Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning"

Transkript

1 Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet December 2014

2 Titel: Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Udgivet af: Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet År: 2014 Design og tryk: Rosendahls A/S Publikationen kan hentes på: Beskæftigelsesministeriets hjemmeside (www.bm.dk) ISBN: ISBN: (elektronisk udgave)

3 Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet December 2014

4 2 > Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning Hovedudfordringer Sammenfatning Økonomi 15 Kapitel 2. Arbejdsskadeområdet i dag Arbejdsskadesystemet Fastholdelse af arbejdsskadede 25 Kapitel 3. Fokus på erstatnings systemet Erstatning for tab af erhvervsevne Sagsbehandlingsforløbet Arbejdsskadesystemets samspil med andre erstatningsordninger og ydelser 38 Kapitel 4. Tidlig indsats på arbejdspladsen Inddragelse af arbejdsgiverne Beskyttelse mod afskedigelse Forsikringsselskabernes og andre aktørers indsats 50 Kapitel 5. Bedre samspil mellem aktørerne De tilskadekomnes forsørgelsesgrundlag efter skaden Variation i visitation til førtidspension De tilskadekomnes motivation De mange aktører 62 Kapitel 6. Bedre brug af ressourcer Anmeldelse af arbejdsulykker Anmeldelse af erhvervssygdomme Anmeldelserne modtages for sent Forenklinger i sagsbehandlingen Administrative omkostninger 69 Kapitel 7. Ekspertudvalgets anbefalinger Et forenklet og modificeret erstatningssystem En styrket fastholdelsesindsats En optimeret ressourceudnyttelse 93 Kapitel 8. Økonomiske konsekvenser 101 Litteraturliste 109

5 Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet < 3 Bilag 113 Bilag 1 Udvalgets kommissorium og arbejde 114 Bilag 2 Nuværende erstatningsmodel 117 Bilag 3 Oversigt over målgrupper 121 Bilag 4 International inspiration 122 Bilag 5 Eksempler på erstatningsberegning ved den simplificerede udmåling af erhvervsevnetabserstatning 126 Bilag 6 Nøgletal på arbejdsskadeområdet 131

6

7 Kapitel 1. Indledning

8 6 > Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet Hvert år kommer flere tusinde danskere til skade på deres arbejdsplads, fordi de har været ude for en ulykke eller er blevet syge af skadelige påvirkninger. Afhængig af skadens alvor kan de være berettiget til en erstatning fra arbejdsskadesystemet. Arbejdsskadesystemets primære formål er at sikre, at mennesker med en arbejdsskade får en økonomisk erstatning for følgerne af skaden. Som arbejdsskadesystemet er indrettet i dag, er det ikke et forpligtende mål at fastholde eller hjælpe de tilskadekomne tilbage på arbejdsmarkedet. Konsekvensen er, at mange tilskadekomne ikke kommer i arbejde igen, selvom det måske var muligt. Det er sådan, at op imod 80 procent af dem, der får tilkendt en erstatning for tab af erhvervsevne, ikke forsørger sig selv fuldt ud 5 år efter, at skaden er sket. Figur 1.1: Forsørgelsesgrundlag 1-60 måneder efter skaden for skadesårgangene % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Antal måneder efter skaden Død/Udvandret/Andet Folkepension/Efterløn Uddannelse/Orlov Sygedagpenge Førtidspension Flexjob/Revalidering Dagpenge/kontanthjælp Selvforsørgelse Figur 1.1 viser, at de tilskadekomne skifter mellem forskellige offentlige ydelser eller selvforsørgelse i løbet af de første 60 måneder efter en arbejdsskade. Efter et år er størstedelen fortsat på sygedagpenge. Herefter stiger tilgangen til førtidspension, og færre personer er selvforsørgende. Efter 60 måneder er kun få af de tilskadekomne fortsat på sygedagpenge, mens langt størstedelen er på førtidspension eller i fleksjob/revalidering. At så få af de tilskadekomne vender tilbage til arbejdsmarkedet kan selvfølgelig skyldes, at arbejdsskaden er alvorlig, men der er også en række andre mulige forklaringer. For det første kan en afgørelse af en erstatningssag i det nuværende system tage mere end et år, og samtidig er der vide rammer for at få genoptaget en sag. Det kan være med til at modvirke en effektiv fastholdelsesindsats. For det andet er der mange aktører involveret i hver enkelt arbejdsskadesag. I dag er både kommunerne, arbejdsgiverne, Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaberne, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og det regionale sundhedsvæsen, herunder fx de arbejdsmedicinske klinikker involveret i arbejdsskadesagen. Med så mange forskellige 1 Data fra sammenkøring af registre fra DREAM og Arbejdsskadestyrelsens skadesregister. Skadeårgang 2006, 2007 og 2008 består samlet set af 6603 personer, hvor den seneste vurdering af erhvervsevnetabet er på 15 procent eller derover.

9 Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet < 7 aktører er det ikke underligt, at det ofte mislykkes at fastholde tilskadekomne på arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet skyldes, at kommunen kommer for sent i gang med at tilbyde den rette indsats. Men årsagen kan også være, at arbejdsgiveren ikke altid er en del af fastholdelsesprocessen, eller at ansættelsesforholdet i nogle tilfælde ophører, før fastholdelsesmulighederne er afklarede. For det tredje viser undersøgelser 2, at der i systemet også er en uensartet kompensation for det indtægtstab, skaderne forårsager. Det skyldes blandt andet, at der ikke er konsekvens i den måde, erstatningerne spiller sammen med de sociale ydelser og skattereglerne. Det betyder fx, at nogle persongrupper, der modtager en arbejdsskadeerstatning, kan være bedre stillet økonomisk, hvis de samtidig modtager en offentlig ydelse, end hvis de har en arbejdsindkomst 3. Det kan modvirke et ønske om at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Herudover er det i dag sådan, at der kan gå lang tid, før den tilskadekomne får sin erstatning. Det kan betyde, at den enkelte i perioden umiddelbart efter en skade risikerer at have en væsentligt lavere indtægt end før skaden. På baggrund af disse udfordringer har regeringen i november 2013 bedt et ekspertudvalg om at nytænke arbejdsskadeområdet og komme med forslag til et moderniseret arbejdsskadesystem. Se bilag 1 for at læse ekspertudvalgets kommissorium. Behovet for en modernisering af området skal også ses i lyset af et ønske om at udnytte de eksisterende ressourcer bedst muligt. Arbejdsskader medfører hvert år udgifter på knap 4 mia. kroner til erstatninger. Herudover kommer de samfundsmæssige udgifter til blandt andet behandlinger i sundhedsvæsenet, produktionstab og overførselsindkomster, som anslås til et to cifret milliardbeløb. En af årsagerne er, at de tilskadekomne har perioder uden for arbejdsmarkedet eller i værste tilfælde ender på førtidspension. 1.1 Hovedudfordringer Udvalget har i sit arbejde identificeret fire hovedudfordringer, som er centrale for en modernisering af arbejdsskadeområdet: 1) Hvordan sikres det, at arbejdsskadesystemet, herunder reglerne om anerkendelse og erstatning, understøtter fastholdelse og tilbagevenden til arbejde? Arbejdsskadesystemet, som det er indrettet i dag, kan modvirke, at tilskadekomne kommer i arbejde igen. Det skyldes blandt andet, at sagsbehandlingen i det samlede arbejdsskadesystem kan være meget lang. I den periode befinder de tilskadekomne sig ofte i en situation, hvor det er uklart, hvad de økonomiske konsekvenser er, hvis de vender tilbage til arbejdsmarkedet. Endelig er der tilfælde, hvor personer, der modtager en arbejdsskadeerstatning, er bedre stillet økonomisk, hvis de modtager en offentlig ydelse, end hvis de har en arbejdsindkomst. 2 Rapport fra arbejdsgruppen om modernisering af arbejdsskadeområdet (2013), bilag A: Rapporten om sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger. 3 Se nærmere i bilag 5.

10 8 > Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet 2) Hvordan sikres det, at arbejdsgiveren inddrages tidligt i alle arbejdsskadesager, så flere tilskadekomne bliver fastholdt på deres arbejdsplads? Arbejdsgiveren på den arbejdsplads, hvor arbejdsskaden sker, er helt central i forhold til det videre fastholdelsesforløb. Det er udvalgets opfattelse, at arbejdsgiverne ikke i tilstrækkelig grad bliver inddraget i arbejdsskadesagerne. Det betyder, at der kan være tilfælde, hvor det ville være muligt at fastholde personen på den nuværende arbejdsplads men hvor der ikke bliver etableret en fastholdelsesindsats, for eksempel fordi arbejdsgiveren ikke har den nødvendige viden eller redskaber til rådighed. Hermed forspildes muligheden for en hurtig indsats, der kan fastholde den tilskadekomne hos den hidtidige arbejdsgiver. 3) Hvordan kan en modernisering af arbejdsskadeområdet medvirke til at sikre, at der sker en tidligere, mere sammenhængende og styrket fastholdelsesindsats? Det er udvalgets vurdering, at fastholdelsesindsatsen over for tilskadekomne i dag ofte sker for sent og ikke har tilstrækkeligt gode resultater. Det bidrager både til, at nogle af de tilskadekomne ender med et større erhvervsevnetab end nødvendigt og til, at flere ender på permanent overførselsindkomst som fx førtidspension. Der ligger en udfordring i at sikre en langt tidligere og mere koordineret indsats. Der skal være en bedre sammenhæng mellem den indsats, der sker i regi af eksempelvis arbejdsgiveren og forsikringsselskabet, og den fastholdelseindsats kommunen er ansvarlig for. Der er desuden behov for at sikre, at kommunernes indsats tager højde for de særlige problemer, der gør sig gældende i de arbejdsskadesager, hvor der er tale om et kompliceret og langvarigt forløb. 4) Hvordan sikres det, at ressourcerne inden for det samlede arbejdsskadeområde udnyttes bedst muligt? Mange af de arbejdsskadesager, som i dag anmeldes, fører ikke til nogen form for erstatning. Det indikerer, at en stor del af ressourcerne kan anvendes mere fornuftigt. Anmeldesystemet skal understøtte, at det kun er de sager, hvor der er udsigt til erstatning, der går videre til behandling i forsikringsselskaberne og Arbejdsskadestyrelsen. En sådan effektivisering af anmeldesystemet vil gøre det muligt at flytte ressourcer over til en styrket fastholdelsesindsats. Udvalgets arbejde Regeringen nedsatte i november 2013 et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet, som fik til opgave at komme med forslag til et moderniseret arbejdsskadesystem. Jørgen Søndergaard, bestyrelsesformand for ATP og AES, tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen og tidligere direktør for SFI, har fungeret som formand for udvalget. Derudover har ekspertudvalget bestået af: Dorthe Mieritz, chef for sygedagpengeafdelingen i Roskilde Kommune Hans Reymann-Carlsen, underdirektør i Forsikring & Pension Jan Høgelund, seniorforsker ved SFI Jens-Christian Stougaard, direktør i PensionDanmark Vibe Garf Ulfbeck, professor og centerleder for CEVIA, København Universitet

11 Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet < 9 Udvalget har været serviceret af et sekretariat i Beskæftigelsesministeriet, som har haft tilknyttet relevante ministerier og styrelser. Der har været afholdt tre møder med den nedsatte partsfølgegruppe, der er sammensat af arbejdsmarkedets parter, jf. kommissoriet. 1.2 Sammenfatning Udvalget har fået til opgave at komme med forslag til, hvordan arbejdsskadesystemet kan moderniseres, så det i højere grad understøtter, at mennesker med en arbejdsskade kan blive på arbejdsmarkedet. Ønsket er at skabe en bedre balance, så der fremover både er fokus på erstatning og på at fastholde de tilskadekomne på arbejdsmarkedet. Derudover er et ønske om, at arbejdsskadesystemet skal spille bedre sammen med udviklingen i beskæftigelsespolitikken, herunder reformerne af førtidspension og fleksjob samt sygedagpengesystemet. Fælles for disse reformer er blandt andet, at de har til formål at sikre, at mennesker, der er i risiko for at miste fodfæste på arbejdsmarkedet på grund af sygdom eller nedsat funktionsevne, får en sammenhængende, tværfaglig og individuelt tilrettelagt indsats. Indsatsen er forankret i kommunerne, som systematisk inddrager det regionale sundhedsvæsen og samtidig har fokus på at inddrage arbejdsgiveren. Den styrkede indsats skal medvirke til, at så mange som muligt bliver på arbejdsmarkedet i stedet for at ende på varig overførselsindkomst. Arbejdsskadeområdet harmonerer ikke helt med de tiltag, som ligger i beskæftigelsespolitikken og i de seneste reformer. Derfor er der behov for at justere arbejdsskadesystemet, som vi kender det i dag. Samtidig vurderer udvalget, at der er en grundlæggende uklarhed om arbejdsskadeforsikringens rolle i den danske velfærdsmodel, jf. også Velfærdskommissionens overvejelser herom. Der foreligger to principielt forskellige modeller. Den ene indebærer, at de skattefinansierede sociale ydelser udgør den primære kompensation til tilskadekomne, og arbejdsskadeerstatningen udgør et supplement hertil. Den anden indebærer, at den arbejdsgiverfinansierede arbejdsskadeerstatning udgør den primære ydelse, og eventuelle sociale ydelser udbetales under hensyntagen til denne erstatning. Udvalget har ikke taget stilling til fordele og ulemper ved de to modeller, men konstaterer, at det nuværende erstatningssystem udgør en blanding af de to tilgange. Set i forhold til arbejdsgivernes økonomiske bidrag er erstatning for en arbejdsskade i dag dog mest et supplement til de sociale ydelser, selvom der også er afvigelser herfra. Det ville derfor medføre betydelige merudgifter for arbejdsgiverne at ændre systemet, så erstatningen, som udgangspunkt, kom til at udgøre den primære sikring af de tilskadekomne. I lyset af kommissoriets krav om en uændret samlet økonomisk ramme har udvalget derfor taget afsæt i, at arbejdsskadeerstatninger mere systematisk end i dag skal udformes som et supplement til de offentlige indkomsterstattende ydelser. Udvalget mener, at der bør bruges flere ressourcer til fastholdelsesindsatsen samt et højere erstatnings- og kompensationsniveau umiddelbart efter en skade ud fra en forventning om, at det vil medføre færre erstatningsudgifter på lang sigt. Det kan også være med til at skabe mindre usikkerhed og psykisk belastning hos de tilskadekomne og deres familier.

12 10 > Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet Udvalget mener, at det er en grundlæggende præmis, at mennesker, der pådrager sig en arbejdsskade, skal have hjælp og støtte, og at ingen må lades i stikken. Men som systemet er i dag, er arbejdsskadesystemets primære opgave at yde økonomisk erstatning til den tilskadekomne der er ikke så meget fokus på at hjælpe den enkelte tilbage på arbejde. Det er derfor udvalgets vurdering, at det fremtidige arbejdsskadesystem skal indrettes, så det understøtter og forbedrer den tilskadekomnes muligheder for at forblive en del af arbejdsmarkedet. Dette betyder: Den økonomiske erstatning skal udmåles, så den understøtter fastholdelse på arbejdsmarkedet og størst mulig grad af selvforsørgelse. Samtidig skal der være en større ensartethed med hensyn til de økonomiske konsekvenser for de tilskadekomne. Der skal være en markant mindre usikkerhed for tilskadekomne. Der skal langt hurtigere træffes en endelig afgørelse af erstatningens størrelse, og der skal ske en tidligere afklaring af den enkeltes fremtidige muligheder for at vende tilbage til arbejde. Det skal sikres, at arbejdsgiveren som hovedaktør inddrages allerede tidligt i sagsforløbet, og der skal ske en tidligere og langt bedre koordineret indsats for at fastholde tilskadekomne på arbejdsmarkedet. Der skal skabes en mere strømlinet og mindre ressourcekrævende administration af hele arbejdsskadeområdet. Det er udvalgets holdning, at der ikke må være huller i erstatningsgrundlaget. Udvalget foreslår derfor et mere gennemtænkt og løbende erstatningssystem, hvor formålet er, at den tilskadekomne i perioden efter en skade ikke skal bekymre sig om sin økonomiske situation. I stedet kan den enkelte have fuld fokus på at komme tilbage i arbejde. Udvalget mener, at det er vigtigt, at de tilskadekomne får den erstatning, som de er berettiget til. Men det er også vigtigt, at de økonomiske incitamenter peger i den rigtige retning, så det altid kan betale sig at gå på arbejde fremfor at modtage overførselsindkomst. Derfor foreslår udvalget, at det økonomiske sikkerhedsnet for tilskadekomne ved arbejdsulykker 4 er sammensat af følgende forløb afhængig af arbejdsskadens alvor: først løn under sygdom, herefter erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, mens indsatsen for at komme tilbage på arbejde forløber, til sidst erstatning for varigt erhvervsevnetab. Samtidig er det udvalgets vurdering, at kompensationsgraden i dag er uensartet både for den enkelte tilskadekomne over tid og mellem forskellige tilskadekomne i forskellige situationer, uden at der tilsyneladende er en forklaring på dette. Derfor skal kompensationsgraderne gøres mere objektive, så de tilskadekomnes økonomiske forhold bliver mindre følsomme overfor de ændringer, der sker i et menneskes liv. 4 Udvalget bemærker, at det generelt er nødvendigt at skelne mellem arbejdsulykker, hvor skadetidspunktet som udgangspunkt ligger fast, og erhvervssygdomme, hvor der typisk ikke er et præcist skadetidspunkt

13 Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet < 11 Efter det nuværende erstatningssystem kan der efter arbejdsskadesikringsloven opnås: Erstatning for tab af erhvervsevne Godtgørelse for varigt mén Overgangsbeløb ved dødsfald Erstatning for tab af forsørger Godtgørelse til efterladte Refusion af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler Med udvalgets anbefalinger vil der fremover via arbejdsskadesikringen endvidere kunne opnås følgende: Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Godtgørelse for svie og smerte Dækning af udgifter i forbindelse med omskoling og revalidering, samt til udredning, yderligere hjælpemidler og lindrende behandling. Arbejdsgiveren vil derudover kunne opnå refusion for udgifter til indretning og tilpasning af arbejdspladsen. Det er vigtigt, at systemet meget hurtigere end i dag skaber afklaring af tilskadekomnes fremtidige situation både økonomisk og med hensyn til de fremtidige arbejdsmuligheder. Usikkerheden efter en arbejdsskade er så omfattende, at mange tilskadekomne får forringet deres livskvalitet. Udvalget foreslår derfor, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om anerkendelse af arbejdsskadesagen skal ske selvstændigt og meddeles til tilskadekomne. Det er vigtigt, at samarbejdet mellem de forskellige aktører forbedres, da man herved kan forbedre indsatsen. Udvalget foreslår derfor, at der skal være bedre overensstemmelse mellem de tiltag, der foregår i kommunerne og hos de andre aktører i arbejdsskadesystemet. Fx at det bliver gjort helt klart, hvilke krav der stilles til de forskellige aktører og på hvilke tidspunkter i processen. Udvalget mener, at et moderniseret arbejdsskadesystem fortsat skal finansieres af arbejdsgiverne, men at midler og ressourcer skal udnyttes bedre. Derfor foreslår udvalget, at der bliver indført nye regler for anmeldelse af arbejdsskader og et forbedret registreringssystem. Det vil betyde, at sagerne vil komme hurtigere igennem systemet, og at der kommer mere fokus på de sager, hvor der er brug for en fastholdelsesindsats. Udvalget foreslår overordnet, at ændringer af arbejdsskadesystemet skal bygge på en opdeling af de tilskadekomne i fem grupper, jf. nedenfor 5. På den måde bliver fastholdelsesindsatsen - både i kommunerne, Arbejdsskadestyrelsen og hos andre aktører - målrettet og effektiviseret, så der i højere grad tages hensyn til den enkelte tilskadekomnes situation og mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. 5 Udvalget bemærker, at det generelt er nødvendigt at skelne mellem arbejdsulykker, hvor skadetidspunktet som udgangspunkt ligger fast, og erhvervssygdomme, hvor der typisk ikke er et præcist skadetidspunkt.

14 12 > Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet Udover de nedenstående fem grupper er der to større grupper af arbejdsskadesager. Dels sager, som Arbejdsskadestyrelsen forholdsvis hurtigt kan afvise som værende ikke arbejdsskadesager, dels en stor andel sager, som alene behandles i forsikringsselskaberne. Grupper af tilskadekomne med en anerkendt arbejdsskade 1. Sager uden behov for indsats. Enkle sager, hvor skaden hurtigt kan anerkendes som en arbejdsskade uden varigt mén og uden varigt erhvervsevnetab, og hvor der ikke er behov for en indsats. 2. Sager med behov for hurtig inddragelse af arbejdspladsen. Alvorligere sager, hvor det forventes, at den tilskadekomne vil bevare sit hidtidige job eller overgå til et andet job hos sin hidtidige arbejdsgiver måske på nedsat tid. 3. Sager med behov for tværfaglig afklaring. Alvorligere sager, hvor tilskadekomne ikke forventes at kunne fortsætte hos samme arbejdsgiver og i samme jobfunktion som før skaden. I stedet kan den tilskadekomne sandsynligvis varetage et andet arbejde efter omskoling og måske på nedsat tid. 4. Sager med behov for længerevarende genoptræning. Alvorlige sager, hvor det er vanskeligt at vurdere, om tilskadekomne vil blive i stand til at varetage et job. Den enkelte forventes i en længere periode at skulle deltage i sundhedsmæssig behandling, jobafklaringsforløb eller lignende. 5. Sager med behov for hurtig afklaring af fremtidigt forsørgelsesgrundlag. Meget alvorlige sager, hvor skaden er så stor, at den tilskadekomne med sikkerhed ikke kommer i arbejde. Udvalget er kommet frem til 27 anbefalinger, der skal sikre, at arbejdsskadeområdet hænger bedre sammen med resten af beskæftigelsesområdet. Figur 1.2 viser hovedtrækkene i arbejdsskadernes forløb, kompensation og fastholdelsesindsatser under udvalgets forslag til et ændret arbejdsskadesystem. I figur 1.3 vises en oversigt over udvalgets anbefalinger.

15 Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet < 13 Figur 1.2: Eksempel på længerevarende sagsforløb i den nye model Uger Indtægter Indsatsforløb Arbejdsskadesagen 0 Løn under sygdom / erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Indsats igangsættes ved første mulige lejlighed Sagen anmeldes til forsikringsselskab/aes og tilgår Arbejdsskadestyrelsen 4 Fastholdelsessamtale hos arbejdsgiver før 5. uge Kommunen kan inddrages ASK indhenter oplysninger til brug for afgørelsen om anerkendelse m.v. 8 Praktiserende læge vurderer om sygefraværet skyldes en arbejdsskade samt behov for speciallæge før 8. uge Opfølgningssamtale hos kommunen før 8. uge indsatsplan udarbejdes 12 Rehabiliteringsteam vurderer fremtidig forventning til arbejdsevne og prognose inden 12. uge 18 Indsatsplan og lægeerklæring tilgår ASK og forsikringsselskab senest i 18. uge 21 Erstatning for varigt erhvervsevnetab ASK træffer afgørelse om anerkendelse og tabt arbejdsfortjeneste senest i 21. uge ASK indhenter oplysninger til brug for afgørelsen om endelig erstatning 14 mdr. ASK træffer afgørelse om erstatning for varigt erhvervsevnetab og méngodtgørelse inden 14. mdr.

16 14 > Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet Faktaboks 1.3: Oversigt over Ekspertudvalgets anbefalinger 1. Afgørelse om anerkendelse inden 21 uger og udmåling af erstatning inden 14 måneder 2. Vurdering af méngodtgørelse inden 14 måneder 3. Mulighed for tabt arbejdsfortjeneste for tilskadekomne efter en arbejdsulykke 4. Mulighed for godtgørelse for svie og smerte i sager med varigt mén 5. Simplere udmåling af erstatning for erhvervsevnetab 6. Ensartet samspil mellem erstatning for erhvervsevnetab og det sociale ydelsessystem 7. Mulighederne for genoptagelse af arbejdsskadesager indskrænkes 8. Styrket fokus på tabsbegrænsningspligten 9. Erstatning for tab af erhvervsevne udbetales løbende 10. Fuld skattepligt for erstatning for tab af erhvervsevne 11. Overvejelse om hensigtsmæssig sammenhæng ml. arbejdsskade-, erstatningsansvars- og pensionsområdet 12. Beskyttelse mod afskedigelse begrundet i fravær forårsaget af en arbejdsulykke 13. Forsikringsselskaber skal have udvidet betalingsforpligtelse 14. Fastholdelsesplan til kommune og Arbejdsskadestyrelsen i sager med sygefravær over 8 uger 15. Udbygget vejledning til arbejdsgiverne ved anmeldelse 16. Obligatorisk fast-track i sager med sygefravær over 8 uger 17. Arbejdsgiveren skal medvirke i fastholdelsesprocessen 18. Opdateret aftale eller rehabiliteringsplan sendes senest 18 uger efter skaden til Arbejdsskadestyrelsen 19. Fokuseret anvendelse af lægeerklæringer 20. Tværfaglig og helhedsorienteret indsats i de vanskelige arbejdsskadesager 21. Fastholdelseskoordinator i kommunerne 22. Ny vidensenhed i Arbejdsskadestyrelsen 23. Sygedagpengerefusion betinges af anmeldelsen af arbejdsskaden 24. Ændret anmeldekriterium for arbejdsulykker 25. Begrænsning i forsikringsselskabernes oversendelse af sager til Arbejdsskadestyrelsen 26. Ændret anmeldekriterium for erhvervssygdomme 27. Systematisk udveksling af elektroniske oplysninger Relationen til anden lovgivning Udvalget har identificeret en række udfordringer, som ligger ud over kommissoriet, men som har betydning for ønsket om et moderniseret arbejdsskadeområde. For det første er det udvalgets vurdering, at arbejdsskadeområdet er et specialområde, som bør ses i sammenhæng med de regler, der gælder på personskadeområdet i øvrigt. Udvalgets forslag forholder sig ikke til denne problemstilling, som ligger uden for kommissoriet. Et vigtigt spørgsmål er, om det er acceptabelt, at der gælder forskellige regler om kompensation for de samme typer af personskader forvoldt på forskellig vis. Denne problematik bør indgå i en samlet overvejelse om et moderniseret arbejdsskadesystem. For det andet finder udvalget, at det ligger udenfor kommissoriet at undersøge samspillet mellem erstatninger i arbejdsskadesystemet og udbetalinger fra private forsikringer og arbejdsmarkedspensioner ved en arbejdsskade. Udvalget vurderer dog, at udbetalinger fra de private forsikringer og arbejdsmarkedspensioner indebærer en risiko for overkompensation forstået på den måde, at den samlede indkomst efter skaden ligger over den samlede indkomst før skaden. Det er imidlertid ikke enkelt at løse denne problemstilling alene gennem ændringer i arbejdsskadelovgivningen. Men problemstillingen bør adresseres i forbindelse med en samlet overvejelse om et fremtidigt arbejdsskadesystem.

17 Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet < 15 For det tredje finder udvalget, at det ligger udenfor kommissoriet at komme med anbefalinger til ændringer af erstatningsansvarsloven. Udvalget ønsker imidlertid at gøre opmærksom på den tætte sammenhæng mellem erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven. Enkelte af udvalgets anbefalinger mindsker forskellen mellem de to systemer. Men der er derudover især behov for at se nærmere på mulighederne for at harmonisere udmålinger af erstatninger for tabt erhvervsevne efter de to lovgivninger. 1.3 Økonomi Der skelnes i udvalgets rapport mellem de direkte økonomiske virkninger af udvalgets forslag og de adfærdsmæssige, strukturelle effekter. De direkte økonomiske effekter viser konsekvenserne uden adfærdsændringer, mens de adfærdsmæssige konsekvenser viser de forventede effekter af, at flere tilskadekomne på sigt forventes at opnå en større tilknytning til arbejdsmarkedet som følge af udvalgets forslag. Skønnet over størrelsen af de adfærdsmæssige effekter er forbundet med meget stor usikkerhed, og det er derfor valgt at illustrere denne effekt ved opstillingen af tre scenarier. Et hovedelement i udvalgets samlede forslagspakke er en ny erstatningsmodel for erhvervsevnetab, som indebærer mindreudgifter til erstatninger. Disse besparelser anvendes dels til at forbedre tilskadekomnes indkomstsikring i perioden fra arbejdsskaden indtræffer og til, der træffes en endelig afgørelse om erstatning, og dels til at styrke fastholdelsesindsatsen. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at ekspertudvalgets model på langt sigt indebærer en stort set udgiftsneutral omlægning af arbejdsskadesystemet, når der alene ses på den direkte virkning uden indregning af effekterne af en øget fastholdelse, jf. tabel 1.1. Derudover anbefaler udvalget at indføre godtgørelse for svie og smerte, som skønnes til en merudgift på 55 mio. kr. årligt.

18 16 > Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet Tabel 1.1: De langsigtede effekter af ekspertudvalgets forslag på de årlige erstatningsudbetalinger fra arbejdsskadeforsikringen og udgifter for arbejdsgiverne Direkte virkning Mio. kr. En ny erstatningsmodel -15 til 35 Ny beregningsmodel for erhvervsevnetab Tabt arbejdsfortjeneste 195 Løn under sygdom i det første halve år 50 til 100 Styrket fastholdelsesindsats 30 heraf fastholdelse på hidtidig arbejdsplads 20 heraf lindrende behandling 10 Administrative konsekvenser -30 til -20 I alt -15 til 45 Indførelse af godtgørelse for svie og smerte 55 I alt inkl. udgifter til svie og smerte 40 til 100 Den store gevinst i udvalgets forslag er, at de styrkede incitamenter og den øgede fastholdelsesindsats betyder, at flere tilskadekomne får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan enten være i form af en tidligere tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter skaden, arbejde i flere timer om ugen eller ved, at det forhindres, at nogle personer overgår til permanent at modtage overførselsindkomst. En bedre tilknytning til arbejdsmarkedet bidrager positivt til både den enkelte tilskadekomnes livsindkomst og livskvalitet. Samtidig påvirker det både udgifterne til erstatninger i arbejdsskadesystemet samt det offentliges og samfundets økonomi, i form af lavere udgifter til overførselsindkomster og øget vækst i samfundet. Hertil kommer lavere forsikringsudbetalinger, hvilket ventes at resultere i lavere præmier for arbejdsgiverne. Tabel 1.2: Skønnede langsigtede strukturelle effekter af ekspertudvalgets samlede forslag Andel af skadeårgang, som undgår 2,5 procent 5 procent 7,5 procent at overgå til permanent overførselsindkomst Strukturel beskæftigelse personer personer personer BNP 0,6 mia. kr. 1,2 mia. kr. 1,8 mia. kr. Afledte mindreudgifter til erstatninger 0,25 mia.kr. 0,5 mia.kr mia.kr. Anm. Der regnes med en gennemsnitlig årsløn pr. årsværk på kr. Da der ikke findes empiriske undersøgelser, der kan anvendes til at vurdere, hvor stor en effekt udvalgets forskellige forslag vil have, har udvalget valgt at opstille tre scenarier til at illustrere de potentielle langsigtede strukturelle effekter af udvalgets samlede forslagspakke. 6 I beregningerne af de økonomiske konsekvenser af en ny erstatningsmodel i tabel 1.1 er anvendt en grundlagsrente på 0,6 pct., som er den rente, der anvendes i kapitaliseringsfaktorerne. Det skal bemærkes, at beregningerne er meget følsomme over for valg af grundlagsrente. Det kan nævnes, at hvis grundlagsrenten i stedet fastsættes til 2 pct. (som ifølge reglerne fra Finanstilsynet er det maksimalt tilladte), så vil erstatningsmodellen medføre mindreudgifter til erstatninger på ca. ½ mia. kr. i stedet for de 260 mio. kr., der fremgår af tabel 1.

19 Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet < 17 Scenarierne illustrerer de langsigtede strukturelle effekter, såfremt den samlede pakke af ekspertudvalgets forslag fremadrettet vil betyde, at der på en skadeårgang på cirka personer med et erhvervsevnetab på 15 procent eller derover vil være 2,5 procent, 5 procent eller 7,5 procent (svarende til cirka 50, 100 eller 150 årsværk) færre end i dag, som overgår til permanent at modtage overførselsindkomst, jf. tabel 1.2. Udvalget har ikke taget stilling til, hvilket af ovenstående scenarier, som er det mest sandsynlige, men bemærker, at selv ret beskedne effekter af en forbedret fastholdelse på lang sigt medfører en mærkbar samfundsøkonomisk gevinst.

20

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet December 2014 Titel: Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Udgivet

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Denne lov er med virkning fra 1. januar 2004 ophævet og erstattet af lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring.

Denne lov er med virkning fra 1. januar 2004 ophævet og erstattet af lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring. Notat 1 Æbeløgade 1 Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 39 17 77 00 Fax 39 17 77 11 ask@ask.dk www.ask.dk cvr.nr. 16-80-99-34 Hverdage 10-15 Torsdag 10-18 1. Indledning Anordning nr. 273 af 24. april 2001

Læs mere

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet Politisk nyt Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet 8. maj 2015 1 Præsentation Afdelingschef ved Beskæftigelsesministeriet i Center

Læs mere

Forord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør

Forord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør Arbejdsskadestatistik 2015 Forord Arbejdsskadestatistik 2015 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen i Arbejdsskadestyrelsens sagsafvikling fra 2009 til 2015. I arbejdsskadestatistikken bliver

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen. Sygedagpengereform - Forsikring & Pensions høringssvar

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen. Sygedagpengereform - Forsikring & Pensions høringssvar Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen Sygedagpengereform - s høringssvar 24.03.2014 takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslag om sygedagpengereform.

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Sådan behandler vi din sag

Sådan behandler vi din sag Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt

Læs mere

Erstatning. Erstatning ved personskade

Erstatning. Erstatning ved personskade Erstatning Erstatning ved personskade Mulighederne for at få erstatning er noget af en jungle at navigere i, og det kan være vanskeligt at finde ud af, hvor man kan få erstatning, og hvor meget man kan

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Strategi for Arbejdsskadestyrelsen 2013

Strategi for Arbejdsskadestyrelsen 2013 Strategi for Arbejdsskadestyrelsen 2013 1 1. Mission og langsigtede effekter for samfundet 1.1 Arbejdsskadestyrelsens mission og vision Mission: Vi arbejder for mennesker, som er kommet til skade eller

Læs mere

Ny sygedagpengereform

Ny sygedagpengereform Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt Retsudvalget L 166 - Bilag 17 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fodringer, ophævelse

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET

KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET EN KVALITATIV ANALYSE AF FIRE JOBCENTRES HÅNDTERING AF ARBEJDSSKADESAGER 14:12 REBEKKA BILLE HELLE HOLT 14:12 KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET EN KVALITATIV

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Arbejdsskader vi hjælper dig!

Arbejdsskader vi hjælper dig! Arbejdsskader vi hjælper dig! I Danske Bioanalytikere hjælper vi dig, hvis du kommer ud for en ulykke eller bliver syg af dit arbejde. Vi hjælper, hvis du: har været udsat for en ulykke på arbejdet får

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Arbejdsskade. Retssag. Anmelde. Beskriv ulykken ARBEJDSSKADER. Sygedagpengesats. Sygdom. Forsikringsselskab. Erhvervssygdomme.

Arbejdsskade. Retssag. Anmelde. Beskriv ulykken ARBEJDSSKADER. Sygedagpengesats. Sygdom. Forsikringsselskab. Erhvervssygdomme. Værd at vide om ARBEJDSSKADER Anmelde Sygedagpengesats Arbejdsskade Arbejdsmiljørepræsentanten Beskriv ulykken Sygdom Hvis det sker for dig Retssag Arbejdsulykker Erhvervssygdomme Forsikringsselskab HVIS

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 40 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2015-16 Fremsat den 4. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)

Læs mere

Dagens program. Korsør 11 sep. 2012 1

Dagens program. Korsør 11 sep. 2012 1 Dagens program Hvad er en arbejdsskade Hvem er omfattet/ og hvornår Anmeldelse Ydelser En sags vej gennem systemet Genoptagelse/ anke Hvad skal I være opmærksomme på Korsør 11 sep. 2012 1 Hvor mange arbejdsskader

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

værd at vide om arbejdsskader

værd at vide om arbejdsskader arbejdsskader værd at vide om Hvis det sker for dig Kommer du ud for en arbejdsskade er det meget vigtigt, at du ved, hvad du skal gøre for at få en eventuel erstatning. Denne pjece kan kan hjælpe dig.

Læs mere

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice Arbejdsmarkedspolitik AMK Syd & WIDK & SJH Tilsyn og Kontrol

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervssygdomme En arbejdsulykke

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

MENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I ARBEJDSSKADESAGER) ARBEJDSSKADE

MENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I ARBEJDSSKADESAGER) ARBEJDSSKADE MENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I SAGER) KARSTEN HØJ Advokat og Partner hos Elmer Advokater Bestyrelsesmedlem hos brancheorganisationen Danske Advokater Over 25 års erfaring med behandling af alle typer

Læs mere

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE SOCIAL RAPPORT 2008 EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE 350 300 250 200 150 100 50 0 året før året efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 7 år

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

10. juni J.nr

10. juni J.nr 10. juni 2013 J.nr. 2012-0017628 1. Baggrund for rapporten...3 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning og arbejde...4 1.2 Afgrænsning af kommissoriet...4 2. Sammenfatning og løsningsmuligheder...6 3. Baggrundsviden...13

Læs mere

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender

Læs mere

Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger

Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Retningslinjer for den tekniske undergruppe... 2 I. Indledning og resume... 4 II. Familietype

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Pensionens rolle i sygedagpengereformen. Kundechef Lone Westergaard Danica Pension

Pensionens rolle i sygedagpengereformen. Kundechef Lone Westergaard Danica Pension Pensionens rolle i sygedagpengereformen Kundechef Lone Westergaard Danica Pension Pensionssystemets tre søjler Offentlige ydelser: Skattefinansieret grunddækning som værn mod fattigdom Arbejdsmarkedspension:

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2010-11 L 136, endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 20. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z. - et overblik

Personskadeerstatning A-Z. - et overblik Personskadeerstatning A-Z - et overblik Advokat Christian Bo Krøger-Petersen, Kammeradvokaten Advokat Marianne Fruensgaard, Hjulmand og Kaptain FEF Danske Advokaters Fagdag 2012 Erstatningssystemet Erstatningsansvarsloven

Læs mere

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har den 18. december 2013 indgået aftale om en reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016 Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

EN VURDERING AF ARBEJDSSKADESTYRELSENS

EN VURDERING AF ARBEJDSSKADESTYRELSENS EN VURDERING AF ARBEJDSSKADESTYRELSENS FASTHOLDELSESCENTER KOMMUNERS, FAGFORENINGERS, ARBEJDSGIVERES OG FORSIKRINGS SELSKABERS ERFARINGER MED FASTHOLDELSESCENTRET 12:17 Klara Nilsson Helle Holt 12:17

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge

Læs mere

Gå-hjem-møde om Fleksjob- og førtidspensionsreform pr. 1. januar 2013

Gå-hjem-møde om Fleksjob- og førtidspensionsreform pr. 1. januar 2013 Gå-hjem-møde om Fleksjob- og førtidspensionsreform pr. 1. januar 2013 Onsdag, den 6. februar 2013 kl. 9-11 & kl. 16-18. v/advokat Karsten Høj og advokatfuldmægtig Nikolaj Nielsen Fleksjob- og førtidspensionsreform

Læs mere

Notat om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Notat om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider N O T A T Notat om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider 20. januar 2016 Folketingets Ombudsmand har i brev af 28. juli anmodet Arbejdsskadestyrelsen om oplysninger vedrørende styrelsens sagsbehandlingstider,

Læs mere

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Reformer Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Mogens Haulund Andersen Konsulent, underviser og socialrådgiver 1 Forsørgelse og beskæftigelse Lov om sygedagpenge

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2011

Arbejdsskadestatistik 2011 Forord Traditionen tro udgiver Arbejdsskadestyrelsen igen i år en statistisk opgørelse over de arbejdsskadesager, som styrelsen har modtaget og behandlet året forinden. Som noget nyt er arbejdsskadestatistikken

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkårene gælder for selvstændige erhvervs drivende og medarbejdende ægtefæller og dækker i overensstemmelse med Lov om arbejdsskadesikring

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 2. udgave 12. december 2006 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

Oplæg til Folketingets beskæftigelsesudvalg. Fleks og førtidspensionsreformen Konsekvenser for arbejdsskadede fleksere ved midlertidige fleksjob

Oplæg til Folketingets beskæftigelsesudvalg. Fleks og førtidspensionsreformen Konsekvenser for arbejdsskadede fleksere ved midlertidige fleksjob Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53 Bilag 11 Offentligt Oplæg til Folketingets beskæftigelsesudvalg Fleks og førtidspensionsreformen 2012 Konsekvenser for arbejdsskadede fleksere ved midlertidige fleksjob

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Henrik Dam Kristensen Henrik.Kristensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen

Læs mere

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret.

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret. Notat Selvforsikrede enheder Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 72 20 60 00 Fax 72 20 60 20 ask@ask.dk www.ask.dk CVR-nr. 16809934 Man 9-15 Tirs - fre 9-12 Information til selvforsikrede

Læs mere

Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden"

Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden Punkt 7. Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden" 2015-027880 Beskæftigelsesudvalget fremsender Ankestyrelsens anbefalinger til byrådets

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4 Trafikforsikring Indholdsfortegnelse Indledning 3 Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3 Autoansvarsforsikring 3 Autoskadeforsikring 4 Auto/trafikulykkesforsikring 4 Overenskomstbaseret ulykkesforsikring

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 1 Sammenfatning 4 1.1.1 Tal fra Danmark 5 1.1.2 Tal fra Grønland 7 2 Udvikling

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere