Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning"

Transkript

1 Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet December 2014

2 Titel: Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Udgivet af: Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet År: 2014 Design og tryk: Rosendahls A/S Publikationen kan hentes på: Beskæftigelsesministeriets hjemmeside (www.bm.dk) ISBN: ISBN: (elektronisk udgave)

3 Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet December 2014

4 2 > Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning Hovedudfordringer Sammenfatning Økonomi 15 Kapitel 2. Arbejdsskadeområdet i dag Arbejdsskadesystemet Fastholdelse af arbejdsskadede 25 Kapitel 3. Fokus på erstatnings systemet Erstatning for tab af erhvervsevne Sagsbehandlingsforløbet Arbejdsskadesystemets samspil med andre erstatningsordninger og ydelser 38 Kapitel 4. Tidlig indsats på arbejdspladsen Inddragelse af arbejdsgiverne Beskyttelse mod afskedigelse Forsikringsselskabernes og andre aktørers indsats 50 Kapitel 5. Bedre samspil mellem aktørerne De tilskadekomnes forsørgelsesgrundlag efter skaden Variation i visitation til førtidspension De tilskadekomnes motivation De mange aktører 62 Kapitel 6. Bedre brug af ressourcer Anmeldelse af arbejdsulykker Anmeldelse af erhvervssygdomme Anmeldelserne modtages for sent Forenklinger i sagsbehandlingen Administrative omkostninger 69 Kapitel 7. Ekspertudvalgets anbefalinger Et forenklet og modificeret erstatningssystem En styrket fastholdelsesindsats En optimeret ressourceudnyttelse 93 Kapitel 8. Økonomiske konsekvenser 101 Litteraturliste 109

5 Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet < 3 Bilag 113 Bilag 1 Udvalgets kommissorium og arbejde 114 Bilag 2 Nuværende erstatningsmodel 117 Bilag 3 Oversigt over målgrupper 121 Bilag 4 International inspiration 122 Bilag 5 Eksempler på erstatningsberegning ved den simplificerede udmåling af erhvervsevnetabserstatning 126 Bilag 6 Nøgletal på arbejdsskadeområdet 131

6

7 Kapitel 1. Indledning

8 6 > Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet Hvert år kommer flere tusinde danskere til skade på deres arbejdsplads, fordi de har været ude for en ulykke eller er blevet syge af skadelige påvirkninger. Afhængig af skadens alvor kan de være berettiget til en erstatning fra arbejdsskadesystemet. Arbejdsskadesystemets primære formål er at sikre, at mennesker med en arbejdsskade får en økonomisk erstatning for følgerne af skaden. Som arbejdsskadesystemet er indrettet i dag, er det ikke et forpligtende mål at fastholde eller hjælpe de tilskadekomne tilbage på arbejdsmarkedet. Konsekvensen er, at mange tilskadekomne ikke kommer i arbejde igen, selvom det måske var muligt. Det er sådan, at op imod 80 procent af dem, der får tilkendt en erstatning for tab af erhvervsevne, ikke forsørger sig selv fuldt ud 5 år efter, at skaden er sket. Figur 1.1: Forsørgelsesgrundlag 1-60 måneder efter skaden for skadesårgangene % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Antal måneder efter skaden Død/Udvandret/Andet Folkepension/Efterløn Uddannelse/Orlov Sygedagpenge Førtidspension Flexjob/Revalidering Dagpenge/kontanthjælp Selvforsørgelse Figur 1.1 viser, at de tilskadekomne skifter mellem forskellige offentlige ydelser eller selvforsørgelse i løbet af de første 60 måneder efter en arbejdsskade. Efter et år er størstedelen fortsat på sygedagpenge. Herefter stiger tilgangen til førtidspension, og færre personer er selvforsørgende. Efter 60 måneder er kun få af de tilskadekomne fortsat på sygedagpenge, mens langt størstedelen er på førtidspension eller i fleksjob/revalidering. At så få af de tilskadekomne vender tilbage til arbejdsmarkedet kan selvfølgelig skyldes, at arbejdsskaden er alvorlig, men der er også en række andre mulige forklaringer. For det første kan en afgørelse af en erstatningssag i det nuværende system tage mere end et år, og samtidig er der vide rammer for at få genoptaget en sag. Det kan være med til at modvirke en effektiv fastholdelsesindsats. For det andet er der mange aktører involveret i hver enkelt arbejdsskadesag. I dag er både kommunerne, arbejdsgiverne, Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaberne, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og det regionale sundhedsvæsen, herunder fx de arbejdsmedicinske klinikker involveret i arbejdsskadesagen. Med så mange forskellige 1 Data fra sammenkøring af registre fra DREAM og Arbejdsskadestyrelsens skadesregister. Skadeårgang 2006, 2007 og 2008 består samlet set af 6603 personer, hvor den seneste vurdering af erhvervsevnetabet er på 15 procent eller derover.

9 Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet < 7 aktører er det ikke underligt, at det ofte mislykkes at fastholde tilskadekomne på arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet skyldes, at kommunen kommer for sent i gang med at tilbyde den rette indsats. Men årsagen kan også være, at arbejdsgiveren ikke altid er en del af fastholdelsesprocessen, eller at ansættelsesforholdet i nogle tilfælde ophører, før fastholdelsesmulighederne er afklarede. For det tredje viser undersøgelser 2, at der i systemet også er en uensartet kompensation for det indtægtstab, skaderne forårsager. Det skyldes blandt andet, at der ikke er konsekvens i den måde, erstatningerne spiller sammen med de sociale ydelser og skattereglerne. Det betyder fx, at nogle persongrupper, der modtager en arbejdsskadeerstatning, kan være bedre stillet økonomisk, hvis de samtidig modtager en offentlig ydelse, end hvis de har en arbejdsindkomst 3. Det kan modvirke et ønske om at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Herudover er det i dag sådan, at der kan gå lang tid, før den tilskadekomne får sin erstatning. Det kan betyde, at den enkelte i perioden umiddelbart efter en skade risikerer at have en væsentligt lavere indtægt end før skaden. På baggrund af disse udfordringer har regeringen i november 2013 bedt et ekspertudvalg om at nytænke arbejdsskadeområdet og komme med forslag til et moderniseret arbejdsskadesystem. Se bilag 1 for at læse ekspertudvalgets kommissorium. Behovet for en modernisering af området skal også ses i lyset af et ønske om at udnytte de eksisterende ressourcer bedst muligt. Arbejdsskader medfører hvert år udgifter på knap 4 mia. kroner til erstatninger. Herudover kommer de samfundsmæssige udgifter til blandt andet behandlinger i sundhedsvæsenet, produktionstab og overførselsindkomster, som anslås til et to cifret milliardbeløb. En af årsagerne er, at de tilskadekomne har perioder uden for arbejdsmarkedet eller i værste tilfælde ender på førtidspension. 1.1 Hovedudfordringer Udvalget har i sit arbejde identificeret fire hovedudfordringer, som er centrale for en modernisering af arbejdsskadeområdet: 1) Hvordan sikres det, at arbejdsskadesystemet, herunder reglerne om anerkendelse og erstatning, understøtter fastholdelse og tilbagevenden til arbejde? Arbejdsskadesystemet, som det er indrettet i dag, kan modvirke, at tilskadekomne kommer i arbejde igen. Det skyldes blandt andet, at sagsbehandlingen i det samlede arbejdsskadesystem kan være meget lang. I den periode befinder de tilskadekomne sig ofte i en situation, hvor det er uklart, hvad de økonomiske konsekvenser er, hvis de vender tilbage til arbejdsmarkedet. Endelig er der tilfælde, hvor personer, der modtager en arbejdsskadeerstatning, er bedre stillet økonomisk, hvis de modtager en offentlig ydelse, end hvis de har en arbejdsindkomst. 2 Rapport fra arbejdsgruppen om modernisering af arbejdsskadeområdet (2013), bilag A: Rapporten om sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger. 3 Se nærmere i bilag 5.

10 8 > Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet 2) Hvordan sikres det, at arbejdsgiveren inddrages tidligt i alle arbejdsskadesager, så flere tilskadekomne bliver fastholdt på deres arbejdsplads? Arbejdsgiveren på den arbejdsplads, hvor arbejdsskaden sker, er helt central i forhold til det videre fastholdelsesforløb. Det er udvalgets opfattelse, at arbejdsgiverne ikke i tilstrækkelig grad bliver inddraget i arbejdsskadesagerne. Det betyder, at der kan være tilfælde, hvor det ville være muligt at fastholde personen på den nuværende arbejdsplads men hvor der ikke bliver etableret en fastholdelsesindsats, for eksempel fordi arbejdsgiveren ikke har den nødvendige viden eller redskaber til rådighed. Hermed forspildes muligheden for en hurtig indsats, der kan fastholde den tilskadekomne hos den hidtidige arbejdsgiver. 3) Hvordan kan en modernisering af arbejdsskadeområdet medvirke til at sikre, at der sker en tidligere, mere sammenhængende og styrket fastholdelsesindsats? Det er udvalgets vurdering, at fastholdelsesindsatsen over for tilskadekomne i dag ofte sker for sent og ikke har tilstrækkeligt gode resultater. Det bidrager både til, at nogle af de tilskadekomne ender med et større erhvervsevnetab end nødvendigt og til, at flere ender på permanent overførselsindkomst som fx førtidspension. Der ligger en udfordring i at sikre en langt tidligere og mere koordineret indsats. Der skal være en bedre sammenhæng mellem den indsats, der sker i regi af eksempelvis arbejdsgiveren og forsikringsselskabet, og den fastholdelseindsats kommunen er ansvarlig for. Der er desuden behov for at sikre, at kommunernes indsats tager højde for de særlige problemer, der gør sig gældende i de arbejdsskadesager, hvor der er tale om et kompliceret og langvarigt forløb. 4) Hvordan sikres det, at ressourcerne inden for det samlede arbejdsskadeområde udnyttes bedst muligt? Mange af de arbejdsskadesager, som i dag anmeldes, fører ikke til nogen form for erstatning. Det indikerer, at en stor del af ressourcerne kan anvendes mere fornuftigt. Anmeldesystemet skal understøtte, at det kun er de sager, hvor der er udsigt til erstatning, der går videre til behandling i forsikringsselskaberne og Arbejdsskadestyrelsen. En sådan effektivisering af anmeldesystemet vil gøre det muligt at flytte ressourcer over til en styrket fastholdelsesindsats. Udvalgets arbejde Regeringen nedsatte i november 2013 et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet, som fik til opgave at komme med forslag til et moderniseret arbejdsskadesystem. Jørgen Søndergaard, bestyrelsesformand for ATP og AES, tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen og tidligere direktør for SFI, har fungeret som formand for udvalget. Derudover har ekspertudvalget bestået af: Dorthe Mieritz, chef for sygedagpengeafdelingen i Roskilde Kommune Hans Reymann-Carlsen, underdirektør i Forsikring & Pension Jan Høgelund, seniorforsker ved SFI Jens-Christian Stougaard, direktør i PensionDanmark Vibe Garf Ulfbeck, professor og centerleder for CEVIA, København Universitet

11 Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet < 9 Udvalget har været serviceret af et sekretariat i Beskæftigelsesministeriet, som har haft tilknyttet relevante ministerier og styrelser. Der har været afholdt tre møder med den nedsatte partsfølgegruppe, der er sammensat af arbejdsmarkedets parter, jf. kommissoriet. 1.2 Sammenfatning Udvalget har fået til opgave at komme med forslag til, hvordan arbejdsskadesystemet kan moderniseres, så det i højere grad understøtter, at mennesker med en arbejdsskade kan blive på arbejdsmarkedet. Ønsket er at skabe en bedre balance, så der fremover både er fokus på erstatning og på at fastholde de tilskadekomne på arbejdsmarkedet. Derudover er et ønske om, at arbejdsskadesystemet skal spille bedre sammen med udviklingen i beskæftigelsespolitikken, herunder reformerne af førtidspension og fleksjob samt sygedagpengesystemet. Fælles for disse reformer er blandt andet, at de har til formål at sikre, at mennesker, der er i risiko for at miste fodfæste på arbejdsmarkedet på grund af sygdom eller nedsat funktionsevne, får en sammenhængende, tværfaglig og individuelt tilrettelagt indsats. Indsatsen er forankret i kommunerne, som systematisk inddrager det regionale sundhedsvæsen og samtidig har fokus på at inddrage arbejdsgiveren. Den styrkede indsats skal medvirke til, at så mange som muligt bliver på arbejdsmarkedet i stedet for at ende på varig overførselsindkomst. Arbejdsskadeområdet harmonerer ikke helt med de tiltag, som ligger i beskæftigelsespolitikken og i de seneste reformer. Derfor er der behov for at justere arbejdsskadesystemet, som vi kender det i dag. Samtidig vurderer udvalget, at der er en grundlæggende uklarhed om arbejdsskadeforsikringens rolle i den danske velfærdsmodel, jf. også Velfærdskommissionens overvejelser herom. Der foreligger to principielt forskellige modeller. Den ene indebærer, at de skattefinansierede sociale ydelser udgør den primære kompensation til tilskadekomne, og arbejdsskadeerstatningen udgør et supplement hertil. Den anden indebærer, at den arbejdsgiverfinansierede arbejdsskadeerstatning udgør den primære ydelse, og eventuelle sociale ydelser udbetales under hensyntagen til denne erstatning. Udvalget har ikke taget stilling til fordele og ulemper ved de to modeller, men konstaterer, at det nuværende erstatningssystem udgør en blanding af de to tilgange. Set i forhold til arbejdsgivernes økonomiske bidrag er erstatning for en arbejdsskade i dag dog mest et supplement til de sociale ydelser, selvom der også er afvigelser herfra. Det ville derfor medføre betydelige merudgifter for arbejdsgiverne at ændre systemet, så erstatningen, som udgangspunkt, kom til at udgøre den primære sikring af de tilskadekomne. I lyset af kommissoriets krav om en uændret samlet økonomisk ramme har udvalget derfor taget afsæt i, at arbejdsskadeerstatninger mere systematisk end i dag skal udformes som et supplement til de offentlige indkomsterstattende ydelser. Udvalget mener, at der bør bruges flere ressourcer til fastholdelsesindsatsen samt et højere erstatnings- og kompensationsniveau umiddelbart efter en skade ud fra en forventning om, at det vil medføre færre erstatningsudgifter på lang sigt. Det kan også være med til at skabe mindre usikkerhed og psykisk belastning hos de tilskadekomne og deres familier.

12 10 > Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet Udvalget mener, at det er en grundlæggende præmis, at mennesker, der pådrager sig en arbejdsskade, skal have hjælp og støtte, og at ingen må lades i stikken. Men som systemet er i dag, er arbejdsskadesystemets primære opgave at yde økonomisk erstatning til den tilskadekomne der er ikke så meget fokus på at hjælpe den enkelte tilbage på arbejde. Det er derfor udvalgets vurdering, at det fremtidige arbejdsskadesystem skal indrettes, så det understøtter og forbedrer den tilskadekomnes muligheder for at forblive en del af arbejdsmarkedet. Dette betyder: Den økonomiske erstatning skal udmåles, så den understøtter fastholdelse på arbejdsmarkedet og størst mulig grad af selvforsørgelse. Samtidig skal der være en større ensartethed med hensyn til de økonomiske konsekvenser for de tilskadekomne. Der skal være en markant mindre usikkerhed for tilskadekomne. Der skal langt hurtigere træffes en endelig afgørelse af erstatningens størrelse, og der skal ske en tidligere afklaring af den enkeltes fremtidige muligheder for at vende tilbage til arbejde. Det skal sikres, at arbejdsgiveren som hovedaktør inddrages allerede tidligt i sagsforløbet, og der skal ske en tidligere og langt bedre koordineret indsats for at fastholde tilskadekomne på arbejdsmarkedet. Der skal skabes en mere strømlinet og mindre ressourcekrævende administration af hele arbejdsskadeområdet. Det er udvalgets holdning, at der ikke må være huller i erstatningsgrundlaget. Udvalget foreslår derfor et mere gennemtænkt og løbende erstatningssystem, hvor formålet er, at den tilskadekomne i perioden efter en skade ikke skal bekymre sig om sin økonomiske situation. I stedet kan den enkelte have fuld fokus på at komme tilbage i arbejde. Udvalget mener, at det er vigtigt, at de tilskadekomne får den erstatning, som de er berettiget til. Men det er også vigtigt, at de økonomiske incitamenter peger i den rigtige retning, så det altid kan betale sig at gå på arbejde fremfor at modtage overførselsindkomst. Derfor foreslår udvalget, at det økonomiske sikkerhedsnet for tilskadekomne ved arbejdsulykker 4 er sammensat af følgende forløb afhængig af arbejdsskadens alvor: først løn under sygdom, herefter erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, mens indsatsen for at komme tilbage på arbejde forløber, til sidst erstatning for varigt erhvervsevnetab. Samtidig er det udvalgets vurdering, at kompensationsgraden i dag er uensartet både for den enkelte tilskadekomne over tid og mellem forskellige tilskadekomne i forskellige situationer, uden at der tilsyneladende er en forklaring på dette. Derfor skal kompensationsgraderne gøres mere objektive, så de tilskadekomnes økonomiske forhold bliver mindre følsomme overfor de ændringer, der sker i et menneskes liv. 4 Udvalget bemærker, at det generelt er nødvendigt at skelne mellem arbejdsulykker, hvor skadetidspunktet som udgangspunkt ligger fast, og erhvervssygdomme, hvor der typisk ikke er et præcist skadetidspunkt

13 Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet < 11 Efter det nuværende erstatningssystem kan der efter arbejdsskadesikringsloven opnås: Erstatning for tab af erhvervsevne Godtgørelse for varigt mén Overgangsbeløb ved dødsfald Erstatning for tab af forsørger Godtgørelse til efterladte Refusion af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler Med udvalgets anbefalinger vil der fremover via arbejdsskadesikringen endvidere kunne opnås følgende: Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Godtgørelse for svie og smerte Dækning af udgifter i forbindelse med omskoling og revalidering, samt til udredning, yderligere hjælpemidler og lindrende behandling. Arbejdsgiveren vil derudover kunne opnå refusion for udgifter til indretning og tilpasning af arbejdspladsen. Det er vigtigt, at systemet meget hurtigere end i dag skaber afklaring af tilskadekomnes fremtidige situation både økonomisk og med hensyn til de fremtidige arbejdsmuligheder. Usikkerheden efter en arbejdsskade er så omfattende, at mange tilskadekomne får forringet deres livskvalitet. Udvalget foreslår derfor, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om anerkendelse af arbejdsskadesagen skal ske selvstændigt og meddeles til tilskadekomne. Det er vigtigt, at samarbejdet mellem de forskellige aktører forbedres, da man herved kan forbedre indsatsen. Udvalget foreslår derfor, at der skal være bedre overensstemmelse mellem de tiltag, der foregår i kommunerne og hos de andre aktører i arbejdsskadesystemet. Fx at det bliver gjort helt klart, hvilke krav der stilles til de forskellige aktører og på hvilke tidspunkter i processen. Udvalget mener, at et moderniseret arbejdsskadesystem fortsat skal finansieres af arbejdsgiverne, men at midler og ressourcer skal udnyttes bedre. Derfor foreslår udvalget, at der bliver indført nye regler for anmeldelse af arbejdsskader og et forbedret registreringssystem. Det vil betyde, at sagerne vil komme hurtigere igennem systemet, og at der kommer mere fokus på de sager, hvor der er brug for en fastholdelsesindsats. Udvalget foreslår overordnet, at ændringer af arbejdsskadesystemet skal bygge på en opdeling af de tilskadekomne i fem grupper, jf. nedenfor 5. På den måde bliver fastholdelsesindsatsen - både i kommunerne, Arbejdsskadestyrelsen og hos andre aktører - målrettet og effektiviseret, så der i højere grad tages hensyn til den enkelte tilskadekomnes situation og mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. 5 Udvalget bemærker, at det generelt er nødvendigt at skelne mellem arbejdsulykker, hvor skadetidspunktet som udgangspunkt ligger fast, og erhvervssygdomme, hvor der typisk ikke er et præcist skadetidspunkt.

14 12 > Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet Udover de nedenstående fem grupper er der to større grupper af arbejdsskadesager. Dels sager, som Arbejdsskadestyrelsen forholdsvis hurtigt kan afvise som værende ikke arbejdsskadesager, dels en stor andel sager, som alene behandles i forsikringsselskaberne. Grupper af tilskadekomne med en anerkendt arbejdsskade 1. Sager uden behov for indsats. Enkle sager, hvor skaden hurtigt kan anerkendes som en arbejdsskade uden varigt mén og uden varigt erhvervsevnetab, og hvor der ikke er behov for en indsats. 2. Sager med behov for hurtig inddragelse af arbejdspladsen. Alvorligere sager, hvor det forventes, at den tilskadekomne vil bevare sit hidtidige job eller overgå til et andet job hos sin hidtidige arbejdsgiver måske på nedsat tid. 3. Sager med behov for tværfaglig afklaring. Alvorligere sager, hvor tilskadekomne ikke forventes at kunne fortsætte hos samme arbejdsgiver og i samme jobfunktion som før skaden. I stedet kan den tilskadekomne sandsynligvis varetage et andet arbejde efter omskoling og måske på nedsat tid. 4. Sager med behov for længerevarende genoptræning. Alvorlige sager, hvor det er vanskeligt at vurdere, om tilskadekomne vil blive i stand til at varetage et job. Den enkelte forventes i en længere periode at skulle deltage i sundhedsmæssig behandling, jobafklaringsforløb eller lignende. 5. Sager med behov for hurtig afklaring af fremtidigt forsørgelsesgrundlag. Meget alvorlige sager, hvor skaden er så stor, at den tilskadekomne med sikkerhed ikke kommer i arbejde. Udvalget er kommet frem til 27 anbefalinger, der skal sikre, at arbejdsskadeområdet hænger bedre sammen med resten af beskæftigelsesområdet. Figur 1.2 viser hovedtrækkene i arbejdsskadernes forløb, kompensation og fastholdelsesindsatser under udvalgets forslag til et ændret arbejdsskadesystem. I figur 1.3 vises en oversigt over udvalgets anbefalinger.

15 Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet < 13 Figur 1.2: Eksempel på længerevarende sagsforløb i den nye model Uger Indtægter Indsatsforløb Arbejdsskadesagen 0 Løn under sygdom / erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Indsats igangsættes ved første mulige lejlighed Sagen anmeldes til forsikringsselskab/aes og tilgår Arbejdsskadestyrelsen 4 Fastholdelsessamtale hos arbejdsgiver før 5. uge Kommunen kan inddrages ASK indhenter oplysninger til brug for afgørelsen om anerkendelse m.v. 8 Praktiserende læge vurderer om sygefraværet skyldes en arbejdsskade samt behov for speciallæge før 8. uge Opfølgningssamtale hos kommunen før 8. uge indsatsplan udarbejdes 12 Rehabiliteringsteam vurderer fremtidig forventning til arbejdsevne og prognose inden 12. uge 18 Indsatsplan og lægeerklæring tilgår ASK og forsikringsselskab senest i 18. uge 21 Erstatning for varigt erhvervsevnetab ASK træffer afgørelse om anerkendelse og tabt arbejdsfortjeneste senest i 21. uge ASK indhenter oplysninger til brug for afgørelsen om endelig erstatning 14 mdr. ASK træffer afgørelse om erstatning for varigt erhvervsevnetab og méngodtgørelse inden 14. mdr.

16 14 > Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet Faktaboks 1.3: Oversigt over Ekspertudvalgets anbefalinger 1. Afgørelse om anerkendelse inden 21 uger og udmåling af erstatning inden 14 måneder 2. Vurdering af méngodtgørelse inden 14 måneder 3. Mulighed for tabt arbejdsfortjeneste for tilskadekomne efter en arbejdsulykke 4. Mulighed for godtgørelse for svie og smerte i sager med varigt mén 5. Simplere udmåling af erstatning for erhvervsevnetab 6. Ensartet samspil mellem erstatning for erhvervsevnetab og det sociale ydelsessystem 7. Mulighederne for genoptagelse af arbejdsskadesager indskrænkes 8. Styrket fokus på tabsbegrænsningspligten 9. Erstatning for tab af erhvervsevne udbetales løbende 10. Fuld skattepligt for erstatning for tab af erhvervsevne 11. Overvejelse om hensigtsmæssig sammenhæng ml. arbejdsskade-, erstatningsansvars- og pensionsområdet 12. Beskyttelse mod afskedigelse begrundet i fravær forårsaget af en arbejdsulykke 13. Forsikringsselskaber skal have udvidet betalingsforpligtelse 14. Fastholdelsesplan til kommune og Arbejdsskadestyrelsen i sager med sygefravær over 8 uger 15. Udbygget vejledning til arbejdsgiverne ved anmeldelse 16. Obligatorisk fast-track i sager med sygefravær over 8 uger 17. Arbejdsgiveren skal medvirke i fastholdelsesprocessen 18. Opdateret aftale eller rehabiliteringsplan sendes senest 18 uger efter skaden til Arbejdsskadestyrelsen 19. Fokuseret anvendelse af lægeerklæringer 20. Tværfaglig og helhedsorienteret indsats i de vanskelige arbejdsskadesager 21. Fastholdelseskoordinator i kommunerne 22. Ny vidensenhed i Arbejdsskadestyrelsen 23. Sygedagpengerefusion betinges af anmeldelsen af arbejdsskaden 24. Ændret anmeldekriterium for arbejdsulykker 25. Begrænsning i forsikringsselskabernes oversendelse af sager til Arbejdsskadestyrelsen 26. Ændret anmeldekriterium for erhvervssygdomme 27. Systematisk udveksling af elektroniske oplysninger Relationen til anden lovgivning Udvalget har identificeret en række udfordringer, som ligger ud over kommissoriet, men som har betydning for ønsket om et moderniseret arbejdsskadeområde. For det første er det udvalgets vurdering, at arbejdsskadeområdet er et specialområde, som bør ses i sammenhæng med de regler, der gælder på personskadeområdet i øvrigt. Udvalgets forslag forholder sig ikke til denne problemstilling, som ligger uden for kommissoriet. Et vigtigt spørgsmål er, om det er acceptabelt, at der gælder forskellige regler om kompensation for de samme typer af personskader forvoldt på forskellig vis. Denne problematik bør indgå i en samlet overvejelse om et moderniseret arbejdsskadesystem. For det andet finder udvalget, at det ligger udenfor kommissoriet at undersøge samspillet mellem erstatninger i arbejdsskadesystemet og udbetalinger fra private forsikringer og arbejdsmarkedspensioner ved en arbejdsskade. Udvalget vurderer dog, at udbetalinger fra de private forsikringer og arbejdsmarkedspensioner indebærer en risiko for overkompensation forstået på den måde, at den samlede indkomst efter skaden ligger over den samlede indkomst før skaden. Det er imidlertid ikke enkelt at løse denne problemstilling alene gennem ændringer i arbejdsskadelovgivningen. Men problemstillingen bør adresseres i forbindelse med en samlet overvejelse om et fremtidigt arbejdsskadesystem.

17 Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet < 15 For det tredje finder udvalget, at det ligger udenfor kommissoriet at komme med anbefalinger til ændringer af erstatningsansvarsloven. Udvalget ønsker imidlertid at gøre opmærksom på den tætte sammenhæng mellem erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven. Enkelte af udvalgets anbefalinger mindsker forskellen mellem de to systemer. Men der er derudover især behov for at se nærmere på mulighederne for at harmonisere udmålinger af erstatninger for tabt erhvervsevne efter de to lovgivninger. 1.3 Økonomi Der skelnes i udvalgets rapport mellem de direkte økonomiske virkninger af udvalgets forslag og de adfærdsmæssige, strukturelle effekter. De direkte økonomiske effekter viser konsekvenserne uden adfærdsændringer, mens de adfærdsmæssige konsekvenser viser de forventede effekter af, at flere tilskadekomne på sigt forventes at opnå en større tilknytning til arbejdsmarkedet som følge af udvalgets forslag. Skønnet over størrelsen af de adfærdsmæssige effekter er forbundet med meget stor usikkerhed, og det er derfor valgt at illustrere denne effekt ved opstillingen af tre scenarier. Et hovedelement i udvalgets samlede forslagspakke er en ny erstatningsmodel for erhvervsevnetab, som indebærer mindreudgifter til erstatninger. Disse besparelser anvendes dels til at forbedre tilskadekomnes indkomstsikring i perioden fra arbejdsskaden indtræffer og til, der træffes en endelig afgørelse om erstatning, og dels til at styrke fastholdelsesindsatsen. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at ekspertudvalgets model på langt sigt indebærer en stort set udgiftsneutral omlægning af arbejdsskadesystemet, når der alene ses på den direkte virkning uden indregning af effekterne af en øget fastholdelse, jf. tabel 1.1. Derudover anbefaler udvalget at indføre godtgørelse for svie og smerte, som skønnes til en merudgift på 55 mio. kr. årligt.

18 16 > Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet Tabel 1.1: De langsigtede effekter af ekspertudvalgets forslag på de årlige erstatningsudbetalinger fra arbejdsskadeforsikringen og udgifter for arbejdsgiverne Direkte virkning Mio. kr. En ny erstatningsmodel -15 til 35 Ny beregningsmodel for erhvervsevnetab Tabt arbejdsfortjeneste 195 Løn under sygdom i det første halve år 50 til 100 Styrket fastholdelsesindsats 30 heraf fastholdelse på hidtidig arbejdsplads 20 heraf lindrende behandling 10 Administrative konsekvenser -30 til -20 I alt -15 til 45 Indførelse af godtgørelse for svie og smerte 55 I alt inkl. udgifter til svie og smerte 40 til 100 Den store gevinst i udvalgets forslag er, at de styrkede incitamenter og den øgede fastholdelsesindsats betyder, at flere tilskadekomne får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan enten være i form af en tidligere tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter skaden, arbejde i flere timer om ugen eller ved, at det forhindres, at nogle personer overgår til permanent at modtage overførselsindkomst. En bedre tilknytning til arbejdsmarkedet bidrager positivt til både den enkelte tilskadekomnes livsindkomst og livskvalitet. Samtidig påvirker det både udgifterne til erstatninger i arbejdsskadesystemet samt det offentliges og samfundets økonomi, i form af lavere udgifter til overførselsindkomster og øget vækst i samfundet. Hertil kommer lavere forsikringsudbetalinger, hvilket ventes at resultere i lavere præmier for arbejdsgiverne. Tabel 1.2: Skønnede langsigtede strukturelle effekter af ekspertudvalgets samlede forslag Andel af skadeårgang, som undgår 2,5 procent 5 procent 7,5 procent at overgå til permanent overførselsindkomst Strukturel beskæftigelse personer personer personer BNP 0,6 mia. kr. 1,2 mia. kr. 1,8 mia. kr. Afledte mindreudgifter til erstatninger 0,25 mia.kr. 0,5 mia.kr mia.kr. Anm. Der regnes med en gennemsnitlig årsløn pr. årsværk på kr. Da der ikke findes empiriske undersøgelser, der kan anvendes til at vurdere, hvor stor en effekt udvalgets forskellige forslag vil have, har udvalget valgt at opstille tre scenarier til at illustrere de potentielle langsigtede strukturelle effekter af udvalgets samlede forslagspakke. 6 I beregningerne af de økonomiske konsekvenser af en ny erstatningsmodel i tabel 1.1 er anvendt en grundlagsrente på 0,6 pct., som er den rente, der anvendes i kapitaliseringsfaktorerne. Det skal bemærkes, at beregningerne er meget følsomme over for valg af grundlagsrente. Det kan nævnes, at hvis grundlagsrenten i stedet fastsættes til 2 pct. (som ifølge reglerne fra Finanstilsynet er det maksimalt tilladte), så vil erstatningsmodellen medføre mindreudgifter til erstatninger på ca. ½ mia. kr. i stedet for de 260 mio. kr., der fremgår af tabel 1.

19 Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet < 17 Scenarierne illustrerer de langsigtede strukturelle effekter, såfremt den samlede pakke af ekspertudvalgets forslag fremadrettet vil betyde, at der på en skadeårgang på cirka personer med et erhvervsevnetab på 15 procent eller derover vil være 2,5 procent, 5 procent eller 7,5 procent (svarende til cirka 50, 100 eller 150 årsværk) færre end i dag, som overgår til permanent at modtage overførselsindkomst, jf. tabel 1.2. Udvalget har ikke taget stilling til, hvilket af ovenstående scenarier, som er det mest sandsynlige, men bemærker, at selv ret beskedne effekter af en forbedret fastholdelse på lang sigt medfører en mærkbar samfundsøkonomisk gevinst.

20

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet December 2014 Titel: Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Udgivet

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen. Sygedagpengereform - Forsikring & Pensions høringssvar

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen. Sygedagpengereform - Forsikring & Pensions høringssvar Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen Sygedagpengereform - s høringssvar 24.03.2014 takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslag om sygedagpengereform.

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET

KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET EN KVALITATIV ANALYSE AF FIRE JOBCENTRES HÅNDTERING AF ARBEJDSSKADESAGER 14:12 REBEKKA BILLE HELLE HOLT 14:12 KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET EN KVALITATIV

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE SOCIAL RAPPORT 2008 EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE 350 300 250 200 150 100 50 0 året før året efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 7 år

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN

Læs mere

Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger

Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Retningslinjer for den tekniske undergruppe... 2 I. Indledning og resume... 4 II. Familietype

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4 Trafikforsikring Indholdsfortegnelse Indledning 3 Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3 Autoansvarsforsikring 3 Autoskadeforsikring 4 Auto/trafikulykkesforsikring 4 Overenskomstbaseret ulykkesforsikring

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013.

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. Forord Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. I 2013 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 59.000 sager det højeste siden 2008. Det er

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 Sag 177/2012 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod HK som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) I tidligere instans

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z. - et overblik

Personskadeerstatning A-Z. - et overblik Personskadeerstatning A-Z - et overblik Advokat Christian Bo Krøger-Petersen, Kammeradvokaten Advokat Marianne Fruensgaard, Hjulmand og Kaptain FEF Danske Advokaters Fagdag 2012 Erstatningssystemet Erstatningsansvarsloven

Læs mere

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2010-11 Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Gode råd om... Arbejdsskader

Gode råd om... Arbejdsskader Gode råd om... Arbejdsskader INDHOLD Arbejdsskader 3 Hvad er en Arbejdsskade? 3 Arbejdsulykke 3 Erhvervssygdom 3 Årsagssammenhæng 3 Stress 3 Er ulykken sket i forbindelse med arbejdet? 4 Under transport

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så?

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Til Skadelidte Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Forsikring Stevns & Faxe kommuner Samarbejde Hvad gør du som skadelidt? Det første du skal gøre, når du har været ude for en arbejdsulykke, er

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

04:15 ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER HENNING BJERREGÅRD BACH / MOHAMMAD AZHAR HUSSAIN

04:15 ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER HENNING BJERREGÅRD BACH / MOHAMMAD AZHAR HUSSAIN 4:15 HENNING BJERREGÅRD BACH / MUHAMMAD AZHAR HUSSAIN ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER HENNING BJERREGÅRD BACH / MOHAMMAD AZHAR HUSSAIN 4:15

Læs mere

DANMARKS LÆRERFORENINGS SEKRETARIATS VEJLEDNING OM ARBEJDSSKADESAGER

DANMARKS LÆRERFORENINGS SEKRETARIATS VEJLEDNING OM ARBEJDSSKADESAGER DANMARKS LÆRERFORENINGS SEKRETARIATS VEJLEDNING OM ARBEJDSSKADESAGER Jf. hovedstyrelsens beslutning af 26. juni 2007 Redigeret 24. april 2012 1. INDLEDNING... 3 2. PROCESSER... 4 2.1. Aktørernes opgaver...

Læs mere

Lov om ændring af lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.

Lov om ændring af lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. /VRPIUHPVDW)RUVODJWLOORYRP QGULQJDIORYRPVLNULQJPRGI OJHUDI DUEHMGVVNDGHRJORYRPHUVWDWQLQJWLOVNDGHOLGWHY UQHSOLJWLJHPIO1HGV WWHOVHDI VDJVEHKDQGOLQJVWLGHQXGYLGHOVHDIGHQVLNUHGHSHUVRQNUHGVRJXGYLGHWDGJDQJWLODWEHWDOH

Læs mere

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkårene gælder for selvstændige erhvervs drivende og medarbejdende ægtefæller og dækker i overensstemmelse med Lov om arbejdsskadesikring

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 21. marts 2013. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring. 14. marts 2013. Nr. 278.

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 21. marts 2013. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring. 14. marts 2013. Nr. 278. Lovtidende A 2013 Udgivet den 21. marts 2013 14. marts 2013. Nr. 278. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring Herved bekendtgøres lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

Skive Kommunes forpligtelse til arbejdsskader

Skive Kommunes forpligtelse til arbejdsskader Skive Kommune Torvegade 10 7800 Skive Telefon nr. 99 15 55 00 Fax nr. Kunde nr. 22.177.948 Att. Aase Jørgensen Skive Kommunes forpligtelse til arbejdsskader Opgørelse af den regnskabsmæssige hensættelse

Læs mere

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 9901-1 Juni 2011 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Topdanmark Forsikring A/S, i det følgende kaldet Topdanmark. Personoplysninger

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 10. oktober 2012 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Michael Kistrup og Mette Undall-Behrend (kst.)). 5. afd. nr. B-3171-11:

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

lov om arbejdsskadesikring

lov om arbejdsskadesikring 1 of 32 21/09/2010 13:42 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Lovens formål

Læs mere

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring:

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring: Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2014-15 Fremsat den 27. marts 2015 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Frank Aaen (EL) og Christian Juhl (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere

Læs mere

Betænkning. om arbejdsskadesikring

Betænkning. om arbejdsskadesikring Betænkning om arbejdsskadesikring Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Udvalgets kommissorium og sammensætning... 5 1. Kommissorium... 5 2. Udvalgets sammensætning... 6 Kapitel 2. Resumé af betænkningen og udvalgets

Læs mere

D O M. Afsagt den 20. januar 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Karen Hald og Peter Fauerholdt Thommesen (kst.)).

D O M. Afsagt den 20. januar 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Karen Hald og Peter Fauerholdt Thommesen (kst.)). D O M Afsagt den 20. januar 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Karen Hald og Peter Fauerholdt Thommesen (kst.)). 10. afd. nr. B-4362-12: Fagligt Fælles Forbund som mandatar

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job rbejdspladsen orsikring og pension ommunen agforeningen en sygemeldte Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job Den sygemeldte i centrum For en sygemeldt medarbejder kan det være uoverskueligt

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

7. september 2009 2 Nr. 848.

7. september 2009 2 Nr. 848. Lovtidende A 2009 Udgivet den 12. september 2009 7. september 2009. Nr. 848. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring Herved bekendtgøres lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. september 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. september 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. september 2014 Sag 70/2014 (1. afdeling) A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Topdanmark Forsikring A/S (advokat Nicolai Mailund Clan) I tidligere instanser er

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar Bilag 1: Erstatningsansvarsloven LBK nr. 750 af 04/09/2002 (Historisk) LOV Nr. 35 af 21/01/2003 LOV Nr. 434 af 10/06/2003 LBK Nr. 885 af 20/09/2005 Forskriftens fulde tekst Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Hvis du kommer til skade...

Hvis du kommer til skade... Forsvarets Personeltjeneste Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor Januar 2010 Erstatningsforhold ved tilskadekomst og dødsfald under udsendelse i internationale operationer (INTOPS), dvs. konfliktforebyggende,

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 22. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 22. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 22. december 2010 21. december 2010. Nr. 1528. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har

Læs mere

E. Arbejdsskadesikring

E. Arbejdsskadesikring E. Arbejdsskadesikring E.1. Generelt om arbejdsskadesikring E.1.1. Lovgivningen Arbejdsskadesikringen er reguleret i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006. Lov om arbejdsskadesikring

Læs mere

Hvis du kommer til skade...

Hvis du kommer til skade... Forsvarets Personeltjeneste Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor Januar 2011 Hvis du kommer til skade... Erstatningsforhold ved tilskadekomst og dødsfald under udsendelse i internationale operationer

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Beregning af personskadeerstatning

Beregning af personskadeerstatning BEREGNING AF PERSONSKADEERSTATNING I PERIODEN 1. DECEMBER 2012 TIL 30. NOVEMBER 2013 JANUAR 2013 SIDE 1 Beregning af personskadeerstatning Perioden 1. december 2012 til og med 30. november 2013 Ved skader,

Læs mere

frifundet. F havde tegnet såvel arbejdsskadeforsikring som erhvervsansvarsforsikring kom til skade ved arbejdsulykke. Iht. erhvervsansvarsforsikringen

frifundet. F havde tegnet såvel arbejdsskadeforsikring som erhvervsansvarsforsikring kom til skade ved arbejdsulykke. Iht. erhvervsansvarsforsikringen OE2012.B-3171-11 FED2012.40 F havde tegnet såvel arbejdsskadeforsikring som erhvervsansvarsforsikring for virksomhed, hvis ansatte X kom til skade ved arbejdsulykke. Iht. erhvervsansvarsforsikringen anerkendte

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi 26. august 2015 Bent Mathiesen - Forsikringsmedicin 1 Hvad er forsikringsmedicin? Jura Forsikring

Læs mere

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014.

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15 Afgjort den 20. november 2014 30 Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesministeriet Lovforslag om reform af førtidspension - høringssvar 24.09.2012 takker for muligheden for at blive hørt vedr. lovforslag om førtidspension og fleksjob. Hermed følger vores bemærkninger.

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013. Kammeradvokatens gennemgang af konkrete arbejdsskadesager om tab af erhvervsevne

Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013. Kammeradvokatens gennemgang af konkrete arbejdsskadesager om tab af erhvervsevne Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 272 Offentligt N O T A T 22. juni 2014 Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013 J.nr. PJS Kammeradvokatens gennemgang af konkrete

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes!

Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes! Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes! Fra ulykke til anmeldelse 1. ulykken sker 2. Er virksomheden tilmeldt

Læs mere

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland Til lovforslag nr. L 6 Folketinget 2010-11 Kapitel 1 Lovens formål 1. Formålet med denne lov er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6, stk. 1 Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne (Gældende) Udskriftsdato: 27. november 2014 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin.,\Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2014-0000285 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler 6606-5 Oktober 2010 Fortrydelsesret Du har ret til at fortryde din bestilling Ifølge forsikringsaftalelovens 34 i, kan du fortryde, at du har

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere