PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Transkript

1 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning og overordnede overvejelser 2 Side Alsidig personlig udvikling Side 4 Sociale kompetencer Side 7 Sproglig udvikling Side 9 Naturen og naturfænomener Side 11 Kulturelle udtryk og værdier Side 13 Krop og bevægelse Side 16 Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 Side 19

2 INDLEDNING OG OVERORDNEDE OVERVEJELSER; Vi er en lille institution med kun 20 børn og 4 voksne. Det betyder at alle børn bliver set og hørt hver dag. Der er tid til omsorg og fordybelse og til ekstra opmærksomhed hvis barnet har en off dag. Tilrettelagte aktiviteter foregår om formiddagen hvor vi er 2-3 voksne. Oftest er hele gruppen med og deltager på det niveau de nu er. En undtagelse er skolegruppen. Når vi har skolegruppe bliver de store skolebørn undervist sammen og de øvrige børn er delt op i mellembørn og mindstebørn. Mellemgruppen har sprogstimulering arrangeret som førskolegruppe og mindstegruppen har sprogstimulering afpasset til aldersgruppen. Om eftermiddagen er vi på legepladsen hvor der er fri leg. Vi bestræber os dog på at have en frivillig aktivitet på legepladsen et par gange om ugen så der er et tilbud om aktivering til de børn der har behov for det. Det kan være træværksted, sang og spil, historiefortælling, gemmeleg, fangeleg med de voksne og meget andet. Vi tilstræber at have en årscyklus der sikrer at vi kommer rundt om alle 6 læringstemaer i en kombination af daglige aktiviteter, projekter, skolegruppe/sprogstimulering og højtids/ årstidsaktiviteter. Derudover har vi særligt fokus på 3 af læreplanstemaerne i nogle længerevarende forløb, så vi kommer rundt om alle 6 temaer over en 2-årig periode. Når vi har valgt at have længerevarende forløb er det primært for at børnene kan få lov til at fordybe sig i et emne og få en mulighed for at se større sammenhænge på en måde som det ikke altid er muligt i de daglige aktiviteter. Fx vil et barn der ikke er så stærk motorisk efter 3 uger med bevægelse og idræt kunne mærke sin egen krop og dens potentialer, på en anden måde end i hverdagen, fordi den hver dag i de 3 uger er blevet udfordret, presset og bevæget. De længerevarende forløb hjælper også til en tydeliggørelse af at have været rundt om de forskellige temaer og gør det lettere for de voksne at se børnenes udvikling og læring. Fysiske rammer Vi bor i et hyggeligt gammelt hus, der i store træk indeholder, et køkkenalrum, hvor vi spiser, har kreative aktiviteter, spiller osv., et tumlerum med klatrevæg og en stor madras, et lille værelse med dukkekrog, køkken og biler. Vi har en dejlig gammel, kuperet legeplads med masser af udfoldelsesmuligheder. Udeover en fuglerudegynge og en stor rutsjebane og legehuse indeholder den blandt andet en lille syrenskov, et høloft, et udendørs værksted. Derudover har vi fri adgang til skolens grønne arealer og legeplads. Vi har også adgang til skolens gymnastiksal som vi bruger 2 gange om ugen og til deres biografsal.

3 Evaluering Vi evaluerer aktiviteter i vores evalueringsskemaer. Den årlige evaluering vil primært basere sig på de tre temaperioder. Temaerne 2011 er (Alsidig personlig udvikling) Hvem er jeg? (Kulturelle udtryksformer og værdier) Øgleprojekt og havfugleprojekt (Sproglig udvikling) Udsættes til 2012 Temaerne 2012 er Mig og mit sprog (sproglig udvikling) Mig og de andre (sociale kompetencer) Mig og min krop (Krop og bevægelse). Mig og naturen (natur og naturfænomener) Samarbejdet med bestyrelsen Bestyrelsen har hvert år læreplanerne til gennemlæsning og de bliver gennemgået på et bestyrelsesmøde. Hvis der er indsigelser bliver det diskuteret og evt. rettet til og godkendt, før de bliver sendt til kommunen. Vi gennemgår også evalueringen med bestyrelsen. Brobygning Næsten alle vores børn fortsætter på Forlev Friskole efter børnehaven. Vi har et tæt samarbejde med børnehaveklasselederen der hvert år kommer til et møde hos os og bliver informeret om de nye skolebørn. Hvert andet år kommer samme børnehaveklasseleder og holder et oplæg for de nye skolebørnsforældre, primært om skolens forventninger til børnene og forældrene. Derudover går vi til gymnastik i skolens gymnastiksal 1-2 gange om ugen og kommer jævnligt på skolens legeplads. I forhold til brobygningsarbejdet til de nye børn, så bliver de altid inviteret til at besøge børnehaven nogle gange før de skal starte og kommer gerne en gang eller to, enten sammen med far og mor eller med dagplejemoren.

4 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING; Mål 1; Alle børn skal have ret til ens muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger. Vi betragter forskellighed som en styrke, og hermed anerkender vi, at børn har forskellige evner og anlæg for at udvikle sig. Det betyder, at det enkelte barn skal møde mange udfordringer, som netop dette barn har brug for. Der skal derfor tilrettelægges forskellige aktiviteter til børnegruppen, og børnene skal udvælges til aktiviteterne ud fra en konkret viden og forståelse af det enkelte barns behov og muligheder. Børn skal ved at blive mødt ligeværdigt have mulighed for at udvikle et stærkt selvværd. Barnet skal mødes på eget udviklingstrin, og det pædagogiske personale skal tale med barnet og ikke til barnet. Vi skal møde børn og familier i dialog med respekt og forståelse for netop deres situation. Vi har frivillige voksenstyrede aktiviteter på legepladsen et par gange om ugen om eftermiddagen. Vi tager udgangspunkt i børnenes egne interesser og initiativer. Det kan fx være en sangleg, højtlæsning, snak om insekter og planter, snitte pinde, feje gården, gøre rent hos kaninen og aktiviteter i værkstedet. Mål 2; Alle børn skal anerkendes som kærlige, nysgerrige og eksperimenterende. Børn skal have lov til at være børn. I det pædagogiske arbejde skal børns undren og nysgerrighed styrkes. Vi skal give plads til at børn kan udforske og gå på opdagelse på egen hånd. Lysten til at lære skal udvikles og børnene skal have tid til leg, læring og fordybelse. De voksne skal tage børnenes undren og nysgerrighed alvorlig og følge deres spor til dørs hvis børnene kommer med spørgsmål. Indimellem kan det udmønte sig i længerevarende temaperioder. Hvis der fx er et barn der spørger hvor mælken kommer fra kan man tage tråden op og lave en aktivitet der omhandler hvor maden og mælken kommer fra og i øvrigt belyse det på mange forskellige måder. Besøge en bondegård, så karse, lave smør osv. Hvis nogle børn gerne vil vise en

5 cirkus eller teater forestilling for publikum kan man lave en lille forestilling sammen med dem som de kan vise for de andre. På den måde får de lov til at arbejde kreativt og udveksle ideer med andre og oplever at det kræver mere end bare at stille sig op og fjolle, men at hvis man arbejder med tingene så har andre også lyst til at se hvad man har lavet og man får oven i købet anerkendelse for det. Børnene skal ligeledes have lov til at fordybe sig i deres leg. De skal have lov til at eksperimentere og fordybe sig alene, sammen og sammen med voksne. Mål 3; Alle børn skal have mulighed for at udvikle selvindsigt og empati. Børn skal lære at kende egne følelser og dermed udvide sin forståelse for andres følelser. I forlængelse af det skal børn lære at respektere såvel egne som andres behov. For at udvikle selvindsigt og empati skal børn oplev at der er klare grænser og konsekvenser af deres valg og opleve at andres grænser kan være forskellige fra deres egne. Kalender; Til kalender taler vi meget om hvordan man opfører sig og hvordan man er en god kammerat. Vi bruger meget tid på at tale om følelser, om når nogle bliver kede af det eller vrede eller glade. Vi lærer børnene at de skal sige nej hvis der er nogen der gør noget ved dem de ikke bryder sig om og hvis det ikke hjælper så skal de hente en voksen. Vi snakker selvfølgelig også med børnene om følelser i hverdagen når der opstår situationer hvor det er relevant. Børnene skiftes til at være på og fortælle om sig selv og deres familie. Derefter taler vi om vejret, ugedagen, datoen, årstiden. Vi øver jævnligt ugedag, månedsnavne og årstidernes navne. Barnet tæller børn og voksne og så taler vi om hvem der mangler. Vi synger vores godmorgen sang og skiftes til at klappe vores navn på stavelserne. Barnet vælger derefter 3 sange og de voksne vælger et par sange. Vi leger forskellige lege og træner mundmotorik. Konsekvens; Når børnene går over grænsen bliver de sat på en stol i 5 min. for at tænke over hvordan man opfører sig. Efterfølgende taler vi med dem om det, og får dem til selv at sætte ord på hvad det er de har gjort forkert, så vi også er sikre på at de forstår det. Fokus på børn med særlige behov; Vi skal være særligt opmærksomme på at lytte til og følge udsatte børns spor fordi de ofte kan være bundet til barnets reelle bekymringer/angst for de ting der foregår i barnets liv. Nærværende omsorgsfulde og lyttende voksne der tager én alvorligt er af stor vigtighed for opbygning af barnets selvværd og troen på at andre vil det noget godt og er derfor også vigtigt i forhold til udvikling af barnets sociale kompetencer.

6 Vi skal have særligt fokus på de udsatte børns udvikling i forhold til deres jævnaldrende kammerater. Det er vigtigt at se om de kan koncentrere sig og fastholdes i en aktivitet. Hvis ikke skal de have ekstra hjælp til at få de små sejre i hverdagen det kan være selv at skabe noget. Hvis de er meget svære at fastholde kan man evt. tage dem fra en til en og lave forskellige aktiviteter med dem i en periode for senere stille og roligt at integrere dem i gruppen. Vi er ofte ude for at børn med særlige behov har svært ved selv at sætte grænser og at forstå andres grænser. Det er noget vi arbejder med sammen med forældre/plejeforældre. Når et barn fx kaster sig om halsen eller på skødet af fremmede voksne skal det have at vide at det gør man ikke og forklares (igen og igen) hvornår det er ok at kæle og kramme og hvornår det ikke er ok. Vi snakker selvfølgelig også med barnet om hvorfor det ikke er ok at kæle med fremmede. Ydermere har vi særlig fokus på konfliktløsning, kommunikation og integration af børn med særlige behov. Vi ser tegn på læring når børnene; ñ Trives i hverdagen ñ Er glade ñ Bliver venner ñ Deltager aktivt i fællesskabet ñ Efterligner hinanden Dokumentation; ñ Foto ñ Børnenes mapper ñ Evalueringsskema ñ Kalendertavlen Evaluering; ñ Vi evaluerer løbende på vores personalemøder med støtte i evalueringsskemaerne.

7 SOCIALE KOMPETENCER; Mål 1; Alle børn skal have muligheden for at indgå i ligeværdige sociale fællesskaber. Alle børn skal sikres mulighed for at kunne indgå i en gruppe og blive en del af et forpligtende fællesskab. Det enkelte barn skal lære at kunne mærke egne grænser, kunne sige til og fra, og på samme tid indgå, som en social del af et større fællesskab med børn og voksne. I 2012 har vi et projekt der hedder Mig og de andre. Det kommer blandt andet til at indeholde ; Regler om af man i perioder ikke må sige nej når andre vil være med i legen. Tegn og mal dine venner Observationer på hvem der leger med hvem Drama, små situationsspil som de voksne spiller for børnene til debat Snak om venskaber og følelser Samarbejdsøvelser Massage Forskellige lege Mål 2; Vi vil skabe miljøer, hvor børn kan opbygge gode venskaber og udvikle sig både socialt og fagligt. Børn der bliver set og hørt bliver rustet til selv at se og lytte aktivt til andre. Det betyder, at det pædagogiske personale skal se og høre hvert enkelt barn og have fokus og interesse for deres liv. Det pædagogiske personale skal lære børn sociale spilleregler og børnene må ikke udsættes for mobning. Kalender; Børnene skiftes til at være på og lytte til hinanden og synge med på de sange som de andre vælger. Vi leger forskellige lege og sanglege som kræver samarbejde.

8 Tid til leg; Vi prioriterer den frie leg meget højt, så børnene har tid til at pleje deres venskaber og også finde nye legekammerater. Er der børn der har svært ved at finde ind i en leg får de hjælp af de voksne. At gå med en lille ; De store børn opfordres til at tage sig af de små og blandt andet holde en lille i hånden når vi er ude at gå tur Vi konverserer ved frokostbordet; Når vi spiser madpakker sidder der en voksen ved hvert bord og taler med børnene om stort og småt. Konfliktløsning og konsekvens; Opstår der konflikter som børnene ikke selv formår at løse, medierer de voksne. Alle børn ved at hvis man ikke selv kan løse konflikten skal man hente hjælp hos en voksen. Hvis man glemmer det og i stedet begynder at slå eller andet, er konsekvensen at man skal sidde på en stol for sig selv i 5 minutter og tænke over handling og konsekvens. Mål 3; Børn skal have medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Børnene skal inddrages og opmuntres til aktiv deltagelse i beslutningsprocesser, og børnene skal have mulighed for at kunne samarbejde og løse opgaver i fællesskab. Børnene skal udvikle en samhørighed med og integration i det danske samfund samt blive i stand til at indgå i et forpligtende fællesskab. Vi træffer ind imellem beslutninger baseret på flertalsafgørelser. Børnene er selv med til at beslutte hvilke bøger vi låner på biblioteket. Børn med særlige behov; Hvis et barn har svært ved at komme med i legen hjælper vi dem eller hvis vi skønner at det er bedre afleder vi dem ved at starte en aktivitet omkring barnet der kan tiltrække andre børn. Vi vægter højt at skabe venskaber på kryds og tværs og at sikre at alle har venner i børnehaven. Vi ser tegn på læring når børnene; Viser omsorg for de andre børn Kan tilsidesætte egne behov og vente på sin tur Kan sige fra og sætte grænser for sig selv Dokumentation;

9 Foto Dokumentationsskemaer Dagbog Tegninger Evaluering; Hvordan støtter vi bedst børnene i at være sociale? Hvilke af vores tiltag virker og hvilke virker ikke? SPROGLIG UDVIKLING; Mål 1; Barnet skal have mulighed for at udvikle sit sprog, ordforråd og begrebsforståelse gennem hverdagens aktiviteter. Barnet skal støttes i at udvikle strategier i forhold til at kunne skabe kontakt og forståelse og barnet skal støttes i at indgå i samtaler med voksne eller andre børn, hvor der på skift tales og lyttes, stilles spørgsmål og gives svar. Barnet skal i samtalen møde voksne der benævner ting ved deres rette navn. Barnet skal mødes med et rigt og nuanceret sprog i dagtilbuddet. Barnet skal udvikle evnen til at anvende sproget til konflikt og problemløsning. Vi holder kalender to gange om ugen, dog ikke i sommerferieperioden og i temauger. Børnene skiftes til at være på og fortælle om sig selv og sin familie, vejret, årstiden, dagen osv. Vi taler om forskellige aktuelle emner fx venskaber, opførsel, miljø og meget andet. Vi synger og rimer og leger forskellige lege. Vi taler med børnene i det daglige. Vi retter dem når de udtaler ord forkert eller konstruerer sætninger forkert. Vi spiller forskellige spil med dem, hvor vi skal bruge sproget og hvor de skal sætte ord på. Vi hjælper børnene når de har konflikter med at sætte ord på hvad der er sket og hvordan vi skal løse det. Alle treårige bliver tilbudt sprogscreening og bliver testet med TRAS. Hvis der er problemer med barnets sprogudvikling kontakter vi forældre og derefter PPR med henblik på at afhjælpe problemerne. Mål 2; Barnet skal udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler.

10 Barnet skal have mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer og sproglige genrer som fx fortælling, drama og musik. Barnet skal støttes i at kommunikere nuanceret med mimik, kropssprog og talesprog. Barnet skal støttes i at udvikle nysgerrigheden og interessen for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. Dermed får barnet mulighed for at udvikle sit ordforrår og begrebsdannelse. Vi har kalender hvor vi blandt andet synger og har rim og remser. Vi dramatiserer med jævne mellemrum over forskellige eventyr fx De tre bukkebruse. Det kan foregå alle steder og alle tider på dagen hvor vi lader os inspirere til det. De voksne fortæller ind i mellem eventyr i stedet for at læse dem højt. Mål 3: Barnet skal lære at bruge sproget i den kontekst barnet er i. Barnet skal udvikle en forståelse for, at sprog bruges i mange sammenhænge og er knyttet til den situation barnet er i. Dermed udvikles en forståelse for nuancerne i sproget samt en etisk forståelse af i hvilken situation, man bruger hvilken slags sprog. Vi bruger sprog, kropssprog og mimik. Vi bruger humor og prøver at lære børnene forskellen på at sige noget i sjov og mene det alvorligt. Vi bruger sprogets nuancer i forskellige sammenhænge og gør børnene opmærksomme på overbegreber og synonymer når vi fx læser eller snakker med dem om et givent emne. Vi lærer dem at skrive deres navn og alder. BØRN MED SÆRLIGE BEHOV; Vi har fokus på barnets sproglige udvikling og på om han/hun formår at kommunikere. Vi støtter sprogudviklingen med spil, sang, rim og remser, historiefortælling og højtlæsning. Vi sætter tempoet ned, har øjenkontakt og evt holder dets hånd, når vi taler med barnet. Vi laver sprogscreening og TRAS test. Vi sætter ord på dagligdags handlinger og spiller forskellige spil der kan støtte sprogudviklingen. Vi anvender nuanceret sprog i forhold til børnenes sproglige kompetencer. Vi ser tegn på læring når børnene; ñ Bruger overbegreber ñ Skriver deres navn og alder ñ Selv spørger ind til sproget ñ Bruger humor og ironi ñ Vælger nogle andre sange til kalender end dem de plejer ñ Når de begynder at synge sange de har lært i børnehaven.

11 Dokumentation; ñ Dagbog ñ Sangbog ñ Kalendertavlen Evaluering; ñ Hvilken påvirkning har vores dagligdags sprog på børnene? ñ Hvornår er det de suger ny sproglig lærdom til sig? ñ Kan vi støtte deres sproglige udvikling bedre og i så fald hvordan? NATUREN OG NATURFÆNOMENER MÅL1; Barnet skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og miljø. Barnet skal møde pædagogisk personale, som er vidende og medlevende i forhold til barnets egne eksperimenterende aktiviteter og lege. Her igennem skal barnet skal barnet opfordres til at opleve naturen som kilde til æstetiske oplevelser et sted hvor fantasien kan udfolde sig og hvor der er motoriske udfordringer. Barnet skal kunne være i naturen på forskellige årstider og der få anledning til at bruge krop og sanser og opleve den, som en mulighed for leg, fantasi og fordybelse. Vi tager på ture ud af huset til skov og strand hele året rundt, så børnene kan opleve årstidernes skiften. Vi balancerer på sten og træstammer og samler naturmaterialer til forskellige aktiviteter. Vi snakker om årstiderne til kalender. Vi vægter vores udeliv meget højt. MÅL2; Barnet skal opleve og erfare samspillet mellem menneskerne og naturen. Barnet skal møde pædagogisk personale, der viser interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen. Her igennem skal barnet lære at yde respekt, ansvar og interesse for naturen og miljømæssige spørgsmål. Barnet skal støttes i at udvikle enge meninger om natur- og miljømæssige spørgsmål. Vi snakker om at passe på naturen i hverdagen i forbindelse med affald og forbrug af vand. Når vi er i naturen bruger vi meget tid på at snakke om hvordan og hvorfor det er vigtigt at vi hjælper hinanden med at passe på naturen. Om vinteren fodrer vi fuglene. Næsten hvert år deltager vi i Dansk Naturfredningsforenings oprydning i naturen og samler skrald op og snakker om genbrug og om hvor længe forskellige ting er om at gå i opløsning i naturen og

12 om hvorfor det ikke altid er en god ide at tingene bliver optaget i naturens kredsløb. Vi køber hvert andet år sommerfuglelarver som vi udklækker i børnehaven og sætter ud i naturen og vi har en ormegård hvor børnene kan studere regnormenes arbejde. MÅL3; Barnet skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomender samt for at opleve naturen, som et rum for at udforske verden. Barnet skal have udfordret sin viden om naturfænomener og teknik. Som en del af dette skal barnet opnå erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge. Barnet skal støttes i at kunne kategorisere og systematisere omverdenen og få udviklet sine evner til at bygge, skabe og konstruere ved hjælp af forskellige materialer og teknikker. Inde har vi mange forskellige byggematerialer som børnene kan bruge til konstruktion af forskellige værker. Vi har blandt andet lego, plus plus, træklodser og kuglebaner. I vores udendørs værksted er der mulighed for at arbejde med forskellige naturmaterialer. Børnene har mulighed for at snitte, save, hamre og male. På ture ud til skov og strand finder vi forskellige planter, frøstande, sten, skaller og andet som vi kan tage med hjem og bruge kreativt. Vi laver forskellige naturforsøg sammen med børnene. Vi planter frø og ser hvad der kommer op. Vi sår karse til påske. Vi har bedsteforældredag i foråret hvor bedsteforældrene har blomster og planter med som vi planter sammen ude på legepladsen. Vi har bål og lærer at omgås ild på en fornuftig og sikker måde. SÆRLIG FOKUS PÅ UDSATTE BØRN; Vi er opmærksomme på at barnet skal føle sig tryg og have glæde ved at færdes i naturen. Vi griber barnets nysgerrighed og interesse og følger op på den. Vi er bevidste om at lade barnet indgå i aktiviteten så de føler sig som en værdifuld del af fællesskabet. Vi ser tegn på læring når børnene; ñ Kender deres egen formåen og begrænsninger når de klatrer i træer. ñ Ved hvilke bær man må spise og hvilke man skal lade sidde. ñ Af sig selv klæder sig på efter vejret ñ Selv foreslår sange der passer til årstiden ñ Samler insekter og kommer for at få dem kategoriseret

13 ñ Selv benævner insekterne ved navn ñ Spørger til navnene på fuglene i haven og selv kender navne ñ Selv flytter sig fra røgen ñ Vælger frisk træ til at snitte i ñ Ved at vådt træ ikke kan brænde ñ Samler skrald op og kommer det i skraldespanden Dokumentation; ñ Foto ñ Dagbog ñ Collager og udstillinger ñ Evalueringsskema Evaluering: ñ Hvilke af naturens elementer har vi givet børnene mulighed for at opleve? ñ Og hvordan har det sat sig som spor i børnene? KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER; Mål 1; Glæden ved kunst og kultur skal stimuleres Barnet skal opleve glæde ved kunst og kultur og skal opleve tid og ro til fordybelse. Barnet skal møde pædagogisk personale der stimulerer dets naturlige nysgerrighed. De daglige rutiner skal brydes af særlige kulturelle oplevelser og ved inddragelse af lokale kulturelle tilbud. Kulturarven skal gøres levende og vedkommende for børn, uanset om det er den kommunale, den regionale eller den globale arv. Vi tager ud til kulturelle tilbud når de byder sig i vores nærområde. Det kan være cirkus, teater, kunstudstillinger o.l. Vi tager til Trelleborg vikingemuseum flere gange om året og bruger bibliotekets tilbud til børn. Vi tager jævnligt på biblioteket og låner nye bøger med hjem. Mål 2; Barnet skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturel aktivitet. De forskellige genrer af børnelitteratur, faglitteratur, musik, billeder og film skal stå til rådighed for oplevelse og inspiration. Barnet skal ligeledes have adgang til og stifte bekendtskab med moderne medier. Børnene skal have mulighed for at benytte værksteder med forskelligartede materialer og

14 redskaber, så oplevelser og lyst til udfoldelse kan blive udtrykt og omsat til praksis. Vi har her i institutionen fravalgt computeraktiviteter til børnene da vi er trygge i forvisning om at børnene får dækket dette behov hjemme. Vi har dog her i 2012 valgt at købe x antal Ipads for at imødekomme det stadig større pres der er med elektroniske medier og vigtigheden af at børnenes får en stadig tidligere tilgang til dem. Ipads skal give tilgang til læring via elektroniske medier. Vi tilbyder også træværksted, maleraktiviteter, klippeklistre, ler, trylledej, papmache, kunst med materialer vi har fundet i naturen, lygteværksted m.m. Vi har et tv som vi bruger til visning af fotos og film. Vi bruger også ind imellem skolens biografsal hvor børnene får det store lærred og hygge i sækkestole og dermed en rigtig filmoplevelse. Nogle af aktiviteterne er obligatoriske for alle, andre tilbydes til mindre grupper. Mål 3; Barnet skal møde pædagogisk personale der selv er aktive kulturborgere og støtter barnet i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Pædagoger skal have fokus på den kulturelle mangfoldighed og hermed give barnet lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger. I samarbejde med kulturinstitutionerne skal børnene præsenteres for mangeartede kunstarter. Vi lægger i institutionen stor vægt på traditionerne omkring fastelavn, påske, Halloween og Jul. Fastelavn; Vi laver fastelavnsris og masker. Til vores fastelavnsfest slår vi katten af tønden, vi bider til bolle, holder snørrebåndsspisekonkurrence mm. Påske; Vi klipper påskepynt og sår karse. Vi holder cafeteria, hvor børnene har en ekstra lækker madpakke med som bliver sat på fade. Børnene laver pengesedler og sedlerne bliver delt ud så alle børn kan handle i cafeteriet. Bagefter triller vi æg som børnene selv har malet og går på æggejagt på legepladsen. Halloween; Vi laver uhyggelige lygter ud af syltetøjsglas og klipper halloweenpynt. Vi skærer hoveder i store græskar som vi har stående til pynt med lys i. Til vores halloweenfest er børnene klædt ud og får rigtig ulækker mad og drikke. For dem der kan tåle det er der uhyggelige historier. Jul; Hele november laver vi julegaver så vi rigtig kan hygge i december. I december har vi bedsteforældredag hvor bedsteforældrene kommer og laver juledekorationer med deres børnebørn. Bagefter drikker vi gløgg og spiser æbleskiver. Forinden har vi været med børnene i skoven og

15 finde materialer til juledekorationerne. Vi klipper julepynt. Vi tager i Cirkus Nissesjov og på fæstningen og finder museumsnissen nede i magasinbygningen i Overfartsmuseet. Omkring d.13 december bager vi Luciabrød. Vi har også en dag hvor vi bager pebernødder og en dag hvor vi laver havregrynskugler. Vi holder julefrokost med rigtig julemad en af de sidste dage før juleferien og har også en julefest for børn, søskende og forældre, hvor børnene optræder med luciaoptog og julesange. Vi er også til børnejulegudstjeneste i Vemmelev kirke og bagefter går vi hjem i børnehaven og spiser risengrød. Børn med særlige behov; Udsatte børn har i særlig grad brug for at lære at udtrykke sig og af så mange kanaler som overhovedet muligt. Derfor er det vigtigt at de bliver inddraget i så mange kreative processer som muligt og at vi fastholder dem i fordybelsen (evt. sidder med dem alene) så vi skaber de bedste betingelser for at de har deres hoved der hvor deres krop er. Det er en ide at lave små aktiviteter til de udsatte børn der relaterer til det der lige i øjeblikket optager dem. Vi ser tegn på læring når børnene; ñ Tegner deres oplevelser ñ Inddrager deres oplevelser i legen ñ Kender deres adresse og fødselsdag ñ Beder sidemanden om at række tingene til dem i stedet for bare at række over ñ Eksperimenterer med farver og materialer ñ Spontant spørger efter materialer til en bestemt aktivitet ñ Når de store fortæller de små om vores traditioner ñ Synger de sange de har lært ñ Leger teater og selv laver billetter og sælger dem til børn og voksne ñ Fortæller eventyr og historier til hiananden ñ Selv digter historier ñ Selv henter papir, lim, saks og farver og går i gang med at kreere Dokumentation; ñ Foto ñ Udstillinger ñ Dagbog ñ Evalueringsskema ñ Børnenes egne kunstværker Evaluering; ñ Hvilke oplevelser har vi givet børnene for at styrke deres kompetencer i forhold til at benytte sig af forskellige udtryksformer?

16 KROP OG BEVÆGELSE Mål 1; Barnet skal have mulighed for at være i bevægelse og opleve glæde ved sin krop. Barnet skal udvikle tryghed ved egen krop samt forstå kropslige reaktioner og få viden om og indsigt i kroppens funktion. Barnet skal bruge og få stimuleret sine sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber. Barnet skal få erfaringer med acceptabel kropslig nærhed og med at sætte grænser. Børnene får hele tiden lov til at bruge/udfordre kroppen. Vi er meget på legepladsen hvor de løber, klatrer, gynger, cykler, balancerer, hopper osv. Vi har klatrevæg og hoppemadras hvor børnene klatrer og hopper, slår kolbøtter o.a. Nogle gange gør de det selv, andre gange er det voksenstyret. Vi er i Forlev Friskoles gymnastiksal 2 gange om ugen. Vi starter altid med at løbe rundt i salen. Derefter leger vi mange forskellige bevægelseslege og slutter altid af med 5-10 minutters afstressning til Stressless musik og endelig vores Nusse-påryggen øvelse. Vi har flere billedbøger om kroppen og dens funktioner som børnene i perioder er meget optaget af. De kigger i dem selv eller der er en voksen der læser og forklarer. Mindst en gang om året laver vi sansebane for børnene (gerne i forbindelse med Halloween) hvor de får bind for øjnene og skal smage, lugte, føle sig frem. Mål 2; Barnet skal i dagtilbuddet sikres betingelser, der styrker den fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktivitet. Dagtilbuddets kostpolitik skal virkeliggøres gennem den daglige pædagogiske praksis. Barnet skal blive fortrolig med gældende kostråd gennem forskellige aktiviteter. Det pædagogiske personale skal fremme sunde kostvaner, herunder skabe fælles, hyggelige rammer for mad og måltider, således at lysten til at spise fremmes mest muligt. Der skal sættes fokus på samvær og tid til at spise. Der skal tages rimelige hensyn til kultur, religion og specielle kroniske lidelser. Slik, kager og søde læskedrikke skal begrænses til særlige lejligheder. Barnet skal involveres i de daglige gøremål i forbindelse med spisningen.

17 Barnet skal introduceres til almene hygiejne regler, herunder skal barnet lære at vaske hænder i forbindelse med toiletbesøg, spisning, næsepudsning og lign. Vi spiser hver dag sund morgenmad (havregryn, havregrød og Rugfras) sammen med børnene mellem 6.30 og Vi spiser madpakker sammen ca og sidder ved små borde og hyggesnakker over maden. Det er ikke tilladt at sidde og råbe til de andre borde, man snakker med dem man sidder ved bord med. Børnene har faste pladser, som de voksne har bestemt og vi skifter pladser et par gange om året. Vi serverer Minimælk og vand til madpakken. Det er børnene der på skift dækker bord og sørger for vand og mælk. Frugt ca. kl foregår på samme måde. Ind imellem får børnene historie til frugt. Frugt kan være mange forskellige ting men der er altid et element af brød eller grød for at børnene kan få nogle langsomme kulhydrater så de har lidt at stå imod med når ulvetimen nærmer sig. Vi spiser kun søde sager ved særlige lejligheder. Og har en streng madpakkepolitik så børnene ikke må have frugtstænger, frugtyoghurt, kiks og andre meget sukkerholdige produkter med i madpakken. Ved børnefødselsdage må man gerne få kage og saft, men ikke slikposer. Vi opfordrer hver dag børnene til at vaske hænder før maden, efter toiletbesøg, når de har været ude og når de har pudset/pillet næse. Vi forklarer dem jævnligt hvorfor det er så vigtigt. Vi hjælper de børn der har behov for hjælp. Vi henstiller til alle forældre at de respekterer vores kostpolitik og taler med dem hvis børnene ikke får gode og sunde madpakker med. Hvis der er kager, slik og andet i madpakken får barnet der med hjem igen, det må ikke spises i børnehaven. Mål 3; Barnet skal støttes i at videreudvikle motoriske færdigheder i både leg og tilrettelagte udfordringer. Barnet skal udvikle motoriske kompetencer, styrke, udholdenhed og glæde ved bevægelse. Barnet skal opleve vigtigheden af frisk luft, fysiske udfordringer og motion. Børnene skal møde motoriske udfordringer i dagtilbuddet og dagtilbuddet skal tilstræbe at der udvikles et samarbejde mellem fritidsliv og dagtilbud, med henblik på at skabe et udfordrende og spændende bevægelsesmiljø. Vi er på ture ud af huset en gang om ugen og bruger der ud over skolens gymnastiksal, skolens legeplads og vores egen legeplads meget. Vi er ude mindst 2 timer om dagen. Inde har vi en klatrevæg og en stor hoppemadrads til fysisk udfoldelse. Vi taler med forældrene om børnenes fritidsaktiviteter. Hvilke muligheder der er, hvordan vi ser barnets potentialer/ressourcer og hvor mange fritidsaktiviteter det er rimeligt at have når man er 4-6 år. Når vi bruger gymnastiksalen skal alle deltage, dog undtages nye børn der har brug for at se på i en

18 periode før de kaster sig ud i det. I 2012 har vi Projekt Mig og min krop, med ekstra fokus på kost og motion. Fokus på børn med særlige behov; Med udsatte børn er det oftest vigtigt at lære dem hvad der er acceptabel kropslig kontakt, at sætte grænser og lære dem andres grænser. Dem taler vi med dem om når vi oplever situationer hvor de ikke selv kan finde ud af grænserne. Vi holder særligt øje med at deres motorik er alderssvarende, så de også rent fysisk kan følge med. Vi observerer dem på legepladsen og i gymnastiksalen. Fokus på udsatte børn er at iagttage om de bevæger sig nok og trives i hverdagen med de andre børn og selvfølgelig at hjælpe dem i gang hvis de er inaktive og indadvendte, ved at være aktivt til rådighed for dem og støtte dem i de motoriske udfordringer til de selv finder ud af hvor sjovt og vigtigt der er at bevæge sig. Vi ser tegn på læring når børnene; ñ Viser at de har udviklet sig og rykket sig motorisk ñ Selv vælger nye udfordringer ñ Bliver selvhjulpne ñ Viser glæde og lyst til bevægelseslege ñ Selv ved når de skal vaske hænder ñ Selv fortæller om hvad der er sundt og usundt ñ Opfordrer de andre børn til bevægelseslege vi har leget til gymnastik. Dokumentation; ñ Foto ñ Evalueringsskema ñ Dagbog Evaluering; ñ Kan vi gøre mere for at børnene rører sig mere i det daglige og får brugt alle sanser?