KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET I ODSHERRED KOMMUNE 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET I ODSHERRED KOMMUNE 2012"

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET I ODSHERRED KOMMUNE 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Indholdsfortegnelse 2 Forord 3-4 Læsevejledning 4 Formål 4-5 Den kommunale kvalitetsmodel 6 Børnemiljøvurdering 7 Oversigt over kommunale dagtilbud 8 Dagtilbud i Odsherred Kommune, geografisk beliggenhed 9 Dagplejens legehuse, geografisk beliggenhed 10 RAPPORTER FRA DE ENKELTE DAGTILBUD Rapport fra SpilO pen Rapport fra Solbakken Rapport fra Egebjerg Børnehaven Rapport fra Fårevejle Børnehave Rapport fra Fjordens Børnehus Rapport fra Moselinden Rapport fra Højby Børnehus Rapport fra Bevægelseshaven Rapport fra Raketten Rapport fra Skovinstitutionerne i Nykøbing Rapport fra Rørvig Rødderne Rapport fra Odden Børneakademi Rapport fra Børnehaverne i Vig Rapport fra Dagplejen Fagcentrets vurdering af de enkelte læreplanstemaer Sammenfatning af dagtilbuddenes kvalitetsrapporter Sprogindsats og sprogvurdering af 3- årige Overgang til skole og fritidstilbud 168 Skoleudsættelser 169 Ressourcer Medarbejdere 174 Ledelse 175 Lokale indsatser Dialogmøde om kvalitetsrapporten den 6. marts

3 Forord Denne kvalitetsrapport er første generation af kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet i Odsherred Kommune og er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af dagtilbudsledere og personale fra Fagcentret. Rapporten indeholder indrapporteringer fra alle de kommunale dagtilbud samt fra den Kommunale dagpleje, efter disse indrapporteringer er der en sammenfatning af rapporterne fra de 13 dagtilbud samt fra Den Kommunale Dagpleje. Rapporten henvender sig til: Forældre, bestyrelser, dagtilbud, forvaltning og politikere. Målet er, at rapporten kan fungere som dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udviklingsretning. Det er også et mål med rapporten, at den kan være med til at der arbejdes for en mere ens retning på dagtilbudsområdet, hvilket er noget dagtilbudslederne har efterlyst. Kvalitetsrapporten skal udgøre grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn i Odsherred Kommune. Det skal her nævnes at Tegslemark Specialbørnehave ikke er medtaget i denne udgave, da den er underlagt Serviceloven. Man påregner at medtage institutionen i næste udgave af Kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, som ifølge Dagtilbudslovens 9 skal være til stede i kvalitetsrapporten. Rapporten overholder også Økonomiaftalen fra 2010 mellem Regeringen og KL. I denne aftale står der at offentliggørelse af faglige kvalitetsoplysninger skal tilgå Kommunalbestyrelsen og borgerne i Odsherred Kommune. Rapporten er således et samlende redskab, der har fokus på evaluering og dokumentation af dagtilbuddenes arbejde med bl.a. de pædagogiske læreplaner. Kvalitetsrapporten skal lægges ud på kommunens hjemmeside. Udover de lovbestemte krav til dokumentation af arbejdet med de pædagogiske læreplaner, indeholder Kvalitetsrapporten også status på tre kommunale indsatsområder, der er udpeget af Fagcentret efter dialog med fagpersonale og dagtilbuddene. Indsatsområderne er godkendt i fagudvalget. De tre områder er: Fokus på sprog i dagtilbud, dagpleje og børnehaveklasse samt i hjemmet. af den pædagogiske praksis i vuggestuer og dagplejen. Etablering af Forældreintra og øget IT anvendelse i dagtilbud. Der arbejdes med indsatsområderne via de pædagogiske redskaber der benyttes i det enkelte dagtilbud, bl.a. SMTTE MODELLEN. Fagcentret ser frem til at se, hvordan brugen af bl.a. SMTTE MODELLEN kan være med til at skabe en synlig udvikling på de tre områder. Kvalitetsrapporten er som nævnt første generation, og der er derfor tale om de første skridt for både dagtilbud og Fagcenter i arbejdet med rapporten. Der vil således fortsat pågå et løbende arbejde med at udvikle Kvalitetsrapporten, så den bedst muligt synliggør den pædagogiske kvalitet og udvikling i de kommunale 3

4 dagtilbud. I den forbindelse skal det planlægges hvordan kvalitetsrapporterne fremadrettet skal digitaliseres, hvilket skal ske senest i LÆSEVEJLEDNING Odsherred Kommunes Kvalitetsrapport på Dagtilbudsområdet indeholder en rapport fra hvert dagtilbud og sammenskrivning af de enkelte dagtilbuds kvalitetsrapporter Sammenskrivningen går ikke i dybden med det enkelte dagtilbud, men beskriver og vurderer generelle pædagogiske tendenser og udvikling på dagtilbudsområdet i Se Fagcentrets vurdering af de enkelte læreplanstemaer, side , og sammenfatningen af kvalitetsrapporterne, side For information om de enkelte dagtilbud henvises derfor til deres respektive kvalitetsrapporter som er først i kvalitetsrapporten. Medmindre det er angivet specifikt indeholder denne rapport ikke oplysninger om private dagtilbud, private dagplejere samt puljeordning. Det kommunale tilsyn med disse sker i et selvstændigt regi. Formål Formålet med udarbejdelse af en kvalitetsrapport er at udvikle et redskab, der kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse til drøftelse af såvel status som udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres af en dialog mellem forvaltningsledelse, dagtilbudsledelse og politikere. Kvalitetsrapporten skal desuden samle den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den skal endvidere opfylde de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år indenfor 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et redskab der skal samle oplysninger. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger udgøres af oplysninger, som Fagcenter Dagtilbud og Uddannelse fremskaffer. Med kvalitetsrapporten forpligter kommunerne sig gensidigt til at oplyse ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse. Derudover kan den enkelte kommune supplere med egne mål og resultater og de indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus den enkelte kommune har på det pædagogiske praksisfelt. 4

5 I kvalitetsrapporten forpligter kommunerne sig til at oplyse data indenfor nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for den enkelte kommune at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring mellem kommunerne indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Resurser Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Overskrifterne i kvalitetsrapporten følger Den Kommunale Kvalitetsmodel. Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 denne anvendt på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. 5

6 Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter og læring 6

7 Børnemiljøvurderinger Alle dagtilbud i Odsherred Kommune har udarbejdet deres egen børnemiljøvurdering, som er skrevet ind i kvalitetsrapporten under den enkelte institutions afsnit: Det fremgår af rapporten hvad der generelt skal udvikles i forhold til det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det enkelte dagtilbud. Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en udvikling. 7

8 OVERSIGT OVER DAGTILBUD I ODSHERRED KOMMUNE Navn på dagtilbuddet. Type. Antal børneenheder SpilOp en Integreret, 0 6 år. Børn i mild specialisering (9). 125 Solbakken Børnehave 3-6 år. 34 Egebjerg Børnehave Børnehave sammenlagt med skolen. 2-6 år. 32 Fårevejle Børnehave Børnehaven fra 2 6 år. Børn i mild 49 specialisering (5) Fjordens Børnehus Integreret institution, 0-6 år 77 Moselinden Integreret. 0 6 år 64 Højby Børnehus Integreret. 0 6 år. Børn i mild 99 specialisering (8) Bevægelseshaven Integreret, 0 6 år. Børn i mild 133 specialisering (7) Raketten Integreret, 0 6 år. Børn i mild 158 specialisering (9). Skovhusene i Nykøbing Integreret, 0 6 år. 132 Rørvig Rødderne Integreret, 0 6 år 34 Odden Børneakademi Vig institutionerne Dagplejen Integreret. 0 6 år. Er sammenlagt med skolen. Børn i mild specialisering (5) Børnehave. 3 6 år. Børn i mild specialisering (5) Børn fra 0 3 år. Børn i mild specialisering (14) Ovenstående er tildelings tal for

9 Dagtilbud i Odsherred Kommune geografisk beliggenhed. Alle fysiske enheder er markeret. 9

10 Dagplejens legestuehuse geografisk beliggenhed 10

11 RAPPORTER FRA DE ENKELTE DAGTILBUD. SPILOP`EN Navn: SpilOp'en, integreret dagtilbud. Adresse: Teglværkskrogen 5-7, 4550 Asnæs Telefon og e- adresse: Type dagtilbud: Integreret, 0 6 år. 114 børn. Børn i mild specialisering (9). Åbningstid 6-17 Dagtilbudsleder: Charlotte H. Larsen, chl@odsherred.dk Bestyrelsesformand: Louise Fredslund, Stærgårdsvangen 51, 4550 Asnæs, telefon louisefredslund@gmail.com 11

12 BØRNEMILJØVURDERING: BMV: Fysiske miljø Resultat SpilOp en er en musik- og idrætsinstitution der fra marts 2012 er samlet i et hus. Institutionen har fra 2007 været sammenlagt, men har frem til 2012 boet i to afdelinger. Maj 2011 fik institutionen vuggestueafdeling. Både ude og inde er institutionen indrettet, så der er rig mulighed for idræt, leg og bevægelse. Inden døre anvendes borde, stole mm til at udforske vores krop. Institutionen har et motorik rum med bl.a. ribber og madrasser, hvor der også er mulighed for bevægelse. Udenomsarealet et stort. Der er skov, kælkebakke, multibane, gynger, klatrestativ, sandkasse mm. Vuggestuens legeplads er adskilt fra børnehaven og består af sandkasse, stor græsplæne med bakke. Vi har en ansøgning til Børne- og Uddannelsesudvalget om udvidelse af vores legeplads. Det er et stort ønske, at få inddraget en del af parkeringspladsen og parken. Vi er blevet flere børn på mindre plads. BMV: Psykisk miljø Resultat Vi har to vuggestuegrupper, hvor børnene er blandet i alder fra ca. 8 mdr. til 3 år. Det enkelte barn er tilknyttet en fast gruppe. Vuggestuebørnene tilbydes plads i børnehaven, når de er parat til dette. Børnehavens fire børnegrupper er integreret i alder. Børnene spiser deres måltider på egne stuer. En gang om ugen mødes børnene i aldersopdelte grupper, hvor vi har særlig fokus på kommende børnehaveklassebørn. Vi arbejder med teorien om nærmeste udviklingszone. (Vygotsky) Børnene er fast tilknyttet en gruppe, men har også mulighed for legerelationer i hele huset. 12

13 Frem til efteråret i år, var børnene i børnehaven inddelt i aldersopdelte grupper. Det valgte vi at ændre, da vi oplevede, at det gav uro blandt børn og voksne. Grupperne var bl.a. meget store. Vi måtte ofte flytte børn eller personale. Nu har vi 4 børnegrupper med integrerede grupper. BMV: Æstetisk miljø Resultat Vi arbejder på synliggørelse af vores pædagogiske idræt. Dette sker bl.a. gennem fotos, billeder og et motoriktræ, som vi netop har fået designet. Mange steder hænger fotos af børnene, ligesom diverse tekster om pæd. Idræt er hængt op. Ovenstående udvikles løbende. Implementering af Infoba, med information og dokumentation til forældre. 13

14 DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER: Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Arbejdsgruppen har besluttet, at den enkelte institution anvender den evalueringsmetode, som har været gældende hidtil. Metode til evaluering (fx temperaturmåling, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) SMTTE- modellen Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Beskrivelse af evalueringsværktøj SpilOp en benytter SMTTE- modellen som evalueringsværktøj. SMTTE- modellen anvendes også, som daglig evaluering af dagens aktiviteter. Her har forældrene mulighed for, at bidrage med kommentarer til aktiviteterne. 14

15 Kort om SMTTE MODELLEN SMTTE er en model til planlægning og udvikling. Når man anvender SMTTE, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse, se, høre, føle, mærke på vejen mod målet. SMTTE er en dynamisk model, hvor man springer frem og tilbage mellem de fem elementer. Modellen kan anvendes på alle niveauer i børnehavens arbejde. SMTTE- modellens fem elementer Planlægning SMTTE er en dynamisk model, hvor man har mulighed for frit at bevæge sig mellem modellens forskellige elementer, så det passer til konteksten. SMTTE kan bruges til at konkretisere mål og sørge for, at der på en dynamisk måde bliver skabt sammenhæng mellem det, man ønsker at opnå, og de tiltag og handlinger, man planlægger, for at opnå det. Det særlige ved SMTTE er begrebet tegn, hvor man konkretiserer målene ved at overveje, hvad det er, man skal holde øje med på vejen mod målet. Tegnene bliver både en hjælp i planlægningsarbejdet og undervejs i forløbet, hvor man kan justere, hvis man ikke ser, hører og mærker det ønskede. Gennemførelse SMTTE består af fem elementer: Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering. De forskellige elementer i planlægningsprocessen er afhængige af hinanden og indbyrdes forbundet. Det ideelle er, at kategorierne støtter hinanden. Således vil 15

16 målsætningen ofte hænge sammen med en beskrivelse af sammenhængen. Tiltagene bør understøtte de mål, man ønsker at opnå. Tegnene er en operationalisering af målene og bør være tilstrækkelig konkrete, således de kan iagttages. Herved bliver evalueringen også nemmere at foretage. Ændres der i processen i én kategori, bør der tjekkes op på de øvrige beslutninger, da kategorierne er indbyrdes forbundne. Eksempler på hvordan SMTTE- modellen kan bruges. En afdeling i en større institution anvendte SMTTE, da de planlagde deres samarbejde det kommende år. En institution anvendte SMTTE, da de satte fælles mål for arbejdet med natur og naturfænomener. En pædagog anvendte SMTTE til at planlægge et forløb med krop og bevægelse. En gruppe pædagoger anvendte SMTTE i arbejdet med at få en dårligt integreret dreng med i børnegruppen. 16

17 LÆREPLANSTEMAER: Alsidig personlig udvikling SpilOp en er en musik og idrætsinstitution, der har fokus på idræt, leg og bevægelse. I vores pædagogik arbejder vi med det formelle rum og det uformelle rum. Vi tilrettelægger dagligdagen for at skabe struktur, forudsigelighed og tryghed. Bl.a. ved samlinger har vi fokus på den personlige udvikling. Her anerkendes barnets behov. Og vi arbejder med et begreb der hedder bagdøren. Det kan forklares med, at det enkelte barn, skal have mulighed for at træde ud af en aktivitet, hvis det ikke magter/ønsker at deltage. Nøgleord i alsidig personlig udvikling er: selvværd, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation, vedholdenhed og grænsesætning. Vi vil fremadrettet arbejde med den alsidige personlige udvikling med udgangspunkt i vores pædagogiske idræt. Vi finder hele tiden nye ting, som børnene er optaget af, som vi arbejder videre med. Sociale kompetencer Institutionen er mildt specialiseret og arbejder med viden fra Helle Jensen kurserne. Vi møder børnene med anerkendelse. Vi arbejder med relationer, og tager udgangspunkt i det enkelte barn. I pædagogisk idræt arbejder vi med 4 fokuspunkter, hvor et af dem er sociale kompetencer. Via fokus på kroppen, arbejdes der også med sociale kompetencer. Nøgleord i sociale kompetencer: etablere fællesskaber og venskaber med andre, føle og udtrykke empati, indgå i sammenhænge med andre. Vi vil fortsat arbejde med venskaber og relationer, igen med udgangspunkt i vores pædagogiske idræt. Institutionen er en stor institution med mange børn. Dette betyder mange forskellige mennesker det enkelte barn skal forholde sig til. Det er vi opmærksom på. 17

18 Sproglig udvikling Vi har uddannede sprogvejledere i vores institution. Dette har givet et særligt fokus på sproget. Nøgleord i sproglig udvikling: ordforråd, udtale, rim og remser, sang og musik, kendskab til skriftsprog, tal og bogstaver. De erfaringer vi har indhøstet i den gruppe, der har arbejdet med de sproglige kompetencer har gjort, at vi fremadrettet vil bruge den samme metode i de øvrige børnegrupper i institutionen. Vi vil arbejde med rim remser, sprog og bevægelse, som er med til at styrke børnenes forståelse af sproglige begreber. Krop og bevægelse SpilOp en er en idrætsinstitution, der er indrettet, både ude og inde så idræt, leg og bevægelse kan foregå. Ude er der legeplads med kuperet terræn, multibane mm. Inde anvendes legetøj og inventar bevidst til mange formål. Fx kan et bord være scene til en danseopvisning Via fokus på kroppen udvikles børnenes kreativitet, handlekompetence, bevægelsesglæde, sprog, sociale kompetence, fantasi, etik, moral mm. Hos os siger vi at krop imiterer krop. Det betyder at børnene møder voksne der viser at de er glade for at bevæge sig, og der smitter af på børnene. Nøgleord er: fysisk aktivitet, sundhed, ernæring, beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, kende til institutionens og lokalområdets fysiske muligheder. Løbende finder vi på nye måder at indrette os. Vores nye tilbygning er indrettet så der er rig mulighed for bevægelse. Bl.a. er der forskellige farver runde cirkler på gulvet i den lange gang, som vi kan hoppe fra den ene til de anden. 18

19 Naturen og naturfænomener Evaluerings resultat I SpilOp en har vi på vores legeplads vores egen skov og kælkebakke. Det betyder at vi kan følge med i årets gang i naturen, og at vi om vinteren har mulighed for at nyde sneen og kælke. Dyrelivet omkring institutionen udforskes. Vi har i år haft mange frøer og tudser at kigge på og tale om, da vi bor ved siden af et lille vandhul. Vi er meget ude i vores institution, hvor de forskellige elementer i naturen opleves. Bålpladsen bruges også. Når vi tager på skovtur, er det ofte til Høve skov, hvor både skov og strand kan udforskes. Ture i lokalområdet giver også rig mulighed for at kigge på natur. Nøgleord er: respekt og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning. Deltage igen i den årlige Naturdag på Naturskolen. Dette var desværre ikke muligt i Udvikle på vores legeplads. Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre, og det der er anderledes, vi definerer vores egen kulturelles ståsted. Ligesom vi har fokus på idræt, leg og bevægelse har vi også fokus på musik og teater. Vi deltager i planlagte teaterforestillinger på biblioteket eller her i huset. Nøgleord er: kendskab til forskellige kulturer og udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser via musik, tegning, dramatik og materialekendskab. Vi har personale, der er ansvarlige for det fælles kommunale kulturelle samarbejde, som netop er etableret. Vi deltager i danseworkshops. Vi har personale, der er ansvarlige for bestilling af teaterforestillinger i samarbejde med andre institutioner. Fortsat brug af institutionen til udvikling af vores kulturelle udtryksformer. 19

20 Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov Vi arbejder med Helle Jensens relationskompetence og inklusion. Alle har været på disse kurser. I SpilOp en har vi skabt en kultur, hvor udvikling og dannelse foregår gennem fysisk aktivitet i et rummeligt og inkluderende miljø. Vores omdrejningspunkt er: kroppen som grundlæggende vilkår for barnets udvikling og at børn lærer gennem kroppen og med kroppen. Bagdøren er vigtig også i arbejdet med de milde børn. Vi arbejder med struktur, forudsigelighed og tryghed. Alle milde børn har en primærpædagog. Vi tager hele tiden udgangspunkt i det enkelte barn. De milde børn inkluderes i børnegrupperne. Det er løbende vores opgave at vurdere, hvilke behov det enkelte barn har. Tværfaglige møder afholdes ofte i forhold til børn med særlige behov. 20

21 NATURBØRNEHAVEN SOLBAKKEN Navn: Naturbørnehaven Solbakken. Adresse: Veddinge Bakker 4550 Asnæs Telefon og e- adresse: Type dagtilbud: Børnehave 3 6 år. 34 børn. Åbningstid: Dagtilbudsleder: Mette Kring. mekni@odsherred.dk Bestyrelsesformand: Morten Holst Larsen. info@have-service.dk 21

22 BØRENMILJØVURDERING: BMV: Fysiske miljø Resultat Naturbørnehaven Solbakken har til huse i en stor gammel villa i Veddinge Bakker. Huset har hjemligt præg med stor stue og mindre rum på 1.salen, vi har få institutions møbler. Udover køkken og toilet faciliteter, er der i kælderen børne- og voksen garderober samt informationssted til forældre.. På 1.salen gir de store vinduer fint lysindfald (og berigende udsigt over Sejerøbugten). Inventaret bærer præg af, at vi er en naturinstitution. Her er udstoppede dyr, terrarier/akvarier, natur/dyrebøger samt sofa til højtlæsning mm. De små rum giver mulighed for fordybende aktiviteter f.eks. konstruktionslege, kreative aktiviteter, musik/bevægelse mm. Ude er rammerne vide. Vi har intet hegn, men derimod små flag som viser hvortil børnene må gå. Vi har et en stor bålplads som flittig bruges fra sensommer til tidlig forår. Her tilberedes ofte eftermiddagsmåltid. Vi har et værksted, hvor børnene kan save/hamre, bygge. I forlængelse af værkstedet har vi et uderum, hvor vi kan søge ly og læ, eller bruge som stillerum/historierum. Da vores grund er fredet, så har begrænset muligheder for at etablere legeplads. Vi bruger træer til gynger, hængekøjer, rebbane, klatring mm. Der er rig mulighed for at bygge huler, køre med trillebøre, lege i sandkasse, grave huller, fange dyr på marken. Vi ligger tæt ved vand, så vi bruger stranden som vores anden legeplads. Her har vi bålplads, kanoer, fiskeruser mm. og vejen dertil/derfra indebærer meget motorisk træning bl.a. at lære at mestre et klatrereb og ujævnt underlag/stejle trapper. Vi har meget fokus på alles trivsel, når vi er inde. De små rum, få m2 og friske børn, der er vant til at være i uderummet kan give meget uro, hvis vi ikke er opmærksomme på vores adfærd og de muligheder vi giver børnene. Vi har for nylig flyttet spisning af madpakker (som må spises når man er sulten) til et af de små rum. Her har vi lavet en spisestue. Det giver ro til spisningen, mulighed for at have nærværende samvær med de spisende børn, og det giver ro i den store stue, hvor børnene før spiste. Vi er hurtige til at stoppe uro og støj, men det er en øvelse, der kræver vores opmærksomhed til stadighed. 22

23 Vi er, som andre, ramt hårdt på normeringen. Det giver af og til udfordringer i forhold til vores risikopædagogik (klatring, sejlads, bål aktiviteter). Her må vi ofte prioritere, og acceptere aflysninger/udsættelse, hvis der mangler mandskab. Vi er opmærksomme på at skulle finde nye spændende naturaktiviteter, der stiller knap så store krav til bemanding. BMV: Psykisk miljø Resultat Vi arbejder meget med særlig indsatsområder. Sammen med børnene snakker vi om / analyserer på forskellige problemstillinger i børneflokken. Det kan omhandle f.eks. mobning, sprog, anerkende adfærd, venskaber mm. Vi har en anerkendende og ærlig adfærd/tilgang, og stor rummelighed. Vores børneflok er lille (34 børn), så alle børn bliver set i løbet af en dag. Vi har i efterår og vinterhalvåret samlinger i aldersopdelte grupper. Her arbejdes med de særlige indsatsområder, foruden andre relevante aktiviteter, såsom massage, finmotorisk træning, sprogstimulering, sang mm. Alle børn har en primærpædagog, der har hovedansvaret for barnets trivsel, men hele personalegruppen er deltagende i det pædagogiske arbejde med hvert enkelt barn. Vi har forældremøder, både fastlagte (og små trivsels møder, hvor små problemstillinger kan tages i opløbet). Derudover modtager vi sparring/rådgivning fra eksterne samarbejdspartnere, såsom tale/hørepædagog og psykolog vedr. børn i mis trivsel. Vi gør et stort og godt stykke arbejde mht. børns trivsel og psykisk miljø. Vi er i gang med at implementere SMTTE modellen i huset, og herigennem håber vi på, at få et godt redskab til yderligere udvikling af børns trivsel og psykisk miljø. 23

24 BMV: Æstetisk miljø Resultat Som før beskrevet bærer vores inde- og uderum præg af, at vi er en naturinstitution. Men også en lille institution med hjemligt præg: Arvet sofa, spisebord, gulvtæpper, lyskilder der giver behageligt og hyggeligt lys mm. Vi har udstoppede dyr på hylderne og dyreskind/ pindede insekter mm på væggene. Vi har guldrammer /opslagstavler til malerier/kreative produkter for at undgå tegninger overalt på væggene. Vi har, så vidt muligt, natur materialer omkring os. Vi laver gerne smarte systemet for at minimere rod. Vi er opmærksomme på, at vi på informationsstedet for forældre ikke får lavet skilteskov. Ude er indretning og inventar meget tro mod vores naturtanker/pædagogik. Vi fortrækker naturmaterialer til vores udespil, sandkasseleg, kontruktionslege, hulebyggeri mm. Vi er meget opmærksomme på, at vi bor i naturskønne omgivelser, og ligeledes på fredet areal. Vi har fokus på rod. Vi har fokus på, at have en børnehave, der har et hjemligt præg. Vi er gode til dette. Vores udvikling kunne være at få kunsten ud i vores uderum. Vi har haft besøg af en kunstner for at få gode ideer til tiltag indenfor dette. 24

25 DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER: Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Arbejdsgruppen har besluttet, at den enkelte institution anvender den evalueringsmetode, som har været gældende hidtil. Metode til evaluering (fx temperaturmåling, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) SMTTE- modellen Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Beskrivelse af evalueringsværktøj Solbakken er i gang med at implementere SMTTE modellen. Derudover laver vi dagligt dagbog med lidt historie om dagen tilsat børnetegninger. Vi er meget nysgerrige på, at lære LP- modellen at kende, og planlægger at stifte bekendtskab til den inden længe. 25

26 LÆREPLANSTEMAER: Alsidig personlig udvikling I vinterhalvåret holder vi samling: Børnene får medansvar og er med skabere af forskellige aktiviteter, som foregår i aldersopdelte grupper. Gennem leg, aktiviteter og samtale støttes børnene i at forstå egne og andres følelser, udskyde egne behov, i at sige ja og nej i givne situationer, samt bidrage med noget til gruppen. Fri leg: De voksne sikrer, at der hver dag er tid og ro til fordybelse i fri leg. Dette sker ved at størstedelen af dagen tilbringes udendørs, hvor børnene får så få afbrydelser i legen som muligt. I den frie leg får børnene mulighed for at bearbejde og afprøve erfaringer og oplevelser. De voksne støtter og hjælper børnene til selv at lære at klare konflikterne. Legen er et redskab, hvormed børnene lærer noget om sig selv og deres omgivelser. Gennem legen bearbejder de oplevelser og indtryk og får kendskab til deres identitet, normer, værdier, regler, muligheder og følelser. Samtidig får børnene mulighed for at omsætte følelser til leg, udvikle fantasi og kreativitet. Og de lærer at forstå synlige og usynlige regler, udvikle identitet og fordybe sig i skabende processer. Legen giver børnene mulighed for at knytte venskaber og tilpasse sig forskellige sociale samværsformer Børnene skal til stadighed tilbydes forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer, hvor de kan føle sig som værdifulde med skabere i et fællesskab. Børnene skal have mulighed for at udfolde sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. Børnene skal have mulighed for at udvikle selvværd og føle anerkendelse, som en person med ressourcer, og føle sig passet på og holdt af. 26

27 Sociale kompetencer Forskellige eksempler: Naturværkstedsaktiviteter: Dagligt får børnene sammen med en voksen mulighed for at lege og samarbejde med andre børn ved at løse forskelligartede opgaver. F. eks ved at konstruere legeredskaber til senere leg, hugge brænde, tænde bål, samt at tilberede eftermiddags mad til glæde for fællesskabet. Kanotur: En gruppe børn og voksne pakker i fællesskab rygsække med mad og drikke, samt vandkikkert, redningsvest fiskenet og spand. Derefter drager vi ned til strandskoven og trækker i fællesskab kanoerne ud til vandkanten. Vi taler om vejrforholdende og beslutter, hvor turen går hen. Ved fælles hjælp laster vi kanoer og sætter til søs. På sejlturen øver vi os i at være opmærksomme på at holde båden i balance og ved fælles rytme skabe fremdrift. Vi kikker i vandet og hjælpes ad med at indfange smådyr og planter. Efter sejlturen viser vi hinanden dagens fangst, som undersøges og kategoriseres. I trygge rammer skal børnene inddrages og opmuntres til at være aktive i samarbejde med andre, så de får en succesoplevelse både individuelt og i fællesskabet. Børnene skal føle anerkendelse og glæde, samt i fællesskab opmuntres til at udforske naturen. Holdspil og lege: Forskellige steder i naturen bliver der ugentligt startet lege og spil. Disse lege er kendetegnet ved rummelighed, der tager afstand fra mobning, drilleri, samt synlig og usynlig udskilning. Eftermiddagsmåltid: Hver dag er der børn med til at forberede det fælles eftermiddagsmåltid. Børnene er med til dette, for at de får en fornemmelse af, hvad måltidet er lavet af og hvordan det skal tilberedes. Det, at man i et fællesskab er med i processen, give den enkelte en forståelse både af produktet, men også i høj grad for samarbejdet. Det sociale sammenspil er med til at styrke fællesskabet og derigennem også det enkelte individ. 27

28 Børnene skal fortsat anerkendes og respekteres som de personer, de er, og de skal opleve, at de hører til. Børnene skal opleve tryghed og tillid i deres relationer voksne og børn imellem, der er kendetegnet ved rummelighed og forbyggende for mobning. Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser Dette kræver, at vi konstant har fokus på dette. Sproglig udvikling Forskellige eksempler: I vinterhalvåret holdes samlinger. Her opfordres børnene skiftevis til at udtrykke sig sprogligt og får mulighed for at opleve sproget, som et vigtigt redskab til kommunikation. Børnene præsenteres for opgaver som stimulerer deres nysgerrighed vedrørende symboler, bogstaver, tal og begreber. Der synges nye og kendte sange, og der leges med rim og remser. Samlingen giver mulighed for at børnene lærer at lytte, udtrykke sig og forstå sammenhæng mellem årsag og virkning. Træning af børnenes aktive sprog: Dagligt har børnene mulighed for samtale, når de deltager sammen med voksne i aktiviteter som: forberedelse af eftermiddagsmad, højtlæsning, spisning og i fordybelses snakke i naturen. De møder voksne, der forstår og anerkender dem, så de opmuntres til at formidle forståelse, tvivl, følelser og tanker, og dermed får bearbejdet egne oplevelser og erfaringer. Sprogscreening: Vi sprogscreener alle de treårige børn. Det gør vi for at se, hvordan barnet sprogligt klarer sig, og om det er alderssvarende. Hvis der er nogle områder, hvor der skal gøres en ekstra indsats, laves der en handlingsplan for, hvordan der skal arbejdes med problemet. Historiefortælling: Til samling laver vi historiefortælling hvor børnene fra gang til gang, mere eller mindre, bliver involveret i at fortælle historie. Nogle gange forløber det således, at de hører en 28

29 historie. Næste gang de bliver præsenteret for historien, skal de selv være med til at fortælle den. Derefter kan vi spille et fælles teaterstykke, hvor vi dramatiserer historien. På den måde får børnene gentaget historien på tre forskellige måder. Børnene får genkendelsens glæde, ved at det er den samme historie, der bliver arbejdet med. De bliver trænet i at huske og selv genfortælle, og via dramatikken skal de med egen krop og med sproget fortælle historien igen Vi har i år uddannet 2 sprogpædagoger, og deraf et øget og meget intens arbejde med børn og sprog. Vi har lavet en arbejdsgruppe bestående af de 2 sprogpædagoger og leder. Ligeledes har vi lavet flere små sproggrupper, der arbejder med forskellige problemstillinger. De børn, der har brug for et særligt tilrettelagt sprogforløb er med i disse grupper. Vi vil skabe mere tid og rum til didaktisk læsning, og legeskrivning. Krop og bevægelse Forskellige eksempler: Badning: Om sommeren bader vi ved stranden. Her styrkes barnets fysiske sundhed, kropsbevidsthed, kontrol, balance og koordination. Børnene får mulighed for at opleve glæde, accept og forståelse af egen krop, samt udvikle tryghed og få succesoplevelser ved bevægelse i vand. Boldspil: I sommerhalvåret har børnene mulighed for at deltage i boldspil. Både spontant og voksenstyret. Her udvikles barnets fysiske styrke, balance, koordinering, præcision, samt evne til samarbejde og handle ud fra givne spilleregler. Udeleg året rundt: I varieret terræn udfordres børnenes motoriske kompetencer, kropsbevidsthed, styrke, udholdenhed og bevægelighed. Gennem kropslig handling udforsker, afprøver og erfarer børnene egen formåen, samt naturens muligheder og materialer. 29

30 Prussik-klatring: Vi prussik-klatre fra træer eller på skrænter med børnene. Det er barnet selv, der bestemmer tempoet for, hvor hurtigt det skal gå, og hvor langt man tør udfordre sig. Det er en fysisk meget krævende aktivitet, men man styrer selv farten, og når som helst kan man sætte sig tilbage i selen og slappe af. Det udfordrende ved prussik-klatring er, at man afprøver og flytter sine grænser i, hvor langt man tør komme op i træet. Følelsesmæssigt kan det være en stor udfordring og det giver et sus af lykke, når man har klaret det. Børnene skal opleve glæde, accept og forståelse for egen krop ved at være i aktivitet og blive udfordret i varierede bevægelsesmiljøer. Børnenes fysiske sundhed skal styrkes med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. Med alle sanser skal børnene erfare de muligheder, som naturen og årstiderne byder på. Vores risikopædagogik bliver indimellem offer for den tynde normering, så vi er i gang med at opfinde nye veje udi at prøve kræfter af i naturen Naturen og naturfænomener Forskellige eksempler: Bålaktivitet: Ved at tilberede et måltid, der tager udgangspunkt i noget, som vi selv samler og bearbejder i naturen (fra jord til bord oplevelse) er børnene med i en hel arbejdsproces, hvilket giver engagement og ejerskab for processen. En gruppe børn og en voksen tager f.eks. på tur for at høste vild timian. En anden gruppe tilbereder i mellemtiden pizzadej. Andre forbereder bål (henter brænde, stabler og tænder op). Når timian, dej og bål er klar tilbereder børnene små pizzaer ved bålpladsen. Sammen med en voksen skiftes børnene til at bage deres pizza i miniovne på bålet. 30

31 Halmhule: Hvert år i november forbereder vi os på vinteren ved at bygge halmhule sammen med børnene. Vi kører halmballer, som stables systematisk, og vi oplever halmens varme og isolerende effekt. Hulen giver mulighed for at tæt samvær og leg. Her kan vi søge ind, når vinden suser, og når mørket falder på giver den anledning til at tænde lys og høre historie. Halmhulen har også en vigtig rolle i forhold til vores juletradition. Oplevelser i naturen året rundt: Børnene leger ude i al slags vejr og i varieret terræn og med alle sanser oplever de årstiderne, samt vind og vejrs stiften. Børnene får førstehåndsoplevelser og erfaringer med naturens fire elementer: ild, vand, jord og luft og plante- og dyreliv. F. eks bygges bistade, terrarier til haletudser, snegle, fisk, edderkopper, og andre smådyr. Og børnene oplever naturens cyklus, at ting forgår og nyt kommer til. Fiskeri: Vi sætter fiskeruse ud. Vi tager alle redningsveste på og børnene kommer op i en lille jolle. De voksne går med vaders på ved siden af båden, ud til hvor rusen skal sættes. Børnene er med til at lægge rusen i vandet og slå bøjerne fast for enden er rusen. Når den skal tages op igen, foregår det på samme måde. Når båden kommer i land tømmes indholdet ud i båden, så alle børnene kan stå rundt om båden og røre og følge med i, hvad der sker. Er der fisk i nettet er børnene med til at hjembringe, tilberede og senere smage fangsten. Børnene skal have gode natur- og udelivsoplevelser året rundt, så de udvikler en glæde over naturens forunderlighed, som de kan tage med sig videre i livet. Børnene skal lære naturen at kende med alle sanser og opleve den som inspirationskilde til fordybelse, leg, eksperimentering, oplevelse, udforskning, og viden. Børnene skal tilegne sig forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø og lære at begå sig i naturen uden at efterlade sig spor og med respekt for dyre- og planteliv Vi skal, trods ændringer i normering, stadig have fokus på vores naturliv/naturpædagogik/naturaktiviteter. 31

32 Kulturelle udtryksformer og værdier Forskellige eksempler: Naturværksted: Dagligt er der voksne, som støtter børnene i deres skabende aktiviteter i naturværkstedet. Her kan redskaber til senere brug bearbejdes. Fx knive, spyd, formning af ler, billedarbejde, aktiviteter med jord, ild og vand. Børnene får mulighed for at afprøve egen formåen. Bearbejdning af uld: Børnene får hver vinter mulighed for at deltage i bearbejdning af uld. Der sorteres, vaskes, tørres, kartes og filtes. Teater: To til tre gange om året er vi ude og se børneteater. Maleri: Børnene lære at arbejde med forskellige former for maleri, ved at blive præsenteret for varierede teknikker og materialer. Det kan foregå indenfor, hvor de f.eks. har en konkret opgave, hvor de skal lave selvportrætter. Men ofte males der også billeder udenfor, hvor det kan være himlen eller havet, der er inspirationskilde. Vandet, sandet og tangen som børnene finder, bliver også brugt i produktionen af billederne. Børnene skal have mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børnene skal have adgang til materialer, redskaber og medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kulturelle aktiviteter. Børnene skal have lejlighed til at deltage og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Da vi, ren transportmæssigt, har en dårlig beliggenhed, så er vi ikke så ofte ude i byen. Vi vil gerne inddrage mere kunst og kultur i vores arbejde. Vi påtænker, at lave forskellige kunstværker i vores have, dog med respekt for naturen (og fredningen) Vi har enkelte gange lavet teater, stærkt inspireret af to teaterfolk som har givet os smag for impro-teater. Dette vil vi gerne gøre mere af. Vi har ligeledes fået undervisning i Historiefortælling af historiefortælleren Steiner. Dette skal vi bruge oftere i vores hverdag, da historien er et godt værktøj. 32

33 Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov På Solbakken har man en lang tradition for at rummet børn med særlige behov. Der arbejdet meget bevidst med inklusion af alle børn. Personalet er meget bevidst om egen adfærd og det gode eksempel. Fx bliver nye medarbejder introduceret i den anerkendende tilgang man arbejde med på stedet. Når der holdes samling børnemøder, er den anerkendende tilgang til hinanden også noget der drøftes, så børnene i løbet af en perioden i børnehaven får denne metode ind under huden. Der arbejdes hver dag på at blive endnu dygtigere til at have en anerkendende tilgang til alle børn på Solbakken. Alle på Solbakken, både ansatte og børn, tænker efterhånden i den anerkendende tilgang til hinanden. Det betyder dog ikke at man ikke kan sige sandheder til hinanden. Man skal bare gøre det på en anerkendende måde. 33

34 EGEBJERG BØRNEHAVE Navn: Egebjerg Børnehave. Adresse: Glostrupvej Nykøbing Sj. Telefon og e- adresse: Type dagtilbud: Børnehave 2 6 år. 36 børn. Sammenlagt med skolen. Åbningstid: Dagtilbudsleder: Kirsten Kongsgaard kik33@odsherred.dk Pædagogisk leder: Judy Jørgensen juj23@odsherred.dk Bestyrelsesformand: Peter Bendixen Peter-bendixen@yahoo.dk 34

35 BØRENMILJØVURDERING: BMV: Fysiske miljø Resultat Egebjerg børnehave har til huse i den gamle Egebjerg skole. Der er højt til loftet og mange kvadratmeter til at udfolde sig på. Vi har indrettet huset rum som funktionsrum: Et stort lokale, som vi bl.a. bruger som værksted til større kreative aktiviteter En stor stue til leg, spil, læsning med mere. Endnu et stort lokale bruger vi til motions danse og lege rum. Vi har også en del mindre rum hvor vi jævnligt skifter aktiviteter så børnene bliver mødt med nye udfordringer. Huset er i flere etager, hvor af vi benytter stueplan og første sal. Det betyder at vi alle hver dag får gået rigtig mange gange op og ned af vores børnevenlige trappe. Vi har ikke ændret på husets indre struktur, så den sjæl der er i et gammelt hus er bevaret. Vi har bevidst valgt ikke at stue opdele børnene da vi synes alle børnene skal have glæde af de mange muligheder huset byder på oppe og nede. Vores legeplads er opdelt i en asfalteret plads foran huset. Her er der mulighed for at cykle (alle børn lærer faktisk at cykle på 2 hjul inden de forlader børnehaven). Udover 2 legehuse og et gyngestativ er der ingen andre faste legeredskaber. Vi konstruerer i stedet sammen med børnene vejbaner færger o.m.a. af brædder og kasser. Bag huset har vi vores dejlige grønne område med træer, græsplæne, sandkasse, stor bakke med rutsjebane og mulighed for hulebyggeri og hvad fantasien ellers sætter i gang hos børnene og os voksne. Vi skal fysisk lægges sammen med Egebjerg skole så der venter os en stor udfordring i at få skabt de bedste betingelser for vores børn, såvel inde som ude. Vi glæder os til udfordringen og ser nye spændende muligheder for et endnu tættere samarbejde med skole og SFO. 35

36 BMV: Psykisk miljø Resultat Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang til både børn, forældre og andre der kommer i huset. Vi tilstræber stille morgener med dæmpet belysning på stuen og i køkkenet hvor vi hygger om morgenmaden med de tidlige børn. På stuen er det stille aktiviteter, så alle får en rolig start på dagen og vi kan tage godt imod børn og forældre. Vi bruger også dæmpet klassisk eller dream musik der har en afslappet effekt på både børn og voksne. Efterhånden som de fleste børn er ankommet åbner vi rummene nedenunder og børnene fordeler sig i huset. Ved 9.30 tiden holder vi samling for børnene i 2 grupper. Solgruppen er de yngste børn mellem 2 og ca.4 år og måne gruppen der er for de 4 til 6 årige børn. I samlinger har vi målrettede aktiviteter der tager udgangspunkt i de 6 udviklingsområder i læreplanerne. Der er tilknyttet en pædagog på begge grupper. Vi arbejder meget målrettet på, at lære børnene at respektere og tale pænt til hinanden. Via nyhedsbrev til forældrene fortæller vi hvad vi pt. har fokus på, så de også der hjemme kan styrke samarbejdet i forhold til indsatsområderne. Vi gør meget ud af at vores fællesmåltider skal være rare for alle. Vi spiser frokost i de nævnte grupper og fælles for alle er, at der er helt ro i ca. 10 minutter hvor alle får dækket den værste sult. Herefter er der lav hyggesnak om bordet. Når vi er færdige, hjælper alle med at rydde af. Vi bruger mange forskellige indfaldsvinkler til at styrke det psykiske miljø. Bl.a. Den gode stol. Når et barn sidder i den gode stol, byder de andre børn ind med hvad de godt kan lide ved barnet. Det gør børnene bedre til at rose hinanden også uden den gode stol. At kunne bibeholde den nære personlige kontakt i en stadig stigende digital udvikling/verden. Vi er på skolens intranet, hvor forældrene har mulighed for at følge med i børnenes hverdag. Vi udvikler til stadighed metoder og aktiviteter der styrker 36

37 børnenes sociale kompetencer i forhold til samfundets udvikling og børnenes og forældrenes behov. Vi vægter den personlige kontakt til både børn og forældre meget højt og har på vores seneste forældremøde fået tilkendegivelse af at det også har højt prioritering i forældregruppen. BMV: Æstetisk miljø Resultat Vi tilstræber at der er pænt og rent inde som ude. Sammen med børnene samler vi skrald på legepladsen og rundt om huset. Inde pynter vi med diverse kreative tegninger eller andet børnene har lavet samt aktuelle fotos af aktiviteter i og uden for børnehaven. Vi har altid grønne planter i vindueskarmene og ofte levende lys ved vores måltider. Intensivering af samarbejdet med forældrene i forhold til almindelig pli og medansvar for tingene omkring sig. Vi har udvidet børnenes medansvar i forhold til deres by. I december ryddede børn og forældre byen for skrald og hundelorte. Specielt det sidste var børnene ret forargede over. Derefter blev der opsat hjerter på lygtepælene og malede juletræer ved bygrænserne. Ved forsamlingshuset blev der stillet et ca. 5 meter højt juletræ med lyskæder. Det foregik i samarbejde med byens borgere, handelsdrivende samt forpagter af forsamlingshuset. Fredag den kl var der ca. 150 børn og voksne der tændte juletræet med taler, sang og hornmusik. Forsamlingshuset fik udsolgt af æbleskiver, gløgg og saftevand. 37

38 DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER: Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Arbejdsgruppen har besluttet, at den enkelte institution anvender den evalueringsmetode, som har været gældende hidtil. Metode til evaluering (fx temperaturmåling, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) SMTTE- modellen Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Beskrivelse af evalueringsværktøj Vores lærerplaner tager udgangspunkt i de mange intelligenser. Vi bruger vores læreplaner, som et pædagogisk redskab til at danne et godt fundament for det enkelte barns udvikling. Vi finder at vores opgave er, at ruste børnene optimalt i forhold til deres sociale, sproglige og motoriske kompetencer. Vi evaluerer på vores personalemøder og aftaler handleplaner. Er der tale om en større bekymring for et barn anvender vi LP modellen SMTTE eller andet af psykologen forslående testmateriale. Alle i personalegruppen har været på kursus i LP modellen som også anvendes af skole og SFO. 38

39 LÆREPLANSTEMAER: Alsidig personlig udvikling Med en anerkendende tilgang til det enkelte barn kan vi udvikle og understøtte de stærke og svage kompetencer i barnets udvikling. Vi arbejder målrettet med mange forskellige aktiviteter og metoder der støtter og fremmer barnets personlige udvikling. Det er meget individuelt hvilke metoder/aktiviteter der skal anvendes for at styrke det enkelte barns personlige udvikling. Det kan være alt fra praktisk arbejde til målrettet pædagogiske aktiviteter. Det grundlæggende er, at vi dagen igennem er opmærksomme og roser det enkelte barn for den gode adfærd og de handlinger de udviser. Vi fortsætter med vores brede palet af aktiviteter idet børn har forskellige forcer og interesseområder. Alle børn er dygtige til noget. Vi ligger vægt på forskellige læringsmetoder, for uanset hvilken social baggrund eller udviklingsmæssig stadie barnet er på, er der altid noget positivt at bygge på. 39

40 Sociale kompetencer At styrke og udvikle barnets sociale kompetencer er en af vores vigtigste opgaver. Hver dag, fra børnene kommer til de går hjem, er de en del af et socialt fællesskab, hvor hensyntagen og respekt for andre er en nødvendighed. Børnene skal lære at aflæse andres signaler (empati) og handle derefter. Vi har bl.a. brugt Trin for Trin og forskellige samarbejdsøvelser, hvor opgaven kun kan løses hvis man samarbejder. Vores formiddagssamlinger tager udgangspunkt i sociale kompetencer, hvor børnene lærer at give til fællesskabet og at give plads til andre. Sidst men ikke mindst, hvordan er man en god ven og hvordan får man gode venner. Vi finder til stadighed nye metoder til at styrke de sociale kompetencer for det enkelte barn og gruppen, som helhed. Det er en flydende proces, der som nævnt foregår dagen igennem; hjælpsomhed, empati, respekt og ansvar for trivsel i storfamilien og med os voksne som gode rollemodeller. Sproglig udvikling Daglig kommunikation med børnene. Begreber op, ned, for, bag, tal, farver og kategorier. Dialogisk læsning, rim, remser og sange. Teater, spørgende dialog, sproglig nysgerrighed. Hvordan taler vi til hinanden, hvad er et godt sprog, hvad er et dårligt og hvordan påvirker sproget os (at drille med sproget). Tidlig indsats via vores nyuddannede sprogkonsulent. Involvering af forældre så indsatsen sker både i institution og hjemme. Vi tilbyder sprogscreening og der samarbejdes med læsevejleder fra Egebjerg Skole. Vi samarbejder med forældrene og taler med dem om, hvor børnene lærer alle de frække ord fra UPS! 40

41 Krop og bevægelse Vi har gode fysiske rammer både ude og inde. I vores store puderum danser og leger vi. Vi laver forhindringsbaner, styrker børnenes balance evne, tager på fantasirejser samt ikke mindst lærer børnene at slappe af og mærke deres krop, når den er i ro. Vi oplever at mange børn er stressede. Vi er ude minimum 2 timer om dagen, hvor vi cykler, rutsjer, gynger, løber, henter brænde til bålet m.m. Vi bruger ofte skolens naturlegeplads, hvor børnene på vores løbecykler afholder Tour de Egebjerg. Vi tager på skovture, hvor vi klatrer og bygger dæmninger over å løb, besøger byens legeplads i Nykøbing, vandrer rundt i lokalområdet fra Kirkebakken til Fri og Fro i dalen. Vi laver kondiruter, hvor børnene får et stempel for hver omgang de tager (det motiverer), leger forskellige regellege og så er der selvfølgelig børnenes egne naturlige fysiske udfoldelser, der sker igennem bevægelseslege. Løbende Vi vil genoptage vores specielle aktiviteter for drengene. Drenge ture med mere krævende fysiske aktiviteter. Vi er opmærksomme på at drengene har særlige behov for andre fysiske udfoldelser end piger. Desværre er det svært at rekruttere mænd til vores børns aldersgruppe, så vi kvinder må mande os op. P.S. Drengene må gerne have våben med i børnehave. Naturen og naturfænomener Vi samarbejder om vejr og vind hvorfor/hvordan. Tager udgangspunkt i børnenes spørgsmål og nysgerrighed. Vi planter og ser hvordan et frø spirer og vokser når det får lys og vand. Vi studerer insekter og andre smådyr der dukker op og gør meget ud af at alle dyr, små som store, skal behandles ordentligt. Vi dufter og smager på skoven og fanger krabber ved vandet. 41

42 Vi har indledt et samarbejde med skolens natur og teknik lærer Jan Barslund. En gang om ugen er vores ældste børn sammen med børnehaveklassen, hvor vi i området eller på udflugter til skov og strand udforsker naturen. Vi har fanget fladfisk og renset og undersøgt dem og til sidst stegt dem på bål og spist dem. Vi har hørt om rævens liv i skoven via en død ræv vi fandt under vores vandring (læreren havde lagt den ud). Vi tager billeder hver gang og når de kommer op at hænge, går snakken livligt blandt børn og forældre om deres oplevelser. Samarbejdet lærer/pædagog er perfekt. Vi supplerer hinanden fagligt og formidlingsmæssigt. Det sidste nye er en mobil skurvogn Egebjerg Skole har indkøbt (Den Mobile Udeskole). Den kan vi få sat op, stort set hvor vi vil. Den er udstyret med diverse remedier til at bruge i naturen. Den glæder vi os til at benytte. Vi glæder os også til den planlagte energilegeplads på skolens område. Vi vil meget gerne deltage i projektet og på sigt være værter for andre børnehaver, der har lyst til at besøge energilegepladsen. I februar sender vi en pædagog på Natur og Teknik vejleder (science) uddannelse. Spændende. Kulturelle udtryksformer og værdier Vi markerer og fejrer de danske traditioner jul, fastelavn og påske. I samarbejde med en forælder laver vi julespil i Egebjerg Kirke I emneuger lærer børnene om andre landes kulturer og værdier. Har vi børn med anden etnisk baggrund samarbejder vi med forældrene og temadage med deres kultur baggrund, musik, mad m.m. Vi benytter os af de teatertilbud vi får og deltager på skolen i deres temauger og arrangementer. Vi fortæller om gamle dage, leger de lege man legede dengang, sanglege m.m. 42

43 Vi vil bibeholde vores kulturelle traditioner, men også søge nye kreative og kulturelle indfaldsvinkler. Vi samarbejder og besøger jævnligt vores øko-landsby og dit fritgående øko-grise. Vi er en vigtig del i vores lokalsamfund. Vi er et af de få steder, hvor forældrene møder hinanden. Mange idéer er blevet født i vores sofahjørne og aftaler om initiativer grundlagt eller efterbehandlet. Vi er alle klar over at noget skal gøres og alle er parate til at gøre noget. Efter vores møde med politikerne i december, blev det for alle klart, at alle borgere i og omkring Egebjerg har masser af idéer og potentiale i forhold til videreudvikling og tilgang til området. Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov Som nævnt arbejder vi ud fra den anerkendende pædagogiske tilgang til børnene. Vi har fysisk rum til de børn der indimellem har brug for at trække sig fra fællesskabet og få ro omkring sig. Sammen med forældre og psykolog udarbejder vi blandt andet ud fra LP modellen en fælles handleplan og evaluerer på resultatet. Hver måned har vi tværfagligt møde i Egebjerg området, hvor vi kan drøfte bekymringssager; anonyme såvel som sager med forældrenes tilladelse. Vi har nu fået et godt samarbejde med PPR Vi søger hele tiden nye veje/metoder der kan støtte de børn, der har særlige behov. Vi ønsker at blive mild institution, så vi kan beholde vores lokale børn, med særlige behov i området. Som det er nu, må vi sende vores børn til enten Vig eller Nykøbing, hvor der er en mild institution. 43

44 FÅREVEJLE BØRNEHAVE Navn: Fårevejle Børnehave. Adresse: Risegårdsvej 2, 4540 Fårevejle. Telefon og e- adresse: Type dagtilbud: Børnehaven fra 2 6 år. 52 børn. Børn i mild specialisering (5). Åbningstid: Mandag til torsdag Fredag Dagtilbudsleder: Ditte Andersen dian@odsherred.dk Bestyrelsesformand: Carina Larsen carina1985@live.dk 44

45 BØRENMILJØVURDERING: BMV: Fysiske miljø Resultat Børnehaven er opdelt i 3 stuer. 1. stue med de mindste børn i alt 12. Denne stue rummer færre børn, har en fast struktur på dagen og er tænkt som springbræt ud i den store verden. Alle børn under 4 år starter her. Det er også her alle børn med behov for middagslur, sover i senge eller madrasser på gulvet. De to andre stuer rummer hver 20 børn, og er opdelt med forskellige funktioner, en Lego/tog/bil lege stue, suppleret med et sanserum og en kreativ/spille stuen suppleret med en dukkekrog. Derudover indeholder børnehaven et kombineret fællesrum/garderobe. Vores ude arealer er indrettet med stort grønt område, miniskov indeholdende huler, halm hus med klatrer væg og frugttræer samt en stor fælles gynge. Den anden del af legepladsen er sandkasser, legestativ, legehuse, fodboldbane, klatre træer og fliser til at cykle på. Den pædagogiske grundide i indretning, både inde og ude, er, at der skal være plads til alle og mulighed for både at lege vildt og stille. I Fårevejle Børnehave har man igennem flere år arbejdet på at forbedre det fysiske miljø, der er foretaget flere investeringer som har løftet det fysiske miljø. Der er blevet investeret i ny gulvbelægning og der er foretaget fysiske forandringer, så der er mulighed for at opdele børnene i mindre grupper. Fremadrettet arbejdes der på at få forbedret toiletforholdene og belysningen skal optimeres, dels så der bliver en mere hensigtsmæssig belysning og dels så der spares på energien. 45

46 BMV: Psykisk miljø Resultat Det bærende element i det psykiske miljø er relationen, som er fundamentet for al udvikling. Vi arbejder bevidst med barn/voksen og barn/barn og voksen/voksen relationer. Vi arbejder med accept og anerkendelse af hinandens behov og ud fra, at alle skal havde lige muligheder og dermed behandles forskelligt. Vi er mild specialiseret institution og derfor falder det naturligt at snakke om forskelle og forskellige behov. Dette foregår i al samvær men også ved det ugentlige børnemøde. Vi arbejder med en fast daglig struktur, jo yngre børnegruppen er, jo faster er strukturen. Derudover holder vi fast i de danske kultur betingede traditioner, jul, påske, Sct. Hans osv. Vi spiser sammen med børnene hver dag, på deres stuer, som er aldersintegreret, vi sidder i mindre grupper og får en snak om begivenheder der optager børnene og øver almindelige sociale færdigheder. De mindre lærer af de større og de større oparbejder ansvarsfølelse. Vi arbejder bevidst med forskellige børnegrupper i aktiviteterne, det kan være dreng/pige opdeling, aldersopdelt eller interesse opdeling. Dette for at dække flest børn og deres behov, så alle kan føle sig værdifulde, set og forstået samt bidrage til fællesskabet. Den pædagogiske grundide i indretning, både inde og ude er, at der skal være plads til alle og mulighed for både at lege vildt og stille. I børnehaven arbejder vi meget med at lave en god planlægning, som er med til at skabe tryghed og overskuelighed både for børn og voksne. Fremadrettet vil man fortsat arbejde med den gode planlægning. 46

47 BMV: Æstetisk miljø Resultat I Fårevejle Børnehave arbejder vi med at få indrettet os forholdsvis enkelt og overskueligt, så både børn og voksne føler sig godt tilpas i det æstetiske miljø. Vi har bestemte steder vi hænger vore udsmykning, så det på en rolig og pæn måde indgår i det samlede billede af institutionen. At man får indrette dagtilbuddet så det udgør en overskuelig helhed, som bliver en nydelse at færdes i. Vi har et ønske om at ændre belysningen i børnehaven, så den kan være med til at understøtte udsmykninger, men også så vi har lyset hvor der er brug for det. 47

48 DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER: Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Arbejdsgruppen har besluttet, at den enkelte institution anvender den evalueringsmetode, som har været gældende hidtil. Metode til evaluering (fx temperaturmåling, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) SMTTE-modellen Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Beskrivelse af evalueringsværktøj Smittemodellen, bliver anvendt i planlægning og evaluering til projekter. Vi evaluerer på personalemøder, stuemøder og bestyrelsesmøder, afhængig af hvad der evalueres på, hvor der bliver registreret tegn på læring, og talt om socialt udbytte. 48

49 LÆREPLANSTEMAER: Alsidig personlig udvikling Arbejdet med den alsidige personlige udvikling, hvor målet er at barnet kan: fungere selvstændigt, kan agere empatisk (forstå og reagere på andres og egne følelser), være selvhjulpen, se sig selv som værdifuld. Er inddraget i vores emner som det seneste år har været krop og bevægelse, sprog, og fra jord til bord, samt et drenge pige projekt. Vi støtter barnet i dets nuværende aldersniveau, stiller alderssvarende krav, opfodre til at prøve selv, er anerkendende, har øjenkontakt. Vi snakker følelser, men også hvem er jeg, hvordan er min familie osv. Vi vil fortsætte vores arbejde med at støtte børnene i deres personlige udvikling, bl.a. ved at finde de særlige egenskaber som det enkelte barn er i besiddelse af. Sociale kompetencer Evaluerings- Resultat Målet for arbejdet med de sociale kompetencer, er at udvikle glade kompetente og robuste børn, der kan fungere i grupper, kan være empatiske og respektere andres behov, mening og kultur. Vi arbejder bevidst med relationskompetence, trin for trin og det vi kunne kalde almindelig opdragelse eller socialisering, svar når der bliver spurgt, hjælp hinanden osv. Dette foregår i strukturerede gruppesammenhænge, på stuerne ved spisning og børnemøder samt i kontakten barn/voksen og barn/barn hele dagen igennem. De voksne er kulturbærere. Vi bruger højtlæsning/fortællinger og spil, til formidling af budskaber og som forståelsesramme. Vi skal i nærmeste fremtid arbejde meget mere på det sociale, specielt hvad der sker når nogle føler sig holdt udenfor. Dette er resultatet af dreng/pigeprojektet, hvor det blev meget tydeligt at pigerne har tendens til at holde hinanden udenfor, på kryds og tværs i gruppen. 49

50 Den daglige indsats har i dette tilfælde ikke dækket behovet, som blev tydelig gjort af at de, som ikke var med, ikke havde mulighed for at lege med drengene som de ofte ellers ville vælge. Sproglig udvikling Vores sprogprojekt i foråret som dækkede hele institutionen har bevirket at børnene nu leger med sproget, laver egne rim og remser, samt anvender de mange der blev brugt under emnet. Vi har rim og remser hængende samt bogstaver med billeder og der er ved siden af bibliotek reolen lavet en vrøvlebænk. Mange børn har inddraget deres forældre, ved at vise dem hvad de har arbejdet med, og hvad der hang på væggene. Vi har det sidste år medvirket i et kvalitetsudviklingsprojekt omkring dialogisk læsning og tidlig skrivning, erfaringerne herfra bliver brugt i hele børnehaven. Det at snakke om bogen, indholdet og billederne samt stille spørgsmål til det læste, øger barnets opmærksomhed, koncentration samt udvider ordforråd og sprogforståelse. De yngste laver mundmotorik, hvilket styrker muskulaturen og gør det lettere at udtale ord korrekt. De erfaringer vi har gjort, har bevirket, at vi fremadrettet er mere bevidste omkring at indtænke sproget og leg med sproget, som en måde at lære på. De voksne. der har børn fra 2 år, har været vant til at italesætte alt, som en normal del af sprogtilegnelsen. De voksne, der har de større børn arbejder med dialogisk læsning og dette arbejde fortsætter. Krop og bevægelse På baggrund af vekslende behov og forskellige børnegrupper har vi nogle overordnede ting til at fremme krop og bevægelse. Vores legeplads er indrettet, til at bruge stort set alle kroppens funktioner, vi har skolens gymnastiksal en gang om ugen og vi tager på tur til skov og strand. Vi anvender massage, afslapning, vaskehænder projekt, sang og bevægelseslege og teater. Vi laver forskellige finmotoriske aktiviteter. Vi vægter at børn får lov at gå med bare tæer udenfor i forskelligt terræn. Vores sanse rum skal dække behovet for at snurre, dreje og føle på forskellige materialer og former, med både hænder 50

51 og fødder. Det er vigtigt for os at børnene har gode muligheder for at bruge deres sanser og krop på mange forskellige niveauer, disse muligheder tænker vi også ind i vores uderum. Naturen og naturfænomener Jord til bord projektet har øget børnenes viden og opmærksomhed på hvor maden kommer fra. Årets gang og vores ture ude i al slags vejr, er medvirkende til forståelse af de forskellige naturfænomener, mest på stadiet at vi undres. Vi samler ting og tager med retur i institutionen. Legepladsen er et godt sted at se på insekter. Erfaringerne fra jord til bord, bliver inddraget i daglig praksis, når vi spiser madpakker, har fælles mad, bager og er i supermarkedet for at handle. Kulturelle udtryksformer og værdier Når vi har haft en kulturel oplevelse med børnene, fx set teaterstykker, vil vi efterbehandle teater stykket og arbejde med det i en periode, så børnene får bearbejdet oplevelsen. Der vil også blive arbejde med at styrke børnene egne kulturelle rødder yderligere. Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov Målene for børn med særlige behov er under læreplanstemaerne de samme som for de andre børn, men de afpasses til det enkelte barns behov. Vores overordnede pædagogik i forhold til børn med særlige behov er inklusion i gruppen, og derefter kan der være specifikke udviklingsmæssige behov som vi til gode ser på anden vis. Hvis vi f.eks. har et barn med ekstra behov for sansestimulation, er det ofte i en gruppe med andre børn at dette arbejde bliver udført, frem for at tage barnet væk for gruppen. Børn med særlige behov bliver altid tænkt i forhold til en planlagt aktivitet, hvad skal der til for at barnet kan profiterer af aktiviteten, hvad kræver det af den voksne 51

52 osv. Vi flytter fokus fra det særlige behov og støtter de stærke sider, dette giver det enkelte barn erfaringer de kan bygge videre på, samtidig med at det understøtter inklusionen i gruppen. Vi bruger handleplaner og statusrapporter som understøtter systematikken i arbejdet, samt medvirker til at se opnåelse af mål og giver mulighed for at fastsætte nye. Vi arbejder med human Element, adfærd og behov samt analyse af observationer for at blive klogere på barnets hensigter og behov, samt for at understøtte relationen. Vi finder altid viden og litteratur når vi står overfor nye problematikker. Vi arbejder hele tiden på videns indhentning og deling, samt at fastholde den anerkendende tilgang som fundament for den gode relation. Vi har fået foredrag om forskellige diagnoser, arbejde med tidlig skadet børn, Thea play, og mentalisering. Alt dette er med til at understøtte arbejdet med børn med særlige behov. 52

53 FJORDENS BØRNEHUS Navn: Fjordens Børnehus. Adresse: Tuborgvej 28, 4540 Fårevejle Telefon og e- adresse: Type dagtilbud: Integreret dagtilbud, 0 6 år. 76 børn. Åbningstid: Mandag torsdag kl , fredag kl Dagtilbudsleder: Leder Lis Klüwer likl@odsherred.dk Bestyrelsesformand: Chris Emche. chrisemche@gmail.com 53

54 BØRENMILJØVURDERING: BMV: Fysiske miljø Resultat Da vi i november blev lagt sammen til Fjordens Børnehus valgte vi at aldersopdele så der er en vuggestuegruppe 2 mellemgrupper og en gruppe for kommende skolebørn. Det gør at vi på de forskellige stuer har legetøj og aktiviteter der er alderssvarende. Både ude som inde er institutionen indrettet så der er gode muligheder for leg og bevægelse. Vuggestuens legeplads er adskilt fra børnehaven og består af sandkasse, stor græsplæne med bakker. Man kan løbe op og ned ad. Der skal i foråret 2013 etableres en bane hvorpå der kan køres med cykler og diverse. Vi er allerede nu i gang med at indrette vores store fælles rum i flere små rum så der kan blive mere aktivitet i rummet. Vi har allerede laver et bibliotek og et sproghjørne. Hvor der arbejdes med sprog og dialogisklæsning. Vi har i dette fællesrum også lavet et male/tegne værksted hvor man på skift kan arbejde med små grupper. BMV: Psykisk miljø Resultat Vi har en fast daglig dag, så børnene ved fx hvad tid der skal spises og de er med inddraget i at dække bord/oprydning og så videre. Vi sørger for så vidt muligt at det er de samme voksne, der er omkring børnegrupperne. Vi har selv lavet lydører af pap (rød, gul, grøn) og børnene går selv meget op i hvilken farve de har. Vi har en vuggestuegruppe, hvor børnene er blandet i alder fra ca. 8 mdr. til ca. 3 år. Vuggestuebørnene tilbydes plads i børnehaven, når det vurderes de er parate til det. Børnehaven består af 3 stuer, hvoraf en af stuerne er for de børn der skal i skole (5-6 år).på de to andre stuer er børnene ml 3-5 år. Børnene spiser deres måltider på egne stuer. Børnene er fast tilknyttet en gruppe, men har også mulighed for legerelationer i hele huset. BMV: Æstetisk miljø 54

55 Resultat Vi har i vores sproghjørne og bibliotek små puder der gør det rart at være der. På stuerne er der sofaer og blomster og udstilling af emner stuerne er optaget af. På væggene hænger der billeder. Mange steder i institutionen hænger der fotos af børnene hvorpå der er skrevet lidt om hvad der sker på billedet. At man får indrette dagtilbuddet så det udgør en overskuelig helhed, som bliver en nydelse at færdes i. 55

56 DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER: Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Arbejdsgruppen har besluttet, at den enkelte institution anvender den evalueringsmetode, som har været gældende hidtil. Metode til evaluering (fx temperaturmåling, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) SMTTE- modellen Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Beskrivelse af evalueringsværktøj Fjordens Børnehus benytter SMTTE- modellen som evalueringsmodel. Denne model anvendes også som evaluering af dagens aktiviteter. Vi vil også med tiden begynde at benytte Infobas evalueringsværktøj 56

57 LÆREPLANSTEMAER: Alsidig personlig udvikling Evaluerings- Resultat Vi har lært børnene at begå sig i de nye grupper og hjulpet dem med at danne venskaber. De er blevet gode til at gå på kompromis (at give og modtage) og de har lært at vent på tur. Vi støtter børnene i at yde omsorg for hinanden trøste og at blive trøstet. Vi tilrettelægger dagligdagen for at skabe struktur, forudsigelighed og tryghed, for både små som store. Nogle børn kan ikke lide at spille spil, fordi de er bange for at tabe. Vi vil fremad rettet arbejde med dette ved at spille mange spil med børnene fx vendespil, puslespil, og herigennem også lære dem at vente på tur og lærer at vinde eller tabe Sociale kompetencer Evaluerings- Resultat At barnet lærer sociale kompetencer er en fundamental del af barnets muligheder for læring. Børnene skal have muligheder for at hører til i børnegruppen og at samarbejde med andre og danne venskaber. Vi som ansatte bestræber os op at være gode rollemodeller - og hjælper til ved konflikthåndtering. Vi har arbejdet meget på at børnegrupperne fra Vinkelgården og Humlehaven accepterede hinanden og dannede gode og nye venskaber. Vores nøgleord er bl.a. at hjælpe børnene med at etablerer venskaber, føle og udtrykke empati, indgå i sammenhænge med andre børn og voksne Vores store arbejde med den nye børnegruppe er gået over al forventning. De har hurtigt fundet hinanden og dannet mange nye venskaber. Vi arbejder fortsat med venskaber og relationer. Vi er mange voksne og børn på et sted, og derfor mange mennesker som barnet skal forholde sig til. Dette er vi opmærksomme på. 57

58 Sproglig udvikling Der er etableret et sproghjørne og det er både vuggestue og børnehave der benytter dette. Vores sprogvejleder arbejder med små grupper af gangen. Vi har to sprogvejledere. Disse har sat et særligt fokus på sproget, og der arbejdes tit og ofte i små grupper. Alle personaler er glade for at bruge sproghjørnet. Vi har draget meget nytte af de 2 sprogvejlederes viden. Der er tid til fordybelse med fx dialogisk læsning. Vi har tilknyttet en læsevejleder fra skolen på fjorden der kommer og er sammen med den ældste gruppe børn. Som et forsøg vil vi i starten af 2013 koble de yngre grupper på. Krop og bevægelse Langt de fleste børn elsker at bevæge sig, de kan ikke lade være. De løber, hopper, kravler, klatrer og børn der er fysiske aktive bliver fortrolige med deres krop. Vores legeplads er indrettet så børnene kan få brugt deres krop på alle mulige måder Vi arbejder på at få et samarbejde med friskolen om at vi en gang om ugen kan benytte deres indendørs hal. Naturen og naturfænomener Vi gør meget ud af at lærer børnene at passe godt på naturen. Man smider ikke affald, men rydder op efter sig selv. Man passer godt på dyr, træer, planter, buske osv. Vi har gennem 2012 arbejdet meget med kryb man kan finde ude på legepladsen. Vi har plantet solsikker og set dem vokse vi har sået krydderurter og spist dem. Vi følger årets gang i naturen og indretter aktiviteterne herefter. Om vinteren nyder vi bl.a. at gøre brug af vores store kælkebakke på legepladsen. Vi tager på ture til skov og strand. Der sættes mere fokus på sund kost. Hvad er det, hvad betyder det at man er sund? Vi deltager hvert år i april måned i Naturfredningsforeningens affaldsindsamling i Høve skov/strand. Dette vil vi blive ved med. 58

59 Kulturelle udtryksformer og værdier Evaluerings- resultat Vi har været i teater med alle børnegrupper. Når vi er kommet hjem beder vi børnene om at tegne noget af historien, alt efter alderen. Den ældste gruppe har været på kunstmuseum, hvilket vi gør hvert år. Vi vil faste holde vores teaterbesøg, og besøg på kunstmuseet. En fra personale gruppen er ansvarlig for det fælles kommunale kulturelle samarbejde. Vi deltager i de danse workshops der tilbydes. Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov Evaluerings- Resultat I Fårevejle Børnehus arbejder vi på at børnene bliver inkluderet i fællesskabet også hvis de har det vanskeligt i forhold til andre børn og samværet med dem. I de tilfælde hvor det er nødvendigt dele vi børnene op i mindre grupper, som bliver sammensat efter børnenes kompetencer så vi er sikre på at der bliver en vis harmoni i gruppen. Såfremt vi har brug for hjælp i forhold til børnene, kontakter vi relevante fag personer for få den nødvendige hjælp. Vi benytter SAFT møderne aktivt. Den metode vi efterhånden har fået udviklet, med at dele børnene op i mindre grupper, vil vi også fremadrettet bruge, i forbindelse med børn der har særlige behov. Det samarbejde - også tværfaglige - i forbindelse med opfyldelse af disse børns behov, vil vi fortsat have fokus på. Vi trækker på bistand fra specialpædagog og andre fag personer, som giver supervision. Sproghjørnet i Fjordens Børnehus Musikhjørnet i Fjordens Børnehus 59

60 BØRNEHAVEN MOSELINDEN Navn: Børnehaven Moselinden. Adresse: Vestergade 10, 4571 Grevinge Telefon og e- adresse: Type dagtilbud: Integreret dagtilbud, 0 6 år. 72 børn. Åbningstid: Mandag torsdag kl , fredag kl Dagtilbudsleder: Laila Jørgensen lajoe@odsherred.dk Bestyrelsesformand: Trine Michelle Hedegaard. Telefon: trinemichelle@forum.dk 60

61 BØRENMILJØVURDERING: BMV: Fysiske miljø Resultat Vi har indrettet os med mange små rum på stuerne, så børnene kan sidde og lege her. Det er lavet i form af tæpper eller anden form for afskærmning, og vi slår også telt op inde på stuen. Vi har lyse stuer med godt lysindfald udefra. Vi har meget stor legeplads, hvor der også er mulighed for at lege i små kroge samt bygge huler. Vore inde- og udearealer er udfordrende med masser af plads til udvikling. Med hensyn til indretning, tager vi også udgangspunkt i børnenes leg og rykker rundt på møblerne, hvis vi ser, børnene foretrækker at lege andre steder. Vi har en stor hytte ude på legepladsen, som det er tanken, vi skal bruge til kreativt værksted. Her kan vi inddrage børnene i, hvordan den skal indrettes. Måske vi kan blive endnu bedre til at inddrage børnene i, hvordan vi i børnehøjde - skal indrette os i hverdagen. BMV: Psykisk miljø Resultat Vi har meget fokus på inklusion/eksklusion. Vi arbejder med at respektere hinanden og vore omgivelser. Vi er opdelt i årgangsgrupper og det er et åbent hus, hvor børnene også kan lege på tværs. Dagligt holder vi samling på stuerne, hvor vi bl.a. snakker om venskaber og dét at være gode mod hinanden og gode kammerater. Samlingens indhold tager også udgangspunkt i, hvad der rører sig i børnegruppen i øjeblikket og hvad vi oplever og har oplevet. Vi lægger vægt på omsorg, tryghed, tillid, humor samt glade og nærværende børn og voksne. Vi kan bruge Den gode stol noget oftere og indføre Børnesamtaler. Vi har tidligere holdt fællessamling for HELE huset om fredagen. Dette sker ikke så tit, så det skal vi blive bedre til. Det vil give os alle en masse fælles, gode oplevelser at være både vuggestue og børnehave sammen om noget fælles. 61

62 BMV: Æstetisk miljø Resultat Vi udsmykker vores vægge med malerier, børnene har malet. De maler ofte en ting eller om et emne - ud fra de læreplanstemaer, vi arbejder med. Vi klipper og klistrer, og det kommer også op og hænge. Der skiftes ofte ud i malerier og tegninger, så der hele tiden er nyt. Vi har grønne planter på alle stuer. Derudover planter og sår vi både ude og inde. Vi har sommerfuglelarver, haletudser og andre insekter, efter årstiden og vi følger årets gang. I vores nye tilbygning har gulvet flere farver. Ovenpå grundfarven ligger store og små cirkler, som skaber små rum til børnene. Andre dage bruges cirklerne som øer, som man skal balancere på uden at røre gulvet. Kun fantasien sætter grænser. Vi arbejder hele tiden på at gøre vores hverdag bedre at færdes i. 62

63 DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER: Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Arbejdsgruppen har besluttet, at den enkelte institution anvender den evalueringsmetode, som har været gældende hidtil. Metode til evaluering (fx temperaturmåling, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) SMTTE- modellen Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Beskrivelse af evalueringsværktøj Vi evaluerer altid vores læreplanstemaer på vores personalemøder, når en periode er slut. Hvad var godt, hvad der var skidt, og hvad kan vi gøre anderledes og bedre næste gang!? Vi gemmer alle ugeplaner. Vi skal til at arbejde med SMTTE- modellen som evalueringsværktøj. I øjeblikket er vi i gang med at revidere vores læreplaner, og vi har valgt, at hver årgang plus vuggestuen har sine egne læreplaner. Herudover vil der være overordnede læreplaner for Moselinden. Dette vil gøre vores pædagogik mere målrettet, og fagligheden øges, når man på en anden måde tager ansvar for egne læreplaner samt dét, at de bliver ført ud i praksis. Vi arbejder også på, at hver stue laver en dokumentationsmappe med tekst og billeder, hvor man både forældre og børn kan se, hvad der er lavet. Mappen skal ligge på stuen. Vi har Infoba og er så småt kommet i gang med at bruge det. 63

64 LÆREPLANSTEMAER: Alsidig personlig udvikling Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn. Vi tilbyder en hverdag med tillid, tryghed og omsorg hvor det enkelte barn støttes og guides til personlige færdigheder. Ved voksne rollemodeller lærer børnene at drage omsorg for hinanden. I vores hverdag er der plads til, at det enkelte barns selvstændighed øges både fysisk og psykisk. Børnene lærer selv at tage initiativ, sige til og fra samt være selvhjulpen. Når vores læreplaner er færdige, vil vi alle hver især have et godt arbejdsredskab at tilrette vores pædagogiske hverdag ud fra. Dette forløb skal bagefter og evalueres løbende på personalemøderne. Sociale kompetencer Vi arbejder med at stramme op i hele huset så vi får et mere fælles fodslag. Vi skal alle personaler være tydelige overfor børnene. Vi bruger meget tid på at tale med børnene om, hvordan man skal opføre sig og hvordan, man kan hjælpe hinanden. Børnene lærer at løse konflikter, og vi arbejder meget med, at de ikke skal gå ind og forsvare hinanden. Når de forsvarer hinanden på den måde, giver det nogle fysiske kampe. Der er plads til integritet og alle børn skal have en oplevelse af tilhørsforhold. Børnene er omsorgsfulde og gode til at hjælpe hinanden. Vi er gode til at samarbejde i personalegruppen men vi kan godt blive endnu bedre til at bruge og lære af hinandens erfaringer samt sparre med hinanden. 64

65 Sproglig udvikling Vi arbejder målrettet med sproget og har en fast sprogdag om ugen. Ekstra målrettet sprogstimulering til børn med behov for det. Efter sprogvejlederuddannelsen arbejder vi med at implementere sproget, som en naturlig del af vores hverdag mere, end det allerede er i forvejen. Vi er i gang med at bruge SMTTE- modellen i planlægningsfasen af sproget. SMTTE- modellen skal også bruges som evalueringsredskab. Alle personaler skal have fælles forståelse af børns læring og sproglige udvikling og alle skal blive bevidste om pædagogens rolle i forhold til barnets sproglige udvikling. Dette er en vigtig forudsætning for, at sproget bliver implementeret i hverdagen. Krop og bevægelse Moselinden ligger i et naturskønt område omgivet af skov og mose. Vi lægger stor vægt på naturen og tilbringer mange timer ude hver dag. Derudover går vi mange ture i området/terrænet. Vores store legeplads har et kuperet terræn, hvor der er gode muligheder for udfoldelse og vi har mange træer, børnene må klatre i. Også vores indemiljø er godt, og her er også plads til kropslige udfoldelser. Vi kan bruge sportshallen på skolen med tilhørende redskaber to gane om ugen. Hallen bruger vi primært i vinterhalvåret. Vi tilbyder aktiviteter som f.eks.: dans, rytmik, afspænding og afslapning. Selvom vi er meget ude og færdes meget i naturen så kan vi blive bedre til at bruge hallen også i sommerhalvåret. 65

66 Naturen og naturfænomener Vi ønsker, at børnene skal have kendskab til natur og miljø og opleve glæde, respekt og forståelse for naturen samt at passe på den! Vi arbejder med Grønne Spirer som er et projekt under Friluftsrådet. Projektets emne/indhold varierer fra år til år. Handleplan skal godkendes af Friluftsrådet ligesom det færdige projekt. Herefter hejses det grønne flag. Moselinden har fået det grønne flag 5 gange og er nu i gang med 6. projekt. Vi bruger naturen som rum til viden, leg og udforskning og vi giver os tid til at gå på opdagelse. Hver årgang har en ugentlig turdag. Vi deltager i den årlige naturdag på Naturskolen. Projekt Grønne Spirer s tema er i år Naturens spisekammer. Hele huset arbejder med projektet med udgangspunkt i de enkelte årganges udviklingsniveauer. Vi planter og sår krydderurter i vindueskarmene. Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov I forbindelse med børn, der har særlige vanskeligheder, som af en eller anden årsag ikke trives i institutionen, drøfte vi situationen med forældrene. Hvis det er en opgave vi ikke slev kan løfte, kalder vi på relevante samarbejdsparter, herunder: PPR, specialpædagog, ergoterapeut, tosprogskonsulent, eller anden relevant fagperson. Vi har gode erfaringer med at opdele børnene i mindre grupper. Det er en organisering der kommer alle børn til gode, men måske især de børn der har særlige behov for nærvær og ro. 66

67 en går i retning af, at vi er blevet bedre til at se hvilke opgaver vi selv kan løse og hvilke vi skal have hjælp til. Det er noget vi fortsat vil have fokus på, så vi bliver endnu bedre til denne sondering. Vi vil fremadrettet arbejde med børnene i mindre grupper, men planlagte pædagogiske forløb. 67

68 HØJBY BØRNEHUS Navn: Højby Børnehus Adresse: Nyvej Højby Sj. Telefon og e- adresse: Type dagtilbud: Integreret. 0 6 år. Har milde børn Dagtilbudsleder: Hanne Flink. haf24@odsherred.dk Bestyrelsesformand: Camilla Blumesaat. 68

69 BØRENMILJØVURDERING: BMV: Fysiske miljø Resultat Højby Børnehus er opdelt i to huse (Farveladehuset og Dragehuset) med en legeplads imellem, og flisegang fra det ene hus til det andet, så de hænger sammen. Der er 4 aldersintegreret børnehavegrupper og en vuggestuegruppe. Vuggestuegruppen er placeret i Farveladehuset. Vuggestuen har egen legeplads, der har sandkasse, cykelbane og legeredskaber, der er tilpasset vuggestuebørn. Det fysiske miljø skal være udfordrede på alle måde, så der sker udvikling, men alligevel indrettet så det er børnevenligt. Legepladsen er stor, og med mange udfordringer, kælkebakke, mooncarbane, cykelbane, shelter, klatretræer, sandkasser, gynger, bålsted, boldbane, ruchebaner, og meget beplantning. Vi har plantet frugttræer og frugtbuske, så børnene får en viden om, hvor og hvordan, kommer frugten fra? Vi har køkkenhave med jordbær, ærter, persille, osv. Vi har samlingspunkt omkring bålstedet, hvor vi kan beskæftige os med ild vand varme kulde-lugt, vi laver bålmad, popcorn, snobrød osv. Vi har en stor overdækket sandkasse, så børnene kan sidde i skygge for sol og i ly for regn. Fysiske udfordringer giver børnene en bedre kropsbevidsthed, fysisk styrke, og dermed en succesoplevelse. Det giver igen selvsikkerhed, mod og lyst til nye udfordringer i andre situationer i hverdagen. Leg og bevægelse øger fællesskabet, koncentrationsevnen, fordybelsen og ej at forglemme - så skal det være sjovt! Vi har alle et fælles ansvar og mål, - nemlig at gøre det bedste for børnene, at være med til at give dem et udviklings rigt og godt børneliv. Børn erkender verden gennem bevægelse og handling. Børn lærer gennem bevægelse. Leg, musik og bevægelse styrker børns udvikling på alle måder. 69

70 BMV: Psykisk miljø Resultat Vi har valgt aldersintegreret børnegrupper, men laver aldersopdelte aktiviteter, flere gange om ugen, så børnene finder også venner på tværs af grupperne. Vuggestuebørnene bliver altid tilbudt plads i Farveladehuset, (omkring 3 års alderen) Farveladehuset er kendt og trygt for dem, det giver en let indkøring til børnehave. Venskaber er afgørende for børns muligheder for at kunne udvikle sig selv. Personalet stimulerer børnenes venskaber i børnehaven. Vi sammensætter diverse aktivitets grupper og opmuntrer til leg, og har fokus på relationer og udvikling. De fleste børn udfordrer sig selv, mange gange i løbet af en dag. Vi arbejder med at give tilpas udfordringer til det enkelte barn - det fysiske og mentale, udspilles på barnets eget præmisser, og udviklingsniveau. Samarbejdet skal være en ligeværdig dialog. Vi kan ikke sætte vores styrker i spil, uden at samarbejde med andre, og uden det, kan vi ikke nå vores mål. Så samarbejdet er rigtigt vigtigt for os. Vores opgave er, at skabe trygge rammer for børnene, så de kan udvikle sig på egne præmisser. Børnehuset er et sted, hvor vi passer godt på børnene, og skaber rum, og mulighed for deres udvikling, når forældrene er på arbejde. Børnehaven er for os ikke et sted, hvor børnene skal passes eller placeres uden indhold i hverdagen. Øget samarbejder på tværs af afdelinger, for at få nye venskaber, udfordre sig selv til bliv god til at kontakte andre børn, og voksne. BMV: Æstetisk miljø Resultat Vi gør meget ud af at udsmykning, med børnenes kunst eller kunst der er lavet til børn, (lokale kunstner der har lavet børnekunst) så det giver inspiration til det kreative i børnene. Sørge for at det miljø børnene er i daglig er pænt og ordentligt, så den appellere til at passe bedre på tingene Vi laver dokumentation i form at medieskærm, opslag og plancher. 70

71 At man får indrette dagtilbuddet så det udgør en overskuelig helhed, som bliver en nydelse at færdes i. Vi kunne ønske flere midler til rengøring, og praktiske ting i Institutionen. Vi er i gang med nyt medie Infoba, det skulle gerne give bedre, og tydeligere information til forældre og personale 71

72 DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER: Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Arbejdsgruppen har besluttet, at den enkelte institution anvender den evalueringsmetode, som har været gældende hidtil. Metode til evaluering (fx temperaturmåling, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) SMTTE- modellen Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Beskrivelse af evalueringsværktøj Vi er for nylig startet med at arbejde med SMTTE modellen, til sprog musik og bevægelse. LÆREPLANSTEMAER: Alsidig personlig udvikling I Højby Børnehus har vi leg, dialog, musik, og bevægelse i fokus Inden madpakker og frugt holder vi samling, hvor vi har dialog med børnene om mange forskellige ting, som rører sig i børnenes hverdag. Vi synger, læser eller lytter til børnenes forslag. En vil måske stå frem og fortælle en historie eller synge en sang for de andre børn. Børnene bliver styrket i at lytte til hinanden, vente og stå frem i en forsamling, at de er en del af et fællesskab. Ved konfliktløsning er børnene med til at give forslag til, hvordan de kan blive gode venner igen. At de lærer at respektere hinanden, at forstå andres signaler. Fælles oprydning og alle hjælper med. Indgå i sociale sammenhæng. 72

73 Fællesspisning. Samarbejdsøvelser Eks. Løfte stammer sammen, bygge en forhindringsbane sammen eller samarbejde gennem legen kluddermor. At have det sjovt sammen. Bestemmelseslege som kunne være: kongens efterfølger, jeg gik mig over sø og land, tosset sang m.m. at kunne være medbestemmende, at kunne sige fra og til. At blive set Sanselege At have øje for hinanden Eks. En går udenfor døren og kommer tilbage, der er sket en forandring, hvem mangler? Hvem gør noget andet? Er vi her alle? Små ansvarsområder Eks. At dække bord sammen, tælle om alle er der, vælge en sang som vi skal synge, kalde ind til frokost og frugt m.m. At have medansvar. At få og give omsorg for andre. Vi vil fremadrettet arbejde med emner der fremmer den personlige udvikling, at give børnene mulighed for at lærer, og mærke sig selv. Her vil vi inddrage forskellige former for og lege omkring kropbevidsthed for at fremme processen og øge den alsidige personlige udvikling hos barnet. Sociale kompetencer Evaluerings- Resultat Vi arbejder med den tætte nærhed og relationer - Ved konfliktløsning er børnene med til at give forslag til, hvordan de kan blive gode venner igen. At de lærer at respektere hinanden, at forstå andres signaler Venskaber er afgørende for børns muligheder for at kunne udvikle sig selv. Personalet stimulerer børnenes venskaber i børnehaven. Vi sammensætter diverse aktivitets grupper og opmuntrer til leg, både inde og på legepladsen. Venskab er ikke bare at have en god kammerat i børnehaven, men at have en rigtig ven. Derfor er personalet meget opmærksomme på det enkelte barns relationer i børnehaven og tilskynder gerne til at tætte bånd knyttes børnene i mellem. Vi må give os selv udfordringer, der matcher til vores egen kompetence, udvikling og mål. De fleste børn udfordrer sig selv, mange gange i løbet af en dag. Børnehuset giver rum for det. 73

74 Derudover skal arbejdet med, at give udfordringer til det enkelte barn, og på det fysiske og mentale, udspilles på barnets eget præmisser, og udviklingsniveau. Vi kan ikke sætte vores styrker i spil, uden at samarbejde med andre, og uden det, kan vi ikke nå vores mål. Så samarbejdet er rigtigt for os. Vi er blevet en stor institution og vi arbejder med relations pædagogik i hele institutionen, og arbejder på at børnene kan finde venskaber, på tværs af husene. Sproglig udvikling Vi har igennem det sidste år haft meget fokus på den sproglige udvikling. Sproglig og intellektuel udvikling er, at kunne udtrykke sig, og kunne forstå andre. Vi laver sproglige rytmer, rim og remser, sætter ord på følelser, bruge let humor, for at kunne forstå ironi, og vi bruger dialogisk læsning. Vi udvikler børns sproglige og intellektuelle ved, at snakke med hinanden, lege sammen, snakke med de voksne, høre og lege historier/eventyr, dengang jeg var lille, sproglege, og meget mere. Sproglege med bold eller hop (Karen Maren Mette Bom osv.) Sanglege: Jeg gik mig over sø og land flyv lille påfugl osv. Vi lægger stor vægt på musik, og sang. Børnene lære, at klappe takten, klappe deres navn, kendskab til høje/dybe toner, lytte og de får kendskab til egen stemme, og til forskellige musikinstrumenter, følges med et instrument, får kendskab til forskellige musik genre, lære tekster, tælle, rim og remser og har stor glæde ved at synge. Vores store vægeophængt legoplade til at sætte tal og bogstaver på, er en god øvelse som øger til kendskabet til alfabetet og tal. Vi voksne i Børnehuset, har et fælles ansvar for børnene, og det er vigtigt, at vi signalerer samme holdning. På den anden side skal børnene også, opnå forståelse for de voksnes, individuelle forskelligheder. Vi er mere bevidst begyndt og arbejde med bl.a. dialogisk læsning, sprogkuffert, og den nærer samtale i dagligdagen - og vi har startet et samarbejde med skolens læsevejledere og børnehaveklasselærerne med højtlæsning på skolens bibliotek, og fælles sang, og optræden i skolen teaterkælder. 74

75 Krop og bevægelse Børnehuset er en aktiv del af børnenes motoriske udvikling. De fleste børn er utrolige glade for, at bevæge sig og det er en naturlig del af barndommen. Børns bevægelse er meget forskellig, hvilket vi naturligvis skal tages hensyn til. Børnene udvikler deres motorik ved, at imitere andre børn og voksne. Det gør de bl.a. ved at søge grænser samt, at blive stillet over for alderssvarende krav og udfordringer det skal være sjovt og naturligt at bevæge sig. Motorisk og fysisk udvikling frigiver energi til læring, udvikler og giver selvværd og selvtillid. Børn har et naturligt behov for at bevæge sig, og det giver vi dem mulighed for gennem bl.a. musik, sanglege, rytmik, gymnastik og boldspil, og vi tager i Højby Hallen med en gruppe hver torsdag Men også ved at lade børnene selv udforske verdenen på legepladsen, i skoven, ved havet, i byen m.m. Vi udfordrer børnene motorisk, ved at skabe en legeplads med nye udfordringer, samt vi gør brug af Højby Hallen til motoriske lege hver uge, samt skov og natur op og ned af bakker! Naturen og naturfænomener Børnehuset ligger i et dejligt område, med masser af natur, hvor børnene kan observere, undres og se årstidens forskelligheder. Vi tager tit på tur i naturen (skov strand sø) Vi syntes, det er vigtigt, at børnene ved hvem de er, og hvor de er, og hvad der er omkring dem. Tit er det børnenes spontane ideer, der skaber en god aktivitet, og en tur kommer tit til at handle om, hvad 75

76 børnene synes er spændende undervejs, Vi har på legepladsen, etableret et krible krableland hvor der er mulighed for børnene, at fordybe sig, i bl.a. Smådyrenes verden. Dette bakkes op via forstørrelses glas mikroskop bøger - sommerfuglebuske, for at tiltrække sommerfugle, og andre smådyr. Vi arbejder med tema omkring dyr på legepladsen, vi synger sange om de dyr vi møder f.eks. Mariehønen evig glad En snegl på vejen er tegn på regn, osv. Vi har plantet frugttræer, og frugtbuske, så børnene får en viden om, hvor og hvordan, kommer frugten fra?? Vi bruger frugten, i samarbejde med børnene, til at lave juice, grød, frugt tærter osv. Vi har køkkenhave med jordbær, ærter, persille, osv. Vi har samlingspunkt omkring bålstedet, hvor vi kan beskæftige os med ild vand varme kulde-lugt, vi laver bålmad, popcorn, snobrød osv. Vi laver natur plancher og f.eks. maler med strå, maler på sten, eller tegner hvad vi ser. Vi er med i projekt Sol hvor vi håber at få gode ideer til brug af naturen egne ressourcer. Vi har etableret urtehave, så børnene får et indblik i hvor grønsagerne kommer fra. Vi har mange frugttræer og buske på legepladsen, hvor vi sammen med børnene høster, og bruger frugten til madlavning, saft osv. Der arbejdes på at være i naturen året rundt. Vi deltager i den årlige Naturdag på Naturskolen. Kulturelle udtryksformer og værdier For os er kultur mange ting: f.eks. At male malerier i børnehaven, gøre brug af forskellige materialer til at male, at besøge kunstmuseet, analyse af billeder, tegne til musik, filte, osv. Vi har meget fokus på teater, og musik, men kultur er også, at vi har, og kender vores traditioner f. eks, fastelavn, påske, at spise risengrød, hver fredag i december, finder nisser den 1. december: Hvad spiser man juleaften? Bedsteforældredag, osv. At vi leger gl. lege og sanglege, sjipper, hinker, hulahopper. At vi lære, om andre lande, At børn kommer fra andre lande, taler et andet sprog, og hvad spiser man i andre lande? hvor ligger de forskellige lande? Anden kultur?- hvem har været, hvor på ferie? Vi har i Farveladen et verdenskort ophængt på hver stue. Man kan synge børnesange på forskellige sprog osv.( f.eks. Mester Jacob ) 76

77 Vi har årligt sangens dag hvor vi optræder for de gamle på plejehjemmet i Højby og i Vig, vi har nu vores eget sangkor, Vi har årligt to teaterforestillinger om året. Vores sangkor skal i år optræder på plejehjemmet med gamle julesange. Og vi laver et tilbagevendende kulturprojekt, som ender ud i en tur i Huset I Asnæs for at se en kunstudstilling, af voksne kunstner Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov Vi arbejder med Helle og Kurt Jensens inklusion og relationskompetencer og har alle været på kurser. Fælles sprog, og viden i forhold til viden til barnet, vi arbejder ud fra forudsigelighed, forberedelse, ved hjælp af piktogrammer, og personlige billeder. Vi har valgt at inkludere de milde børn på alle grupper, så de har nogle gode rollemodeller at spejle sig i. Vi har udvidet samarbejde omkring de milde børn alt efter behov. f.eks. laver vi nu en drengegruppe til naturoplevelser i en aftalt periode. Man er ikke lige god til alt, men der er altid noget man er god til. Vi holder saftmøder og tværfaglige møder 77

78 78

79 BEVÆGELSESHAVEN Navn: Bevægelseshaven. Adresse: Vallekildevej 23 B 4534 Hørve Telefon og e- adresse: hfl@odsherred.dk Type dagtilbud: Integreret. 0 6 år. 134 børn. Har milde børn Dagtilbudsleder: Helle Flink. hfl@odsherred.dk Bestyrelsesformand: Kasper Jacobsen. KASJA@DONGENERGI.dk 79

80 BØRENMILJØVURDERING: BMV: Fysiske miljø Resultat Bevægelseshaven består af 3 huse, Havehuset, som er til de 5 årige, Brombassehuset som er til de 4 årige og Fortohuset som er til de 0 til 3 årige. Havehuset ligger på egen matrikel, ca. 200 meter fra Fortohuset. I Fortohuset er der to vuggestuegrupper og en 3 års gruppe. Husene og stuerne er indrettet så de tilgodeser børnenes behov på de enkelte alderstrin. Alle husene har eget køkken. I alle husene arbejder vi med begrebet legezoner, ting og møbler kan flyttes, indretning kan ændres. Huset til de 5 årige (Frøer) er meget rummeligt. Der er tre stuer, der er indrettet således at der på én stue er gymnastik rum med plads til store bevægelser, de andre stuer er til leg, kreativ udfoldelse, spil og fordybelse. Ude arealet er stort og med megen beplantning. Have med græs, bålplads, plads til at grave i grus og sand, stort areal til cykler og mooncar, gynger, hængekøjer, skib, ruchebane, kolbøttestænger m.m. Huset for de 4 årige (Brombasser) er et to plans hus, der er indrettet med plads til leg, kreativitet, spil, fordybelse. Brombasserne har mulighed for at bruge gymnastiksalen i Fortohuset. Udearealet er fælles med de 3 årige (Græshopper). Her er fliseareal til cykler og mooncar, grus areal til leg, sandkasser, balancebomme, gynger, hængekøjer, en stor bakke med græs på samt en ruchebane. Der er god beplantning, med mulighed for at bo i huler i buskene. Fortohuset er her hvor institutionen åbner og lukker. Her er gymnastiksal, spejlsal/soverum, værksted og stuer. Stuerne er indrettet til aldersgruppen der bor der, med zoner for leg, samt kreativitet, spil, fordybelse m.v. I gangarealerne er påsat forskellige ting på væggene man kan lege med. Mobiler, kuglerammer, Lego m.m. Vuggestuen har egen legeplads. Alle grupperne har mulighed for at bruge Havehusets legeplads. Vuggegrupperne hedder Larver og Mariehøner. Vi ønsker os en sti mellem Havehuset og Fortohuset, så vi slipper for at skal ud på vejen. 80

81 BMV: Psykisk miljø Resultat Børnene er inddelt i aldersgrupper. Barnet starter i Fortohuset. Her er trygt, og ingen store der vælter én. Efterhånden som de store vuggestuebørn vokser, kommer de ud i børnehaven, sammen med en vuggestue voksen. Dels for at lege, men også madpakken spiser de sammen med Græshopperne. De får dermed en langsom indkøring. Vi deler børnene i mindre grupper, mindst tre gange om ugen. Efter alder. Her foregår pædagogiske aktiviteter. Der tages særlige hensyn til de helt små, som bliver i deres trygge rammer i vuggestuen. Pædagogerne indretter husene og legepladserne med et rigt tilbud til børnene om leg og anden udfoldelse. Derforuden er de voksne meget omkring børnene, er til rådighed, og sætter leg eller andre initiativer i gang. Pædagogerne arbejder på gulvet i øjenhøjde med børnene. Der arbejdes hele tiden med relationer, og der er stort fokus på børnenes udvikling. Omsorg er der masser af! Børnene spiser når de vil, de voksne tjekker at maden bliver spist/eller noget af den. Og der spise i grupperne ved 11 tiden. Herefter er børnene på legepladsen til kl. 14 hvor alle samles på deres grupper. Her spises madpakke og frugt. Her bliver læst, sunget, leget rammelege m.v. denne samling tager mellem en halv til en hel time. Vi har fra 1. maj ændret hele strukturen i Bevægelseshaven, for at imødekomme behovet for et bedre psykisk miljø. Vi har flytte om så begge vuggestuer er i Fortohuset Det er kun de 5 årige der skal gå frem og tilbage mellem husene. Vi vil arbejde på at lave fællesskaber mellem grupperne, da vi er fysisk adskilte er det en udfordring, dog kan det være en berigelse for det psykiske arbejdsmiljø at finde venner i andre grupper. BMV: Æstetisk miljø Resultat Vi lægger vægt på en vis form for orden og overskuelighed. Husenes indretning kan ændres så miljøet får ny interesse. Vi dokumenterer det vi arbejder med i børnehøjde, så børnene kan se og tale om det. 81

82 Alt hvad der hænger på væggene og står fremme, er for børn og til deres disposition. Projekter og det vi arbejder med, er det der giver det æstetiske indtryk, når vi træder ind i huset. Vi ønsker os mere hjælp til udendørs oprydning, havearbejde m.v. Vi vil arbejde med at blive bedre til, at skabe synlighed i forhold pædagogikken. Vi er en Bevægelseshave, hvordan kan man se det? Vi vil blive dygtige til INFOBA 82

83 DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER: Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Arbejdsgruppen har besluttet, at den enkelte institution anvender den evalueringsmetode, som har været gældende hidtil. Metode til evaluering (fx temperaturmåling, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) SMTTE- modellen Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Beskrivelse af evalueringsværktøj Vi arbejder med SMTTE modellen, De seks tænkehatte, og ønsker at implementere Aktionslæring. 83

84 LÆREPLANSTEMAER: Alsidig personlig udvikling I Bevægelseshaven arbejder vi altid med legen som bærende element. Vi støtter og kommer med ideer, og er der. Eks: To drenge sloges. De ville begge lege med O, men absolut ikke med hinanden. Jeg kunne ikke løse det, men jeg kunne sørge for at der blev bragt sammen, og give mulighed for at de talte sammen. Det starter med ingen forhandlingsvilje, og O der bare synes at alle skal være venner. Det hele ender med, at de alle tre leger sammen + en fjerde. Jeg står der og opfordrer til at de løser det, tilbyder løsninger, der ikke duer, men siger i øvrigt ikke meget. Drengene er gennem et hav af følelser og forhandlinger. Gråd, vrede og forsoning. De kan selv, når trygheden står der og sørger for at der er våbenhvile. Episoden varede min. Bagefter tog jeg et billede af deres leg, fordi jeg var glad for de havde været så gode at løse konflikten. Vi arbejder også med temaer og projekter. Vi har f.eks. haft olympiade, hor vi skulle øve os i forskellige discipliner Alle blev dygtigere til noget. Vi planlægger ud fra SMTTE modellen, hvilke temaer der har relevans for de enkelte grupper. Sociale kompetencer Vi arbejder med relationer inspireret af Helle Jensen. Med adfærd og behov inspireret af Jaqueline Amholt. Vi har i foråret lavet fælles projekter mellem grupperne i havehuset og Fortohuset. Målet var at børnene skulle lære hinanden at kende inden de skulle gå i samme gruppe. Disse projekter var teaterprojekter hvor alle var en del af en helhed. Børnene havde dermed et kendskab til hinanden, men det er tydeligt at de hvem de har de fleste relationer til. Nemlig dem man startede i børnehaven med. Vi arbejder fortsat med relationsdannelse mellem børnene og gruppefølelse. 84

85 Sproglig udvikling Vi har haft øget fokus på sproget, og har lavet en sproggruppe der klæder det øvrige personale på. Vi har vedtaget at arbejde med de understøttende sprogstrategier. Implementering af sprogstrategier, dialogisk læsning er en skal opgave, Vi vil arbejde på at synliggøre i huset at vi arbejder med sprog. Krop og bevægelse Vi har legepladser med kuperet terræn, vi har klatretræer og cykelarealer. Vi har mange ting på legepladsen der kan skubbes, løftes, flyttes. Gymnastiksale. Trampoliner, oftest to ad gangen så der også bliver noget socialt. Vi har fokus på at børn bevæger sig, giver dem lov til det. Vi har lavet et to ugers projekt om olympiaden. Hvor vi alle selv var aktive deltagere i forskellige discipliner. Vi arbejder på at indrette huset så man tydeligt kan se, at her må man godt bevæge sig. 85

86 Naturen og naturfænomener Vi er ude hver dag, i al slags vejr. Leger og eksperimenterer med vand, har jævnligt bål. Vi har fokus på naturen, både på vores gode legepladser, men også i skov og ved strand. Vi benytter naturskolens tilbud, og deltog også i naturdagen. Vi planlægger forårets tema med emnet natur og udeliv. Kulturelle udtryksformer og værdier Vi arbejdede sidste forår med historien Fyrtøjet som optakt til det teaterstykke vi skulle se. Den ene gruppe havde tema om sørøvere, der udmundede i et teaterstykke der blev vist for forældre og bedsteforældre. Olympiaden var også en introduktion til en stor kulturel begivenhed, med både indmarch, flaghejsning, og olympisk flamme. Jævnligt synger vi og dramatiserer. Vi producerer også en hel del kunstværker selv. Til julegaver bl.a. lavede vi malerier og gipsrelieffer. Vi har fremtidig lavet en plan for de forskellige aldersgrupper, og det er de store, der skal beskæftige sig særligt med kulturelle udtryksformer og værdier. I år vil vi introducere arbejdsmarkedet Arbejdskultur, fordi vi mener børnene vil have glæde af at kende til, hvor deres forældre kører hen hver dag. 86

87 Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov Vi arbejder med inklusion og relation, i grupper og én til én. Vi bruger alle de kurser vi har været på. Vi har stor glæde af SAFT møderne med psykolog og talepædagog. Vi holder en hel del netværksmøder, både i forhold til milde børn, men også der hvor vi kan sætte ind, uden at børnene bliver gjort milde. Vi er i øjeblikket meget optaget af Mentalisering, Theraplay samt af teori U. Desforuden indtænker vi næste nye begreb skal være Aktionslæring. Kulturelle udtryksformer og værdier Hverdagen byder på fantasi, bøger, musik og billeder. Vi går i teatret og vi besøger bl.a. biblioteket, museer, bondegårde og stendysser. Vi følger med i etableringen af den nye vej, når vi på ture får indblik i og forståelse for lokalsamfundet. Gennem årstider og traditioner eksperimenterer og leger vi med nye udtryk/kunst og kultur. Vi vil gerne tage på flere oplevelses- ture, og har på pædagogisk dag lavet en lille idé- bank til, hvor man kan tage hen. Alle børn kommer i teatret 1 2 gange om året. Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov Evaluerings- Resultat Vi arbejder med inklusion og relation, i grupper og én til én. Vi bruger alle de kurser vi har været på. Vi har stor glæde af SAFT møderne med psykolog og talepædagog. Vi holder en hel del netværksmøder, både i forhold til milde børn, men også der hvor vi kan sætte ind, uden at børnene bliver gjort milde. Vi er i øjeblikket meget optaget af Mentalisering, Theraplay samt af teori U. Desforuden indtænker vi næste nye begreb skal være Aktionslæring. 87

88 88

89 RAKETTEN Navn: Raketten Adresse: Savværksvej 1 B, 4500 Nykøbing Sj. Telefon og e- adresse: inspa@odsherred.dk Type dagtilbud: Integreret. 0 6 år. 141 børn. Har milde børn Dagtilbudsleder: Inge Sparvath Bestyrelsesformand: Richard Lund, richardlund@nyka.dk 89

90 BØRENMILJØVURDERING: BMV: Fysiske miljø Resultat Alle rum på Raketten er hvidmalede og har vinduer. Det er lyst og indbydende. Alle grupper på nær Delfinerne har mere end et grupperum de kan benytte, hvilket giver mulighed for at dele børnegruppen i mindre enheder. Dette dæmper også støjen og det er muligt at adskille støjende og ikke-støjende aktiviteter. Vi har støjdæmpende plader på væggene og filtsko på alle skamler. Vi har i alle grupper både høje og lave borde plus skamler. Grupperummene er indrettet med legetøj, aktiviteter i forhold til børnenes aldersniveau. Der er muligt for børnene både at sove ude og inde. Der er mangfoldige muligheder for fysisk aktivitet på vores store legeplads. I nogle grupperum er der koldt om vinteren og meget varmt om sommeren. Dette blandt andet pga. nogle af gruppe rummene er på 1. sal og at det er en bygning fra den tid hvor det ikke krævede den samme isolering som i dag. Vi er i gang med at få installeret særlig belysning som virker beroligende og, som ikke giver genskin. Vi har nedsat en arbejdsgruppe som skal kigge på fysisk indretning i forhold til temaet tid til nærvær. Større fokus på at støjende lege foregår udendørs. Anderledes indretning af legepladsen, blandt andet mere græs og mulighed for at lege i læ. Mulighed for at skærme vuggestuebørnene fra de større børns vilde lege. BMV: Psykisk miljø Resultat Vi skaber trygge rammer for børnene ved at alt personale er genkendeligt og ved at vi tilrettelægger en forudsigelig hverdag for børnene. Børnene har medindflydelse på valg af aktiviteter og på den fysiske indretning. Det enkelte barn har mulighed for at trække sig til mindre rum hvis de har brug for ro. Vi opfordrer hele tiden børnene til at snakke med små stemmer. Vi veksler mellem at være ude- og indendørs i løbet af dagen. 90

91 Det enkelte barn har mulighed for at indgå i forskellige relationer og opleve sig som en del af et meningsfyldt fællesskab. Vi har fokus på at der er plads til alle og at det enkelte barn respekteres og anerkendes som det er. Vi hjælper børnene med at løse konflikter og har fokus på at der bliver kommunikeret på en hensigtsmæssig måde både børnene imellem og i barn- voksen relationen. Større fokus på kommunikative færdigheder hos børnene samt på deres sprogbrug. Større fokus på at danne relationer på tværs af de enkelte grupper. Arbejdsgruppen tid til nærvær ser på, hvordan vi kan organisere os anderledes i hverdagen, så der frigøres mere tid til at være nærværende ved børnene. BMV: Æstetisk miljø Resultat Der er lyst og indbydende. Vi bruger børnenes kreative udfoldelser til at dekorere med. Vi tilbyder børnene forskelligartede måder at udtrykke sig på gennem kroppen, via sprog, kreative materialer mm. Vi tilbyder børnene forskellige måder at lære på gennem kroppen, via sanserne (høre, se, føle, lugte, smage), passiv og aktiv læring. Fortsat fokus og udvikling af det æstetiske miljø, skabe en endnu større bevidsthed hos personalet om hvilken værdi det æstetiske miljø har for det enkelte barns læring og udvikling. 91

92 DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER: Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Arbejdsgruppen har besluttet, at den enkelte institution anvender den evalueringsmetode, som har været gældende hidtil. Metode til evaluering (fx temperaturmåling, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) SMTTE- modellen Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Beskrivelse af evalueringsværktøj Evalueringsværktøj der anvendes er Tegn på læring. Tegn på læring er en systematisk evaluerings metode der er bygget op om to arbejdsprocesser, hvor den ene proces handler om hvordan der skabes sammenhæng mellem læreplanstemaerne og de læringsmål og tegn på læring som den enkelte gruppe har opsat. Den anden del af processen handler om at evaluere. En evaluering af læring der sikre at der gennemføres evalueringerne af personalet der giver viden om børnenes læring. Denne viden ses som et redskab til at udvikle den videre pædagogiske praksis i dagligdagen indenfor dels det samlede dagtilbud men også indenfor de enkelte temaer i læreplanen Fra 2013 vil det være SMTT modellen der evalueres ud fra. 92

93 LÆREPLANSTEMAER: Alsidig personlig udvikling I dagtilbuddet skal barnet opleve relevante invitationer til at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle fællesskaber. Det sociale og kulturelle liv i dagtilbuddet skal give plads til, at børn kan udfolde sig som stærke og alsidige personer der føler sig trygge og som værdifulde deltagere i fællesskabet. Det skal have tro på sig selv og tillid til andre, turde udtrykke sine følelser og have lyst til at dele med andre. Der skal være mulighed for, at barnets naturlige nysgerrighed og lyst til læring kan komme til udtryk. Barnet skal gennem fællesskaber lære, at respektere og acceptere andre samt vise forståelse og omsorg og tage ansvar for sig selv og andre. Der skal skabes rammer for livsglæde og for at give barnet et positivt livssyn. Barnet skal have mulighed for: at deres engagementer i omverdenen vækker interesse og medfører de voksnes støtte til, at nye ideer kan få opbakning og blive ført ud i livet. at få erfaringer med og kunne bearbejde modstand og medløb, frustration og det at møde konkurrence og kærlighed at følge små og store projekter, søge mål og skabe nye mål, for herigennem at kunne erfare fremskridt og opleve anerkendelse fra de andre børn og voksne i dagtilbuddet. De voksne skal, for at styrke disse kompetencer, skabe plads til børnenes forskellighed og tage højde for, hvor det enkelte barn befinder sig følelsesmæssigt såvel som i sin udvikling, og de skal skabe rum for legen såvel som for de planlagte aktiviteter. Alle børn skal i deres hverdag være omgivet af empatiske, anerkendende voksne, der viser det enkelte barn, at det har værdi i sig selv, og at barnets mening har betydning. Det enkelte barn skal inddrages i beslutninger, der drejer sig om dets egen hverdag 93

94 Sociale kompetencer Barnet skal opleve tryghed og tillid i dets relation til både voksne og andre børn i et dagtilbud, der er kendetegnet ved rummelighed og hvor ingen holdes udenfor. Det skal opleve, at blive respekteret og anerkendt som det individ det er med den baggrund det kommer med. Ligeledes skal barnet lære at have respekt for andre individer, deres forskelligheder og deres baggrund. Dette er en forudsætning for at udvikle og lære empati. Barnet skal inddrages og opmuntres til at være aktiv deltager, der samarbejder med andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser. Barnet skal kende og respektere egne og andres grænser, og skal kunne indgå i et samspil med andre og føle sig som en del af fællesskabet. Barnet skal lære fællesskabets regler og normer og lære at løse konflikter. Social kompetence som tilgang til fællesskaber Barnet skal have mulighed for: at lege, samarbejde og løse opgaver i fællesskab. at blive støttet i at danne venskaber og komme med i grupper, hvor det kan give og opnå anerkendelse fra andre. at kommunikere med andre om det, der opleves sammen, og at indgå i en hverdag, der lægger op til fortællinger om denne fælles historie. Social kompetence som tilgang til sig selv Barnet skal have mulighed for: at opnå omsorg og respekt og at udvikle konstruktive tilknytningsrelationer til voksne og børn, herunder lære at give og tage. at møde andres følelsesmæssige udtryk og behov og selv vise samme. at sætte grænser for sig selv ved at vise andre, hvor langt de kan eller vil gå. Social kompetence som tilgang til verden 94

95 Barnet skal have mulighed for: at være nysgerrigt udforskende sammen med andre og kunne sætte sig spor, i form af unikke bidrag til det fælles. at indgå i relationer med børn og voksne, hvor alle forpligter sig, viser ansvar og er parate til at løse konflikter. at have indflydelse på sit hverdagsliv, herunder at foretage valg og argumentere for sine meninger. Social kompetence som tilgang til læring af andre kompetencer Barnet skal have mulighed for: at samarbejde om fælles projekter med andre og her afprøve nye fremgangsmåder. at afgøre, hvad der er sjovt og meningsfuldt at beskæftige sig med og at få tid og rum til fordybelse og fælles problemløsning. at blive udfordret af andre til at udforske og skabe gennem alsidig anvendelse af alle kompetencer. Gennem de voksnes anerkendelse får børnene mulighed for at opleve, at de er en vigtig del af det sociale fællesskab og at de tilfører fællesskabet noget værdifuldt igennem legen opøver og træner barnet sine sociale kompetencer. De voksne skal guide børnene igennem konflikter og være støttende i børnenes relationsdannelse samt skabe mulighed for at kunne danne venskaber også på tværs af husene. Den fysiske indretning både ude og inde samt personalets organisering skal tilgodese muligheden for at kunne lege uforstyrret, så børnene kan afprøve sig selv i sociale relationer Sproglig udvikling I dagtilbuddet skal barnet tilegne sig og udvikle de forskellige sprog og deres udtryksformer. Det skal opleve glæde ved at bruge sproget og opfordres til at eksperimentere og udforske sproget samt udtrykke sig 95

96 gennem forskellige genrer. Barnet skal støttes i at bibeholde og udvikle dets naturlige nysgerrighed for sproget og dets interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder tal og bogstaver. Det talte sprog Barnet skal have mulighed for: At udvikle sit ordforråd og lære korrekt udtale At føle at det bliver hørt og forstået At tilkendegive sine behov over for børn og voksne At udtrykke sine følelser At løse konflikter via samtale At deltage i hverdagens aktiviteter Det nonverbale/kropssproget Barnet skal have mulighed for: At vise følelser som kan aflæses og forstås At blive bevidst om hvad kroppen fortæller andre At aflæse andres kropssprog Skriftsprog/tegnsprog/billedsprog Barnet skal have mulighed for: At udvikle dets nysgerrighed og interesse for tegn og symboler bogstaver og tal At blive udfordret på læringen af tal og bogstaver At stifte bekendtskab med billedsprogets facetter og muligheder Det sproglige læringsrum kræver nærværende voksne, der udfordre børnene sprogligt, og som bruger sproget i hverdagen, sætter ord på alle de mange situationer. På tur, til frokost, når man hjælper barnet med tøjet, når bleen skiftes og i legen. Der skal i hverdagen være ro og rum til samtale børn imellem såvel som mellem børn og voksne Etablering af et sproghjørne i institutionen. En målrettet generel indsats overfor alle børn med baggrund i den viden 96

97 de uddannede sprogvejledere har tilegnet sig på deres uddannelse. Der udmøntes i samarbejde med sprogpakke folkene og det øvrige pædagogiske personale i dagtilbuddet. Derudover vil der blive etableret et forum for de børn der har behov for yderligere støtte i deres sproglige udvikling der primært varetages af sprogvejlederne. Krop og bevægelse Barnet skal i dagtilbuddet møde en hverdag som indbyder til bevægelse. Barnet skal opleve glæde ved sin krop og ved at bruge kroppen. Dagtilbuddet skal tilbyde aktiviteter som understøtter kroppens fysiske og psykiske udvikling og som giver barnet lejlighed til at udforske, opleve og tilegne sig verden gennem alle sanserne. Dagtilbuddet skal understøtter barnets læring af kroppens funktioner samt udvikle det enkelte barns respekt for egen og andres kropslighed. Barnet skal have lejlighed til at stifte bekendtskab med begrebet sundhed og have kendskab til sundt og usundt. Bevægelse indenfor/udenfor Barnet skal have mulighed for: At udfolde sig i det frie rum og opleve hvad kroppen kan bruges til i naturen At løbe, kravle, klatre, cykle, trille og hoppe At mærke efter hvordan kroppen reagerer på forskellige belastninger og have hjælp til at sætte ord på dette At udforske alle sanser og udvikle både grov- og finmotorik At slappe af og trække sig tilbage Sundhed Barnet skal have mulighed for: At få kendskab til sundt og usundt og kroppens reaktion på dette At få kendskab til forskellige bevægelsesfomer /motionsformer og kroppens reaktion på dette. At opleve den friske luft udenfor 97

98 At sige til og fra overfor andre mennesker samt aflæse andres kropssprog fx glad, sur, ked af det osv. Børnene skal have mulighed for at bevæge sig ude som inde, der indarbejdes i gruppernes årsplaner. De skal mødes af voksne rolle modeller der tilrettelægger dagen og indretter de fysiske omgivelser på en måde, så børnene, når de leger ikke hæmmes i deres trang til at bevæge sig, dette skal der tages højde for på stuemøderne. Ved at inddrage legepladsen som et ekstra rum med de mange muligheder for fysisk aktiviteter, optimeres barnets muligheder for udfoldelse og kreativitet Naturen og naturfænomener I dagtilbuddet skal barnet have mulighed for at opleve glæde ved at færdes i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø. Barnet skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve naturen som rum for både vilde og stille lege. Barnet skal have mulighed for mangeartede og forskelligartede oplevelser i og med naturen og miljøet. Barnet skal have kendskab til naturfænomener set med børneøjne. Udforske naturen Barnet skal have mulighed for: At opleve naturen på alle årstider. Gå på opdagelse og finde nye og kendte dyr og planter i forskellige biotoper såsom skov, strand, vandhul osv. Bruge naturens redskaber til at udfordre kroppens fysik Bruge naturens rekvisitter til at lave kreative projekter med. Have tid til at udforske naturen på egen hånd såvel som under voksenstyrede aktiviteter Naturfænomener 98

99 Barnet skal have mulighed for: Miljø At stifte bekendtskab med vejrfænomener, vejrtyper og årstidernes skiften At blive præsenteret for årsag/virkning og sammenhænge. Barnet skal have mulighed for: At stifte bekendtskab med god opførsel i naturen med omtanke og respekt for miljøet. At stifte bekendtskab med enkle miljørigtige vaner fx affaldssortering og energibesparelse. Der skal i de individuelle årsplaner tages højde for at ved at lege i naturen styrkes barnet motorisk såvel som socialt, personligt og sprogligt. At basale følelser som sult og fysisk træthed som følge af en lang dag i naturen er gode følelser, som lærer barnet om sin egen krop og dens begrænsninger. Ved at barnet færdes i naturen lærer barnet også om årstider. Børnene skal gives mulighed for at eksperimentere med jord, luft, ild og vand og de skal gøre erfaringer med modsætninger som varme/kulde, lys/mørke osv. Kulturelle udtryksformer og værdier I dagtilbuddet skal barnet møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere og som støtter barnet i selv at eksperimentere med, øve sig i og afprøve et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Barnet skal have lejlighed til at deltage i forskellige kulturelle traditioner både i dagtilbuddet og i lokalområdet. Barnet skal have adgang til et bredt udvalg af materialer og redskaber som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og med skabende kulturel aktivitet. Børns kulturelle udtryksformer udspringer af lyst og øves i 99

100 praksis Barnet skal havemulighed for: at have indflydelse på planlægning af hverdagsrytmer og fælles kulturelle aktiviteter i dagtilbud, herunder valg af materialer samt kulturelle og kunstneriske oplevelser at have tilstrækkelig med tid, som de selv kan disponere over at have rum hvor den kulturelle inspiration kan udfoldes, både når det handler om pladskrævende eller støjende lege og om mere rolige sysler. af kulturelle udtryksformer udspringer af kulturel praksis Barnet skal have mulighed for: at møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere og som ved, at udvikling af kulturelle udtryksformer fordrer alsidige inspirationer at møde voksne, der giver adgang til tidens udtryk i kunst og kultur, så børn selv kan improvisere, omforme og eksperimentere af kulturelle udtryksformer støttes af dagtilbuddets egen kultur Barnet skal have mulighed for: at børnelitteratur, musik, billeder mv. i forskellige genrer står til rådighed for oplevelse og inspiration i deres hverdagsliv i dagtilbuddet at de daglige rutiner brydes af særlige kunstneriske arrangementer og af udflugter til lokalområdets kulturelle tilbud værksteder med forskelligartede materialer og redskaber De voksne skal være opmærksom på at indrette dagtilbuddet sådan, at børnene har nem adgang til materialer, der giver dem mulighed for at fremstille f.eks. malerier og tegninger. De voksne skal være fordomsfrie og rummelige i deres 100

101 omtale og tilgang til alle børn og voksne uafhængig af deres baggrund. Børnene skal i dagtilbuddet møde anerkendende voksne, der viser, at alle er værdifulde uanset om de mestrer det danske sprog eller lever efter en anden kultur end den danske. Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov Alle børn kan i perioder have behov for en ekstra støtte eller særlige tiltag, og her kan en særlig indsats fra det pædagogiske personale, have stor betydning for barnets videre udvikling. I Raketten har vi 9 pladser til børn i mild specialisering. Børnene har ofte brug for meget voksenvejledning, fysisk overskuelige rammer og en passende struktur, samt klare grænser. Vi ønsker at vores milde børn indgår i dagligdagen på lige fod med husets øvrige børn, men selvfølgelig med den støtte de har behov for. Vi har altid indskrevet børn med særlige behov, men netop fordi disse milde børn har brug for særlige foranstaltninger, kan det være svært at generalisere deres behov og dermed indsatsen. Vi mener, at vores milde børn grundlæggende har akkurat de samme behov som alle andre børn, - de behøver bare en ekstra støtte for at få disse behov opfyldt. For at børnene kan have glæde og gavn af de samme aktiviteter, arbejder vi meget med struktur, forenkling og forberedelse. Desuden er det vigtigt at være opmærksomme på os voksnes betydning som rollemodeller. Når vi arbejder med børn med særlige behov, er det ekstra vigtigt, at vi opretholder et godt forældresamarbejde for at sikre, at barnets hverdag bliver så stabil, tryg og udviklende som muligt. Ca. 2-3 gange årligt har vi statusmøder, hvor personalet har udformet en statusbeskrivelse om det milde barn, som gennemgås sammen med forældrene og andre fagfolk, I denne statusbeskrivelse er der også beskrevet fremtidige handlestrategier for personalet, såvel som forældre. Der er blevet rokeret rundt på personalet i Arkehuset, så 101

102 der nu er en primær mild pædagog ovenpå og nedenunder. De to skal i tæt samarbejde tilrettelægge arbejdet med de milde børn så hvert enkelt mildt barn bliver tilbudt en udviklede hverdag. De milde børn laver særligt tilrettelagte aktiviteter min. En gang om ugen, som er beskrevet i en handlingsplans for barnet, heri står der hvilke handlestrategier, forudsætninger, problematikker barnet har og hvordan den næste måned skal forløbe. Dette bevirker at alle stuens personaler kan varetage opgaverne omkring de milde børn, hvis primærpædagogen ikke er tilstede. De milde børn bliver drøftet på personale møder hvor alle Rakettens ansatte er til stede, på husmøderne og på stuemøderne, så alle er indforstået med hvordan der arbejdes med det milde barn pt. 102

103 SKOVINSTITUTIONERNE I NYKØBING Skovhusene i Nykøbing består af tre huse som har fælles ledelse Navn: Skovhusene i Nykøbing Sjælland Adresse: Hovedadressen Annebergparken 12, 4500 Nykøbing Sj Telefon og e- adresse: / syrenhus@odsherred.dk Type dagtilbud: Integreret 0 6 år, 149 børn. Dagtilbudsleder: Lisbeth Mikkelsen lismi@odsherred.dk Bestyrelsesformand: Susanne Halle 103

104 BØRENMILJØVURDERING: BMV: Fysiske miljø Resultat Skovinstitutionerne består af tre huse, som ligger rundt om Grønnehaveskoven. Det er derfor naturligt for os, at en stor del af det pædagogiske arbejde, foregår ved skov og strand, som en del af vores fysiske miljø. Skovinstitutionerne består af tre institutioner, som blev slået sammen i Derfor fremstår de også med hvert sit unikke udtryk. Syrenhuset rummer 0-6 år. Her har vi indrettet en vuggestuedel, med udgang til liggehal og have. Vi har kun store barnevogne, så vi har mulighed for at tage de mindste med på tur selv om de sover. I vores have har vi et stort drivhus og udekøkken, som bliver flittigt brugt både sommer og vinter. Vi har en slange, Ronni. Saltvandsakvarium og vandrende pinde. Skovbørnehavne, bor i et lille stråtækt hus. Her er en børnegruppe 3-6 år, som næsten dagligt er på tur ude i det blå. Børnehaven er lille, hyggelig og indrettet så alt har sin plads. Skt. Georg har også børn fra ca. 2-6år som er fordelt i alderssvarende grupper. Hver gruppe har sin egen stue med garderobe og toilet. Et stort dejligt køkkenalrum, hvor alle kan følge med i husets hverdag. I Sct. Georg har vi en stor rytmikhal, som bliver flittigt brugt af især sproggruppen, fra alle tre huse. I alle tre huse oplever vi både at det trækker og der er tit koldt. Vi har søgt om anlægsmidler til udbedring af indeklimaet, som forventes færdig i år Vores næste plan går på at arbejde med belysningen, ved at etablere punktbelysning, hvor børnene leger. For derved at mindske uro blandt børnene. 104

105 BMV: Psykisk miljø Resultat Børnene er i alle tre huse delt op i basisgrupper. I to af husene er de aldersopdelte. Vi tilgodeser i høj grad at alle børn har mulighed for at komme ud hver dag. Grupperne har faste voksne, så vidt det er muligt. Og dagsrytmen er genkendelig for børnene. Ligeledes har børnene indflydelse på dagligdagen, fx ved planlægning af ture, maddage osv. Vi er ved at udvikle vores samarbejde på tværs af husene, således at børnene i alle tre huse for udbygget deres relationer, hvilket vi mener kan være gavnligt, når de fx skal starte i skole. Fx har vi etableret en sproggruppe på tværs af de tre huse, med de børn som har ekstra brug for sprogstimulering. Her deltager vores talepædagog og sprogvejledere. Vi arbejder på at få etableret en skolegruppe på tværs med de børn som skal starte i skole til sommer, således at børnene i højere grad kan få udnytte de forskellige faglige kompetencer husene rummer. BMV: Æstetisk miljø Resultat I alle tre huse, skal det kunne ses at der er børn. Vi har alle udsmykning produceret af børnene. Vi har møbler, legetøj og farver, som tilgodeser børnenes behov. Godt nok er vi forskellige, men i alle tre huse er der udsmykning på vægge og loft, så det tydeligt kan ses at vi er en naturinstitution. Det ene hus er der udstoppede dyr og skind på væggen. Det andet hus har haven fuld af fuglehuse og i det tredje hus bliver man hver morgen mødt med en lille naturudstilling foran døren. Vi har alle børnenes forskellige udtryksformer hængende, så både børn og voksne kan se hvad vi er i gang med. Det kan være alt fra tegning, børneopskrifter på mad eller skraldecollager. Vi kan lære af hinanden i de tre huse. Nogle huse er bedre til at få ryddet op og få børnene til at rydde legetøj væk. Andre er bedre til at bruge naturen og indrette sig udendørs. 105

106 Vi gør meget ud af at vi er én institution og vil gerne arbejde på at have et fælles udtryk, men det er også meget vigtigt for os at værne om vores mangfoldighed, da vi derved kan tilbyde børnene en langt bredere vifte. DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER: Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Arbejdsgruppen har besluttet, at den enkelte institution anvender den evalueringsmetode, som har været gældende hidtil. Metode til evaluering (fx temperaturmåling, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) SMTTE- modellen Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Beskrivelse af evalueringsværktøj I Skovinstitutionerne havde vi som udgangspunkt tre forskellige læreplaner og måder at evaluere på. Derfor valgt vi at forsøge os, med en for alle, helt anderledes model. Vi har i år arbejdet efter et læringshjul, som vi har tilpasset vores tre huse. I læringshjulet ligger der en evaluering, hvor vi på en skala fra 1-4 skal vurdere om vi har nået de mål, vi har sat os. Derudover har vi valgt at evalueringen af alle læreplanstemaer blive fulgt op af billeddokumentation og den gode historie Da det er helt nyt for os, er vi stadig på forsøgsbasis. 106

107 107

108 LÆREPLANSTEMAER: Alsidig personlig udvikling Vi har været i skoven og plukke vintergækker, dem har vi tørret og presset. Vi har klippet gækkebreve og sendt gækkebreve til familie eller venner. Vi har haft det sjovt sammen og lært at have hemmeligheder. Vi har arbejdet med at relationer, at kunne aflæse hinandens signaler, øve sig i at sige fra og til. Vi har arbejdet med rim og remser til vores gækkebreve. Vi har klippet og skrevet bogstaver, i børnehaven, i vuggestuen har de tegnet. Vi har talt om gamle traditioner og haft det sjovt sammen. Ved at lære at samarbejd, kan vi styrke børnenes relationer og venskaber. Det, man i Syrenhuset hele tiden arbejder på, i forhold til den alsidige personlige udvikling, er, at udvikle børnenes selvværd, så de får livsduelighed - livsglæde, som betyder at de kan tåle modgang i livet. Sociale kompetencer Vi har taget udgangspunkt i når børnene naturligt har samling. Det kan være ved morgensamling, spisning, vi læser historie osv. Her lære vi at lytte, vente, være sociale, have respekt for den der taler, vise empati og respektere regler. Vi vil bruge Julen som samlingspunkt for relationer i institution. Vi mødes og henter juletræ, vi samler naturmaterialer til juledekorationer. Laver dekorationer, Julesange og lege, Julehistorier. Vi holder fælles julefrokost for børnene og julehygger med forældrene. Vi øver børnenes opmærksomhed overfor egne og andres grænser. Vi udvikler børnenes sociale kompetencer, når de hjælper hinanden med at finde materiale til pynt, til at dække bord. Og glæde sig sammen over julens traditioner. 108

109 Sproglig udvikling Vi leger med ord, sprog. Vi læser og synger. Vi laver hjemmelavede sange og historier. Leger med rim og remser. Vi synger og leger sanglege. Børnene Udvikler evnen til at lytte til og reflektere over historier. At bruge deres fantasi. Vi læser historier i naturen. Vi har fået etableret et sproghjørne i institutionen og den ene gruppe i børnehaven har arbejdet systematisk med sproget. For yderligere at styrke indsatsen på sprogarbejdet. Har vi etableret en sproggruppe på tværs af de tre huse. Som kan give sparring og inspiration til sprogarbejdet. De erfaringer vi har indhøstet i den gruppe der har arbejdet med de sproglige kompetencer, har gjort at vi fremadrettet vil bruge den samme metode i de øvrige børnegrupper i institutionen. Vi vil arbejde med rim remser. Sprog og bevægelse, som er med til at styrke børnenes forståelse af sproglige begreber. Krop og bevægelse Ved besøg på kælkebakken lærte børnene at vise hensyn og hjælpe hinanden med kælken op af bakken. De oplevede at have det sjovt sammen. Rytmik og sanglege i skoven. Vi har det sjovt, øver os i tæt kontakt, lære at røre ved hinanden. Gemmelege: Vi lytter til naturen og hinanden, kan lave lyde med pinde, og finde hinanden. 109

110 Styrker samarbejdsevnen. Grovmotorik og balanceevne Den rytmiske sans og kropsbevidsthed. Her er jeg, hvor er du! Naturen og naturfænomener I forbindelse med vores deltagelse i projekt Naturligvis mad. Har vi arbejdet med give børnene en god og lærerig oplevelse af sammenhæng mellem at så, plante, høste og spise. Vi har dyrket grøntsager i potter, drivhus og hentet spiselige planter i skoven. Vi har i hvert hus, haft fokus på et dyr. Vi har sammen undret os og lært, om dyrets cyklus. Hvor finder de mad osv. Vi har fulgt hele processen fra jord til bord. Og studeret det sunde i vores egne madpakker. Arbejdet med bål. Været værter ved årets naturdag på Naturskolen. Vi har øvet Opmærksomhed på dyrene tæt på os i naturen Kulturelle udtryksformer og værdier Evaluerings- Resultat Vores fokus i år har været at styrke vores fælles værdier. Vi har arrangeret fælles ture og oplevelser sammen med fokus på sommersjov og relationer. Vi har lært at have respekt for hinandens kultur Et andet fokuspunkt har været den kultur vi tager med os i naturen. Her har vi talt om skrald i naturen, Børnehaven har lært om biologisk, ikke biologisk affald og kompostering. Vuggestuen har sorteret deres skrald fra madpakken. Vi har alle samlet skrald til skraldeskulpturer. Vi vil arbejde videre med vores sommersamkøring, det giver en rigtig god forståelse og respekt for de tre huses forskellige kulturer. Vi passer på naturen og smider ikke bare vores affald. Herved udvikler vi respekt for naturen. 110

111 Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov I Skovhusene er vi meget opmærksomme på de børn der af en eller anden årsag har det svært i børnegruppen eller har det svært i forhold til bestemte voksne. Vi bruger iagttagelser, så vi får afkodet, hvad der er af problemfelter i forhold til barnets trivsel og læring. Når vi har afdækket problemfelterne, ved vi hvor vi skal sætte ind for at hjælpe barnet. Derefter iværksætter vi en handling som støtter barnet på de rigtige områder. Hvis der opstår usikkerhed omkring den fremadrettede handling bliver problematikken vendt på et kommende Saft møde. Metoden med at afdække hvordan vi kan hjælpe barnet til bedre trivsel og læring, er vi godt i gang med at udvikle yderligere, bl.a. i forhold til brugen af INFOBA og SMETTE modellen. Det betyder en effektivisering, at man fremadrettet benytter en fælles metode og iværksætter de nødvendige tiltag i forhold til det specifikke barn. Vi vil også fremover benytte os af den fagekspertise der findes i den kommunale organisation med henblik på en optimal løsning af opgaverne. 111

112 RØRVIGRØDDERNE I RØRVIG Navn: Rørvigrødderne Adresse: Gåsegraven Rørvig Telefon og e- adresse: roervigroedderne@odsherred.dk Type dagtilbud: Integreret 0 6 år, 40 børn Dagtilbudsleder: Kirsten Jørgensen Bestyrelsesformand: Lise Svenlin Isvenlin@hotmail.com 112

113 BØRENMILJØVURDERING: BMV: Fysiske miljø Resultat Vi har været så heldige, at få optimeret vores fysiske rammer med nyt køkken alrum, udvidelse og nye indretninger af eksisterende rum. Dette har givet mulighed for at dele børnegrupperne mere op og arbejde i mindre grupper, samtidig har køkkendelen givet bedre mulighed for at være sammen, på den gode og hyggelige måde, i løbet af dagen. Vi arbejder løbende med indretningen af vores hus, og har altid børnenes tarv in mente. Vi rykker rundt i huset med børn og møbler når vi ser bedre muligheder. BMV: Psykisk miljø Resultat Vores tilgang er anerkendende, både voksen - barn og voksen-voksen, vi arbejder med barn - barn i hverdagen, både i de strukturerede og de ustrukturerede lege/ aktiviteter. Vi har os selv og hinanden i fokus! Desuden arbejder vi på tværs af grupperne, så der vil altid være et kendt voksenansigt på stuen. Hverdagen er bygget op, så den er genkendelig for børn og voksne, med enkelte undtagelser. Vi holder rigtig meget af hverdagen og de muligheder der ligger i det! Vi har fokus på nærværet og den enkelte i gruppen! Vi skal blive endnu bedre til at arbejde i små grupper, så personale og børn får bedst udbytte af aktiviteterne. BMV: Æstetisk miljø Resultat Implicit arbejder vi med det æstetiske miljø. Den del består blandt andet i tema, fx bliver årstiderne markeret, ved div. Ophæng af sole/ træer/ græskar osv. Der bliver måske samlet kastanjer, som laves til spindelvæv og pryder huset. 113

114 Der kan være dissideret udstilling af udvalgte værker. Vi arbejder med stemning, og det skal vores rum og indretning emme af. Dette er en løbende proces, som hele tiden revideres. Det handler om hvilke børn og hvilke voksne, der færdes i huset. Ønsket er at huset skal mærkes af dem der bruger det! DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER: Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Arbejdsgruppen har besluttet, at den enkelte institution anvender den evalueringsmetode, som har været gældende hidtil. Metode til evaluering (fx temperaturmåling, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) SMTTE- modellen Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Beskrivelse af evalueringsværktøj Rørvig rødderne benytter SMTTE- modellen 114

115 LÆREPLANSTEMAER: Alsidig personlig udvikling Børn skal have mulighed for at vokse op og føle sig værdifulde og værdsatte. De skal kunne indgå i sociale relationer, i respekt for og accept af egne og andres grænser. Børn skal mødes anerkendende, og de skal finde tryghed og tillid til andre mennesker. Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i hverdagen, de skal lyttes til og tages med på råd, da det er dem der er eksperterne i eget liv og lykke:-) Vores mål er: At støtte op om det enkelte barn, som individ og som en del af gruppen. Vi vil medvirke til at barnet udvikler sig kompetent og robust, med tro på sig selv og de muligheder livet bringer. Vores metode er: Vi er anerkendende i vores tilgang til børn, forældre og kolleger. Vi støtter barnet i egne følelser, og hjælper med at kigger på andres følelser. Vi arbejder bl.a. med trin for trin. Vi opøver børnene i at blive selvhjulpne med hensyn til tøj, mad og toiletbesøg. Barnets personlige alsidige udvikling opøves ikke kun i perioder med temaer, men er en gennemgående udvikling i hverdagen. Fremtiden kunne pege på at personalet fik mulighed for at beskrive det daglige arbejde og den implicitte læring, som det er at tage tøj på, dække bord og andet, som vi bare gør. Sociale kompetencer Vi udvikler os alle i relation med andre, derfor har alle ret til at føle sig som en del af et fællesskab. Vi ønsker også at hjælpe børnene med at blive aktive deltagere i hverdagen og dermed i vores demokratiske samfund. Vi tager afstand til mobning og drilleri og arbejder målrettet med at skabe forståelse og respekt for alle børn og voksne i Rørvig rødderne. 115

116 Vores mål er: at være en inkluderende og integrerende institution, at vi er rummelige og ser forskellighed som en styrke i fællesskabet. Vi ønsker at alle respekterer og accepterer hinanden. Vores metode er: vores tilgang er anerkendende også i konflikt situationer, vi ønsker at skabe forståelse for, at der kan være flere sider af samme sag. Den anerkendende stol bruges ved samlinger i børnehavegruppen. Vi er på skift aktive og passive i børnenes frie leg. Vi opøver børnene i at modtage en kollektiv besked og at kunne hjælpes med gennemførelse. Ønsket er at arbejde mere i de små grupper. Vores erfaring viser at koncentrationen og nærværet er bedre og støjniveauet lavere. Sproglig udvikling Sprog skaber forståelse, via sproget kan man udtrykke sig og kommunikere med andre. Vi kan fortælle om tanker og ideer og løse konflikter via sproget. En pædagog har taget sprogvejleder uddannelsen og en pædagog har været på sprogpakke kursus, disse to står for sprogvurdering af de 3-årige, samt vejledning at det øvrige personale, så alle bliver gjort bekendt med fx understøttende sprogstrategier og dialogisk læsning og teorierne bag. Vores mål er: At sprogarbejdet er en integreret del af hverdagen. Vores metode er: vi lader børnene fortælle det de har på sinde, gentager og udvider evt. sætningen med nye ord eller ordstillinger. Dette sker i frokost tiden, i garderoben eller mens vi tegner en tegning. Vi spørger ind og leger med sproget, fx via rim og remser. Der øves begreber, synges og hoppes ord, da vi ved at en udvidet sprogforståelse, skaber forståelse for omverdenen. Der læses dialogisk, som er en metode hvor barnet opøves i at forstå og genfortælle og selv sammensætte historier ud fra billeder. Vi vil begynde at lave sprogposer, som indeholder en historie og diverse rekvisitter. Vi sprogvurderer de 3 årige i institutionen, og samarbejder med kommunens tale- hørekonsulent 116

117 Vi er bevidste om at der findes forskellige slags sprog, fx kropssprog, billedsprog og skriftsprog. Her arbejdes der videre med at integrere sprog arbejdet i hverdagen, samt at strukturer sprogtests. Krop og bevægelse En velstimuleret krop er en sund krop. Børn oplever verden gennem kroppen, derfor er bevægelse vejen frem, i forhold til at udforske og forstå. Kroppen skal udforskes og udfordres, gennem dette styrkes fysisk og psykisk sundhed. Vores mål er: at stimulere alle børn motorisk, at udfordre dem i passende grad både finmotorisk og grovmotorisk. Give barnet en forståelse at egen krop og bevægelses muligheder. Vi opfordrer forældrene til at give barnet en sund og nærende madpakke og frugt med, dette er en opfordring og vi ønsker ikke at definere sundhed på alles vegne! Vores metode er: Vi benytter hallen en gang og ugen, hvor der løbes, hoppes, kravles og andre pladskrævende øvelser vægtes. Dagligt er vi på legepladsen, hvor der cykles, graves, gynges og klatres. Her er personalet ofte passive deltagere og har fokus på at udfordre motorisk, ved at udvide legen. Indendørs opøver vi mest finmotorikken, med tilbud af perler, modellervoks, bagning og klippe klistre ting. Vores legeplads ønsker vi at gøre endnu mere udfordrende. Dramaturgi delen, som vi ønsker at lægge ind over hele institutionen, tænkes også som kropsligt udfordrende. Naturen og naturfænomener Evaluerings- resultat Naturen er fuld af muligheder og der er højt til loftet. Her er der plads til at tumle og der er mulighed for uendelige sanseindtryk. Naturen findes lige uden for vores dør, på vores legeplads og ude i det blå. Vores mål er: at give alle fornemmelse for, at leve med tanke og i respekt for naturen. Vi ønsker at børnene får kendskab til vores nærmiljø og den natur som findes i haverne, ved vandet og i skoven. 117

118 Vores metode er: vi passer på krible krable dyrene, mens vi undersøger dem. Vi går tur i naturen og oplever hverdag vejr og vind. Vi deltager i kommunes naturdag og gør også brug af Odsherred naturskole. Vi skal have rigtigt gang i vores bålplads, så det bliver en fast og naturlig del af hverdagen. Kulturelle udtryksformer og værdier Vi er alle kulturbærere og vi forstår ofte bedst vores egne kulturelle rødder, i mødet med det andet. Vi mener at den måde man ser verden på er gennem de briller man er opdraget med. Vi møder gennem hele livet nye mennesker og derigennem nye måder at tænke og leve på, det vil udfordre vores egen verden og tankegang, - og nogle mere end andre selvsagt. Her kan tales i flere sprog, og udtryksformerne er uendelige. Vores mål er: Vi holder fast i de almindelige danske traditioner og enkelte udenlandske har også sneget sig ind. Vi ønsker at dette vil give en ballast i form at fællesskabsfølelse og forankring. Vi forsøger også at giver børnene mulighed for at udtrykke sig på flere måder. Hos os kan det forventes at børnene præsenteres for billedværksted, dans og rollespil, i fremtiden også gerne med dramaturgi, som overordnet metode. Vores metode er: at sætte fokus på årets gang og traditionerne, vi klippe klistre, farver, maler, danser og sketchs indøves, vi laver mad som passer til årstiden og er traditionen tro. Vi ønsker at ansætte en pædagog med drama, som hovedkompetence. Hun/ han skal hjælpe med at sætte os på landkortet, som teaterinstitution! Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov I Røvigrødderne har vi igennem en længere periode arbejde med inklusion af de børn der har særlige behov, vi er meget opmærksomme på, når vi modtager nye børn, at få klarlagt hvilke kompetencer det er i besiddelse af. Såfremt der opstår usikkerhed i forbindelse med denne afdækning, henter vi ekspertise hos relevante fagpersoner. 118

119 Vi arbejder hen i mod at blive bedre til at afdække hvilke stimuli det enkelte barn har behov for i det daglige pædagogiske arbejde. Stimuli der skal være med til at gøre børnene mere kompetente i deres hverdagsliv. Fx arbejdes der meget bevidst med begrebsdannelse. 119

120 ODDEN BØRNEAKADEMI. Navn: Solstrålen Integreret Institution. Solstrålen er en del af Odden Børneakademi og drives i fællesskab med Odden Skolen under navnet: ODDEN BØRNEAKADEMI. Adresse: Oddenvej 296, 4583 Sj. Odde Telefon og e- adresse: oddenboernehave@odsherred.dk Type dagtilbud: Integreret 0 6 år, 60 børn Dagtilbudsleder: Ib Kristensen ibkr@odsherred.dk Bestyrelsesformand: Mette Riis Schmidt,

121 BØRENMILJØVURDERING: BMV: Fysiske miljø Resultat Der er god plads og mange muligheder for at ændre indretning efter børnenes behov og lege. Flere små grupperum, som giver mulighed for at arbejde i små grupper Det fysiske miljø er indrettet med udgangspunkt i børnenes mulighed for aktiv deltagelse og selvbestemmelse. De 0-2 årige sidder nu på taburetter og så vidt muligt uden bøjle i TripTrap stole. At sidde er en aktiv position. Det er vigtigt at børnene kan flytte sig og ikke føler sig fastspændt. I krybber ligger de så vidt muligt uden seler, vurderet udfra det enkelte barns måde at agere på. Det fysiske miljø trænger til istandsættelse, hvilket er igangsat, og vi vil fortsætte de kommende år. Udemiljøet er stort og varieret, der er rig mulighed for kropslig udfoldelse og til fordybelse. Leg og naturaktiviteter kan rummes på en alsidig måde. Gennem det sidste år, har vi udviklet nye procedurer for hygiejne. Børnene er bevidste om processerne og er aktive og deltagende. Børnene har deres egne sovepladser og deres eget sengetøj. De børn som sover inde sover i et tempereret rum indrettet til formålet. Børnene som sover i krybber står afskærmet for vind og regn og sengetøjet opbevares inde i særskilte rum. Vi har gennem det sidste år arbejdet på en forenkling af miljøet både hvad angår udsmykning samt udvalg af legetøj. Vi arbejder hele tiden på at indretning og den aktuelle børnegruppes behov stemmer overens. Samt at det aktuelle arbejde/ tema tilgodeses og afspejles i miljøet. Vi skal i gang med at etablere et nyt værksted til kreative aktiviteter for de 0-2 årige, et værksted som kan anvendes af alle børn i huset. Den daglige rengøring ønskes forbedret, så den følger de tiltag vi selv står for, og stemmer overens med den udmeldte Hygiejnepolitik. 121

122 BMV: Psykisk miljø Resultat I vores pædagogiske praksis arbejder vi med gentagelser og genkendelighed. Vores praksis hviler på et anerkendende grundlag, hvor børnene bliver lyttet til. Det medvirker til et miljø, hvor respekt og venskaber udfolder sig. Den anerkendende tilgang i mødet med andre mennesker kræver konstant bevågenhed og refleksion. Det er derfor en forudsætning at vi hele tiden er opmærksomme på og justerer os efter det børnene gerne vil, kan og gør. At vi kan nå de mål vi har for udvikling af vores pædagogiske praksis og arbejdet med læreplanstemaerne kan nås. BMV: Æstetisk miljø Resultat Vi lægger vægt på at det æstetiske miljø er genkendeligt for børnene og afspejler deres hverdagsliv i vuggestuen og børnehaven. Væggene er udsmykket med billeder af aktiviteter, plancher som dokumenterer og viser de pædagogiske aktiviteter og processer i dagligdagen. Det skaber genkendelighed og giver anledning til dialog børn, børn og barn, voksen imellem. Ikke mindst den mulighed det giver for barnet at genkalde sig hændelser og delagtiggøre forældrene. At skabe en kombination af børnenes egne kreative udtryk, billedkunst, ting de finder/ samler og plakater og kunst som kan være inspirerende for øjet og om muligt befordrende for barnets dannelse. 122

123 DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER: Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Arbejdsgruppen har besluttet, at den enkelte institution anvender den evalueringsmetode, som har været gældende hidtil. Metode til evaluering (fx temperaturmåling, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) SMTTE- modellen Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Beskrivelse af evalueringsværktøj I dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde anvender vi fortællinger og analyse, SMTTE- modellen og billeddokumentation. 123

124 LÆREPLANSTEMAER: Alsidig personlig udvikling Vi understøtter børnene i at være selv- og medbestemmende i hverdagen. Vi anerkender, og påskønner deres initiativer og registrerer, at flere børn oplever, at de er mestre i eget liv, og at det har indvirkning på livet, fra de er helt små fordi vi ved at forudsætningen for at hjælpe andre er at kunne selv. Vi har erfaret at når børnene bliver mødt anerkendende, forstået og lyttet til, befordrer det udvikling af selvværd. For at fortsætte den gode udvikling, har vi fokus på at børn er forskellige. Udgangspunktet er derfor det enkelte barn i samspil med gruppen, herunder særlige venskaber som vi understøtter. Tankegangen at såfremt børn skal have lige muligheder skal de mødes på forskellig vis. Sociale kompetencer Vi har erfaret at leg, aktiviteter og samling i små grupper er fremmende for sociale kompetencer og dannelse af venskaber. Det skaber overskuelighed for børnene og de mulige konflikter der opstår, er nemmere at forhandle om og løse. Arbejdet med turtagning og spejling i samspillet ved at sætte ord på børnenes følelser, har bidraget til udvikling af de sociale kompetencer i gruppen. Vi vil arbejde videre med udviklingen af relationer og respekt for hinandens ideer og initiativer. Dermed understøtter vi demokrati forståelsen børnene imellem. Legen vil indgå som et særligt element i udviklingen. Sproglig udvikling Ved at arbejde med dialogen i hverdagen ud fra en anerkendende væremåde ser vi, at børnene anvender sproget mere aktivt i forhold til hinanden. For de små børn er langsomheden med til at fremkalde ord og sproglige udtryk. 124

125 Børnenes egen deltagelse i daglige gøremål og deres selvhjulpenhed, fremmer både det impressive og det ekspressive sprog. Ændring af de fysiske rammer og tilgængeligheden for børnene er ligeledes fremmende for sproget, og det at kunne mestre eget liv. De erfaringer vi har gjort os vil vi arbejde videre med, samt udvide med temaerne leg, sprog og innovation. Vi vil arbejde med teorier om sprog og bringe det til drøftelse i personalegruppen. Dialogen i hverdagen afdækning af voksenkompetencer, samt indretningens betydning for leg, sprog og innovation. Krop og bevægelse Naturen og omgivelserne ude er understøttende for børnenes kropslige udfoldelse. Kropslighed er forudsætning for al læring og identitetsdannelse og børnenes egen deltagelse i løsning af problemfelter er omdrejningspunktet. Forudsætningen for at klatre op i et træ, fordrer også at kunne komme ned igen. Den voksnes nærvær og tilstedeværelse medvirker til børnenes problemløsning. Inde har vi skabt plads for udfoldelse, ved at fjerne overflødige møbler og skabe rum for udfoldelse. I sange indgår bevægelser, ligesom lege der sættes i gang giver børnene mulighed for kropslig udfoldelse. Vi benytter den lokale hal hvor bevægelsesrummet er stort og udfordrende. De erfaringer vi har gjort os vil vi bygge videre på. Arbejdet med voksenrollen som den der ordner er under forandring til mere at være den voksne som er ved siden af, bagved og foran barnet. Naturen og naturfænomener Vi arbejder med temaet Danske husdyr- og hvor kommer maden fra, udfra et alsidigt læringssyn. Temaet har haft et forløb fra januar og vil blive afsluttet med fernisering og dokumentation i oktober. 125

126 Børnene har fået udvidet deres begrebsverden og bevidsthed for det omkringliggende landbrug og den natur, som de selv er en del af. Under forløbet har vi opdaget, at især de større børn har en særlig interesse for landbrugsmaskiner og deres funktion, hvorfor fokus især har flyttet sig for de 4-5 årige. Høsten har haft sit særlige fokus og er af børnene gjort aktivt i anvendelsen af sproget. I forløbet har vi primært arbejdet med indtryk. I den sidste del forsøger vi at bearbejde og omsætte indtryk til udtryk gennem skabende processer. At omsætte og bearbejde temaet hvor leg, kreative processer og sproget får særligt fokus. Kulturelle udtryksformer og værdier Måltidet og rammen er blevet ændret, det er mindre struktureret for de små, de har tilegnet sig en kultur, hvor de deltager i forberedelserne. Vi er ved at udvikle en kultur på baggrund af børnenes initiativer. Måltidet har en betydning for den kulturelle dannelse for såvel de små som de store. Kendskabet til teater har børnene fået ved de tilrettelagte teaterforestillinger for institutionerne. De store har været i København og besøgt Rundetårn, hvor de er blevet bekendt med historien om Chr.IV. En sidste dannelses og kulturrejse i deres børnehavetid. Udvikle en børnekultur med særlig vægt på leg og kreativitet understøttet af den voksne. Sproget indgår som et særligt fokuspunkt i den kulturelle dannelse. Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov Vores arbejde med børn med særlige behov, hviler på et barnesyn hvor barnets intentioner og handlinger gøres til genstand for refleksioner og fremadrettede strategier. 126

127 Den anerkendende væremåde og det menneskesyn som ligger bag, er et konstant fokusområde til refleksion. Med udgangspunkt i den anerkendende tilgang, ser vi resultater i positiv retning. Det virker og vi ser en fremadrettet trivsel hos børnene. Med fokus på relationen i et anerkendende møde med barnet vil vi arbejde videre udfra det enkelte barns særkende. Vi skal udarbejde profil for vores arbejde og dermed også opsætte nye mål, angive metode og fortælle om hvordan vi evaluerer i samarbejde med forældrene. 127

128 BØRNEHAVERNE I VIG 128

129 Navn: "Børnehaverne i Vig" har fælles ledelse og består af 2 afdelinger. Adresser: Ravnsbjergvej 25 B, 4560 Vig, og Vig stationsvej 7, 4560 Vig. Telefon og e- adresse: boernehavenregnbuen@odsherred.dk og lilleborgboernehave@odsherred.dk Type dagtilbud: Integreret 0 6 år, 60 børn Dagtilbudsleder: Helle Eva Saxtorph / Bestyrelsesformand: Sean Sealey sean@sealey.dk BØRENMILJØVURDERING BØRNEHAVERNE I VIG BMV: Fysiske miljø Resultat I Lilleborg og Regnbuen er det fysisk miljø indrette med børnemøbler. Legetøj og de fleste materialer er placeret så børnene selv kan tage det de ønsker at bruge. Begge afdelinger har indrettet i forhold til støjdæmpning med opdeling af rummene, gulvtæpper, kurve til legetøj og filtdutter under møblerne. Legepladserne er indrettet med mange aktivitetsmuligheder, beplantning og udfordrende legeredskaber. I Regnbuen er der behov for at den påtænkte udbygning gennemføres som planlagt. Som minimum det aftalte mindre grupperum i forbindelse med etableringen af mild specialisering. I Lilleborg er der ønske om udvikling / investering i redskaber til motorisk udfoldelse i pavillon. Samt etablering af overdækning i forhaven således at gennemgang af grupperum kan undgås. 129

130 BMV: Psykisk miljø Resultat Vi vægter udvikling, anerkendelse og opmærksomhed. Vi underbygger sociale relationer og opmuntre til venskab, samt accept af forskelligheder, så alle føler sig set, hørt og veltilpas. Vi pjatter og prøver at få humor og glæde ind i hverdagen. Vi styrker adfærd i konstruktiv retning. Vi laver løbende børne interviews og små tilfredshedsundersøgelser. Vi ser frem til at normeringerne hæves således at der bliver mere tid til det enkelte barn, gruppen og det pædagogiske arbejde, således at det psykiske børnemiljø bliver endnu bedre. BMV: Æstetisk miljø Resultat Vi har lyse lokaler og indretter med afstemte farver og belysning så vidt det er økonomisk muligt. Vi har konsulteret firma vedrørende dette. Vi prioriteret at børnene får lov til at sætte deres egne spor, og sørger for at deres kreationer fremstår pænt indrammet / opsat. Vi skaber stemning med planter / blomster samt lygter / fakler i haven om vinteren. Vi prioriterer at institutionerne fremstår ordentligt og ryddeligt. Vi arbejder løbende på udvikling, j. v. ovenstående. Vi efterlyser hovedrengøring og vinduespudsning. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER: Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Arbejdsgruppen har besluttet, at den enkelte institution anvender den evalueringsmetode, som har været gældende hidtil. Metode til evaluering (fx temperaturmåling, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) SMTTE- modellen Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. 130

131 Beskrivelse af evalueringsværktøj Vi har udviklet vores egen metode, som vi har benyttet siden læreplanernes indførelse. Læreplanerne evalueres årligt i medarbejdergruppen. Justeres såfremt der er behov for dette og efterfølgende evalueres de i bestyrelsen. LÆREPLANSTEMAER: Alsidig personlig udvikling Vi skaber tryghed og styrker selvværd, selvtillid. Vi er opmærksomme på at barnet har succesoplevelser, har det sjovt og får udfordret sin grænse. At de får en grad af selverkendelse (stærke og svage sider), at de bliver selvhjulpne og skoleparate. Vi arbejder med trin for trin. Vi har ikke planlagt nye tiltag. Sociale kompetencer Vi opdeler børnene i mindre grupper. Vi giver dem opgaver de skal løse i fællesskab. Vi opfordrer dem til at hjælpe andre samt deltage i fællesskabet. Børnene skal have respekt for andre. Vi støtter dem i indgåelse af legerelationer og venskaber. Personalet fremstår som gode rollemodeller. 131

132 Vi arbejder med relationskompetence. Sproglig udvikling Dialogisk læsning er blevet en del af vores hverdag. Vi har indrettet læserum/læsehjørner. Regnbuen har børnehave bibliotek. Vi besøger biblioteket regelmæssig. Vi har højtlæsning af kapitelbøger i storegruppen. Vi læser, synger, sanglege, rim og remser er en del af hverdagen. De voksne sætter ord på handlinger. Vi arbejder ud fra de understøttende sprogstrategier og registrerer i perioder barn / voksen samtaler for at sikre os at vi får samtalt med alle børn. Vi benytter sprogkufferter, sprogkister, trin for trin. Vi vil fremadrettet bruge samme metode og i perioder intensiverer fokus på dette læreplanstema. Krop og bevægelse Vi har indrettet udemiljøet så det udfordrer motorikken. Vi tager på ture i naturen også på udfordrerne ture der giver gys i maven. Vi laver rytmik / gymnastik ugentlig. Regnbuen i hallen og Lilleborg i pavillonen. Lilleborg går til svømning ugentlig (inden hallen brændte) Vi laver lege der udvikler fin og grovmotorikken, rum- og retningssans og koordinationsevne. Vi vægter fysisk velvære og tilbyder indimellem aktiviteter, som massage, fodbad og afslapningsøvelser. Vi har motions uge i efteråret. De store børn fra begge huse holderfælles motionsdag Vi ser frem til at der kommer en ny hal (gymnastik / svømning). Vi vil indlægge flere emneuger i kommende planlægning. Naturen og naturfænomener Natur aktiviteter er en del af hverdagen. Vi er ude hver dag hvilket giver sanseoplevelser, kendskab til årstider og vejrlig. Vi arbejder på forskellig vis med de 4 elementer. 132

133 Vi laver mad på bål, vi eksperimenteret med fund i naturen (materialer / dyr) og bruger naturmaterialer i forbindelse med aktiviteter. Vi søger viden og læring via naturlitteratur. Regnbuen har køkkenhave i højbede. Vi benytter naturskolen såvel hjemme som på skolen. Vi tager på ture til skov, strand. Vi tager på fisketure med net i Rørvig og Nykøbing havne. Regnbuen benytter ofte spejderpladsen og vig festival pladsen. Lilleborg benytter Vig parken og byen. Vi har emneuger som fra jord til bord Vi har 2 medarbejdere på kursus i natur og naturfænomener og tænker at planlægge eksperimenterende natur uger. Kulturelle udtryksformer og værdier Vi giver børnene mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige materialer og udtryksformer. Vi er kulturelle og har faste traditioner. Vi besøger kunstudstillinger og museer. Vi går i teater. Vi laver udstillinger, hvor børnene kan fremvise deres værker for deres forældre. Vi laver små teaterstykker og cirkusforestillinger. Vi inviterer elever fra musikskolen og andre der mestre et instrument. Vi er tilfredse med niveauet, men følger med i om der kommer nye materialer og spændende udtryksformer som vi kan gøre brug af. Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov I Regnbuen er de 5 milde børn fordelt i begge grupper. Det primære arbejde med disse børn er inklusion og støtte til at skabe sociale relationer. Vi arbejder ud fra det enkelte barns behov og kompetencer. Regnbuen vil satse på uddannelse og udbygning, så man får et bedre uddannet personale som kan løse de udfordringer der kommer i årene der kommer. Det er også vigtigt for stedet, at der bliver skabet bedre fysiske rammer, som bl.a. kan være med til at skabe bedre ramme for opdeling af børnene i mindre grupper. 133

134 134

135 Dagplejen Odsherred kommune Dagplejen er normeret 376 dagplejepladser og 18 gæstepladser og dagplejebørnene er i alderen 0-3 år. Gæstepladserne anvendes til at passe børnene inden for dagplejegrupperne eller hos gæstedagplejerne i områderne, ved dagplejeres ferie, afspadsering og sygdom. Dagplejen består af små, trygge og overskuelige miljøer, hvor fire børn bliver passet i en dagplejers eget hjem. Dagplejekontoret er på Vesterlyngvej Nykøbing Sj. Hvor det det administrative personale, 7 dagplejepædagoger og dagplejeleder Anette Haudal varetager den daglige drift, anvisning af dagpleje m.m. Åbningstiden er den samme som rådhuset og de øvrige administrationscentre i kommunen Dagplejerne er organiseret i teams med et antal dagplejepædagoger tilknyttet de enkelte teams. Asnæs, Vig og Grevinge/Herrestrup Fårevejle og Hørve Asmindrup, Højby, Egebjerg og Nykøbing På dagplejens hjemmeside er ovenstående uddybet

136 BØRNEMILJØVURDERING: BMV: Fysiske miljø Resultat Dagplejerne arbejder dels i eget hjem og går i heldags legestue en gang om ugen i en af dagplejens 3 legestuehuse. Dagplejerne er organiseret i faglige netværk på tværs af dagplejeteam og byområder og det betyder at de fysiske miljøer hos dagplejerne kan være meget forskellige. 10 Idrætsdagplejere har gennemgået en 1½ års idræts pædagogisk uddannelse og 20 er under uddannelse. 26 naturdagplejere, der har et særligt tilrettelagt udemiljø i egne haver og fælles naturbaser rundt om i kommunen. 12 motorikdagplejere hvoraf 2 er uddannet motorikvejledere og 4 er under uddannelse. 10 musikdagplejere skal i gang med et grundforløb i musik og rytmik i samarbejde med Odsherred musikskole. 10 dagplejere samarbejder med fødevareministeriets rejsehold om kostens betydning for sund udvikling. 15 dagplejere arbejder i netværk om inklusion og faglig sparring om børn i mild specialisering. 8 dagplejere arbejder i netværk om udvikling og implementering af viden om jungs typologi. læs mere om baggrunde på hjemmesiden. Legestuehusene: Giraffen, Ladingsvej 1 A i Nykøbing er indrettet i forhold til at børnene har mulighed for bevægelse, rollelege, fælleslege, udelege, der er et stort pres på huset, så ved mere end 25 børn er støjniveauet for højt, vi arbejder på en om fordeling af størrelsen på børnegrupperne. Spirevippen, Bytoften 4 i Grevinge er en tidligere børnehave, dagplejen har indrettet i 2012, her er god plads og huset er indrettet i temarum, hvilket vil sige der er motorik og bevægelsesrum, dukke/familierum/ boldrum/ spillerum, m.m. 136

137 Fidusen Nørregade 19 A et helt nyt legestuehus der er bygget efter de nyeste miljø krav i 2012, det er indrettet til at stimulere dagplejebørnene på alle udviklingsområder såvel inde som ude. Havnehytten, på havnen i Nykøbing er et fiskehus, der indeholder alt relevant for at opholde sig på havnen en hel dag, med pudsleplads, bord bænkesæt, adgang til vand og toilet og masser af inspiration og materialer. Viden og formidling fra dagplejernes faglige netværk skal betydelige mere i spil i 2013, de enkelte netværk skal på skift bidrage med forløb indenfor idræt, motorik, kost, natur, musik i heldagslegestuerne, så vi får skabt flow i læringen, inspiration og formidling til hele personalegruppen til gavn for dagplejebørnenes udvikling. Omfordeling af dagplejegrupper så antal af børn i Giraffens heldagslegestuer kommer ned på et mere tilfredsstillende antal. af ude miljøerne i alle tre legestuehuse med bålpladser, sovepladser, skyggetag, fliser til at køre barnevogne på i Fidusen af hensyn til dagplejernes arbejdsmiljø, schelter og fællespladser til forskellige lege. BMV: Psykisk miljø Resultat Dagplejen er et lille læringsmiljø hvor der max er 4 faste børn i dagplejers eget hjem og i dagplejen er barnet sammen med en og samme voksen hele dagen, også når barnet er i vikardagpleje som vi kalder gæstepleje. Her tilbydes plads når den faste dagplejer har ferie, eller andet fravær. Målet er at sammensætte dagplejens 4 børn med det vi kalder to store og to mindre børn Dagplejerne har forskellige uddannelsesbaggrunde og forskellige kompetencer indenfor børneområdet og derfor er matchet mellem forældre, barn og dagplejer af stor betydning for valg af dagplejer. Forældrene får udleveret en dagplejeprofil der nærmere beskriver den enkelte dagplejers praksis og specialer og der er mulighed for at læse alle dagplejeprofiler på 137

138 Når barnet skal starte i dagplejen skal der etableres et tilknytningsforløb og forældrene skal lære dagplejens rytme og mønstre at kende, og forældrene skal videregive oplysninger om barnets behov for særlige hensyn/omsorg, pleje og udviklingsstøtte med henblik på at lette overgangen for barnet og give dagplejeren de bedste muligheder for at imødekomme barnets grundlæggende og særlige udviklingsbehov. Dagplejepædagogerne sikre blandt andet trivsel og motivation i arbejdet med dagplejebørnene og som har det overordnede ansvar for at såvel dagplejere som dagplejebørn indgår i et sundt og udviklende læringsmiljø, hvor der er fokus på kultur og atmosfære. Du kan få mere viden om dagplejepædagogernes baggrund og uddannelser på: Dagplejepædagogernes ansvar er endvidere at støtte, vejlede og superviserer dagplejerne i at tilrettelægge en udviklende læringspraksis for dagplejebørnene i hverdagen. Dagplejepædagogerne følger børnene både i det enkelte dagplejehjem og i større fællesskaber, når dagplejerne er i legestue med andre dagplejere og børn. Dagplejepædagogerne støtter op om barnet i hele dagplejetiden. Dagplejerne har mulighed for ved undring og tvivlsspørgsmål at sparre med dagplejepædagogerne derom. At faggruppemøderne der afholdes i middagsstunden i heldagslegestuerne bliver et forum hvor der drøftes udviklingsmuligheder i forhold til kulturen, mønstrene, tilknytningen, atmosfæren, tonen, dialogen i de enkelte legestueteam med fokus på det psykiske udviklingsmiljø for dagplejebørnene. Vidensdeling fra kompetencenetværkene på faggruppemøderne. Fælles begrebsverden for det gode psykiske børnemiljø Dagplejen indgår i projekt barnet i centrum med opstart februar Dagplejen skal deltage sammen med 8 andre kommuner i en kvalitetsundersøgelse på dagplejepraksis i samarbejde med FOA og Ole Henrik Hansen, samt et antal studerende der skal foretage 138

139 observationer i dagplejehjem og legestuer i BMV: Æstetisk miljø Resultat Dagplejen er ikke hjemme, men næsten... Arbejdet stiller særlige krav til vores dagplejere, fordi pasning af børn - som traditionelt er blandt de opgaver, som varetages af familien - det sker med udgangspunkt i dagplejerens eget hjem. Dagplejerens hjem bliver en del af det offentlige rum, hvor en part af dagplejerens private liv bliver synligt for brugerne/forældrene. At være dagplejer i dag er ikke noget, man vælger, fordi der ikke er andre muligheder, men en livsstil eller et arbejde, der vælges af interesse, og som passer til dagplejerens øvrige livssituation. Dagplejen lægger vægt på i dagplejerens indretning af hjemmet, at dagplejebarnet har nem adgang til sin omsorgsperson, at legeområdet ligger centralt i forhold til måltider, pleje af børnene m.m. så hverdagen bliver overskuelig for barnet. Dagplejen bidrager med børnemøbler, legeredskaber, legetøj og materialer der er svarende til aldersgruppen og dagplejepædagogerne kommer med anvisninger på indretningen, placeringen i forhold til at det er indbydende, inspirerende for børnene at være en del af hjemmet. Dagplejen forsøger så vidt muligt at matche dagplejerens eget hjem i forhold til inventaret der udlånes fra dagplejen. Legestuerne er ligeledes indrettet med et præg af et hjemmeligt miljø der dog er mere rettet mod større og fælles aktiviteter med børnene end i dagplejehjemmet. Giraffen trænger til en modernisering og et grundigt løft i forhold til maling af vægge og inventar, samt udskiftning af legetøj. Dagplejen arbejder på at udvikle et legetek, så vi får udnyttet vores legetøj, bøger, materialer på en ny måde og får et større flow i anvendelsen af større temaredskaber end vi har gjort tidligere f.eks. motorikbaner, faldskærme, fodbad, temabøger, m.m. bliver anvendt der hvor børnene har den rigtige alder og at der bliver mere bytte central end vi har i dag. 139

140 Benytte porcelæn i stedet for plastik under måltidet. DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER: Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Arbejdsgruppen har besluttet, at den enkelte institution anvender den evalueringsmetode, som har været gældende hidtil. Metode til evaluering (fx temperaturmåling, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) SMTTE- modellen Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Beskrivelse af evalueringsværktøj SMTTE MODELLEN, barnets bog, billede dokumentation med tekster, avis artikler, artikler generelt. Dagplejens hjemmeside SMTTE MODELLEN som styringsværktøj, se skitsen på næste side. Fokus: Motorik Netværket 12 dagplejere fordelt over hele kommunen Dagplejens overordnet fokus er: Mental og fysisk sundhed, hvilke arbejder godt sammen med motorik netværkets visioner. Vi skal arbejde videre med at integrere de motoriske arbejdsmetoder i dagligdagen, bringe 1-2 særlige fokus områder i spil. Det planlægges således at dagplejerne arbejder - primært individuelt men med planlagte fælles aktiviteter i mindre grupper. Sammenhæng Mål/ Visioner Hele netværksgruppen mødes 2 3 gange årligt sammen med børnene Økonomi til transport bør tilgodeses. Økonomi: kr. Transport 2400 kr. Møder 1500 kr. Materialer 2000 kr. Tiltag Evaluering Tegn Vi ønsker at både børn og dagplejere får implementeret de motoriske redskaber, og videre udvikle en forståelse for deres betydning i forhold til fysisk og mentalt sundhed Fokus for 2013 bliver første halvår Taktil stimulering og andet halvår Labyrint stimulering. De ansvarlige pædagoger på netværket, udarbejder en handleplan, som efterfølgende evalueres på netværksmøde efterår Der udarbejdes en billede evaluering af fokus forløbet, så det kan evalueres i børnehøjde Der afholdes 1-2 aftenmøder årligt Større forståelse og respekt for hinanden. At kunne mærke sig selv egne og andres grænser både fysisk og psykisk Odsherred Dagpleje Odsherred Dagpleje Odsherred Dagpleje Odsherred Dagpleje 140

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsudvikling

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus De 6 temaer er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og Bevægelse 5. natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning - og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Børnehuset Bellinges læreplaner

Børnehuset Bellinges læreplaner Børnehuset Bellinges læreplaner Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til,

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan 2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...

Læs mere

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer Den pædagogiske læreplan. TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset Kærnen - Børnehaven Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN. Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE 2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Børnehavens lærerplaner 2016

Børnehavens lærerplaner 2016 Børnehavens lærerplaner 2016 I børnehaven er fri for mobberi i en stor del af hverdagen og derfor et det også en del af lærerplanerne. To gange om ugen arbejder vi med fri for mobberi til bamse samling.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogisk læreplan Hyllinge Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal alle dagtilbud arbejde med pædagogiske læreplaner. De pædagogiske læreplaner skal beskrive institutionens praksis og mål for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver Formålet med læreplaner i børnehaverne er at sætte fokus på læring for derigennem at bidrage til at ruste alle børn i endnu højere grad til livet i et moderne samfund.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde. Læreplaner. Vi har i ledelsesteamet lavet en strategi, som betyder at: alle 5 institutioner arbejder med samme læreplanstema vi arbejder med et læreplanstema i 2 måneder af gangen vi kommer gennem de 6

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige

Læs mere

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:

Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.: Pædagogiske læreplaner for Rødkilde Børnehus Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i 2004. Den foreskriver bl.a.: Børn i dagtilbud skal have et børnemiljø, som fremmer trivsel,

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi GEFIONSGÅRDEN SØNDERBROGADE 74 8700 HORSENS TLF.: 76 25 48 48 FAX: 75 61 39 13 TLF.: KLUB 76 25 48 33 E-MAIL: INFO@GEFIONSGAARDEN.DK Horsens, den 2. september 2011 Pædagogisk læreplan for Spirerne 2009

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Privat institution. Profil

Privat institution. Profil Mariehønen 0 Privat institution Profil MARIEHØNEN HVAD ER VIGTIGT FOR OS? Det følgende beskriver nogle af de centrale værdier, som er omdrejningspunktet for hverdagen for børn, familier og personale i

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogiske læreplaner i HLL Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Opsamling og tilbagemelding udarbejdet den 4. december 2018. Institutionens navn: Osted Børnehave Pædagogisk leder: Anne-Mette Hvas Tilsynsbesøget gennemført

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil. Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give

Læs mere

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige / alsidig personlighedsu dvikling At

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere