Forsikring - Invalidepension - Invaliditet

Transkript

1 UDEN STATUS ),J Forsikring - Invalidepension - Invaliditet stre Landsrets dom af 24. juni 2014 Sag B [person 1] (advokat Nikolaj Nielsen (prłve)) mod [virksomhedi] (advokat Pernille Słlling) Tidligere instans: Kłbenhavn Byrets dom af 26. september 2013 Afsagt af dommerne: Gunst Andersen, Anne Louise Bormann og Sonja Hedegaard (kst.) Resume Sagen vedrłrte spłrgsm let, om [person i ]s generelle erhvervsevne var nedsat med mere end halvdelen, og hun dermed var berettiget til pr miefritagelse og invalidepension, og med 2/3 eller mere og dermed var berettiget til engangsbelłb ved varig invaliditet. Det er efter forsikringsbetingelseme en betingelse for udbetaling af invalidepension, at [person i]s erhvervsevne p grund at sygdom eller ulykkestilf lde er nedsat til halvdelen eller derunder. [person 1 har bevisbyrden for, at hun opfylder forsikringsbetingelserne. To landsdommere fandt ikke, at denne bevisbyrde var lłftet, herunder ved tilkendelsen at fłrtidspension, Arbejdsskadestyrelsens afgłrelse om erhvervsevnetab og de łvrige l gelige oplysninger i sagen. Disse dommere havde herved navnlig v gt p, at tildelingen af fłrtidspension blandt andet var sket p grundlag af en arbejdsprłvning, hvor det i slutrapporten om arbejdsprłvningsforlłbet konkluderes, at [person 1] ikke var revaliderbar, idet hun ikke havde de sociale kompetencer, der skulle til for at beg sig p en arbejdsplads, og idet hendes arbejdsevne p grund af skulderskade var yderligere l deret. For s vidt angik Arbejdsskadestyrelsens afgłrelse om erhvervsevnetab, var der i afgłrelsen af 15. september 2008 langt v gt p blandt andet en "betydelig bev ge-indskr nkning" i armen. Efter erkl ringen fra speciall ge [person2]s at 10. februar 2010 og forklaringerne fra overl gerne [person3] og [person4] var bev geligheden i armen imidlertid forbedret efter operationen i Endelig indgik i begrundelsen for speciall ge [person2]s konklusion om, at det var usandsynligt, at [personi] kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, dels skulderskaden og det deraf fłlgende varige sk nebehov og dels hendes skrłbelige erhvervskarriere forud for ulykken. En landsdommer fandt efter en samlet vurdering at samtlige de foretagne l gelige vurderinger sammenholdt med oplysningerne og beskrivelsen at arbejdsprłvningsforlłbet samt oplysninger om [personl ]s indt gtsforhold og muligheder, at [person 1] havde godtgjort, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat til halvdelen eller derunder, men ikke til en tredjedel eller derunder. Kłbenhavns Byrets dom af 26. september 2013 (BS 14A ) er anket af [personi] med p stand om: 1. [virksomhedi] skal yde [personh] pr miefritagelse og udbetale invalidepension fra den 1. februar 2010, subsidi rt fra et senere tidspunkt, dog inden den I. juli 2011 med till g at renter i medfłr at forsikringsaftalelovens 24 fra forfaldstidspunktet. 2. [virksomhed 1] skal udbetale engangsbelłb ved varig invaliditet til [person 1] med till g af renter i medfłr at forsikringsaftalelovens 24 fra den 15. september 2008, subsidi rt med till g at renter fra et senere tidspunkt efter rettens skłn, dog ikke senere end sagens anl g. Indst vnte, [virksomhedi], har p st et stadf stelse. Supplerende sagsfremstilling Ifłlge forsikringsbetingelserne er [person 1] berettiget til pr miefritagelse og invalidepension, n r hendes erhvervsevne p grund at sygdom eller ulykkestilf lde er nedsat til halvdelen eller derunder af den fulde erhvervsevne. Det fremg r at forsikringsbetingelserne, at en "ydelsesberettiget neds ttelse af erhvervsevnen foreligger, n r forsikrede - efter [virksomhed lis skłn - ikke l ngere er i stand til at tjene mere end halvdelen at, hvad der er s dvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder. Bedłmmelsen sker p grundlag af en helhedsvurdering under hensyn til forsikredes tidligere og nuv rende helbredstilstand, uddannelse og tidligere besk ftigelse." Endvidere er hun berettiget til engangsbelłb ved invaliditet, n r erhvervsevnen varigt er nedsat til en tredjedel eller derunder. Af erkl ring af 7. december 2006 fra speciall ge i ortop disk kirurgi [person3] fremg r blandt andet: "Tidligere sygdomme: Rask, har specielt aldrig fejlet noget med skulderen. Aktuelle sygdoms forlłb: Faldt i en palle p sit arbejde , i en [...] Forretning, faldt og slog hele venstre side, s rligt venstre skulder. S tilstanden at i 11 dage pga. vedvarende smerter słgte hun egen l ge, der viderehenviste til [sygehuset]s skadestue. Her viste rłntgenbilleder ingen tegn til fraktur, men pga. smerter i hele venstre arm, blev hun alligevel behandlet med vinkelgipsskinne, som aflastning i 14 dage. Blev afoandageret hos egen l ge. Pga. vedvarende smerter henvist til fysioterapi. Tr nede der i en m neds tid, hvor ved fysioterapien ophłrte pga. vedvarende voldsomme smerter. Atter henvist til [byl] og set her , hvor rłntgen ikke viste tegn til brud. Byldeem, flekterede og abducerede til 90, der blev foretaget en MR-scanning, der vist obs. partiel supraspinatussenel sion. Blev i den anledning opskrevet til kirugi og blev den opereret ved undertegnede. Der kunne ikke p vises nogen supraspinatussenel sion. Der var derimod en irriteret bursa og skadelidte blev dekomprimeret. Initialt god effekt, men efter ca. en m ned symptomrecidiv. Ny blokade , uden effekt. Siden smerter. Der er gjort MR-skanning, der ikke viser tegn til Impingement, men obs. partiel supraspinatussenel ssion, der imidlertid ikke kan genfindes klinisk. Hun er behandlet med Ibuprofen, hvilket angiveligt ikke har haft effekt p hende. Hun er tilbudt blokadebehandlinger, som hun ikke har łnsket.

2 Aktuelt har hun smerter og nedsat bev gelighed. Aktuelle klager: 1. Klager over vedvarende smerter fra venstre skulder 2. Kan ikke lłfte armen. Kan ikke klare husligt arbejdet, specielt vasketłj, stłvsugning, gulvvask og vinduesvask medfłrer betydelige smerter og aktiviteterne er overtaget af hendes partner 3. Alle aktiviteter, hvor armen skal vrides eller roteres giver smerter. 4. V gner hver nat med venstresidige skuldersmerter, kan ikke ligge p siden. 5. F r smerter i venstre skulder ved enhver form for fysisk aktivitet. Objektivt: Aldersvarende udseende. Farverne er p ne uden tegn p an mi, icterus eller cyanose. Hłjde: 161 cm V gt: 63 kg. Har tabt 15 kg. over det sidste halve r. Undersłges med afkl dt overkrop, Skadelidte afkl der sig selv, med noget besv r, sit tłj. Skuldre: Der er normale skulder g med sufficiente cikatricer efter det tidligere indgreb. Er sv rt forpint ved enhver form for palpation over det venstre skulder, hvor der ikke er rłdme varme eller h velse. S rligt palpation af acromions forflade giver smerter samt palpatiori omkring clavikeleride. Smerterne p bagfladen giver ligeledes smerter. Der er groft bedłmt p n kraft ved abduktion og udadrotation sammenlignet med hłjre. Cross-over tast kan ikke gennemfłres pga. smerter. Bev gelse Hłjre/venstre i grader () Fleksion: 160/20 Abduktion: Udadrotation: lndadrotation: Tommelen i interscapul rtltommelen til baldeniveau. Bev gelse herudover medfłrer smerter. Omfangsm l (skadelidte er venstreh ndet, venstre side er skadet) Hłjre/venstre i cm Overarme, 10 cm nord for laterale epicondyl: Underarme 10 cm syd for laterale epicondyl: H ndledsm l: 14/15 Handskem l: 18/19 Konklusion: Der er ikke umiddelbart yderligere ortop dkirurgiske behandlingstilbud. Skadelidte er pr get af smerter og manglende bev gelighed. Nogen bedring i smertetilstanden kan forudses. Skadelidte er flere gange tilbudt blokader, hvilket hun ikke har łnsket. Er anbefalet at forts tte med sin Ibuprofenbehandling." Den 31. maj 2007 meddelte [virksomhedl][personl] afslag p udbetaling af invalidepension. Den 4. juni 2007 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen ulykken som arbejdsskade og fastsatte et varigt men p 30 %. Af slutrapport af 19. december 2007 fra [... ], Agenda, hvor [person 1] havde v ret i arbejdsprłvning, fremg r blandt andet: Helbred: [person 1] er venstreh ndet hun har en arbejdsskade i venstre skulder, der har medfłrt at Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt hende en mengrad p 30 %. [personi] mente i starten af forlłbet p Agendas v rksted at hun under ingen omst ndigheder ville kunne l re at bruge hłjre arm og skulder. Imidlertid er det ved hj lp af [person5] ergoterapeut, l geerkl ring rekvireret af [person6] Socialr dgiver, hvoraf det fremg r, hvad [personl] kan og m i forbindelse med afprłvning p v rkstedet samt, [person7] p dagoiske indsats lykkedes at f [personl]til at bruge hłjre h nd og arm i forbindelse med afklaring af hendes arbejdsevne. Afprłvning har vist at [person 1] har en ganske begr nset aktionsradius manuelt. Er emnerne lige ud for hende, kan hun arbejde en halv armsl ngde, hvor h ndleddene kan bev ge sig maksimalt en h ndsbredde vandret og lodret. Hun har ikke kunnet udfłre det st ende arbejde p v rkstedet, der kr ver, at der er bev gelighed i begge skuldre, da hendes venstre underarm konstant skal understłttes. [personl] har kunnet arbejde maksimalt minutter hvis hun skal lłse opgaven, kan hun ikke udfłre den f r hun smerter efter ca minutter, der henvises i łvrigt til v rkstedsrapport. Sociale kompetencer: [personi] har i sin v rkstedsafprłvning vist, at hun er meget hj lpsomt og talende menneske, der ikke altid har situationsfornemmelse. [person i] har i de seneste 3 uger młdt stabilt. Der har ikke v ret konflikter mellem hende og de łvrige deltagere men flere har overfor v rkstedsmedarbejderne givet udtryk for en vis irritation over [personl ]s meget talende adf rd, de har dog v ret afglidende, s ledes at

3 det ikke har fłrt til konflikter. [person 1] har prim rt knyttet sig til en deltager. V rkstedsmedarbejderne har observeret at [person 1] har behov for ros i lłbet af arbejdsdagen. Hun havde den hurtigste tid p v rkstedet ved pakning af plastflasker til apoteker brug og var tydeligvis stolt over dette. [person 1] forst r ikke altid at afkode sociale situationer, og hun vil derfor i tilf lde af samarbejdsproblemer eller konflikter tr kke det korteste str, uanset om hun har ret i sine synspunkter eller ej. [personl] var i den fłrste periode p v rkstedet ikke i stand til at opfatte det som en arbejdsplads, hvorfor hun havde planlagt aktiviteter i arbejdstiden, dette form ede hun fłrst at rette op p efter, at hun havde modtaget et meget pr cist brev fra [person6] i jobcentret. [person 11 kan v re meget glad og overstrłmmende og positiv, hun bliver ogs meget berłrt n r hun bliver mindet om noget smertefuldt. Der har v ret afholdt flere samtaler med [person 1], hvoraf Socialr dgiver [person6] deltog i den ene idet [person i ] havde sygemeldt sig. Hun har haft meget stor modstand mod at młde p Agenda og meget lidt lydhłr overfor at hun eventuelt kunne tr ne hłjre skulder og h nd op idet hun anfłrte altid at have v ret venstreh ndet og det meste g r ikke godt n r hun prłver med hłjre, hun anfłrete eksempelvis at rłre i en sk l uden at spilde. [person i] har b de v ret vred og ked af det. V rkstedsmedarbejderne og undertegnede m tte holde et f lles młde med hende, idet hun meddelte, at hun ikke ville tale med den ene af dem, det m tte derfor forklares og indsk rpes at de arbejder p lige fod og hun kunne ikke frav lge den ene, fordi hun blev presset for at kunne vurdere hvor meget hun kunne klare og fordi hendes fremmłde blev p talt. Personlige komłentencer [personi] er en meget viljest rk person der n r hun s tter sig noget for gennemfłrer det hvis hun kan. S ledes har hun form et at tage en handelsskoleeksamen, taget B kłrekort til trods for at hun dumpede 5 gange til den praktiske prłve. Desuden har hun klaret at tabe 20 kg p 10 m neder fra september 2006juli Socialr dgivers samlede vurdering: [person 1] har en kort handelsskole uddannelse som hun har brugt i stłrre superrriarkedsk der, hun har ingen łvrige uddannelser. [person 1] har haft ans ttelser som kan varetages af ufagl rt arbejdskraft. Jeg vurderer at hendes lave uddannelsesniveau og nedsatte indl ringsevne er en barriere og der ikke er yderligere udviklingsmuligheder. [personl] skłnnes at have opn et hvad hun form r uddannelsesm ssigt. P grund af HH s refleksion og omtanke er nedsat til under middelv rdien, jf. [person8] undersłgelse og p baggrund af v rkstedsrapporten og egne observationer, vurderes det at, [personi] har sv rere ved at beg sig i ukendte sociale sammenh nge, end sammen med det n re netv rk. Det vurderes som v rende vanskeligt for [personi] at omstille sig, idet foruds tningen for dette er refleksion. HH s indl ringsevne er nedsat hun kan s ledes ikke uddannes til ikke skulderbelastende erhverv. [person 1] har ingen arbejdsrelevante łnsker eller pr stationsforventninger der relaterer sig til arbejdsmarkedet. Hun har en vis form for arbejdsidentitet men kan ikke l ngere se sig selv i nogen former for arbejde. [person i bor i en tidssvarende bolig sammen med sin forlovede, der matcher parrets łkonomiske form en. [personi] har gode venner og en lille familie, der ud over den ene bror, holder sammen. HH s skulderskade der er fastsat til en mengrad p 30% afarbejdsskadestyrelsen, kan ikke głres til genstand for yderligere behandling der kan forbedre arbejdsevnen. [personl] smertelindres ved akupunktur, hłjre h nds motorik kan optr nes yderligere. [personi] har ingen psykiske lidelser hendes prim re begr nsning i forhold til arbejdsmarkedet er hendes generelt d rlige begavelse, der medfłrer at hun ikke kan omskoles. Hendes pr station p v rkstedet har v ret af svingende kvalitet og tempo der var kun Øn opgave hun var i stand til at łse, hendes aktionsradius er s lille s der ikke kan peges p manuelt montage arbejde eller lign, hun vil kunne bestride. Hun har łget sine smertebehandlinger vha, akupunktur og her reelt kun kunnet arbejde 3 timer dgl. p v rkstedet. Hverken v rkstedsmedarbejderne eller undertegnede kan pege p nogen funktioner p arbejdsmarkedet [person 1] vil kunne udfłre for at blive selvforsłrgende. Der kan til trods for hendes nyerhvervede kłrekort ikke peges p nogen chauffłrjob hvor hun ikke skal enten indl re nyt eller bruge sine skuldre eks. pakker sm forsendelser og madudbringning. Det er min vurdering at[personll ikke er revaliderbar, at hun ikke har de sociale kompetencer der skal til for at beg sig p en almindelig arbejdsplads, samt at hendes arbejdsevne p grund af skulderskaden nu er yderligere l deret s ledes at hun ikke ville kunne bestride et fleksjob." [person 1] blev herefter indstillet til fłrtidspension, hvilket blev tilkendt den 28. april Ved afgłrelse af 4. april 2008 vurderede Arbejdsskadestyrelsen [personi ]s erhvervsevnetab til 35 %, og den 15. september 2008 traf Arbejdsskadestyrelsen afgłrelse om at forhłje erhvervsevnetabet til 70 %. Den 7. oktober 2008 meddelte [virksomhed 1] [person 1], at selskabet havde vurderet, at hendes erhvervsevne var nedsat til en tredjedel, og at hun derfor ville f invalidepension og pr miefritagelse i en periode. Det fremgik endvidere, at hendes erhversevne p dav rende tidspunkt ikke vurderedes varigt nedsat. I marts 2009 blev [personl] opereret i skulderen, og af journalnotat af 17. juni 2009 fra [hospitalet] fremg r, at der var "rigtig god effekt af operationen. Der er ganske fri bev. i skulderen. Pt, er ophłrt med tr ning og hun er smertefri." Den 26. januar 2010 stoppede [virksomhedi] udbetaling af invalidepension, idet selskabet vurderede, at [person l]s erhvervsevne ikke l ngere var nedsat i tilstr kkelig grad. Det fremg r, at selskabet lagde v gt p journalnotatet fra [sygehuset]. Af erkl ring af 10. februar 2010 fra speciall ge i ortop disk kirurgi [person2] fremg r blandt andet: "Havde god effekt af operationen fra april til juli m ned, hvor hun stort set var smertefri og havde god bev gelighed, men siden er smerterne kommet tilbage og hun betaler nu selv tr ning hos fysioterapeut 1-2 gange ugentlig med hjemmełvelser. Operationen har hjulpet lidt p bev geligheden, men hun oplyser at have n sten u ndrede smerter. Der er ikke planlagt yderligere ortop dkirurgisk behandling. Objektivt: Sygdomsforlłb frems ttes relevant og uden overdrivelser. Fremst r lidt enfoldig. ET over middel. Hłjde 161 cm, v gt 83 kg. Ellers sundt og rask udseende. Angiver sig venstreh ndet. ResumØ: Ved fłrste operation, kompliceret udvikling af stivhed af ledkapslen og vedvarende smerter. Anden operation har effekt i 3 m neder, hvorefter smerterne vender tilbage. Patienten har afsluttet genoptr ning, men g r fortsat til selvforanlediget behandling hos fysioterapeut. Aktuelt har skadelidte s ledes konstant smerter i skulderen, som forv rres ved belastning og bev geindskr nkning med manglende evne til at tłrre sig p ryggen og varetage almindelige hjemlige arbejdsfunktioner. Desuden intermitterende natlige smerter.

4 Objektivt findes sv rt indskr nket indadrotation med til let til moderat indskr nket fremadfłring og side- opadfłring. Der findes fortsat tegn til subacromiel irritation med smertereaktion og udtalt fremadfłring af skulderblade med myoser omkring trapeziusmuskulaturen i nakke og skulderb ltet. D iag n oser Contusio regio deltoidea seq, (fłlger efter slag mod venstre skulder) Laesio tendinis supraspinatus partialis (delvis overrivning af rotator-/manchetsenen) Impingement subacromiale (indeklemningssyndrom af venstre skulder) Scapul r dyskinesi (d rlig stabilisering af venstre skulderblad) Myoses. Konklusion Der findes god overensstemmelse mellem de fremfłrte klager og de objektive fund. S ledes findes udtalte myoser og d rlig stabilisering af skulderblade med general d rlig holdning og svag muskulatur. Desuden findes, s vel passiv som aktiv bev geindskr nkning i skulderen, men med fortsat tegn p stramhed af ledkapslen, specielt i indaddrejning. Smerter ved brug af armen over brysthłjde. Der findes p n kraft svarende til rotatorcuif-muskelaturen. Aktuelt findes symptomerne mest forklaret ved den d rlige stabilisering af skulderbladet, som tr kkes fremefter og pga. skulderens anatomi, giver dette łget risiko for indeklemningssmerter under acromion. Desuden tendenser til myoser. Patienten er f rdigbehandlet ortop dkirurgisk, idet der ikke er yderligere operative muligheder for dette. Der er udfłrt relevant udredning og behandling. Resterende behandling er fysioterapeutisk, men patienten har tidligere modtaget relevant genoptr ning og, det langvarige forlłb taget i betragtning, m man betragte tilstanden som station r og kronisk. Der vil v re et varigt sk nebehov, s ledes er skadeslidte uegnet til at arbejde med v gtbelastning og lłft, samt arbejde med ve arm ud fra kroppen eller statiske funktioner. Patienten havde forud for ulykken, en lidt skrłbelig erhvervskarriere, s ledes flere kortvarige ans ttelser og havde ogs v ret i aktivering allerede inden arbejdsulykken. Det vurderes s ledes usandsynligt, at hun kan vende tilbage til arbejdsmarkedet og at hun aktuelt heller ikke er i stand til at varetage almindelige huslige głrem l i hjemmet." Den 30, november 2011 traf Anken vnet for Forsikring afgłrelse i sagen. N vnets begrundelse var som fłlger: "N vnets flertal udtaler: Efter sin gennemgang af sagen, herunder navnlig speciall geerkl ringen af , finder vi det godtgjort, at klagerens generelle erhvervsevne er nedsat 1/2 eller derover. Selskabet skal derfor genoptage udbetalingen af helbredsbetingede ydelser til klageren med virkning fra den N vnets mindretal udtaler: Af de grunde, selskabet har anfłrt, finder vi, at klagerens erhvervsevne ikke er nedsat i d kningsberettigende grad." Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af [person 1] samt overl gerne [person3] og [person41. [personl] har supplerende forklaret blandt andet, at hun tror, at hun arbejdede 7 timer om ugen, da hun solgte kosttilskud i , men hun er ikke sikker. Det kan ogs have v ret 15 timer om ugen. Det fungerede p den m de, at man kłbte nogle kunder, som man kunne ringe til og s lge kosttilskuddet. Hun havde selv taget kosttilskuddet og ville gerne arbejde, s derfor tog hun initiativ til at begynde at s lge det. Hendes mand oplevede, at hun blev d rligere og d rligere og anbefalede derfor, at hun stoppede. Hun fik smerter i armen af at sidde med telefonen og m tte g op i medicindosis. Ergoterapeuten p Agenda hjalp med at tilrettel gge arbejdet, s hun kunne sk ne sin skulder. Hun fik h ve- s nkebord og en s rligt indstillet stol med arml n, s hun havde fuldt understłttet underarm. Man kunne f de pauser, der var brug for, hvis man huskede at sige det, og man kunne s g ud og tr kke frisk luft eller l gge sig p en madras. Hun holdt nok 10 pauser p en arbejdsdag. Nogle gange fik hun besked p at arbejde hurtigere, og s fik hun mere ondt. Hun tr ner stadig begge arme derhjemme efter et tr ningsprogram, hun har f et af l gen. Hendes situation er blevet d rligere. Hun har ikke kunnet kłre bil de sidste 8 m neder, og hun sover kun 3 timer pr. nat og m ellers sidde op om natten. Manden st r for alt det huslige. Hun har f et to blokadebehandlinger af [person3] og to af en anden l ge, der er uddannet narkosel ge og akupunktur. Det hjalp ikke, og l gen anbefalede, at de ikke foretog flere blokader, fordi det łdelagde musklerne. De prłvede s akupunktur, der heller ikke hjalp. Hun bliver d rlig og kaster op og gr der, n r hun f r blokader. Ved arbejdsprłvningen arbejdede hun med begge h nder. N r hun solgte herbalife, havde hun telefonen i hłjre h nd og skrev med venstre. Foreholdt journalnotat af 4. november 2011 fra [person2], hvoraf fremg r, at hun ikke var enig i, at hun skulle tr ne, forklarede hun, at det er ikke rigtigt, og hun har ogs ringet til [person2] og p peget denne fejl i notatet. Overl ge roerson3l har supplerende forklaret blandt andet, at det fremg r af hans erkl ring af 7. december 2006, at [person 1] havde st rkt nedsat bev gelighed i armen. Da han undersłgte hende i 2013 kunne hun bev ge armen noget mere. Den lidelse, som [person 1] har i skulderen, er meget udbredt. Den kan i nogle tilf lde afhj lpes med kirurgi, men oftere med tr ning, og efter den nye nationale behandlingsstrategi skal tr ning forsłges fłr kirurgi. Svind i overarmsmusklerne er et tegn p, at armen ikke bliver brugt. Omfanget af den dominante arm er normalt stłrre. Hans undersłgelse i 2006 viste, at omfanget af [personl ]s venstre arm, som er skadet, var stłrre end den hłjre. Det betyder med overvejende sandsynlighed, at der stadig var en funktion i den venstre arm. Omfangsm l er ikke en del af en standardundersłgelse. Det laves hovedsageligt til brug for forsikringssager. Han har ikke m lt omfang p [person 1 ]s arm i Der er betydelig usikkerhed med dette m l. Han m ler altid p samme sted, men det er ikke alle l ger, der m ler samme sted. Ved en lidelse som [person l]s vil den skadede arm, der samtidig er dominant, typisk v re samme stłrrelse eller en cm. mindre end den anden. Hos raske er den dominante arm normalt en cm. stłrre end den anden. Overl ge roerson41 har supplerende forklaret blandt andet, at bev geligheden i skulderen er reduceret en anelse fra 2010 til 2011, men den var stadig v sentligt bedre i 2011 end i En bev gelighed op til vandret d kker 90 % af det, man normalt foretager sig. Det fremg r af alle erkl ringer, at der er god kraft i armen. Derfor m den blive brugt. Som telefons lger med headset kan man sk ne armen. [personi] vil derfor kunne varetage et s dant arbejde eller arbejde p kontor eller i reception. Montage- eller pakkearbejde er ikke hensigtsm ssigt, hvis man har en skulderskade. Hun er overbevist om, at [personl] har smerter, men ikke at det er invaliderende smerter. Hermed mener hun, at [personl] ikke har s mange smerter, at hun ikke bruger armen. Der er mange, som har smerter, men v lger at leve med det. Hendes speciale er ortop dkirurgi. Hun behandler ogs skulderpatienter, men behandler prim rt kn patienter. Hun bygger sin vurdering af, at der ikke er tale om invaliderende smerter, p, at der ikke er muskelsvind i den skadede arm, og at bev geligheden er god. Erkl ringen af 10. februar 2010 viser łget muskelfylde i venstre underarm og h nd. En usikkerhed p 1-1 1/2 cm. ved m lingen er ikke us dvanlig, men der er faste regler for, hvor man m ler. Den łgede muskelfylde i 2010 kan forklares med tr ning, men tr ning et par gange om ugen er ikke nok, man skal bruge armene. Foreholdt at det fremg r af erkl ring af 10. februar 2010, at der er d rlig muskeltrofik

5 omkring skulderb ltet, forklarede vidnet, at dette m skyldes den d rlige holdning og omfatter begge sider. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Landsdommerne Gunst Andersen og Anne Louise Bormann udtaler: Det er efter forsikringsbetingelserne en betingelse for udbetaling af invalidepension, at [person lis erhvervsevne p grund af sygdom eller ulykkestilf lde er nedsat til halvdelen eller derunder. [person 1 i har bevisbyrden for, at hun opfylder forsikringsbetingelserne. Vi finder ikke, at denne bevisbyrde er lłftet, herunder ved tilkendelsen af fłrtidspension, Arbejdsskadestyrelsens afgłrelse om erhvervsevnetab og de łvrige l gelige oplysninger i sagen. Vi har herved navnlig v gt p, at tildelingen af fłrtidspension blandt andet er sket p grundlag af en arbejdsprłvning, hvor det i slutrapporten om arbejd sprłvningsforlłbet konkluderes, at [personl] ikke er revaliderbar, idet hun ikke har de sociale kompetencer, der skal til for at beg sig p en arbejdsplads, og idet hendes arbejdsevne p grund af skulderskade er yderligere l deret. For s vidt ang r Arbejdsskadestyrelsens afgłrelse om erhvervsevnetab, er der i afgłrelsen af 15. september 2008 langt v gt p blandt andet en "betydelig bev geindskr nkning" i armen. Efter erkl ringen fra speciall ge [person2]s af 10. februar 2010 og forklaringerne fra overl gerne [person3] og [person4] er bev geligheden i armen imidlertid forbedret efter operationen i Endelig indg r i begrundelsen for speciall ge [person2]s konklusion om, at det er usandsynligt, at [person h] kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, dels skulderskaden og det deraf fłlgende varige sk nebehov og dels hendes skrłbelige erhvervskarriere forud for ulykken. Vi stemmer derfor for at stadf ste byrettens dom. Landsdommer Sonja Hedegaard (kst.) udtaler: Efter forsikringsbetingelserne indtr der ret til fuld invalidepension og pr miefritagelse, n r [person 1 ]s erhvervsevne p grund af sygdom eller ulykkestilf lde er nedsat til halvdelen eller derunder af den fulde erhvervsevne. Der skal v re tale om en neds ttelse af den generelle erhvervsevne. Bedłmmelsen heraf sker p grundlag af en helhedsvurdering under hensyn til [personl is tidligere og nuv rende helbredstilstand, uddannelse og tidligere besk ftigelse. Der er under sagen dokumenteret en lang r kke l gejournaler og flere forskellige speciall geerkl ringer. Ved den seneste speciall geerkl ring af 10. februar 2010, som er udarbejdet efter operationen i marts 2009, er anfłrt diagnoserne contusio regio deltoidea seq. (fłlger efter slag mod venstre skulder), laesio tendinis supraspinatus partialis (delvis overrivning af rotator/manchetsenen), impingement subacromiale (indeklemningsyndrom af venstre skulderblad), scapul r dyskinesi (d rlig stabilisering af venstre skulderblad) og myoses. Det er anfłrt, at [personl I angiver blandt andet at have konstante smerter i skulderen, som forv rres ved belastning, og bev geindskr nkninger. Det er videre anfłrt, at der findes god overensstemmelse mellem de fremfłrte klager og de objektive fund. Objektivt findes sv rt indskr nket indadrotation med let til moderat indskr nket fremadfłring og side- og opadfłring. Der findes fortsat tegn til irritation med smertereaktion og udtalt fremadfłring af skulderblade med myoser omkring muskulaturen i nakke- og skulderb ltet. Det er konkluderet, at tilstanden er station r og kronisk. Der vil v re et varigt sk nebehov, s ledes at [personl] er uegnet til at arbejde med v gtbelastning og lłft samt arbejde med venstre arm ud fra kroppen eller statiske funktioner. [virksomhedi] har vurderet, at [persorrl]s generelle erhvervsevne ikke er nedsat med mindst halvdelen, og at det er muligt at finde en besk ftigelse, hvor de angivne sk nebehov kan iagttages. [virksomhedl is l gekonsulent, [person4], har for landsretten forklaret, at hun vurderer, at [person 1] ikke har invaliderende smerter, idet [person 1] ikke fremst r med muskelsvind p venstre arm, ligesom der er kraft og nogen bev gelighed i armen. [person4] har endvidere anfłrt, at arbejdsprłvningen viste, at [person 1] kunne klare 15 timers ugentlig arbejde uden sk nehensyn. Efter [person lis forklaring for landsretten l gger jeg til grund, at arbejdsprłvningen skete under bistand af ergoterapeut, der foreviste, hvordan arbejdet kunne udfłres, s ledes at armen kunne sk nes, ligesom jeg l gger til grund, at der var stillet h ve-s nkebord og stol med arml n til r dighed. [personl] kunne endvidere holde de pauser undervejs, som hun havde brug for. I forhold til vurderingen af muskelsvind, som beror p opm ling af omfanget af [personl]s arme, bem rkes, at [personl]s v gt i perioden mellem de to omhandlede m linger er forłget med 20 kg. Jeg er enig i, at den omst ndighed, at Arbejdsskadestyrelsen har fastsat [person lis mengrad til 30 % og erhvervsevnetabet til 70 % samt det forhold, at [person i] er tilkendt fłrtidspension, ikke i sig selv skaber en formodning for, at hun opfylder forsikringsbetingelserne. Efter en samlet vurdering af samtlige de foretagne l gelige vurderinger sammenholdt med oplysningerne og beskrivelsen af arbejdsprłvningsforlłbet samt oplysninger om [person l]s indt gtsforhold og muligheder, finder jeg imidlertid, at [personl] har godtgjort, at hendes generelle erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder. Jeg stemmer derfor for at give [person 11 medhold i p stand 1. Derimod finder jeg, at det ikke er godtgjort, at erhvervsevnen er nedsat til en tredjedel eller derunder, hvorfor jeg stemmer for frifindelse af [virksomhed l]i forhold til p stand 2. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, s ledes at [virksomhedl] frifindes. Som fłlge af sagens udfald skal [person 1] betale sagsomkostninger for landsretten til [virksomhed i] med i alt kr, til d kning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fasts ttelsen af belłbet til d kning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens v rdi taget hensyn til sagens omfang og varighed. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadf stes. I sagsomkostninger for landsretten skal [personl] betale kr, kr. til [virksomhedi]. Det idłmte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a.

6 UDEN STATUS Forsikring - Invalidepension - Invaliditet Kłbenhavn Byrets dom af 26. september 2013 Sag BS 14A [person i I mod [virksomhed 1] Senere instans: stre Landsrets dom af 24. juni 2014 Afsagt af dommer: Elisabeth Larsen Sagens baggrund og parternes p stande. Denne sag er anlagt den 2. august Sagens spłrgsm l er, om sagsłger, [personl]s generelle erhvervsevne er nedsat med mere end halvdelen, og om [personi] dermed er berettiget til pr miefritagelse og invalidepension, samt om [personl]s erhvervsevne tillige er nedsat med 2/3 eller mere og dermed, om hun er berettiget til engangsbelłb ved varig invaliditet. Sagsłger har nedlagt fłlgende p stande: P stand 1: Sagsłgte, [virksomhedi], skal yde sagsłger, [personl], pr miefritagelse og udbetale invalidepension fra den 1. februar 2010, subsidi rt fra et senere tidspunkt, dog inden den 1. juli 2011 med till g af renter i medfłr af forsikringsaftalelovens 24 fra forfaldstidspunkt. P stand 2: Sagsłgte, [virksomhed 1], skal udbetale engangsbelłb ved varig invaliditet til sagsłger, [person 1], med till g af renter i medfłr af forsikringsaftale-lovens 24 fra den 15. september 2008, subsidi rt med till g af renter fra et senere tidspunkt efter rettens skłn, dog ikke senere end sagens anl g. Sagsłgte har nedlagt p stand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldst ndig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a. Forklaringer. Der er afgivet forklaring af sagsłger og af vidnerne [person2] og [person3]. Sagsłger, (personl], har forklaret blandt andet, at hun arbejdede hos en blomsterhandler fra til Herefter blev hun arbejdslłs. Det var hun i et par r. Hun blev sendt i aktivering og arbejdede blandt andet p et plejehjem. Hun blev gravid og fłdte en słn og havde barselsorlov. Hun tog en HG uddannelse og fik l replads som butiksassistent hos [virksomhed2] i sommeren Hun var elev i to r hos [virksomhed2] og arbejdede der derefter i yderligere et r fra 2004 til Hun flyttede til Nordjylland, hvor hun boede i et r og arbejdede i en [.1 kiosk, p en fiskefabrik og p en kostefabrik. Der var tale om rutinepr get arbejde p fabrikkerne. Herefter flyttede hun til [byl], hvor hun fik arbejde hos en [virksomhed3]. Hun arbejdede der i et halvt r. I 2005 arbejdede hun ogs som juleassistance p [virksomhed4]. Hun fik job hos [.1 i oktober De fłrste to m neder sad hun ved kassen, og herefter blev hun pr. 1. januar 2006 udn vnt til stedfortr der for butikschefen. Hun var meget glad for denne stilling. Hun kom til skade p arbejdet den 7. januar 2006 i forbindelse med, at hun skulle lłfte nogle kasser. Hun havde smerter i skulderen efter uheldet, men fortsatte med at g p arbejde i cirka 14 dage, hvorefter hun medio februar 2006 tog p skadestuen og blev sygemeldt. Hun blev opereret fłrste gang den 28. maj I starten var der en lille forbedring, men hun havde stadig smerter. Hun deltog i arbejdsprłvning hos [diversel I. En ergoterapeut deltog i arbejdsprłvningen, og der blev taget sk nehensyn. Hun pr sterede 15 arbejdstimer pr. uge. Hun var meget tr t og havde mange smerter, n r hun havde v ret p arbejde. Hun var forpint og gr d og sov kun 3 timer pr. nat. I dag sover hun 5 timer pr. nat. Hun gik til fysioterapeut, og i perioden fra 2009 til 2011 fik hun blokader og akupunktur. Hun blev opereret igen i Der var god effekt af operationen i starten, og hun havde fri bev gelighed i skulderen, men meget hurtigt fik hun smerter igen, og det er ikke blevet bedre siden. Hun er ikke i stand til at lave husligt arbejde, og hendes gtef lle klarer det hele derhjemme. Hun tog kłrekort i 2007 og kłrte bil i halvandet r. Hun har ikke kłrt bil i de seneste syv m neder, for hun kan ikke reje rattet uden at f smerter. Hun har f et 4 blokader i alt, og ingen af dem har hjulpet. {person2] har givet hende to af blokaderne. Efter den fłrste blokade l hun i sengen i 4 uger p grund af bivirkninger fra blokaden. Efter den anden blokade var hun syg i nogle dage. Hun bruger sin arm s meget, hun kan. Hun har g et til fysioterapeut, men har ikke r d til det mere. Hun tr ner derhjemme tre gange dagligt og g r til tr ning i varmtvandsbassin. I perioden 2007 til 2008 arbejdede hun hjemmefra med telefonsalg 15 timer ugentligt. Hun m tte opgive dette arbejde p grund af smerter. Hendes dagligdag g r med at l se og se TV. Hun har to sm hunde, som hun g r tur med. [person2] har forklaret blandt andet, at han er ansat p [hospitalet]. Han er speciall ge i ortop dkirurgi og har arbejdet indenfor skulderomr det i 15 r. Han s [person 1] fłrste gang den 29. maj 2006, hvor han opererede hende. Han undersłgte hende inden operationen og konstaterede, at hun havde god kraft i armen. En kikkertundersłgelse havde vist lidt irritation i senen i skulderen, men ellers var der normale forhold. Han skabte under operationen bedre plads til senen og gav en blokade. I starten var der god effekt af operationen, idet [personi] var smertefri, men i august 2006 kom der voldsomme smerter igen. Han s hende den 16. august 2006 og m tte konstatere, at hun ikke havde haft effekt af blokaden og heller ikke af operationen, idet hun stadig havde smerter og samme bev gelighed. Vidnet gav hende en blokade igen den i. februar 2007, og hun var stadig ikke smertefri. Han har drłftet med [personi], om hun skulle have flere blokader, men det har hun ikke łnsket. En blokade giver smertelindring og bedre bev gelighed, men man kan ikke blive ved med at give blokader, da de i l ngden sv kker senev vet. Man kan t le op til 2-3 blokader rligt uden skadevirkninger. Han opererede [person 1] igen den 17. marts 2009, idet hun var forpint af smerter. En scanning forud for operationen havde vist slid i skulderen. Da hun kom til kontrol den 17. juni 2009 konstaterede han, at der var fri bev gelighed i skulderen og ingen smerter, men i 2011 fortsatte [personi]s problemer. En

7 scanning den 6. april 2011 viste uforandrede forhold. 20 % af patienter med denne lidelse hj lpes ikke af kirurgi. [person 1] blev scannet igen den 19. august efter et nyt fald, men der var uforandrede forhold. Da hun fortsat havde smerter, bestemte han i november 2011, at en kollega skulle give en second opinion. Man skal v re tilbageholdende med kirurgi, da det giver arv v. [person 11 har haft den samme lidelse i hele forlłbet. Kun efter operationerne har hun haft mere bev gelighed. Han undersłgte hende senest dagen fłr hovedforhandlingen. Her kunne hun lłfte armen til vandret. Vidnet kan ikke l ngere behandle [personl[ med kirurgi. Vidnet er ked af at operere, n r en blokade ikke hj lper. En blokade skal bruges til at s tte gang i tr ningen. Vidnet kan ikke afvise, at flere blokader kan hj lpe [person 1]. Smerter giver bev geindskr nkning, og hvis smerterne kan mindskes, kan bev geligheden łges. Det er sj ldent, at patienter har bivirkninger af blokader. Vidnets kollega har i 2011 noteret i en erkl ring, at tr ning kan bedre [personlis smerter og bev gelighed. Vidnet er enig i den vurdering. Yderligere kirurgi kan ikke hj lpe, tv rtimod. [person3] har forklaret blandt andet, at hun er speciall ge i ortop d-kirurgi. Det har hun v ret siden Hun er ansat p [hospitalet[ og har arbejdet som l gekonsulent hos sagsłgte siden Vidnet ser i snit 10 sager ugentligt. Hun har haft alle akter i denne sag. Vidnet skłnner ud fra en ren l gefaglig vurdering, at[personl]s erhvervsevnetab er under 50 %. [personi] har hele tiden haft de samme muskelm l, og der er s ledes ikke fundet degenererede muskler hos [person 1] p noget tidspunkt i en rr kke. Hvis musklerne ikke bruges, degenereres musklerne. Der har v ret en lille forbedring i bev geligheden i skulderen fra 2006 til Denne forbedring kan ikke genfindes i [personi] har normal kraft i armen, hvilket tyder p, at hun bruger armen. [personi] kunne arbejde som telefons lger eller i en kiosk. Det fremg r af kommunens papirer, at [personi] i en arbejdsprłvning har pr steret 15 timer ugenligt uden sk nehensyn. Arbejdet med at pakke forsikringspapirer og lave hłretelefoner, som [personi] blev sat til i 2007 i forbindelse med arbejdsprłvningen, er ikke hensigtsm ssigt arbejde, n r man har en skulderlidelse. Vidnet tror ikke, at [personi] har smerter. Parternes synspunkter. Sagsłger har i sit p standsdokument anfłrt fłlgende: Betingelserne for udbetaling af invalidepension, pr miefritagelse og engangsbelłb ved invaliditet er reguleret i [virksomhedi forsikringsbetingelser, jf. bilag A. Det fremg r heraf, at retten til invalidepension mv. indtr der, n r erhvervsevnen er nedsat i et ydelsesberettiget omfang, og neds ttelsen skyldes ulykke eller sygdom, jf. bilag A, afsnit C 1, stk. 1. Kriterierne for bedłmmelsen af erhvervsevnetabet fremg r af afsnit C 1, stk. 5, hvoraf det fremg r, "En ydelsesberettiget neds ttelse af erhvervsevnen foreligger, n r forsikrede efter [virksomhedl] s skłn ikke l ngere er i stand til at tjene mere end en tredjedel respektive halvdelen af, hvad der er s dvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder. Bedłmmelsen sker p grundlag af en helhedsvurdering under hensyn til forsikredes tidligere og nuv rende helbredstilstand, uddannelse og tidligere besk ftigelse." Vurderingen af stłrrelsen af erhvervsevnetabet skal ifłlge den citerede bestemmelse ske ved at opgłre forholdet mellem forsikringstagerens erhvervsevne forud for skaden og forsikringstagerens erhvervsevne efter skaden. Erhvervsevnetabet kan beskrives som en brłk, hvor n vneren udgłr forsikringstagerens erhvervsevne forud for skaden, og t lleren er udtryk for forsikringstagerens erhvervsevne efter skaden. Vurdering af erhvervsevnen forud for skaden Ved opgłrelsen af erhvervsevnen forud for skaden tages der udgangspunkt i, hvad der er s dvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med samme uddannelse og alder som skadelidte, jf. ordlyden af den citerede bestemmelse, hvoraf det fremg r, at bedłmmelsesgrundlaget er, hvad det er s dvanligt at tjene for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder. Opgłrelsen er s ledes uafh ngig af, om skadelidte havde en for hendes alder og uddannelse us dvanlig hłj (eller us dvanlig lav) indt gt forud for sygdommen eller ulykken. Vurderingen af erhvervsevnen efter skaden Ved vurderingen af erhvervsevnen efter skaden skal der tages udgangspunkt i, hvor meget forsikringstageren ville kunne tjene i et hvilket som helst erhverv, der er passende, bedłmt p grundlag af forsikringstagerens "tidligere og nuv rende helbredsforhold, uddannelse og tidligere besk ftige/se" Det fremg r ikke af forsikringsbetingelsernes ordlyd, men det er almindeligt antaget og ubestridt fra [person lis side, at der ved bedłmmelsen af erhvervsevnen efter skaden ogs skal tages hensyn til muligheden for omskoling eller efteruddannelse i overensstemmelse med det almindelige princip om tabsbegr nsningspligt, jf. princippet i erstatningsansvarslovens 5, stk. 2 og arbejdsskadesikringslovens 17, stk. 2. Bedłmmelsen af erhvervsevnen efter skaden skal alts tage hłjde for, om der er mulighed for omskoling/revalidenng, men vurderingen af muligheden for omskoling eller revalidering skal ske med udgangspunkt i en konkret vurdering af forsikringstagerens evner, herunder hidtidige besk ftigelse og alder, jf. forsikringsbetingelserne afsnit C 1, stk. 5, 2. punktum, hvoraf det fremg r, at der skal foretages en "helhedsvurdering P stand 1 - fperson1 Is erhvervsevne forud for skaden. [person 1] var forud for skaden i stand til at arbejde fuld tid p det ordin re arbejdsmarked. Hun havde fuldtidsjob i [...]. Tidligere havde [person 11 bestridt en r kke ufagl rte jobs, s rligt indenfor detailhandelen. [personl ]s har en begr nset uddannelsesm ssig baggrund og har alene v ret besk ftiget i ufagl rte erhverv. Det głres p den baggrund g ldende, at [person! Is havde fuld erhvervsevne forud for skaden den 7. januar 2006, sammenlignet med andre personer med lignende uddannelsesniveau og alder. [person lis erhvervsevne efter skaden Det głres overordnet g ldende, at [person 1 ]s erhvervsevne er nedsat med 1 12 eller derover, idet hun som fłlge af en alvorlig skulderskade ikke l ngere er i stand til arbejde, samt at dette er dokumenteret ved de l gefag-lige konklusioner, ved afklaringsforlłbet ved kommunen samt ved Arbejdsskadestyrelsens vurderinger i arbejdsskadesagen. S rliłt om den l gelige dokumentation Det głres g ldende, at der foreligger l gelig dokumentation for, at [personl ]s erhvervsevne er nedsat med minimum 50 %, idet [personi lider af en alvorlig skulderlidelse, der har begrundet udbetaling af men-godtgłrelse, svarende til 30 %, jf. bilag 3. Der er endvidere god overensstemmelse mellem de objektive fund og de oplevede gener, jf. bilag 1. Tilstanden er efter en l gelig vurdering er station r, jf. bilag 12 og bilag 8 s. 11, og det ikke er lykkedes at opn en varig effekt af de kirurgiske indgreb. Det głres endvidere g ldende, at det ikke kan till gges betydning, at [person 1] har afsl et yderligere behandling med blokader, idet Is I

8 denne behandling tidligere har v ret forsłgt, og [person 11 fik betydelige bivirkninger af behandlingen, samt idet der alene er tale om symptomlindrende behandling, der ikke vil have betydning for [personh]s erhvervsevne. S rligt om den bevism ssige v gt af Arbejdsskadestvrelsens vurdering For s vidt ang r den bevism ssige v gt af Arbejdsskadestyrelsens vurdering głres det g ldende, at Arbejdsskadestyrelsens afgłrelse 15. september 2008, jf. bilag 10, hvor [personl] fik tilkendt erstatning for 70 % erhvervsevnetab, dokumenterer, at[personl]s erhvervsevne er nedsat med mere end 50 % i henhold til forsikringsbetingelserne. Arbejdsskadestyrelsens afgłrelse er ikke er baseret p en ren matematisk beregning af erhvervsevnetabet, fordi [person l] var overg et til fłrtidspension p tidspunktet for styrelsens afgłrelse, og styrelsens vurdering derfor sker p grundlag af en faglig vurdering af[personl]s evne til at tjene penge p arbejdsmarkedet efter skaden, hvilket er den samme vurdering, der skal foretages efter forsikringsbetingelserne. Endvidere havde [person i] ikke et us dvanligt hłjt lłnniveau forud for skaden, jf. Arbejdsskadestyrelsens afgłrelse 4. april 2008, bilag 7, hvoraf det fremg r, at [personi is rslłn forud for skaden udgjorde h., svarende til kr. inklusiv pension. Der er derfor i denne sag sammenfald mellem vurderingen af erhvervsevnen efter forsikringsbetingelserne og efter arbejdsskadesikringsloven. S rligt om den bevism ssige v gt af konklusionen p det kommunale afklaringsforlłb For s vidt ang r den bevism ssige v gt af konklusionen p det kommunale afklaringsforlłb, herunder tilkendelsen af fłrtidspension, głres det g ldende, at det er dokumenteret ved det grundige og omfattende arbejdsprłvningsforlłb, at [personi] ikke er i stand til at varetage et job, end ikke p fieksjobvilk r med 213 lłntilskud, som fłlge af skulderskaden, sammenholdt med hendes uddannelsesniveau og hidtidige besk ftigelse. I den forbindelse skal det fremh ves, at arbejdsprłvningen viste, at [personl] kun har en meget begr nset aktionsradius, og at det ikke er muligt at pege p et manuelt arbejde, hun vil kunne bestride, jf. konklusion p slutrapporten, bilag 6. [person lis helbredsm ssige gener er efterfłlgende blevet forv rret, og hun er nu eksempelvis end ikke i stand til at kłre bil. Endvidere blev det i forbindelse med afklaringen undersłgt, om der var mulighed for at omskole [personl]til en funktion p arbejdsmarkedet, men konklusionen p denne undersłgelse var negativ, jf. bilag 5 og 6. Sammenfatning Det głres p den baggrund sammenfattende g ldende, at [person lis erhvervsevne som fłlge af arbejdsulykken den 7. januar 2006 er nedsat med 50 % eller derover, at dette er dokumenteret ved de l gefaglige konklusioner, ved afklaringsforlłbet ved kommunen samt ved Arbejdsskadestyrelsens vurderinger i arbejdsskadesagen, at [person ii forud for ulykken var i stand til at arbejde p fuld tid p det ordin re arbejdsmarked, hvorfor der ikke er noget grundlag for at antage, at erhvervsevnetabet skyldes andre forhold end de helbredsm ssige, at det kan l gges til grund, at neds ttelsen af [personl Is erhvervsevne alene skyldes arbejdsulykken og den medfłlgende skulderskade, hvorfor hun er berettiget til invalidepension p et objektivt medicinsk grundlag, at der ikke er noget grundlag for at tilsides tte hverken Arbejdsskadestyrelsens, kommunens eller Anken vnet for Forsikrings vurderinger af [person 1 ]s erhvervsevne efter skaden, og at disse vurderinger dokumenterer, at [person I i af helbredsm ssige rsager ikke er i stand til at varetage et arbejde, end ikke p deltid med sk nevilk r. Til stłtte for p stand 2 głres det supplerende g ldende, at [person ii erhvervsevne er nedsat med 213 eller derover, idet hun er tilkendt fłrtidspension og ikke har nogen resterhvervsevne af betydning, at [virksomhedl] havde mulighed for at skłnne over erhvervsevneneds ttelsen den 15. september 2008, hvorfor selskabet var forpligtet til at udbetale engangsbelłbet fra denne dato, idet Arbejdsskadestyrelsens endelige vurdering af erhvervsevnen forel p dette tidspunkt, jf. bilag 10...: Sagsłgte har i sit p standsdokument anfłrt fłlgende: I henhold til forsikringsbetingelserne udbetales der invalidepension og ydes pr miefritagelse, s fremt erhvervsevnen er nedsat til halvdelen eller mindre af fuld erhvervsevne, og der udbetales et engangsbelłb ved invaliditet, s fremt erhvervsevnen er varigt nedsat til en tredjedel eller mindre. Det głres g ldende, at betingelserne for udbetaling/pr miefritagelse ikke er opfyldt. Det głres g ldende, at forsikringen d kker den generelle erhvervsevne, og at denne i overensstemmelse med forsikringsbetingelser og retspraksis fłrst og fremmest beror p en medicinsk vurdering af evnen til at varetage et fuldtidsarbej de i ethvert passende erhverv uden hensyn til faggr nser eller uddannelse. Ved ethvert erhverv menes alle funktioner, herunder funktioner der foruds tter omskoling eller revalidering, alene begr nset af den forsikredes helbredsforhold. Det głres g ldende, at de hensyn, der indg r ved vurderingen af den medicinske betingelse, i hovedsagen svarer til betingelserne for at f tilkendt offentlig helbredsbetinget fłrtidspension efter de fłr 1. januar 2003 g ldende regler, jf. U H. Betingelserne beror p, hvad der gennem mange r er fastlagt i retspraksis og teori under hensyn til forsikringens baggrund og form l som et supplement til den offentlige fłrtidspension efter de fłr 1. januar 2003 g ldende fłrtidspensionsregler. Det głres g ldende, at [person lis helbredsm ssige gener ikke udelukker, at hun kan bestride et ikke-fysisk belastende arbejde med en indsats, der overstiger halvdelen af det normale. Dette bekr ftes af de l gelige oplysninger. Ingen af de fremlagte erkl ringer beviser en tilstr kkelig neds ttelse af erhvervsevnen i ethvert erhverv. Det głres g ldende, at i henhold til forsikringsbetingelsernes afsnit C, 1, stk. 1, skal erhvervsevnetabet skyldes helbredsm ssige forhold som fłlge af sygdom eller ulykke, hvorfor der skal bortses fra [person lis manglende personlige kompetencer som fłlge af mangel p sociale kompetencer og ringe begavelse. Det fremg r af bilag 4, at der ikke er tale om psykisk sygdom. Det er derfor uden betydning for sagen, at speciall ge i ortop dkirurgi, [person4], i bilag 12 har vurderet, at [personl] n ppe kan vende tilbage p arbejdsmarkedet, fordi hun allerede inden ulykken havde en skrłbelig erhvervskarriere og havde gennemg et et afklaringsforlłb. Denne vurdering er baseret p andre forhold end de helbredsm ssige. Selv om der tages hensyn til [personl ]s personlige kompetencer, har psykolog [person5] vurderet, at [personl] vil v re i stand til at bestride et manuelt, rutinepr get arbejde. Desuden har psykiater [person6] vurderet, at [personl ] błr kunne gennemfłre en kortere uddannelse, hvilket hun ogs har bevist ved at gennemfłre handelsskoleeksamen. Det głres g ldende, at der findes job, der er rutinepr gede uden at v re fysisk kr vende, s som job som receptionist, kioskmedarbejder, museumsvagt eller lignende. De fleste af disse job vil ikke kr ve omskoling. Da [personl] ikke er blevet arbejdspravet med den type arbejde, er det ikke dokumenteret, at hun ikke er i stand til at arbejde mere end halv tid i et job, som tilgodeser hendes

9 sk nebehov, uanset om der tages hensyn til hendes personlige kompetencer eller ej. Desuden blev hendes arbejdsprłvning gennemfłrt i 2007 og s ledes fłr den sidste operation i 2009, og da der er sket en helbredsm ssig forbedring efter operationen, er arbejdsprłvningen ikke udtryk for, hvad [person 11 kan klare. Det głres g ldende, at det er uden betydning, at[personl] er tilkendt fłrtidspension af kommunen. Betingelserne for at f fłrtidspension er helt forskellige fra vurderingen af erhvervsevnetabet. Fłrtidspension bevilges s ledes ud fra en vurdering af den offentlige arbejdsevne. [diverse2] knytter sig til en vurdering af borgerens mulighed for at kunne udfłre konkret specificerede opgaver, og ved vurderingen af dette l gges der v gt p andre elementer end helbredet, herunder borgerens syn p eget helbred, arbejdsrelevante łnsker, sociale netv rk, og sociale kompetencer. [diverse3] indg r kun som et ud af tolv elementer i vurderingen. Dertil kommer, at arbejdsevnevurderingen er subjektiv, medens erhvervsevnetabsvurderingen er objektiv. Desuden er fłrtidspensionen tilkendt p grundlag af [person lis personlige kompetencer, og kommunens sag b rer pr g af [person l]s manglende samarbejdsvilje og de hensyn, som kommunen tog til hendes personlige kompetencer. Forsikringen d kker ikke s danne forhold, men d kker kun fłlger af sygdom og ulykkestilf lde. Det głres g ldende, at Arbejdsskadestyrelsens afgłrelse ikke har betydning for sagen. Arbejdsskadestyrelsen har vurderet erhvervsevnetabet efter erstatningsansvarslovens regler, og lovens vurdering er en łkonomisk vurdering. Arbejdsskadestyrelsens vurdering er derfor helt forskellig fra den medicinske vurdering, som foretages i henhold til forsikringsbetingelserne. Arbejdsskadestyrelsen har desuden lagt v gt p sociale oplysninger, herunder tilkendelsen af fłrtidspension, der er uden relevans for den forsikringsretlige vurdering. Det głres desuden g ldende, at [person 1] i henhold til reglerne om tabsbegr nsningspligt har pligt til at begr nse sit tab, og at hun ikke har iagttaget sin tabsbegr nsningspligt. Det głres g ldende, at der ogs som fłlge af dette ikke er d kning under forsikringen. Der foreligger anbefalinger fra flere af hinanden uafh ngige l ger om at gennemfłre behandling med blokader. Alligevel har [person i] afsl et at tage imod behandlingen. [virksomhed 11 er uenig i kendelsen fra Anken vnet for Forsikring. Kendelsen er navnligt baseret p den som bilag 4 fremlagte speciall geerkl ring, og konklusionen i denne erkl ring er baseret p ikke-helbredsm ssige forhold. Der er desuden tale om en afgłrelse med dissens. I łvrigt tager kendelsen ikke stilling til kravet om udbetaling af et engangsbelłb, som foruds tter en varig neds ttelse af erhvervsevnen til 113 eller mindre..." Parterne har i det v sentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgłrelse. Ad p stand 1: Sagsłger er i henhold til forsikringsbetingelserne berettiget til de omhandlede ydelser, s fremt hendes erhvervsevne er nedsat s ledes, at hun ikke l ngere er i stand til at tjene mere end halvdelen af, hvad der er s dvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder. Det fremg r af forsikringsbetingelserne, at bedłmmelsen skal ske p grundlag af en helhedsvurdering under hensyn til sagsłgers tidligere og nuv rende helbredstilstand, uddannelse og tidligere besk ftigelse. Sagsłger har bevisbyrden for, at hun opfylder forsikringsbetingelserne. Den omst ndighed at Arbejdsskadestyrelsen har fastsat sagsłgers men til 30 % og erhvervsevnetabet til 70 % samt det forhold, at sagsłger er blevet tilkendt fłrtidspension, skaber ikke i sig selv en formodning for, at sagsłger opfylder forsikringsbetingelserne, idet disse afgłrelser er truffet efter andre kriterier end de kriterier, der fremg r af forsikringsbetingelserne. Retten skal foretage en selvst ndig vurdering af, om sagsłgers erhvervsevne er nedsat, s forsikringsbetingelseme er opfyldt. Retten finder, at sagsłger ikke ved de foreliggende l gelige oplysninger og de afgivne forklaringer har bevist, at hun ikke l ngere er i stand til at tjene mere end halvdelen af, hvad der er s dvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder. Sagsłger har s ledes ikke bevist, at hun opfylder forsikringsbetingelserne. Som fłlge heraf frifindes sagsłgte. Ad p stand 2: Som fłlge af det ovenfor ad p stand 1 anfłrte frifindes sagsłgte ogs for p stand 2. Sagsomkostningsbelłbet skal d kke sagsłgtes udgifter til advokatbistand inklusiv moms. Thi kendes for ret: Sagsłgte, [virksomhedl], frifindes: Sagsłgte, [personi], skal inden 14 dage betale sagens omkostninger med kr. til sagsłgte, [virksomhedl]. De idłrrite sagsomkostninger forrentes efter rentelovens 8a.