15. januar 2008 Miljø- og Planlægningsudvalgets udtalelse til Europaudvalget om Kommissionens

Læs mere

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Ansøgning om reguleringsprojekt

Ansøgning om reguleringsprojekt BILAG 3 SKIVE KOMMUNE Ansøgers oplysninger Ansøgning om reguleringsprojekt Navn Skive Kommune, Teknisk Forvaltning Adresse E-mail adresse Projektet Formål I henhold til Lokalplan nr. 267 skal der etableres

Læs mere

WORKSHOP OM VEJE OG INFRASTRUKTUR

WORKSHOP OM VEJE OG INFRASTRUKTUR WORKSHOP OM VEJE OG INFRASTRUKTUR 1 Dagens program Hvad sker der med vejene og andre befæstede arealer Hvad kan vi gøre ved situationen hvilke muligheder har vi? Workshop Jeres erfaringer, tilgange og

Læs mere

Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer til klimatilpasning af veje - principper og metode

Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer til klimatilpasning af veje - principper og metode Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL!

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! AF UFFE GANGELHOF, SWECO DANMARK 1 2015-12-01 Agenda Klimatilpasning

Læs mere

KLIMATILPASNING AF THYBORØN

KLIMATILPASNING AF THYBORØN ET EKSEMPEL PÅ GEVINSTER VED SAMARBEJDE MELLEM FORSKERVERDENEN, KOMMUNE, FORSYNING OG RÅDGIVER THOMAS DAMGAARD, LEDER AF NATUR & MILJØ, LEMVIG KOMMUNE LARS NØRGÅRD HOLMEGAARD, ADM. DIREKTØR, LEMVIG VAND

Læs mere

Klimaændringer. Forurenet jord- og grundvand

Klimaændringer. Forurenet jord- og grundvand Klimaændringer Forurenet jord- og grundvand Notat, Miljø- og Ressourcer Region Sjælland 2014 Titel: Klimaændringer. Forurenet jord og grundvand ISBN-nummer: 978-87-92026-68-2 Udgivet af: Region Sjælland,

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske

Læs mere

Bilag 1 - Interview 1 DMI

Bilag 1 - Interview 1 DMI 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Bilag 1 - Interview 1 DMI I = Interviewer R = Respondent R: Jeg kan fornemme på dig at du har sådan nogenlunde styr på gange

Læs mere

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

VANDPROBLEMER & OVERSVØMMELSE

VANDPROBLEMER & OVERSVØMMELSE FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VANDPROBLEMER & OVERSVØMMELSE Haveanlæg Ejendom Tagvand Overfladevand Haveanlæg Belægningssten Skot Sandsække Bliver der flere skybrudsskader i fremtiden? Ifølge DMI og FN's

Læs mere

Miljøvurderingsdag 2012

Miljøvurderingsdag 2012 Miljøvurderingsdag 2012 Brug af klimascenarier i VVM: Case omkring vandindvinding og betydningen af klimaforandringer Sanne Jespersen og Ditte Schrøder Haagensen 1 Disposition Klimatilpasning hvorfor er

Læs mere

Klimasikring af Hedensted Kommune

Klimasikring af Hedensted Kommune Hedensted Kommune Klimasikring af Hedensted Kommune Indsats overfor effekterne af klimaforandringerne Februar 2008 UNDER ENDELIG FÆRDIGGØRELSE Hedensted Kommune Klimasikring af Hedensted Kommune Indsats

Læs mere

DEL 2 - BILAG TIL KLIMATILPASNINGSPLANEN April 2014

DEL 2 - BILAG TIL KLIMATILPASNINGSPLANEN April 2014 Indholdsfortegnelse BILAG 1 - Baggrund og forudsætninger for klimaændringer i Danmark.... 2 Hvorfor lave en klimatilpasningsplan... 2 Aftale mellem regeringen og KL... 2 Politiske valg i klimatilpasningsplanen...

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Klimasikring. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Klimasikring. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Klimasikring - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af Write name here Senest revideret dato 2013.02.13 Senest revideret af Mette West-Petersen Klimasikring Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Klimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

Klimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og rammer Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Krav til planen 2 Procesforløb 3 Klimaudfordringen, temperatur

Læs mere

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor

Læs mere