samfundsfagsnyt Debat: Regnedrengene har vundet! Viden(s)deling i spil Digital ekamen en helt naturlig udvikling 177» marts 2010

Transkript

1 177» marts 2010 samfundsfagsnyt Debat: Regnedrengene har vundet! Viden(s)deling i spil Digital ekamen en helt naturlig udvikling foreningen af lærere i samfundsfag

2 Deadline: Blad nr. 178: Redaktion: Marie-Louise Bach, Susan Pauli Petersen og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach Christianslundsvej Nyborg Tlf / samfnyt@gmail.com Ekspedition: Enkelteksemplarer, annoncer mv.: Henvendelse til Marie-Louise Bach Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Indhold Fra bestyrelsen Leder: Ord og virkelighed? 3 Nyt fra kassereren: 5 Nyt fra fagkonsulenten 7 Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig prøve i samfundsfag 10 Debat Regnedrengene har vundet! 18 Politikerne bestemmer et svar til Steen Larsen 19 Grænser for samfundsfag? 20 Romanen og den videnskabelige undersøgelse et svar til Line Enevoldsen 22 Artikler Viden(s)deling i spil 24 Digitale opgaver i samfundsfag gammel vin på nye flasker? 31 Digital eksamen En helt naturlig udvikling! 39 Forsøg med digital eksamen i samfundsfag 42 To kurser om progression i samfundsfag 44 Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til samfnyt@gmail.com Forsidefoto: Greve Gymnasium. Anmeldelser 48 Bestyrelsen i FALS 60 Øvrige adresser 62 2

3 Ord og virkelighed? leder Af Michael Bang Sørensen, formand for FALS Den nye bestyrelse: I slutningen af 2009 fordelte vi arbejdsopgaver i den nye bestyrelse. Vi er igen en ret sammensat flok med rimelig spredning i forhold til alder, geografi, interesser og kompetencer. Bagest i bladet er kontaktoplysninger og arbejdsområder kort beskrevet. Læreplaner & høringer Når dette blad udkommer, så er høringsrunden vedrørende justeringer af læreplaner og vejledninger overstået. På nuværende tidspunkt er detailjusteringerne endnu ikke formelt vedtaget, men der er ikke tvivl om, at samfundsfag A knyttes til matematik, og at KS/EP eksamen sammenlægges. Mulighederne for markante ændringer i høringsfasen er ofte begrænsede, men via GL har vi alligevel valgt at fremsende et indlæg vedrørende samfundsfag A. Vi mener, at de foreslåede læreplansændringer både i dybden og bredden samlet set giver en udvidelse af krav til både undervisere og elever, og på den baggrund har vi argumenteret for en reducering af kernestoffet og/eller de faglige mål, så der kommer en passende balance mellem fagets dimensioner. Selve høringssvaret er at finde på Konkurrerende dagsorden Sammenhængen mellem matematik og samfundsfag har fyldt en del de sidste år bl.a. her i bladet, på kurser, generalforsamlinger, regionalkurser og diverse digitale platforme og det med rette. Integrationen af matematik-betingede krav i læreplanerne er nu en realitet, men set herfra så tegner det ikke til, at den daglige undervisningspraksis nødvendigvis skal ændres markant. Alligevel har den politiske virkelighed medført en toning af faget. Det er givet, at bindingen med matematik kan styrke elevernes kompetencer, men jeg mener, det er vigtigt, at matematik ikke kommer til at fylde for meget, og at vi også husker at styrke andre dele af faget. Det kan for eksempel være gennem dette års udviklingskurser om skriftlighed og KS. Mere generelt kan det også være i forhold til den måde, vi taler og skriver om faget og selvfølgelig særligt i den måde, vi praktiserer faget på. Jeg mener, det er vigtigt, at den faglige forening i den forbindelse er med til at genskabe opmærksomheden på for eksempel den problemorienterede metode, på mulighederne for at udvikle elevernes sociale fantasi og træne deres evne til reelt at gå i felten og agere som demokratiske medborgere. Det er muligvis ikke egentlig nytænkning, men mere gamle dyder der skal styrkes. Selve processen blev forsøgt startet på sidste generalforsamling og også i seneste nummer af Samfundsfagsnyt, hvor netop aktionslæring og medborgerskab er blevet omtalt som en måde at udvikle samfundsfagets didaktik på. Diskursanalyse I forbindelse med det nye faglige mål om at undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse skabes der en oplagt mulighed for at arbejde med diskursanalyse. Der er efterhån- samfundsfagsnyt marts

4 leder den en bred tro på, at diskursanalysen nok er kommet for at blive (et stykke tid), og vi er også opmærksomme på, at analyseformen på det seneste er blevet indarbejdet i Columbus bøger. I bestyrelsen arbejder vi derfor på at arrangere et kursus (eller en kursusrække), hvor der forventeligt både er en mere abstrakt undervisningsdel og en konkret del, der knytter diskursanalysen til den daglige undervisningspraksis. Vi tror på, at vi derigennem dels skaber baggrund for diskussioner om det nye faglige mål, og dels er med til at vise fagets bredde og nyere perspektiver og måske skabe en ny faglig diskurs. Information om kurset kommer på www. fals.info i løbet af foråret. Venlig hilsen Michael Bang Sørensen 4 samfundsfagsnyt marts 2010

5 Nyt fra kassereren: fra bestyrelsen Af Jon Urskov Pedersen Administrationen af FALS medlemsregister er nu overdraget til LMFK s (matematik-fysik og kemilærerforeningen) sekretariat. LMFK har en lang erfaring med professionel medlemshåndtering. De varetager og administrerer udover samfundsfag og de tre nævnte faglige foreninger også andre faglige foreninger. Ændringer i medlemsforhold, herunder flytning, ind- og udmeldelse etc. skal fortsat ske til undertegnede, der sørger for, at LMFK får de nødvendige oplysninger. I forbindelse med overdragelsen kan der forekomme uregelmæssigheder, og det forventes bl.a. derfor, at kontingenterne bliver udsendt lidt senere end normalt. Jeg håber naturligvis, der er forståelse herfor. Jeg skal ved samme lejlighed gøre opmærksom på de nye kontingentregler, som blev vedtaget på generalforsamlingen. Det betyder, at nye medlemmer får et års gratis medlemskab, mens alle andre medlemmer fremover betaler 350 kr. om året uanset ansættelsesforhold. Med venlig hilsen Jon Urskov Pedersen samfundsfagsnyt marts

6 Samfundsfag Biografi og teori samlet i én bog Velstøbt og læseværdigt 50 Anmeldelse i Religion 2009 samfunds tænkere Uundværligt opslagsværk 50 Samfundstænkere indeholder en introduktion til de filosofer, sociologer, politiske tænkere og økonomer, som gennem tiden har formuleret tanker om samfundets indretning. Alle kapitler indledes med en kort biografi over den aktuelle tænkers liv, hvorefter der gives en grundig beskrivelse af vedkommendes teorier og tanker. 700 sider kr. 399,- ex moms Den kronologiske gennemgang gør bogen til et fantastisk og overskueligt opslagsværk, der giver læseren en bred præsentation af samfundstænkning gennem 50 filosofer, sociologer, politiske tænkere og økonomer. Læseren får også en alsidig indføring i samfundstænkningens historie og præsenteres for en række tænkere, som på forskellig vis perspektiverer den aktuelle diskussion af samfundets indretning, uanset hvornår teorierne er udviklet. - veje til viden Tlf

7 Nyt fra fagkonsulenten Af Bent Fischer-Nielsen Nyt på Fagkonsulentens side på emu en y Opgavetyper og kvalitetskriterier y Justerede læreplaner y Undervisningsmateriale om samfundsfag med anvendelse af matematik y Spil i undervisningen y Ideer til AT 2010 y Nyheder i artikler og præsentationer y Udkast til nye vejledninger kommer til april/maj Gå ind via > Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten Eller brug linket Skriftlig prøve 2010 y Eleverne skal til skriftlig prøve tirsdag 25. maj eller mandag 31. maj. Der er censormøde for alle fag onsdag 16. juni i Odense. y Bilag til fællesdel udleveres kl y Der forekommer ikke engelsk tekst i bilagene (gælder for alle fag bortset fra engelsk). y Der vil blive udarbejdet en bedømmelsesvejledning for de to prøver. Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig prøve i samfundsfag Notatet kan læses her i bladet og hentes på emusiden. Notatet er vejledende for elever, der går til skriftlig prøve fra og med 2011, men kan sagtens bruges nu til alle elever. Notatet er på opfordring udarbejdet af opgavekommissionen og fagkonsulenten for at samle vejledningen om skriftlige opgaver i ét dokument i stedet for det gældende tre dokumenter. I forhold til de gældende dokumenter er det især formuleringerne om undersøg, sammenlign og diskuter, der er søgt forbedret. SRP Jeg har fået mange tilbagemeldinger fra censorer om, at en del opgaveformuleringer med samfundsfag-historie har været rene historieopgaver. I opgaver med samspil med andre fag er samfundsfag nogle gange reelt blevet brugt som om det var historie. Der er derfor grund til at gentage, hvad jeg skrev i Råd og Vink 2008, som ligger på min side på emu. Der skal i besvarelsen være en anvendelse af samfundsfaglig teori, således at dette vigtige faglige mål opfyldes af eleven. Jeg anbefaler, at man i opgaveformuleringen skriver eksplicit hvor teorierne skal inddrages og gerne hvilke. Så er alle parter klar over, hvad der kræves, og det er nemmere at bedømme projektet. Man kan til et af spørgsmålene fx tilføje: Inddrag teorier om international politik i din besvarelse. Eller endnu bedre kan man bede om bestemte teorier som fx i dette spørgsmål 2: Undersøg årsagerne til udbruddet og udviklingen i krigen i Kosovo i , herunder FN s og Nato s rolle i konflikten. Inddrag teorien realisme og Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød i undersøgelsen. samfundsfagsnyt marts

8 nyt fra fagkonsulenten Det er ikke nok kun at anvende historiebøger tilsat nogle få samfundsfaglige begreber. Der skal også anvendes lærebøger i international politik, politik, økonomi eller sociologi med inddragelse af teorier, en række begreber og viden. Desuden skal der i opgaveformuleringen så vidt muligt være en perspektivering til aktuelle samfundsmæssige forhold. Hvis opgaven handler om Cuba-krisen, kan der fx diskuteres, hvilken betydning Cuba-krisen har haft for forholdet mellem USA og Cuba i dag. Et at de faglige mål og dermed bedømmelseskriterium for SRP er, at eleven kan beherske faglige mål i de indgående fag. Hvis besvarelsen kun viser opfyldelse af faglige mål i det ene fag, må man give en lav karakter. Man skal derfor tjekke om opgaveformuleringen både stiller tværgående faglige krav og stiller krav om opfyldelse af faglige mål i begge fag. Man stiller eleven meget ringe ved kun at stille eksplicitte krav til faglige mål i det ene fag. AT 2010 Nogle kolleger har spurgt om kravet om perspektivering til aktuelle samfundsforhold betyder, at samfundsfag ikke kan være med i ATprøven 2010, da udgangspunktet her er en historisk periode. På min side på emu en ligger et skema med mange eksempler på hvordan samfundsfag sagtens kan indgå i AT Problemstillingerne kan typisk være, hvilke konsekvenser et videnskabeligt (fx sociologisk) eller teknologisk gennembrud har for samfund eller erkendelse, herunder aktuelle samfundsforhold eller aktuel erkendelse. Justering af læreplaner for A, B og C Folketinget og ministeren har som bekendt ønsket en større anvendelse af matematik i samfundsfag. Ministeren har godkendt de justeringer, jeg omtalte i sidste nr. af Samfundsfagsnyt (december 2009). Siden sidst er der på baggrund af generelle retningslinjer for læreplaner i alle fag bl.a. tilføjet følgende ændringer: y Nyt fagligt mål: Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Gælder alle fag - også på C-niveau, da faget skal kunne bruges til AT-prøven. y Samarbejde med andre fag om skriftlighed (gælder alle fag) y Dele af kernestof og supplerende stof skal vælges og bearbejdes, så det styrker fagligt samspil på studieretningen (gælder alle fag) y Mundtlig prøve: Alle spørgsmål skal lægges frem den første dag (gælder alle fag). Som konsekvens heraf kan der være en gentagelse af prøvemateriale fra dag til dag. For at sikre en individuel bedømmelse præciseres for samfundsfag A og B, at der er ca. 10 minutter til fremlæggelse af synopsis. Justering af stx-bekendtgørelsen Uddrag af nogle af de udkast til justeringer af hovedbekendtgørelsen, som vedrører i samfundsfag, primært mht. skriftlighed: y For alle A-niveaufag skal der ske en variation i evalueringen af skriftlige opgaver, herunder samtaler med eleverne og kommentering af delvis færdige opgaver i en processkrivning. y Skolen sikrer progression i udviklingen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer Reduktionen af eksamensbegivenheder fra 11 til 9 skaber en ressource, som skal bruges på: y Forøgelse af elevtiden med 20 timer. Det betyder, at der er 20 timer mere i den pulje, hvorfra man kan søge om elevtid fx til samfundsfag B. y Skolen skal etablere særlige tilbud til elever med særlige behov og til elever med særlige talenter. Skolen skal oprette en pulje med 8 samfundsfagsnyt marts 2010

9 nyt fra fagkonsulenten elevtid til elever med særlige behov, elever med særlige talenter og til elever, der har behov for styrket evaluering med henblik på eksamenstræning ( ekstra terminsprøve ). Skolen sikrer faglig vejledning i fornødent omfang. y Skolens leder kan stille krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af elevtid til skriftligt arbejde. Skolens leder kan altså beslutte, at et hold eller de elever, der ikke har afleveret en opgave, skal møde fx kl og skrive en opgave. En klage kan medføre en lavere karakter Eksamensbekendtgørelsen ændres således, at ombedømmernes karakter bliver den gældende karakter - også i tilfælde af at den er lavere end den karakter, der er klaget over. Dette kommer til at gælde for prøver efter september Justering af læreplan for KS Udkast til prøveform for KS er ændret, så det nu bl.a. hedder: Projektet udarbejdes i ca. 25 timer fordelt over mindst 2 uger i slutningen af undervisningsperioden, efter at uddannelsestiden i faggruppen er afsluttet. Det samme prøvemateriale kan indgå i lodtrækningen 2 gange. Eksaminanden eller gruppen af eksaminander udarbejder en synopsis på 2-3 sider. Synopsen skal bl.a. indeholde: - behandling af problemstillingerne ud fra: a) det trukne bilagsmateriale b) stof fra alle tre fag c) relevant og væsentligt supplerende materiale, som eksaminanden selv skal finde. Eksaminanden fremlægger synopsen (10-15 minutter). Herefter stiller eksaminator(er) og censor uddybende spørgsmål og indgår en faglig dialog med eksaminanden med udgangspunkt i synopsen. I bedømmelseskriterierne indgår: y selvstændigt finde og kritisk anvende relevant og væsentligt supplerende materiale y perspektivere til andre fællesfaglige forløb, hvor det er relevant Debatten og processen Høringsperioden er afsluttet 1. marts. I marts måned udstedes de nye læreplaner, som gælder for 1.g ere og 1.hf ere, der starter august Der er overgangsbestemmelser, dog ikke for samfundsfag A. Senest primo august lægges de nye vejledninger på uvm.dk. Kurser og konferencer 14. april. It-konference i Odense om forsøg med digitalt stillet skriftlig prøve med adgang til nettet november. Generalforsamlingskursus i Nyborg. Efterår kurser om samfundsfag og matematik Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt marts

10 Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig prøve i samfundsfag Dette notat indeholder en præcisering af opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig prøve i samfundsfag. Notatet er vejledende for elever, der går til skriftlig prøve fra og med For elever, der går til skriftlig prøve i 2010, er følgende tre notater fortsat vejledende: Kvalitetskriterier for god skriftlig fremstilling, Præcisering af nye spørgeord i fællesdelen til skriftlig prøve i samfundsfag og Undervisningsvejledning - Stx. Samfundsfag A. Juli 2008 side 38 om Notat. Disse tre notater ligger samlet på fagkonsulenten side på emu en: De tre notater ophører med at gælde efter afvikling af skriftlig prøve Dette notat kan indgå supplerende i vejledningen af elever, der går til prøve i Bedømmelse af besvarelser Bedømmelsen er en helhedsvurdering ud fra de faglige mål, bedømmelseskriterier og karakterbeskrivelse for samfundsfag A. Ifølge læreplanen indgår evne til at kunne analysere og formidle på fagets taksonomiske niveauer Det er et krav, at besvarelsen er fokuseret, dvs. at eleven i sin besvarelse gør præcis det, som der bliver spurgt om. En suveræn besvarelse af ét delspørgsmål kan udmærket kompensere for mangler i besvarelsen af andre delspørgsmål. Besvarelser, der udnytter sammenhænge i opgavesættet, skal honoreres for dette. Desuden indgår den sproglige formidling i bedømmelsen. Opgavetyper til skriftlig prøve: y Argumentér y Opstil hypoteser y Angiv og dokumentér y Beregn y Opstil/anvend model y Spørgsmål med hv-ord y Undersøg y Sammenlign y Diskutér y Skriv et notat Desuden indgår: På grundlag af/med udgangspunkt i: På grundlag af betyder, at materialet til besvarelsen er de anførte bilag. Bilagene skal altså anvendes udførligt, og det er ikke et krav, at man anvender anden dokumentation end det, bilagene angiver. Formuleringen på grundlag af vil være den typiske i en undersøgelse og en sammenligning. 10 samfundsfagsnyt marts 2010

11 opgavetyper Med udgangspunkt i betyder, at der skal inddrages anden faglig viden end det, bilagene angiver. Formuleringen med udgangspunkt i vil være den typiske i en diskussion. Argumentér Ifølge de faglige mål til samfundsfag A skal eleverne kunne argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog. Argumentér bliver anvendt i fællesdelen med henblik på at teste elevens evne til at argumentere for et standpunkt funderet på faglig viden. Opgaverne med krav om argumentation vil typisk tage udgangspunkt i et citat indeholdende et synspunkt omhandlende fagets kernestof, som eleven afhængig af opgaveformuleringen skal argumentere for eller imod. Det er hermed muligt, at teste elevens evne til dels at argumentere dels at inddrage og anvende relevant fagligt kernestof. Evnen til at argumentere viser sig ved, at eleven med det samme forholder sig til citatets synspunkt vha. argumentationsteknik. Der er flere tilgange til argumentationen. Således kan eleven vælge at imødekomme synspunktet på visse områder, hvis det øger vægten af eget synspunkt senere i argumentationen, eller eleven kan vælge en mere aggressiv tilgang, hvor citatet med det samme modargumenteres. Det er afgørende, at eleven ikke bruger tid på at redegøre for faglig viden eller bilagsmateriale, men påtager sig rollen som debattør, og anvender faglig viden i argumentationen. Tilgangen i argumentationen vil ofte være afhængig af kravene i opgaveformuleringen om argumentation for eller imod citatets synspunkt. Argumentationen skal indeholde relevant faglig viden dvs. der skal på et fagligt grundlag vises forståelse for synspunktet ligesom evnen til at finde de rette eller modsatrettede faglige argumenter. Der vil som i andre opgaver være tale om evnen til at inddrage og anvende relevant faglig viden så som begreber, teorier og metoder. Eksempler: - Argumentér ud fra en idealistisk teori imod nedenstående udsagn (citat af Christopher Meyer) - Argumentér ud fra en liberalistisk grundholdning for forslaget om at forbyde tobaksrygning. (citat af Mogens Camre) Opstil hypoteser Ifølge de faglige mål skal eleverne kunne formulere operationaliserbare hypoteser. Det betyder i praksis, at eleverne i de skriftlige studentereksamensopgaver i samfundsfag kan blive bedt om at udarbejde hypoteser. I ordets egentlige betydning er en hypotese en antagelse eller en foreslået forklaring på et fænomen. En hypotese er en påstand, som vi ikke nødvendigvis ved, om er sand, selv om eleven selvfølgelig i praksis skal forsøge at begrunde dens gyldighed. Man kan også sige, at en hypotese er en begrundet formodning. I de skriftlige opgaver vil hypoteser dermed som oftest fremstå som værende forholdsvis korte forklaringer på et givent fænomen. I de skriftlige opgaver vil der som oftest blive stillet krav til, at eleverne udover selve hypotesen udarbejder en faglig begrundelse herfor. Den gode elevbesvarelse vil derefter indeholde en klar og tydelig hypotese, som oftest vil kunne skrives i én eller ganske få sætninger, samt en herfra adskilt faglig argumentation. En adskillelse, der gør det klart for læseren, at eleven har forstået forskellen på selve hypotesen og begrundelsen herfor. samfundsfagsnyt marts

12 opgavetyper I de skriftlige studentereksamensopgaver vil kravet om at opstille hypoteser typisk ske med udgangspunkt i en tekst, tabel eller figur. Udarbejdelse af hypoteser kan som udgangspunkt antage to synsvinkler. Der kan enten være tale om, at der skal opstilles hypoteser, der kan forklare nogle af de tendenser, der er vist i en tekst, tabel eller figur, eller der kan være tale om, at eleven skal udarbejde hypoteser om hvilke fremtidige konsekvenser, tendenserne i en given tekst, tabel eller figur kan have. Man skal således ikke blot gengive, hvad tabel, figur eller teksten viser. Eksempler: - På grundlag af Danmarks placering i figur 1 og figur 2: Opstil tre hypoteser om konsekvenserne for Danmarks konkurrenceevne. Hver af hypoteserne skal understøttes af en faglig begrundelse. - Opstil tre hypoteser, der kan forklare mønstrene i tabel 1 og 2. Hver af hypoteserne skal understøttes af en faglig begrundelse. Angiv og dokumentér Angiv Ordet angiv anvendes, når opgavekommissionen ønsker præcist at definere omfanget eller antallet af de faktorer, konsekvenser, mønstre, der spørges ind til: Angiv to fordele og to ulemper for Danmarks konkurrenceevne... Ordet angiv skal desuden forstås som et signal om, at der ikke spørges ind til uddybende forklaringer eller årsager, og at man som elev har præsteret en fyldestgørende besvarelse, når antallet af komponenter svarer til det, der er spurgt om. og dokumentér I bedømmelseskriterierne til den skriftlige prøve indgår evne til at kunne dokumentere faglige sammenhænge og at kunne påvise udviklingstendenser. Dokumentationen kan enten findes i det medbragte materiale, i elevens samlede samfundsfaglige viden eller i det materiale, der ledsager spørgsmålet. Når dokumentationen skal findes i det ledsagende materiale, er det overordnede kvalitetskriterium, at nedslagene i materialet matcher beskrivelsen af, hvad der er spurgt om f. eks. sikkerhedspolitiske prioriteringer. Når dokumentationen skal findes i det medbragte materiale eller i elevens samfundsfaglige viden kan dokumentationen - enten være generelle henvisninger til fagligt stof, der er velkendt for skribent såvel som for læser. Konsekvenser for vælgeradfærden kan være de ændrede deltagelsesformer f.eks. partiernes faldende medlemstal eller Socialdemokraternes (som et tidligere klasseparti) besvær med at fastholde vælgerne. - eller være præcise henvisninger til statistisk eller andet fagligt materiale f. eks. om udviklingen i vælgervandringer og deltagelsesformer eller teorier om senmodernitetens vælgertype. Eksempler: - Angiv og dokumentér mindst tre sikkerhedspolitiske prioriteringer, der kan udledes af tabel 3 og tabel 4. - Danmark har i løbet af de sidste 50 år udviklet sig fra at være et industrisamfund til at være et informationssamfund. Hvilke konsekvenser har det haft for vælgeradfærden? Angiv og dokumentér mindst 3 konsekvenser. - På grundlag af Danmarks placering i figuren nedenfor: Angiv to fordele og to ulemper for Danmarks konkurrenceevne. 12 samfundsfagsnyt marts 2010

13 opgavetyper Beregn Ifølge de faglige mål skal eleverne kunne formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp af beregninger, tabeller. I vejledningen står, at beregningskravet vil typisk knyttes til tabeller eller andre talmæssige sammenhænge, hvor beregninger kan bidrage til at tydeliggøre en udviklingstendens. Beregninger kan være: simple indekstal, vækstmål, procentvise andele.. Også diagrammer kan bidrage til at tydeliggøre sammenhænge. Beregninger skal således have et fagligt formål, nemlig at tydeliggøre en udviklingstendens eller en faglig sammenhæng. Kravet om beregning vil derfor normalt blive stillet som en del af en opgave og ikke som en isoleret opgave, hvor der udelukkende skal foretages en beregning. Der kan også stilles opgaver, hvor en beregning kan trække op, selv om der ikke eksplicit bedes om en beregning. Eksempel: - Hvilke udviklingstendenser om kan udledes af tabel 1? Besvarelsen skal ledsages af beregninger, der tydeliggør udviklingstendenserne. Tabel 1 kan f. eks. indeholde absolutte tal, der skal omregnes til indekstal, procentvis vækst eller ændringer i procentvis andel. Beregningerne tydeliggør forskelle i den relative udvikling og danner grundlag for rigtige konklusioner om udviklingstendenserne. Eleven skal ikke skrive alle udregningerne, men skrive resultaterne typisk i form af en tabel med indekstal, tal for procentvis vækst eller tal for procentvis andel. Eleven kan evt. skabe yderligere overblik ved at fremstille resultaterne i et diagram. I forsøg med digitalt stillede opgaver kan udarbejdelse af et diagram indgå i opgaveformuleringen. Opstil/anvend model Ifølge læreplanen skal eleven kunne formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp af modeller. En model illustrerer sammenhænge i en forenklet form, dvs. en forenkling af virkeligheden. En grafisk model viser nogle årsagssammenhænge (kausale sammenhænge), og kan f.eks. være en oversigt over de variable, der er årsag til (eller konsekvens af) en given problemstilling. En model kan ikke stå alene, men skal suppleres med nogle uddybende bemærkninger, hvor eleven f. eks. begrunder de viste sammenhænge eller anvender modellen til at give konkrete eksempler på de viste sammenhænge. I fællesdelen kan man forestille sig opgavetyper, hvor anvendelse af modeller kan indgå på følgende måder: Opstil en model Eleven skal på baggrund af et givet materiale og/ eller faglig viden opstille en model, der angiver nogle faktorer/baggrundsvariable, som påvirker en problemstilling. Eleven kan eksempelvis på baggrund af en tabel blive bedt om at illustrere nogle mønstre eller udviklingstendenser ved hjælp af en simpel model (pile- eller kassediagrammer). Modellen skal altid ledsages af en faglig begrundelse. Eksempler: - Opstil en model der kan forklare kriminalitet blandt unge andengenerationsindvandrere. Modellen skal indeholde forskellige baggrundsvariable og ledsages af en faglig begrundelse. - Opstil en model der kan forklare ændringer i den danske rente. Modellen skal understøttes af faglige begrundelser. samfundsfagsnyt marts

14 opgavetyper Anvend en model Eleven får i bilagsmaterialet udleveret en model, som eleven skal kunne anvende til at tydeliggøre faglige sammenhænge. Eksempel: - Anvend Molins model i figur 1 til at forklare Venstres holdning til... Spørgsmål med hv-ord Spørgsmål kan indledes med traditionelle hvord som f. eks. hvad og hvilke. Anvendes som regel på det redegørende eller undersøgende niveau i forbindelse med databehandling. Eksempler: - Hvad kan der ud fra tabel 1 udledes om udviklingen i det danske sygehusvæsen? Besvarelsen skal understøttes af beregninger, der tydeliggør udviklingen. - Hvad kan der ud fra tabel 1 udledes om udviklingen i udvalgte offentlige sektorers udgifter? Besvarelsen skal understøttes af beregninger, der tydeliggør udviklingen. - Hvilke kulturelle mønstre kan udledes af tabel 1? Undersøg Ifølge læreplanen indgår; y evne til at kunne dokumentere faglige sammenhænge vha. materiale og supplere ved brug af hjælpemidler y færdigheder i at bearbejde et talmateriale og dermed påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser Undersøg anvendes i den skriftlige studentereksamen som første spørgsmål i den valgfrie del, og er dermed indgangen til den valgfrie dels problemstilling. Undersøgelsen vil typisk tage udgangspunkt i et statistisk materiale eller et krav om at efterprøve et tekstuddrags påstand eller synspunkt vha. et statistisk materiale. Der er således krav om en fokuseret faglig besvarelse med dokumentation for en udvikling eller en faglig sammenhæng. Det er et krav, at besvarelsen forholder sig fokuseret til opgaveformuleringen. Da der ofte er tale om opgaver med et tilhørende statistisk materiale er det fortrinsvis en prøve i faglige færdigheder. Der skal således vises evne til at bearbejde et materiale fokuseret og fagligt. Faglig viden vil her være en hjælp til at disponere besvarelsen og den faglige viden vil fremstå indirekte i behandlingen og disponeringen af besvarelsen. En undersøgelse indeholder sjældent en anvendelse af teorier, men ofte en anvendelse af metode og begreber. Bearbejdelsen af det statistiske materiale skal gennemføres så der vises overblik og forståelse for sammenhænge i det udleverede statistiske materiale. Det sker typisk ved at sammenholde de oplysninger man får i materialet. Desuden er der i undersøgelsen et eksplicit dokumentationskrav dvs. materialet skal ikke bevidstløs refereres, men udvælges til dokumentation med blik for fokus i opgaveformuleringen. Undersøgelsen skal rumme en sammenfatning, der besvarer det stillede spørgsmål i opgaveformuleringen, og som viser evne til at udlede det centrale i materialet. Der er to afgørende kvalitetskriterier: At opgavebesvarelsen når frem til et egentligt svar danskernes forhold til arbejde er karakteriseret af følgende hovedtræk:. At udnyttelsen af materialet er styret af faglig viden om forskellige oplysningers relevans og at nedslagene i materialet sker præcist i forhold til sammenfatningerne. 14 samfundsfagsnyt marts 2010

15 opgavetyper Eksempler: - Undersøg, i hvor høj grad danskerne (bilag A2) er enige i Dansk Folkepartis udenrigspolitiske synspunkter, som de kommer til udtryk i bilag A1. - Undersøg, hvad der af materialet i bilag C1 kan udledes om danskernes arbejde og deres forhold til arbejde. Sammenlign Ifølge lærerplanen indgår; y evne til at kunne dokumentere faglige sammenhænge vha. materiale og supplere ved brug af hjælpemidler y anvendelse af teorier til forklaring af faglige sammenhænge og udviklingstendenser Sammenlign anvendes i den skriftlige studentereksamen som første spørgsmål i den valgfrie del, og er dermed indgangen til den valgfrie dels problemstilling. Sammenligningen vil tage udgangspunkt i et antal tekstbilag typisk to eller tre. Sammenligningen vil have et fokus, som fremgår af opgaveformuleringen, og det er evnen til at lave en fokuseret faglig bearbejdelse af tekstmaterialet i relation hertil, som er afgørende. Det er således et krav, at der systematisk kan fremhæves ligheder og forskelle i materialet ved brug af faglig viden i form af begreber og/eller teorier. Faglige begreber og/eller teorier kan anvendes til at strukturere besvarelsen og til karakteristik af synspunkter og argumentation. Den suveræne sammenligning tager udgangspunkt i problemstillingen og relevante faglige begreber og/eller teorier, og strukturerer i relation hertil sammenligningen af bilagene. En suveræn besvarelse kan også tage udgangspunkt i et af bilagene og relatere faglig viden og øvrige bilag hertil, men også her er besvarelsens fokus drevet af kravene i opgaveformuleringen. Den suveræne sammenligning indeholder et sammenfattende svar på spørgsmålet. Mindre selvstændige og mere middelmådige sammenligninger kan tage udgangspunkt i kortere redegørelser for bilagene, inden en grundigere sammenfattende sammenligning foretages med et ringere resultat til følge, fordi der ofte vil være tale om mindre præcist fokuserede besvarelser. Det er stadig et krav, at der er et minimum af fokus også i denne type besvarelse. Sammenligningen er ikke normativ eller diskuterende. Der er to afgørende kvalitetskriterier: At fremstillingen fokuserer på de elementer i materialet, der spørges ind til. Og at fremstillingen er struktureret, så at såvel forskelle som ligheder fremstår tydeligt. Eksempler: - Sammenlign de synspunkter på forholdet mellem kultur og konflikt, der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3. - Sammenlign de opfattelser af Danmarks konkurrenceevne, der kommer til udtryk i bilag C1, C2 og C3. Diskutér Ifølge læreplanen indgår; y anvendelse af teorier til forklaring af faglige sammenhænge og udviklingstendenser y perspektivering af en faglig problemstilling y logisk sammenhængende faglig argumentation og konklusion i et præcist og nuanceret sprog. Diskussion anvendes i den skriftlige studentereksamen som det andet spørgsmål i den valgfrie del, og bliver således udgangen på bearbejdelsen af den valgfrie dels problemstilling. Diskussionen vil typisk tage udgangspunkt i et kort tekstuddrag, som forholder sig til en samfundsfaglig problemstilling. samfundsfagsnyt marts

16 opgavetyper Der er sammenhæng mellem delopgavens spørgsmål to og tre, og denne sammenhæng kan ofte udnyttes i besvarelsen. Diskussionen vil have et fagligt fokus eller fokus med citathenvisning til tekstuddraget, som gør det muligt at inddrage og anvende samfundsfaglig begreber, viden og teorier. En diskussion er en fagligt funderet afvejning af argumenters holdbarhed. Fokus skal være på problemstillingen, dvs. at der diskuteres det, der bliver spurgt om. Diskussionen skal være fagligt funderet. Det er afgørende, at der i højere grad end i de øvrige delopgaver inddrages og anvendes relevant faglig viden i form af begreber og teorier. Diskussionen kan struktureres på forskellige måder afhængig af spørgsmålets formulering. Diskussionen kan f. eks. struktureres som: y en modstilling af argumenter eller forklaringer med inddragelse af begreber og teori y en udfoldelse af relevante faglige argumenter, forklaringer eller teorier, som afvejes ud fra faglig viden En diskussion afrundes ikke nødvendigvis med et entydigt svar, men kan med fordel sammenfattes med et nuanceret svar på opgaveformuleringens spørgsmål. Der er tre afgørende kvalitetskriterier: At den viden, der præsenteres, er relevant for det stillede spørgsmål at fokus gennemgående bevares. At den viden, der præsenteres, har en faglig dybde og omfang, der gør diskussionen fyldestgørende. At fremstillingen er velstruktureret Eksempler: - Diskutér i hvor høj grad VK-regeringens udenrigspolitik har øget eller mindsket Danmarks sikkerhed. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag A3. - Diskutér, hvilke muligheder der er for at EU kan udvikle sig til en global aktør, som kan håndtere de komplekse internationale udfordringer. (Citat fra bilag D2). Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag D2. - Diskutér arbejdets betydning for individet i det senmoderne samfund. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag C2. Skriv et notat Opgaveformuleringen vil indeholde en problemstilling og baggrunden herfor, samt en præcis angivelse af en afsender (f. eks. en politisk rådgiver eller en økonom) og en modtager (f. eks. en minister, en partileder eller et folketingsudvalg). Opgaven kan indeholde bilag, men det mest normale vil være, at dokumentationen sker på grundlag af materiale til det foregående spørgsmål i samme delopgave eller ved henvisning til hjælpemidlerne. Et notat er skrevet af en bestemt afsender til en bestemt modtager, og derved bliver den faglige argumentation snævrere, mere målrettet og mere grundig. Et notat er nøgternt og sagligt i fremstillingen. I et notat vil der normalt optræde følgende elementer: y En eller flere strategier eller løsningsforslag y En gennemført faglig argumentation, hvori konsekvenserne (fordele og ulemper) af strategier eller løsningsforslag præsenteres. Argumentationen skal indeholde dokumentation og kan indeholde et tidsperspektiv, hvor der skelnes mellem konsekvenser på kort og på lang sigt. y En konklusion, der skal indeholde en velbegrundet anbefaling af en bestemt strategi eller et bestemt løsningsforslag. 16 samfundsfagsnyt marts 2010

17 opgavetyper Eksempler: - Du er økonomisk-politisk rådgiver for SF s formand Villy Søvndal. Skriv et notat, der forbereder Villy Søvndal til en politisk debat om Danmarks konkurrenceevne ; notatet skal sætte Villy Søvndal i stand til at argumentere imod forslagene sidst i bilag C2: 1) Dagpengene og andre ydelser justeres, så der sker en styrkelse af den økonomiske tilskyndelse til at være i arbejde 2) De progressive skatter skal fjernes fra indkomstskattesystemet så det bl.a. bedre kan betale sig at arbejde ekstra og tage en uddannelse 3) Arbejdsmarkedet skal åbne op for indvandrere og efterkommere gennem lavere lønninger. Dermed får personer med mindre gode kvalifikationer bedre mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet. - Du er politisk rådgiver for Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard. Skriv et notat, der indeholder en begrundet strategi for, hvordan Pia Kjærsgaard skal håndtere spørgsmålet om privatiseringen af den danske sundhedssektor Opgavekommissionen og fagkonsulenten i samfundsfag samfundsfagsnyt marts

18 debat Regnedrengene har vundet! af Steen Larsen, Christianshavns Gymnasium Da vi fik den nye gymnasiereform lykkedes det at få bundet Samfundsfag A op på Matematik B i studieretningerne. Men ikke i Samfundsfag A som frit valgfag. Matematiseringen af vores fag kunne derfor kun finde sted i den daglige undervisning på studieretningerne (herunder i SRO), men ikke udmøntes i de skriftlige opgaver til studentereksamen. Det lykkedes for et år siden at få det gennemført (ministeren har formodentlig ikke øvet stor modstand her). Så nu var banen fri til at få matematiseringen af vores fag til at slå fuldt igennem via kravene til skriftlig eksamen. Og vores nye fagkonsulent har da ikke været sen til at udnytte muligheden. I forbindelse med den igangværende justering af lærerplanerne har Bent således meldt klart ud chi2-test, regressionsanalyse og med reklame for Per Henriksen s nye økonomibog simple ligninger (se Samfundsfagsnyt nr. 176, s. 9 venstre spalte). Bent trøstede os i Samfundsfagsnyt nr. 175 med, at vi naturligvis ikke skulle til at undervise i matematik i samfundsfagstimerne eleverne skulle blot kunne tolke resultaterne af en chi2-test m.m. I sin argumentation henviser Bent til, at matematikken bag det, han kalder tolkning, er blevet gjort obligatorisk i matematikundervisningen. Nu kan eleverne naturligvis godt tolke resultatet af et matematisk regnestykke uden at kunne gennemføre det matematiske bevis bagved, men en vis indsigt i matematikken kræves der vel for at lave en nuanceret tolkning af tallene. Og her er det, at vi kan konstatere, at eleverne skal til skriftlig eksamen i Samfundsfag A 1-2 år efter, at de har afsluttet matematikundervisningen. Så uden en vis opfriskning af matematikken i løbet af 3.g går det nok ikke. Så kære kolleger: Når disse nye bestemmelser træder i kraft om et par år, så HUSK af afsætte god tid efter påske i jeres 3.g-klasser til repetition af alle disse nye krav om tolkning af matematiske øvelser. Vær helt sikker på, at Opgavekommissionen (og Bent) ved først givne lejlighed som minimum laver en delopgave i fællesdelen, hvor eleverne skal tolke et af de nye vidundere. Steen Larsen Christianshavns Gymnasium PS. Må jeg i al beskedenhed foreslå at sociologisk fantasi bliver indføjet som kerneområde i den nye læreplan for A-niveau. Og gerne også på B-niveau. 18 samfundsfagsnyt marts 2010

19 Politikerne bestemmer et svar til Steen Larsen debat af Bent Fischer-Nielsen Det er alle partierne i Folketinget (minus Enhedslisten), der har vedtaget, at samfundsfag A ikke kan vælges uden matematik B. Det er i forlængelse heraf, at ministeren direkte har pålagt mig at ændre læreplanen i samfundsfag A, så der er større krav til anvendelse af matematik. Denne ændring skal afspejle sig i den skriftlige prøve i samfundsfag A. Som loyal embedsmand har jeg inden for denne politiske ramme efter mange høringer og diskussioner med bestyrelse og Fagligt Forum og på generalforsamlingskursus, regionalkurser mm fundet frem til, hvordan dette skal udmøntes. Jeg har i læreplanen foretaget præciseringer inden for statistiske mål (chi2-test og lineær regression) og økonomi (multiplikatorvirkning). Emnerne stod i forvejen i vejledningen. Der har på møderne være tilslutning til, at disse præciseringer var det bedst mulige for samfundsfag inden for den givne politiske ramme. Ministeren har set og godkendt disse ændringer, som pt. er sendt til høring. I diskussionerne har FALS foreslået at indføje undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse som fagligt mål, hvilket jeg har tilsluttet mig. Så det fungerer faktisk, som det skal i et demokrati. Politikerne bestemmer, embedsmændene er loyale, og professionelle og interessenterne høres om udfyldningen af den politiske ramme. Bent Fischer-Nielsen Fagkonsulent samfundsfagsnyt marts

20 debat Grænser for samfundsfag? af Line Enevoldsen, 3.e, Køge Gymnasium Hvor går grænsen for, hvornår litteratur kan bruges i samfundsfag? Eller kan litteratur overhovedet bruges, uden at det går udover normerne, der er sat for, hvad samfundsfag skal indeholde og omhandle? For nyligt skrev jeg ligesom resten af 3.g-årgangene rundt i landet mit studieretningsprojekt. Valget var faldet på fagene samfundsfag og engelsk, og min opgave tog udgangspunkt i romanen Black Like Me af John Howard Griffin, skrevet i Romanen er baseret på rigtige hændelser, og handler om, hvordan forfatteren, John Howard Griffin, skifter hudfarve og udgiver sig for at være sort hjemløs, mens han i seks uger rejser rundt i The Deep South og prøver at finde sandheder om raceadskillelsen i USA. En del af min opgave var at karakterisere, diskutere og vurdere Griffins undersøgelsesmetode. Efter at have arbejdet intensivt med romanen i de 14 dage, studeretningsprojektet strakte sig over, kom jeg til at tænke på, hvor grænsen for samfundsfag egentlig går? Den står vel til diskussion? Jeg har skrevet mit studieretningsprojekt med udgangspunkt i en roman baseret på personlige oplevelser, erfaringer og konklusioner. Romanen giver sig ikke ud for at være en videnskabelig undersøgelse. Den er ikke sat i forbindelse med samfundsvidenskabelig teori. Den handler blot om, hvordan det er at være sort i de hvides verden. Spørgsmålet er, om en sådan kvalitativ undersøgelse eller oplevelse som John Griffins, er empiri? Det er svært at se, hvad der skal være det fagligt videnskabelige og, hvad der skal være den personlige oplevelse ved hele rejsen og undersøgelsen. John Griffins undersøgelsesmetode ligger tæt op ad etnografiens og sociologiens samfundsvidenskabelige metode. Han bruger feltarbejde, hvor det handler om deltagerobservation. Han er observatør i det samfund, han undersøger, og samtidig deltager han i det samfund, han observerer. På det sidste punkt adskiller han sig fra den traditionelle etnograf og sociolog. Eller gør han i virkeligheden det? For uanset hvordan man er til stede, påvirker man ved deltagerobservation, det man observerer. Et sort samfund er med garanti ikke det samme med eller uden en hvid observerende. Det var da også årsagen for John Griffins forvandling. Griffin indlever sig i det fremmede og deltager, men skal samtidig distancere sig fra det sete og kun registrere det faktuelle. Den etnografiske og sociologiske metode i form af feltarbejde synes for nogle famlende og ligger langt fra den præcision, som videnskaben ellers har og forbindes med, netop fordi det afhænger af den enkelte undersøgers evne til at skille det subjektive indtryk fra det objektive, og det faktuelle fra det følelsesmæssige. At adskille det subjektive og det objektive er et stort problem for John Griffin, hvilket gør, at romanen bliver udgivet som en roman med karakter af dagbog og ikke som en af de første videnskabelige undersøgelser af raceadskillelsen og dens konsekvenser i 1950 ernes USA, som det var tiltænkt. Den traditionelt ikke-videnskabelige form tilla- 20 samfundsfagsnyt marts 2010

21 debat der, at det subjektive og objektive løber sammen. Videnskabens problem er for mig at se, at det ikke kan holdes adskilt i et feltarbejde. Man kan som læser af romanen Black Like Me ikke vide, om John Griffin taler sandt, når han giver sin historie videre og fortæller om sine oplevelser. Igen er det spørgsmålet om det personlige, og er det så samfundsfag? Det er hans meget subjektive historie, en historie om at undersøge sig selv og den påvirkning samfundet har på ens eget individ. Er det subjektive for dominerende til at kunne kalde det empiri og dermed videnskab, når denne empiri udelukkende er baseret på personlig erfaring igennem hukommelse, oplevelser og egne konklusioner? Det er praktisk erfaring, men er det videnskabeligt, teoretisk og objektivt nok til at kunne være samfundsfag. Hvor går grænsen for, hvornår litteraturen kan bruges i samfundsfag? Hvis litteratur ikke kan, udelukker det så ikke alt etnografisk og sociologisk feltarbejde fra samfundsfag? For det kan ikke bygge på andet end feltarbejderens personlige observationer/oplevelser? Med dette fjernes grænsen til at formidle ens personlige oplevelser og de indtryk, de gør på én. Nogle mener, at litteratur ikke kan bruges i samfundsfag, men hvad med i dette tilfælde? John Griffin har gjort sin undersøgelsesmetode for kompliceret til at kunne udvinde udelukkende normale objektive fakta, hvilket får ham til at udgive sin undersøgelse på bogform, men det er ikke ensbetydende med, at hans undersøgelse er ubrugelig. Det er blot et tegn på, at vi alle er mennesker. Samtidig viser det, at medmenneskelighed står ham nært. Han mener ikke, han kan, overfor sine medmennesker, lade denne form for data, om så det er subjektivt eller objektivt, gå tabt. Samtidig har jeg svært ved at se, hvordan han skulle have givet udtryk for alt det, som påvirkede ham så utrolig meget i de seks uger, han optrådte som sort, i en normal videnskabelig og teoretisk afhandling. For helhedsindtrykket, man står tilbage med som læser af Black Like Me, er, at oplevelsen ændrer ham på mange måder og dybere, end han selv aner, samtidig med, at han får sat fokus og oplyser samfundet med den efterfølgende udgivelse af romanen. Hvis vi udelukker Griffins roman fra samfundsfag, udelukker vi en del af samfundet fra samfundsfag. For Griffins resultater kan ikke opstå eller forekomme på andre måder, end den måde, han har gjort det på. Metoden, som er brugt i romanen, er samfundsvidenskabelig, og det er selvfølgelig derfor, denne roman er et godt eksempel på, at litteratur kan bruges i samfundsfag. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, om John Griffin eventuelt har pyntet på sandheden, da han valgte at skrive romanen. Noget siger mig, at han har været tro mod sine omgivelser og oplevelser, men samfundsfag bygger jo altid på bestemte forhåndsopfattelser og paradigmer, som man er mere eller mindre tro mod. Forskellige samfundsvidenskabelige retninger afspejler altid forskellige samfundsopfattelser. Griffins erindringer er så stærke, og hans budskab kommer flere gange i romanen til udtryk med beskrivelser af hans sindstilstand. Han arbejder i den gode sags tjeneste, hvis man kan udtrykke det sådan - han arbejder for de undertrykte. Hans personlige præmisser er meget klarere end i megen videnskab, hvor det i al fald burde være. Han må beskrive situationen, som den er og holde sig til sandheden, hvis han vil ende ud med et resultat, som folk kan genkende (og som andre kan kontrollere gennem anvendelse af den samme metode) og, dermed opfatte problemernes størrelse og ændre disse samfundsmæssige værdier, som har så fatale konsekvenser for de sorte. Han kan eller må ikke snyde sig til en muligvis mere spændende roman, hvis han vil tages seriøst. En samfundsforsker med respekt for sig selv kunne vel aldrig finde på at ændre i slagets gang, bare for at få et større salg af sin bog. samfundsfagsnyt marts

22 debat Samfundsfag bør være åben overfor at bruge romaner som empiri. Det er den enkelte situation og stillede opgave og den enkelte roman, som bestemmer, hvor grænsen for samfundsfag går. I nogle tilfælde er grænsen svær at finde. Andre steder er litteratur måske ubrugelig, hvis den skal sættes i en samfundsfagligsammenhæng. Men at sige at litteratur ikke kan bruges i samfundsfag, synes jeg er forkert. Det er ikke bare faget engelsk, som skal kunne afgøre, om jeg kan skrive mit samfundsfagsvidenskabelige studieretningsprojekt med udgangspunkt i en roman, en non-fiction roman, dog stadig baseret på personlige oplevelser og erfaringer. Jeg skal ikke kunne sige, hvor grænsen går, jeg spørger bare.. Line Enevoldsen 3.e, Køge Gymnasium Romanen og den videnskabelige undersøgelse et svar til Line Enevoldsen af Bent Fischer-Nielsen I et studieretningsprojekt med engelsk og samfundsfag er det fint at inddrage en roman, som du har gjort det. Du gør dig fine metodiske overvejelser om brugen af romanen i en samfundsfaglig sammenhæng og leverer et glimrende eksempel på fagligt samspil mellem de to fag. I samfundsfag er samspillet mellem teori og empiri centralt. Empiri kan være kvantitative eller kvalitative data. En roman er fiktion og ikke en videnskabelig undersøgelse. Som du selv skriver, kan vi ikke være sikre på, om forfatteren har pyntet på sandheden. Det er jo helt legalt, når forfatterne selv vælger at udgive deres oplevelser som en roman og ikke som en videnskabelig undersøgelse. Derfor kan romanen ikke erstatte den videnskabelige undersøgelse. Bent Fischer-Nielsen Fagkonsulent 22 samfundsfagsnyt marts 2010

23 Februar 2010 Europa-Huset inviterer til skrivekonkurrence for STX og HHX I anledning af det europæiske år til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse vil Europa- Kommissionens Repræsentation og Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark gerne udfordre STX- og HHX-elever i 2.g med en konkurrence om den demokratiske debat om netop dette emne. Rammerne er her et skriftligt arbejde på højst tre A4 sider, som enten kan udarbejdes individuelt eller i en gruppe. Under alle omstændigheder tilfalder præmien for den bedste besvarelse klassen som helhed. Se nedenfor for mere information om præmieprogrammet. Eleverne skal vælge en af fire opgaver: 1) Undersøg og dokumentér hvad EU har gjort de sidste 10 år på fattigdomsområdet. Udvælg eksempler og diskutér i hvilket omfang indsatsen har båret frugt. 2) På baggrund af egne empiriske undersøgelser samt på baggrund af statistisk materiale skal der opstilles en definition af, hvad fattigdom i Danmark er. Sammenlign dansk statistisk materiale med tilsvarende fra mindst et andet EU-land. 3) Ud fra hvilke kriterier har EU opstillet en officiel fattigdomsgrænse? Argumentér for og imod anvendelsen af en fast defineret fattigdomsgrænse. 4) Hvilke samfundsmæssige tiltag skal vi bruge i fremtiden for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse? Opstil to-tre løsningsforslag og redegør for, hvorfor og hvordan løsningerne vil kunne gøre en forskel, og reflektér eventuelt over, hvad det vil koste at gennemføre dem. Dommerkomité Bedømmelseskriterierne og navnene på de personer, der bedømmer de indsendte skriftlige arbejder, vil blive bekendtgjort inden sommerferien Tidslinje Sidste frist for at indlevere besvarelser til info@europa-huset.dk er fredag den 15. oktober 2010 Europa-Huset inviterer vinderklassen til en festlig og fagligt givtig dag i København. fredag den 19. november 2010 Den endelige invitation til at deltage i konkurrencen følger i slutningen af april. EUROPA-HUSET - Gothersgade København K Tlf.: