Vejen Kommune. Mål- og indholdsbeskrivelse SFO

Transkript

1 Vejen Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

2 Arbejdsgruppe (november 08 juni 09) Pædagog i SFO, Jels Skole, Diana Baagø Jensen SFO-leder, Askov-Malt Skole, Lise Fredslund Pædagog i SFO, Åstrup Skole, Merete Bruun Nielsen Pædagog i SFO, Skodborg Skole, Charlotte Schøler FTR for pædagogerne i Vejen Kommune, Pernille Møller Pædagog i SFO, Grønvangskolen, Sonja Langholm SFO-leder, Nørbølling Skole, Susanne Bech Knudsen SFO-leder, Rødding Skole, Tommy Skau SFO-leder, Læborg Skole, Steen Nielsen Skoleleder på Brørup Skole, Christine Beksgaard Skoleleder på Føvling Skole, Arne Thomsen Skoleleder på Grønvangskolen, Claus Holm Administrativ medarbejder i Skoleafdelingen, Birgit Madsen Pædagogisk administrativ konsulent, Kirsten Busk Udviklingskonsulent, Kirsten Dalegaard (formand) 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Lovgrundlaget... 5 SFO og den sammenhængende børnepolitik i Vejen Kommune... 6 Fakta om SFO er i Vejen Kommune... 7 Pædagogiske overvejelser i forbindelse med mål- og indholdsbeskrivelser for SFO... 7 Vedrørende special-sfo... 7 Vedrørende udvidet SFO... 7 Børnesyn... 8 Læringssyn... 8 Læringssyn i fritidsperspektiv... 8 Balance mellem voksenorganiserede og selvvalgte aktiviteter... 8 Legens betydning... 8 Interessenter... 9 Børnene... 9 Forældrene... 9 Lærere og pædagoger... 9 Skolebestyrelsen Mål for samspillet mellem aktiviteter i SFO og undervisningsdelen Overgange De tre temaer Lektiestøtte Børn med særlige behov og forudsætninger Krop og bevægelse Dokumentation og evaluering Bilagsmateriale Forslag til skabelon til arbejdet med Forslag til principper for SFO Førskoleordning Ressourceprofil og handleplaner Eksempel på Krop- og bevægelsespolitik

4 Forord Formålet med mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til SFO. Derfor skal der i alle kommuner fastsættes og offentliggøres mål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne ved kommunens skoler. Dette gælder også udvidede SFO er og special-sfo er. Med indførelse af mål- og indholdsbeskrivelserne for SFO erne pr øges opmærksomheden på den gode skolestart. Der er mulighed for at skabe en rød tråd fra læreplanerne i daginstitutionerne til mål i undervisningsdelen og nu til mål- og indholdsbeskrivelser i SFO. Der er hermed skabt fokus på udveksling af viden omkring det pædagogiske arbejde og forskelligheden af kompetencer samt muligheden for at skabe et fælles begrebsmæssigt udgangspunkt. Med baggrund i den kommunale mål- og indholdsbeskrivelse udarbejder hver skole sin egen beskrivelse af Tilbud om lektiestøtte Børn med særlige behov og forudsætninger Krop og bevægelse Forældresamarbejdet Samarbejdet mellem pædagoger og lærere Sammenhæng i lære- og elevplaner (med særlig fokus på barnets sociale og personlige kompetencer) Det gode arbejde, der allerede udføres i SFO erne i dag beskrives og synliggøres i mål- og indholdsbeskrivelserne med fokus på børnenes udviklings- og læringsmuligheder. Mål- og indholdsbeskrivelserne vil således understrege og anerkende fritidspædagogikkens særkende og egenværd og dennes betydning for det enkelte barn. 4

5 Lovgrundlaget. Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave, jf. dog 20, stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40 og 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål-og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger I medfør af 40, stk. 4, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr af 28. august 2007, som ændret ved lov nr. 369 af 26. maj 2008, fastsættes: 1. Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger ved kommunens skoler, jf. 3, stk. 4, i lov om folkeskolen (folkeskoleloven), herunder for skolefritidsordninger, der med godkendelse efter folkeskolelovens 55, stk. 1, optager børn allerede fra det fyldte 3. år (udvidede skolefritidsordninger). 3. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvilke skolefritidsordninger der er i kommunen, og hvilke klassetrin samt eventuelt tillige alderstrin den enkelte skolefritidsordning omfatter. 4. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan skolefritidsordningerne skal medvirke til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. servicelovens 19, stk. 2. Stk. 2. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal inden for rammerne af folkeskolens formål angive mål for samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. Beskrivelsen skal endvidere angive den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen. Stk. 3. Det skal blandt andet fremgå af mål- og indholdsbeskrivelsen, i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde skolefritidsordningen 1) tilbyder lektiestøtte, 2) gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. og 3) inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. Stk. 4. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal indeholde overvejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen. Stk. 5. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning, herunder ved videregivelse af oplysninger om børnene. Beskrivelsen skal i de tilfælde, hvor børnene starter i skolefritidsordningen på et tidligere tidspunkt end i forbindelse med skoleårets start i børnehaveklassen, angive, om og i givet fald på hvilken måde arbejdet med dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner videreføres indtil skoleårets start. Stk. 6. Hvis mål- og indholdsbeskrivelsen omfatter udvidede skolefritidsordninger, skal mål- og indholdsbeskrivelsen angive, på hvilken måde skolefritidsordningen varetager de yngre børns særlige behov. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at mål- og indholdsbeskrivelsen kan indeholde andre temaer. 5

6 6. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive tidspunktet for, hvornår beskrivelsen senest skal tages op til revision. 7. Kommunalbestyrelsen kan inden for rammerne af folkeskoleloven og denne bekendtgørelse fastsætte en samlet mål- og indholdsbeskrivelse for flere eller alle skolefritidsordninger i kommunen eller en særskilt beskrivelse for hver enkelt skolefritidsordning. Kommunalbestyrelsen skal indhente udtalelse fra skolebestyrelsen og andre relevante parter ved den eller de berørte skoler. Stk. 2. Fastsættelse af en særskilt mål- og indholdsbeskrivelse for en skolefritidsordning kan helt eller delvis delegeres til den pågældende skolebestyrelse, jf. folkeskolelovens 40, stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for skolebestyrelsens varetagelse af opgaven, herunder krav om efterfølgende godkendelse af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens beslutning om delegation, herunder om eventuelle retningslinjer for varetagelse af opgaven, skal optages i vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen, jf. folkeskolelovens 41, stk. 2. Stk. 3. Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens principper, ledelsens og medarbejdernes beslutninger samt i samarbejde med forældrene i det daglige pædagogiske arbejde. 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Undervisningsministeriet, den 18. juni 2009 P.M.V. Peter Grønnegård Afdelingschef SFO og den sammenhængende børnepolitik i Vejen Kommune Uddrag fra Temaplanen for børn og unge: Overordnede målsætninger og fokusområder i forhold til børn med særlige behov i skolefritidsordning, herunder førskoleordning. Det er Vejen Kommunes mål - at arbejde ud fra en anerkendende, inkluderende tilgang i den pædagogiske hverdag med vægt på at styrke og udvikle især de sociale og personlige kompetencer - at arbejde ud fra et helhedssyn, hvor der pædagogisk arbejdes fagligt, forebyggende, foregribende og indgribende med kvalificerede og kompetente medarbejdere. Valgte fokusområder i forhold til det overordnede mål: Læring - At sikre optimale læringsmiljøer, så barnet har mulighed for individuelt og i samspil med andre at opnå læring gennem dannelse, udvikling og forandring. Målet er at styrke barnets personlige og sociale kompetencer. Inklusion - At børn med særlige behov inkluderes i videst muligt omfang. Bekymrende faktorer - At arbejde med børn med særlige behov og deres familier skal bygge på, at en fælles indsats sker så tidligt som muligt. - At inddrage relevante samarbejdspartnere. Forældresamarbejdet. - At forældresamarbejdet prioriteres særligt højt i tæt og ligeværdigt samarbejde med familien om barnet. Gennem dokumentation og evaluering synliggøres undervisningspraksis. Gennem refleksion, dialog og selvrefleksion sikres en løbende evaluering af egen og fælles pædagogisk praksis og proces. 6

7 Fakta om SFO er i Vejen Kommune Alle 21 folkeskoler i Vejen Kommune har tilknyttet en SFO. Børnene går fra dagtilbud til førskoleordning 1 /SFO 1.april det år, de starter i skolen. Børnene kan være tilmeldt SFO fra de er 6 til 9 år, dvs. til og med 3. klassetrin. Mål- og indholdsbeskrivelser gælder også for special-sfo og udvidet SFO. Vejen Kommune har special-sfo er ved Østerbyskolen og Højmarkskolen og udvidet SFO ved Læborg Skole. Pædagogiske overvejelser i forbindelse med mål- og indholdsbeskrivelser for SFO 6 til 9-årige er motiverede for at lære. Derfor skal SFO være et lære- og værested, hvor barnet kan udvikle erkendelse og lyst til at lære, og hvor barnets evner til at indgå i livslang læring fremmes. I SFO skal børnene ses og høres som de forskellige individer, de er. I SFO lægges der vægt på, at børnene har medindflydelse og kan træffe frie valg mellem voksenorganiserede og selvvalgte aktiviteter. De kan slappe af, være sammen med andre i fællesskab på tværs af alderstrin og deltage i de aktiviteter, der tilbydes. SFO understøtter barnets udvikling af selvværd og handlekraft. I SFO lærer barnet at blive menneske blandt mennesker. Det er de personlige relationer mellem børn og voksne og børnene imellem, der er i centrum. Der er tid, rum og plads til børns leg, udfoldelse og fordybelse. SFO skal danne rammen om en meningsfuld og indholdsrig fritid med udgangspunkt i barnets behov, interesser og erfaringer. SFO er en del af skolens virksomhed, hvor pædagoger og lærere indgår i et ligeværdigt samarbejde, hvor der sikres fælles fokus på barnets udvikling og trivsel. Vedrørende special-sfo I Vejen Kommune er alle børn i special-sfo visiteret til specialklasse. Idet der tages hensyn til det enkelte barns behov, skal de pædagogiske metoder til at nå målene være mangfoldige. I special-sfo erne kommer børnene fra et stort geografisk område. Derfor er det vigtigt at skabe et miljø, der tilgodeser børnenes behov for netværk. SFO s opgave er at bidrage til barnets udvikling af selvstændighed og almen dannelse gennem en pædagogik, der understøtter barnets selvværd og styrker de sociale kompetencer. I forhold til lektiestøtte til denne gruppe børn er det vigtigt at differentiere, så det ikke nødvendigvis er det fagfaglige, men forudsætningerne for læring, der er målet. Vedrørende udvidet SFO Den udvidede SFO i Læborg er oprettet med dispensation, så børnene optages fra de er 3 år (2 år og 9 mdr.). I Vejen Kommune arbejdes der endvidere på en definition af et børnecenter 2, hvor der er et udvidet samarbejde mellem dagtilbud og skole. Der henvises til daginstitutionslovens læreplaner. 1 Se beskrivelse i bilagsmateriale 2 Jf. Temaplan for kvalitet og udvikling i folkeskolen 7

8 Børnesyn I Vejen Kommune arbejdes ud fra en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev. Børn og unge sikres gode og sunde opvækstbetingelser, der giver den enkelte mulighed for at udvikle personlige og sociale kompetencer, at opnå tillid til egne muligheder samt lyst til læring. Dette skal sikres i et sammenhængende forløb fra dagtilbud til skole til ungdomsuddannelse. En vigtig forudsætning for at ethvert barn og enhver ung udvikler personlige og sociale kompetencer, opnår tillid til egne muligheder og har lyst til at lære er, at man bliver set, hørt og respekteret, som den man er, og for det man kan, samtidig med at man udvikler evnen til at se, høre og respektere andre. 3 Læringssyn Den, som arbejder, lærer! Eleven er aktiv i sin egen læreproces. Der bygges på et læringssyn, hvor eleven ud fra tidligere erfaringer og forudsætninger tilegner sig kundskaber og færdigheder. Læring er en personlig og individuel proces, der udvikles af og i sociale sammenhænge. Der tages udgangspunkt i elevens faglige og personlige og sammen med forudsætninger og lyst til at lære elevens faglige og personlige læringsmål elevens forskellige måder at lære på selvstændigt andre 4 Læringssyn i fritidsperspektiv Læring skabes i meningsfulde sammenhænge og relationer med andre børn og voksne og medvirker til at udvikle barnet. I legen sker der uformel læring. I SFO er der mulighed for at eksperimentere, ræsonnere, bruge nysgerrigheden og prøve sig selv af. Aldersintegration giver mangfoldighed og læringspotentiale, bl.a. fordi børnene spejler sig i hinanden og lærer af hinanden. Balance mellem voksenorganiserede og selvvalgte aktiviteter Der skal være balance mellem voksenorganiserede og selvvalgte aktiviteter, så alle børn styrkes i at udvikle handlekompetencer. Barnet påvirker sin verden og påvirkes selv af den. Der skal derfor være alsidighed i de voksenorganiserede aktiviteter, som består af såvel spontane som planlagte aktiviteter. SFO en lægger vægt på, at børnene kan træffe frie valg mellem voksenorganiserede og selvvalgte aktiviteter. Legens betydning Legen har værdi i sig selv, fordi det er barnets mest oplagte rum til at udvikle selvbestemmelse, forstået som evnen til at opnå stadig større indflydelse på og kontrol over eget liv, sammen med andre. Gennem legen udvikler barnet sin egen forståelse og sit eget perspektiv på, hvordan verden/tilværelsen hænger sammen. I SFO bygges der videre på barnets alsidige, personlig udvikling. Herved danner det menneskelige og sociale grundformer for at kunne blive en del af samfundet og kulturen. Pædagoger skaber gennem leg og pædagogik mulighed for, at der er rum for børns udvikling og læring. 3 Tekst fra Temaplan for folkeskolen 4 do. 8

9 Faktaboks Legen karakteriseres ved at være en umiddelbar, spontan og frivillig aktivitet. Til forskel fra andre aktiviteter i barndommen kan legen ikke bestemmes og reguleres udefra. Det er barnet og kun barnet, den legende, der råder over legen, dens indhold og form. Legen er en autotelisk virksomhed. Det betyder at målet (telos) ligger i virksomheden, i selve legen. Barnet leger ikke for at lære og heller ikke for at fremstille et eller andet produkt. Gennem legen fantaserer, eksperimenterer, drømmer og forstiller barnets sig. Legen er at lade som om, det vil sige at agere inden for en fiktiv verden. Den psykiske forudsætning for at kunne lade som om er forestillingsevnen, fantasien. Fantasien er evnen til at bearbejde, omforme og overskride virkeligheden. Fantasien er den del af forestillingsevnen, som overvejende henter sit stof fra billeder, sansninger, fornemmelser, stemninger, indtryk og drømme. Heri ligger blandt andet kimen til kreativiteten og den abstrakte tænkning. I legen øver barnet sig i at forholde sig søgende, udforskende og skabende i forhold til dets omgivelser. Hermed skabes i legen alternative muligheder til det her og nu givne og kendte. Uddrag fra artiklen: Om legens væsen og legens betydning. Daniela Cecchin Interessenter Børnene Omdrejningspunktet for arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelserne er barnet og dets udvikling. Børnene inddrages, i det omfang det er muligt, i processen omkring mål- og indholdsbeskrivelsen på den enkelte skole. Forældrene Forældrene inddrages i børnenes SFO - liv. Der tages udgangspunkt i, at der arbejdes sammen om børnenes trivsel, og at der tænkes forebyggende. SFO samarbejder med forældrene på et anerkendende og ligeværdigt grundlag. Pædagoger og forældre er gensidigt forpligtede til at informere om forhold, der har betydning for barnets trivsel, så en mulig forebyggende indsats kan iværksættes. Efter behov udarbejdes konkrete handleplaner for barnet i samarbejde med forældrene. Informationer om dagligdagen og arrangementer formidles via nyhedsbreve og på Forældreintra. Det daglige (uformelle) samarbejde plejes ved kontakten på legepladsen, i garderoben, m.v. Det formelle samarbejde sker gennem skolebestyrelsen, ved fællesarrangementer, skole/hjem samtaler, forældremøder, forældrerådsarbejde. Lærere og pædagoger SFO er en del af skolens samlede virksomhed. Derfor er det betydningsfuldt, at pædagoger og lærere arbejder sammen. Med udgangspunkt i kommunens og skolens værdier skal pædagoger og lærere i et tæt samarbejde skabe det bedste miljø for børnene. 9

10 Skolebestyrelsen Ifølge Folkeskoleloven er SFO en afdeling af skolen, hvilket betyder, at den er en del af skolebestyrelsens ansvarsområde. Det er skolebestyrelsen, der fastsætter principper for SFO en, så den lever op til børnepolitikken i Vejen Kommune og de værdier, der er vedtaget i kommunen og på skolen. Skolebestyrelsen skal godkende skolens mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Det er vigtigt, at skolebestyrelsen opfatter SFO en som en integreret del af skolen, så SFO en indtænkes i de fremtidige udviklingsplaner for skolen. Alle skolebestyrelser skal (jf. 3 i folkeskoleloven) udarbejde et værdiregelsæt for skolen. Det skal indeholde retningslinjer for god adfærd på skolen samt pejlemærker for, hvordan man sikrer god trivsel og et godt undervisningsmiljø både psykisk og fysisk, herunder en overordnet antimobbestrategi. Værdiregelsættet skal fremme fælles værdier, engagement og ansvarlighed. Det skal også gælde i SFO og i andre skoleaktiviteter som fx undervisning i fritiden. Mål for samspillet mellem aktiviteter i SFO og undervisningsdelen SFO s mål tænkes sammen med skolens mål, således at SFO ens særlige opgaver er præciseret i relation hertil. Samarbejdet tager udgangspunkt i skolens og fritidspædagogikkens virksomhed, for derigennem at udnytte medarbejdernes forskellige kompetencer hensigtsmæssigt i et forpligtende og ligeværdigt samarbejde. Målet for samarbejdet er at sikre det enkelte barn optimale vilkår for læring og trivsel samt at styrke barnets alsidige personlige udvikling ved at skabe sammenhæng og tryghed i barnets hverdag. Overgange En kommunal arbejdsgruppe skal i skoleåret arbejde med overgangen fra dagtilbud til skole Ind i skolen. Mål for arbejdsgruppen: Overgangen mellem dagtilbud og skole styrkes for at øge elevernes udbytte af undervisningen ved at skabe størst mulig trivsel for børnene som forudsætning for at kunne lære. Arbejdsgruppen udarbejder og formidler forslag til, hvordan de forskellige interessenter selv og i samarbejde kan bidrage hertil! Indhold: Arbejdsgruppen udarbejder forslag til indsatser, der kan styrkes eller igangsættes i Vejen Kommune for at kvalificere overgangen fra dagtilbud til skole og dermed optimere læringsbetingelserne. Der fokuseres på metoder til overlevering af relevante informationer om barnet fx ressourceprofil og handleplan det gode samarbejde mellem interessenterne til gavn for børnene/eleverne inddragelse af udviklingsprojekt, hvor en arbejdsgruppe har arbejdet med Minimumkrav i brobygning mellem børnehave og førskole udveksling af viden og erfaring mønsterbrydning og spotning af børn inddragelse af ressourcepersoner (interne og eksterne konsulenter og vejledere) 10

11 De tre temaer 1. Lektiestøtte SFO tilbyder lektielæsning og/eller lektiehjælp på forældrelignende vilkår. Uanset model har forældrene ansvaret for barnets lektier. Model 1: Der tilbydes lektielæsning i en lektiecafé mandag til torsdag i et aftalt tidsrum. Lektielæsning er frivillig og kan benyttes af de børn, der har lyst til at lave lektier. Der er tilsyn på niveau med andre aktiviteter i SFO. Model 2: Hvis lektiehjælp vurderes at have særlig betydning for barnets trivsel og er en del af ressourceprofilens handleplan, etableres lektiehjælp i en periode. Behovet for lektiehjælp vurderes i samarbejde mellem skoleledelse, pædagoger, lærere og forældre. Faktaboks Lektieformer: - Træningslektier, hvor eleven træner allerede kendt stof. - Forberedelseslektier, hvor eleven arbejder med ny viden og færdigheder. - Udbygningslektier, hvor eleven arbejder med kendt stof på en ny måde, fx ved at formidle det som PowerPoint. - Integrerede lektier, der involverer flere fagområder, og hvor eleven fordyber sig i og videreudvikler stoffet, fx i stile, rapporter og projektopgaver. Uddrag fra artiklen Så lær dog lektien, Undervisere juni Børn med særlige behov og forudsætninger Børn med særlige behov og forudsætninger af fysisk, psykisk eller social karakter skal sikres udvikling og passende udfordringer i SFO ved, at der arbejdes ud fra en anerkendende tilgang med særlig fokus på inklusion. I samarbejde mellem undervisnings- og fritidsdelen udarbejdes der ressourceprofil og handleplaner 5, ud fra hvilke det pædagogiske arbejde udføres og evalueres. Der forudsættes et tæt samarbejde mellem pædagoger, lærere og andre relevante fagpersoner samt et specielt tæt forældresamarbejde både i forhold til det enkelte barn og i forhold til at udvikle redskaber. 3. Krop og bevægelse SFO en skal arbejde målrettet med fysiske aktiviteter, der inkluderer alle børn - aktiviteter der fremmer børnenes motorik og fysiske aktivitetsadfærd, samt en sundhedsadfærd, der bygger på børns fysiske, psykiske og sociale ressourcer. SFO en skal arbejde med en sundhedspædagogisk indsats, der skal rumme demokratiske tilgange og være med til at sikre børn en sund og aktiv hverdag, hvor krop og bevægelse er et væsentligt omdrejningspunkt. (Jf. Projekt Sundhedsaktiv Skole). I dette arbejde er bevægelsesglæde et afgørende incitament for trivsel og udvikling af sunde bevægelsesvaner. Glæden ved bevægelse eller lysten til bevægelse opstår i leg og bevægelsesmæssige situationer, hvor børn oplever tryghed, motivation og udfordringer, der giver mulighed for intens fordybelse og mestringsfølelse. 5 Ressourceprofil og handleplan: Der findes en fælles skabelon i kommunens skolevæsen se bilagsmaterialet 11

12 Arbejdet med krop og bevægelse skal: - styrke børns fysiske, psykiske og sociale kompetencer. - skabe kropslige aktiviteter som er kreative og inspirere til nytænkning. - skabe et sjovt, aktivt og fysisk udfordrende være- og lærested 6. Der tilstræbes et tættere samarbejde mellem SFO og foreningslivet. I den forbindelse arbejdes der bl.a. på implementering af Projekt Skolesport. Dokumentation og evaluering Dokumentation og evaluering går hånd i hånd og er vigtige instrumenter i arbejdet med målog indholdsbeskrivelse for SFO. Det er gennem evaluering, der opnås ny viden om egen praksis og barnets behov med henblik på nødvendige ændringer og nye tiltag. Ordet dokumentation kan forklares som at føre bevis. At dokumentere er en måde at synliggøre praksis på. Dokumentation kan fremstilles af både børn og voksne. For de voksne vil det hovedsageligt være indsamling af oplysninger og afdækning af hverdagens aktiviteter, som udgør dokumentationen. For børnene er det indlysende at lade dem dokumentere gennem bl.a. billeder, ord og drama. Evaluering er at værdisætte noget. Evaluering bygger på dokumentation af praksis og viser, om mål er nået, og om indsatsen har virket. Der er mange måder at dokumentere og evaluere på. Til den løbende evaluering vælger den enkelte skoles medarbejdere den metode og de værktøjer, som passer til den indsats, der skal dokumenteres og evalueres. Se idékatalog på I Vejen Kommune opstilles mål for den enkelte skole i en Drifts- og Udviklingsaftale med kommunen, og disse mål evalueres i den årlige Kvalitetsrapport. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO tages op til revision senest 2012 på baggrund af en kommunal evaluering. 6 Eksempel på krop- og bevægelsespolitik i SFO se bilag 12

13 Bilagsmateriale Forslag til skabelon til arbejdet med Tilbud om lektiestøtte Børn med særlige behov og forudsætninger Krop og bevægelse Forældresamarbejdet Samarbejdet mellem pædagoger og lærere Sammenhæng i lære- og elevplaner (med særlig fokus på barnets sociale og personlige kompetencer) Tema Tilbud om lektiestøtte Status Baggrund og forudsætninger Mål Hvad vil vi opnå? Tegn På hvilke måder kan vi se, at vi er på vej mod målet? (succeskriterier) Tiltag Hvilke handlinger vil vi igangsætte? Dokumentation og evaluering Hvordan vil vi dokumentere og vurdere, om vi har nået målet? Tema Børn med særlige behov og forudsætninger Status Baggrund og forudsætninger Mål Hvad vil vi opnå? Tegn På hvilke måder kan vi se, at vi er på vej mod målet? (succeskriterier) Tiltag Hvilke handlinger vil vi igangsætte? Dokumentation og evaluering Hvordan vil vi dokumentere og vurdere, om vi har nået målet? Tema Krop og bevægelse Status Baggrund og forudsætninger Mål Hvad vil vi opnå? Tegn På hvilke måder kan vi se, at vi er på vej mod målet? (succeskriterier) Tiltag Hvilke handlinger vil vi igangsætte? Dokumentation og evaluering Hvordan vil vi dokumentere og vurdere, om vi har nået målet? Tema Forældre- Status Baggrund og forudsætninger Mål Hvad vil vi opnå? Tegn På hvilke måder kan vi se, at vi er på vej mod målet? (succeskriterier) Tiltag Hvilke handlinger vil vi igangsætte? Dokumentation og evaluering Hvordan vil vi dokumentere og vurdere, om vi har nået målet? 13

14 samarbejde Tema Samarbejde mellem pædagoger og lærere Status Baggrund og forudsætninger Mål Hvad vil vi opnå? Tegn På hvilke måder kan vi se, at vi er på vej mod målet? (succeskriterier) Tiltag Hvilke handlinger vil vi igangsætte? Dokumentation og evaluering Hvordan vil vi dokumentere og vurdere, om vi har nået målet? Tema Sammenhæng i lære- og elevplaner Status Baggrund og forudsætninger Mål Hvad vil vi opnå? Tegn På hvilke måder kan vi se, at vi er på vej mod målet? (succeskriterier) Tiltag Hvilke handlinger vil vi igangsætte? Dokumentation og evaluering Hvordan vil vi dokumentere og vurdere, om vi har nået målet? Forslag til principper for SFO Siden 2003 har skolebestyrelsen skullet udfærdige principper for SFO. Det er vigtigt, at disse principper ses som et udgangspunkt for, hvad der bliver beskrevet i mål- og indholdsbeskrivelserne. Eksempler på, hvad der kan indgå i principper for en skoles SFO: SFO skal være et lærested, hvor barnet kan udvikle erkendelse og lyst til at lære, og hvor barnets evner til at indgå i livslang læring fremmes. SFO skal danne rammen om en meningsfuld og indholdsrig fritid med udgangspunkt i barnets behov, interesser og erfaringer. SFO er en del at skolens virksomhed, hvor pædagoger og lærere indgår i et ligeværdigt samarbejde, hvor der sikres fælles fokus på barnets udvikling og trivsel. SFO en skal i balance mellem voksenorganiserede og selvvalgte aktiviteter give mulighed for at barnet udvikler handlekompetence. Børnene skal dagligt i samvær med voksne have mulighed for fysisk aktivitet udendørs.. SFO tilbyder lektiestøtte for at øge elevernes udbytte af undervisningen.. 14

15 Førskoleordning Brobygning mellem børnehave og skole/sfo - Førskoleordning. Ordningen betyder at: Den 1. april overflyttes børnene fra børnehave til SFO i en førskoleordning. Den første lørdag i juli overflyttes børnene til den almindelige SFO, hvis forældrene ønsker dette. Den xx. august begynder de i børnehaveklasse. Formål: Overgangen fra børnehave til skole, børnehaveklasse og SFO smidiggøres Børnene vil være en selvstændig gruppe om formiddagen og en mere eller mindre del af SFO om eftermiddagen. Børnene vil få udfordringer svarende til de nye rammer, de befinder sig i. Samarbejdet mellem børnehave og skole/sfo intensiveres. Mål: Der arbejdes i henhold til de overordnede kommunale børnepolitiske mål. Førskoleordningen skal indholdsmæssigt rumme elementer fra børnehaven, samt elementer med udgangspunkt i skoleparathed. Der fokuseres på de fem-seksåriges udvikling med bevidsthed om, at de skal begynde i skole pr. xx. august 20xx. Fokusområder: 1. Leg. - Via legen lærer og udvikles børnene. De gør erfaringer om sig selv og hinanden. De forhandler, kommunikerer og argumenterer. Planlægning forud for en leg er en vigtig del af læring og af legen. Tolerance, hensyntagen, selvværd og selvstændighed skal kunne integreres i opbygning af de forskellige interesser og regler, der er nødvendig for at deltage i en leg. 2. Introduktion til børnehaveklassen. - I førskoleordningen får børnene kendskab til børnehaveklassen og skolens øvrige lokaler, og de lærer børnehaveklasselederen at kende. På de skoler, hvor der er børn til flere klasser på samme årgang, giver det skolen god mulighed for at sammensætte børnehaveklasserne bedst muligt. 3. Fællesskab og tryghed. - I førskoleordningen styrkes børnene i at fungere sammen i en gruppe, tage hensyn til hinanden, hjælpe hinanden og at se forskelligheder som en force. De lærer at være sammen i nye rammer, men fortsat i en forudsigelig og tryg hverdag. Samtidig vil nogle af de voksne, der tager sig af børnene i førskoleordningen, fortsat være i børnenes miljø efter sommerferien. 4. Pædagogiske læreplaner, med udgangspunkt i skoleparathed. - Der tages udgangspunkt i det enkelte barns alsidige personlighedsudvikling. Det betyder, at der arbejdes med at børnene - Oplever at være en del af en gruppe. - Bevidstgøres om egne kompetencer med fokus på skoleparathed. - Bevidstgøres om, at forskellighed skal respekteres. - Oplever tryghed og tillid i deres relationer til voksne og andre børn. - Samarbejder med hinanden og deltager i beslutningsprocesser. 5. Samarbejdspartner. - I førskoleordningen vil der fortsat være samarbejde med fagpersoner som f.eks. talepædagog, psykolog, sagsbehandlere og fysioterapeut. Samarbejdet mellem førskolegruppens voksne, børnehaveklasselederne og SFOpersonalet formaliseres. Det samme gælder samarbejdet mellem personalet i førskoleordningen og personalet i børnehaven i overgangsperioden. I forældresamarbejdet lægges vægt på positiv daglig kontakt og gensidige informationer. 15

16 Eneste pasningstilbud: Førskoleordningen er eneste pasningstilbud for de børn, der skal starte i børnehaveklasse. Alle børn der er i en børnehave overflyttes automatisk til førskoleordningen på den skole, hvor de er indskrevet. Hvis forældrene med henvisning til det frie skolevalg ønsker barnet optaget på en skole, hvor der ikke umiddelbart er plads, optages barnet i førskoleordning på distriktsskolen. Der er følgende undtagelser: Børn der er indskrevet i friskoler, kan blive i børnehaven. Ved udskydelse af skolestarten, kan børnene ligeledes blive i børnehaven. Sommerferiepasning: Fra den 1. lørdag i juli og 4 uger frem, holder SFO sommerferielukket. Der er mulighed for at tilkøbe pasning. Hvor pasningen finder sted, afhænger af, hvilken skole/sfo børnene er tilknyttet. Orienteringsmøder: Der afholdes orienteringsmøde på distriktsskolen. Indskrivning: Fristen for indskrivning til børnehaveklasse den xx. januar 20xx. Ressourceprofil og handleplaner Principper Forældrene er deltagere i et forpligtende samarbejde fra starten. Der udarbejdes ensartet ressourceprofil i hele Vejen Kommune for alle elever, hvor skolen skal have ekstern supervision fra konsulenter, psykologer etc. (se under punkt 7 i skema for ressourceprofil). Ved mindre specifikke problemstillinger aftales det med eksterne fagpersoner om der skal udarbejdes en ressourceprofil. o Målsætningen for ressourceprofilen er at få indsigt i de problemer eleven er i, således at der kan iværksættes en pædagogisk indsats med det samme. o Ressourceprofilen skal følge det gule indstillingsskema til psykologenheden. Den pædagogiske handleplan skal tage udgangspunkt i elevens styrkesider, en anerkendende tilgang. Der arbejdes med handleplaner i teamet. o Der skal foreligge dokumentation for tiltag der er afprøvet i klassen, og for at handleplanen er fulgt. Såfremt eleven går i SFO og SFO ikke er en del af teamet, skal en vurdering herfra med for, at få så nuanceret et billede af eleven som muligt. Elevplanen tænkes ind i handleplanen. Uddannelsesplanen tænkes ind ved de ældste elever, eventuelt i samarbejde med UUvejlederen. 16

17 Ressourceprofil Skole: Udfyldt af: Dato: Elevnavn & cpr. nr. 1. Styrkeområder: Sociale funktioner. Personlige karakteristika (selvtillid, selvværd, ansvarlighed, selvstændighed m.m.) Faglige funktioner. Hvad er barnet god til? Hvad kan barnet lide at beskæftige sig med? Hvad er barnet interesseret i? Til hvem har barnet positive relationer (børn, voksne)? 2. Behov: Hvilke specielle behov har barnet? Hvad skal der til, for at barnet fungerer godt? Hvilke behov har barnet i forhold til de fysiske omgivelser, de voksne, de andre børn, struktur, tid etc. 3. Barnets egne oplevelser af sin situation. Tal med barnet og/eller dets forældre. 4. Vanskeligheder: Beskriv de vanskeligheder barnet er i. Hvornår blev du/ I første gang opmærksom på problematikken? I hvilke situationer går det ikke så godt? I hvilke situationer går det godt? Prøv i beskrivelsen at se sagen fra barnets side. 17

18 5. Læringsmiljø: Hvilke former for undervisningsdifferentiering og holddannelser har været forsøgt? På hvilken måde tages der hensyn til eleven i problemer? 6. Ressourcepersoner Internt: Hvilke ressourcepersoner har været rådgivende undervejs i forløbet? Det kunne være: Skolelederen, læsevejlederen, koordinatoren for specialpædagogisk bistand, pædagogisk servicecenter, IT - vejlederen, AKT- vejlederen etc. 7. Ressourcepersoner Eksternt: Hvilke ressourcepersoner har været rådgivende undervejs i forløbet? Det kunne det være: Læsekonsulenten, psykologen, socialrådgiveren, AKTkonsulenten etc. Handleplan 7 Skole: Udfyldt af: Dato: Elevnavn & cpr. nr. Mål: Pædagogiske. Sociale. For forældresamarbejde. For læringsmiljø. Fra elevplan og uddannelsesplan. Evt. andre mål. Evalueringsmetode fastsættes så tegn kan registreres løbende i processen. 7 Handleplanen tager udgangspunkt i begreber fra SMTTE-modellen 18

19 Tiltag: Læringsmiljø. Metoder. Materialer. Situationer. Kontrakt med barnet. Tegn: Hvad vil vi gerne se? Hvordan indsamles dokumentation for tegn løbende? Rollefordeling: Hvem gør hvad? - forældre - pædagoger/lærere - leder - barnet - andre Evaluering: Vurdering af tiltag set i forhold til tegn som er registeret undervejs. Hvordan? Med hvem? Hvornår? Hvad virker ikke hvad skal stoppe? Hvad virker hvad skal vi have mere af? Skal der laves en helt anden handleplan? 19

20 Eksempel på Krop- og bevægelsespolitik (KB - politik) Ansvarlig for KB - politikken: Målgruppen for KB - politikken: Vision for KB - politikken: Mål med KB - politikken: Forvaltning af KB - politikken: Evaluering af KB - politikken: Ledelsen og skolebestyrelsen. Ledelsen uddelegerer ansvaret til det pædagogiske personale med henblik på, at bevægelsespolitikken bliver udført i praksis. Børn fra klasse i SFO At skabe en fælles, forpligtende og innovativ platform for det sundhedspædagogiske arbejde i SFO med henblik på at forebygge inaktivitet og fremme børnenes trivsel, motorik og sundhedsadfærd. At børnene er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag. At børnene har lyst til at lege og bevæge sig ude. At børnene er bevægelsesglade og i god trivsel. At børnenes kropslighed udfordres såvel på det fysiske, motoriske, emotionelle, kognitive som det sociale plan. At børnenes handlekompetence i forhold til at kunne deltage i og mestre en aktiv og sund hverdag styrkes. Udarbejdelse af årlig handleplan. Handleplanen beskriver, hvordan målene omsættes i praksis. Bevægelsespolitikken evalueres og justeres årligt på initiativ af ledelsen. På baggrund af evalueringen udarbejdes en ny handleplan. 20