Kvalitetsrapport Dagtilbudsområdet 2012

Transkript

1 Kvalitetsrapport Dagtilbudsområdet 2012

2 Kvalitetsrapport Udgivet af Vordingborg Kommune 2013 Udarbejdet af: Fagsekretariatet for Dagtilbud Fotos: Børnehuset Bøgebjerg Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Tlf

3 Forord Velkommen til læsning af Vordingborg Kommunes første kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. I Vordingborg vil vi gerne klæde børnene på til fremtiden, og bidrage til at de får gode forudsætninger for dannelse og uddannelse. Vi ser derfor vores daginstitutioner og dagpleje som meget mere end et pasningstilbud. Gennem dialog og udvikling vil vi sikre, at alle børn i vores dagtilbud får de bedste forudsætninger for at kunne bidrage til, og begå sig i et demokratisk og bæredygtigt samfund. Vi vil, at alle børn klarer sig bedre i morgen, end de gør i dag. Derfor skal vores dagtilbud være et sted, hvor alle børn trives, udfolder deres potentialer og er med i fællesskaber. Rapporten giver et overblik over de tiltag, der er gang i på området, og giver samtidig mulighed for at stille skarpt på det, der skal udvikles i den kommende periode. Vi tænker kvalitetsrapporten som et fælles afsæt for drøftelse af, hvordan vi fortsat kan arbejde med at udvikle dagtilbud med høj kvalitet, og vi ser frem til denne drøftelse! Peter Jonassen formand for Børne-, Unge og Familieudvalget 3

4 Indhold 1. Indledning Overordnet strategi og pædagogisk udvikling Det faglige arbejde De pædagogiske læreplaner Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med behov for særlige vilkår Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Arbejdet med et godt børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Hverdagen Pædagogisk tilsyn Legepladser Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige Sprogpakken Overgang til skole og fritidstilbud Ressourcer Kommunens dagtilbudsstruktur og kapacitet Økonomi Personalemæssige ressourcer og uddannelse Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Ledelsens uddannelsesniveau Anden uddannelse (ledere og medarbejdere) Kurser for dagplejen Sygefravær Brugertilfredshed Kvalitative besvarelser De kvantitative besvarelser Samlet konklusion for 2012 med et kig frem mod arbejdet i Det fremtidige arbejde

5 1. Indledning Denne kvalitetsrapport henvender sig til kommunalbestyrelse, dagtilbud, forvaltning og borgere. Den kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år indenfor 1. kvartal. De faglige resultater bygger på oplysninger fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger er genereret af Fagsekretariatet for Dagtilbud. Med kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, ressourcer, medarbejdere og ledelse. Derudover suppleres med egne mål og resultater samt de indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus kommunen har på det pædagogiske praksisfelt. Formålet er blandt andet at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring med andre kommuner indenfor konkrete dele af temaerne, og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Skabelonen der her er brugt er udarbejdet i 2009/2010 i kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud, som var et partnerskab mellem 35 kommuner og KL. Emnerne i kvalitetsrapporten er: Overordnet strategi og pædagogisk udvikling Det faglige arbejde Ressourcer Uddannelse Brugertilfredshed Det fremtidige arbejde Overskrifterne i kvalitetsrapporten matcher temaerne. Kvalitetsrapporten er baseret på et helhedsorienteret syn på de resultater, som kommunens arbejde skaber, og de indsatser, der er en forudsætning for dette arbejde. 5

6 2. Overordnet strategi og pædagogisk udvikling I sensommeren 2011 blev Overordnet strategigrundlag for Dagtilbudsområdet frem til 2015 godkendt i Udvalget for Børn og Familie. Strategigrundlaget består af to ben som indeholder en indsats, som skal fremme økonomisk og personalemæssigt bæredygtige enheder og en anden indsats, som skal styrke den faglige udvikling og det pædagogiske arbejde med børnene. Der blev som et led i arbejdet ansat en kvalitetskonsulent for en 4-årig periode frem til medio En af kvalitetskonsulentens prioriterede opgaver var igangsætning af og undervisning på målrettede kompetenceudvikling for det pædagogiske personale i kommunens institutioner. Ultimo 2011 og primo 2012 I efteråret 2011 blev der nedsat to arbejdsgrupper i Fagsekretariatet bestående af lederrepræsentanter fra de forskellige ledernetværk, lederen af dagplejen, repræsentanter fra fagsekretariatet og dagtilbudschef Annie Røn. 1. Den ene arbejdsgruppe skulle udarbejde et overordnet pædagogisk grundlag og overordnede læreplaner. 2. Den anden arbejdsgruppe skulle drøfte kommunens fremtidige indsats på dagtilbudsområdet i forhold til børn i udsatte positioner. I løbet af foråret 2012 blev oplægget til det Fælles Pædagogiske Grundlag færdigt og efter en høringsproces i forældre-bestyrelserne og MED-sammenhæng det blev politisk godkendt. Det Fælles Pædagogiske Grundlag giver et fælles afsæt for hele dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune. Det betyder, at de enkelte dagtilbud får et fælles sprog, en fælles platform at arbejde ud fra og en fælles tilgang til organiseringen af arbejdet og det enkelte barn. Målet er, at tydeliggøre sammenhængen mellem arbejdet i dagtilbuddene og forældrenes indsats i hjemmet. Der er også udarbejdet overordnede læreplaner for dagtilbudsområdet, som vejleder og inspirerer medarbejderne yderligere i deres målrettede pædagogiske arbejde med børnene, og i den samlede indsats for løbende at udvikle arbejdet og styrke kvaliteten på hele 0-6 års området. Medio og ultimo 2012 Vordingborg Kommunen gennemførte i 2012 en ny skolestruktur. I den forbindelse blev det besluttet, at bruge Kalvehave Skole til henholdsvis Kompetencecenter for skolebørn og 6

7 Ressourcecenter for 0-6 årige børn. Det ændrede det igangværende arbejde på dagtilbudsområdet omkring indsatsen for børn i udsatte positioner, da de børn, som på det tidspunkt enten var i en specialgruppe i et dagtilbud eller tilknyttet en støttepædagog, nu blev revurderet i forhold til det nye tilbud. Ressourcecenteret åbnede dørene den 6. august 2012 efter en travl og tidspresset ombygningsperiode. Fagsekretariatet var dybt involveret i dette arbejde, og der var derfor flere af de øvrige aktiviteter, som tidsmæssigt blev skubbet. Herudover blev der som et led i arbejdet med børn i udsatte positioner etableret tre ressourcevejlederstillinger fra 1. august Ressourcevejlederne har en vigtig funktion som støtte til planlægning, dokumentation og igangsætning af målrettet pædagogisk arbejde for det enkelte barn. Det fungerer endnu som en form for Pilotprojekt. Endelig blev der i løbet af sommeren 2012 udviklet kursus og undervisningsmaterialer til de planlagte kompetenceudviklingsforløb for det pædagogisk uddannede personale i dagtilbuddene. Kompetenceudviklingsforløbene er blevet til i samarbejde med Jobcenteret i Vordingborg Kommune og BUPL. Forløbet er bygget op over 3 måneder, med 1 uges teori, hjemmeopgave og praktik i 3 uger i et andet dagtilbud, herefter 1 uges teori, hjemmeopgave og praktik i 3 uger og yderligere 1 uges teori, hjemmeopgave og praktik i 3 uger. Til sidst afslutning med fremvisning af en dokumentation for deltagernes arbejde. Der er ansat vikarer for de pædagoger, der er på uddannelse. Ansættelsen sker i samarbejde med Jobcentret, hvor det er ledige pædagoger, der ansættes. Det betyder, at ledige pædagoger får mulighed for at få joberfaring og en tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med at der ikke ændres i bemandingen i institutionerne i uddannelsesperioderne. I flere tilfælde har det medvirket til, at den ledige pædagog efterfølgende har fundet et fast arbejde. Indholdet i de 3 ugers teori er: 1. Værdier og læringsgrundlag a. Tilknytningsteori b. Børns læring c. Den pædagogiske organisering d. Præsentation af de overordnede læreplaner e. Mål hierarkier og mål styring f. Didaktik i pædagogisk arbejde g. Præsentation af detailplaner og de øvrige pædagogiske redskaber 7

8 2. Arbejdet med børn i udsatte positioner a. Inkluderende fællesskaber hvordan sker eksklusion b. Anerkendende relationer som forudsætning for gode læringsmiljøer c. Fra fejlfinder til ressourcespejder afgrænsning og refleksion i arbejdet med børn d. Magt, afgrænsning og selvafgrænsning som forudsætning for udvikling 3. Værktøjer i arbejdet med at skabe inkluderende fællesskaber samt dokumentation og evaluering a. Metoder til at skabe inkluderende fællesskaber b. Præsentation af anerkendende beskrivelsesmetoder c. Forskellige former for dokumentation d. Forskellige evalueringsredskaber Fra september december 2012 blev det første forløb gennemført, og i 2013 er der planlagt 2 yderligere forløb, et fra januar april og et yderligere fra september december. Der er yderligere planlagt to lignende forløb i Det er tanken at kompetenceforløbet forsætter tidsubegrænset med hold af 26 deltagere indtil alle har været gennem forløbet. Der er herudover gennemført tre målrettede kompetenceudviklingsforløb for det pædagogiske personale (pædagoger og medhjælpere) på 0-2 års området med 3 hold ( deltagere). I løbet af 2013 vil der ligeledes blive iværksat målrettede kurser for medhjælpere og dagplejere. 3. Det faglige arbejde Der er i Vordingborg Kommune ikke et krav om at bruge et bestemt evalueringsværktøj som metode i arbejdet. Dagtilbuddene bruger flere af de følgende metoder i deres løbende evalueringsprocesser: Billeddokumentation. Fotodokumentation og videooptagelser. Debat/refleksion i personalegruppen. Udviklingsbeskrivelser. Trivselsskemaer. Iagttagelser. Handleplaner. Årshjul. Tilsynsrapporter. 8

9 I arbejdet med at afdække og evaluere områdets resultater fra 2012 er der anvendt følgende indsamlingsmetoder: Beskrivelser fra anmeldte og uanmeldte tilsyn. Fokusgruppeinterview med udvalgte pædagoger fra institutioner. Fokusgruppeinterviews med dagplejepædagoger. Skriftlige tilbagemeldinger fra de 3 ledernetværk. Denne første udgave af rapporten drejer sig primært om en status, og i de næste generationer vil fokus ligeledes være at følge den igangsatte udvikling De pædagogiske læreplaner 1 Første del af kvalitetsrapporten beskriver dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner og herunder det pædagogiske arbejde med børn med behov for særlige vilkår. De seks læreplanstemaer, er alle dagtilbud i Danmark forpligtet til at tilrettelægge det pædagogiske arbejde ud fra. Alsidig personlig udvikling Dette læreplanstema er et af de tre temaer der altid indgår i arbejdet med børnene. Med dette tema er der fokus på evnen til fordybelse, forundring, opmærksomhed, koncentration og eftertanke. Det handler om at barnet skal lære at kende til egne holdninger og følelser. Det handler også om at kunne genkende dem hos andre, og være i stand til at handle under hensyntagen til begge. Blandt andet gennem projekter og ved opdeling i mindre grupper kommer der særlig fokus på dette læreplanstema. Også i det daglige arbejde går dette tema igen. Et eksempel på dette er, når pædagogen lærer barnet at tage tøj af og på. Det lærer derved at tage ansvar for selv og for at kunne. Barnet oplever glæde og stolthed ved at tage ansvar, for og at kunne magte opgaven. 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 9

10 Sociale kompetencer Sociale kompetencer er at kunne leve sig ind i andres følelser og tanker og det, at kunne knytte sig til andre. Det er også evnen til at indgå i fællesskaber og i relationer. Mobbekufferten fra Red Barnet været i brug i flere institutioner for at støtte dette arbejde. Pædagogen bruger det at tage den positive vinkel ved at spørger hvad er verdens bedste ven frem for hvorfor er I så onde ved hinanden? Guide børnene til at spørge hinanden. Fokus fra pædagogen på at bruge de rigtige ord hov, hov frem for NEJ og stop virker rigtigt godt, når vi skal ændre adfærd hos både de voksne og børnene. Institutionerne arbejder også med at inspirere forældre til at omtale institutionen og de andre børn positivt Sproglig udvikling Evalueringen af arbejdet med temaet om sproget viser, at det fylder og begejstrer meget. I alle dele af dagtilbudsområdet er der fokus på læreplanstemaet om sprog. Der bliver arbejdet med dialogisk læsning i institutioner og dagplejen. Det betyder meget, at der bliver læst i små børnegrupper, hvor det at bryde ind er en del af læsningen, frem for hvor der tidligere blev tysset på barnet, hvis det afbrød læsningen. Udover læsning i små grupper bliver der hele tiden arbejdet med at skabe en god stemning, for det giver lyst til læsning. Eksempelvis en læsesofa hvor også forældre bliver inviteret til at slå sig ned, og læse en bog med børnene eller bare deltage. Gentagelser har stor effekt. Dette kan især bruges i rim, remser og sange. Krop og bevægelse Prioritering af udeliv er et effektivt værktøj til opfyldelse af dette læreplanstema. Flere af institutionerne arrangerede i 2012 et børne-ol, hvor især krop og bevægelse var i centrum. Der er i institutionerne fokus på, at drengegruppen ofte har brug for et andet rum til at have plads til bevægelse. Er der mulighed for det, skabes rummet nogle gange indendørs, så ikke vind, vejr og ressourcer sætter begrænsning for muligheden for at bevæge sig. Under krop og bevægelse er også, at lære om sund og usund mad, og hvad der sker når vi spiser maden. Spisesituationerne i det daglige er gode hverdagsstunder, hvor dette tema er en del af både det formelle og det mere uformelle arbejde med børnene. 10

11 Naturen og naturfænomener Naturen og det naturvidenskabelige handler om at børnene får erfaringer med og dannelse i naturen og dens 4 elementer: jord, vand, ild og luft. Det 4 elementer bliver typisk brugt som temaer i løbet af året, blandt andet ved at sætte drager op, og lave mad på bål. Børnene får udfordret deres viden om natur og teknik, de lærer at systematisere og erfarer årsag og virkning. De ser, at de kan påvirke naturen og omvendt. De oplever rytme og cyklus. Arbejdet med naturen og naturfænomener foregår både ude og inde og på tur væk fra institution og dagpleje. Et eksempel på arbejde inden for dette læreplanstema har været kæledyrstema. Et stort plus ved dette tema er, at det som oftest er børnene selv der kommer med ideen til dette. Generelt er der god udvikling i at tage input fra børnene, frem for selv at opfinde emner og områder. Også små nedslag har stor værdi. En bille på legepladsen eller en sommerfugl i vindueskarmen. Vordingborg Kommune er den eneste i landet, hvor alle dagplejere er tilmeldt programmet De grønne spirer, og de to første dagplejere blev i 2012 certificeret som naturdagplejere. Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturelle udtryksformer er et væsentligt element i læring. At forståelse for musik, kunst, teater og litteratur giver mulighed for at invitere børn ind i fællesskaber på andre måder er fokus i dette læreplanstema. Ved bevidst at bruge traditioner og gentagelser med metoder som teater, eventyr, tegning, maling, sang og musik sker der en øget læring og inklusion bliver en naturlig del af hverdagen. Arbejdet sker som en del af projekter og også bare i det daglige hvor det at læse og spille eller lytte til musik indgår naturligt i hverdagen. Dagtilbud arbejder sammen med institutioner og foreninger på kultur og fritidsområdet på at gøre kultur en endnu mere naturlig del af børns udvikling og læring Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med behov for særlige vilkår 2 Dagtilbuddene skal ligeledes arbejde målrettet med børn med behov for særlige vilkår, og på denne måde bidrage til en vigtig forebyggende udvikling og indsats. I arbejde med de udsatte børn er målet at skabe et inkluderende miljø, hvor vi opnår en ligestilling blandt børnene, så opdelingsbegreberne almindelige børn og udsatte børn ikke giver mening i Dagtilbud. Alle børn skal profitere af at være i et dagtilbud, og have understøttet netop deres ressourcer. Dette muliggøres bl.a. af en åbenhed i personalegruppen, hvor det er tilladt at tale med hinanden om holdning til børnene og en opmærksomhed på hvert enkelt 2 Dagtilbudsloven 1 11

12 barn. Det er desuden vigtigt at redefinere de børn, som er kommet i en udsat position, og holde fokus på alle børns gode og positive kompetencer. I dette mål, er arbejdet med børnene i mindre grupper i institutionerne et vigtigt element, der giver mulighed for både dybde og fokus på børnenes behov, samt store muligheder for at følge børnenes spor. I dagplejen er der øget fokus på at etablere gode samarbejder, og etablere gode match imellem dagpleje/barn/forældre Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner I dette arbejde viser erfaringen fra 2012, at det særligt er følgende metoder, aktiviteter og overvejelser der betyder noget: Arbejde med børn i mindre grupper Fokus på sammensætningen Forudsigelighed og gentagelser Fokus på styrker og kompetencer frem for det modsatte. Dyrkelse af styrker bryde mønstre Ekstra nærvær på både dagen og i enkelte situationer Inddrage relevante ressourcepersoner Samarbejde med forælder og tilskyndelse til at børn lave legeaftaler med andre end dem, de normalt leger med. Brugen af de 8 samspilstemaer og en masse dialog virker. Og det pædagogiske personale skal hele tiden øve sig i at bruge dialogen endnu mere. Anerkendende beskrivelser og det at være pro agerende virker godt i forhold til børn med særlige behov og generelt også i forhold til alle børn Arbejdet med et godt børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde Arbejdet med et godt børnemiljø indgår som en del af arbejdet med der pædagogiske læreplaner. Arbejdet med at indrette rum og generel oprydning, er med til at skabe et godt børnemiljø, hvor der er mulighed for ro og fordybelse. Der bliver overalt i institutionerne arbejdet mere og mere med at kategorisere legetøj, og placere det i reoler og kasser, hvor det giver mening for barnet at finde og bruge det. 12

13 Oprydning sikrer at puslespil er hele, og at der ikke mangler noget, der har betydning for at et legetøj virker. Halve og ubrugelige legetøj lægges væk eller smides ud. Og med etiketter synliggøres for børnene, hvad der hører til, og hvor og evt. hvordan de kan bruge det. Også den måde planer, for det pædagogiske arbejde, er udarbejdet på, har stor betydning for arbejdet med et godt børnemiljø Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Arbejdet med de pædagogiske læreplaner var i 2012 et arbejde der bar præg af, at der blev igangsat et gennemgribende efteruddannelsesarbejde sammen med udviklingen af Det fælles Pædagogiske Grundlag. I Institutionerne og i dagplejen er læreplanerne en naturlig del af det daglige arbejde, som indtil nu har været grebet an på forskellige måder. Nogle arbejder med alle temaerne i læreplaner løbende, og andre tænker temaerne ind i projektforløb. Dog er temaerne om sproglig udvikling, sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling altid en del af det daglige arbejde med udvikling af børnene. Der har i alle dele af dagtilbudsområdet været meget stor fokus på især læreplanstemaet om sproget. Med udgangspunkt i Sprogpakken er det den dialogiske læsning, der har været i centrum. Denne læsningsform og værdien af den er det bliver nævnt oftest under evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Læs mere om dette under afsnittet om sprogindsats. Erfaringen viser, at det at inddele børn i mindre grupper, også hvor det ikke udspringer af en indsats for børn med særlige behov, har stor effekt, uanset hvilke læreplanstemaer der i spil. Inddelingen kan være efter alder, sprog eller relationer. Det at inddele kræver en plan, og kan volde en del udfordringer pga. normeringen, Ofte fungerer det sådan, at der er en lille gruppe, hvor der foregår en meget målrettet aktivitet. Resten af gruppen, der så er større, bliver beskæftiget med aktiviteter, der kræver mindre voksen deltagelse. Planlægning sikre, at alle børn i løbet af en uge oplever at være del af begge typer inddeling. Projektarbejde i forbindelse med læreplanstemaerne gør børnene engagerede, og de begynder selv at tage initiativer i forlængelse at arbejdet. Flere børn siger skal vi ha projekt i dag? med håb og glæde i stemmen Hverdagen Vi stræber i vores dagtilbud på at skabe en hverdag, der i sin struktur har følgende form og indhold: Løbende modtagelse af børn, indskrivning og notering af evt. beskeder fra forældre. 13

14 Indtil kl er der mulighed for morgenmad for de børn, der har behov for dette. Kl. 9.00, hvor langt de fleste børn er kommet, begynder de planlagte pædagogiske aktiviteter på stuen/i dagplejen eller ude. Det vil være aktiviteter, der berører et eller flere af læreplanstemaerne og kan være et projekt der varer over længere tid, eller det kan være en aktivitet der er af kortere varighed. Eksempelvis vil der i marts/april være aktiviteter og projekter der relaterer sig til påsken og foråret. Efter frokost som i institutionerne bliver spist på stuen, er der resten af dagen en mere åben struktur, hvor børnene selv kan være med til at bestemme, hvor de vil opholde sig i huset og på legepladsen. De er også selv med til at vælge, hvem de vil være sammen med af børn og voksne, og hvilke lege og aktiviteter de vil deltage i. For børnene i alderen 0-3 år er der mulighed for at børnene kan sove i det omfang, de har brug for det. Om eftermiddagen er der frugt og for børnene i alderen 0-3 år er der også et formiddagsmåltid Pædagogisk tilsyn Ifølge Dagtilbudsloven har Kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med indholdet i dagtilbud og den måde opgaverne udføres på. Tilsynet indgår som en del af Kommunalbestyrelsens overordnede ansvar for kvalitetsudvikling inden for dagtilbuddets rammer. Tilsynet skal respektere både Dagtilbudsloven og de kommunalt besluttede politikker, mål og retningslinjer. Byrådet i Vordingborg Kommune har delegeret denne pligt til Fagsekretariatet for Dagtilbud, hvor det er den pædagogiske konsulent, som fører tilsynet. Ansvaret for udførelsen af tilsynet er lagt hos Dagtilbudschefen Der er ikke centralt fastsatte krav til, hvordan udmøntningen skal foregå, men følgende skal indgå i tilsynet: De fysiske rammer, herunder legepladsen Det pædagogiske indhold og tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde Personale- og forældresamarbejde Sikkerhed Hygiejne Der sker 1 anmeldt tilsyn og et uanmeldt til syne pr. år pr. institution. Dette gælder også for de private institutioner. 14

15 3.8. Legepladser En stor del af livet dagtilbud foregår på legepladsen. Derfor er det også vigtigt at legepladserne er gode og sikre at bruge. I 2012 blev der udarbejdet en samlet legepladsrapport for kommunens daginstitutioner. Af rapporten fremgik det, at den sikkerhedsmæssige standard var et godt stykke under middel, og at der var brug for en gennemgribende renovering af daginstitutionernes legepladser for at få et acceptabelt niveau. Dette arbejde krævede en investering på omkring 2,9 mio. kr. og der blev søgt og givet en anlægsbevilling på kr. der allerede i 2012 blev frigivet så arbejde kunne komme gang. Det betyder at alle legepladserne til kommunens daginstitutioner bliver renoveret og sikkerhedsmæssigt certificeret og godkendt i løbet af 2012 og Dette arbejde er godt i gang, og allerede i løbet af 2012 blev legepladserne gennemgået og renoveret i forhold til sikkerheden. I 2013 fortsætter dette legepladsarbejde med fokus på at gøre alle kommunens legepladser i dagtilbuddene motorisk udfordrende for børnene. I forlængelse af den sikkerhedsmæssige gennemgang af legepladserne i kommunens dagtilbud blev det besluttet, at der fremover skal gennemføres én årlig temadag for daginstitutionslederne om legepladssikkerheden. Det giver institutionslederne mulighed for at være opdateret på den nyeste viden om legepladssikkerhed og dermed er kompetente til at varetage det ledelsesmæssige ansvar for denne vigtige opgave. 15

16 3.9. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 3 Giver kommunen tilbud om sprogvurdering til alle forældre? ja Plan for mål og rammer for sprogvurdering Materiale Sprogvurderingen fra Mikroværkstedet. Til de tosprogede børn anvendte vi i 2012 sprogvurderingen Medina. Begge vurderinger forventes at overgå til et andet system i Organisering I 2012 har alle der udfører sprogvurderinger taget et kursus i at bruge sprogvurderingsmaterialet gennem Sprogpakken. Her er tale om 2 personer fra hver institution. For dagtilbuddene kan der hentes hjælp og inspiration ved tale- og hørekonsulenterne, og ved sprogkoordinatoren. Hvem udfører For de børn der er indskrevet i dagtilbud, er det pædagoger i dagtilbud der udfører sprogvurderingen. For børn udenfor dagtilbud med dansk som modersmål, er det tale- og hørekonsulenterne og for de tosprogede børn er det den flerkulturellekoordinator og sprogkoordinatoren der udfører sprogvurderingen. Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Generel indsats Dagtilbud vil arbejde med temaet sprog som en del af de pædagogiske læreplaner og vil holde opmærksomheden på de sprogunderstøttende aktiviteter. Fokuseret indsats Pædagog, tale- og hørekonsulenter og forældre udarbejder i fællesskab en handleplan for sprogunderstøttende aktiviteter. Og aftaler hvornår der skal laves en revurdering. Særlig indsats Pædagog, tale- og hørekonsulent og forældre skal holde et dialogmøde for at aftale det videre forløb med tale- og hørekonsulenten. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: 10. december Dagtilbudsloven 11 16

17 Sprogvurderinger Børn Procentandel af kommunens 3- årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Anbefalet indsats af sprogvurderede 3- årige udenfor dagtilbud: Heraf sprogvurderede to-sprogede 3- årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt Generel indsats Fokuseret 16 4 indsats Særlig indsats 22 5,5 Generel 0 0 indsats Fokuseret 0 0 indsats Særlig 0 0 fokuseret indsats 15 timer 0 0 ugentlig Sprogpakken Socialministeriet har iværksat en storstilet efteruddannelsesindsats i form af en sprogpakke til 34 mio. kr. Det overordnede formål med sprogpakken er, at tilbyde en massiv opkvalificering af det pædagogiske personales arbejde med børns sprog, der dels skal bidrage til at alle børn får bedre sproglige kompetencer, dels bidrage til at understøtte implementeringen af de nye regler om sprogvurdering og sprogstimulering der trådte i kraft 1. juli Sprogpakken retter sig mod børn i 3-6 års alderen. Dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune har ønsket at initiativer og redskaber fra Sprogpakken også skal bruges i forhold til børn i 0-3 års alderen. Det gælder både i integrerede institutioner og i dagplejen. En række pædagoger og alle dagplejepædagogerne i Vordingborg Kommune har derfor været på kursus i Sprogpakken. Så både i dagplejen og i institutionerne er personalet nu godt i gang med at bringe Sprogpakkens redskaber i anvendelse hos den enkelte dagplejer, så vel som i alle institutioner. Dagplejen har deltaget i videooptagelser, der viser hvordan den dialogiske læsning (som er et af redskaberne) gennemføres, og der er taget kontakt til Socialministeriet for at videregive de gode erfaringer, vi allerede nu har på området. Den dialogiske læsning engagerer barnet sprogligt under højtlæsningen, så barnet bliver udfordret intellektuelt. Det resulterer i bedre sprogfærdigheder og metoden stimulerer barnets abstrakte tænkning. Dialogisk læsning øger barnets ordforråd, og er en effektiv metode til at understøtte barnets tilegnelse af sproglige kompetencer. 17

18 Dagplejer Ann Junker Hansen fortæller om sin erfaring med dialogisk læsning: Jeg har været med i et projekt, om dialogisk læsning kan bruges til børn fra 0 3 år. Det var helt fantastisk, hvordan børnene tog det til sig, og hvordan det rykkede sprogmæssigt. Vi fandt bl.a. ud af, at vi skulle holde os til de samme bøger et stykke tid, for jo større genkendelse jo mere samtale. Vi skulle på tur til Knuthenborg med børnene og jeg tænkte, at det ville være en fantastisk mulighed at tage nogle billeder, hvor børnene selv havde set og været, og hvor der også var nogle af børnene med på og så lave en bog ud af det. Vi ville få genkendelsen foræret og så kombinere den med en pose med vilde dyr og lidt kameluld, så der også er noget at røre ved. Vi får nogle gode snakke om tænder, haler, øre, striber, halse, ben, horn og meget meget mere Overgang til skole og fritidstilbud 4 Her er beskrevet, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. For at kvalificere og sikre de bedst mulige betingelser for børnenes overgang mellem dagtilbud, skole og fritidsordning, bliver der løbende arbejdet med at strukturere overgangene. Både ved overgang fra dagpleje til daginstitution, og fra daginstitution til skole, bliver der med forældrenes sammentygge udfyldt et overgangsskema, som følger barnet med over i den nye institution. Der arrangeres besøg i institutioner og skolen, så barnet møder de nye voksne der bliver en del af barnets nye hverdag Målet med brobygning er at: børnene lærer børnehaven og dens miljø at kende børnene får den bedst mulige start i overgangen fra børnehave til skole børnene i skolens fritidsdel får forhåndskendskab til de nye rammer, samværsformer og pædagoger, og derved oplever tryghed i overgangen daginstitutionernes arbejde med barnets udvikling og trivsel videreføres i skolen Alle børn der skal starte i skole, bliver 1. maj samme år flyttet fra daginstitutionen til skolens fritidsdel (SFO). 4 Dagtilbudsloven 7 stk

19 Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2012 Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 16 3,3 % af antal 6-årige drenge Piger 10 2,1 % af antal 6-årige piger I alt 26 2,7 % af antal 6-årige 4. Ressourcer Dette område handler om de ressourcer, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, er oplysningerne baseret på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår Kommunens dagtilbudsstruktur og kapacitet Kommunens dagtilbudsstruktur består af den kommunale dagpleje og en række institutioner. Alle ledere indgår i et forpligtende ledernetværk, der skal medvirke til at udvikle de ledelsesmæssige kompetencer og styrke samarbejdet der er i alt tre netværk. Tre af lederne har ledelsen af to institutioner, og de øvrige leder hver en. Dagplejen er organiseret med en leder og seks dagplejepædagoger. Institutionens navn Max kap. Inst.type Dagpleje 470 pladser 0-3 årige Langebæk: Mern Børnehave årige Børnehuset Elnas Minde årige Kalvehave Børnehave årige Ressourcecenter Kalvehave 0-6 årige Møn og Bogø: Børnecentret Lærkereden årige Dronning Fanes Børnehus årige Lendemarke Børnehave årige Stege Børnehave årige Hjertehaven årige Præstø: Børnehaven Tusindfryd årige Nøddebo årige Bårse Børnecenter årige 19

20 Vordingborg: Børnehuset Nordlys årige Børnehuset Mejemarken årige De fire Årstider årige Børnehuset Bøgebjerg årige Børnehuset Kastanjen årige Parkhaven årige Troldehaven årige Skovhuset årige Børnehuset Æblehaven årige Kapacitet 5 Antal indskrevne 6 helårsbørn 7 8 Dækningsgrad 9 (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) (Regnskabstal) 0-2 årige i dagpleje , årige i daginstitution , årige daginstitution til børnehavetakst , Dagtilbudstyper 10 Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud Private institutioner 1 6 Puljeordninger Børn i kommunale institutioner 6 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 7 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 8 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 9 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 10 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 20

21 4.2. Økonomi Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter 11 (kroner) Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads (kroner) Tilskud i alt (kroner) Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunal dagpleje Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner Privat (dagpleje) pasningsordninger Private institutioner Privat pasning/fritvalgordning Puljeordninger Beløbet er indeholdt i beløbet for private institutioner Pasning af egne børn Samlede udgift til søskendetilskud kr Længden af den periode, hvor det er muligt at få tilskud til pasning af egne børn: indtil barnet fylder 3 år 11 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. 12 Tallet viser det gennemsnitlige antal børn i dagplejen pr. md. Tendensen er at tallet var fladende gennem hele

22 Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn 13 opgjort i fuldtidspladser 14 pr. pædagogisk medarbejder 15 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 16 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år 17. Børnehave timer 0 Integrerede timer 0 daginstitutioner Kommunal dagpleje timer 0 Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud etableret efter dagtilbudsloven (et tilbud der ligner serviceloven 32) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året Støtte efter dagtilbudsloven ydes i Vordingborg Kommune aldrig til det enkelte barn. Vi anvender Socialministeriets vejledning, hvoraf det blandt andet fremgår, at støtte efter dagtilbudsloven har blandt andet til formål at være en integreret del i det tilbud, der modtager støttekrævende børn og unge, så støtten er til gavn for den samlede gruppe i tilbuddet. Børn med særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det er hensigten, at personalet skal sætte fokus på, hvilke metoder og aktiviteter mv, der er velegnede til at inkludere børns mulige behov i gruppen. Vordingborg Kommune kan på baggrund af specifik ansøgning yde en kompenserende støtte til den enkelte institution, med henblik på at gøre det muligt for institutionen at skabe et inkluderende miljø, der inkluderer alle børn tilknyttet institutionen. Ingen Ingen 19 børn i Ressourcecenter Kalvehave 13 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 14 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 15 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 16 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 17 I Vordingborg Kommune har vi koordineret pasning fredag efter kr. himmelfartsdag, grundlovsdag og ml. jul og nytår. 22

23 Fuldtidstakst for indeværende år Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 18 opgjort i procent af beregningsgrundlaget 19 Dagpleje 0-2 år Kr % 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden Kr % frokost årige i børnehave uden frokost Kr % 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden Kr % frokost Opkrævningen af forældreandelen sker i 11 måneder om året. Juli måned er betalingsfri. Seneste ECO-nøgletal for dagtilbudsområdet viser, at Vordingborg Kommune ligger lavere på udgiftsniveau og serviceniveau både i forhold til sammenlignelige kommuner og regionen: Børnepasning i alt kr. pr. 0-5 år Vordingborg Sammenligningskommuner Region Hele landet Udgiftsniveau, indeks 92,1 93,8 96,1 100 Beregnet udgiftsbehov (2011), indeks Beregnet serviceniveau, indeks 96,4 96,5 98, ,5 97,3 97, Personalemæssige ressourcer og uddannelse Det følgende afsnit viser de pædagogiske medarbejderes og ledernes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Dato for opgørelse: 31. december Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30 %, fra % + den fastsatte kommunale takst for frokostordning 19 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap Ingen kommunale institutioner ivordingborg Kommune tilbyder pt. frokostordning 23

24 5.1. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Personale med en pædagoguddannelse 119,24 67,3 Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse 21 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse 7,24 4,1 50,77 28, Ledelsens uddannelsesniveau 22 Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud 9 47 Masteruddannelse 1 5 Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Anden uddannelse (ledere og medarbejdere) Uddannelse Antal der har deltaget i 2012 O-2 års kursus 70 Fælles pædagogisk Grundlag 26 pædagoger 19 ledere (særligt forløb) 4 dagplejepædagoger Sprogpakkens kursus Elever tæller som ikke uddannet personale. 22 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. 24

25 5.4. Kurser for dagplejen Kursus Antal dagplejere der har deltaget i 2012 Leg med sprog 8 Samspil og relationer 11 Babytegn 11 Motorik, sansning og bevægelse 11 Børnemiljø 16 Sårbare børn 17 Læringsmiljø 0-5 år 12 Konflikthåndtering 10 Præmature børn 11 Ergonomi Sygefravær 23 Antal sygedage pr. Sygefravær i procent 25 fuldtidsstillinger 24 Det pædagogiske personale 21,25 9,62 % 6. Brugertilfredshed I forbindelse med udarbejdelse af denne kvalitetsrapport blev det besluttet, at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre med børn i kommunalt dagtilbud. De overordnede resultater fra undersøgelsen fremgå i det følgende afsnit. Skemaet til brug i undersøgelsen er udarbejdet af KL, og besvarelserne kan indgå i en benchmarking med andre kommuner. Metode Der blev primo februar uddelt et brev, med en invitation til alle forældre med børn i et af kommunens dagtilbud. I invitationen blev de bedt om at gå ind på en bestemt hjemmeside for elektronisk at besvare en række spørgsmål, om deres oplevelse af det tilbud deres barn var i. Der blev uddelt én invitation pr. barn. Det var institutionerne og dagplejerne der delte invitationerne ud. 23 Indeholder fravær ved alm. sygdom og ved kronisk sygdom ( 56). Beregningen er ikke sammenligning med den måde vi normalt beregner til den centrale statistik 24 Fastansat pædagogisk personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 25 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie. 25

26 Besvarelserne er givet på institutionsniveau og for dagplejerne i geografiske områder. Her bliver den samlede vurdering fremlagt. På de områder hvor der er besvarelser nok, indgår de i det videre arbejde i den enkelte institution. Der blev ikke gennemført en målrettet rykkerprocedure de enkelte institutioner og dagplejere opfordrede løbende forældrene til at huske at deltage, hvis de ønskede det. Invitationer og svar Antal børn Antal svar Procent Dagtilbud samlet Dagplejen Daginstitutioner Svarprocent og bortfald En svarprocent mellem procent er et forventet resultat i en undersøgelse af denne karakter og med den valgte indsamlingsmetode. Det er pga. anonymiteten ikke muligt at lave en bortfaldsanalyse. Følgende forhold kan spille en rolle: Forældre til børn der lige er begyndt i Dagtilbud har ikke erfaringsgrundlaget til at besvare. Forældre til børn der er på vej ud af Dagtilbud har ingen egen interesse i at deltage. Generel metaltræthed der er mange tilbud om at deltage i brugerundersøgelser. Tekniske problemer. Nogle har valgt at svar én gang trods flere børn i Dagtilbud Kvalitative besvarelser Der var flere muligheder for at komme med kommentarer til de forskellige emner i spørgeskemaet. Det valgte mange at benytte sig af. Der er ca. 200 kvalitative besvarelser til hvert af emnerne i skemaet. I det følgende er en opsummering på det der er nævnt og kommenteret mest i de skrevne svar. Alle svar indgår i det videre udviklingsarbejde i Dagtilbud. Den pædagogiske indsats Stor pædagogisk indsats men for få hænder er nævnt i 1 ud af 2 bemærkninger om institutionerne. Ønske om større tydelighed i den pædagogiske indsats. Hvad går den ud på og hvorfor. Forklar når noget der ikke umiddelbart ligner en pædagogisk indsats er det. Eksemplevis om den manglende hjælp til at klæde børnene på er pga for få hænder eller som en del af en læring. 26

27 Flere synes der er for meget fri leg delsvist pga aflyste aktiviteter pga personalemangel. Gerne mere fokus på fysisk udfoldelse især for drenge gruppen. Samarbejdet Mange bemærkninger lægger sig op af besvarelserne fra den pædagogiske indsats og handler især om, hvad der sker ved aflevering og afhentning: For lidt tid til at tage imod og vinke farvel ved aflevering. For lidt tid til at fortælle om dagen og aktiviteter ved afhentning. Mange oplever, at der er gode intentioner men for lidt tid og for få hænder. Der er særlig mange roser til afleverings- og afhentningssituationen i dagplejen. Hvilket hænger sammen med at det er den samme person hver gang. Med undtagelse af situationer med gæstedagpleje, hvor nogle oplever en tendens til mindre engagement. Udskiftning og vikarer svækker kommunikationen og samarbejdet. Der er flere der giver udtryk for at de ønsker flere formaliserede samtaler om deres barn (3 mdr samtale og lign). Børns venskaber Mange forældre skriver at det er for svært at gennemskue/vide hvad der foregår i løbet dagen, til at kunne vurdere om der bliver gjort nok/noget i forhold til for at støtte børnene i at danne venskaber og imødegå/håndter drilleri. Flere bemærker, at der er for få hænder til at forebygge, observere og gribe ind i konflikter. Særlig dagplejen bliver fremhævet som et sted, hvor børnene har det godt sammen, især hvis der er flere i samme aldre. Efterlysning af flere aktiviteter på tværs af stuerne i institutionerne, såvel som tilfredshed udtrykt ved dagplejere mødes, og bringer børnene sammen i en større gruppe. Samlet tilfredshed og andet Der er mange bemærkninger til besparelserne i institutionerne, og til de normeringer der er nu. Der er mange dygtige medarbejdere i Dagtilbud men for få. Der er også flere bemærkninger, der handler om en for lav faglig standard både i institutioner og i dagplejen. 27

28 Der er mange, der udtrykker stor tilfredshed med dagplejen, men flere nævner også at de oplever en stor forskel i måden deres barn bliver mødt på i gæstedagplejen og hos deres faste dagplejer. Gæstedagplejen bliver nævnt som en af dagplejens store udfordringer. Åbningstider både i institutioner og i dagplejen bliver nævnt som en udfordring. Der er flere der stiller forslag til brug af mere interaktiv kommunikation som det fungerer i skolesystemet. Flere bemærker at rengøringen ikke er tilfredsstillende. En del af bemærkningerne her handler om undersøgelsens udformning, og adgangen til den. Flere er uforstående og utilfredse med baggrundsspørgsmålene. Der er også ønsker om, at spørgsmålene relaterede sig mere direkte til læreplanstemaerne De kvantitative besvarelser KL har gennenført en brugerundersøgelse på landsplan. De har med en stikprøve på ca pesoner og en svarprovent på ca. 50 fået et resultat som de enkelte kommuner kan bruge som sammenligning. Den samlede tilfredshed med dagtilbud i Vordingborg Kommune i forhold til et landsgennemsnit viser: Vordingborg Landsgennemsnit 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds De følgende 3 graferne viser hvordan besvarelserne fordeler sig på de 14 holdningsspørgsmål i undersøgelsen. Første graf er den samlede besvarelse for hele dagtilbud. De 2 følgende grafer er først besvarelseren for institutionsområdet for sig, og tilsidst følger besvarelserne for dagplejen. 28

29 Hvor tilfreds er du med (besvarelser for hele dagtilbudsområdet): Dit barns dagtilbud samlet set Aktiviteter i dagligdagen Personalets/dagplejerens indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer Personalets/dagplejerens indsats for at understøtte dit barns sproglige udvikling Personalets/dagplejerens indsats for at understøtte dit barns fysiske og motoriske udvikling Personalets/dagplejerens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad Personalets/dagplejerens indsats for at tage udgangspunkt i dit barns behov Personalets/dagplejerens engagement i hverdagen Dialogen og samarbejdet mellem dig/jer som forældre og personalet/dagplejeren Personalets/dagplejerens modtagelse af dig og dit barn ved aflevering Personalets/dagplejerens måde at sige farvel til dig og dit barn ved afhentning Personalets/dagplejerens indsats for at gøre børnene i stand til at tage ansvar for sig selv Personalets/dagplejerens indsats for at begrænse drillerier mellem børnene Personalets/dagplejerens indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn 0% 50% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ingen svar 29

30 Hvor tilfreds er du med (besvarelser for institutionsområdet): Dit barns dagtilbud samlet set Aktiviteter i dagligdagen Personalets indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer Personaletsindsats for at understøtte dit barns sproglige udvikling Personalets indsats for at understøtte dit barns fysiske og motoriske udvikling Personalets indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad Personalets indsats for at tage udgangspunkt i dit barns behov Personalets engagement i hverdagen Dialogen og samarbejdet mellem dig/jer som forældre og personalet Personalets modtagelse af dig og dit barn ved aflevering Personalets måde at sige farvel til dig og dit barn ved afhentning Personalets indsats for at gøre børnene i stand til at tage ansvar for sig selv Personalets indsats for at begrænse drillerier mellem børnene Personalets indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn 0% 50% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ingen svar 30

31 Hvor tilfreds er du med (besvarelser for dagplejeområdet): Dit barns dagtilbud samlet set Aktiviteter i dagligdagen Dagplejerens indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer Dagplejerens indsats for at understøtte dit barns sproglige udvikling Dagplejerens indsats for at understøtte dit barns fysiske og motoriske udvikling Dagplejerens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad Dagplejerens indsats for at tage udgangspunkt i dit barns behov Dagplejerens engagement i hverdagen Dialogen og samarbejdet mellem dig/jer som forældre og dagplejeren Dagplejerens modtagelse af dig og dit barn ved aflevering Dagplejerens måde at sige farvel til dig og dit barn ved afhentning Dagplejerens indsats for at gøre børnene i stand til at tage ansvar for sig selv Dagplejerens indsats for at begrænse drillerier mellem børnene Dagplejerens indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn 0% 50% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ingen svar 31