KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Tved Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Tved Skole Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? 7 5 INKLUSION 12 6 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 14 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Inklusion IT/digitalisering Læring 20 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 21 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Tved Skole er en grundskole med elever fra årgang. I skoleåret 2013/14 er der ca. 340 elever. Der er på alle årgange 2 spor, dog er hhv. 2. og 6. årgang 3-sporet. Tved Skoles skoledistrikt, blev fra august 2011 næsten fordoblet i forbindelse med en omfattende ændring i skolestrukturen i hele Svendborg Kommune. I den forbindelse fik skolerne overflyttet hele klasser, og det er baggrunden for, at der på nogle årgange er 3 spor. Fra august 2014 er elevtallet faldet til ca. 330 elever, idet de tre 6. klasser er gået ud af skolen. Det øgede elevtal har medført, at skolen blev udvidet og ombygget. Der er i december 2013 færdiggjort et nybyggeri med 2 klasselokaler samt et Læringscenter. Endvidere er der etableret et nyt madkundskabslokale, et N/T-lokale samt et forberedelsesrum til lærere og pædagoger. Forberedelsesrummet var færdig i marts Personalegruppen var involveret i indretning og organisering, så man var i god tid ifht. d. 1. august 2014, hvor en ny Lov om Arbejdstid trådte i kraft. En lov der omfatter fuld tilstedeværelse. Tved Skole har et stort skoledistrikt, der er koncentreret omkring lokalsamfundet i Tved. Det er karakteriseret ved en stor opbakning og tilslutning til skolen. Tved Skole er idrætsskole- i lighed med de øvrige skoler i Svendborg. Der er i foråret 2014 søgt midler fra Nordea fonden til implemenetering af et LOMA projekt (Lokalmad) på Tved Skole. Pengene er bevilget i september 2014, og projektet fortsætter foreløbig ind til UCL er tilknyttet. Tved Skole har en Familieklasse, hvor forældre er med i skole en dag om ugen. Her går der 6 elever ad gangen. Elever, forældre og ansatte arbejder målstyret med indviduelle opsatte mål for de enkelte elever. Venlig hilsen Birthe Christensen, skoleleder. 3

4 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Resultater. Vi er på Tved Skole ikke helt tilfredse med resultatet ifht. andelen af elever med "gode " resultater i de nationale test i hhv. læsning og matematik. Det arbejder vi målrettet med. Der er ansat flere vejledere i hhv. dansk og matematik i 2014, der arbejdes systematisk med at styrke det faglige niveau i begge fag, vi har optimeret selve afviklingen af de nationale test og alle skal nu gennemføre prøvetest. Lærerne peger endvidere på, at opløsningen af alle klasser ifm. ændringen i skolestrukturen, har påvirket resultatet for nogle elever. Selv om man ikke kan sammenligne skoleårene 2013/2014 og 2013/2014, da det ikke er de samme klasser, så er der dog fremgang flere steder: a. andelen af elever på 4. årg., der er gode til at læse er øget, b. andelen af de " allerdygtigste" elever er steget på 2. årg., c. andelen af elever med "dårlige" resultater er faldet på 4. årgang. Inklusion. Vi synes selv, at vi på Tved Skole er særligt dygtige til inklusion. Vi er også særlig ambitiøse, så når vi i skemaet 7.2 har færre point end de øvrige skoler i kommunen, så er det et udtryk for dette. Resultatet i denne undersøgelse er fremkommet ved, at ledelsesteamet samt nøglepersoner på skolen har besvaret en række spørgsmål. Vi har i skoleåret 2013/14 inkluderet flere elever fra de specialpædagogiske tiltag: Den Ny Heldagsskole samt Tåsingeskolens Centerafdeling, samtidig med at vi ikke har ekskluderet elever. På Tved Skole har vi flg. særlige inklusionsfremmende tiltag: a. En Familieklasse, hvor de elever der ikke udnytter deres potentiale, har deres forældre med i skole en dag om ugen. Her arbejdes der målstyret med at hæve elevernes niveau., b. en fuldtidsansat socialpædagog, der arbejder målrettet med at hæve elevernes trivsel, c. en afdelingsleder for inklusion, der har særligt fokus på elever med særlige behov. Endvidere har mange ansatte særlige kompetencer ifht. inklusion. Organisatorisk kvalitet. Det er optimalt, at elevtallet tilsiger en 2-sporet skole. Det giver nogle gode betingelser for at drive skole. Skolen har dermed en passende volumen ifht. bygninger, økonomi, personale samt pædagogisk udvikling af skolen. Faglig kvalitet. Den kompetencedækning der er på Tved Skole i skoleåret 2013/14, var den optimale på det givne tidspunkt. Der arbejdes målrettet med at alle lærere har linjefagskompetencer i alle fag. I 2014 har 4 lærere påbegyndt linjefag i hhv. kristendom og historie. Læring og IT i undervisningen. Der er i 13/14 investeret mange resurser ifht. indkøb af projektorer og tavler til alle klasser, indkøb af computere og ipad samt uddannelse til alle ansatte. 4

5 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 perspektiver under overskriften: Mål, læring og resultater: Den åbne skole: Skolebestyrelsen har udarbejdet et princip for indgåelse af Partnerskaber, som et led i den åbne skole. Der er Partnerskaber på vej ifht. lokalsamfundet med bl.a. den lokale købmand, Tved Lokalarkiv, idrætsforeningen samt Tved Kirke. Endvidere har Tved Skole fået midler fra Nordea fonden til et LOMA projekt, der vil medføre indgåelse af Partnerskaber. Ledelse. Tved Skole har været i gang med at tilpasse ledelsesstrukturen, så den passer til den nye folkeskolereform. Således er der eksempelvis ansat en afdelingsleder for inklusion, mhp. at sætte fokus på de to målsætninger i folkeskolereformen: a. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan samt b. folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund ifht. faglige resultater. Inkluderende læringsmiljøer: Der har i skoleåret været arbejdet med bl.a. flg. områder: - Trivsel og klasseregler: Skolens socialpædagog og lærerteam arbejder tæt sammen omkring klasserumsledelse, social træning og formulering af regler, aftaler og værdier i den enkelte klasse. - Inklusionsteam: Skolen har et inklusionsteam bestående af inklusionsvejledere, DSA-vejleder og læsevejleder. - Personalet kan søge vejledning og hjælp hos inklusionsteamet i forhold til læringsmiljø og inklusion. SP-modellen og aktionslæring indgår som redskab og metoder. - Familieklasse: Elever, der ikke udnytter deres potentiale kan henvises til familieklassen, hvor der arbejdes målrettet med udvikling af barnets problemstillinger i tæt samarebjde med forældrene. Der er hele tiden 6 familier der benytter tilbuddet. Metoder og resultater bæres tilbage i klassen, hvor det er med til at udvikle et inkluderende læringsmiljø. Læringsmiljø og trivsel: Grundlæggende har vi meget fokus på elevernes trivsel samt skolens fysiske læringsmiljø. Bl.a. valgte vi i skoleåret 13/14 at investerer i en multibane til eleverne. En multibane der tit inddrages i undervisningen i forskellige fag (matematik, N/T, idræt, m.m.). Udover at bruge skolens uderum til læring, vægter vi at inddrage alle lokaler på skolen. I 2014 iværksatte vi DCUM `s store Termometer undersøgelse. En undersøgelse hvor alle elever fra skolen, via en ipad deltog elektronisk. Undersøgelsen undersøger Trivsel, Læringsmiljø, Sundhed, Fysiske og æstetiske rammer samt indeklima. Undersøgelsen, der i øvrigt kan ses på skolens hjemmeside, peger på følgende resultater. 1. Trivsel: 64 % trives rigtig meget, 14 % trives godt, 15 trives mindre godt, 6 % trives ikke så godt. 2. Læringsmiljø: 55 % er meget tilfredse, 18 % er tilfredse, 29 % er neutrale, 2 % er ikke tilfredse og 7 % utilfredse. 3. Sundhed: 71 % er meget sunde, 13 % er ok sunde, 10 % mindre sunde og 5 % ikke så sunde. 4. Fysiske og æstetiske rammer: 56 % er meget tilfredse, 14 % er tilfredse, 21 % er neutrale, 2 % er mindre tilfredse, og 8 % er utilfredse. 5. Indeklima: 50 % er meget tilfredse, 21 % er rimelig tilfreds, 18 % er neutrale, 4 % ikke tilfreds og 8 % utilfreds. Sammenligner man med andre folkeskoler i Danmark, ligger vi på alle områder over gennemsnittet. Digitalisering og Medialisering. Med henvisning til skolens IT og Medialiseringsstrategi ( så har der i løbet af skoleåret 13/14 været stor fokus på BYOD (Bring your own device). I den forbindelse har vi sat følgende aktioner i gang: 1. forældreundersøgelse via forældreintra omkring medbringelse af egen IT- enhed. 2. stormøder med information om BYOD på Tved Skole. 3. indkøb af bl.a. 150 nye Chromebooks. 4. indkøb af anden hardware (lockskabe, m.m. ) Det betyder at der i dag er computere til alle elever, samt skabe for de elever som vælger at tage egen enhed med. Udover BYOD har der også været fokus på følgende områder: teknisk udvikling af alle klasser, indkøb og implementering af personale computere, opsætning og test af Apple TV, udvikle af it kompetencer hos det pædagogiske personale, iværksættelse af WEB 2.0, og implementering af nyt netværk. Områder som hele tiden videreudvikles. Afslutningsvis er vi stadig i gang med at udvikle skolens nye læringscenter. I december 2013 fik skolen en ny tilbygning, hvor læringscenteret er placeret. I løbet af skoleåret har personalet / vejledere fra Læringscenteret været på kursus, således at vi i 2015 kan præsentere Tved Skoles Læringscenter hjertet i skolen. En udvikling der afspejler hele den digitale retning, som skolens strategi peger på. 5

6 6

7 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Tved Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2011/12 Nej Nej - Nej - Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi er ikke tilfredse med resultatet, og arbejder systematisk og målrettet med at hæve resultaterne i de nationale test. Der er ansat flere vejledere, sat fokus på optimering af vilkårene ifm. afvikling af test samt fokus på at hæve det faglige niveau hos udvalgte grupper. Vi bruger også andre test til at vurdere elevernes resultater, og vi mener ikke at resultaterne i de nationale test helt er dækkende for det faglige niveau. Vi er blevet opmærksomme på, at omstændighederne ifm. afviklingen af de nationale test skal optimeres Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Tved Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-17,6-15,5 17,6 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-2,3 2,5 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-8,8-4,5 3, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Selv om man ikke umiddelbart kan sammenligne skoleårene, idet det ikke er de samme klasser. Så er vi glade for, at der er en årgang, hvor den procentvise andel af "gode" elever til at læse, er øget. I den årgang, hvor andelen af 7

8 elever, der er "gode" læsere er faldet, der er der tilført en del nye elever fra andre skoler Vi er ikke tilfredse med resultatet, og arbejder systematisk og målrettet med at hæve resultaterne i de nationale test. Der er ansat flere vejledere, sat fokus på optimering af vilkårene ifm. afvikling af test samt fokus på at hæve det faglige niveau hos udvalgte grupper. Vi bruger også andre test til at vurdere elevernes resultater, og vi mener ikke at resultaterne i de nationale test helt er dækkende for det faglige niveau. Vi er blevet opmærksomme på, at omstændighederne ifm. afviklingen af de nationale test skal optimeres Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Tved Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-17,6-5,5 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 18,2 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-5,0-3, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Vi er ikke tilfredse med resultatet, og arbejder systematisk og målrettet med at hæve resultaterne i de nationale test. Der er ansat flere vejledere, sat fokus på optimering af vilkårene ifm. afvikling af test samt fokus på at hæve det faglige niveau hos udvalgte grupper. Der er f.eks. grupper af elever, der ikke har gjort brug af alle hjælpemidler ifm. afviklingen af test. Vi bruger også andre test til at vurdere elevernes resultater, og vi mener ikke at resultaterne i de nationale test helt er dækkende for det faglige niveau. Vi er blevet opmærksomme på, at omstændighederne ifm. afviklingen af de nationale test skal optimeres Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Tved Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja - Nej - Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8

9 Det glæder os, at der er flere klasser, hvor andelen af de allerdygtigste elever er øget. Vi har på alle klassetrin meget fokus på, at alle elever skal blive dygtigere til at læse, herunder også dem, der tilhører gruppen af de allerdygtigste Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Tved Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-2,3 0,1 1,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-6,4 2,3 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,6-0,8-0, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ingen bemærkninger til diagrammet. Vi kan oplyse, at vi arbejder mårettet med alle elever- herunder også de "allerdygtigste". For denne gruppe er der således etableret "turbuhold" Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Tved Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-2,3 9,1 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 0,0 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,4 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Selv om man ikke kan sammenligne de to skoleår, da det ikke er de samme klasser, så er det glædeligt, at der er en positiv udvikling på den ene årgang Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Tved Skole 9

10 Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja - Nej - Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Der er siden arbejdet med at optimere resultatet for andelen af elever med "dårlige" resultater i dansk på 2. årg. Det skal dog bemærkes, at på 2. årg. i 2013/14, der er der elever med generelle indlærings vanskeligheder. Ligeledes er der fokus på resultatet af andelen af elever på 3. årgang med "dårlige" resultater i matematik. Vi er ikke tilfredse med resultatet, og arbejder systematisk og målrettet med at hæve resultaterne i de nationale test. Der er ansat flere vejledere, sat fokus på optimering af vilkårene ifm. afvikling af test samt fokus på at hæve det faglige niveau hos udvalgte grupper. Vi bruger også andre test til at vurdere elevernes resultater, og vi mener ikke at resultaterne i de nationale test helt er dækkende for det faglige niveau. Vi er blevet opmærksomme på, at omstændighederne ifm. afviklingen af de nationale test skal optimeres Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Tved Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-10,5-5,6 0,5 15,0 14,3 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7 3,3 2, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er bemærkelsesværdigt, at der er sket et fald i andelen af elever med "dårlige" resultater i dansk, da der på 4. årgang i skoleåret 2013/14 er tilført elever fra specialskoler. Men man kan - som tidligere nævnt- ikke sammenligne fra år til år, da det ikke er de samme elever Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Tved Skole 10

11 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 4,5 6,0 9,1 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 2,4 4, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Der er sat fokus på, at optimere andelen af elever med " dårlige" resultater i matematik, på 3. årg. fra 2013/14. 11

12 5 INKLUSION Vi synes selv, at vi på Tved Skole er særligt dygtige til inklusion. Vi er også særlig ambitiøse, så når vi i skemaet 7.2 har færre point end de øvrige skoler i kommunen, så er det et udtryk for dette- tror vi. Resultatet i denne undersøgelse er fremkommet ved, at ledelsesteamet samt nøglepersoner på skolen har besvaret en række spørgsmål. Vi har i skoleåret 2013/14 inkluderet flere elever fra de specialpædagogiske tiltag: Den Ny Heldagsskole samt Tåsingeskolens Centerafdeling, samtidig med at vi ikke har ekskluderet elever. Inklusionsområdet opdeles i faglig inklusion, Dansk Som Andetsprog og Adfærd Kontakt Trivsel. Lærere der varetager opgaverne har specifikke kompetencer indenfor undervisning og vejledning på de tre områder. Som et nyt tiltag for at styrke ledelse og sammenhæng i skolens inklusionsindsats er skolens tidligere funktionslærer indenfor DSA blevet ansat som afdelingsleder med ansvar for inklusion i maj Inkluderende læringsmiljøer: - Trivsel og klasseregler: Skolens socialpædagog og lærerteam arbejder tæt sammen omkring klasserumsledelse, social træning og formulering af regler, aftaler og værdier i den enkelte klasse. - Inklusionsteam: Skolen har et inklusionsteam bestående af inklusionsvejledere, DSA-vejleder og læsevejleder. - Personalet kan søge vejledning og hos inklusionsteamet i forhold til læringsmiljø og inklusion. SP-modellen og aktionslæring indgår som redskab og metoder. - Familieklasse: Elever, der ikke udnytter deres potentiale kan henvises til familieklassen, hvor der arbejdes målrettet med udvikling af barnets problemstillinger i tæt samarebjde med forædrene. Der er hele tiden 6 familier der benytter tilbuddet. Metoder og resultater bæres tilbage i klassen, hvor det er med til at udvikle et inkluderende læringsmiljø. Arbejdet med inklusion: - Det er skolens målsætning, at alle medarbejdere tænker inkluderende og anderkendende i deres praksis. - Klasseprofier: Inklusionsteamet udarbejder klasseprofiler over de enkelte klasser i samarbejde med lærerteamene. Klassen gennemgås i forh.t. elever med særlige behov. I afdækningen indgår resultater fra nationale test, sproganalyser og læse- og matematikprøver. Der laves opfølgning og planlægning af indsatser vedr. undervisning, socialpæd. bistand, forældresamarbejde og PPR/Familieafdeling. - Der tildeles inklusionstimer til hver årgang målrettet indsatser på de tre inklusionsområder udfra klasseprofilen. - Inklusionstimerne benyttes meget målrettet på forskellig måde alt efter elever og klassernes beskrevne behov og i tæt samarbejde med de enkelte lærerteam. Der etableres holddannelse, hvor det er funktionelt - især i dansk, matematik og engelsk. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder og "røde" tosprogede elever har individuelle handleplaner og særlig fokus. -Den daglige støtte i undervisningen kan foregå som fleksibel holddannelse og som personlig støtte i klasserummet. -Læsevejlederen laver læsekurser i klasser og giver intensivt læseløft til udvalgte læsesvage elever i perioder. -DSA-vejlederne tager ordforrådstest og ministeriets sprogscreening "Vis hvad du kan" på elever, der vurderes til at være sprogligt svage udfra kommunens kategoriseringsmodel. Der laves efterfølgende målsætninger og handleplan for undervisning og forældresamarbejde. -Skolens socialpædagog arbejder med handleplan for trivsel på skolen som helhed. Han er i Familieklassen en dag om ugen og inddrages i øvrigt som konfliktmægler, til udvidet forældresamarbejde og har ugentlige samtaler med elever med trivselsproblemer. Der arbejdes i vid udstrækning med at inkludere de enkelte elever både fysisk, fagligt og socialt. 12

13 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Tved Skole Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/ % 99% 20,8% 12,1% Skolen, 2012/ % 98% 22,6% 16,6% Skolen, 2011/ % 97% Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Organisatorisk kvalitet. Det er optimalt, at elevtallet tilsiger en 2-sporet skole. Det giver nogle gode betingelser for at drive skole. Skolen har dermed en passende volumen ifht. bygninger, økonomi, personale samt pædagogisk udvikling af skolen. Når elevtallet har været stigende i perioden fra 2011 til 2014, så skyldes det, at skolen fra august 2011, har fået udvidet skoledistriktet væsentligt. Det nye skoledistrikt slår derfor igennem. Fra august 2014 er elevtallet faldet til 330 elever, og det skyldes at at ifm. en omfattende ændring af skolestrukturen i Svendborg Kommune i 2011, der fik Tved Skole overført hele klasser fra nedlagte skoler, og i juni 2014, der var der eksempelvis tre 6. klasser, der forlod skolen. 13

14 6.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Tved Skole Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2013/14 78% 81% 84% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Faglig kvalitet. Den kompetencedækning der er på Tved Skole i skoleåret 2013/14, var den optimale på det givne tidspunkt. Der arbejdes målrettet med at alle lærere får linjefagskompetencer i alle fag. I 2014 har 4 lærere påbegyndt linjefag i hhv. kristendom og historie. 14

15 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Tved Skole Dansk Engelsk 100% 95% 85% 92% Kristendomskundskab 39% 42% Matematik 84% 92% Natur/teknik 70% 82% Idræt 83% 100% Musik 90% 98% Billedkunst Sløjd 56% 75% 80% 87% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Faglig kvalitet. Den kompetencedækning der er på Tved Skole i skoleåret 2013/14, var den optimale på det givne tidspunkt. Der arbejdes målrettet med at alle lærere får linjefagskompetencer i alle fag. I 2014 har 4 lærere påbegyndt linjefag i hhv. kristendom og historie Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Tved Skole 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 75% 86% 89% 81% 82% 83% 83% 86% 5. Klasse 6. Klasse 71% 77% 74% 79% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 15

16 16

17 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Tved Skole Inklusion 3,4 3,8 IT/digitalisering 3,4 3,6 Læring 3,2 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Inklusion: Vi synes selv, at vi på Tved Skole er særligt dygtige til inklusion. Vi er også særlig ambitiøse, så når vi i skemaet 7.2 har færre point end de øvrige skoler i kommunen, så er det et udtryk for dette. Resultatet i denne undersøgelse er fremkommet ved, at ledelsesteamet samt nøglepersoner på skolen har besvaret en række spørgsmål.vi har i skoleåret 2013/14 inkluderet flere elever fra de specialpædagogiske tiltag: Den Ny Heldagsskole samt Tåsingeskolens Centerafdeling, samtidig med at vi ikke har ekskluderet elever. På Tved Skole har vi flg. særlige inklusionsfremmende tiltag: a. En Familieklasse, hvor de elever der ikke udnytter deres potentiale, har deres forældre med i skole en dag om ugen. Her arbejdes der målstyret med at hæve elevernes niveau., b. en fuldtidsansat socialpædagog, der arbejder målrettet med at hæve elevernes trivsel, c. en afdelingsleder for inklusion, der har særligt fokus på elever med særlige behov. Endvidere har mange ansatte særlige kompetencer ifht. inklusion. IT/ digitalisering: Vi har på Tved Skole iværksat en række tiltag ifht. optimering af IT/digitalisering på Tved Skole. Se andetsteds i Kvalitetsrapporten. Ovenstående graf er fremkommet på baggrund af skolens egen selvevaluering hos flere nøglepersoner. Når vi scorer lidt færre point her, så tilskriver vi det, at vi er ambitiøse, og stadig ser flere/ mange muligheder for optimering. 17

18 7.2 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Tved Skole Inklusion, samlet 3,4 3,8 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,6 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,8 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,5 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Der er tidligere kommenteret på, at vi er meget ambitiøse ifht. inklusion. Vi har en række særlig tiltag på skolen ifht. dette- se tidligere omtale. Pt. er vi på hele skolen i gang med udarbejdelse af et nyt Ordens og Værdiregelsæt med fokus på værdier, antimobbestrategi mm. Dette ambitiøse arbejde, hvor alle skolens interessenter er inddraget, og hvor der er sat fokus på bl.a. inklusion, det tror vi vil hæve vores egen vurdering. 18

19 7.3 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Tved Skole IT/digitalisering, samlet 3,4 3,6 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 3,7 4,0 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,0 3,3 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,5 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Ovenstående graf er fremkommet ved en selvvurdering af nøglepersoner på skolen. Vi har som tidligere omtalt, iværksat en række tiltag med indkøb, BYOD, kurser mm. Se andetsted. Når vi her fremstår med få point under den samlede vurdering i kommunen, så kan det måske tilskrives- ud over at vi er ambitiøse- at en så stor indsats også tager tid at få implementeret, lige som vi har haft tekniske udfordringer. 19

20 7.4 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Tved Skole Læring, samlet 3,2 3,6 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,0 3,3 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,3 3,9 Faglige mål og synlig læring 3,0 3,4 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,5 3,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Ovennævnte besvarelse er fremkommet på baggrund af selvevaluering fra nøglepersoner på skolen. Det kan svært entydigt at vurdere på, hvorfor vi generelt har vurderet os selv lavere. Der er dog siden besvarelsen sat meget mere fokus på elevernes læring. Det skyldes implementeringen af den nye folkeskolereform, med fokus på elevernes læring. Der er iværksat særlige tiltag ifht. optimering af elevplaner, synlig læring, tilmelding til Nye Fælles Forenklede Mål, krav om fagligt samarbejde i dansk og matematik, yderligere fokus på test i samarbejde med ledelsen mm. 20

21 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har flg. kommentarer til kvalitetsrapporten fra 2013/14: 1. Overordnet synes vi, at det kan være svært, at få et entydigt billede, af Tved Skoles placering ifht. de øvrige skoler i kommunen. Der er skemaer, hvor den enkelte skole selv skal vurdere, og der kan være forskellige kriterier for vurdering. 2. Mht. resultater i test, så kan man ikke sammenligne fra år til år, idet det ikke er de samme elever. Endvidere så synes vi, at det kan se ud som om, at man har sat resultaterne i test fra 2013/ 2014 sammen med de nye mål i folkeskolereformen fra august Man stiller det spørgsmål, om det ikke er en sammenblanding. Skolebestyrelsen er glad for det øgede fokus der generelt er på, at give eleverne et fagligt løft på Tved Skole. 3. Inklusion. SB synes, at der generelt er et stort fokus på inklusion på Tved Skole. SB oplever, at den opfattelse også deles af andre, når der er besøg af politikere og fagpersoner ude fra. 4. IT/ digitalisering. SB oplever, at der i de senere år har været et markant fokus på IT/ digitalisering på Tved Skole. 21

22 Tved Skole Svendborg Kommune 1