Mål og indholdsbeskrivelse

Transkript

1 Mål og indholdsbeskrivelse Damager SFO Greve Kommune 2012.

2 Mål og indholdsbeskrivelser i SFOér i Greve kommune... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. I vores arbejde med læringsmiljøet tager vi udgangspunkt i følgende læringsforståelse:... 5 De generelle mål og indholdsbeskrivelser... 6 For 6-10 år... 6 Sociale kompetencer... 6 Mål:... 6 Indhold/metode:... 7 Alsidig personlig udvikling... 8 Mål:... 8 Sproglig udvikling... 9 Krop og bevægelse Mål: Indhold/metode: Kulturelle udtryksformer og værdier Mål: Indhold/metode: Natur og naturfænomener Mål: Indhold/metode: Børn med særlige behov Social inklusion i Børnehuset Kregme Sammenhæng: Mål: Indhold/metode: Evaluering generelt i Børnehuset Kregme Tre spørgsmål Processen i udarbejdelsen af disse læreplaner Formål De specifikke pædagogiske læreplaner for 0 3 år og 3 6 årfejl! Bogmærke er ikke defineret. Børnehuset Kregmes læreplaner... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. for de 0 3årige... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Børnehuset Kregmes læreplaner for de 3 6 årige

3 MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFOÉR I GREVE KOMMUNE Formål: Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet SFO. Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. Bekendtgørelsen beskriver bl.a., at mål- og indholdsbeskrivelsen skal være med til at angive, hvordan SFO erne skal medvirke til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, og hvordan sammenhængen sikres i overgangen fra dagtilbud til SFO. Bl.a. med udgangspunkt i disse krav vil beskrivelsen af de otte temaer udarbejdet i 2007 fortsat være det pædagogiske fundament i mål- og indholdsbeskrivelsen. Historik: Greve Kommune iværksatte allerede i 2007 arbejdet med Tema-SFO, hvor målet er, at tydeliggøre grundlaget for SFO ernes virksomhed, og at have en fælles pædagogisk platform blandt ledere og pædagoger i SFO erne i Greve Kommunes skolevæsen. Mål- og indholdsbeskrivelserne er udarbejdet af_sfoérne i Læreplaner: fælles pejlemærke: Temaerne skal være genstand for evaluering af det pædagogiske arbejde via dokumentation og pædagogisk refleksion. Den enkelte SFO skal således for hvert af de otte temaer redegøre for, hvordan børnene i netop deres SFO får mulighed for at øve forskellige kompetencer, og hvordan den inkluderende praksis er tænkt og gennemført. Som en fællesnævner for arbejdet med, og evalueringen af, de otte temaer vil SFO erne arbejde med den inkluderende praksis. Med andre ord kan man sige, at temaerne stadig vil være det bærende pædagogiske fundament, og oven på fundamentet er der nu et for det fokuserede arbejde med de enkelte temaer. Struktur: Temaoverskrifterne giver mulighed for at skole og SFO i fællesskab vælger en af overskrifterne, som der efterfølgende er fokus på i en periode. Det betyder ikke, at de andre mål forsvinder, blot at man har et særligt fokus på ét område. 3

4 Skolen og SFO planlægger sammen og beslutter hvordan de hver især vil arbejde med temaet/temaerne. Det kan være for hele skolen, indskolingen eller blot for en gruppe børn, der har et særligt behov. Det giver lokal handlekompetence, idet den enkelte skole/sfo selv bestemmer, hvordan temaerne skal omsættes til konkrete initiativer og handling. Indhold i mål- og indholdsbeskrivelserne: - De otte pædagogiske læreplaner - Lektiestøtte i SFO - Den målrettede indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. - Overvejelser om balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i SFO erne. Afslutningsvis skal mål- og indholdsbeskrivelsen angive tidspunktet for, hvornår beskrivelsen tages op til revision. 1) De otte pædagogiske læreplaner: - Barnets alsidige personlige udvikling Særlig vigtigt: selvværd, selvindsigt, træffe bevidste valg, tage stilling, tage ansvar, handle selvstændigt, være vedholdende, at kunne reflektere, at kunne organisere og strukturere - Barnets sociale kompetencer Særlig vigtigt: at knytte og fastholde venskaber, at begå sig i heterogene grupper (social fleksibilitet), konfliktløsning, dialog, demokratiske værdier, empati, social etikette - Sprog og kommunikation Særlig vigtigt: kommunikation og skriftsprog, IT, fortællinger (genre, jeg- versus 3. person), at sætte ord på følelser, sprogforståelse og sprogetik - Logisk matematiske kompetencer Særlig vigtigt: at følge anvisninger, at organisere og strukturere, begreber (før-efter, større-mindre, parallel, på tværs osv.) - Praktisk kreative kompetencer Særlig vigtigt: at få idéer og give dem form, at hente inspiration, at udvikle og videreudvikle - Sundhed, krop og bevægelse Særlig vigtigt: sund livsstil, motion som en social aktivitet, kroppens som udtryksmiddel (bevægelse til musik, drama) - Naturen og naturfænomener Særlig vigtigt: forståelse for naturens processer, naturfænomener, økologi og hvor kommer tingene fra? - Kulturelle udtryksformer Særlig vigtigt: Værdier, traditioner, religioner, verdens lande, kulturelle ligheder og forskelle, kulturelle udtryksformer 4

5 2) Lektiestøtte i SFO: Målet for lektiestøtten i SFO en er, at understøtte den faglige læring og medvirke til, at barnet bliver i det faglige fællesskab. Lektiehjælpen gives som et tilbud, og kan antage mange lokale former. Lektiehjælp i SFO ydes på forældreniveau, og det kan således ikke forventes, at lektiehjælpen i SFO er fagligt sammenlignelig med arbejdet i undervisningen. Formålet med lektiehjælpen på den enkelte skole drøftes i et samarbejde mellem undervisning og fritid, ligesom det er vigtigt, at indsatsen evalueres i samarbejde. I vores arbejde med læringsmiljøet tager vi udgangspunkt i følgende læringsforståelse: Læring er en proces, hvor børn tilegner sig viden, kunnen og færdigheder gennem erfaringer, de gør sig ved at deltage og bidrage i samspil med andre. Når børn lærer ved at gøre erfaringer, så sker det ved, at barnets tidligere erfaringer, livshistorie og sociale baggrund mødes og udfordres af nye krav, forventninger og muligheder. Vi skal kunne møde barnet med dets individuelle udviklingstrin for øje. Børnene skal udfordres så tilpas meget, at det skaber mulighed for, at der kan finde en positiv udvikling sted. En af institutionens største forcer er, at barnet her har mange andre børn at blive inspirerede af, øve sig og undersøge sammen med, og sammen udvikle sig med. Det er vores opgave som voksne, at støtte op om alle børns mulighed for dette samspil, på fælles og præmisser og med individuelt udgangspunkt. 3) Den målrettede indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v.: I nødvendigt omfang planlægger og igangsætter SFO erne aktiviteter med f.eks. et særligt læringsmæssigt og/eller socialiserende sigte for børn med særlige behov. Dette understøttes generelt i arbejdet med pædagogisk tema 1 (barnets alsidige personlige udvikling) og tema 2 (barnets sociale kompetencer). Disse støttende/udfordrende aktiviteter kan med fordel være en del af dokumentation og evaluering af SFO ens inkluderende arbejde. 5

6 SFO erne er en del af skolernes samlede arbejde med børn med særlige behov omkring adfærd, kontakt og trivsel, og eventuelle handleplaner for enkelte børn udarbejdes i et samarbejde mellem skole og fritidsdel. 4) Overvejelser om balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i SFO erne: SFO ernes pædagogiske arbejde tilrettelægges med respekt for børnenes egne valg af kammerater og aktiviteter. Via børnemøder, eller lignende, får børnene indflydelse og medbestemmelse på indholdet i SFO. SFO erne har et varieret og fleksibelt aktivitetstilbud, som sikrer, at børnenes valg af aktiviteter er alsidige. SFO erne er kendetegnet ved, at børnene både kan være optaget af spontane og ikke planlagte lege og af planlagte lege, der igangsættes, og styres, af voksne. Revision af mål- og indholdsbeskrivelsen: Denne mål- og indholdsbeskrivelse revideres medio Tanker omkring den nye skolepolitik, set ud fra SFO ledernes perspektiv. Drøftet på lederseminar for SFO ledergruppen d nov *Inklusion som kultur 0-18 år De generelle mål og indholdsbeskrivelser For 6-10 år Barnets sociale kompetencer Mål: Barnets ophold i Damager SFO skal lede frem til, at det når det stopper: er i stand til at indgå i trygge, tillidsfulde og udviklende venskaber/relationer. kan tage del i et forpligtende fællesskab hvor der er plads og rum til alle. kan håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde. 6

7 har udviklet empati og kan anerkende andres følelser og behov. Indhold/metode: Børns sociale kompetencer og evne til at handle empatisk og inkluderende, udvikles gennem erfaringer med samvær og samspil med andre mennesker. Børn som mødes af anerkendende, nærværende og tydelige voksne, som ser, hører og forstår dem, har øget mulighed for selv at udvikle denne tilgang til andre mennesker. Vi støtter børnene i at udvikle og fastholde venskaber. Vi giver plads til, at venner har mulighed for leg og oplevelser sammen i hverdagen, ligesom vi opfordrer børnene til at være åbne overfor andre børn, der endnu ikke er deres venner, men som måske bliver det, hvis de inddrages i legen. Vi har mange aktiviteter på tværs af huset og giver således mulighed for, at børnene kan etablere venskaber med børn fra andre klasser, og at de kan have relationer til alle de forskellige voksne, der er i huset. Vi opfordrer børnene til at udvise omsorg og ansvarlighed, fx ved at tage hånd om andre børn, som har brug for hjælp eller trøst. Ved konflikter mellem børnene er vi opmærksomme på begge parters forudsætninger og behov, og vi inddrager så vidt muligt børnene selv i problemløsningen. Tillige med alle andre Dagtilbud og skoler i Greve kommune, arbejder vi med at implementere inklusion. Dette vil skærpe vores indsigt i de detaljer der indgår i samspillet mennesker imellem. Vi prioriterer både fri og struktureret leg højt i vores hverdag. Legen er en måde, hvorpå barnet udvikler fantasi, færdigheder og ikke mindst relationer til andre, og den skal derfor respekteres, opmuntres og gives gode rammer. Den voksne kan aktivt deltage i legen som igangsætter, inspirator eller med sin egen rolle. Indretning, inventar og legetøj skal inspirere og være udviklende for legen. Sociale kompetencer handler også om at blive inddraget i opgaver/pligter/gøremål til gavn for hele gruppen. Alle børn har afhængig af alder - et medansvar i forhold til legetøj, stuen og legepladsen. 7

8 Barnets alsidige personlige udvikling Mål: Barnets ophold i Damager SFO skal lede frem til, at det når det stopper: kan udtrykke egne følelser, behov og holdninger samt sætte grænser ved at sige til og fra. opfatter sig selv som et selvstændigt, værdifuldt individ. oplever sig selv som betydningsfuld for fællesskabet. har positive oplevelser af, at det gennem tiden har udviklet nye færdigheder og kompetencer. oplever at have sat sig spor i sin tid i daginstitutionen. Indhold/metode: Vi lægger vægt på at møde børnene med anerkendelse, så barnet oplever nærvær, indlevelse og bekræftelse hos den voksne. Vi hjælper barnet til sejre/succeser i hverdagen, så det udvikler tillid til sin egen formåen, ligesom vi støtter barnet, når noget er svært fx i relationerne til andre børn. Vi er opmærksomme på barnets rolle i børnegruppen og opmuntrer barnet til at sige til og fra i forhold til andre børn. Vi giver barnet mulighed for og opbakning til at løse så mange opgaver som muligt selv med henblik på at blive selvhjulpent i forhold til personlige/praktiske opgaver. Vi giver barnet mulighed for at deltage i beslutningsprocesser og præge sit nærmiljø og aktiviteter i institutionen, således at barnet har en reel indflydelse på sin egen hverdag. Dette gør vi via børnemøder og ved snakke omkring overlevering fra skole til SFO. Gradvis giver vi barnet større ansvar for sig selv i takt med, at det kan overskue muligheder, handlinger og konsekvenser. For at sikre en tæt forældrekontakt og opmærksomhed på det enkelte barns trivsel og behov arbejder vi klasseopdelt, hvor barnet/familien er tilknyttet en bestemt klasseansvarlig. Det er vigtigt for børn at der i hverdagen er en genkendelighed, i forhold til rutiner og kendte voksne. Vi vægter at der er faste voksne i huset. 8

9 Vi tilstræber, at der uanset f.eks. sygdom, ferie m.m. hver dag er en eller flere af det faste personaler overalt i huset. Det kan derfor i perioder være nødvendigt at flytte rundt på det faste personale ved f.eks. fravær eller ubesatte stillinger mv. Vi tilstræber ligeledes, at det er den samme vikar, som hovedsagelig er i huset ved længerevarende fravær. Tilsvarende lægger vi vægt på at bevare og udvikle de tilbagevendende traditioner i løbet af året, der indeholder genkendelsens glæde, og som er med til at skabe sammenhold og følelsen af "her hører jeg til". Sprog og kommunikation: Mål: Barnets ophold i Damager SFO skal lede frem til, at det når det stopper: har udviklet en sproglig kreativitet, der sætter barnet i stand til at udtrykke sig via forskellige kommunikationsmidler og -former. kan lytte, fortælle og indgå i samtale og dialog. kan sætte ord på egne og andres følelser og behov. har udviklet sprogforståelse og interesse for det talte og skrevne sprog (tal, bogstaver), kropssprog og billedsprog. Indhold/metode: I dagligdagen læser vi bøger højt for børnene, hvor der er tid og lejlighed til det. Det være sig ved samlinger eller på tomandshånd med et barn i sofaen. Indimellem arbejder vi med dialogisk oplæsning, en højtlæsningsform som i særlig grad er egnet til at udvide børnenes ordforråd, sprogforståelse og begrebskendskab. Ved overlevering imellem skole og SFO er der faste voksne på klassen som giver tid og ro til at børnene kan fortælle om ting og oplevelser. 9

10 I dagligdagen er vi opmærksomme på at give børnene tid og rum til at sætte ord på deres oplevelser og følelser, fx i forbindelse med konflikter. Vi hjælper barnet til at udtrykke tanker, følelser og handlinger, hvor de sproglige færdigheder ikke slår til endnu. I forhold til børn med svage sproglige kompetencer er vi ekstra opmærksomme på de fysiske forhold (høreproblemer, støj i institutionen mv.) ligesom vi giver ekstra støtte til barnet i dagligdagen med hjælp til at udtrykke sig selv og forstå andre. Ved funktionsmæssige sprog- og taleproblemer samarbejder vi, efter aftale med forældrene, med talepædagog. Der er i Greve kommune ansat sprogpædagoger, der vejleder os i at teste og understøtte de tosprogede børns sproglige udvikling. Logisk matematiske kompetencer Mål: Barnets ophold i Damager SFO skal lede frem til, at det når det stopper: Har lært at bruge deres fantasi og kreativitet Har lært at udvikle strategier Har lært at planlægge samt strukturere deres arbejde Har lært at få succeser Har lært at opnå selvtillid og dermed selvværd Indhold/metode: SFO-barnet skal i SFO have mulighed for at øve sin logisk matematiske kompetence, da denne kompetence er et vigtigt redskab til at håndtere hverdagen. Den logisk matematiske kompetence er desuden grundlæggende for anden læring. Den logisk matematiske kompetence handler om at barnet lærer at følge anvisninger, organisere og strukturere. En forudsætning for disse færdigheder er en forståelse for begreber, forhold og sammenhænge. Det kan fx handle om penges værdi, tal, tid og rum. Der findes mange måder at bringe de logisk matematiske kompetencer ind i hverdagen på SFO. 10

11 Som eksempler kan nævnes:tal lege Aktiviteter hvor der indgår opskrifter (madlavning, bagning, håndarbejde)spil Aktiviteter hvor der indgår planlægning (lege, forberedelse af ture, forberedelse af arrangementer) Praktisk kreative kompetencer Mål: Barnets ophold i Damager SFO skal lede frem til, at det når det stopper: Har lært at udforske, at være nysgerrige, at turde Har lært at tage initiativ Har lært at omsætte ideer til praksis Har lært at udvikle deres motoriske færdigheder Indhold/metode: SFO-barnet skal i SFO have mulighed for at øve sine praktiske kreative kompetencer, da disse kompetencer udgør et vigtigt værktøj til at kunne håndtere hverdagens mange udfordringer. Det gælder små udfordringer som at tegne, sy og lappe cykler, men også større udfordringer som det at finde alternative løsninger og nye måder at gøre tingene på. Den praktisk kreative kompetence handler om at barnet lærer at bruge sine hænder og sit hoved i en skabende proces. Barnet skal præsenteres for nyttige metoder. Det skal lære at få idéer og give dem form, hente inspiration og løse diverse praktiske udfordringer. Med til den skabende proces hører også at kunne udvikle og videreudvikle allerede eksisterende idéer og metoder. Der findes mange måder at bringe de praktisk kreative kompetencer ind i hverdagen på SFO. Som eksempler kan nævnes:. Værkstedsaktiviteter 11

12 . Aktiviteter hvor der indgår problemløsning. Aktiviteter hvor der indgår brug af fantasi Sundhed, krop og bevægelse Mål: Barnets ophold i Damager SFO skal lede frem til, at det når det stopper: har udviklet forståelse for, hvordan man får en sund krop. har lært at beherske sin krop og finde glæde ved fysisk aktivitet. er blevet fysisk udfordret både fin- og grovmotorisk. har kendskab til kroppen og dens funktion, herunder ernæring og hygiejne. Indhold/metode: Vi vil bidrage til, at børnene vokser op med sunde vaner. Vi er bevidste om i hverdagen at give børnene kendskab til kroppen og dens funktion, herunder ernæring og hygiejne. Ved måltiderne taler vi med børnene om, hvad der er sundt brændstof for kroppen. Vi indgår i dialog med forældrene om barnets kost- og bevægelsesvaner, når vi oplever et behov for det. Vi er opmærksomme på at begrænse forbruget af sukker i daginstitutionen. Vi lægger vægt på, at vores hus og legeplads åbner mulighed for alsidig leg og motoriske udfordringer. Rytmik, sanglege og sportsprægede lege indgår ofte i vores hverdag med større eller mindre børnegrupper ad gangen, både som aktivitet på tværs af huset eller i aldersdelte grupper, hvor vi i højere grad kan tilgodese det enkelte barns færdighedsniveau og udviklingstrin. I lighed med skolerne afholder vi hvert år en idrætsdag. 12

13 Aktiviteterne i vores dagligdag rummer mange situationer, hvor børnenes finmotorik udfordres og udvikles ved brug af tegne/male-materialer, sakse, puslespil, perlearbejde, syning, tage tøj af og på i garderobe osv. Børn med motoriske vanskeligheder er vi opmærksomme på i dagligdagen og udfordrer/støtter ekstra, hvor vi kan. Hvis vi skønner det påkrævet, rettes efter aftale med forældrene henvendelse til kommunens børneergoterapeut for test og vejledning Kulturelle udtryksformer Mål: Barnets ophold i Damager SFO skal lede frem til, at det når det stopper: prøvet at eksperimentere med, øvet sig i og afprøvet sig selv i forhold til et bredt spektrum af kulturelle udtryksformer. anvendt forskellige materialer og redskaber, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturel aktivitet. forståelse for og kendskab til egen og andres kulturer og traditioner, herunder forståelse og respekt for andre kulturer. kendskab til demokratiske udtryks- og samværsformer kendskab til vores kulturarv Indhold/metode: I dagligdagen har børnene fri adgang til tegne-materialer, og ofte er der mulighed for at deltage i maleaktivitet på stuen eller værkstedet. I tilknytning til de forskellige specifikke læreplansprojekter understøtter vi så vidt muligt læringen med værkstedsaktiviteter. Vi benytter os af diverse kulturelle tilbud i nærmiljøet. 13

14 Vi lægger vægt på at fastholde danske traditioner og mærkedage i løbet af året, ligesom vi i hverdagen og ved projekter præsenterer børnene for dansk børnekultur, det være sig sange, eventyr, sanglege, rim g remser og gamle lege. I vores hverdag og aktiviteter respekterer vi andre kulturers normer og leveregler, så langt det er muligt indenfor de grænser og muligheder, vi har i huset. Vi oplever mødet mellem de forskellige kulturer som en mulighed for at fremme børnenes forståelse, indsigt og nysgerrighed over for andre levemåder. Naturen og naturfænomener Mål: Barnets ophold i Damager SFO skal lede frem til, at det når det stopper: kender glæden ved at være i naturen og udvikler respekt for natur og miljø. har gjort erfaringer med naturen med alle sanser og oplever den som et rum for leg og fantasi. har fået mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt oplevet naturen som et rum for at udforske verden. Har kendskab til naturfænomener, så som årstiderne, krible-krable liv, vejret osv. Har en fornemmelse af vægt, størrelse, form, mængder mv. Indhold/metode: Vi mener, at det er grundlæggende værdifuldt for børn at være tæt på naturen og erhverve indsigt i og forståelse for den. På grund af institutionernes beliggenhed er det oplagt for os at bruge og udnytte de muligheder, vi har omkring os. Vi prioriterer at være ude så ofte som muligt, i al slags vejr, og børnene får på den måde førstehåndskendskab til naturens mange ansigter, årets gang og forskellige vejrfænomener. Vores legeplads er indrettet med bålplads, som vi benytter året rundt - indimellem til madlavning og bagning af forskellig art. 14

15 Børn med særlige behov Nogle børn har i kortere eller længere periode brug for en særlig understøttende indsats, det være sig pædagogisk, følelsesmæssigt, socialt eller motorisk. Årsagerne kan være mange og ikke altid kendte. Vi imødekommer dette behov med en inkluderende hverdag, hvor vi i høj grad har øje for hvilke relationer og kontekster barnet indgår i og hvordan disse eventuelt kan ændres så de i højere grad støtter op om barnets udvikling og trivsel. Vi har fokus på ressourcer frem for begrænsninger, og søger at se eventuelle problematikker som et udtryk for problematiske relationsformer eller kontekstuelle problematikker. Barnet er ikke problemet, men barnet kan være i problemer. Vi har en særlig opmærksomhed på det svagtstillede barn og gør en særlig indsats for at inddrage barnet i gode relationer med børn og voksne. Social inklusion i Damager SFO Sammenhæng: Skolepolitikken for kommunen har inklusion som en af de fem fokuspunkter. Vi vil, blandt andet igennem de pædagogiske læreplaner, udvikle en faglig tilgang og konkrete pædagogiske metoder, som understøtter implementeringen af social inklusion i den pædagogiske praksis. Social inklusion bygger på en forestilling om, at læring og udvikling er resultatet af social deltagelse og inddragelse. Derfor har vi fokus på at tilrettelægge en pædagogisk praksis, som sikrer, at alle børn har adgang til at deltage i forskellige fællesskaber af børn og voksne indenfor institutionens rammer. I den sammenhæng er det afgørende, at barnet føler, at det er en del af et fællesskab. Man er socialt inkluderet, når ens bidrag til fællesskabet er værdsat og anerkendt. Mål: 15

16 At skabe anerkendende, differentierede fællesskaber og læringsmiljøer. At sikre at alle børn føler sig som en værdsat del af fællesskabet. At sikre at alle børn indgår i et betydningsfuldt fællesskab og et udviklende læringsmiljø. At vi i alle sammenhænge medtænker social inklusion og reflekterer over egen tilgang og praksis. At vi har forudsigelighed i form af en kendt daglig rytme, normer og regler. Men samtidig skal normer og regler være fleksible, så de hele tiden giver mening for den enkelte. Indhold/metode: At arbejde med social inklusion stiller hele tiden spørgsmål til vores måder at tilrettelægge dagligdagen på. Det er en spændende men langsommelig proces, hvor vi som ansatte hele tiden må reflektere over vores handlinger og strukturering af dagligdagen for at opnå nye erkendelser og sætte os nye mål. Vi vil, blandt andet igennem de pædagogiske læreplaner, udvikle en faglig tilgang og konkrete pædagogiske metoder, som understøtter implementeringen af social inklusion i den pædagogiske praksis. Dette vil ske via evaluering af praksis på stuemøder, afdelingsmøder, personalemøder og på tværfaglige møder. Vigtige spørgsmål at stille kunne i den forbindelse være: Hvordan rummer vores hverdag mulighed for inklusion? Er der nogen rutiner og handlemåder der trænger til justeringer? Giver vores indretning af hverdagen plads til at alle kan være en aktiv del af fællesskabet på stuen og på tværs af huset? Dokumentation af inklusionen i huset vil fortrinsvis være via fortællinger om hverdagen billeddokumentation i form af plancher og i de daglige samtaler, samt forældresamtaler med forældre. Evaluering generelt i Damager SFO 16

17 - Tre spørgsmål For at have et fælles redskab til undersøgelse af barnets udvikling og læring, har vi i Damager SFO valgt at bruge følgende tre fokuspunkter, til overordnet at evaluere det enkelte barns udvikling inden for hvert af de otte læreplanstemaer med: Er der ikke sket nogen udvikling/læring siden sidst vi undersøgte dette tema? (bekymring) Er der en udvikling/læring i gang? (opfølgning og fortsat indsats) Er udviklingen alderssvarende eller mere end alderssvarende? (almindelig opfølgning) Disse tre fokuspunkter er tænkt som en hjælp til at følge op på børnenes udvikling, på personalemøderne. Det er et overordnet evalueringsredskab, som vil kunne bidrage til at få øje på barnets læring og udvikling. Det er tilsigtet at alle børn jævnligt tages op på personalemøder, ud fra de otte læreplanstemaer. Der følges op på følgende måde: - Det enkelte barns udvikling af sociale kompetencer: på personalemøder og ved forældresamtaler. - Børnegruppernes udvikling tages op på personalemøder ved behov for mere tværgående drøftelser. Derudover på alle pædagogiske dage. Drøftelse af skabelse af optimale rammer følger heraf. - Voksenstyrede aktiviteter: Planlægges, evalueres og justeres efter behov på baggrund af drøftelser på personalemøder. - Evaluering: Alle større igangsatte tiltag evalueres i relevant forum og læring og evt. justering uddrages. - Personalets anerkendende, nærværende og tydelige tilgang: drøftes generelt på personalemøder og specifikt med det enkelte personale ved MUS-samtalen. 17

18 Processen i udarbejdelsen af disse læreplaner: De Pædagogiske Læreplaner for er blevet til i en proces gennem godt et halvt år fra oktober 2011 frem til juni Hele personalegruppen har været involveret. Første skridt var en personalemøde, hvor vi fik afdækket SFOéns grundlæggende værdier og hvad de betyder for praksis. Derefter fik vi formuleret de pædagogiske mål for de enkelte læreplanstemaer på flere møder for det pædagogiske personale. Endelig har vi beskrevet handleplaner, indsatsområder, traditioner og årsplan på et pædagogisk personalemøde for hele personalegruppen. Formål: Det er vigtigt for os, at læreplanen bliver et dynamisk værktøj, der holder os fast i vore værdier og målsætning, samtidig med at den skal forpligtige os på de pædagogiske aktiviteter, vi har planlagt. Vi håber, at den pædagogiske læreplan kan være med til at synliggøre vort pædagogiske grundlag for forældre, bestyrelse, forvaltning og nye medarbejdere. Vi håber også, at den kan blive et spejl for vor praksis, så vi får en fælles pædagogisk referenceramme når vi skal reflektere og evaluere vor pædagogiske praksis. 18

19 Tema: Sprog Damager SFO specifikke mål og indholdsbeskrivelser for de 6 10 årige Målgruppe: 6-10 årige børn Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene Barnet skal opnå større fortrolighed med og kendskab til sprogets lydskelet. mulighed for at tilegne sig? Barnet skal lære at udvikle dets ordforråd samt lære at kende til stavelser og udtale. Barnet skal lære at udvikle sin begrebs og ordforståelse. Barnet skal lære at udtrykke samt forstå kropssprog samt mimik. Hvorfor vælges netop disse mål? Vores pædagogiske faglighed fortæller os at; Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig samt kommunikere med andre. Sproget er en forudsætning for at kunne indgå i sociale fællesskaber. Sproget er en forudsætning for at kunne blive skoleparat. Sproget bliver understøttet af den kropslige aktivitet. Hvilke aktiviteter indgår i implementeringen af læreplanen? Rim og remser Højtlæsning Dialog barn/barn barn/voksen Hvordan vil institutionen måle i hvilken grad børnene gennemgår den ønskede udvikling? Læring af sproget dokumenteres via daglige iagttagelser som skrives i handleplanen for det enkelte barn Deltager barnet aktivt i rim, remser samt fagter? Er barnet koncentreret og vedholdende i aktiviteten? Opfordrer barnet til gentagelse af aktiviteten? Gentager barnet selv rim og remser i andre sammenhænge i hverdagen? Finder barnet selv på nye rim og remser? Der dokumenteres via fotoplancher, 19

20 Hvornår i løbet af det kommende år arbejdes der med emnet? sprogvurdering samt TRAS. Der evalueres på personalemøder, med udgangspunkt i evalueringsspørgsmålene. Der arbejdes dagligt med barnets sprog og sprogforståelse samt kropssprog. Tema: Krop og bevægelse Målgruppe: 6-10 årige børn Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Barnet skal lære glæden ved at bruge sin krop grovmotorisk/finmotorisk ved feks, balance, løb, hop, trille, danse, rulle mm. Barnet skal blive fortrolig med sin kropsbevidsthed samt tilegne sig nogle positive sanseoplevelser. Barnet skal udvikle motoriske egenskaber såsom balance og koordination. Hvorfor vælges netop disse mål? Børnene skal tidligt opleve fornemmelsen af sig selv og sin egen krop. En veludviklet motorik er et godt udgangspunkt for en god kognitiv indlæring i skolen og det forebygger overvægt samt livsstilssygdomme, som kan give problemer senere i barnets liv. Hvilke aktiviteter indgår i implementeringen af læreplanen? Rytmik, lege, sanglege og alle pædagogiske aktiviteter. Projekt børn og ældre tryghed - i hverdagen Legepladsens udfordringer og aktiviteter. Værksteder der udvikler barnet finmotorisk. En årlig motionsdag. Nogle aktiviteter er voksenstyret andre er frie i deres udformning. Hvordan vil institutionen måle i hvilken grad børnene gennemgår den ønskede udvikling? Tegn på læring dokumenteres via daglige iagttagelser samt at der udarbejdes handleplan på hvert barn. Deltager barnet i aktiviteten med opmærksomhed og glæde? Udfordrer barnet sig selv i aktiviteten? 20

21 Hvornår i løbet af det kommende år arbejdes der med emnet? Udbygger barnet aktiviteten som den voksne igangsætter? Gentager barnet aktiviteten i andre sammenhænge? Efterspørger barnet aktiviteten hos den voksne? Desuden dokumenteres aktivitetens forløb via fotoplancher samt dagbog. På stuemøder evalueres graden af læring og udvikling, med udgangspunkt i evalueringsspørgsmålene. Løbende igennem hele året. Dog er der særlig opmærksomhed på emnet omkring motionsdagen. Tema: Barnets alsidige personlige Målgruppe: 6-10 årige børn udvikling Hvilke kompetencer og erfaringer skal den Barnet skal lære selvhjulpenpædagogiske læringsproces give børnene hed og selvstændighed igennem dagens daglige gøremål mulighed for at tilegne sig? såsom spisning, oprydning, af og påklædning osv. Barnet skal i disse processer føle sig som en del af fællesskabet. Hvorfor vælges netop disse mål? Selvhjulpenhed giver barnet et styrket selvværd samt en positiv selvtillid og selvopfattelse. Selvstændighed giver barnet nogle egenskaber samt nogle nye ansvarsområder. Samtidig får barnet succesoplevelser i glæden ved at kunne klare sig selv med en rolle i fællesskabet. Hvilke aktiviteter indgår i implementeringen af læreplanen? Af og påklædning, Spisesituation i forbindelse med fælles borddækning, hælde mælk op selv, tage og øse mad op fra fade, skåle osv Medinddragelse i daglige gøremål Give barnet valg og medindflydelse i 21

22 Hvordan vil institutionen måle i hvilken grad børnene gennemgår den ønskede udvikling? Hvornår i løbet af det kommende år arbejdes der med emnet? hverdagen Deltager barnet aktivt i aktiviteten? Giver barnet udtryk for at ville selv? Klarer barnet selv aktiviteten på opfordring? Tager barnet selv initiativ? Giver barnet udtryk for glæde ved at klare aktiviteten selv? Desuden dokumenteres med fotoplancher og dagbogsskriverier. Desuden iagttages der dagligt som forberedelse til forældresamtaler. På stuemøder vil vi bruge vores evalueringsspørgsmål, som udgangspunkt for en vurdering af udvikling og læring. Vi arbejder dagligt igennem hele året med selvhjulpenhed og selvstændighed. Tema: Sociale kompetencer Målgruppe: 6-10 årige børn Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Barnet skal lære at indgå i legerelationer med andre børn, herunder at dele legeredskaber, vente på tur samt holde kontakten til andre børn under legen. Barnet skal lære at sige til og fra samt udvikle evnen til empati. Hvorfor vælges netop disse mål? Ved at udvikle barnets legekompetence styrker vi barnets selvtillid og selvværd. Barnet lære at blive bevidst om egne og andres grænser samt lære at respektere dem. Barnet styrker sine evner til at indgå i trygge og tillidsfulde sociale relationer. Hvilke aktiviteter indgår i implementeringen af læreplanen? Der arbejdes med følgende aktiviteter i hverdagen - Værksted - Ture ud af huset 22

23 Hvordan vil institutionen måle i hvilken grad børnene gennemgår den ønskede udvikling? Hvornår i løbet af det kommende år arbejdes der med emnet? Har barnet kontakt til andre børn i legen? Leger barnet på opfordring fra en voksen? Tager barnet selv initiativ til legen med andre børn? Kan barnet holde koncentrationen under legen? Løser barnet selv konflikter med de andre børn under legen? Kan barnet tilsidesætte egne behov under legen? Kan barnet holde koncentrationen samt løse konflikter med voksenhjælp? Tager barnet initiativ til faste venskaber i legene? Desuden arbejdes der med iagttagelses og observationsredskaber. Der dokumenteres via fotoplancher, dagbøger, handleplaner samt evalueringsskemaer. Der udarbejdes årligt BMV Desuden dokumenteres aktiviteternes forløb. På stuemøder evalueres udviklingen og læringen, ud fra de tre evalueringsspørgsmål. Der arbejdes løbende med barnets sociale kompetencer i forhold til husets årshjul. Tema: Kulturelle udtryksformer og Målgruppe: 6-10 årige børn værdier Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene Barnet skal tilegne sig viden om højtider og traditioner. mulighed for at tilegne sig? Barnet skal igennem kreative processer skabe sig egne erfaringer med praktiske samt musiske udtryk. Barnet skal skabe forståelse for at acceptere hinandens forskelligheder. Hvorfor vælges netop disse mål? Oplevelser som er aktuelle for årstiden er meningsfulde for barnet. 23

24 Hvilke aktiviteter indgår i implementeringen af læreplanen? Hvordan vil institutionen måle i hvilken grad børnene gennemgår den ønskede udvikling? Hvornår i løbet af det kommende år arbejdes der med emnet? Målene som højtider og traditioner er med til at forme barnet og er med til at de kan lære at begå sig i samfundet. Kirkebesøg, bondegårdsture, jul, påske, halloween, fastelavns arrangementer, samt teaterture. Aktiviteter bliver understøttet af fællessamlinger og højtlæsning. Tegn på læring dokumenteres via dagbog og handleplaner for det enkelte barn. Deltager barnet med engagement og koncentration? Er barnet selv opsøgende? Holder barnet koncentrationen på både produkt samt proces? Genkender barnet aktiviteten fra gang til gang? Giver barnet udtryk for glæde og stolthed i aktiviteten? Desuden dokumenteres aktiviteten via fotoplancher og små udstillinger i løbet af året. Ved evaluering på stuemøderne vurderes graden af læring. Der arbejdes med emnet løbende igennem året. Tema: Naturen og naturfænomener Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Målgruppe: 6-10 årige børn Barnet skal via sanseoplevelser gøre sig bevidst om årstiderne samt naturfænomener. Barnet skal erhverve sig forståelse samt respekt for naturen og dens miljø. Barnet skal erhverve sig kendskab til årstidens frugt og grønt samt opleve glæden ved at færdes i naturen. 24

25 Hvorfor vælges netop disse mål? Oplevelser i naturen øger barnets mentale, sanselige og fysiske udvikling. Naturen styrker også barnets fantasi og nysgerrighed samt evnen til at yde omsorg for naturen og dens levende væsner. Hvilke aktiviteter indgår i implementeringen af læreplanen? Hvordan vil institutionen måle i hvilken grad børnene gennemgår den ønskede udvikling? Hvornår i løbet af det kommende år arbejdes der med emnet? Ture ud af huset til strand, fjord og marker. Fokus på barnets forskellige sanseindtryk i naturen Bålmad med råvarer fra naturen. Inddragelse af naturen ved lanternefest, sommerfest og samlinger med børnene. Der dokumenteres via dagbog og handleplaner for det enkelte barn. Er barnet nysgerrig og deltagende på turene? Udtrykker barnet behag/mishag ved sanseindtrykkene? Snakker barnet om turene derhjemme? Genkender barnet ting/dyr fra gang til gang på turene? Viser barnet respekt for dyr og planter? Desuden dokumenteres aktivitetens forløb via fotoplancher og dagbog. Ved evaluering på stuemøder, vurderes graden af læring. Løbende igennem hele året. 25

26 Tema: Logisk matematiske kompetencer Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvorfor vælges netop disse mål? Målgruppe: 6-10 årige børn Barnet skal opnå større fortrolighed med og kendskab til fantasi samt kreativitet Barnet skal lære at udvikle dets strategier Barnet skal lære at udvikle, strukturere samt planlægge sit arbejde. Barnet skal opnå successer. Vores pædagogiske faglighed fortæller os at; Logik og matematisk tænkning er en forudsætning for at kunne samarbejde samt begå sig med andre. Logisk tænkning er en forudsætning for at kunne indgå i sociale fællesskaber. Logisk tænkning samt matematisk forståelse er en forudsætning for at kunne blive skoleparat. Hvilke aktiviteter indgår i implementeringen af læreplanen? Hvordan vil institutionen måle i hvilken grad børnene gennemgår den ønskede udvikling? Hvornår i løbet af det kommende år arbejdes der Tallege At følge en opskrift Spil hvor planlægning indgår De logisk matematiske kompetencer dokumenteres via daglige iagttagelser som skrives i handleplanen for det enkelte barn Deltager barnet aktivt i lege, spil, planlægning? Er barnet koncentreret og vedholdende i aktiviteten? Opfordrer barnet til gentagelse af aktiviteten? Afprøver barnet selv kompetencerne i andre sammenhænge i hverdagen? Finder barnet selv på nye aktiviteter? Der dokumenteres via fotoplancher Der evalueres på personalemøder, med udgangspunkt i evalueringsspørgsmålene. Der arbejdes dagligt med barnets logisk matematiske kompetence. 26

27 med emnet? Tema: Praktisk kreative kompetencer Målgruppe: 6-10 årige børn Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene Barnet skal opnå større fortrolighed med og kendskab til det at udforske, at turde. mulighed for at tilegne sig? Barnet skal lære at udvikle det at tage initiativ. Barnet skal lære at omsætte ideer til praksis Barnet skal lære at udvikle deres motoriske færdigheder. Hvorfor vælges netop disse mål? Vores pædagogiske faglighed fortæller os at; Barnets praktisk kreative kompetencer er en forudsætning for at barnet kan håndtere hverdagens mange udfordringer De praktisk kreative kompetencer er en forudsætning for at kunne indgå i sociale fællesskaber. De praktisk kreative kompetencer er en forudsætning for at kunne blive skoleparat. Hvilke aktiviteter indgår i implementeringen af læreplanen? Værkstedsaktiviteter Problemløsninger Fanatasi. Hvordan vil institutionen måle i hvilken grad børnene gennemgår den ønskede udvikling? Læring af de praktisk kreative kompetencer dokumenteres via daglige iagttagelser som skrives i handleplanen for det enkelte barn Deltager barnet aktivt i? Er barnet koncentreret og vedholdende i aktiviteten? Opfordrer barnet til gentagelse af aktiviteten? Afprøver barnet selv kompetencerne i andre sammenhænge i hverdagen? Finder barnet selv på nye kompetencer? Der dokumenteres via fotoplancher Der evalueres på personalemøder, med 27

28 Hvornår i løbet af det kommende år arbejdes der med emnet? udgangspunkt i evalueringsspørgsmålene. Der arbejdes dagligt med barnets praktisk kreative kompetencer. Arbejdet med team-fokus-grupper Vi har i personalegruppen arbejdet med såkaldt team-fokus-grupper. De har til formål at afdække mål og indholdsbeskrivelsernes faglige samt praktiske niveau samt behov. Personalegruppen er delt op i fire små grupper som er metodefokusgrupper. D.v.s Praktisk kreative kompetencer, Sundhed krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener, Kulturelle udtryksformer. Fokus er her på metode eller det handlingsorienterede i det daglige arbejde med børnene. Udover det skal gruppen vurdere og evaluerer på de fire udviklingspotentialer hos børnene. Barnets alsidige personlige udvikling, Barnets sociale kompetencer, Sprog og kommunikation samt Logisk matematiske kompetencer. Vurderingerne vil blive lagt ind i en personlig handleplan for det enkelte barn. Evaluering Udviklingsområde : Det sociale liv i SFO Sammenhæng. Mål Tiltag Vi har gennem en længere årrække arbejdet med værdien i,at vores SFO børn bliver på SFOerne frem til 30/4 i 3.klasse, og dermed afslutter SFO livet sammen. Vi er professionelle fag personer, Skole/SFO der i samarbejde med forældrene sikrer hele barnets udvikling, med fokus på de sociale relationer, som for os er fundamentet for god trivsel læring og udvikling, for ALLE børn. Vi vil for børnenes skyld arbejde for at ALLE 3 klasses børn, starter i klub samtidig. - At venskabsrelationer bevares. - At fællesskabet i klassen udvikles i takt med nye udfordringer, så som klub miljøet. - At sikre tillid nærvær og tryghed, i tråd med det enkeltes barns udvikling og behov. - At sikre at det enkeltes barns interesser bliver tilgodeset gennem SFOens faste aktiviteter. For at skabe bedst mulig udviklings vilkår for børnene, har vi særlig fokus på: - Skolepolitikken - Inklusion - Børn og unge politikken - Læreplaner 28

29 Det bør ikke være en mulighed, at rekruttere børn der allerede er i tilbud. Derfor bør Greve kommune afskaffe muligheden for at tilbyde indskrevne SFO børn til fritidshjems/klub pladser, før 30/4 i 3 klasse eller barnets 10 år SFO tiltag: At sikre at det enkeltes barns interesser bliver tilgodeset gennem SFOens faste aktiviteter: - Sport og udeliv kreative værksteder dans/drama IT Leg. - På TVÆRS AF SFOERNE: MGP børn og bevægelse rollespil og SFO 3-4 klasses fest i Portalen. Tegn - At barnet ser og oplever sig selv i sociale fællesskaber. At det enkelte barn oplever en sammenhæng i HELE deres hverdag. Evaluering Hver SFO er forpligtet til at evaluere de etablerede mål via egne evaluerings redskaber - Eks på evaluerings redskaber: - Vi vil fortsat interviewe det enkelte barn i vores nøje udarbejdet børnesamtaleskema.(trivsel ) - Venskabsrelations skema.( Min en ven nysgerrig på) - Udviklingskonceptet.( Alle udviklings områder fra 0-3kl) - Obs i vores særlige børnetid. - ( Fordybelse/nærvær uden afbrydelser) - Forældresamtaler/ oplæg på forældremøder.( Samarbejde = glade børn) Konklusion: Det forudsætter at ALLE børn bliver i SFOerne frem til det fyldte 10 år, eller 30/4 i det år de går i 3 klasse. SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling Bogstaverne i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering 29

30 SMTTE-modellen er oprindeligt udviklet i Norge til folkeskolen og det pædagogiske område, men kan også bruges som strategisk værktøj ifm. organisationsudvikling og strategiudvikling. SMTTE-modellen består af et pentagon. De 5 spidser indeholder hver sit element, der er forbundet med de fire andre. Modellen skal opfattes som et dynamisk redskab, hvor man kan springe frem og tilbage mellem de fem elementer. Når man arbejder med SMTTE, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad man skal registrere på vej mod målet. Med begrebet tegn konkretiserer man målet ved at overveje, hvad man skal holde øje med på vejen mod målet samt når målet er nået. Tegnene bliver både en hjælp i planlægningen og undervejs i forløbet, hvor man kan justere, hvis man ikke registrerer det ønskede. Tiltag Mål Sammenhæng Evaluering Tegn Når man planlægger og sætter mål efter SMTTE-modellen, er det derfor hensigtsmæssigt at springe frem og tilbage mellem de forskellige punkter for bedst muligt at se tingene i en sammenhæng. Undervejs i gennemførelsen af tiltagene, kan man også justere dem, hvis man ikke får øje på de ønskede eller forventede tegn. Sammenhæng Enhver udviklingsproces foregår i en bestemt sammenhæng. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvilket udgangspunkt og baggrund, man sætter mål for. Det er fx en god idé at beskrive den unge/barnet og hvilke vilkår/behov, han/hun har, inden man går videre til at definere mål. Mål Mål er en konkretisering af, hvad de voksne vil opnå med den unge/barnet. Dvs. hvad skal 30

31 den unge/barnet have ud af den pædagogiske indsats? Hvis det skal være muligt at arbejde med sine mål, er det vigtigt, at de er konkrete og realistiske, dvs. matcher de muligheder, man har i dagligdagen. Tegn Tegn er en definition af, hvad man skal holde øje med for at se, at man nærmer sig målet. Tegn kan også kaldes succeskriterier og en beskrivelse af de sanseindtryk, man vil møde i hverdagen: Hvad er det vi skal registrere på vej mod målet? Tegn kan derfor defineres som indikatorer på en ønsket udvikling, og disse indikatorer skal kunne registreres og iagttages i praksis. Tegn kobler nemlig værdi-niveauet sammen med handle-niveauet ved at omsætte mål til noget, der kan ses i praksis. Men det er kun, hvis vi gør det, vi siger, vi gør! Det er vigtigt at være meget konkret, når man definerer sine tegn. Hvis de er for overordnede, bliver det svært at vide, hvad det er, man skal kigge efter i praksis og efterfølgende evaluere på. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens tegn er konkrete nok, kan man ved ethvert tegn stille spørgsmålet på hvilken måde. Tiltag Tiltag er en beskrivelse af, hvad man vil sætte i gang for at nå sine mål. Altså en konkretisering af, hvad man vil gøre for at nå sine mål. Og en beskrivelse af, hvad det kræver af personalet for at den unge/barnet, når sine mål. Evaluering Evaluering kan dække over mange forskellige vurderingsmetoder, der kan støtte os i at beskrive og reflektere over den udvikling for den unge/barnet, vi har valgt at have fokus på. Evaluering er en del af udviklingsprocessen, og derfor skal evalueringen ske løbende, så man får fulgt op på sin praksis og mulighed for at reflektere, og til slut gøre status på, hvor langt man nåede og få defineret, hvilke skridt, der nu skal tages. Inden man går i gang med at omsætte sine mål til handling, er det vigtigt at få afklaret: Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnede til at evaluere de enkelte mål? Hvem skal evaluere? Hvornår skal der evalueres? Hvordan og til hvad skal evalueringen bruges? Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem? Bemærk, at SMTTE er en planlægningsmodel, der sikrer, at evaluering tænkes konkret ind i den unges/barnets udviklingsproces, som de voksne sætter mål for. En systematisk evaluering kan både være med til at forme en indsats og til at vurdere, hvorvidt man har levet op til de opstillede mål. Derfor er evalueringer et nødvendigt arbejdsredskab i den fortsatte udvikling af det pædagogiske arbejde. Det bagudrettede perspektiv i evalueringen har sit fokus på målopfyldelsen: I hvilken grad og hvordan blev målet nået eller ikke nået? (hvorfor/hvorfor ikke?). Det fremadrettede perspektiv i evalueringen har fokus på hvilke mål, der i lyset af de opnåede resultater skal danne grundlag for det forestående arbejde. Evalueringen er derfor en forudsætning for at nye mål kan opstilles. 31