Hvorfor overhovedet læse højt? Caroline Sehested Ålborg 3. december 2013

Transkript

1 Hvorfor overhovedet læse højt? Caroline Sehested Ålborg 3. december

2 Præsentation Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur 1996 Master i børnelitteratur 2008 Seminarielærer UCC siden 1999 Projektleder på Læseprojekterne Læseguide (2007) Den Levende bog (2007) Projekt familielæsning (2012) Caroline Sehested Mail:case@ucc.dk Mobil:

3 Forfatter Caroline Sehested Mobil:

4 Indhold Barn Bibliotekar Familie Bog 4

5 Aldersgruppe og bogtype Primært 3-6 årige med afstikkere til det ældre barn. Primært billedbøger med afstikkere til bøger uden eller med lidt billedstøtte 5

6 To forskellige hensigter i arbejdet med børnelitteratur Sprog Ordforråd Begrebsdannelse Dialog Sproglig opmærksomhed/ Læseforberedelse Tekst-billede Sproglig dannelse Litteratur Læseoplevelse - læselyst Indlevelse/identifikation Spejling/refleksion Narrative kompetencer Bog- og genrekendskab Tekst-billede-oplevelsen Litterær dannelse 6

7 Familien Barnets sociokulturelle baggrund 7

8 Pierre Bourdieu Vigtige begreber i Bourdieus tænkning: Felt Kapital Habitus 8

9 Felt De vestlige moderne samfund består af en række relativt autonome felter, med hver sit specifikke regelsæt, værdier og interesser (ex. det politiske, det kunstneriske, det religiøse, det pædagogiske etc.) Feltet udgøres af relationer mellem sociale positioner Positionerne indtages af agenter, grupper og/eller institutioner Et felt er et kampfelt mellem agenter som har noget til fælles som står på spil. Der foregår en kamp mellem dominerende og dominerede positioner, hvor der kæmpes for at forandre eller bevare feltet Forandring af felter: Via sammenstød mellem forskellige felter Kampe udspiller sig på en arena 9

10 Bourdieus kapitalbegreb Social kapital Økonomisk kapital Kulturel kapital Symbolsk kapital 10

11 Symbolsk kapital Økonomisk kapital Social kapital Kulturel kapital Adgang til penge og materielle goder Socialt netværk og medlemskab af en specifik gruppe Dannelse og sproglig kompetence 11

12 HABITUS Et begreb der skal tydeliggøre at mennesket er socialt og kropsligt forankret (menneskets identitet er ikke blot en tankekonstruktion ) Et system af varige, men foranderlige handlingsdispositioner (væremåder). Habitus disponerer individet til at opfatte, tænke, handle på bestemte måder. Kroppen som en huskeseddel Habitus som en praktisk sans for at spille spillet indenfor givne felter Habitus styrer mod det kendte. 12

13 Literacy begrebet Læsning og skrivning ses ikke alene som færdigheder i at afkode eller indkode ord, men som en praksis, der til enhver tid påvirkes af sociale, kulturelle, religiøse og økonomiske omstændigheder. Begrebet literacy anerkender at både tale, skrift og billeder indgår i barnet evne til at afkode tekster. Læsning og skrivning ses i en langt større sammenhæng end formelle færdigheder, og den anerkender, at barnet allerede har rygsækken pakket med viden om skriftsproget, når det møder i skolen. Carina Fast:Literacy - i familj, förskola och skola 13

14 Vigtigheden af viden om barnets sociokulturelle bagrund Barnet vil fra den tidlige opvækst have indlejret en masse koder for dets måde at forstå læsesituationen på. Barnets habitus vil indeholde elementer af en læsekultur eller - måske lige så vigtigt - fravær af elementer af en læsekultur. Det er især med børn, kommer fra ikke læsevante hjem behov for at arbejde med at udvikle deres muligheder for at indgå i en læse og skrivekultur. 14

15 Emergent literacy Det helt lille barns podning af elementer af læsning i eksempelvis hjemmet eller institutionen. En sådan podning kunne være, at barnet får tilbudt bøger eller billeder omkring sin pusleplads at barnet ser forældrene læse i tekster, f.eks. bøger, avis og reklamer at barnet bliver inddraget i læsesituationer ved f.eks. at blive inddraget i avislæsningen ved at sidde sammen med den voksne, der læser at forældrene eller pædagogen inddrager barnet og skaber opmærksomhed over f.eks. det at skrive en huskeseddel til indkøbet. 15

16 Family literacy Er der tale om en familie hvor bøger og samtale er en selvfølgelighed? Hvor biblioteket ofte bliver brugt? Hvor forældrene tit selv læser bøger? Er der tale om en familie, hvor barnet bliver inddraget i skrivesituationer, som f.eks. at skrive sit eget navn eller lave sit eget tegn i form af en signaturtegning på breve o.l. er det en familie, hvor der bruges tid på at SMS'e eller skrive mails? 16

17 Bedsteforældre Bedsteforældre spiller en stor betydning for børns læse og skriveudvikling, når de læser højt, fortæller eller synger med børnene. Som forhenværende lærer læser mor jo jo tidligt meget bevidst op for børnene. Når hun læser for børnene, peger hun i læseretningen og lignende småting. Se her er O, dit bogstav. Mens hun sidder og skaber hygge og har et af børnene på skødet, påvirker hun samtidig hele tiden. Min mor kan ikke skrive. Hun blev gift, mens hun var lille.måske 15. Efterfølgende fødte hun barn næsten hvert år. Min mor fortalte gerne, mest gamle historier eller hvad hun havde hørt, mens hun var lille. Carina Fast: Literacy I familie, børnehave og skole 17

18 18

19 Matthæus-effekten - Den som har meget skal mere gives Hvis et barn kender koderne omkring læsning, vil barnet opsøge læsesituationer. Er barnet fremmed over for kulturen omkring højtlæsning, vil barnet ikke være opsøgende eller måske prøve at undgå situationer, hvori bøger indgår. Derfor er det måske særligt de børn, for hvem litteratur er fremmed, man skal gøre en indsats. 19

20 Mangel på sproglig genkendelse Mitra (4.4.) og Umar (3.5) står sammen og kigger i en pegebog med bondegårdsdyr. Mitra vender sig mod Eva (antropolog) og spørger, hvad hun laver. Hun svarer, at hun kigger, og spørger børnene, om hun skal læse bogen for dem. De sætter sig, og Eva læser de få ord, der er på hver side. Bogen lægger op til, at den voksne spørger, hvor forskellige dyr er, og om det lille barn finde dem. ( killingen har gemt sig bag ved koen, Kattemor kan ikke finde den. Kan du?!) I situationen her bliver det imidlertid hurtigt klart, at drengene ikke kender dyrebørnenes navne og derfor har svært ved at finde dem. De har også vanskeligheder med forholdsordene og mister snart interessen for højtlæsningen. De sidder uroligt, og før de når slutningen, spørger Mitra, om de ikke hellere skal lege restaurant. Helle Bundgaard & Eva Gulløv ( 2008) Forskel og Fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzels forlag. (side 85) 20

21 Børnekultur / legekultur Inddragelse af elementer fra alle medier i legen også børnebøger. Omformes og mikses så det passer ind i legen. Man bliver en bedre leger af at have fortællinger at byde på af at have en fælles referenceramme 21

22 Mangel på referencefællesskab Günzel(3.5) og Tine (4.5) er på den ene børnehavestue en dag i december. Günzel peger på noget klædud-tøj, hun har lagt på en klapvogn. Günzel: Det her er gaverne, og jeg er julemanden. Tine: Skulle vi sige, at jeg havde fået en kjole. Se mig, Günzel ( hun tager en kjole op), se jeg har også et brudeslør. Günzel mumler noget anderkendende. Tine: Ah, skal vi ikke sige, at jeg hed pixiline. Günzel: Jeg hed Bixiline Tine: Nej, du skal sige pix, Pi-xiline. Günzel gentager. Tine: Ja, Pixiline er fra computeren Günzel: Vi skal lege far, mor og børn Tine: Nej, vi skal lege det, vi legede før ( hvor hun havde forsøgt at få dem til at lege en Pyrus julekalender- insprieret leg) vil du være Puk eller Gemyse? Günzel: Hvad betyder Gømyse Tine: DU skal sige ge, ge! Günzel: Ge, ge. Tine: Gemyse Günzel: Gemyse.. Helle Bundgaard & Eva Gulløv ( 2008) Forskel og Fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzels forlag. (side 85) 22

23 Formål med at udvikle barnets litterære kompetence Barnet udvider sin kulturelle kapital og bliver bekendt med bogen som et fysisk objekt og som et kulturelt udtryk. Barnet vil gennem mødet med litteraturen udvikle sine kompetencer både personligt, socialt, sprogligt og kulturelt. Barnet får mulighed for at udvikle sin egen identitet gennem samtaler med den voksne og evt. andre børn Barnet vil gennem samtaler om litteraturen blive i stand til at udtrykke sig om kultur og derigennem få mulighed for at indgå i kulturen. 23

24 Anne Petersen Den tilsidesatte bog (2005) Børnebogen var ikke er genstand for overvejelser Den stod ikke højt placeret i pædagogers bevidsthed Der fandt ingen faglig diskussion og eller udveksling sted omkring børnebogen blandt personalet. Valget af børnelitteratur var et personligt valg 24

25 Læseren Forestillingen om læseren hos forfatteren Forestillingen om læseren/tilhøreren hos den voksne der udvælger litteraturen Den konkrete læser/tilhører til bogen 25

26 Forestillingen om læseren er ofte prototypen på det barndomsideal der er i en given historisk periode 26

27 Tre former for barndomssyn Barnet som et tomt kar, den voksne skal fylde viden på. Barnet som et særligt væsen, den voksne skal beskytte og skærme. (Rousseau) Barnet som et kompetent væsen, den voksne skal udvikle og stimulere. (Stern) 27

28 Hvornår bliver en bog bliver anset som god eller dårlig? Afhænger af syn på børn og barndom. Har man et syn på barnet som et barn, der skal tilføres viden og opdrages gennem litteraturen, bliver det vigtigt at vælge bøger ud, der har en god morale. Har man et syn på barnet, som et uskyldigt og naivt væsen er det f.eks. vigtigt at vælge bøger, der har en god slutning og man vil for eksempel fravælge bøger, der beskæftiger sig med tabuer. Har man et syn på barnet som kompetent, vil man vælge bøger ud, der udfordrer og diskuterer barnets liv på godt og ondt 28

29 Sammenstød mellem litteratur og den voksne formidler HVIS formidleren, der ser barnet som et særligt væsen, der skal skærmes og beskyttes, MØDER den nye billedbog, som udfordrer barnet (og den voksne) sprogligt, udfordrer vores måde at læse billeder på, udfordrer vores æstetik og ofte drøfter tabuer, VIL DET kalde på et fravalg af den nye litteratur og et tilvalg af det kendte og det trygge. 29

30 Børnebogen og læreplanerne Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. 30

31 Sproglige kompetence udvikles ved at: Høre sproget Møde nye ord og begrebet og ikke mindst anvende litteraturen til at samtale om (dialogisk oplæsning) Sproget skal i funktion for at udvikle sig 31

32 Den alsidige personlige udvikling Barnet oplever problematikker, det kender fra egen hverdag i bøgerne. Barnet får mulighed for at drøfte emner med andre. Barnet får mulighed for at arbejde med identifikation og empati Barnet får mulighed for at spejle sig og søge genkendelse i bøgernes problemstillinger 32

33 Identifikation Indlevelse i de personer, man føler noget for eller som repræsenterer noget man gerne vil være. Eks.: Køn, alder, udseende, situation, konflikt. 33

34 Spejling At bøgerne bliver et spejl af barnets liv en genkendelse af situationer og følelsesmæssige temaer fra barnets liv 34

35 Sociale kompetence At lytte og koncentrere sig. At deltage i et fællesskab. Kende og underordne sig en rutine. 35

36 Kulturelle kompetence Kendskab til bøger også et fysisk udtryk Lære fælles fortællinger at kende have fælles referencer At kunne begå sig i en kultur, hvor bøger og samtaler over bøger er et vigtigt aspekt. 36

37 Fiktionskompetence Barnet opnår evnen til at skelne mellem fiktive og reelle universer. Barnet har kompetence til at gå ind i fortællingen og har kendskab til de regler, der gælder for fortællinger. Det er bare noget vi leger 37

38 Narrative kompetence Barnets evne til at genkende de mønstre og strukturer en fortælling bygges op af. Der var en gang, xxxxx, de levede lykkeligt til deres dages ende Goddag. Farvel 38

39 En begyndende narrativ forståelse Vi sidder omkring spisebordet tre børn og to voksne. De to af børnene er store børn på 7 og 10 år. Det sidste barn er 1½ år og lytter meget koncentreret til de to store børn, der fortæller den ene vittighed efter den anden. Pludselig tager den yngste ordet. Han siger en masse usammenhængene lyde, holder en lille pause og griner så højt og længe. Vi andre sidder lidt og kigger på ham, og så bryder vi alle ud i latter. Han har luret ideen med at fortælle vittigheder: fortælleren skal sige en masse, og derefter griner alle. 39

40 Daniel Stern Det narrative selv I tre til fire års alderen kan barnet begynde at fortælle historier om hvad der er sket i dets liv. Det kan være små selvbiografiske fortællinger om hvad der er sket I løbet af dagen. Med historierne er børnene ikke kun i stand til at fastholde deres personlige historie, men er også med til at skabe deres identitet og selv. 40

41 Fantasi og virkelighed (Stern) Evnen til at fortælle historier med en begyndelse, en midte og en slutning udvikler børn i alle kulturer på nogenlunde samme tid. Fortællingerne er rekonstruktioner af hvad der sker i barnet liv, men er også konstruktioner hvor barnet tilføjer noget og eksperimenterer med oplevelser. 41

42 Selma og bogmærket 42

43 Erfaringer fra to projekter Læseguide Projektet 2007 Lena Basse og Caroline Sehested Hillerød Pædagogseminarium Den levende bog Rapportering og evaluerende undersøgelse Center for Børnelitteratur,

44 Erfaringer fra den Levende bog Projekterfaringerne omkring formidling af nyere børnelitteratur afdækker et behov for et formidlende led. Såvel pædagoger som forældre tager godt imod de nye billedbøger, men projektet viser, at bøgerne netop skal formidles. I forhold til pædagoger ser vi muligheder i et tættere samarbejde med bibliotekarerne i udvælgelsen af bøger. Boglisterne har ikke i sig selv været et effektivt formidlingsredskab, og det ser således ud som om, at italesættelsen og synliggørelsen af børnebøger i den pædagogiske hverdag er et væsentligt element. Bibliotekaren kan have en væsentlig rolle som inspirator, i forhold til både børn og pædagoger. Vi ser tillige pædagogen som en formidler af børnelitteratur i forhold til kolleger og forældre, og vi vil anbefale, at daginstitutionerne arbejder med en synliggørelse af børnelitteraturen både i hverdagen på stuerne, på personalemøder og på forældremøder. Udefrakommende inspirationsoplæg vedrørende børnelitteratur gør tilsyneladende en forskel. 44

45 Projekt Læseguide Biblioteket som samarbejdspartner Åbningstider Opmærksomhed fra bibliotekarernes side Gerne en kontaktperson Afleveringsaftaler Oplysning fra bibliotekets side om muligheder Information og gerne udvælgelse af materiale 45

46 Henriette Romme Lund Sådan skaber du en lystlæser 2006 Samarbejde mellem Center for børnelitteratur og Gentofte bibliotek 6. Klasse Smart-parat-svar quiz 29 børn deltog i undersøgelsen Hele landet og både store og små skoler 46

47 Hvad kendetegner børn, der læser af lyst? De læser meget og udviser en særlig kærlighed til bogen, da de fokuserer på de fordele, bogen har, og det, den kan som medie Primær inspiration er venner, familie og egne interesser og præferencer Kammeraterne accepterer interessen for læsning og børnene selv skaber kontakt til og får venskaber med andre læsere 47

48 Forældre Børnenes forældre forærer børnene bøger, tager dem med i boghandlen eller på biblioteket. De er også komme på biblioteket som mindre børn dette har givet dem et godt kendskab til konventioner omkring biblioteksbesøg og brug. Næsten samtlige børn har fået læst højt som mindre 48

49 Skole og bibliotek Børnene oplever at skolen og biblioteket sætter fokus på læsning og bøger. Skole-og børnebibliotekar er stor inspirationskilde for børnenes læsning, Noget, der dog beror på en god kontakt og dialog, at den givne bibliotekar viser barnet interesse, samt selv er en aktiv og opdateret læser. Endelig er børnene flittigt besøgende på folkebiblioteket. De foretrækker folkebiblioteket frem for skolebiblioteket, idet det yder dem en særlig høj service og ekspertise omkring bøger 49

50 Konklusion om quizzen som læsefremmende tiltage Man har dog en fornemmelse af, hvor man burde starte ved at fokusere på det, som børnene i interviewundersøgelsen selv peget på som værende af stor betydning, nemlig at synliggøre de generelle kompetencer, som man opnår ved at læse bøger: Viden og klogskab. For børnene i undersøgelsen er der stor prestige i at være klog. 50

51 Afslutningsvis Bøger er en indgang til barnet Barnet forholder sig til bøger ud fra familiens læsekultur Den gode bibliotekar kan være med til at udvikle en læsekultur. Den gode bibliotekar er en god lytter og en interesseret medlæser 51

52 Uddrag af artiklen: Computerspil er også læsning af Mona Samir Sørensen Politiken den 11. oktober 2012 Tillæg: Efterårsliv s

53 At læse med en autist Inspireret af jer, har jeg nu læst børnebøger for en voksen mand! Det var meget specielt og egentlig også en smule grænseoverskridende. Jacob, som jeg læste for, er 51 år og diagnosticeret Aspergers. I hans kognitive udvikling er han nok alderssvarende med en 7-8 årig, men grundet hans alder, har han en masse lagrede erfaringer fra hans barndom, som jeg igennem læsningen, vækkede til live igen. Efterfølgende snakkede han om, da han var lillebitte (Jacob udtryk) at hans mor læste højt for ham. Det var en super fed oplevelse, at se ham forsøge at sætte ord på hans følelser, noget hans handicap normalt besværliggør og det er helt sikkert at vi en anden gang vil gøre det igen. Vi satte naturligvis også stemningen og dæmpede lyset en smule og fik en kop the. 53

54 Referencer Bundgaard, Helle & Eva Gulløv (2008): Forskel og fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzels Forlag. Fast, Carina (2009): Literacy i familie, børnehave og skole. Klim. Hoel, Trude m.fl. (2011): Læsefrø. Sprogstimulering gennem læseaktiviteter i daginstitutioner. Dansk Psykologisk Forlag. Larsen, Marianne Eskebæk (2006): "Børnelitteratur og læreplaner". I Nedslag i børnelitteraturforskningen, nr. 7. Roskilde Universitetsforlag. Sehested, Caroline (2013) Billedbogen i børnehaven en praksisguide. Gyldendal Sehested, Caroline (2013) Dialogen og nysgerrigheden om det lille barns udvikling som læser. Viden om læsning nr. 14. Nationalt Videncenter for Læsning Sehested, Caroline (2012): Familyliteracy læsepraksis i familien. Viden om læsning nr. 12. Nationalt Videncenter for Læsning Sehested, Caroline (2012) Om brugen af bogmærker og anden nyttig viden for pædagoger om børn og bøger I Sproget i spil og leg red. Martin Sørensen. Akademisk forlag. Sehested, Caroline (2009): Pædagogens grundbog om børnelitteratur. Høst & Søn. Solstad, Trine (2008): Læs mere. Udvikling af læsekompetence i børnehaven. Klim. Caroline Sehested Mail:case@ucc.dk Mobil:

55 Tv-udsendelser De læser i børnehaven B8D8 Læselyst wrw Læsning begynder i barnevognen Sk Caroline Sehested Mail:case@ucc.dk Mobil: