Stort potentiale i den danske arkitektbranche

Transkript

1 A N A L Y S E A F DEN DANSKE ARKITEKTBRANCHE S K R E V E T A F : DANIEL BRØDSGAARD Stort potentiale i den danske arkitektbranche BERLINGSKE RESEARCH - DECEMBER 2014

2 Indhold 3 Indledning 4 Opsummering 6 Overblik 7 Afkast og soliditet 9 Indtjeningsanalyse 11 Vækstanalyse 12 Anvendte hoved- og nøgletal 14 Om Berlingske Research Indsæt billede her! Husk at 1) justere ift. oprindelig størrelse og 2) placere billedet grafisk "pænt" 2 / 14

3 Analyse af den økonomiske situation i arkitektbranchen I N D L E D N I N G INTRODUKTION Velkommen til Berlingske Research og Berlingske Business brancheanalyse. Formålet med analysen er dels at skabe overblik over den økonomiske situation i branchen, dels at vise, hvordan udvalgte virksomheder klarer sig i forhold til hinanden. Brancheanalysen er en pakke bestående af denne pdf med en opsummering på analysen samt en særskilt regnskabsanalyse af de medtagne virksomheder i excel-format. På de følgende sider vil du blandt andet finde en sammenfattende tekstanalyse baseret på vores gennemgang og behandling af virksomhedernes regnskaber, en oversigt over hvordan virksomhederne klarer sig på afkastningsgrad og soliditet, en indtjeningsanalyse samt en vækstanalyse. God læselyst. METODE Målet med brancheanalyserne at give indsigt i samt skabe overblik over branchen, herunder beskrive hvilke særlige vilkår, der er afgørende for branchens aktører. Analyserne er i omfang begrænset til at omfatte ca. 30 selskaber, der som udgangspunkt udvælges på baggrund af Erhvervsstyrelsens branchekoder, evt. brancheforeningers medlemslister eller i samarbejde med organisationer eller fagfolk med særligt kendskab til branchen. Afhængig af branchens størrelse vil antallet af virksomheder i analysen i nogle tilfælde være dækkende for hele branchen og i andre tilfælde udgøre et udsnit af branchen. Virksomhederne udvælges som udgangspunkt ud fra deres aktivmasse, omsætning eller antal medarbejdere således at analysen repræsenterer de største virksomheder i branchen. Undtagelser hertil kan dog forekomme i tilfælde, hvor andre kriterier vurderes mere hensigtsmæssige til at sikre et retvisende billede af aktørerne i branchen. Der tages højde for, at der i enkelte brancher kan være virksomheder med en så dominerende position, at de væsentligt påvirker analysens samlede resultater og det overordnede billede af branchen. I disse tilfælde vil analysen typisk være opdelt. SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER Analysen af den danske arkitektbranche omfatter 60 selskaber. Udvælgelsen er foretaget med udgangspunkt i tidligere brancheanalyser samt opdateredet med udgangspunkt i omsætningstal og aktivmasse samt virksomheder med tre års tilgængelige regnskaber. Desuden har brancheorganisationen DANSKE ARK assisteret med udvælgelsen. Sammenlignet med sidste år er 9 af virksomhederne skiftet ud på baggrund af ovenstående nøgletal. På baggrund af regnskabstallene udarbejdes nøgletal for hver enkelt virksomhed og for branchen. Tal for omsætning bliver kun oplyst i 18 regnskaber og indgår derfor kun undtagelsesvist i analysen. Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste årsregnskaber og omfatter således ikke virksomheder uden offentliggjorte regnskaber som f.eks. personligt ejede og fondsejede virksomheder eller nye selskaber. Bemærk at en række virksomheder i analysen har skæve regnskabsår. Da det tager noget tid at komme i besiddelse af de seneste årsregnskaber, vil man opleve, at nogle af tallene er uaktuelle, selvom denne analyse skrives efter regnskabsårets afslutning. Ydermere kan skæve regnsabsperioder, der afviger fra kalenderåret have en indflydelse på analysen for de forskellige år. DEM HAR VI TALT MED : Pia Wiberg, tidligere direktør for Danske Arkitektvirksomheder og indehaver af Wiberg Arkitekter Ulla Michael, Danske Arkitektvirksomheder Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste regnskaber og omfatter ikke virksomheder uden offentligt tilgængelige regnskaber som f.eks. personligt ejede virksomheder. 3 / 14

4 O P S U M M E R I N G»Den er bedre«, udtaler tidligere direktør for Danske Arkitektvirksomheder Pia Wiberg, når man spørger til hendes opfattelse af den aktuelle situation i den danske arkitektbranche, og hun har noget at have sin optimisme i. Berlingske Research har analyseret udvalgt 60 af de største arkitektvirksomheder i branchen med tilgængelige regnskaber bedømt ud fra omsætning og aktivmasse. Udvælgelsen er sket i samarbejde med Ulla Michael fra Danske Ark for at sikre en fornuftig afgrænsning af brancheudsnittet. Størstedelen af virksomhederne i analysen er små og mellemstore tegnestuer, og kun få har andre underaktiviteter såsom rådgivning og konsulentbistand til design af interiør med videre. Tegnestuerne er ved første øjekast ganske homogene, men kigges der nærmere fås et billede af en differentieret branche. Størstedelen af virksomhederne er specialiserede på afgrænsede kompetenceområder, hvilket er en trend, der særligt er fulgt i kølvandet på den økonomiske krise:»tidligere bød virksomhederne på næsten hvad som helst, men de hårde tider har presset vores medlemmer til en skarpere budprofil udadtil. Øget specialisering blev simpelthen en nødvendighed for at opnå synlighed i et presset marked, og mange byder nu langt mere fokuseret«, udtaler tidligere direktør Pia Wiberg. Brancheudsnittet har de senere år været domineret af to store virksomheder: C.F. Møller og Arkitema. Blandt dem er C.F. Møller klart den største med en omsætning på næsten 300 millioner kroner. De to virksomheders andel af det samlede salg i brancheudsnittet er imidlertid faldet kraftigt over de seneste tre år: Fra at udgøre 44 procent af det samlede salg (målt på bruttofortjeneste) i 2011 udgjorde C.F. Møller og Arkitema 24 procent i 2012 og i 2013 blot 20 procent. Dette skyldes til dels C.F. Møllers faldende nettoomsætning, samt flotte præstationer fra Bjarke Ingels Group og Årstiderne Arkitekter Group, hvis bruttofortjenester er vokset henholdsvis 49 og 193 procent over de seneste tre år. For hele branchen vokser den samlede bruttofortjeneste kun 1 procent og udgjorde i ,7 milliarder kroner, mens bundlinjen vokser lidt hurtigere, og det samlede overskud efter skat var i millioner kroner. De flotte præstationer fra Bjarke Ingels Group og Arkitema har til dels gjort op for det faldende salg hos særligt C.F. Møller. Årsagen til det stillestående salg skyldes ifølge Pia Wiberg den fortsat træge fremgang i den private sektor:»i det private ser det tungt ud. Vores opgaver er i disse år primært med det offentlige som udbyder af opgaver. Den statslige sektor efterspørger blandt andet nye uddannelsesinstitutioner, forskningsenheder og sygehuse. Den største udfordring er i øjeblikket indtjeningen, der er ganske lav«. At det offentlige holder hånden under store dele af den danske arkitektbranche er dog ikke nogen dans på roser, mener hun:»udbudsrunder og prækvalificering er en omkostningstung affære. De udbudsvilkår vi i øjeblikket arbejder under er ikke optimale, og særligt mindre virksomheder er presset af prækvalificeringer grundet de store omkostninger«. Desuden kræver EU-regler at større projekter skal i EUudbud, og da danske arkitektvirksomheder er blandt de dyreste på markedet, er international konkurrence ligeledes en udfordring. På den baggrund er den danske regering netop udkommet med en strategi (Vejen til et styrket byggeri i Danmark), der skal gøre det billigere at bygge i Danmark, hvilket Pia Wiberg hilser velkommen:»der er ikke nogen tvivl om at danske virksomheder er udfordret på lønomkostninger, når der bydes. Derfor er tiltag, der kan nedbringe omkostninger i dansk byggeri fra mit synspunkt gode tiltag". På trods af den umiddelbart træge vækst er der grund til optimisme omstændighederne taget i betragtning. Arkitektvirksomhederne er af gode grunde stærkt afhængige af udviklingen i den danske byggeaktivitet og sidste år gik ikke mindre end 694 byggevirksomheder konkurs.»det går bedre«, Pia Wiberg tidligere direktør for Danske Arkitektvirksomeheder 4 / 14

5 Milliarder kroner Alligevel har de fleste formået at holde hovedet oven vande, hvilket ifølge Pia Wiberg skyldes stor fleksibilitet blandt hendes medlemmer:»der har ikke været særligt mange konkurser i vores branche. Vi blev voldsomt hårdt ramt på vores forretning, men virksomhederne formåede at trimme ned mens tid var, hvilket gjorde det muligt at holde antallet af konkurser nede. Som følge af de senere års store besparelser har en række virksomheder implementeret øget professionalisering i administrationen.»de blev simpelthen presset ud af det danske marked som følge af den meget lave efterspørgsel«, Pia Wiberg De har ansat en række administrative personer til at klare eksempelvis ledelse, IT og økonomistyring, hvilket fremadrettet skulle kunne afbøde effekterne af blandt andet økonomiske kriser«, fortæller Pia Wiberg. Særligt Norge, Sverige og Tyskland var markeder som de større danske virksomheder vendte og fortsat vender sig mod, men efter min mening er der også stort potentiale at hente i lande som USA og Kina. Kina står over for en enorm udfordring hvad angår hele ældreområdet, hvor danske virksomheder har stor ekspertise. Bæredygtighed er en helt anden faktor, hvor de danske virksomheder står utroligt skarpt. Det at vi i alle sammenhænge indtænker bæredygtighed som en naturlig del af arkitekturen vil skabe store afkast de kommende år. Indenlands mener jeg samtidig at der er stort potentiale i den eksisterende boligmasse. En lang række større renoveringer er nødvendige for at opnå en række af regeringens mål, hvad angår både almene boliger og hele ghettoindsatsen«, slutter Pia Wiberg. Den danske arkitektbranche er presset af lav indtjening samt lav vækst i salg og relativt høje lønomkostninger, der gør livet svært i internationale udbud. Samtidig er den offentlige efterspørgsel, der i øjeblikket holder hånden under branchen, forbundet med store omkostninger til prækvalificering med videre. På den anden side er bæredygtighed og ældrepleje to aktuelle og i fremtiden meget efterspurgte kompetenceområder, på hvilke de danske virksomheder bestrider stor ekspertise. Øget professionalisering har gjort arkitekterne mindre sårbare over for økonomisk rørte vande og på trods af hårde tider er de fleste virksomheder kommet ud på den anden side med skindet på næsen. Et solidt fundament er lagt til en fornuftig fremtid for de danske arkitekter. Uanset de hårde tider er ledigheden blandt nyuddannede arkitekter faldet markant og hurtigt siden Det viser en analyse lavet af Rambøll for Dansk Arkitektforening og arkitektskolerne i Aarhus og København. Faldende ledighed blandt dimitterende er bemærkelsesværdigt eftersom særligt nyuddannede påvirkes i nedgangstider. Den positive udvikling i ledigheden kan skyldes løntilbageholdenhed i branchen. Gennemsnitslønnen for akademiske arkitekter er faldet 1 procent siden 2011 viser løn- og personalestatistik fra Danske Arkitektvirksomheder. Samtidig var de danske virksomheder hurtige til at se nye muligheder under den økonomiske krise:»de store virksomheder i Danmark havde et uforløst potentiale, og for dem blev det danske marked for lille. De blev simpelthen presset ud af det danske marked som følge af den meget lave efterspørgsel. 55 Investeringer i bygninger og 53 anlæg m.m. (Offentlig Aksetitel 51 forvaltning og service) 120,0% ,0% ,0% 43 60,0% 41 40,0% 39 20,0% 370,0% 35 KPI - Diagramtitel Nøgletal 1 Nøgletal 2 Nøgletal / 14

6 O V E R B L I K Perspektivering Udviklingen i branchen sammenholdes herunder med udviklingen i dansk økonomi og erhvervsliv. Som benchmark for resultaterne i branchen, er der i nedenstående tabel opstillet tre parametre, der viser udviklingen i branchen relativt til udviklingen i samfundet og det generelle erhvervsliv. 69% 7% 7% 7% 6% 4% Sammenligningsgrundlaget er henholdsvis Danmarks BNP samt Berlingske Business Magasins GULD1000 analyse af de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). Branchens performance kan ikke udelukkende udledes af nedenstående sammenligning, da der er faktorer, der gør, at nogle brancher har vilkår der gør, at deres indtjeningsevne er anderledes. C.F. Møller A/S Henning Larsen Architects A/S Arkitema K/S Schmidt Hammer Lassen Architects K/S Bjarke Ingels Group A/S Graf: Oversigt over de 5 største virksomheder i analysen i forhold til resten, fordelt ud fra størrelsen af deres aktivmasse. Dansk BNP vækst Soliditetsgrad GULD1000 Soliditetsgrad analyse Afkastningsgrad GULD1000 Afkastningsgrad analyse Nøgletalsoverblik ,6% 1,1% -0,5% 40,0% 40,9% 42,2% 29,3% 28,8% 28,1% 7,1% 6,3% 7,0% 13,0% 11,7% 12,6% Branchekoncentration Ovenstående diagram illustrerer branchens koncentration målt på aktivmasse i forhold til resten af branchen. Såfremt de fem største aktører udgør en stor del af branchen, vidner det om en branche, der er forholdsvist domineret af enkeltaktører. Det har selvfølgelig betydning for konkurrencesituationen, stordriftsfordele mv. Det modsatte er tilfældet, såfremt de fem største ikke er dominerende. Nedenstående tabel viser udvalgte nøgletal samlet for hele analysen fordelt på år. Derudover viser tabellen udviklingen fra år til i år samt over hele perioden. Tabellen kan bruges til at få et overblik over den samlede branchesituation samt udviklingen heri. Ved sammenligning af nøgletallene med andre brancher, er det vigtigt at være opmærksom på, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker indtjeningsgrundlaget. For et mere detaljeret indblik i udviklingen i branchens virksomheder samt baggrunden herfor henvises til regnskabsanalysen på virksomhedsniveau i de tilhørende excelark. Se afsnittet "Vækstanalyse" for en nærmere oversigt over udviklingen i branchen over hele perioden. Nøgletal for branchen (i mio. kr.) Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Aktiver Egenkapital Soliditet Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Udvikling % 1% 10% % 19% 18% % 4% 4% % 5% 7% % 9% 21% % 6% 16% 29,3% 28,8% 28,1% -0,5 % point -0,7 % point -1,2 % point 13,0% 11,7% 12,6% -1,3 % point 0,9 % point -0,4 % point 46,1% 41,0% 39,5% -5,1 % point -1,5 % point -6,6 % point Hvornår et nøgletal er "godt" er svært at sige. Det afhænger af de underliggende indtjeningsvilkår som eksempelvis kravet til kapitalinvesteringer som fabrikker mv. Negative nøgletal er dog altid dårligt. Når ovenstående tabel læses er det vigtigt at være opmærksom på, at jo større aktører der er i branchen, jo mere upræcis er tabellen, da de store aktører udgør en større vægt. Det er derfor vigtigt at se på rangeringstabellerne på henholdsvis side 8 og 10 for at få det fulde overblik. 6 / 14

7 Soliditet (seneste regnskab) A F K A S T O G S O L I D I T E T Afkastningsgrad og soliditet er to meget benyttede nøgletal. Det kommer sig af, at de begge er gode til at illustrere hver sin effekt. Hvornår en afkastningsgrad eller soliditet er "god" varierer fra branche til branche. 35% En sammenholdning mellem afkastnings- og soliditetsgrad er med til at vise, hvordan sundhedstilstanden i en virksomhed er, da den sammenholder konkursrisiko med indtjening. Til perspektivering benyttes gennemsnittet fra Berlingskes GULD 1000-analyse over de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). 30% 25% 20% 29% 29% 28% Hvis en virksomhed har både høj afkastningsgrad og soliditet, har den et godt indtjeningspotentiale og god sikkerhed. Ved høj afkastningsgrad og lav soliditet tjener virksomheden penge, men der kan være behov for konsolidering. Hvis afkastningsgraden er lav, men soliditeten høj, er virksomheden sikker nok, men tjener ikke penge. Både lav afkastningsgrad og soliditet tjener virksomheden ingen penge, og der er risiko for konkurs. 15% Afkastningsgrad (seneste regnskab) Under 7 pct. Over 7. pct 10% 5% 13% 12% 13% Over 41. pct. 5 pct. 6,7 pct. 0% Under 41 pct. 30 pct. 58,3 pct. Afkastningsgrad Soliditet Graf: Oversigt over analysens samlede afkastningsgrad og soliditet. Afkastningsgrad er et nøgletal, der viser virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er investeret i virksomheden. Jo højere en afkastningsgrad, jo bedre er virksomheden til at forvalte den indskudte kapital. Afkastningsgraden beregnes ud fra virksomhedens primære resultat, hvorfor der vil være poster som fx renter og skat, som beregningen ikke tager hensyn til. En virksomhed kan således have en positiv afkastningsgrad selvom de har underskud på bundlinjen. Nøgletallet er meget velegnet til at udtrykke, hvor god virksomheden er til at tjene penge på den primære drift, altså på virksomhedens kerneaktivitet(er). I ovenstående diagram er andelen af virksomheder i analysen med høj afkastningsgrad og soliditet angivet i den grønne boks. De to gule bokse angiver andelen, hvor afkastningsgrad og soliditet er hhv. høj og lav, mens den røde boks angiver andelen af virksomheder, hvor såvel afkastningsgrad som soliditet er lav. Som referenceværdier for de enkelte bokse er anvendt gennemsnitlige værdier fra GULD1000. Der bør tages forbehold for, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker niveauet for afkastningsgrad og soliditet i den enkelte branche. Soliditet er et nøgletal, der kan bruges til at sige noget om, hvor godt rustet en virksomhed er til fx at modstå en økonomisk krise og er dermed en indikator for virksomhedens risiko for at gå konkurs. Derudover kan nøgletallet også sige noget om, hvor meget af virksomheden, der er selvfinansieret, og hvor meget der er finansieret via fx lån. Jo større soliditet, jo mindre har virksomheden lånt af penge. En høj soliditet er derfor godt, da virksomheden derved har lave omkostninger til renteudgifter. Omvendt kan virksomheder trække renteomkostninger fra i skat, hvorfor en soliditet på 100% ej heller er optimalt. Det optimale niveau varierer fra virksomhed til virksomhed, samt branche til branche. (...) 694 byggevirksomheder gik konkurs i / 14

8 Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Soliditet Rangering sidste år Udvikling A F K A S T - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed Regnskabsafslutning 1 Designgroup Architects A/S 53,6% 93,4% 55,0% Signal Arkitekter ApS ,4% 113,1% 41,7% Bystrup arkitekter og designere ApS ,6% 131,9% 37,0% Rubow Arkitekter A/S 33,9% 143,1% 26,0% Kant Arkitekter A/S 31,2% 85,6% 38,0% Bjarke Ingels Group A/S 30,6% 126,3% 23,9% Cubo Arkitekter A/S ,0% 51,5% 24,4% Karl Henning Sørensen Arkitekter A/S ,9% 88,8% 31,6% Ravn Arkitektur A/S ,7% 99,7% 34,0% Danielsen Architecture ,5% 93,7% 31,3% SLA A/S 25,9% 75,0% 28,7% xN A/S ,5% 96,2% 28,4% Arkitektfirmaet NORD A/S 25,3% 101,9% 27,2% CEBRA A/S, Arkitekter MAA 24,1% 48,9% 47,8% Aart Architects A/S ,7% 72,9% 32,2% Rørbæk og Møller Arkitekter ApS ,8% 91,9% 19,6% E+N Arkitektur A/S ,1% 77,0% 26,1% Dansk Butikstjeneste A/S ,5% 32,6% 68,4% Friis & Moltke A/S 15,1% 120,7% 15,4% Henning Larsen Architects A/S ,5% 56,7% 25,9% Vilhelm Lauritzen A/S 14,0% 83,8% 16,5% Årstiderne Arkitekter Group A/S ,9% 61,5% 20,3% CORE Arikitekter A/S (tidl.:claus Bjarrum Arkitekter A/ 12,3% 51,3% 23,7% Arkitema K/S 12,2% 53,7% 19,5% Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S ,1% 68,5% 18,9% JJW Arkitekter A/S 11,9% 50,4% 27,0% Christensen & Co. Arkitekter A/S ,5% 33,9% 34,2% Gehl Architects A/S ,4% 28,3% 35,4% P+P Arkitekter A/S 11,1% 45,8% 22,2% Gottlieb Paludan Architects A/S 10,6% 42,5% 23,1% GPP Arkitekter A/S 10,3% 29,8% 34,4% A2MW A/S (tidl.: C & W Arkitekter) ,1% 27,9% 34,8% Tegnestuen Vandkunsten A/S 9,6% 36,5% 25,3% DOMUS Arkitekter A/S 9,2% 29,0% 38,9% Nøhr og Sigsgaard Arkitektfirma A/S ,2% 42,2% 26,9% Kullegaard Arkitekter A/S ,9% 34,7% 20,1% Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S ,5% 31,2% 29,4% Nova 5 Arkitekter A/S ,2% 55,1% 16,3% Schmidt Hammer Lassen Architects K/S 8,1% 24,6% 24,6% AI A/S 6,4% 25,5% 28,2% Aarhus Arkitekterne A/S ,0% 24,4% 23,0% KPF Arkitekter A/S 5,7% 19,5% 29,6% C.F. Møller A/S 5,3% 2,7% 32,0% Schønherr A/S 5,1% 20,2% 22,9% Arkitektfirmaet TKT A/S ,5% 3,2% 49,2% Laban Arkitekter A/S 4,0% 3,4% 47,6% Creo Arkitekter A/S 3,8% 19,2% 13,2% Sweco Architects A/S 3,7% 9,6% 36,3% D.A.I. Arkitekter Ingeniører A/S 3,6% 4,8% 23,9% AK 83 Arkitektkontoret A/S ,0% 7,8% 37,6% Sahl Arkitekter A/S ,0% 14,6% 19,2% Mangor & Nagel A/S ,9% 12,7% 24,6% Bjerg Arkitektur A/S 2,9% 2,5% 36,5% Rum A/S ,3% 1,2% 31,1% T2 Rådgivende Arkitektfirma ApS -0,8% 5,1% 96,6% Arkitektfirmaet 78 A/S ,4% -10,1% 22,7% KHR Arkitekter A/S -2,6% 16,1% 20,9% PLH Arkitekter A/S -4,3% -11,9% 34,2% White Arkitekter A/S -6,7% -8,7% 24,2% RH Arkitekter A/S -8,9% -38,0% 24,8% 58-2 Note: Nøgletal i tabellen er 2-årige gennemsnit. Tabellen er rangeret efter afkastningsgrad. *Se noter i 2013 faneblad 8 / 14

9 I N D T J E N I N G S A N A L Y S E Indtjeningen i virksomhederne i denne analyse måles på egenkapitalforrentning samt bruttoresultat, driftsresultat og årsresultat. Egenkapitalforrentning Egenkapitalforrentningen illustreres bedst, såfremt den sættes over for afkastningsgraden. 50% 45% 40% 35% 30% 46% 41% 40% Hvor afkastningsgraden viser virksomhedens evne til at tjene penge i forhold til den samlede kapital, der er investeret i virksomheden (herunder fremmedkapital), viser egenkapitalforrentningen virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er indskudt af ejerne. Det er relevant at være opmærksom på, at såfremt der i branchen er foretaget store investeringer i større aktiver, kan dette medføre en lavere forrentning. Grafen til højre viser gennemsnittet for branchen. For en detailanalyse på virksomhedsniveau henvises til rangeringen på side 8 samt den tilhørende regnskabsanalyse. 25% 20% 15% 10% 5% 0% 13% 12% 13% Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Graf: Analysens samlede egenkapitalforrentning og afkastningsgrad. Resultat Bruttofortjeneste Driftsresultat Årets resultat GRAF: Oversigt over analysens samlede nettoomsætning, driftsresultat og årets resultat i millioner. Bruttofortjeneste, driftsresultat og årets resultat er udtryk for en nedbrydning af virksomhedens resultatposter i regnskabet. Med udgangspunkt i virksomhedens samlede omsætning fratrækkes i den nævnte rækkefølge en række poster. Jo lavere niveau fra omsætningen mod resultatet, jo flere poster er inkluderet. Positive resultater er selvsagt godt, men niveauet herfor og forholdet mellem de tre resultatposter kan variere fra branche til branche afhængig af vilkårene for at drive virksomhed i den pågældende branche. 9 / 14

10 Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat efter skat Rangering sidste år Udvikling B R U T T O F O R T J E N E S T E - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed Regnskabsafslutning 1 C.F. Møller A/S Arkitema K/S Bjarke Ingels Group A/S Årstiderne Arkitekter Group A/S xN A/S Henning Larsen Architects A/S Schmidt Hammer Lassen Architects K/S Mangor & Nagel A/S Aart Architects A/S Aarhus Arkitekterne A/S Rubow Arkitekter A/S Cubo Arkitekter A/S Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S Schønherr A/S Tegnestuen Vandkunsten A/S Christensen & Co. Arkitekter A/S Friis & Moltke A/S PLH Arkitekter A/S Creo Arkitekter A/S White Arkitekter A/S Kullegaard Arkitekter A/S Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S KHR Arkitekter A/S Sahl Arkitekter A/S AI A/S SLA A/S Signal Arkitekter ApS Sweco Architects A/S Gottlieb Paludan Architects A/S Kant Arkitekter A/S Designgroup Architects A/S Ravn Arkitektur A/S GPP Arkitekter A/S Arkitektfirmaet NORD A/S Nova 5 Arkitekter A/S CEBRA A/S, Arkitekter MAA Danielsen Architecture RH Arkitekter A/S DOMUS Arkitekter A/S Rum A/S A2MW A/S (tidl.: C & W Arkitekter) E+N Arkitektur A/S JJW Arkitekter A/S Gehl Architects A/S P+P Arkitekter A/S Karl Henning Sørensen Arkitekter A/S Bystrup arkitekter og designere ApS CORE Arikitekter A/S (tidl.:claus Bjarrum Arkitekter A/ Dansk Butikstjeneste A/S Nøhr og Sigsgaard Arkitektfirma A/S Vilhelm Lauritzen A/S AK 83 Arkitektkontoret A/S Arkitektfirmaet 78 A/S D.A.I. Arkitekter Ingeniører A/S Arkitektfirmaet TKT A/S Laban Arkitekter A/S Bjerg Arkitektur A/S KPF Arkitekter A/S T2 Rådgivende Arkitektfirma ApS Note: Rangeret efter bruttofortjeneste. Tallene er fra virksomhedernes seneste regnskab og angives i t.kr. *Se noter i 2013 faneblad 10 / 14

11 V Æ K S T A N A L Y S E Vækstanalysen viser udviklingen i branchen de seneste tre år i både procent og absolutte talværdier. Sammenholdt med den nuværende situation i branchen kan udviklingen heri fx anvendes i en sammenligning på virksomhedsniveau og dermed give indtryk af, hvordan en virksomhed klarer sig i forhold til branchen generelt. Udviklingen kan ligeledes være nyttig i vurderingen af forventningerne til fremtiden. Nedenstående diagram viser, hvor mange virksomheder, der har haft overskud hhv. underskud i de enkelte år. Ligeledes vises også, hvor mange virksomheder, der har formået at have overskud eller underskud hvert år i den tre-årige analyseperiode. Regnskabstal Bruttofortjeneste Udvikling i procent i tusind kr. 10,3% kr Udviklingen i antallet af virksomheder med overskud og underskud er beskrivende for evnen til at drive virksomhed under branchens vilkår, der må antages at variere over tid. En stigning i antallet af virksomheder med overskud kan dermed indikere god tilpasningsevne og/eller forbedring af betingelserne for at drive virksomhed i branchen og vice versa. Endelig kan antallet af virksomheder med overskud eller underkud hvert år over hele perioden fortælle noget om stabiliteten i branchen. Primært resultat 18,3% Resultat før skat 4,4% Årets resultat 6,9% Aktivmasse 21,0% Egenkapitalmasse 16,0% kr kr kr kr kr Ovenstående tabel viser udviklingen fra starten af analyseperioden til slutningen af analyseperioden. I tabellen er mellemliggende år taget ud for at vise de langsigtede forandringer. En grøn farvemarkering indikerer vækst, rød en tilbagegang og gult, at der enten har været stilstand, eller at resultatet ikke findes Sammenholdning af tallene kan give værdifuld viden om branchen. En stigning i eksempelvis aktivmassen og egenkapitalen er som udgangspunkt positivt, men er aktivmassen fx steget med 20% og egenkapitalmassen med 5%, kan det være en indikation af, at branchen har optaget mere gæld til netop finansiering af investeringen i aktiverne. Dette vil alt andet lige medføre lavere soliditet og dermed større risici. Tabellen kan dermed også være et stærkt værktøj i vurderingen af de fremtidige forventninger Alle tre år Overskud Underskud Graf: Antallet af virksomheder i hvert år med et resultat på over eller under nul samt antallet af virksomheder med overskud eller underskud hvert år over alle tre år. ledigheden blandt nyuddannede falder markant og hurtigt. Rambøll-undersøgelse for Dansk Arkitektforening 11 / 14

12 R E G N S K A B S T A L Regnskabsposter Nettoomsætning Virksomhedens samlede indtægter Bruttofortjeneste Forskellen mellem virksomhedens salg og de direkte salgsomkostninger Primært resultat Overskuddet før renter, ekstraordinære poster, skat og afskrivninger Finansielle poster Renter, afkast og udbytte på værdipapirer Ekstraordinære indtægter/udgifter Indtægter eller udgifter der adskiller sig fra hovedaktiviteterne Resultat før skat Virksomhedens resultat for en regnskabsperiode før skat Skat Skattebetaling til staten Resultat efter skat Virksomhedens resultat efter skat Årets resultat Virksomhedens slutresultat Udbytte Udbetaling til ejerne, enten som dividende eller tilbagekøb af aktier Aktiver Genstande, beholdninger og rettigheder der tilhører virksomheden Egenkapital Ejernes andel af virksomhedens finansiering Minoritetsinteresser Kapitalandele der ejes af andre end koncernvirksomhederne Hensættelser Virksomhedens forpligtelser med usikkerhed omkring størrelse eller tid Kortfristet gæld Gæld der skal være afviklet eller refinansieret inden for 12 mdr. Langfristet gæld Gæld med en løbetid på over 12 mdr. N/A Tal ikke tilgængelige, eller beregning ikke mulig 12 / 14

13 Nøgletal Egenkapitalforrentning Formel Overskud før skat, målt i forhold til gennemsnitlig egenkapital. Return on equity (ROE) = Resultat før skat / Egenkapitalmasse Afkastningsgrad Formel EBIT målt i forhold til virksomhedens gennemsnitlige aktiver. Return on assets (ROA) = Primært resultat / Aktivmasse Markedsandel Formel Hvor stor en procentdel virksomhedens aktiver udgør i branchen. Markedsandele = Aktivmasse / Total Aktivmasse Soliditet Formel Egenkapital målt i forhold til de samlede aktiver Soliditet = Egenkapitalmasse / Aktivmasse Overskudsgrad Formel Forholdet mellem driftsresultatet og nettoomsætningen. EBIT-margen = Driftsresultat / Netto omsætning 13 / 14

14 BERLINGSKE RESEARCH Berlingske Research har siden 1991 udført analyser, rundspørger og undersøgelser både for andre dele af Berlingske Media og for eksterne virksomheder og institutioner. Afdelingen har 5 fuldtidsansatte journalister, økonomer og analytikere samt cirka 20 studerende med en bred uddannelsesmæssig baggrund inden for de samfundsfaglige videnskaber. Vi modtager meget gerne kommentarer, ris og ros til vores brancheanalyser - ring gerne på eller skriv til research@berlingskemedia.dk På forhånd tak Berlingske Research Kontakt Berlingske Research Pilestræde København K Tlf.: research@berlingske.dk 14 / 14