Værdigrundlag og overordnet målsætning. for Dagplejen Frederikshavn Kommune

Transkript

1 Værdigrundlag og overordnet målsætning for Dagplejen Frederikshavn Kommune

2 Indholdsfortegnelse Formål for Dagtilbud 4-5 Tryghed og omsorg 6-7 Selvværd 8 Sociale relationer og kompetencer 9 Sprog 11 Leg og aktivitet Forældresamarbejde Tilsyn 16 Personaleudvikling og samarbejde 17 Øvrige forhold 18 2

3 Vores primære mål er at skabe udvikling, trivsel og kvalitet for de 0-2 årige børn i Dagplejen i Frederikshavn Kommune, så de sikres en tryg og indholdsrig hverdag. 3

4 Formål for dagtilbud Dagplejen Frederikshavn Kommune er oprettet under Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven, afsnit 2). 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Af denne lov fremgår det endvidere, at Dagplejen skal udarbejde Læreplaner inklusiv Børnemiljøvurdering (BMV). I Læreplanen er der fokus på udvikling, faglighed og dokumentation indenfor 6 forskellige temaer: Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Sociale kompetencer Naturen og naturfænomener Sproglig udvikling Kulturelle udtryksformer 4

5 I BMV en er omdrejningspunktet børnenes fysiske, psykiske og æstetiske miljø set ud fra barneperspektiv. Læreplan og BMV er selvstændigt udarbejdet og beskrevet på kommunens hjemmeside under Dagplejen. Som noget nyt skal BMV en implementeres i Læreplanen. Begge indgår som en del af værdiarbejdet i Dagplejen. Desuden kan kommunens sammenhængende Børnepolitik ( ) læses på hjemmesiden på Et værdigrundlag og en målsætning bliver aldrig færdig! Arbejdet med mennesker er en løbende proces, hvor relationsdannelse, konflikter, erkendelse, krav om indlevelse og udvikling er på dagsordenen hver eneste dag. Derfor kræves det også, at målsætninger og værdigrundlag løbende tages op til vurdering og justering. Vi har fremhævet nedenstående værdier, som vigtige mål. Det efterfølgende: Vi vil gøre det ved at, beskriver hvilke metoder, vi bl.a. vil anvende i bestræbelserne for at nå målene og leve op til værdierne. 5

6 Tryghed og Omsorg At få omsorg og opleve tryghed må siges at være værdier, som er basale for alle mennesker, og en forudsætning for at udvikling kan finde sted. Som udgangspunkt kræver det, at vi er sammen med mennesker, som holder af os, og som vi kan regne med, hvor vi ikke udsættes for grænseoverskridende og ydmygende behandling. Vi vil gøre det ved at tilbyde pasning i dagplejehjem. De små overskuelige enheder i hjemligt miljø er selve kerneydelsen i Dagplejen som dagtilbud. Vi vil sikre tid til det enkelte barn, hvilket er af afgørende betydning for barnets evne til at knytte sig til andre sikre den røde tråd i og med at barnet passes af den samme voksne dagen igennem, ligesom dagplejerens egen familie i mange tilfælde bliver en kendt og betydningsfuld del af barnets netværk. Forældrene skal opleve, at det er trygt både at aflevere og afhente barnet hos dagplejeren. Der skabes mulighed for en tæt dialog om barnets dag, trivsel og udvikling barnet er sammen med en lille gruppe børn, hvor der lægges vægt på at vise respekt for hinandens forskelligheder aldersmæssigt, socialt, kulturelt, fysisk og intellektuelt. Børnene opfordres til at lytte til hinanden og respektere hinandens grænser gøre hverdagen genkendelig og forudsigelig - med krav, som det enkelte barn kan magte og bidrage til, eks. borddækning, oprydning, madtilberedning, påklædning, deltagelse i aktiviteter og måltider alt sammen afstemt efter barnets udvikling give fysisk kontakt som knus, kram, holde i hånd m.m. og være opmærksom på de børn, som sjældent søger denne kontakt, men måske gerne vil have den vægte legestuerne som en del af værdierne i Dagplejen. Her lærer barnet de øvrige børn og voksne at kende, hvilket bl.a. giver tryghed i forbindelse med gæsteplejen 6

7 være med til at skabe helhed i barnets liv ved at bidrage til et tæt samarbejde med forældrene, hvor tillid og åbenhed i dialogen skal være nøgleordene forstå at nogle børn i perioder kan have særlige behov udviklingsmæssigt eller socialt. Disse børn skal rummes og tages vare på. Er der brug for en ekstra indsats kan andre samarbejdspartnere inddrages. Det kan eks. være sundhedsplejersker, ergo- og fysioterapeuter, talepædagoger, psykologer, Familien i Centrum (FIC), familiehusene m.fl. Dette sker for at sikre, at barn og familie tilbydes den rette hjælp og støtte til fortsat udvikling. Disse tiltag vil altid foregå efter aftale med forældrene! 7

8 Selvværd At støtte og fremme barnets selvværd skal gerne medgive barnet denne følelse: Jeg har stor værdi og bliver respekteret, som den jeg er! Vi skelner mellem begreberne selvtillid og selvværd. Selvtillid beskriver barnets evne til at føle sig god/dårlig til noget (mestringsevnen), noget der f.eks. opbygges efter at have fået hyppig ros eller kritik fra andre: Jeg kan noget.! eller Jeg kan ikke noget.! Derimod handler selvværd om, at barnet tror på/oplever sin indre kerne med en følelse af, at jeg er den, jeg er, og jeg er god nok, som jeg er og skal ikke hele tiden præstere noget for at føle mig holdt af! Almindeligvis kan man sige, at har barnet et højt selvværd, har det som regel også en høj selvtillid: Jeg er noget, så selvfølgelig ka jeg noget! Ud fra ovenstående mener vi, at det er vigtigst at arbejde med barnets selvværd, men samtidig være bevidste om, at lidt ros og ét klap på skulderen også får én til at vokse. Vi vil gøre det ved at møde børnene, hvor de er, med hensyn til deres personlighed og baggrund. Børn er forskellige og skal derfor mødes og støttes forskelligt respektere alle følelser (glæde, vrede, sorg), men ikke alle udtryksformer. Følelser er som de er. De er personlige. Da børnenes sprog endnu ikke er fuldt udviklet, er der brug for opmærksomhed på denne del. Derfor er det vigtigt, at de voksne opfordrer til og hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser, så de i mindre grad får behov for at slå, bide m.m., og eks. sige: jeg kan godt forstå, at du græder, når du er ked af det inddrage børnene i hverdagen, give dem medbestemmelse og på den måde øge deres indflydelse og selvstændighed. Det er vigtigt, at børnene er aktive i at skabe deres egen hverdag, hvorfor der skal være rig plads til at børnenes interesser og initiativer kan følges. 8

9 Sociale relationer og kompetencer Det er vigtigt at tilhøre et fællesskab. Barnet prøver kræfter med sig selv og andre. Der er en naturlig konflikt i både at være tro mod sig selv, og samtidig ønske at samarbejde med sin omverden. Det kræver en del hjælp og støtte fra voksne. Vi vil gøre det ved at give børnene forståelse af, at det er i orden, at vi er forskellige, og dermed har forskellige beho v hjælpe de børn lidt i gang, som har svært ved at få legekammerater (eks. ved at følge barnet og være den, som spørger om lov til at være med, eller være igangsætter af en leg, anvise muligheder og på den måde være med til at sluse et barn ind i legen) støtte og styrke børnene i selv at løse konflikter, eks. opfordre børnene til at lytte og tale på skift, når de har alder til dette,- og ellers ved at hjælpe dem med at sætte ord på handlinger og reaktioner også for at ku lære at tolke/forstå andres reaktioner. Konflikter bliver ofte omtalt som noget negativt. Men faktisk er konflikter meget værdifulde og nødvendige, i processen at lære at omgås andre være tydelige rolle- og identifikationsmodeller for børnene. Når voksne arbejder på at være tydelige i deres udsagn og grænser, så ser og hører børnene, hvordan det gøres, og at det er i orden at markere sine personlige grænser. Et andet eksempel kan være: at et barn bliver ved at gentage en uhensigtsmæssig adfærd, selvom den voksne har sagt nej. Der kan den uhensigtsmæssige adfærd faktisk hænge sammen med, at vi enten ikke har forstået barnets reelle hensigt med adfærden, eller at den voksne ikke har været tydelig nok. Med dette perspektiv kan vi som voksne efterrationalisere og overveje, om vi bidrager til opeller nedtrapning af en evt. konflikt? inddrage børnene i borddækning, oprydning, afholdelse af fødselsdage for andre, komme med idéer til aktiviteter osv. På den måde giver den enkelte til fællesskabet og får, når andre giver (lærer at modtage) 9

10 have forskellige forventninger til små og store børn i f.t. deres alder og udvikling. Udover at de store børn kan være med til at tage imod nye og mindre børn, vise dem rundt og fortælle dem små ting fra hverdagen, så appellerer vi også til, at de skal være hensynsfulde, løse konflikter verbalt, hjælpe hinanden ved at trøste osv. gå i legestue med børnene. I legestuen vænner barnet sig til at være i en større gruppe, end dagplejehjemmet giver mulighed for. I legestuen er der flere jævnaldrende at lege med, hvilket også giver mulighed for at lave aktiviteter målrettet den enkelte aldersgruppe. I legestuen lærer både børn og forældre de andre voksne i gruppen at kende, hvilket er af stor betydning, når barnet sidenhen skal i gæstedagpleje hos en af de andre dagplejere. 10

11 Sprog Barnets sprogtilegnelse er i stor udvikling de første leveår. Det indre sprog starter tidligt, pludren går over i enkeltstavelses ord og udtrykkes til sidst i sætninger. Sproget er medvirkende til barnets evne til at kommunikere og til at indgå i gode sociale relationer med omverdenen. Vi er i Dagplejen vidende om, at vi har en opgave i at udfordre og medvirke til denne sprogtilegnelse. Vi vil gøre det ved at sætte ord på det, der skal ske, benævne handlinger, som andre børn og voksne gør, samt i talesætte oplevelser, barnet er en del af. Gentagelser er vigtige, da de lagres, skaber mening og til sidst bliver til ord i barnets indre og udtalte sprog tale, synge, læse, rime, puste, suge osv. sammen med børnene, da det er med til at stimulere og styrke mundmotorikken og dermed evnen til at danne sprog/udtale ord hjælpe barnet med at sætte ord på følelser, så der bliver en sammenhæng mellem stemning og udtryk give forældre oplysninger om, hvad barnets dag er gået med. Det giver forældrene mulighed for at fortsætte samtalen og fastholde indtryk hos barnet inddrage talepædagog hvis den sproglige udvikling ikke udvikles hensigtsmæssigt (efter aftale med forældre). 11

12 Leg og aktivitet Vi vil bestræbe os på at understøtte den energi og fantasi, som børnene fylder hverdagen med. Det gælder både ude og inde. Der skal være tid til leg, samt spontane og planlagte aktiviteter. Det giver børnene rig mulighed for at bruge deres kreativitet og styrke deres udvikling. Det er vigtigt, at dagplejerne er lydhøre overfor børnenes idéer og ser muligheder frem for begrænsninger. Idéer kommer både fra børn og voksne. Jo mindre børnene er, jo mere vil det være de voksne, som igangsætter. Jo ældre børnene bliver, jo bedre kender de mulighederne og finder selv på nyt. Som dagplejerne ofte siger: Det gode ved dette job er, at vi har masser af tid til både fordybelse og spontanitet! Vi vil gøre det ved at understøtte og udfordre børnenes lyst til at lege og bevæge sig. En god motorik er en vigtig forudsætning for al anden indlæring. Hvis barnet opfordres til at bruge sin krop og får sikkerhed i f.t. egen formåen, giver det både det selvværd og selvtillid, der gør det lettere at lære andre ting skabe plads til fordybelse i fri leg, hvor børnenes egne indtryk bearbejdes, idet de som regel leger netop det, de er mest optaget af. I legen lærer børnene nogle vigtige sociale spilleregler, når de som helt små studerer, hvad de større laver.og så småt begynder at efterligne, eller når de større børn øver sig i at give plads til hinanden, laver aftaler om rollefordeling hvem er du, hvem er jeg i legen?, osv. Voksne kan supplere legen ved at anvise gode legesteder, rekvisitter m.m. tage udgangspunkt i børnenes initiativer og idéer, i f.t. valg af aktiviteter, så børnenes evne til at tænke kreativt stimuleres. Eks. kan det nævnes, at mange mindre børn i princippet kan få timevis til at gå med at vaske hænder under vandhanen. Dagplejerne kan som op- 12

13 bakning vælge at gøre dette til en aktivitet med vandbalje, kopper, skibe og på den måde tilgodese fascinationen af vand på kreativ vis sikre en vekselvirkning mellem spontane og planlagte aktiviteter gøre brug af sang, musik, gymnastik, højtlæsning, bibliotek/bogbus, teaterforestillinger, udflugter osv. for at sikre den begyndende dannelse og interesse indenfor den kulturelle verden. 13

14 Forældresamarbejde Vi bestræber os på at skabe et åbent, tillidsfuldt og ligeværdigt samarbejde mellem forældre og medarbejdere. Alle familier har sine normer og sin levevis, og det skal der tages hensyn til. Samtidig skal der også tages hensyn til den enkelte dagplejers privatsfære og personlighed ligesom relationer og tilgang skal afspejles indenfor værdigrundlagets rammer. Vi vil gøre det ved at arbejde på at være så rummelige, imødekommende og respektfulde som muligt, ved bl.a. at lytte til den enkelte families behov, være konstruktive ved uenigheder, hjælpe med at se muligheder, svare ærligt hvis noget ikke lader sig gøre osv. bidrage og opfordre til den gode dialog, hvor der gensidigt informeres vedr. barnets trivsel/ mistrivsel - hjemme og i Dagplejen og fortælle om ting der vil få eller har haft betydning for barnets dag sortere i, hvad små børneører skal høre? Børn oplever stemninger og forstår mange gange mere, end vi forestiller os. I det daglige vil der være forskel på, hvor meget/hvor længe der er mulighed for at tale sammen, da det vil være afhængig af børnegruppen og deres behov. Det er naturligt, at man som forældre og ansat nu og da kommer i tvivl, undrer eller bekymrer sig om et barns udvikling. I de situationer er det vigtigt, at snakken bliver mellem de voksne, og der aftales et tidspunkt, hvor en bekymringssnak kan finde sted, da det er meget nyttigt at dele erfaring, viden og oplevelser. Ofte har dagplejerne/pædagogerne en del erfaring med mange forskellige børn og problemstillinger,- mens forældrene kender netop deres barn bedst garantere at det altid er muligt at mødes til en drøftelse om barnets trivsel eller samarbejdet. Dagplejeren eller den tilsynsførende pædagog kan kontaktes og et møde iværksættes. Der er, udover kontaktmødet, ikke obligatoriske samtaler i Dagplejen. Dog kan der ved behov laves en overleveringssamtale ved børnehavestart 14

15 sikre forældrene størst mulig viden om Dagplejen, samt indflydelse via såvel forældreråd som forældrebestyrelse. Dagplejen er organiseret med en Forældrebestyrelse, bestående af 7 forældre og 3 medarbejdere, samt leder som er sekretær. De 7 forældre vælges blandt de 14 forældrerådsformænd fra forældrerådene, der repræsenterer de enkelte distrikter. Forældrerådene mødes gennemsnitligt 4 gange årligt, og Forældrebestyrelsen mødes gennemsnitligt 6 gange årligt. På kommunens hjemmeside under Borger Børn Dagtilbud - Dagplejen - ligger Forældrebestyrelsens referater. 15

16 Tilsyn Det er pædagoger, som fører tilsyn i Dagplejen. Det kræver viden og faglig baggrund at tage ansvar for det enkelte barns udvikling, og samtidig være i stand til at vurdere og gøre opmærksom på, hvorvidt der evt. er mistrivsel, forsinket/manglende udvikling, eller det er nødvendigt at supplere med yderligere indsats. En anden funktion i tilsynet er også at sikre at forholdene i hjemmet, i haven og i legestuen er sikkerhedsmæssigt i orden. Vi vil gøre det ved at arbejde med en anerkendende tilgang til børn, forældre og dagplejere. I værdisynet ligger der en tro på, at vi alle gør det bedste vi kan, men også at vi kan lære nyt og dygtiggøre os personligt, fagligt/pædagogisk og kommunikativt holde fokus på at pædagogerne skal være kvalificerede til at formidle deres viden og være i stand til undervise samt give sparring og supervision, så dagplejerne klædes fagligt og personligt på anerkende den kontrolfunktion, der ligger i tilsynsopgaven. Det skal tilses, at forholdene er i orden, og at børn og dagplejere trives i hverdagen. Pædagogerne er med-garanter for, at lovgivningen overholdes og at kommunens og Dagplejens politikker efterleves der er minimum to uanmeldte og to anmeldte tilsynsbesøg i hvert dagplejehjem årligt 16

17 Personaleudvikling og samarbejde Den vigtigste forudsætning for, at personalet kan yde en god arbejdsindsats, er, at der i ledelsen og personalegruppen er fokus på udvikling og et godt samarbejdsklima. I og med at vi modtager meget forskellige familier i Dagplejen, er det ligeledes en styrke, at medarbejderne er forskellige. Vi ved, at medarbejderne har en stor del af ansvaret for kvaliteten af det menneskelige samspil i Dagplejen. Det er vigtigt, at vi er bevidste herom, og altid er parate til at sætte egen praksis og væremåde under lup! Vi vil gøre det ved at vise respekt og sætte pris på den enkelte medarbejders individuelle personlighed og formåen anerkende dagplejere og pædagoger for at de i legestuen bidrager med individuel viden, erfaring og til tider meget forskellig handlemåde, som kan være berigende for gruppen af børn og kolleger/medarbejdere øve os i at stille spørgsmål ved hinandens pædagogiske praksis, især ved uenighed og undren. Derved skabes der mulighed for justering og udvikling af praksis dygtiggøre og opkvalificere medarbejdere gennem drøftelser, kurser og uddannelse afholde årlige MUS-samtaler (medarbejderudviklingssamtaler). Ligeledes laves der individuel APV (arbejdspladsvurdering) med fokus på psykisk og fysisk arbejdsmiljø afholde personalemøder og distriktsmøder, samt tilbyde sparring/supervision efter behov 17

18 Øvrige forhold Ud over det beskrevne værdigrundlag og overordnede målsætning, har vi forskellige aftaler og politikker, hvor af kan nævnes Velkomstfolder (som forældre modtager ved start i Dagplejen) Kostpolitik (som forældre modtager ved kontaktmødet) Procedure for pædagogisk TILSYN i dagplejehjem og legestuer Omsorgsplan Hvordan skal vi handle, hvis der sker dødsfald, alvorlige ulykker eller børn bliver væk i Dagplejen? Rygepolitik INFO-mappe (med alt relevant materiale til dagplejerne), eks. regelsæt vedr. medicingivning, sygdom jf. sundhedsstyrelsens retningslinjer, fotografering, badning, uafhentede børn, bil- og taxakørsel, sikkerhed i hjemmet og på legepladsen osv. Medarbejderne i Dagplejen er underlagt reglerne om TAVSHEDSPLIGT, jf. Forvaltningsloven kapitel 8 ( 27-32) og Straffelovens 152. Medarbejderne i Dagplejen er endvidere underlagt reglerne om udvidet underretningspligt til kommunen, efter Servicelovens 153, stk. 1-3, hvis der er kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Værdigrundlag og målsætning evalueres fremover hvert forår af h.h.v. Forældrebestyrelse og på distriktsmøder med dagplejere og pædagoger. 18

19 19 Værdigrundlag Dagplejen Frederikshavn Kommune

20 Grafik hl Foto: Shrpa og Colourbox Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Tel.: