Aftale Børnehaven Regnbuen Nørhalne

Transkript

1 Aftale 2014 Børnehaven Regnbuen Nørhalne Jammerbugt kommune Harriet Meisner Jens Jungersen Kenny Kjæhr Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for

2 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er så op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer. For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor: Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?) Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsning En måde at styrke dialogen indad til og udad til En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultater En metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål Og sidst men ikke mindst En metode til at sætte brugeren i centrum For at understøtte dette er der udformet en skabelon, der kan rumme et politikområdes mål og servicemål (bl.a. hentet i helhedsplanen og udstukket fra forvaltningen (fagchefen)). Disse mål skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner, succeskriterier og evalueringsformer. Skabelonen indeholder desuden en resultat-kolonne, hvor resultatet af indsatsen vurderes det efterfølgende år. Skabelonen er inspireret af balanced scorecard, hvilket betyder at den er bygget op, så der kan arbejdes med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet og brugere, processer, læring og udvikling samt personale. Institutionernes opgave (med lederen i spidsen) er at drøfte og formulere, hvordan der lokalt arbejdes med de forskellige servicemål gennem formulering af konkrete handleplaner, succeskriterier og evalueringsmetoder. Med indførelsen af aftalestyring skal der ikke længere udformes virksomhedsplaner. 2.0 Aftalens parter Denne aftale er gældende for Børnehaven Regnbuen, Nørhalne med leder Kenny Kjæhr og formand for bestyrelsen Flemming Meincke Nielsen indgået med Jammerbugt Kommune ved udvalgsformand Søren Brink og børnechef Harriet Meisner. Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen

3 3.0 Generelle aftalevilkår Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere. Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget. Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale. 3.1 Aftaleområdets navn og adresse Børnehaven Regnbuen, Nørhalne Østmarken 2, Nørhalne 9430 Vadum Tlf Mail adresse: kek@jammerbugt.dk Hjemmeside: Leder: Kenny Kjæhr 3.2 Kerneydelser og målgruppe Aftaleområdets kerneydelser: Vi tilbyder pasning af børn fra 2 år og 11 måneder til børnene skal i skole i et pædagogisk miljø med mulighed for leg, læring og udvikling af børnene. Ydelsen leveres i tæt samarbejde med de enkelte forældre og forældrebestyrelsen der ses som vigtige sparringspartnere i udviklingen af de pædagogiske principper. Aftaleområdets målgruppe: Alle børn i Nørhalne og opland i aldersgruppen 2 år og 11 måneder til de skal i skole. Aftaleområdets interne organisation: Pr forventes der at være indskrevet ca. 80 børn. Personalegruppen består af et stampersonale på; ½ lederstilling (lederen varetager en lignende stilling i Anlægsvejens Børnehave i Aabybro), 169 pædagogtimer fordelt på 5 pædagoger, 150 pædagogmedhjælpertimer fordelt på 5 pædagogmedhjælpere, 1 medhjælper på 25 t. i flexjob, 1 lønnet studerende i 30 t., ½ pedelstilling (deles med Anlægsvejens Børnehave) i seniorjob, 15 t. rengøringsassistent (har også 15 t. i Anlægsvejens Børnehave) - 3 -

4 Pr er der i Regnbuen ansat; 1, leder, 5 pædagoger, 5 pædagogmedhjælpere, 1 lønnet studerende, 0 PAU elev, 1 personaler i fleksjob, 0 personaler i jobpraktik, 1 pedel i seniorjob Børnehaven er stueopdelt. Vi har pr ; 1 modtagestue for børn fra 2 år og 11 måneder til ca. 3½ år 2 stuer for børn fra ca. 3½ år til 5 år 1 stue for kommende skolebørn Aftaleområdets kerneydelser: Hvilke kerneydelser bliver der leveret. Ydelser er brugerrettede aktiviteter. De brugerrettede aktiviteter kan være både interne såvel som eksterne. En børnehave vil eksempelvis være eksternt brugerrettet mod børn og forældre, mens eksempelvis en Økonomiafdeling vil være internt brugerrettet mod institutionerne i kommunen. Det er alene ydelserne der beskrives her og ikke hvilke opgaver medarbejderen udfører. Argumentet for alene at fokusere på ydelsen er, at det væsentlige er, hvad brugerne af institutionen/fagområdet modtager. Aftaleområdets målgruppe: Her beskrives hvem målgruppen for kerneydelserne er. Aftaleområdets interne organisation: Her beskrives hvordan institutionen/fagområdet er organiseret, f.eks. personalenormeringen, og den konkrete organisering. 3.3 Samarbejdspartnere Børne- og kulturforvaltningen med børnechef Harriet Meisner som tætteste bindeled. Derudover har vi tæt samarbejde med pladsanvisningen og dagplejen og har senest startet et samarbejde med de private børnepassere i Nørhalne Internt i Jammerbugt Kommune er vores tætteste samarbejdspartnere PPR, med hvem vi årligt afholder ca. 4-6 kompetencemøder hvor psykolog og talepædagog deltager. I det lokale distrikt afholdes der ca. distriktsgruppemøder 3 4 gange årligt. Derudover har et tæt samarbejde med Nørhalne Skole og dagplejen i distriktet med hvem der er lavet samarbejdsaftaler. Omkring lukkedage o.a. har vi et tæt samarbejde med de øvrige børnehaver i distrikt Aabybro

5 4.0 Økonomiske vilkår 4.1 Økonomisk ramme Økonomisk ramme for 2014 er kr kr., beregnet ud fra en normering på 72 børn. 4.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme Børnehaven er underlagt regler og retningslinjer for den af kommunalbestyrelsen beskrevne opgaveløsning. Grundlaget herfor er de mål og politikker, der er besluttet for området. Lønbudget samt øvrige barnsbestemte konti bliver udregnet efter nøgletal besluttet af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt kommune. Forudsætningen er, at der er etableret lønsumsbudgettering, og at lønnen er budgetteret på baggrund af gennemsnitslønninger i Jammerbugt Kommune. NØGLETAL: Brutto personalenormering pr. barn (Antal timer pr. uge) 5,06 Andel uddannet personale 70 % Andel uudannet personale 30 % Pædagogisk personale Uudannet personale Udgifter til øvrige personaleudgifter: kr. pr. ansat pr. år kr. pr. ansat pr. år 335 kr. pr. barn Dækker over følgende: kørsel, uddannelse, kontorhold, forældrebestyrelse, personforsikring. Børnetalsafhængig udgift: kr. pr. barn Dækker over: administration, øvrige varekøb, pædagogisk materiale, elevaktiviteter, forældresamarbejde, køb af IT, inventar og materiel Herfra fratrækkes udgifter til FTR og PAU elever, ØVRIGE UDGIFTER: Udover budget til løn og barns bestemte udgifter indeholder rammen også fast budget til lys, vand, varme, el, skatter og afgifter, indvendig vedligeholdelse samt varekøb til rengøring. IKKE INDEHOLDT I RAMMEN: Lederløn er indregnet i budgetrammen men institutionen er ikke ansvarlig for dette beløb. Forældrebetaling er ikke indregnet i budgetrammen

6 Beskrivelse af budgetforudsætninger/budgetmodeller for budgetrammen. F.eks. antal børn, antal ældre m.v. Børnehaven er normeret til 100 børn, men har budget til 72 børn. Som udgangspunkt udløser hvert barn 5.06 personaletimer ugentlig, men antallet af personale fastsættes i henhold til overordnede økonomiske retningslinjer vedtaget af Jammerbugt Kommune, hvor budgettet tildeles ud fra beregninger på gennemsnitslønninger. Fordelingsnøglen til denne tildeling er 70 % pædagoger og 30 % pædagogmedhjælpere. I november måned opgøres hvor mange børn, der i gennemsnit har været indskrevet i børnehaven, og budgettet tilrettes efterfølgende i opadgående eller nedadgående retning. Denne model kræver at børnehavelederen følger budgettet tæt og hele tiden holder sig for øje, at det fremadrettet kan blive nødvendigt at skære i personaletimerne, såfremt normeringen på de 66 børn ikke opnås. 5.0 Målfastsættelse Børnehaven Regnbuens mål for 2014 udspringer af de overordnede servicemål for dagtilbudsområdet i Jammerbugt Kommune. De overordnede servicemål, som vi tager udgangspunkt i er: Det enkelte barn har optimal mulighed for udvikling Med udgangspunkt i det enkelte barns egne ressourcer mødes barnet med respekt og anerkendes for det, det er. Barnet bliver set, hørt og accepteret og oplever nærvær. Barnet har mulighed for at udvikle sig til et helt menneske med selvværd. Barnet skal have mulighed for at knytte venskaber og lære at være en del af fællesskabet med fællesskabets normer og værdier. Barnet skal inddrages aktivt i den daglige rytme og have medbestemmelse. Det betyder, at der med respekt for de af kommunalbestyrelsen godkendte pædagogiske læreplaner - sættes fokus på: det enkelte barns fysiske udvikling. generelt sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. det tværfaglige samarbejde. at det enkelte barn udfordres og stilles overfor relevante krav med henblik på udviklingen af barnets sociale kompetencer. et inkluderende pædagogisk miljø. udvikling af såvel medarbejdernes som børnenes relationskompetence. Der er helhed i barnets liv I Jammerbugt Kommune er der etableret et forpligtende samarbejde mellem forskellige former for pasningstilbud for herved at skabe helhed i barnets liv i forbindelse med over

7 gang fra et tilbud til et andet. Det er et fælles ansvar for medarbejdere og barnets forældre at sikre, at overgangen bliver til en positiv og udfordrende oplevelse. Det betyder, at der er etableret brobygning fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole/sfo. dagplejens legestuegrupper i så vid ustrækning, som det er hensigtsmæssigt, benytter børnehavernes og landsbyordningernes faciliteter. Det betyder, at der ved indretningen af de fysiske rammer - såvel ude som inde - tages hensyn til, at faciliteterne også skal kunne udnyttes optimalt af legestuegrupperne. der er etableret relevante former for tværfagligt samarbejde. der er et velfungerende forældresamarbejde. nærmiljøets ressourcer er inddraget i det pædagogiske arbejde. Der er et velfungerende forældresamarbejde Forældrene er de vigtigste voksne i barnets liv. De har hovedansvaret for barnets udvikling og trivsel. Dagtilbuddet er medansvarligt for barnets udvikling og trivsel, hvorfor samarbejdet mellem forældre og dagtilbud bygger på ligeværdighed og respekt gensidige krav og forventninger. Det betyder, at Dagtilbuddet viser forældrene respekt og accept. Dagtilbuddet altid inddrager forældrene i ethvert forhold i relation til barnet. Dagtilbuddet forventer, at forældrene tager ansvar for opdragelsen af deres børn. Dagtilbuddet forventer, at forældrene er tydelige voksne, der ved bedst i forholdet til deres børn. Dagtilbuddet forventer, at forældrene tager aktivt del i og viser respekt overfor hele dagtilbuddets virke. Dagtilbuddet er medansvarlig og rådgivende for børnenes opdragelse, trivsel og udvikling. Barnet opholder sig i et inspirerende og attraktivt miljø I Jammerbugt Kommune giver miljøet i dagtilbuddene mulighed for oplevelser og aktiviteter, bidrage til at stimulere fantasi, kreativitet og sproglig udvikling. Dagtilbuddet danner endvidere rammen for læring, fysisk udfoldelse og samvær. i Jammerbugt Kommune er dagtilbuddene etableret i henhold til gældende lovgivningen og danner ramme for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det betyder i daginstitutionerne, at De fysiske rammer er spændende, udfordrende, funktionelle og indbydende med gode lyd- og lysforhold. Der er et røgfrit miljø

8 Den enkelte daginstitution indrettes til dennes pædagogiske profil. Der i den enkelte daginstitution er udfordrende legemiljøer herunder gode udearealer. Der er fagligt kompetente medarbejdere Ledelse og medarbejdere har en betydningsfuld rolle i udviklingen af såvel det enkelte som kommunens samlede dagtilbud. Der er en kompetent ledelse, som er ansvarlig for i samarbejde med de øvrige medarbejdere at skabe en atmosfære, så barnet bliver mødt af glade, empatiske, engagerede og fagligt kompetente medarbejdere. Det betyder, at lederen, som kulturbærer, skal: have en pædagogisk uddannelse. lede det pædagogiske arbejde og medarbejderne. have den nødvendige ledelsestid til rådighed. kende forventningerne til ledelsesopgaven. gennemgå obligatorisk lederuddannelse. have mulighed for faglig og ledelsesmæssig sparring. Det betyder at, medarbejderne hjælper barnet med at opdage, begribe og selv fortolke tilværelsens mangfoldighed. gennem egne handlinger og tale er gode eksempler for børnene. tilbydes relevant efter- og videreuddannelse. til stadighed gives mulighed for kompetenceudvikling. modtager relevant supervision. Børnehavens Regnbuens mål er indenfor følgende områder: Økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af IT m.m.) Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Målene tager overordnet afsæt i: - 8 -

9 1. Politiske mål 2. Børnechefens krav om udmøntning af disse 3. Integration af læreplanstemaer 4. Interne mål for Børnehaven Regnbuen udarbejdet i samarbejde med børnehavens forældrebestyrelse. 5. Mulighed for dokumentation og evaluering af målene - 9 -

10 5.1 Mål for økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Fokus på hvordan vi styrer og effektiviserer vores ressourceanvendelse At vi, på trods af justeringer af praksis, forsat har fokus på at sikre kvalitet i det tilbud man giver. Den økonomiske ramme er kendt i bestyrelsen og i personalegruppen ved løbende information fra lederen Budgettet overholdes indenfor den givne ramme med under- eller overskud på max 10 % Løbende budgetopfølgning Indvendig vedligeholdelse, så institutionen fremstår som et rart sted at være. Der tages løbende stilling til hvilke rum der trænger til renovering Vi har en ½ pedel i seniorjob, der skal tage sig af indvendig og udvendig vedligeholdelse Budgettet kan rumme løbende indvendig vedligeholdelse Budgetopfølgning december 14 Over 5 år skal hele huset indvendigt være malet og gennemgået. Personalet får relevant kompetencegivende uddannelse. Generelt fagligt løft af hele personalegruppen. Der er laves individuelle udviklingsplaner for personalet til MUS samtaler i 3. kvartal 2014 Det samlede budget kan rumme løbende uddannelse af personalet Budgetopfølgning 14 Vi fortsætter med fællesuddannelse af personalet indenfor emnet inklusion med ekstern underviser

11 Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Løbende vedligeholdelse af legepladsen Ingen store investeringer i 2014 Pedel reparerer løbende legepladsen Løbende sikkerheds tjek af legepladsen. Børnene kan få fysiske udfordringer der kan udvikle samtlige lærerplanstemaer Budgetopfølgning december Mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Målrettet forældresamarbejde At vi inddrager forældrene i dagtilbuddets virke. Vi afholder forældrekaffe i grupperne 3 gange årligt Er i løbende dialog med bestyrelse og forældre. Bruger forældre aktivt til hjælp i institutionen f.eks. til ture At forældre og børn betragter børnehaven som Deres børnehave. At forældre oplever et godt og positivt samarbejde med personalet med barnet i centrum Løbende evaluering i bestyrelsen, til forældremøde og ved samtaler med forældrene Giver plads til og for

12 Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres holder os professionelt til kritik, ros og anden respons og forslag fra forældre At vi i samarbejde med forældrene ser på hvordan de kan bidrage til udvikling af dagtilbuddet. Har et tæt samarbejde med bestyrelsen hvor forskellige forældreinput drøftes og evt. effektueres At forældrene oplever at de bliver taget alvorligt og følger sig inddraget i dagtilbuddet Løbende evaluering i bestyrelsen, til forældremøde og ved samtaler med forældrene At Kidslink er forældrenes foretrukne tilgang til kommunikation med dagtilbuddet i stedet for telefon. At Kidslink er implementeret i alle dagtilbud og bliver brugt af personale og forældre. Indføre Kids Link systemet. Personalet bliver trygge ved systemet og opfordrer alle forældre til at tilmelde sig At telefonsamtaler med trivielle beskeder som f.eks. barnet holder fri hovedsagligt foretages over Kids Link I ledergruppen, på personalemøder og til bestyrelsesmøder Der arbejdes med at skabe tillid og tryghed hos forældre, til den tidlige overgang til SFO. Vi har samarbejdsaftale med skolen der løbende evalueres. Skoleforberedelsessamtaler i november At forældrene oplever overgangen positivt. Evaluering med skole og SFO At det er tydeligt for forældrene at der samarbejdes på tværs af organisationen, med henblik på at skabe en bred tværfaglig forståelse for de udfordringer Vi har et tæt samarbejde med PPR og vores andre samarbejdspartnere, hvilket vi løbende informerer og inddrager forældrene i At forældrene oplever Jammerbugt Kommune som havende fokus på overgange og helhed i børnenes liv. Løbende evaluering i alle sager med brugerne og samarbejdspartnerne

13 Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres der er i hverdagen. Jammerbugt Kommune vil med fokus på respekt og ligeværdighed, arbejde for at skabe et positivt samarbejde mellem de professionelle og forældrene. Løbende uddannelse af personalet med øje for at de professionelle bruger både deres professionelle og personlige side i arbejdet med brugerne, men at den private dimension ikke bør indgå i arbejdet Løbende supervision og uddannelse af personalet Brugerne oplever personalet som faglige dygtige og kompetente Samarbejde med dagpleje og skole omkring brobygning i overgangene At vi overholder indgåede aftaler i 2014 Skriftlig aftale mellem dagpleje / børnehave og børnehave / skole Forældrene oplever sammenhæng og børnenes overgange bliver lette Løbende evaluering 5.3 Mål for Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.)

14 Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling At refleksion over egen praksis er en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Stuerne kontrakterer med ledelsen 2 gange årligt på bl.a. kvalitet og egen praksis At brugere og personale oplever Børnehaven som et attraktivt og professionelt sted. Løbende på stuemøder, pædagogmøder, personalemøder og i bestyrelsen At jævnlige evalueringer danner grundlag for udvikling af den pædagogiske praksis. At skabe grundlag for, at alle opgaver indenfor organisationen beskrives i forhold til ressourcer, mål og handledel. Selvstyrende team kontrakterer hvert ½ år med ledelsen. Se bilag Alle tiltag beskrives ud fra institutionens værdier, læreplaner og overordnede mål og rammer Selvstyrende team fungerer og opleves som professionelle og kompetente af brugerne Kontrakter skrives april og oktober hvert år med råd og vejledning fra ledelsen. Evaluering af kontrakter april og oktober

15 5.4 Mål for Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion At inklusion i praksis er beskrevet på praksisniveau. Vi ønsker i 2014 at inddrage den læring som 3 pædagoger, der har bestået Inklusion på diplomniveau, har fået, ved at have fokus på dette i personalegruppen Inklusion i praksis beskrives i kommende kontrakter At vi har fokus på inklusion og ressourcer ift. børn generelt men også på, at det enkelte barn, med en bevidsthed om, kan blive ekskluderet i visse sammenhænge, hvor gruppen vægtes frem for individet. At eksklusion kan italesættes i institutionen Løbende Undervisning af ekstern underviser til hele personalegruppen At praksis udvikles og justeres i forhold til aktuelle børn, forældre og personale. Praksis beskrives 2 gange årligt i stuernes kontrakter, hvor der er fokus på aktuel målgruppe Fokus på økonomi i forhold til at justere personale ressourcer til børnetallet At vi til stadighed kan justere praksis og kan bibeholde stampersonalet. Løbende med bestyrelsen på økonomi og praksis Løbende udvikling og uddannelse af personalegruppen, både på gruppen og på individet Bestille Taja Frandsen til udviklingsprojekt til gruppen og have fokus på økonomiske muligheder for individuelle At personalet oplever sig udfordret ift. ny viden og opdatering af nye arbejdsmetoder mm. Løbende evaluering med Taja Frandsen og på pædagogmøder

16 Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres uddannelsesforløb 5.5 Mål for Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer At personalet fastholder fokus på den primære opgaveløsning. Fastholde nuværende struktur med stampersonale og pædagogmøder hvor praksis løbende diskuteres, justeres og evalueres At personale og primært brugerne oplever professionalisme på alle niveauer På pædagogmøder og bestyrelsesmøder At personalet har forståelse for betydningen af det tværfaglige samarbejde, og bruger det aktivt. Sikre et højt fagligt niveau med løbende fælles uddannelse At personalet beholder arbejdsglæden på trods af ændrede arbejdsvilkår Vi evaluerer løbende vores fælles uddannelse i pædagogkredsen Skabe grundlag for at, organisationen og Løbende uddannelse efter institutionens Individuelle behov tages op ved MUS Alle føler sig udfordrede og oplever de- Løbende spørgeskema fra Jammer

17 Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres enhver ansat udvikler kompetencer på 2 områder: dels eget fagområde og dels relationelle kompetencer. uddannelsesplan og ønsker i kontrakter. samtaler og i kontrakter Der aftales muligheder for specialisering res arbejdsplads som udviklende og spændende bugt Kommune evalueres og inddrages til fremadrettede beslutninger og individuelle behov Alle fastansatte i børnehaverne har kendskab til, og forståelse for at arbejde ud fra en ressource og relationsorienteret tilgang. Alle fastansatte har deltaget i ICDP1 og nogle har også været på ICDP2 og ICDP3 Kontrakter og læreplaner skal tage udgangspunkt af ressource og relationsorienteret tilgang Løbende fokus på kontrakter, læreplaner og værdiord, se bilag i, 2 og 3 Brugerne oplever et fagligt og kompetent personale Løbende At lederen har fokus på kerneydelsen i hverdagen og gennem kompetenceudvikling er rustet til de udfordringer hverdagen byder. Tydelige krav og forventninger MUS samtaler Løbende kompetenceudvikling Tydelig ledelse i forhold til brugere, personale og eksternt Løbende kontrakter med team. Mus samtaler Diplomuddannelse Være der Lederen opleves kompetent internt og eksternt MUS samtaler med børnechefen. Evaluering af leder på MUS samtaler. Brugerundersøgelser

18 Markeringer med gult er pejlemærker fra Task Force om fremtidens Dagtilbud. Skrift med Blå; forskrevet i kontrakten af Børnechefen

19 6.0 Særlige vilkår Her angives såfremt der måtte være særlige vilkår der gør sig gældende for institutionen/fagområdet. Der skal i 2014 tages stilling til om der skal indføres madordning gældende for 2015 og 2016 Bilag 1. Stuernes kontrakter lavet hvert ½ år Kontrakten der udfærdiges af stuepersonalet er et forpligtende internt redskab til fastholdelse af mål for perioden. Derudover bør kontrakten sikre at der holdes en faglig forsvarlig standard, hvilket ledelsen har ansvaret for. I kontrakten skal følgende beskrives: - Pædagogiske tiltag og opsyn. Projektbeskrivelser med mål. middel og metoder, med inddragelse af Børnehavens mål, værdier og læreplaner. Der skal minimum arbejdes med et emne fra lærerplanstemaerne Satsningsområder, ambitionsniveau. ICDP, hvordan arbejdes der med det i hverdagen Forældresamarbejde, forældresamtaler, opstartsmøder, overleveringsmøder fra dagplejen og til skolen. Hvordan kompetencehjulet indgår i den daglige praksis ift. målsætninger for det enkelte barn. Kalender med forældresamtaler, 3xårlige forældrekaffe, større arrangementer, tiltag, Førskolegruppens forpligtigelser i samarbejdet med skole, m.v. Hvordan holdes der børnefødselsdage. Beskriv hvordan i påtænker at arbejde med socialisering og social inklusion Førskolegruppen; indskrive hvordan førskolearbejdet skal foregå, test (f.eks. klovnetest) beskrives og begrundes. Der SKAL beskrives hvordan der arbejdes med læring, læringsstile og hvilke områder der sættes fokus. Implementering af kompetencehjul i arbejdet med børnene

20 - Samarbejde internt og eksternt: Samarbejde og rolleafklaring på stuen med praktiske og pædagogiske ansvarsområder, evt. fordeling af primær børn, fordeling af ressourcepædagog-timer (støttetimer). Uddannelsesplan både individuel og i gruppen. Forventninger til kollegaer og de andre stuer m.h.t. samarbejde, fællesarrangementer, ture, praktiske opgaver i huset o.a. Forventninger og afklaring i forhold til ledelsen. Samarbejde med PPR, konsultativt forum, indberetninger og underretninger. - Individuel og Gruppeudvikling (personalet): Beskrivelse af individuelle og gruppens ressourceprofil / spidskompetencer. Arbejdspunkter med individuelle og gruppens arbejdsområder hvad vil I arbejde med. Hvad er der brug for, for at udvikle Jer på det individuelle og på gruppe niveau. Hvilke udfordringer giver netop Jeres personalesammensætning Hver enkelt personale laver et CV med uddannelse, kurser o.a. relevant der vedlægges som bilag. Målet er, at Jeres kollegaer får øje på Jeres skjulte kompetencer og at I selv husker hvor meget I ved og hvor dygtige I er. - Økonomi: Økonomiske behov. Budget for stuens ½ års budget. kr inkl. moms pr. stue, over- og underskud overføres fra forrige halvår

21 Bilag 2. BØRNEHAVEN REGN- BUEN - et godt børneliv VORES VÆRDIER Vi arbejder værdibaseret Definition og metode ØSTMARKEN 2, NØRHALNE 9430 VADUM TLF e mail: kek@jammerbugt.dk

22 Vores arbejdsgrundlag og værdier I børnehaven Regnbuen arbejder vi værdibaseret. Værdierne skal være gennemgående i vores arbejde med børnene, med forældrene og med hinanden. Vores værdier er: - Selvværd - Tryghed - Ligeværd Selvværd. Definition: Selvværd er en indre følelse, en indre kerne, hvor den enkelte ved, at jeg er ok som jeg er. Jeg er god nok til at blive elsket, set, hørt og indgå i fællesskaber. Regnbuen, 2006 Vi kan give selvværd ved at: Give anerkendelse, tryghed og struktur. Støtte venskaber. Støtte barnet i at bidrage med og beslutte noget i fællesskabet. Vise forståelse og respekt for hinanden; alle byder ind med noget forskelligt. At barnet møder voksne der i ord og handling viser, at alle er ligeværdige. At barnet møder tydelige voksne med tydelige grænser. At barnet møder voksne med højt selvværd, som kan være rollemodeller. At give barnet en god identitetsfølelse, bl.a. ved at lære og kende egen formåen Det mest afgørende, som skete for os som børn var, at der var kærlige øjne, som så på os. Så på os med glæde og varme. Ikke fordi vi havde de gode egenskaber, men bare fordi vi var til. Johannes Møllehave, 1985 Tryghed. Definition: Tryghed er en indre ro, hvor man er godt tilpas og eller er i harmoni med sig selv og sine omgivelser. Det er at føle sig værdsat, set og hørt både som individ og i fællesskabet. Vi kan give tryghed ved at:

23 Være synlige og tydelige voksne. Være positive, venlige, nærværende og imødekommende voksne. Barnet møder genkendelighed og forudsigelighed i hverdagen med faste rytmer og rutiner. Give accept, respekt og anerkendelse. Være accepteret som en del af fællesskabet. Forældrene møder positivt og fagligt dygtigt personale. Ligeværd. Definition: Alle betragtes som værende lige værdifulde. Vi er ikke ligestillede men lige værdifulde som individer. Vi kan formidle ligeværd ved at: Vi møder alle mennesker med åbent sind; alles tanker, følelser og handlinger tillægges værdi. Vi tilstræber at arbejde fordomsfrit. Kommunikere i øjenhøjde. Være anerkendende, lyttende og forholde os positivt til hinanden. Vi arbejder med det enkelte barns behov og udvikling. Børnene i ord og handling kan se de voksne som rollemodeller. Jammerbugt Kommunes Værdisæt. Udover Regnbuens egne værdier arbejder vi i en politisk styret virksomhed, hvor der findes et overordnet værdisæt, som vi også arbejder under. Vi sætter borgerne i centrum Vi ser borgerne som aktive medspillere og lytter aktivt til deres meninger og ideer Vi udviser respekt i dialogen med borgerne Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ressourcer Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger Vi sikrer åben adgang til information og viden om vores ydelser og organisation Vi har fokus på opgaven Vi arbejder efter tydelige mål Vi løser vores opgaver målrettet og resultatorienteret Vi tager ansvar for vores opgaver og handler for at nå målene Vi lægger stor vægt på kvalitet og faglighed Vi har fokus på effektivitet og optimal udnyttelse af ressourcerne

24 Vi er én virksomhed Vi samarbejder om de samme mål Vi samarbejder på tværs og tænker i helheder Vi løfter bedst i flok men tager hensyn til den enkeltes behov og ønsker Vi skaber sammenhæng, så borgerne oplever kommunen som en helhed Vi repræsenterer hver især og sammen Jammerbugt Kommune overfor omverdenen Vi udvikler Jammerbugt Kommune Vi ser muligheder frem for begrænsninger vi har mod til at tænke nyt - og finder løsninger, der virker Vi engagerer os fagligt og personligt, og stræber efter at gøre en forskel Vi skaber rum til refleksion og omtanke Vi anvender alle kompetencer Vi har fokus på trivsel, arbejdsmiljø og samarbejde Vi lægger vægt på kreativitet, humor og arbejdsglæde Vi deler viden og information med hinanden, og samarbejder gennem dialog Vi har tillid til hinanden og delegerer i videst muligt omfang Vi ser forskellighed som en styrke - respekterer hinandens meninger og erfaringer Vi roser og giver og modtager kritik konstruktivt og ærligt

25 Bilag 3 Læreplaner i børnehaven Regnbuen Barnets alsidige personligheds-udvikling - Give børnene mulighed for sociale og kulturelle erfaringer. - Give børnene mulighed for at udvikle sig som selvstændige og initiativrige individer. - At deltage med et produkt til Nørhalnes årlige kunstudstilling. - At vi hejser flag og synger til børnenes fødselsdage. - Vi holder de fleste danske traditioner i hævd, bl.a. inddragelse af kirken ifm. jul - Børnene får et højt selvværd. - Alle børn bliver selv-hjulpne med af- og påklæd-ning, toiletbesøg og kan holde orden på egne sager i forhold til alder og udvikling. Delmål er Delmål er delvist Delmål i beskedent omfang Delmål ikke - At børnene bliver bekendte med dansk kulturs normer og værdier. - Vi læser højt og fortæller eventyr. - Barnet føler sig værdifuldt. - At børnene får mulighed for at føle sig værdifulde i fællesskabet. - Giver plads, tid og hjælp til selvhjulpenhed f.eks. skal børnene lære selv at trække i tøj - Alle børn bliver hilst godmorgen og talt med hver dag. - Traditioner holdes i hævd. - Barnets fantasi og kreativitet bliver stimuleret - Vi bestræber os på at holde samling hver dag - Aktiv medskaber i fællesskabet. - Vi dækker bord og holder bordskik. - Vi skaber rammer til fri leg inde og ude. - De voksne er rolle modeller som bestræber sig på at være synlige, tydelige og nærværende. - Vi har genkendelighed og fast rytme i dagligdagen. - Vi vil være anerkendende og støtte venskaber

26 - Personalet ønsker at støtte børnenes initiativer i legen. Sociale Kompetencer - At sikre at børnene anerkendes og respekteres som individer. - At børnene giver og oplever empati. - At børnene evner at indgå i et socialt fællesskab. - At børnene får tillid til fællesskabet. - At børnene lærer de gængse sociale færdigheder, der ikke krænker eller overskrider andres grænser. - At sætte ord på både positive og negative stemninger sammen med barnet, i f.eks. legerelationer og i gruppen. - De voksne støtter og lærer børnene at sætte ord på frustrationer. - De voksne er rollemodeller for socialt samvær både med børnene, forældrene og kollegaerne. Desuden bør der være overensstemmelse mellem udtryk og handling. (voksne kan også begejstres, være glade, dele glæde, blive frustrerede og vrede). - Daglige samlinger hvor børnene lærer at lytte, vente på tur, modtage kollektive beskeder. - Børnene lærer socialt samvær med andre, f.eks. indgår i legerelationer - Børnene lærer at skelne mellem egne og andre menneskers følelser og reaktioner. - Børnene lærer at respektere andres grænser. - Børnene lærer at alle mennesker ikke er ens og ikke har samme muligheder. - Børnene får større selvværd og selvtillid i samvær med andre og evner stå alene og være alene. - Børnene bliver i stand til at tilsidesætte egne behov og vente på tur. Delmål er Delmål er delvist Delmål i beskedent omfang Delmål ikke 3 5 årige Sprog At give børnene mulighed for at udvikle deres impressive og ekspressive sprog. Ved f.eks.: - Historier - Samling At børnene lærer at udtrykke sig og kommunikere med andre. Delmål er Delmål er delvist At give børnene et nuanceret og varieret dansk sprog, der er tidssvarende. At udvikle børnenes evne til at udtrykke egne behov, følelser, tanker og meninger. - Sange og sanglege - Rim og remser - Spil - Introduktion af nye begreber - Sætte ord på oplevelser, følelser og ønsker. At børnene lærer at tale og lytte. At børnene som minimum får et alderssvarende ordforråd, forståelse af begreber og regler. Delmål i beskedent omfang Delmål ikke Ovenstående kan evt. formidles gennem talesprog, kropssprog og billedsprog. At der bliver sammenhæng mellem kropssprog, mimik og tale. Delmål er Delmål er delvist

27 - Førskoleopgaver / førskolespil - Lære at skrive eget navn og små ord - Lege med bogstaver og tal Delmål i beskedent omfang Delmål ikke At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal - Tællelege - Bogstaver og tal synlige på stuen Udover ovenstående formidles der også gennem skriftsprog. At børnene bruger det talte sprog i forhold til leg, konflikter o.a. At børnene kan skrive eget navn og små ord, f.eks. mor og far. At børnene kan tælle til 20 og kende tallende årige Sprog Krop og bevægelse Give børnene mulighed for at bevare glæden ved at være i bevægelse, styrke motoriske færdigheder og få udfordringer i forskellige bevægelses miljøer. Give børnene mulighed for at opleve glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop. Legepladsen giver muligheder for motorisk udfoldelse i rammer der indbyder til kreativ fysisk aktivitet. Vi bruger nærmiljøet med sø og skov aktivt. Vi bruger skolens gymnastiksal i videst mulig omfang. At børnene opnår bevidsthed om sund kost og hygiejne. At børnene får en kropsbevidsthed og en realistisk forståelse af egen evne og formåen. At børnene bliver bevidste om menneskers forskellige fysiske formåen Delmål er Delmål er delvist Delmål i beskedent omfang Delmål ikke Personalet har fokus på børnenes sundhed, velvære og hygiejne. Vi har 3 årlige idrætsdage i uge 41 Børnene møder medlevende voksne der formidler glæden ved bevægelse. At børnene får en alderssvarende fysisk udholdenhed og finder glæde i bevægelse. Personalet er bevidst om barnets motoriske udvikling i forhold til nærmeste udviklingszone. At børnene lærer og ved hvad der er sundt for kroppen

28 Vi holder samlinger med sange, sanglege, rim, remser og lege. Børnene øver af- og påklædning. Vi giver børnene gode vaner omkring hygiejne f.eks. vaske fingre. De fleste børn er med i en sundhedsfremmende frugtordning Naturen og Naturfænomener Vi ønsker at udvikle følgende ved børnene i forhold til naturen: - Nysgerrighed - Interesse - Glæde - Børnene er ude hver dag i al slags vejr. - Vi vil eksperimentere ved. f.eks. at så blomster, lege med vandpytter og mudder, løfte sten, finde dyr og klatre - på børnenes individuelle udviklingstrin. - At børnene kommer til at føle ansvar og respekt for naturen - At børnene får kendskab til insekter og dyr i naturen. Delmål er Delmål er delvist Delmål i beskedent omfang - Respekt - - Lave bål. Delmål ikke Derudover ønsker vi, at skærpe udviklingen af børnenes sanser i forhold til natur og naturfænomener. - Spise fra naturen, f.eks. skovsyre. - Lære at rydde op efter os selv og tage miljøhensyn. - Tage hensyn til og få kendskab til dyr og planter på et alderssvarende niveau. - Lave kreative aktiviteter og produkter af naturmateriale. - At børnene får kendskab og forståelse for positiv udnyttelse af naturen i forhold til proces og produkt f.eks. lave hyldesaft. - At børnene får kendskab og tillid til naturen og dens muligheder. Ovenstående bør laves med medlevende voksne der skal fungere som rollemodeller og tilpasset årets gang. Kulturelle udtryksformer og værdier Give børnene mulighed for at tilegne sig viden om egen og andres kultur og traditioner. - Alle børn får mulighed for at deltage med et produkt til Nørhalne viser kunst - Når børnene bruger deres nye viden og erfaring spontant i legen og i det sociale samvær. Delmål er Delmål er delvist Give børnene mulighed for at - Vi holder de fleste danske traditioner i - At børnene Delmål i beskedent

29 udtrykke sig og være skabende udfra tilgængelige materialer. børnehaven. - Låner bøger på biblioteket, der bruges til samling, sang, sanglege og historier. lærer, at alle mennesker ikke er ens og at alle ikke har samme muligheder når børnene opnår en øget tolerance, respekt og accept. omfang Delmål ikke - Børnene får mulighed for at formidle og udtrykke sig alsidigt, f.eks. til samling med sange, sanglege og historier på forskelligt niveau. - Når børnene udtrykker sig alsidigt, f.eks. ved sang, klip, tegne. - Børnene tilbydes fantasi skabende naturlegeplads med et minimum af regler. - Når børnene får styrket deres selvtillid. - Når børnene føler sig værdifulde. - Maddage. - Børnene er sammen med inspirerende og medskabende voksne der går forrest i forhold til kulturel udfoldelse og virksomhed. - Når børnene bliver aktive medskabere i fællesskabet. - Når børnene får stimuleret deres sansemæssige oplevelser