Fælles Pædagogisk Grundlag. Målgruppen: Ledere og medarbejdere på 0-6 års området, Vordingborg Kommune

Transkript

1 Fælles Pædagogisk Grundlag Målgruppen: Ledere og medarbejdere på 0-6 års området, Vordingborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål og baggrund Omsætning af arbejdet Det fælles børnesyn og læringsgrundlag Børnesyn Læring hænger sammen med tilknytning Forstå barnet Gode læringsmiljøer Præsentation at læringsmodel Børn lærer af alt Beherske nye færdigheder Forstå værdier, holdninger og følelser Rutiner er vigtige Betydningsfulde fællesskaber Leg er læring Voksenperspektivet Fantasileg Tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde Pædagogik og indretning De 8 samspilstemaer God kvalitet i dagtilbud Bilag Præsentation af Vordingborg Kommunes overordnede arbejde med læreplansområdet på dagtilbudsområdet Litteratur

3 Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et Fælles Pædagogisk Grundlag for det samlede dagtilbudsområde i Vordingborg Kommune. Glæden var ikke mindst stor, fordi samtlige høringssvar fra forældrebestyrelserne og MED udvalg gav deres fulde opbakning til grundlaget. Og det er det første og vigtigste skridt på vejen til, at det fælles grundlag kan blive til andet end nogle bogstaver på et papir. I udvalget ser vi frem til den fortsatte dialog med repræsentanterne fra forældrebestyrelser, ledere og medarbejdere om, hvordan dette nye grundlag kan sætte ekstra fart på, at alle børn og unge klarer sig bedre i morgen end i dag. Ansatte i vore dagtilbud arbejder hver dag med afsæt i bl.a. dette nye grundlag og de overordnede læreplaner på at skabe en hverdag, hvor alle børn hver dag bliver mødt med gode og lærerige oplevelser og udfordringer. Peter Jonassen, formand for Børne-, Unge- og Familieudvalget 3

4 1. Indledning Dette Fælles Pædagogisk Grundlag er udarbejdet fra januar til august 2012 af en arbejdsgruppe bestående af dagtilbudschef Annie Røn, kvalitetskonsulent Susan Klausen, pædagogisk konsulent Leif Hausner Petersen, daginstitutionslederne Lisbeth Juliussen, Lis Dünweber, Jette Hendriksen, Jette Hansen, Lisbeth Dithmarsen, Dorthe Herløv, Ilse Andersen og leder af Dagplejen Christian Barding. Det Fælles Pædagogiske Grundlag er vedtaget i Børne-, Unge-, og Familieudvalget den 29. oktober Formål og baggrund Formålet med det Fælles Pædagogiske Grundlag i dagtilbud er, i forlængelse af den politisk vedtagne strategi for området, at skabe en fælles retning for udvikling af Vordingborg Kommunes dagtilbudsområde. Målgruppen er ledere og pædagoger, der arbejder med de 0-6 årige i Vordingborg Kommunes dagtilbud. Vi ønsker med et Fælles Pædagogisk Grundlag en ramme, der kan guide og inspirere personalet, så der bliver et fælles fagligt sprog og muligheder for at mødes på tværs og løbende udvikle området. Grundlaget er således primært et fælles arbejdsredskab for ledere og medarbejdere på området. Derudover kan det Fælles Pædagogiske Grundlag medvirke til at tydeliggøre både sammenhængen mellem, og betydningen af det arbejde, som udføres i hjemmet, de enkelte dagtilbud, skoler og andre der har kontakt med børn og unge under deres opvækst. Der vil i forlængelse af dette grundlag blive udarbejdet en kort version, hvor målgruppen primært er forældre. Træd varsomt her skabes mennesker Den nyeste forskning på området dokumenterer en klar sammenhæng mellem kvaliteten af det enkelte dagtilbud, og det udbytte børnene efterfølgende opnår i skolesystemet. Det er således dokumenteret, at de første 6 år af et barns liv er de vigtigste i forhold til udvikling af selvværd og kompetencer. Det kræver bl.a. en pædagogisk praksis, hvor fælles observationer og refleksioner indgår som en naturlig arbejdsmetode. Det fornyede fokus på den pædagogiske faglige indsats giver en stolthed over betydningen af det pædagogiske arbejde men også en ydmyghed! For hvilket kæmpe ansvar, det pludselig er at arbejde med børns udvikling i 0-6 års alderen! Følgende platform er vores afsæt: Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven. De gode erfaringer, der er i kommunen omkring lærer og pædagog samarbejde. Vordingborg Kommunes ønske om at være inkluderende og anerkendende. ICDP-modellen. OPTIK som fælles redskab. 4

5 1.2 Omsætning af arbejdet Det Fælles Pædagogiske Grundlag blev efter en høringsrunde hos alle forældrebestyrelser på dagtilbudsområdet og OmrådeMED-udvalget, godkendt politisk af Børne-, Unge- og Familieudvalget på sit møde den 29. oktober Det Fælles Pædagogiske Grundlag udgør således fundamentet for ledernes og medarbejdernes videre arbejde på dagtilbudsområdet. Et arbejde der understøttes af de målrettede kompetenceudviklingsforløb for det pædagogiske personale, og som skal medvirke til at styrke den målrettede og systematiske indsats på området. 2. Det fælles børnesyn og læringsgrundlag Forældrene er naturligvis børnenes vigtigste voksne, og de er ansvarlige for børnenes liv, udvikling og opvækst. Samtidig opholder langt de fleste børn sig i et dagtilbud 1 mange af deres vågne timer. Det betyder, at BÅDE forældre, ledelse og medarbejdere skal samarbejde om følgende overordnede opgaver: Skabe trygge og omsorgsfulde rammer for børnene. Fremme børns og unges trivsel, læring og udvikling. Sikre et målrettet lærings- og udviklingsmiljø, som understøtter temaerne og fokus fra læreplanen. Tage afsæt i de enkelte børns ressourcer og behov på en anerkendende måde. Sikre sammenhæng og kontinuitet i overgangen mellem dagtilbuddene og mellem dagtilbud og skole og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Forebygge negativ social arv og eksklusion. Sikre og fastholde barnets trivsel bl.a. ved hjælp af OPTIK. Udvikle fælles redskaber og sprog på det professionelle niveau. Organisere arbejdet målrettet efter det Fælles Pædagogiske Grundlag og støtte forældre i at praktisere forældreansvar og udfylde rollen som primære omsorgspersoner. 2.1 Børnesyn I det følgende præsenteres det børnesyn, vi har som udgangspunkt for de organisationsformer, aktiviteter, metoder og processer, vi igangsætter inden for dagtilbudsområdet. Vi opfatter barnet som et aktivt individ med iboende kompetencer, der gør, at barnet har krav på at blive medregnet i fællesskabet, ligesom det har krav på at opleve tilknytning til nære voksne og børn. 1 Dagtilbud er et fælles ord, der dækker over både dagpleje og daginstitutioner 5

6 Vi opfatter barnet som unikt og værdifuldt, dvs. med medfødte muligheder og som et menneske, der afspejler sine erfaringer både med andre mennesker, og som er præget ud fra de vilkår og omgivelser, som det tilbydes. Det legende og lærende barn Barnet er: unikt og værdifuldt et aktivt individ kompetent. Barnet har ret til: at blive medregnet i fællesskabet at opleve tilknytning at være deltagende at blive respekteret og set som et individ nysgerrige voksne, der vil dem. 2.2 Læring hænger sammen med tilknytning Det lille barn knytter sig til de voksne, som er omkring det, og som giver det mad. Tilknytningsteorien kan beskrives som en teori om den proces, der fører til et psykologisk bånd mellem barn og voksen. Vi opfatter tilknytning som en forudsætning for læring i de sammenhænge barnet indgår i. Der foregår altid tilknytning mellem barn og forældre. Kvaliteten af tilknytningen er dog forskellig og har stor indflydelse på barnets videre udvikling. Barnets oplevelse af 6

7 tilknytning præger barnets forståelse af dets omverden og især relationen til de voksne, som indgår i barnets liv. Psykoanalytiker Bowlby og udviklingspsykolog Ainsworth beskriver barnets tilknytningsmønstre som: 1. Sikker tilknytning 2. Ængstelig, afvisende tilknytning 3. Ængstelig, ambivalent tilknytning 4. Ængstelig, desorganiseret tilknytning Kvaliteten af barnets tilknytningsmønstre bliver til indre arbejdsmodeller, og er et væsentligt element i barnets personlighedsudvikling. Et trygt tilknytningsmønster giver barnet en passende balance mellem at søge tryghed og samtidig turde udfordre sig selv. Barnet vil lege og lære koncentreret og udvikle sociale kompetencer. Det trygge tilknytningsmønster betyder, at forældrene kan læse barnet. De kan tune sig ind på barnets stemning og følelser og handle på det. Hvorimod de problematiske tilknytningsmønstre kan give børnene vanskeligheder i forhold til at møde og udforske deres omverden. De opbyggede tilknytningsmønstre i de tidlige år har ofte betydning for den enkeltes videre muligheder i livet. Tilknytningsmønstre har således vist sig at være relativt stabile hele livet igennem, og de kan genfindes i den voksnes relationer f.eks. i parforhold. Tidlige tilknytningsmønstre bliver ofte også gentaget i den voksnes forhold til egne børn. Hvis en forælder selv som barn har haft et problematisk tilknytningsmønster til egne forældre, kan det give sig udslag i angst for at miste. Det kan komme til udtryk i form af jalousi i forhold til en eventuel partner. Hvis der er børn i forholdet, kan det dukke frem som overdreven angst for, at der skal ske børnene noget. Dagtilbuddene har en vigtig opgave i forhold til at opbygge og videreføre tilknytningen - især når barnet starter som helt lille i det enkelte dagtilbud. Det tidlige samspil er en stor og væsentlig opgave, som skal prioriteres højt i dagtilbuddene, da det er en forudsætning for både barnets personlige, sociale og sproglige udvikling. 2.3 Forstå barnet Psykolog Daniel Stern har beskrevet betydningen af affektiv afstemning mellem den voksne og barnet. Affektiv afstemning handler om Hvis barnet er glad, kan det le og klappe i hænderne. Vi behøver ikke nødvendigvis altid at gøre det samme som barnet, vi kan også bare udbryde Jaah for at fortælle, at vi værdsætter det, som barnet oplever og gør. 7

8 at kunne sætte sig i barnets sted og læse barnet. Vi kan tale om affektiv afstemning, når forældrene eller personalet afspejler barnets følelsestilstande. Affektive afstemninger fører til, at barnet oplever, at dets følelser er ok, at andre også har følelser, og at vi kan dele, lindre og støtte hinanden i at håndtere følelser. Herigennem udvikler barnet empatiske evner. Viden om betydningen af affektive stemninger er grundlæggende for medarbejderne ikke mindst pga. tendensen til at børn starter tidligere op i dagtilbud end før og samtidig tilbringer flere timer i dagtilbud i løbet af deres opvækst. 2.4 Gode læringsmiljøer I Vordingborg Kommune er det beskrevet, at gode læringsmiljøer opstår, når børn og voksne oplever: støttende relationer og netværk betydningsfulde begivenheder personlige styrker og kompetencer faglige styrker og kompetencer Sociologen Nicklas Luhmanns forskning viser at et barn, som trives på det sociale felt og indgår i meningsfulde relationer, har langt nemmere ved at profitere af den faglige undervisning. Netop mht. den Et godt læringsmiljø er, når pædagogen organiserer arbejdet med børnene i mindre grupper, så hun kan overskue børnene og være i øjenhøjde. Hun kan så skabe relationer med hver enkelt barn, så barnet oplever sig set og forstået. Når så pædagogen har undersøgt, hvad børnene ved om det, de laver, har hun fået et overblik over, hvad de enkelte børn er gode til, og hvad de har brug for at blive udfordret med. sociale vinkel bidrager pædagogens arbejde i høj grad i dagtilbuddet. Med indførelse af læreplaner i 2006 forventes det også, at der i dagtilbuddene arbejdes med børnenes personlige styrker og kompetencer samt faglige styrker og kompetencer på en fremadrettet og systematisk måde. Det skal ske gennem pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og gennem leg. Det er selvfølgelig væsentligt at tilføje, at der naturligvis er forskel på de metoder, vi bruger til at arbejde med børns læring i dagtilbud og skoler også selv om det bygger på de samme overvejelser og det samme grundlag. 8

9 3. Præsentation at læringsmodel Vi kan anskue læring på flere måder. Vi har valgt denne fremstilling, fordi vi mener det sætter fokus på netop det, som er vores store udfordring i forbindelse med børns læring. Læringsbegrebet rummer egentlig både læring og erkendelse, men de to elementer læres på forskellige måder, og derfor kan det, i en didaktisk sammenhæng, være hensigtsmæssigt at skille de to begreber. 3.1 Børn lærer af alt Læring kan opdeles i formel og uformel læring. Jo yngre børn er, jo mere lærer de gennem uformelle læreprocesser. Kundskaber er den viden, børn har om forskellige ting. Der er stor forskel på den viden børn forventes at have, alt efter hvilken alder de har. Særligt i forhold til skolestart er der konkrete forventninger En formel læreproces er, når pædagogen til, hvad barnet skal eller bør har fundet ud af, hvad børnene kan om et kunne. Det siges, at halvdelen af det barnet lærer emne, og hvad de har behov for at blive udfordret med. Efterfølgende tilrettelægger gennem et helt liv, har det hun forskellige processer, som understøtter lært inden det fylder 6 år. børnenes læring. Det lille barn lærer en masse, men ikke nødvendigvis altid den bedste læring for dets videre liv. Der er således god grund til at vores læringsgrundlag er fælles for alle børn i Vordingborg Kommune uanset alder. 9

10 I det fælles Læringsgrundlag for Vordingborg Kommune (2008) står der blandt andet, at det er væsentligt for barnets muligheder for at lære, at det udfordres med: konkrete, energigivende mål tydelig ikke ydmygende kommunikation om hvor godt, man klarer sig at distraherende faktorer fjernes, så det er muligt at koncentrere sig. En uformel læreproces er, når børnene ser på hinanden og de voksne og efterligner dem. Eller når børnene spiser, og den voksne samler børnenes opmærksomhed ved et fælles fokus (måske en bog de lige har læst eller en ting, som et barn har haft med) og samtaler med børnene under spisningen. Energivende mål betyder mål, som betyder noget for børnene og som det er realistisk for dem at opnå. 3.2 Beherske nye færdigheder Udover de kundskaber, som vi forventer, at børnene lærer sig, skal de også lære sig nogle færdigheder eller en kunnen. Det vil sige, at det ikke er nok, at børn ved noget, de skal også kunne omsætte og bruge deres viden. For det helt lille barn betyder det blandt andet at de skal blive mere og mere selvhjulpne. Organiseringen af læringsmiljøet er en væsentlig faktor til at sikre, at børnene lærer sig både kundskaber og færdigheder. Det vil sige de aktiviteter, vi forbereder, Pædagogen vil gerne lære børnene at fokusere. De arbejder med naturen og er i skoven, hvor de skal finde forskellige ting, som de kan tage med hjem. Børnene kigger rundt omkring og kan ingenting finde, selv om skovbunden er fuld af forskellige kogler og kviste. Pædagogen får den ide at samle en ring af pilekviste, som hun lægger ned på skovbunden. Hun kalder børnene hen til sig, og pludselig kan børnene se både hele kogler og kogler, som et egern og en mus har spist. På denne måde har pædagogen fjernet distraherende faktorer, og dermed har hun også hjulpet børnene med at fokusere. og de processer vi organiserer for børnene som en del af det almindelige pædagogiske arbejde. Det samme gælder også for den fysiske indretning, hvor distraherende faktorer kan være uorden, mange farver og mønstre og lyd. 3.3 Forstå værdier, holdninger og følelser Værdier, holdninger og følelser kan vi kun forstå gennem en erkendelse. Det er noget, man ikke kan læse sig til, men noget man skal mærke. Det er med andre ord en indre proces, der foregår i barnet, og det handler i høj grad om måden, hvorpå vi gør det, vi gør med børnene. 10

11 Her er relationerne og kommunikationen det helt centrale. Udover forældrene er lærere og pædagoger typisk de voksne, der har den største påvirkning på den opvoksende generation. En anden væsentlig faktor for at lære og udvikle sig er for barnet, at det oplever et grundlæggende minimum af tryghed. Lektor ved Institut for uddannelse og pædagogik Hans Henrik Knoop skriver i 2005: Tryghed skabes i tætte relationelle forhold og i en tryg og forudsigelig hverdag, hvor organiseringen tager hensyn til barnets behov for at blive set, mødt og anerkendt af sine professionelle voksne. I forlængelse af dette beskriver Nordahl, at det kræver ledelse både i gruppen og i dagtilbuddet som helhed ligesom det kræver en organisering af arbejdet, som er forudsigelig og gennemskuelig. Et barn, der er trygt og omgivet af voksne det har tillid til, har gode muligheder for at tilegne sig læring, hvorimod et bekymret barn har svært ved at lære. Når vi har værdier i Vordingborg Kommune, som f.eks. dialog og respekt, er vi således nødt til at vise børnene, hvor dejligt det er at blive behandlet En tryg og forudsigelig hverdag er, når der er rutiner, som børnene kender og pædagogen er tydelig i forhold til, hvornår en aktivitet begynder og slutter. Det er også en god ide at sætte fokus på overgange fra en aktivitet til en anden. Pædagogen ser på børnene, og er anerkendende, og guider børnene til den næste aktivitet. med dialog og respekt. Vi bliver nødt til at behandle hinanden med dialog og respekt, så børnene ser det. Herefter kan vi italesætte børnenes handlinger som en anerkendelse, når og hver gang vi oplever, at børnene handler efter værdierne. Pædagogen kan sige hvor er det dejligt at se, hvordan I kan finde ud af at tale om at deles om legetøjet. Både læring og erkendelse er processer, som foregår inde i barnet, med hjælp, støtte og bevidst guidning fra pædagogen og i samspil med de øvrige børn i fællesskabet. Opsummerende kan vi med andre ord se på læring ud fra to vinkler nemlig den ydre læring og den indre læring eller erkendelse. Vi kan sige, at vi godt kan lære børn redskaber til at løse konflikter på en anerkendende måde. Om vi har succes med det, er afhængig af, om børnene har mulighed for at erkende og mærke det positive ved at kunne løse problemerne, sådan at de erkender, at det er bedre at tale om tingene i stedet for at slås. Dette handler både om modenhed, og i høj grad om redskaber og erkendelse. 11

12 3.4 Rutiner er vigtige Dr. Pæd. Steen Larsen beskriver i I skolen er for sent, menneskers liv som fyldt med hændelser. Han opdeler hændelserne i Unikke hændelser Cykliske hændelser Ligegyldige hændelser Han beskriver vigtigheden af, at barnet oplever cykliske hændelser, som er rutiner, vaner og gentagelser. Det er med til at skabe en baggrund, hvorpå de unikke hændelser, som har en tæt følelsesmæssig forbundenhed (relation) forstås. Ligegyldige hændelser passerer forbi uden gentagelsens vægt og uden den følelsesmæssige forbundenhed. Psykolog Martin Seligmann mener, at optimisme og modstandsdygtighed kan læres. Han har i mange år forsket i mestring. Indlært immunitet over for hjælpeløshed kombineret med oplevelsen af mestring omtaler Seligmann som indlært optimisme (learned optimism). Sociologen Aaron Antonovsky forklarer mestring ved at være aktør i eget liv, hvilket er nødvendigt, hvis et menneske skal bryde det mønster, som ligger bagved de problemer, som en negativ adfærd kan være symptom på. Han taler om helhed, oplevelse og sammenhæng. Mange børn reagerer på modstand eller noget, som de ikke kan finde ud af, ved at sige nu gider jeg ikke mere. Pædagogens opgave er her, at få barnet til at blive i det, som barnet har modstand på. Det kan pædagogen gøre ved at spørge ind til barnet og guide det videre og samtidig tale om det dejlige i, at barnet har lært sig noget nyt. 3.5 Betydningsfulde fællesskaber At lære er at gøre sammen med andre mener den amerikanske psykolog Jerome Bruner. Han kombinerer psykologerne Jean Piaget og Lev Vigotsky i sine teorier. Læring er en kompleks proces, som påvirkes af mange faktorer. Barnet konstruerer sin egen viden, kultur, forståelse af verden sammen med andre. Piaget taler om en ligevægtsproces, mellem på den ene side at indarbejde nye påvirkninger i allerede eksisterende viden, værdier og handlemuligheder og på den anden side, at ændre allerede eksisterende viden, værdier og handlemuligheder til de nye påvirkninger. Man kan derfor sige, at væsentlige faktorer, der har betydning for læreprocessen, er det, den lærende allerede kan og ved og den motivation barnet har for at bruge den nye viden. Samtidig opfattes læringen også som motorisk forstået på den måde, at det barnet laver, sætter spor i hjernen. Barnet skal altså være aktivt, for at sporene kan sættes. 12

13 Herudover lægger Vigotsky vægt på værdien af det sociale fællesskab i forbindelse med læreprocessen. Det vægtes at læring og udvikling foregår på baggrund af disse fællesskaber. Interaktionen og relationen mellem barn og voksen og børnene imellem er tillagt stor betydning. Vigotsky peger på, at den voksne skal være meget opmærksomhed på den fase, som barnet befinder sig i, når det er parat til at møde de nye udfordringer, så det hele tiden sikres at barnet udfordres i passende grad (også kaldet den nærmeste udviklingszone). 4. Leg er læring Pædagoger er meget bevidste om, hvad leg betyder for børn. Faktisk kan børn slet ikke lade være med at lege. Den voksnes opgaver er tæt forbundet med børns leg. For at forstå legens betydning har vi brugt psykolog Ivy Schousboes teorier om børns leg. 4.1 Voksenperspektivet Ivy Schousboe taler om voksenperspektivet i børns leg. At kende til legen og dens særlige handleunivers bidrager til at opkvalificere den pædagogiske indsats. At få indsigt i legens væsen og dens særlige struktur og logik, giver den voksne mulighed for at agere og gribe ind på andre måder. Pædagogen, som menneskeligt og fagligt set er til stede og tager med vejledningsperspektivet del i legen. Pædagogen skal således undgå at sætte Pædagogen kan f.eks., når hun ser et barn, som driller eller ikke er helt med i legen, guide barnet til, hvordan man spørger om man kan være med til en leg. sig udenfor børnenes frie leg og både medvirke som vejleder i legen og være nærværende voksenfigur der blandt andet kan hjælpe børnene med konstruktiv konfliktløsning. Herudover er der hele den betydningsfulde pædagogiske opgave med tid- og rumtilrettelæggelse, indretning af lokaler og udearealer, indkøb og placering af legetøj, direkte støtte i udvikling af børns legeevne og ud af børnenes erfaringsmæssige rum som inspirationskilde. Denne viden om legens betydning giver en pædagogisk set mere aktiv tilgang, med respekt for legen, 13

14 men hvor det også er muligt at medtænke den voksnes pædagogiske intentioner. Det er især fantasilegens særlige logik, der er interessant i den forbindelse. 4.2 Fantasileg Fantasien er udforskende og søgende og har en skabende og bearbejdende funktion. Fantasien kan hjælpe barnet til at bearbejde reelle problemstillinger og konkrete spørgsmål på det fiktive plan, ligesom barnet i fantasien kan få de ønsker opfyldt, som ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. I en analyse af fantasilegen, vil der ifølge Schousboe være strukturelle træk, som er interessante ud fra både barne- og voksenperspektivet. Børn handler, ifølge Schousboe på samme tid indenfor 3 forskellige virkelighedssfærer: fiktionssfæren, regisfæren og realsfæren som står i dynamisk forhold til hinanden. Se fig. 1. Fiktionssfæren: rummer legens forestillinger og temaer. Regisfæren: her finder forhandlinger og forberedelser sted. Realsfæren: udgør de konkrete betingelser for legen. Figur 1 14 Fantasilegen er først og fremmest kendetegnet ved narrativitet. Vi kan skabe en historie sammen ved løbende at inddrage og sammenflette aktuelle, relevante temaer. Dette kan være i form af ideer og spontane indfald og aktivitetsforslag, som udvider legens horisont. Samtidig formes omgivelserne i overensstemmelse fantasilegen og der kan etableres meningsfulde forbindelser på tværs af legedeltagernes interesse- og betydningsverden. Pædagogen kan, når hun ser børnene lege på den samme måde i dukkekrogen, spørge om vi skal lege at det er den ene dukkes fødselsdag, og på den måde bringe noget nyt ind i legen.

15 Fantasi er, når sanserne er ude at lege. Legens betydning, for de voksnes planlægning, betyder også, at når vi arbejder med projekter eller anden lærende aktivitet, skal vi indrage legen som et væsentligt element. Det gør vi ved at: sikre barnets engagement bringe barnets sanser i spil alle bidrager til hinandens læring. 5. Tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde Det er væsentligt, at der som en naturlig del af det pædagogiske arbejde indgår systematiske overvejelser om blandt andet indretning og tilgangen til barnet i forhold til det, pædagogen har besluttet at arbejde med. 5.1 Pædagogik og indretning Barnet skal kunne gribe for at kunne begribe. Det betyder, at barnet skal kunne bearbejde med alle sine sanser for rigtigt at kunne forstå. Piaget beskriver, at tingene skal stå fremme, så det virker inspirerende at gå i gang. I det hele taget skal rummene være tydelige, så barnet inspireres til aktivitet. Man skal kunne se, hvad man kan lave i rummene. De ting, som står fremme skal være ordentligt sorteret og kategoriseret. Det fremmer også børnenes ordforråd og begrebsforståelse. De ting, som kan virke rodet eller uoverskuelige gemmes væk i skabe, men tages frem og præsenteres, så det ser inspirerende ud, når de skal anvendes. Hver gang børnene har leget eller været aktive i en proces, er det vigtigt at rydde op og reorganisere rummet. Der er billede og navn på, hvor legetøjet står. Rummene skal forstås som læringsrum, hvilket betyder, at rummene indrettes, så børnene kan overskue rummene, og lære noget af at være og lege i dem. 5.2 De 8 samspilstemaer Det ressource- og relationsorienterede perspektiv er betydningsfuldt i det pædagogiske arbejde med barnet. Flere dagtilbud i Vordingborg Kommune har i den forbindelse positive erfaringer med ICDP metoden, som et meget konkret og anvendeligt værktøj i det pædagogiske arbejde. ICDP er en forkortelse af International Child Development Program. Programmet er udviklet i Norge af professorerne Henning Rye og Karsten Hundeide. Programmet skal forstås som et værktøj, dvs. en måde at omsætte et 15

16 anerkendende og ressourceorienteret menneskesyn i praktisk handling. Værktøjet indeholder 8 samspilstemaer, som er inddelt i 3 forskellige dialoger med børn. Den følelsesmæssige dialog Vis positive følelser, vis at du er glad for barnet. Juster dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ. Tal med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at få gang i en følelsesmæssig samtale. Vis anerkendelse og ros for det, barnet kan. Den meningsskabende dialog Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed, således at I får en fælles oplevelse i forhold til omgivelserne. Giv mening til barnets oplevelser af omverden ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme. Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet. Den vejledende og guidende dialog Hjælp barnet med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser for det på en positiv måde ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen. 6. God kvalitet i dagtilbud En ny ph.d. afhandling fra Aarhus Universitet har kritiseret arbejdet i landets vuggestuer for at lægge mere vægt på pasning end det pædagogiske arbejde med de enkelte børn. Det er forsker Ole Henrik Hansen, der står bag afhandlingen og som gennem sin forskning har defineret væsentlige opmærksomhedspunkter, som har stor betydning for at opnå god kvalitet i dagtilbud. 1. Niveauet af tilrettelæggelse af pædagogernes tid jo mere minutiøs tilrettelæggelse jo mere interaktion. 2. Størrelsen af børnegrupper, små funktionsopdelte børnegrupper giver kvalitativt bedre interaktionsmuligheder og kvalitativt bedre kvalitet. 3. Funktionsopdelte små børnegrupper tæt i alder hvilket åbner mulighed for at målrette det pædagogiske indhold. 16

17 4. Pædagoger, som arbejder alene med børnene så de ikke obstruerer hinandens arbejde eller flytter fokus fra børn til kollega. 5. Kritisk ledelse, hvor lederen formår at adskille faglig og personlig relation til personalet det åbner mulighed for, at hvis et barn mistrives kan hun forholde sig kritisk og konstruktivt til de pædagogiske rammer, der er etableret om barnet og søge en løsning rundt om barnet. Ole Henrik Hansens forskningsresultater medvirker sammen med anden forskning til at tydeliggøre en sammenhæng mellem kvalitet af den pædagogiske indsats i børnenes første leveår og de resultater, børnene efterfølgende opnår i skolen. Det er et af de væsentligste perspektiver i forhold til udarbejdelsen af et Fælles Pædagogisk Fundament for arbejdet i Vordingborg Kommunes Dagtilbud. 17

18 Bilag 1 Præsentation af Vordingborg Kommunes overordnede arbejde med læreplansområdet på dagtilbudsområdet Vi står på Dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune over for en periode med omlægninger af det pædagogiske arbejde med henblik på at styrke systematikken og den anerkendende og inkluderende pædagogik. Samtidig ønsker vi, at et Fælles Pædagogisk Grundlag kan guide og inspirere personalet, så der bliver et fælles fagligt sprog og muligheder for pædagoger til at mødes på tværs i forskellige udviklingsforløb. Vi ønsker, at flest mulige børn inkluderes og oplever sig som en del af fællesskabet, og vi arbejder med en pædagogik, som understøtter børnenes læring så, så få børn, som overhovedet muligt bliver nødt til at udskyde deres skolestart. Med andre ord ønsker vi: At børnene i Vordingborg skal kunne, ville og magte læring og livet - og børn skal lære mere i morgen, end de gør i dag Lærings- og erkendelsesområderne Dagtilbudsloven beskriver dagtilbuddene som et lærings- og udviklingsrum for børnene. I Vordingborg Kommune arbejder vi med læreplaner både i forbindelse med det daglige arbejde, men også i forbindelse med planlagte processer, hvor der er sat mål for børnenes læring. Børn er forskellige og har forskellige læringskanaler, forstået sådan, at det, som får det ene barn til at forstå noget, kan være forskelligt fra et andet. Derfor er det vigtigt at arbejde med alle børnenes sanser og alle børnenes lærings- og erkendelsesområder. Det betyder, at hverdagen skal tilrettelægges, så børnene får mulighed for at møde udfordringer omkring ALLE de områder, der er nævnt: 18

19 Model over læreplansområder Modellen skal forstås sådan at de tre områder i midten: Det personlige, det sociale og sproget er forudsætninger for al øvrig læring. Disse tre områder er i spil hver gang, der arbejdes med børnene. Selvfølgelig kan vi trække et af områderne ud, og sætte særlig fokus på det! De næste tre områder: Kulturelle udtryk, krop og bevægelse samt naturvidenskab er temaer, som vi kan arbejde med selvstændigt. De fire yderste: Det eksistentielle, kultur og værdier, naturen og sundhed er områder, som vi hele tiden kan drage ind, når det passer ind i arbejdet. 19

20 De 3 centrale områder I det følgende beskriver vi, hvad vi mener med tre områder, som er placeret i midten af cirklen, og som vi mener skal tænkes ind i alt, hvad vi laver med børn. Barnets alsidige personlige udvikling Med det alsidige personlige mener vi evnen til fordybelse, forundring, opmærksomhed, koncentration og eftertanke. Det er at have kendskab til egne holdninger og følelser og kunne genkende dem hos andre, samt være i stand til at handle i overensstemmelse hermed under hensyntagen til andre. Børnene skal fornemme og mærke rytmer både i hverdagen og i naturen. De skal kunne nyde og sanse stemninger. For at kunne det, skal børnene opleve at være betydningsfulde og opleve selvværd. Det sætter barnet i stand til at møde verden med et åbent sind, føle tillid til sig selv og andre og dermed se muligheder frem for begrænsninger. Barnet skal opleve sig selv, som en væsentlig del af fællesskabet og opleve de glæder og pligter, der følger med. Barnets sociale udvikling Med det sociale mener vi at kunne leve sig ind i andres følelser og tanker og det, at kunne knytte sig til andre. Det er evnen til at indgå i fællesskaber og i relationer til andre, som er præget af indlevelse og interesse. Samtidig er det også evnen til at kunne danne kammeratskaber, venskaber, være i grupper, bidrage til og være medudvikler af kultur. Den enkelte påtager sig naturligt et ansvar for egne handlinger og et medansvar overfor fællesskabet, hvilket indebærer udvikling af evne til at håndtere konflikter på en ligeværdig måde. Barnets sproglige udvikling Sprog er mange ting. Der er nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog for at nævne nogle. Gennem disse sprog kan børnene udtrykke følelser, egne tanker og blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Sprog og sprogbrug kan ses som en enhed af funktion, indhold og form. Funktionen er det første i børns udvikling af sproget. Indholdet hænger sammen med den situation børnene er i, og den verden de lever i. Indholdet er forbundet med det, de ved, mener, føler og er optaget af. Formen er udtale, bøjninger og sætningsdannelse og har stor betydning for små børns brug af sproget. Sprog er også tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. 20

21 3 temaer I der følgende er en beskrivelse af de 3 temaer eller områder: natur og videnskab, krop og bevægelse og kulturelle udtryk. Tema 1 - Natur og videnskab Naturen og det naturvidenskabelige handler om, at børnene får erfaringer med naturen og dens fire elementer: jord, vand, ild og luft. De får en begyndende naturfaglig dannelse. En sådan dannelse kan deles op i tre perspektiver: produktperspektivet, metodeperspektivet og samfundsperspektivet. Produktperspektivet handler om, at børnene får udfordret deres viden om naturfænomener og teknik f.eks. leg med vand, sætter drager op, laver mad på bål osv. Metodeperspektivet handler om, at børn stiller spørgsmål ved egne erfaringer og systematiserer og kategoriserer verden. Børnene erfarer årsag og virkning, konstruerer og bygger med forskellige materialer og teknikker. Samtidig skal børnene også have en begyndende forståelse af før-matematiske begreber, som f.eks. større end, mindre end, flere og færre osv. Samfundsperspektivet handler om, at give børnene indsigt i vekselvirkningen mellem natur og samfund, herunder miljøforhold. Børnene får en begyndende forståelse af, at vi kan påvirke naturen og omvendt og en erkendelse af, at vi alle er en del af naturen. Samtidig skal børnene også stifte bekendtskab med den naturvidenskabelige arbejdsmetode, det vil sige at begynde at analysere og danne synteser. Det er at være i stand til at arbejde lineært og målrettet, samt at anvende logisk tankegang ved problemløsning. 21

22 Denne arbejdsmetode anvendes f.eks., når børn undrer sig over noget i naturen, samler det ind, undersøger og bliver klogere på det med hjælp fra de voksne. Barnet får en begyndende forståelse af rytmer og cyklus. Det være sig både biologiske rytmer, årstidernes rytmer, dagens rytme, forskellige rækkefølger af hændelser. Arbejdsmetoden omfatter følgende faser: At undre sig At indsamle At undersøge og bearbejde At erfare At stille nye spørgsmål Tema 2 - Krop og bevægelse Mennesker er forankret i verden gennem deres krop og kroppen er afsættet for især barnets læring og forståelse af sig selv i den verden, som omgiver det. Kroppen er så at sige børnenes værktøj, idet børnene fortrinsvis lærer ved at røre og gøre, det vi sige taktilt og kinæstetisk. Barnet skal udvikle grundlæggende færdigheder, som gør det selvhjulpen og i stand til at udtrykke sig kropsligt. At barnet bliver i stand til at opleve verden fysisk og sanseligt og have kendskab til og erfaring med forskellige materialer og deres anvendelse. Barnet lærer at orientere sig både inde og ude, lærer også at fornemme og afgrænse sig fysisk i forhold til andre mennesker og omgivelserne. Det er en væsentlig forudsætning, for at børnene kan lære at afgrænse sig psykisk, det vil med andre ord sige at barnet kan lære sig at være koncentreret, fokuseret og fordybe sig, uden at lade sig aflede af andre eller andet i rummet. Gennem krop og bevægelse oplever barnet forskellen på spænding og afspænding og er betydningsfuldt, at de også oplever glæde ved at bevæge sig. Gennem arbejdet med krop og bevægelse kan børnene udvikle en såvel fysisk som mental sejhed, som kan være dem til hjælp senere i livet. Tema 3 - Kulturelle udtryksformer Kulturelle udtryksformer er en måde at give udtryk for tanker, følelser og oplevelser, som det enkelte individ har frihed til at tolke. Det kulturelle udtryk er det fordomsfri blik, vi møder verden med. Det kræver indsigt og forsigtighed at udfordre børnene på dette område, for så vidt muligt at undgå at videregive egne forståelser. For at kunne udtrykke sig skal børnene have mulighed for at få kendskab til, og erfaringer med, forskellige udtryksformer. 22

23 Du kan f.eks. ikke improvisere med et orkester, hvis du ikke kender til eller fornemmer noget omkring rytmer og musikkens opbygning og mønstre. Det samme gælder for andre former for udtryk. Børnene skal have erfaring med materialers anvendelse og muligheder. De skal lære om farver og om, hvordan de tegner, klipper og klistrer. De skal opleve musikkens glæde, de skal afprøve dans og bevægelse til musik, ligesom drama, dukketeater, sang, eventyr, historier og digte er en del af disse udtryksformer. Æstetik er den del af det kulturelle område, der beskæftiger sig med kreative og kunstneriske udtryksformer, som kan siges at være sanselige erfaringer og oplevelser. I æstetisk sammenhæng er sanseligheden det, der skaber mening. Børnene lærer at skelne mellem og udtrykke, hvad de synes, er smukt og grimt, og hvordan det påvirker stemningen. Børnene skal med andre ord have erfaringer med at spille, synge, tegne, danse, og udtrykke sig gennem musiske former. De skal opleve at gengive figurer, som både er to- og tre dimensionelle via tegning og omvendt arbejde f.eks. med ler, hvor der pludselig bliver dybde i tingene. De skal kunne magte at placere orientere og navigere i rummet og have erfaringer med bagsiden det vil sige det, det de ikke lige ser. De 4 yderste områder De fire yderste områder, som indgår i det pædagogiske arbejde dagligt eller når der opstår situationer, som fanger børnene. Det eksistentielle Med det eksistentielle mener vi den evige undren over tilværelsen og dens mening. Det skal vi støtte børnene i, og de skal erkende deres egen væren i verden, erkende liv og død, godt og ondt, smukt og grimt, sandt og falskt. Men det skal være, når et eller flere børn kommer ud for oplevelser, som fordrer spørgsmål. Kultur og værdier Med kultur og værdier mener vi kultur i et antropologisk perspektiv. Det handler om etik, omgangsformer, traditioner, værdier og normer. 23

24 Professor i pædagogik Thomas Ziehe beskriver, at der er gennem de sidste 20 år sket en kulturel frisættelse. Det vil sige, at vi lever i en tid, hvor kultur ikke længere er entydig. Vi er sat fri af bestemte kulturelle bånd og traditioner. Denne frihed betyder, at vi selv er nødt til at tage stilling til, hvad vi vil sætte i stedet. I en foranderlig og mangfoldig verden, er det vigtigt at børnene stifter bekendtskab med mange forskellige kulturer og udtryksformer og værdier, så de kan begå sig i forskellige sammenhænge. Det handler om at skabe større rummelighed og respekt for det anderledes og for andres kulturelle levevis. Så i denne sammenhæng er kulturelle udtryksformer ikke kunstneriske og kreative, men den måde vi behandler hinanden på. Hvordan gør vi, når vi skal spise? Hvordan gør vi, når vi er uenige om noget? Hvilke traditioner har vi? Det er at kende sin egen historie. Hvilke traditioner har andre mennesker i andre kulturer? Kultur er med andre ord noget, vi er en del af, men også noget, som vi selv påvirker vi er på en og samme tid både kulturbrugere og kulturskabere. Naturen Børnene skal ikke kun lære OM naturen, de skal også VÆRE i naturen hver dag. Naturen er på en og samme tid, noget vi er, og som påvirker os, men det er også noget vi påvirker. Vi leger i naturen og vi nyder naturen. Vi kan lægge os ned på skovbunden en dejlig forårsdag, og se hvordan varmen flimrer i lyset vi kan lugte jorden og væksterne i jorden. Vi kan spise små skud og bær, og vi kan nyde farverne, som forvandler sig over året. Vi kan nyde fuglestemmerne, og synes det er sjovt, at vi kan kende forskel på dem. Vi udforsker de små dyr, som pibler frem om foråret. Vi kan flytte mange aktiviteter ud fra vores huset og ud på legepladsen, hvor vi er i naturen. Vi kan kombinere naturen med de fleste aktiviteter i et dagtilbud, og det er vigtigt at børnene oplever, at de voksne er glade for naturen og at glæden ved at bevæge sig i naturen er en selvfølgelighed. Sundhed Med sundhed mener vi både den fysiske sundhed og den psykiske sundhed. Den fysiske sundhed handler om hvad, vi spiser, hvor meget søvn vi får, og hvor meget vi bevæger os. Det er ikke nok at se sundhed som et projekt, vi skal arbejde med det året rundt. Psykisk sundhed er, når vi får udfordringer, som passer til vores niveau. At der er mulighed for læring, og at barnet oplever sig set, hørt og forstået. At barnet føler sig elsket, og derfor tør begå fejl. Det er også, at du har en oplevelse af at høre til. Det vil sige at du er en del af noget større f.eks. fællesskabet. 24

25 Fokus på læring og inkluderende fællesskaber I Fremtidens Dagtilbud beskriver arbejdsgruppen, nedsat af Ministeriet for børn og undervisning, at der efterhånden er en del undersøgelser, som netop fremhæver vigtigheden af, at det pædagogiske personale arbejder målrettet med læring og inklusion i dagtilbud. Fælles for disse undersøgelser er, at de konkluderer, at kvalitet i dagtilbud har stor betydning for senere skoleresultater og livschancer det gælder især for børn i udsatte positioner. Kvalitet vil i denne sammenhæng sige en fagligt kvalificeret pædagogisk indsats i dagtilbud med fokus på at udvikle børns intellektuelle, sociale og emotionelle kompetencer. En undersøgelse fra 2011 viser, at kun cirka 40 procent af de adspurgte pædagoger arbejdede på baggrund af en pædagogisk teori et læringssyn. Af samme undersøgelse fremgår det, at 42 procent af pædagogerne arbejdede systematisk og målrettet med indsatser overfor børn i socialt udsatte positioner. Arbejdet med læreplaner var ofte ikke særlig velorganiseret. Det betyder, at nogle af læreplanstemaerne blev berørt meget overfladigt, mens andre var mere tydelige og blev berørt ofte. Det betyder også, at det er vanskeligt at arbejde systematisk og målrettet med børns læring og der derfor er en risiko for, at nogle børn ikke får den voksenkontakt, de har brug for. Målstyring og didaktik i det pædagogiske arbejde Det er vigtigt, at det pædagogiske personale gør sig overvejelser om, hvad målene er med pædagogikken og er tydelige i deres kommunikation om det. De skal overveje, hvordan og med hvilke metoder, de kan opnå målene. De skal arbejde med børnene i mindre grupper, eller i forhold til aldersgrupper, sådan at der er sikkerhed for at alle børn bliver set og at det bliver muligt at målrette det pædagogiske arbejde. Dette fælles grundlag skal medvirke og inspirere til denne proces. Vordingborg Kommunes værdier for personalet: Dialog og Respekt Synlighed Udvikling og Dynamik 25

26 Med dialog og respekt mener vi: At vi løser vores arbejdsopgaver i tæt dialog og med respekt for de mennesker, der er involveret og i en tværfaglig sammenhæng. Med synlighed mener vi: At vi er i stand til at dokumentere og fortælle om vores daglige arbejde på baggrund af et fælles læringssyn. Med udvikling og dynamik mener vi: At vi ser muligheder frem for begrænsninger, og at vi søger løsninger på de daglige udfordringer. At vi tilegner os ny viden, når det kræves for at løse arbejdsopgaven. Fælles overordnet læreplan, fælles redskaber og systematik For at lette arbejdet for det pædagogiske personale, udarbejder vi fælles overordnede pædagogiske læreplan opdelt ud fra børns forskellige aldre. Formålet med disse overordnede læreplaner er at hjælpe det pædagogiske personale med opmærksomhedspunkter og planlægningsredskaber, der kan styrke organiseringen af det pædagogiske arbejde, så der bliver læring for alle i inkluderende fællesskaber. Kompetenceudviklingsforløbene vil sikre en grundig introduktion til, hvordan de overordnede pædagogiske læreplaner kan bruges i det daglige pædagogiske arbejde. 26

27 Litteratur Piaget, Vygotsky og Bruner "Uddannelseskultur" af Jerome Bruner Socialpædagogisk Bibliotek 1. udgave 2004 Særligt appendix "hyldest til forskelligheden" af Jerome Bruner, som er en forelæsning afholdt ved 100 året for Piagets fødsel Hans Henrik Knoop Kognition og Pædagogik nr. 52, Abstract Findes på dette link: 20flow.ashx I skolen er for sent Af Steen Larsen (f ) (1994) Med udgangspunkt i en række undersøgelser, der viser at de første år i et menneskes liv er dem, hvor det lærer mest, påpeger forfatteren at netop årene inden barnet begynder i skole, kan være afgørende for barnets skoleforløb Ph.d. stipendiat Ole Henrik Hansen fra Aarhus Universitet Fokus på vuggestuen 27

28 Vordingborg Kommune, november 2012 Fagsekretariatet for Dagtilbud, fladsaagrafisk.dk