Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter."

Transkript

1 Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske CIBOR og CITA rente. Dette er en meget usædvanlig situation og har afstedkommet en række problemstillinger i forhold til virksomhedernes regnskabsaflæggelse. Deloitte har overvejet de væsentligste af disse problemstillinger i henhold til såvel som årsregnskabsloven () og er kommet frem til følgende overordnede konklusion: Negative renteindtægter og negative renteudgifter må ikke modregnes i henholdsvis almindelige renteindtægter og renteudgifter. I stedet skal negative renteindtægter i henhold til både og præsenteres som enten renteudgifter, andre finansielle udgifter eller en anden passende kategori af udgifter. Og tilsvarende skal negative renteudgifter præsenteres som enten renteindtægter, andre finansielle indtægter eller andre driftsindtægter, hvis dette er passende i den konkrete situation. Hvis negative renter er væsentlige, skal der giver behørig forklaring i noterne. I henhold til kan negative renter medføre, at et sikringsforhold ikke længere er meget effektiv, hvis fx en sikret variabel rente på et lån har en nedre grænse for referencerenten (fx CIBOR) på nul og sikringsinstrumentet (fx en renteswap) ikke har en tilsvarende nedre grænse for den variable rente, hvorfor den regnskabsmæssige behandling som sikring skal ophøre fremadrettet. Dette vil ofte medføre, at der skal anvendes mere komplekse modeller for kontrol af sikringseffektiviteten, som fx skal baseres på regressionsanalyser. I henhold til vil negative renter ikke som udgangspunkt medfører, at den regnskabsmæssige behandling som sikring skal ophøre, idet ikke stiller samme strenge krav til sikringseffektiviteten, som kræves i henhold til. De negative renter må dog ikke betyde, at sikringsforholdet ikke i væsentlig grad reducerer risikoen ved den sikrede eksponering, da virksomheden i så fald også under skal ophøre med at anvende de regnskabsmæssig bestemmelser for sikring. Der findes flere eksempler på variabelt forrentede lån, hvor renten ikke kan blive lavere end det tillæg for kreditrisiko, der er fastsat for den pågældende kunde. Fx hvor den variable rente på et lån, som er

2 fastsat på basis af en referencerente (fx CIBOR) plus et tillæg for den kreditrisiko, der er forbundet med udlån til den pågældende debitor, ikke kan blive lavere end tillægget for kreditrisikoen et såkaldt floor. Hvis CIBOR er 2%, og der beregnes et tillæg på 150 basispoint for kreditrisikoen, bliver renten på lånet 3,5% i udgangspunktet. Falder CIBOR til fx -0,5%, vil renten på lånet udgøre 1,5% svarende til tillægget for kreditrisikoen og ikke 1%, som er summen af CIBOR på -0,5% og kredittillægget på 1,5%. Typisk er der ikke en tilsvarende nedre grænse for renten på det variable ben i en renteswap. Har en virksomhed indgået en renteswap, hvor der betales en fast rente på fx 2,5% og modtages en variabel rente svarende til CIBOR, som er 2% i udgangspunktet, vil virksomheden ved et fald i CIBOR til fx -0,5% skulle betale en fast rente på 2,5% og endvidere betale en variabel rente på 0,5% i stedet for at modtage en variabel CIBOR rente, således at den samlede betaling bliver 3% svarende til forskellen mellem swappens faste ben på 2,5% og det variable ben på -0,5%. Anvendes en renteswap til sikring af den variable rente på et lån med en nedre grænse for renten svarende til kredittillægget, vil det variable ben på renteswappen ikke fuldt ud udligne udviklingen i den variable rente på lånet. Den negativ referencerente har medført en række regnskabsmæssige problemstillinger, som blandt andet har givet anledning til følgende spørgsmål: 1. Hvorledes skal negative renteindtægter præsenteres i resultatopgørelsen? 2. Hvorledes skal negative renteudgifter præsenteres i resultatopgørelsen? 3. Skal negative renter fragå i kostprisen for et anlægsaktiv som negative låneomkostninger? 4. Skal en nedre grænse for renteudgifter på et lån (et såkaldt floor ) behandles som et indbygget afledt finansielt instrument, der skal udskilles fra hovedkontrakten og behandles særskilt? 5. Vil en nedre grænse for renten på et lån betyde, at et sikringsforhold ikke kan behandles i henhold til de regnskabsmæssige bestemmelser for sikring, hvis en referencerente bliver negativ og den nedre grænse for renteudgifter på et lån (et floor ) således bliver aktuel uden at sikringsinstrumentet har en tilsvarende nedre grænse. Vi har nedenfor opsummeret, hvorledes disse problemstillinger efter Deloittes opfattelse skal behandles i henhold til de internationale regnskabsstandarder () og årsregnskabsloven (). De negative renter giver formentlig også anledning til andre spørgsmål om den regnskabsmæssige behandling, som vi dog ikke har behandlet i dette notat.

3 Problemstilling 1 - Hvorledes skal negative renteindtægter præsenteres i resultatopgørelsen? 1 Interpretation Committee (IFRIC) har på et møde i januar 2015 drøftet præsentationen af negative renter i resultatopgørelsen, jf. IFRIC Update, Januar IFRIC fastslår, at negative renteindtægter ikke opfylder definitionen på indtægter i henhold til IAS 18, omsætning, og derfor må udgifter, der kan henføres til finansielle aktiver ikke præsenteres ved modregning i andre renteindtægter. I stedet skal negative renteindtægter præsenteres under en passende kategori af udgifter og forklares behørigt i regnskabet, hvis de er væsentlige. IFRIC er ikke specifik i sin udtalelse på, om dette betyder, at negative renter skal præsenteres som renteudgifter, andre finansielle udgifter eller en helt tredje kategori af udgifter, som fx administrationsudgifter. I henhold til 13, stk. 1, nr. 8 skal hver transaktion, begivenhed og værdiændring indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi). Negative renter må således ikke modregnes i almindelige renteindtægter. Det er derfor Deloittes opfattelse at negative renteindtægter i henhold til kan præsenteres i resultatopgørelsen som renteudgifter, andre finansielle udgifter eller en helt tredje kategori af udgifter, som fx administrationsudgifter tilsvarende vores vurdering i henhold til. På baggrund af udtalelsen fra IFRIC, er det Deloittes opfattelse, at negative renteindtægter ikke må modregnes i almindelige renteindtægter, men at de skal præsenteres under en passende kategori af udgifter, som virksomheden skal følge konsekvent for alle udgifter af samme karakter. Problemstilling 2 - Hvorledes skal negative renteudgifter præsenteres i resultatopgørelsen? Ligesom det gælder for negative renteindtægter, må negative renteudgifter (dvs. indtægt af gæld) ikke modregnes i reelle renteudgifter. Negative renteudgifter skal derfor efter Deloittes opfattelse præsenteres som renteindtægter, en anden form for finansielle indtægter eller andre driftsindtægter. Ligesom det gælder for negative renteindtægter, må negative renteudgifter (dvs. indtægt af gæld) ikke modregnes i reelle renteudgifter. Det er således Deloittes opfattelse, at negative renteudgifter i henhold til kan præsenteres i resultatopgørelsen som renteindtægter, andre finansielle indtægter eller en helt tredje kategori af indtægter, som fx andre driftsindtægter. 1 For finansielle virksomheder, som især må forventes at være påvirket af negative renter har Finanstilsynet i deres Julebrev fra december 2012 udtalt, at negative renter ikke kan præsenteres som modregning i øvrige renteindtægter eller som en renteomkostning, men skal præsenteres i en særskilt linje mellem renteindtægter og renteomkostninger.

4 Problemstilling 3 - Skal negative renter fragå i kostprisen for et anlægsaktiv som negative låneomkostninger? I henhold til IAS 23, låneomkostninger, skal en virksomhed indregne låneomkostninger i kostprisen for et anlægsaktiv, der direkte henføres til anskaffelsen eller opførelsen af anlægsaktivet. Låneomkostninger er i standarden defineret som renter og andre omkostninger, som virksomheden påtager sig i forbindelse med opnåelse af finansiering. I henhold til 40 kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstillingen, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen for anlægsaktiver. Det er Deloittes opfattelse, at negative renteudgifter ikke en omkostning, der kan henføres til kostprisen for anskaffelse af et anlægsaktiv. Negative renteudgifter er efter Deloittes opfattelse ikke en omkostning, der kan henføres til virksomhedens finansiering, og må derfor ikke fragå i kostprisen for aktivet. Problemstilling 4 - Skal en nedre grænse for renteudgifter på et lån (et såkaldt floor ) behandles som et indbygget afledt finansielt instrument, der skal udskilles fra hovedkontrakten og behandles særskilt? Lån, der blev optaget på et tidspunkt, hvor renten er højere end eller på niveau med den nedre grænse (out-of-themoney) I henhold til IAS 39.AG33(b) anses et indbygget floor for renten på et lån som nært forbundet med hovedkontrakten, hvis markedsrenten på tidspunktet for aftalens indgåelse er højere end eller på niveau med den nedre grænse. Derfor må det indbyggede afledte finansielle instrument ikke adskilles fra hovedkontrakten og behandles særskilt. Lån der blev optaget på et tidspunkt, hvor renten er under den nedre grænse (in-the-money) indeholder ikke specifikke bestemmelser om indbyggede afledte finansielle instrumenter. Det er derfor Deloittes opfattelse, at den skitserede behandling i henhold til også kan anvendes under. Det vil sige, at et indbygget floor for renten på et lån, hvor markedsrenten på tidspunktet for aftalens indgåelse er højere end eller på niveau med den nedre grænse, ikke må adskilles fra hovedkontrakten, og at en virksomhed kan vælge som regnskabspraksis at adskille og særskilt behandle et indbygget floor, hvis renten på tidspunktet for aftalens indgåelse er under den nedre grænse. IAS 39 indeholder ikke eksplicit krav om adskillelse og særskilt behandling af et indbygget floor, hvis renten på tidspunktet for aftalens indgåelse er under den nedre grænse. Der må i forhold til IAS 39.AG33(b) kunne argumenteres modsætningsvist for, at et indbygget floor skal adskilles, hvis renten på tidspunktet for aftalens indgåelse er under den nedre grænse. Der kan også argumenteres for, at det er markedspraksis at have en nedre grænse på lån svarende til den skitserede situation, og derfor vil markedsrenten i dette eksempel altid være denne nedre grænse eller en højere rente. I mangel på specifik vejledning og som en konsekvens af flere ligeværdige argumenter, er det Deloittes opfattelse, at virksomheden kan vælge om et indbygget floor skal adskilles, hvis renten på tidspunktet for aftalens indgåelse er under den nedre grænse. Et sådan valg skal følges konsekvent for alle lån indgået med lignende vilkår.

5 Problemstilling 5 - Vil en nedre grænse for renten på et lån betyde, at et sikringsforhold ikke kan behandles i henhold til de regnskabsmæssige bestemmelser for sikring, hvis en referencerente bliver negativ og en nedre grænse for renteudgifter på et lån (et floor ) således bliver aktuel uden at sikringsinstrumentet har et tilsvarende nedre grænse. Dette spørgsmål er alene relevant, hvis det indbyggede floor ikke adskilles fra hovedkontrakten og behandles som et afledt finansielt instrument, jf. punkt 4 ovenfor. IAS 39 kræver bl.a., at der skal foreligge identifikation af sikringsinstrumentet og risikoeksponeringen og sammenhæng til en dokumenteret risikostyringspolitik. Sikringen skal være meget effektiv (highly effective), hvilket betyder, at korrelationen mellem det sikrede og sikringsinstrumentet skal ligger inden for et interval på %. For pengestrømssikring skal den sikrede transaktion være højst sandsynlig (highly probable). Der skal ved hver regnskabsaflæggelse foretages opfølgning på, om sikringsforholdet har været og fremadrettet fortsat vil være meget effektivt. Det forhold, at renten på et lån har en nedre grænse og en renteswap, der anvendes til sikring af den variable rente på lånet, ikke har en tilsvarende nedre grænse, betyder, at sikringen kan bliver ineffektiv, i en sådan grad, at sikringseffektiviteten falder uden for den krævede korrelationen inden for % intervallet. Dette kan således betyde, at en virksomhed i henhold til må ophøre med at anvende de regnskabsmæssige bestemmelser for sikring. I givet fald skal en eventuel indregnet sikringsreserve på egenkapitalen forblive indregnet på egenkapitalen og amortiseres over resultatopgørelsen i takt med de faktiske rentebetalinger, forudsat at de sikrede transaktioner (rentebetalingerne) fortsat forventes at indtræffe. Nye værdireguleringer på sikringsinstrumentet må ikke indregnes på egenkapitalen via anden totalindkomst. Ophør af sikring udelukker ikke, at sikringsinstrumentet på et senere tidspunkt igen kan designeres som sikring af renterisikoen på lånet, hvis betingelserne herfor igen bliver opfyldt. indeholder ikke samme detaljerede bestemmelser vedrørende den regnskabsmæssige behandling af sikring men svarer i store træk til rammereglerne vedrørende afdækning af fremtidige pengestrømme, som disse er angivet i IAS 39. stiller fx ikke de samme krav til dokumentation og afdækningseffektivitet som IAS 39. I praksis kræves, at afdækningen skal være effektiv med henblik på at reducere - men ikke eliminere - risikoen. Der er således ikke krav om en 100 % modsatrettet korrelation. I modsætning til IAS 39 kan en virksomhed i henhold til ikke vælge at undlade at benytte reglerne om regnskabsmæssig sikring. Derimod skal en virksomhed i henhold til anvende de regnskabsmæssige bestemmelser for sikring, hvis sikringstransaktionerne reelt indgås med henblik på økonomisk sikring. Som følge heraf, og idet ikke stiller samme strenge krav til afdækningseffektivitet som IAS 39, er det Deloittes opfattelse, at en virksomhed ikke bør ophøre med at anvende de regnskabsmæssige bestemmelser for sikring, hvis den negative rente giver ineffektivitet som følge at den nedre grænse for renten på et lån, der ikke tilsvarende indgår i sikringsinstrumentet. Selvom sikringsforholdet ikke ophører, skal der beregnes en ineffektivitet, som skal indregnes direkte i resultatopgørelsen. Kun hvis den negative rente betyder, at der ikke længere er tale om økonomisk sikring, skal sikringsforholdet ophøre, hvilket kan være tilfældet for meget korte kontrakter, der indgås på et tidspunkt, hvor den pågældende referencerente er negativ. Opfyldes kriterierne for anvendelse af de regnskabsmæssige sikringsregler fortsat, vil der imidlertid skulle beregnes en ineffektivitet, der skal indregnes direkte i resultatopgørelsen. Risikoen for, at sikringseffektiviteten ikke kan opfyldes, vil være størst på de helt kortsigtede kontrakter, hvorimod det er muligt, at effektiviteten fortsat kan dokumenteres for kontrakter af længere varighed. Dette afhænger blandet andet af markedets forventninger til renteudviklingen, herunder om den negative rente forventes at være et kortvarigt fænomen eller ej. Endvidere vil risikoen for manglende effektivitet være større, hvis effektiviteten testes isoleret periode for periode i modsætning til en test, der foretages på akkumuleret basis. Test af sikringseffektivitet under de skitserede omstændigheder kan kræve komplekse modeller, som for eksem-

6 pel modeller, der er baseret på regressionsanalyser. Den negative referencerente har også konsekvens i en række andre situationer, som fx ved fastsættelse af diskonteringsfaktorer i forbindelse med opgørelse af pensionshensættelser og andre hensættelser samt ved beregning af nytteværdi i forbindelse med værdiforringelsestest. Det er som udgangspunkt Deloittes opfattelse, at de anvendte diskonteringsfaktorer i ingen af disse tilfælde kan blive negative. For så vidt angår måling af aktiver og forpligtelser til dagsværdi kan det dog ikke udelukkes, at der skal anvendes en negativ diskonteringsfaktor eller på anden måde tages hensyn til en negativ rente, idet 13 definerer dagsværdien som den værdi, der kan opnås ved salg af et aktiv eller skal betales ved overførsel af en forpligtelse i en normal transaktion mellem markedsdeltagere på måletidspunktet. Vil markedsdeltagere således tage hensyn til en negativ rente, skal denne også indgå i dagsværdiansættelsen. Fastsættelse af diskonteringsfaktoren ved opgørelse amortiseret kostpris for finansielle aktiver og forpligtelser, hvor den effektive rente beregnes på baggrund af række af ind- og udbetalinger, kan også blive negativ, idet der er tale om en matematisk beregning på grundlag af faktuelle data. Det er derimod Deloittes opfattelse, at den negative rente ikke skal påvirke målingen af amortiseret kostpris af indeståender og gæld på anfordringsvilkår, hvor amortiseret kostpris svarer til den nominelle værdi. Vi anbefaler, at læsere af dette nyhedsbrev overvejer at søge relevant professionel rådgivning om de specifikke problemstillinger, som negative renter giver anledning til. Nyhedsbrevet bør ikke anvendes som erstatning for sådan professionel rådgivning. Selvom der er gjort en stor indsats for at sikre, at oplysningerne i dette nyhedsbrev er korrekte, fralægger Deloitte sig ethvert ansvar for eventuel fejlfortolkning af gældende lovgivning, standarder og anden regulering, og for eventuelle tab, der måtte opstå for de personer eller virksomheder, som udelukkende sætter deres lid til oplysningerne i nyhedsbrevet. Deloitte forpligter sig ikke til at opdatere nyhedsbrevet som følge nye bestemmeler eller fortolkning af gældende regulering.

7 Kontakt Søren Nielsen Partner Tlf Jan Peter Larsen Partner Tlf

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder Regnskab 2009 Et skridt foran i tanke og handling Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder Regnskab 2013 Koncentreret IFRS - klar til brug Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Denne publikation er udarbejdet af

Læs mere

Overblik over den nye årsregnskabslov af 2015. Hvordan påvirkes din virksomhed?

Overblik over den nye årsregnskabslov af 2015. Hvordan påvirkes din virksomhed? Overblik over den nye årsregnskabslov af 2015 Hvordan påvirkes din virksomhed? Velkommen til vores publikation om den nye årsregnskabslov Folketinget har vedtaget en ny årsregnskabslov, som vil berøre

Læs mere

Sådan laver du et gennemskueligt regnskab for din andelsboligforening

Sådan laver du et gennemskueligt regnskab for din andelsboligforening VEJLEDNING OM ÅRSREGNSKABER FOR ANDELSBOLIGFORENINGER, DER AFLÆGGER ÅRS- REGNSKAB EFTER ÅRSREGNSKABSLOVEN: Sådan laver du et gennemskueligt regnskab for din andelsboligforening ERHVERVSSTYRELSEN, FEBRUAR

Læs mere

Andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswapaftaler

Andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswapaftaler Andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswapaftaler Andelsboligforeningers anvendelse af la n med tilknyttede renteswapaftaler Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter August 2012

Læs mere

GRIFFIN BERLIN HIGH END A/S

GRIFFIN BERLIN HIGH END A/S GRIFFIN BERLIN HIGH END A/S ÅRSRAPPORT 2007/2008 Årsrapport 2007/2008 Griffin Berlin High End A/S 1 GRIFFIN BERLIN HIGH END A/S Indholdsfortegnelse Årsrapport 2007/2008 RESUMÉ 4 Kort om 2007/2008 LEDELSESBERETNING

Læs mere

Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (Udvidet gennemgang af årsregnskaber)

Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (Udvidet gennemgang af årsregnskaber) Bilag 1 Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (Udvidet gennemgang af årsregnskaber) Indholdsfortegnelse Indledning Omfanget af denne standard 1-2 Udvidet gennemgang af årsregnskabet

Læs mere

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

Chapter 10 - liabilities (fortsat)

Chapter 10 - liabilities (fortsat) Chapter 10 - liabilities (fortsat) 1. Kunne skelne mellem de økomiske karakteristika og regnskabsmæssige kriterier for operationel leasing og finansiel leasing og kunne vise regnskabsmæssige effekter af

Læs mere

Anbefalinger for god Selskabsledelse

Anbefalinger for god Selskabsledelse Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéen for god Selskabsledelse August 2011 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Komitéens arbejde... 3 2. Målgruppe... 3 3. Soft law og dens betydning... 3 4. Aktivt

Læs mere

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE. KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 Opdateret maj 2014

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE. KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 Opdateret maj 2014 ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 Opdateret maj 2014 CORPORATE GOVERNANCE 1 INDHOLD Forord... 3 Indledning...4 1. Komitéens arbejde...4 2. Målgruppe... 5 3.

Læs mere

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 CORPORATE GOVERNANCE 1 INDHOLD Forord... 3 Indledning...4 1. Komitéens arbejde...4 2. Målgruppe... 5 3. Soft law og dens betydning...

Læs mere

Sale and lease back. HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010. Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen

Sale and lease back. HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010. Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen Sale and lease back HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010 Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen Vejleder: Per Henrik Lindrup Forord Denne afhandling er udarbejdet af Lotte Vinding Jensen, HD studerende

Læs mere

Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter

Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Metoder Risikoområder: 3. Indtjening 4. Udlånsvækst 5. Kreditrisici 6. Markedsrisici

Læs mere

VEJLEDNING OM. nye regler om ledelsen i de erhvervsdrivende fonde (overgang til 2014-loven)

VEJLEDNING OM. nye regler om ledelsen i de erhvervsdrivende fonde (overgang til 2014-loven) VEJLEDNING OM nye regler om ledelsen i de erhvervsdrivende fonde (overgang til 2014-loven) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Ændrede regler om udpegning af bestyrelsen...

Læs mere

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2013

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2013 Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2013 FORORD Denne publikation beskriver reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, der er gældende fra 1. januar 2013. Det er vigtigt at bemærke,

Læs mere

Bekendtgørelse om kapitaldækning 1)

Bekendtgørelse om kapitaldækning 1) Bekendtgørelse om kapitaldækning 1) I medfør af 124, stk. 9, 143, stk. 1, nr. 1-5 og 7 og stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 8. april 2011, fastsættes:

Læs mere

Hovedpunkter i delårsrapport for Berlin III A/S, perioden 1. juli 31. december 2010

Hovedpunkter i delårsrapport for Berlin III A/S, perioden 1. juli 31. december 2010 Nasdaq OMX Copenhagen A/S Fondsbørsmeddelelse nr. 67 / 2011 Hellerup, 25. februar 2011 CVR. nr. 29 24 64 91 www.berlin3.dk Hovedpunkter i delårsrapport for Berlin III A/S, perioden 1. juli 31. december

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel

Vejledning til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel Vejledning til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 2 og 5, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed og implementerer

Læs mere

Industrigruppe Finans September 2013. Nye kapitalkrav til pengeinstitutter.

Industrigruppe Finans September 2013. Nye kapitalkrav til pengeinstitutter. Industrigruppe Finans September 2013 Nye kapitalkrav til pengeinstitutter. Baggrund 2 I april 2013 blev den mest omfattende regulering af banker til dato vedtaget af parlamentet i EU, herunder implementering

Læs mere

Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber

Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber December 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 4 I Indledning... 6 I.I Målgruppen... 6 I.II Soft law og dens betydning for selvstyreejede

Læs mere

Låntyper og forretningsbetingelser Privat

Låntyper og forretningsbetingelser Privat Låntyper og forretningsbetingelser Privat Gælder fra den 10. februar 2015 Side 1 af 31 Velkommen i Realkredit Danmark Vi ønsker at give dig det bedst mulige grundlag for at vælge, hvordan du vil finansiere

Læs mere

Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013. Skema til redegørelse version af 18.

Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013. Skema til redegørelse version af 18. Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013 Skema til redegørelse version af 18. juni 2013 1 Dette skema er tænkt som et hjælperedskab for danske selskaber, der

Læs mere

VEJLEDNING OM OFFENTLIGT UDBUD VED SALG AF KOMMUNENS FASTE EJENDOMME (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsførende statsamtmænd)

VEJLEDNING OM OFFENTLIGT UDBUD VED SALG AF KOMMUNENS FASTE EJENDOMME (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsførende statsamtmænd) Vejledning nr. 60 af 28. juni 2004 VEJLEDNING OM OFFENTLIGT UDBUD VED SALG AF KOMMUNENS FASTE EJENDOMME (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsførende statsamtmænd) Indenrigs- og Sundhedsmin.,

Læs mere

Hvem står på mål for årsregnskabet?

Hvem står på mål for årsregnskabet? Hvem udarbejder regnskaberne? Hvem bruger årsregnskaberne? Hvad er revisors rolle? Hvorfor revidere årsregnskabet?. Hvad er forskellen på et revideret og et ikke-revideret regnskab? Hvad er en blank påtegning?

Læs mere

Rejsende lønmodtagere 2014

Rejsende lønmodtagere 2014 Rejsende lønmodtagere 2014 2 Rejsende lønmodtagere Redaktion: Søren Erenbjerg, ser@pwc.dk og Lone Bak, lnb@pwc.dk Til forsiden Fradrag på medarbejderens Rejsende lønmodtagere 3 Indhold Reglerne om skattefri

Læs mere

Hvordan bliver virksomheden solgt?

Hvordan bliver virksomheden solgt? Hvordan bliver virksomheden solgt? Forord Lucas & Partnere har mange års erfaring som virksomhedsmægler med køb og salg af virksomheder. Denne håndbog er et sammendrag af disse praktiske erfaringer. Håndbogen

Læs mere

Voldgiftsinstituttets nye Regler for behandling af voldgiftssager

Voldgiftsinstituttets nye Regler for behandling af voldgiftssager Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2013.303 Voldgiftsinstituttets nye Regler for behandling af voldgiftssager Af generalsekretær Steffen Pihlblad, Voldgiftsinstituttet udtrykkeligt har aftalt, at reglerne i bilag

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere