Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 15. udgave Danske Seniorer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 15. udgave Danske Seniorer"

Transkript

1 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2014 Nogle vigtige oplysninger 15. udgave Danske Seniorer

2 Udgiver: Danske Seniorer Griffenfeldsgade København N Tlf.: Mail: info@danske-seniorer.dk Hjemmeside: Kontoret i Nyborg, tlf , mail: info@danske-seniorer.dk Kontoret i Sdr. Omme, tlf , mail: anj@danske-seniorer.dk Redaktion: Gerda Klemensen Preben Dose Merete Poulsen Poul Ipsen ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Behov for oplysninger Nyttig håndbog Folkepension Grundbeløb Pensionstillæg... 7 Reelt enlige Enlige (ugifte, men samboende i ægteskabslignende forhold) Ægtepar (pensionist gift med pensionist) Pensionist gift med ikke- pensionist Efterlevelsespension Personlige tillæg Nedsat TV licens Helbredstillæg Varmehjælp Supplerende pensionsydelse,»ældrechecken« Opsat pension Brøkpension Tjenestemandspension Boligydelse Ejerbolig/ejendomsskatter Efterløn Andre muligheder efter de 60 år Delpension Førtidspension Begravelseshjælp Lær at bruge IT Hvem er Danske Seniorer Spørg bare

4 Behov for oplysninger Denne håndbog er udgivet af Danske Seniorer på baggrund af et behov for oplysninger om pensionisters og efterlønsmodtageres muligheder og vilkår. Håndbogen er en revision af Pensionist eller efterlønsmodtager, nogle vigtige oplysninger fra 1997 og med senere rettelser hvert år fra Hvis du har adgang til Internet og har NemID, kan du gå ind på Borger.dk og få oplyst dine økonomiske vilkår. Selvom flere og flere ældre bliver fortrolige med Internettet blandt andet takket være Danske Seniorers Datastuer og tidligere Ældremobiliseringens Datastuer så ved vi, at der pr. september 2012 var ca over 65 år, som ikke er brugere af computere og nettet. Derfor er der stadig brug for denne håndbog. Hvis du har planer om også at lære at bruge IT så se på side 45. Ansøgning om folkepension og boligstøtte sendes til Udbetaling Danmark, som også vil udbetale disse ydelser. Ansøgningen skal sendes digitalt, d.v.s. via Internettet. Har man brug for hjælp til dette, kan man rette henvendelse til kommunens borgerservice. Da den fremtidige kommunikation mellem borgere og det offentlige primært vil være digitalt, er dette yderligere en god begrundelse for at lære at bruge IT i Danske Seniorers datastuer, hvis du har dette behov. Nyttig håndbog I Danmark er der ca.1 million indbyggere over 60 år. Hovedparten har trukket sig ud af arbejdsmarkedet. For de fleste af dem er den væsentligste indkomst efterløn eller pension. Forudsætningen for en god og indholdsrig tilværelse fyldt med livskvalitet efter de 60 afhænger af mange ting. For eksempel helbred, socialt netværk, fritidsbeskæftigelse, indflydelse og økonomi. Selvom mange ældre nu også har adgang til oplysninger via nettet, så ved vi, at der stadig er mange, som ikke benytter sig af denne mulighed. Denne håndbog er overskuelig og nyttig for alle i særdeleshed den store gruppe af pensionister, som ikke har adgang til nettet. Selv brugere af Internettet har også glæde af håndbogen, fordi der her er en forklaring på, hvordan man 2

5 når frem til tallene. Håndbogen gennemgår i hovedtræk de økonomiske vilkår for efterlønsmodtagere og pensionister. Alle beløb er 2014-tal, som de forelå i november Tallene vil ændre sig hvert år, men principperne er de samme, med mindre lovgivningen ændres. Flere af afsnittene kan kræve en nærmere uddybning. Hvis det ønskes, er du altid velkommen til at kontakte DanskeSeniorer. Vi kan enten svare på spørgsmålet eller henvise til rette instans. Folkepension Ved møder med seniorer hører vi ofte:»pensionslovgivningen er indviklet og uforståelig!«og:»det kan jo ikke betale sig at have indtægt ved siden af pensionen«. I det følgende oplyses om de generelle regler. Der gives eksempler, og principperne forklares. Med hensyn til, om det kan svare sig at have indtægt ved siden af pensionen, vil håndbogen vise, at det næsten altid er en fordel at have en opsparing eller supplerende indtægter. Generelt henvises til, at du har krav på at få en uddybende forklaring på borgerservicekontoret. Hvem kan få folkepension? Tidspunktet for, hvornår man kan få folkepension, er 65 år. Det gælder for personer, som er født efter 1. juli I forbindelse med regeringens såkaldte velfærdsforlig i 2006 vedtog man en gradvis forhøjelse af pensionsalderen, i takt med at levealderen stiger. Ifølge den nye tilbagetrækningsreform vil pensionsalderen være 67 år for personer, der er født efter den 30. juni 1955, men i 2014 er reglerne stadig som beskrevet i denne håndbog. For at opnå fuld pension skal du have boet i Danmark i mindst 40 år, fra du fyldte 15 år, til du fylder 65, hvis ikke læs om brøkpension på side 28. Hvis du har indtægter ud over et vist beløb, har det betydning for din folkepension. Du har pligt til at meddele alle ændringer i dine økonomiske forhold. 3

6 Hvordan får du folkepension? Du skal selv ansøge om at få folkepension. Nogle måneder inden du fylder 65 modtager du brev fra Udbetaling Danmark, som fortæller, hvordan du skal forholde dig. Ansøgning sker på internettet, og skema skal udfyldes, også hvis du på grund af fortsat arbejde udsætter tidspunktet for pensionering. Se herom under Opsat pension side 26. Har du brug for hjælp, kan kommunens borgerservice hjælpe dig. Desuden kan man endnu nogen tid ringe til Udbetaling Danmark tlf og få ansøgningsskema sendt som»gammeldags«post. Efter udfyldelse skal skemaet returneres til Udbetaling Danmark. Hvornår udbetales folkepensionen Pensionen udbetales månedsvis bagud. Vær opmærksom på betydningen af dette ved førstegangsudbetaling. Hvis du for eksempel fylder 65 den 4. november, vil den første udbetaling være den 31. december. Til gengæld vil du være dækket af for eksempel efterløn indtil da. Såfremt du var tilkendt folkepension inden den 31. januar 1999 udbetales pensionen dog fortsat forud. Folkepensionen består af: Grundbeløb og pensionstillæg. Begge dele er skattepligtige beløb. Pension fra udlandet Vær opmærksom på, at hvis du har opholdt dig og arbejdet i et andet EØS land (EU og blandt andet Norge), er du berettiget til pension fra det pågældende land. Når du modtager ansøgningsskema om folkepension fra Udbetaling Danmark, er der en rubrik, hvor du skal svare ja på spørgsmålet om arbejde i udlandet. Udbetaling Danmark ordner herefter det fornødne. Eventuel pension fra udlandet har ikke betydning i forhold til beregning af pensionstillæg (se afsnit om pensionstillæg senere). I redaktionen har vi talrige eksempler på, at mange er blevet opmærksom på det og efterfølgende har fået adskillige tusinde kroner ud af det. Det er nemlig sådan, at man kan få tilkendt pension fra udlandet med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet om folkepension. Læs mere om det på eller spørg på borgerservice. 4

7 Grundbeløb Fuldt grundbeløb er årligt kr., månedligt kr. Grundbeløbet nedsættes, hvis du ud over pensionen har en arbejdsindtægt på kr. eller derover. Grundbeløbet nedsættes med 30% af indtægten ud over denne grænse. Du kan derfor have en arbejdsindtægt på omkring kr. før grundbeløbet helt bortfalder. Eventuelle andre indtægter eller formue har ingen betydning ved beregning af dit grundbeløb. EKSEMPEL Beregning af grundbeløb Søren Andersen er gift, 72 år og tilkaldevikar i et forsikringsselskab. Hans årsindtægt ved arbejdet er Indtægtsgrænsen er Nedsættelsen beregnes af Grundbeløbet nedsættes med 30% af kr. = kr kr kr kr. Søren Andersens grundbeløb bliver ( ) kr. = kr. pr. år svarende til: kr. pr. måned Hvis du har arbejdsindtægt ved siden af pensionen, kan du på figuren side 6 selv finde, hvor stort dit grundbeløb er. 5

8 Figur A: Grundbeløb Eksempel Grundbeløb pr. måned i kr Arbejdsindtægt pr. år i kr. 6

9 Pensionstillæg Tillægget beregnes ud fra, om man er: 1. Reelt enlig. 2. Enlig, men samboende 3. Gift med en folke- eller førtidspensionist 4. Gift med en ikke-pensionist. Vær dog opmærksom på: Ved tilkendelse af pension efter den 1. marts 1999 beregnes samboende som gifte. Samboende betragtes dog som enlige, hvis pensionen er tilkendt før den 1. marts 1999, og samlivsforholdet er påbegyndt før denne dato. Løbende indtægter I de følgende afsnit beskrives, hvilken betydning indtægt ud over folkepensionen har. Det drejer sig om de såkaldte»løbende indtægter«: arbejdsindtægt, renter, arbejdsmarkedspension, ratepension, ATP m.v. Eventuel formue har ingen betydning for beregning af pensionstillæg, kun renterne regnes som indtægt. Skal du læse det hele? Det er selvfølgelig en personlig vurdering, om man ønsker at sætte sig ind i beregningen af pensionstillægget for alle 4 kategorier. MEN afsnittene kan sagtens læses uafhængigt af hinanden. Så hvis du er reelt enlig, kan du godt nøjes med at læse afsnittet, som vedrører dette. Indtægter fra personligt arbejde kan fradrages med op til kr. (i 2013 var det kr.) ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg. Beløbene i eksemplerne angiver indkomsten efter at denne eventuelle arbejdsindtægt er fratrukket. 7

10 Pensionstillæg for reelt enlige Pensionstillægget udgør årligt kr. Månedligt kr. For at opnå fuldt pensionstillæg må indtægten ud over pensionen ikke overstige kr. pr. år. Pensionstillægget nedsættes med 30,9% af indtægten udover kr., og bortfalder helt ved ca kr. EKSEMPEL 1. Pensionstillæg for reelt enlige Eva Petersen har indtægter udover folkepensionen på Heraf er de fra et seniorvikarjob kr. Beløb til beregning ( ) Indtægtsgrænsen er Nedsættelsen beregnes af Pensionstillægget nedsættes med: 30,9% af = kr kr kr kr. Eva Petersens pensionstillæg: ( ) kr. = kr. pr. år svarende til: kr. pr. måned. Hvis du har indtægter ud over pensionen, kan du på figuren side xx se, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg. 8

11 Figur B: Reelt enlige Eksempel Pensionstillæg pr. måned i kr Årlig indtægt udover pensionen i kr. 9

12 Pensionstillæg for enlige (ugifte, men samboende i ægteskabslignende forhold) Lever du i et ægteskabslignende forhold, er det fulde pensionstillæg årligt kr., månedligt kr. (Husk: hvis du har fået tilkendt pensionen eller flytter sammen med én efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i beregningen, se side 12 eller 13). Pensionstillægget beregnes uafhængigt af din samlevers indtægter (med mindre du har fået tilkendt folkepensionen efter 1. marts 1999). For at opnå fuldt pensionstillæg, må din egen indtægt ud over folkepensionen ikke overstige kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9% af indtægten ud over kr. og bortfalder helt ved ca kr. EKSEMPEL 2. Pensionstillæg for enlige, men samboende Marianne på 79 år og Søren på 80 år har boet sammen siden Marianne har indtægter udover folkepensionen på Indtægtsgrænsen er Nedsættelsen beregnes af Pensionstillægget nedsættes med 30,9% af kr. = kr kr kr kr. Mariannes pensionstillæg: ( ) kr. = kr. pr. år svarende til: kr. pr. måned. Hvis du har indtægter udover folkepensionen, kan du på nedenstående figur se, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg. 10

13 Figur C: Pensionstillæg for enlige, men samboende Pensionstillæg pr. måned i kr Eksempel Egen indtægt udover pensionen i kr. 11

14 Pensionstillæg for ægtepar (pensionist gift med pensionist) Fuldt pensionstillæg udgør for hver ægtefælle årligt kr., månedligt kr. For at opnå fuldt pensionstillæg må ægteparrets samlede indtægt ud over folkepensionen ikke overstige kr. Pensionstillægget nedsættes med 32% (16% til hver) af indtægten ud over kr. Tillæggene bortfalder helt ved indtægter på tilsammen ca kr. EKSEMPEL 3. Pensionstillæg for pensionistægtepar Jens og Katrine er gift og begge folkepensionister. Jens har en privat pension på kr. årligt. Katrine har en ATP-indtægt på kr. årligt. Samlet årlig indtægt ud over folkepensionen: ( ) kr kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Pensionstillæggene nedsættes med 32% af kr. = kr. Halvdelen trækkes af hver ægtefælles pensionstillæg = kr. Hver får et pensionstillæg på ( ) kr. = kr. pr. år svarende til : kr. pr. måned. Hvis I har indtægter ud over folkepensionen, kan I på figuren side 13 se, hvad I vil få udbetalt i pensionstillæg. 12

15 Figur D: Pensionistægtepar Pensionstillæg pr. måned i kr Eksempel Årlig indtægt udover pensionen i kr. Pensionstillæg for pensionist gift med ikke-pensionist (Husk: hvis du har fået tilkendt pensionen eller flytter sammen med én efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i beregningen, se side 12 eller ovenfor). Fuldt pensionstillæg udgør årligt kr., månedligt kr. Hvis ægtefællen ikke modtager social pension, men har indtægter fra følgende: arbejdsindtægt, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn gælder særlige regler. Der ses bort fra halvdelen af ægtefællens indtægter op til kr. Indtægter herudover indgår fuldt ud i beregningen. Pensionistens egne indtægter ud over folkepensionen indgår ligeledes fuldt ud i beregningen. Pensionstillægget nedsættes med 32% af beregnet indtægt over kr. og bortfalder helt ved beregnet indtægt på tilsammen ca kr. 13

16 EKSEMPEL 4 Jørgen er folkepensionist. Hustruen Tove er 59 år og stadig på arbejdsmarkedet. Tove har en årsløn på kr. Der ses bort fra halvdelen af kr. = kr. Beløb der herefter indgår i beregningen kr kr kr. Jørgens ATP kr. I alt kr. Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32% af ( ) = kr. Tillægget til Jørgen bliver derfor ( kr. = kr. Svarende til kr. pr. måned. Ved siden af Jørgen og Tove bor Thomas og Anni. EKSEMPEL 5 Thomas er folkepensionist og modtager kr. årl. i ATP og kr. årligt i arbejdsgiverbetalt pension. Hustruen Anni er 59 år og deltidsarbejdende og tjener årligt kr. Der ses bort fra halvdelen af Annis indtægt på kr. = kr. Beløb der derefter indgår i beregningen Thomas ATP Thomas arbejdsgiverbetalte pension I alt kr kr kr kr. Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32% af ( ) = kr. Pensionstillægget til Thomas bliver derfor ( ) = kr. Svarende til kr. pr. måned. 14

17 De to ægtepar er venner og kommer en dag til at sammenligne deres pensionsmeddelelser. De undrer sig over den store forskel, eftersom de samlede indtægter udover den sociale pension er næsten lige store. Jørgen og Tove : Toves løn Jørgens ATP I alt kr kr kr. Thomas og Anni : Annis løn Thomas ATP Thomas arbejdsgiverbetalte pension I alt kr kr kr kr. Her er altså to familier, som i kroner og øre har næsten den samme indtægt ud over pensionen. Alligevel er der en væsentlig forskel på, hvad der udbetales i pensionstillæg. Eksemplerne viser tydeligt gennemslagskraften i de særlige regler om fradrag af halvdelen af ægtefællens indtægt, når den stammer fra arbejdsindtægt m.v. (se ovenfor).»almindelige folkepensionister«vi får ofte spørgsmålet: Hvad får en almindelig folkepensionist egentlig altså en person der kun har den sociale folkepension og måske lidt ATP. Et meget relevant spørgsmål eftersom der stadig er ca pensionister i Danmark, der må leve med disse økonomiske vilkår. Her kan du se beløbene. Der skal vel at mærke betales skat af beløbene. Der er ikke medtaget ATP, eftersom det er meget forskelligt, hvad man modtager der. 15

18 Reelt enlig Andre Grundbeløb kr. Grundbeløb kr. Pensionstillæg kr. Pensionstillæg kr. I alt pr. måned kr. I alt pr. måned kr. Det vil sige, at et ægtepar tilsammen har kr. mdl. Dertil kommer eventuelt den en gang årligt udbetalte»ældrecheck«på max kr. årl. til hver. Efterlevelsespension Udbetalingen af pension stoppes med virkning fra dagen efter pensionistens død. Hvis der er en efterlevende ægtefælle eller samlever, som også modtager social pension, får vedkommende udbetalt efterlevelsespension i 3 måneder efter dødsfaldet. Det er dog en betingelse, at parret boede sammen på tidspunktet for pensionistens død. Efterlevelsespensionen udgør parrets samlede pensioner, men beskattes hos den efterlevende. Der anvendes alene den efterlevendes personfradrag, hvilket betyder, at den samlede udbetaling bliver mindre, end da begge pensionister levede. 16

19 Personlige tillæg Personlige tillæg søges hos kommunen. Tillægget ydes til økonomisk vanskeligt stillede pensionister. Det siger loven: I forbindelse med personlige tillæg benytter man begrebet personlig tillægsprocent: Hvis en enlig ikke har mere end kr. pr. år i indtægt ud over folkepensionen, er den personlige tillægsprocent 100. Hvis et ægtepar ikke har mere end kr. pr. år. udover folkepensionerne, er den personlige tillægsprocent 100. (Husk: Hvis du har fået tilkendt pensionen efter den 1. marts 1999 og lever i et ægteskabslignende forhold, skal din personlige tillægsprocent beregnes, som om du var gift.) Ved indtægter udover ovenstående grænser nedsættes tillægsprocenten med 1 for hver 474 kr. for enlige og med 1 for hver 955 kr. for gifte. Der sker altså en gradvis nedtrapning af det personlige tillæg, indtil det helt bortfalder ved indtægter udover folkepensionen for enlige på kr. og kr. for ægtepar. Ligesom ved beregningen af pensionstillæg kan indtægter fra personligt arbejde fradrages med op til kr. ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregningen af den personlige tillægsprocent. På pensionsmeddelelsen kan du se hvad din personlige tillægsprocent er. Hvis den for eksempel er 65, vil du kun få hjælp med 65% af kommunens bevilling. Din personlige tillægsprocent har også betydning ved beregningen af»helbredstillæg«(se side 20),»varmehjælp«(se side 22) og»supplerende pensionsydelse«(se side 25). Det bestemmer kommunen: Den enkelte kommune bestemmer selv hvad den yder hjælp til, for eksempel: flytning, egenbetaling af briller, diætkost, højskoleophold m.m. Se dog også næste afsnit om»helbredstillæg«. 17

20 Kommunen afgør også selv hvor meget man må have i formue. På baggrund af store forskelle i formuegrænsen i landets kommuner udsendte Socialministeriet og Kommunernes Landsforening i 2000 en henstilling til kommunerne om, at kommunerne anvender en vejledende formuegrænse på minimum kr. Endvidere opererer de fleste kommuner også med et såkaldt rådighedsbeløb. Det er det beløb man har til rådighed til eksempelvis mad, tøj og fornøjelser, når de faste udgifter er betalt. Der skal altid være tale om en konkret individuel vurdering, og der er stadig store forskelle på kommunernes forvaltning og bedømmelse af behov for personligt tillæg. Så spørg din egen kommune. EKSEMPEL 6. Personlig tillægsprocent Ida er pensionist. Hun bor alene og har ATP med kr. årligt og et lille job, som årligt giver kr. og en formue i banken på kr. Indtægten fra jobbet medregnes ikke, da det er under kr. Indtægt udover pensionen Indtægtsgrænsen er Nedsættelsen beregnes af kr kr kr. Tillægsprocenten nedsættes med (2.200 : 474) = 5 Idas tillægsprocent: (100-5)% = 95% MEN Ida har en formue på kr. Det vil afskære hende fra personlige tillæg, bortset fra varmehjælp, som er uafhængig af formue. Se senere side 22. På omstående figur kan du beregne din personlige tillægsprocent. Husk, at selv om du har en tillægsprocent på over 0, kan en formue og dit rådighedsbeløb være til hinder for, at du kan få personligt tillæg. 18

21 Ægtepar Figur E: Personlig tillægsprocent 100% 80% 60% Eksempel 6 Enlige 40% 20% 0% Indtægt udover pensionen i kr. Personlige tillæg er ikke skattepligtige. Nedsat TV-licens Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100, har du ret til at få nedsat din TV-licens til det halve. Nedsættelsen sker fra den dag, hvor DR Licens har modtaget din ansøgning, hvorpå din kommune har bekræftet, at du har en personlig tillægsprocent på 100. Du kan få ansøgningsskemaet hos din kommune 19

22 Helbredstillæg Helbredstillæg søges hos kommunen. Tillægget ydes til pensionister, der har en personlig tillægsprocent over 0 (jfr. side 17) og en likvid formue på under kr. Denne grænse gælder også for ægtefællers/samleveres samlede formue. I opgørelsen af den likvide formue indgår ikke friværdi af egen bolig. Det siger loven Helbredstillægget dækker en del af de udgifter du har til medicin, tandlæge, fysioterapi, fodterapi, kiropraktor og psykologhjælp. Der kan kun ydes helbredstillæg til de typer medicin og de behandlinger, som sygesikringen også yder tilskud til. Sygesikringen yder bl.a. tilskud til det meste lægeordinerede medicin, til almindelig tandbehandling og til visse behandlinger hos kiropraktorer. Til lægeordineret medicin ydes kun tilskud i forhold til prisen for det tilsvarende billigste lægemiddel. Helbredstillægget dækker dog også udgifter til tandproteser, briller og fodbehandlinger. Se særskilte afsnit herom nedenfor. Hvor meget kan du få i tilskud: Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100 og din likvide formue er under kr., har du ret til et helbredstillæg på 85% af dine egne udgifter til ovenstående. Det betyder, at hvis du f.eks. har en udgift til medicin på 300 kr. (efter fradrag af sygesikringens tilskud), vil helbredstillægget dække 255 kr. heraf. Din egen reelle udgift er herefter 45 kr. Helbredstillægget nedsættes i takt med den personlige tillægsprocent. Hvis din personlige tillægsprocent f.eks. er beregnet til 60 på grund af indtægter ud over folkepensionen, vil du få 60% af det du ville have fået ved en tillægsprocent på 100. D.v.s. at du i dette tilfælde vil få 51% af dine egne udgifter (60% af 85%). Hvis du får andre tilskud (f.eks. fra en privat sygeforsikring), skal disse tilskud fratrækkes inden kommunen beregner helbredstillægget. 20

23 Tandproteser, briller og fodbehandlinger Sygesikringen yder ikke tilskud til disse formål, men der kan alligevel ydes helbredstillæg til disse på visse betingelser. Du skal ansøge hos kommunen inden behandlingen/varen bestilles, og kommunen skal vurdere, om udgiften er nødvendig. Helbredstillæg til tandproteser ydes til udgiften til billigste (men tilstrækkelige) aftagelige protese. Hvis du ønsker en fast protese, kan du dog også få tilskud, som så blot beregnes i forhold til udgiften til en aftagelig protese. Helbredstillæg til briller kan ydes til udgiften til en standardbrille (stel og glas), men ikke til glas med»glidende overgang«og ikke til almindelige læsebriller, medmindre der er en forskel mellem glassene på 1 dioptri eller derover, eller du har en bygningsfejl på 1 dioptri eller mere på mindst ét øje. Hvis du ønsker kontaktlinser, bliver tilskuddet beregnet i forhold til udgiften til en standardbrille, og hvis du ønsker brilleglas med»glidende overgang«, bliver tilskuddet beregnet i forhold til en standardbrille med indbygget læsefelt. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører, f.eks. tandteknikere, optikere og fodbehandlere. Men du kan alligevel selv vælge hvilken leverandør du vil bruge. Dit tilskud vil så blot blive beregnet på grundlag af den udgift kommunen eventuelt har indgået en prisaftale om. Du skal ansøge om helbredstillæg hos kommunen, men helbredstillæg er en ret du har, hvis ovennævnte generelle betingelser er opfyldt, og kommunen skal ikke beregne dit rådighedsbeløb som ved ansøgning om andre personlige tillæg (jfr. tidligere afsnit herom). Helbredstillæg er skattefrit. 21

24 Varmehjælp Varmehjælp skal søges hos Udbetaling Danmark. Varmehjælp ydes uanset opvarmningsform, og uanset om man bor i leje-, andels- eller ejerbolig. Hjælpen beregnes ud fra et gennemsnit af de sidste 3 års dokumenterede varmeudgifter (husk derfor altid at gemme kvitteringer eller varmeregnskaber). Omfatter også udgiften til opvarmning af vand. For pensionister med kollektiv varmeforsyning (f.eks. fra fjernvarmeværk) beregnes varmehjælpen dog kun på grundlag af 90% af varmeregningen, idet fradraget på 10% dækker udgifter til drift og vedligeholdelse, som der ikke kan ydes varmehjælp til. Hvis du får boligydelse, vil du blive kompenseret for dette fradrag ved et tillæg til din boligudgift ved beregningen af boligydelsen. Hvis din kompensation i boligydelsen bliver større end det beløb du»mister«i varmehjælp, fradrages det overskydende beløb i din varmehjælp. Varmehjælpen ydes som personligt tillæg, men her spiller formuen ingen rolle. Hvordan beregnes varmehjælpen: Før der kan blive tale om beregning af varmehjælp skal man som enlig selv betale de første kr. pr. år og som ægtepar selv betale de første kr. pr. år. (Husk: hvis du har fået tilkendt pension efter den 1. marts 1999 og lever i et ægteskabslignende forhold, skal din varmehjælp beregnes som om du er gift). Varmehjælpen nedtrappes i 3 intervaller: I : Der ydes varmehjælp med 75% af dine udgifter mellem egenbetalingen (4.701/7.051 kr.) og op til kr. pr. år. II : Der ydes varmehjælp med 50% af dine udgifter mellem kr. og op til kr. pr. år III : Der ydes varmehjælp med 25% af dine udgifter mellem kr. og op til kr. pr. år. 22

25 Der ydes ingen varmehjælp til den del af udgifterne der overstiger kr. pr. år. Varmehjælpen kan højst udgøre kr. årligt til en enlig, og højst kr. til gifte og samlevende pensionister. Den beregnede varmehjælp afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12, og udbetales månedsvis sammen med pensionen. Varmehjælpen kommer kun til fuld udbetaling, hvis din personlige tillægsprocent er på 100. Ellers nedsættes varmehjælpen i takt med den personlige tillægsprocent (jfr. side 17). Varmehjælpen er ikke skattepligtig, og udbetales sammen med din pension. EKSEMPEL Ægteparret Hansen har en årlig varmeudgift på kr. = gennemsnit for de seneste 3 år. De har en personlig tillægsprocent på 82. De skal selv betale de første kr. af varmeudgiften. Varmehjælp: I 75% af kr. = kr. II 50% af kr. = kr. III 25% af kr. = 250 kr. Fuld varmehjælp 8687 kr. afrundet til deleligt med 12 = kr. Varmehjælpen skal reduceres i forhold til ægteparrets personlige tillægsprocent på 82. De får således udbetalt 82% af kr. = kr. (afrundet) D.v.s. 594 kr. pr. måned 23

26 Det kan du få Benyt nedenstående tabel for at se, hvad du er berettiget til i varmehjælp: Højeste varmehjælp er altså kr. for enlige (950 kr. pr. måned) og kr. for gifte (803 kr. pr måned). Husk, at den beregnede varmehjælp skal nedtrappes i forhold til den personlige tillægsprocent. Tilskud Varmeudgift Enlig Gifte kr ,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr ,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr ,00 kr. 225,00 kr. 0,00 kr ,00 kr. 600,00 kr. 0,00 kr ,00 kr. 975,00 kr. 0,00 kr ,00 kr ,00 kr. 0,00 kr ,00 kr ,00 kr. 0,00 kr ,00 kr ,50 kr. 0,00 kr ,00 kr ,00 kr. 337,50 kr ,00 kr ,00 kr. 712,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 Tilskud Varmeudgift Enlig Gifte kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 24

27 Supplerende pensionsydelse,»ældrechecken«den supplerende pensionsydelse (»Ældrechecken«) er et engangsbeløb, som - uden ansøgning -skal udbetales hvert år i januar måned til økonomisk svagt stillede folkepensionister. Ydelsen udbetales sammen med den pension, der udbetales den sidste bankdag i januar, og vil fremgå af pensionsmeddelelsen for januar eller februar. Ydelsens fulde beløb er i 2014: kr. Til par, som begge opfylder nedenstående betingelser, udbetales ydelsen til begge. Betingelser: Man skal opfylde betingelserne for folkepension inden 1. januar i udbetalingsåret, d.v.s. bl.a. være fyldt 65 år inden 1. januar. Det er endvidere en betingelse, at pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever har en samlet likvid formue, der ikke er over kr. I opgørelsen af likvid formue indgår ikke friværdi i egen bolig, men vær opmærksom på, at en boligkassekredit betragtes som likvid formue. Formuen opgøres pr. 1. januar. Hvor meget kan du få i ydelse: Størrelsen af ydelsen afhænger af din personlige tillægsprocent (se side 17). Er din personlige tillægsprocent = 100, og din likvide formue under kr., har du ret til den fulde ydelse på kr. Er din personlige tillægsprocent f.eks. = 25, har du ret til en ydelse på ( x 25%) kr. Hvis den supplerende pensionsydelse bliver mindre end 200 kr. udbetales den ikke. Det vil sige, at for enlige vil ydelsen være bortfaldet ved indtægter (ud over folkepensionen) på ca kr. og for ægtepar ved ca kr. 25

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 16. udgave Danske Seniorer

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 16. udgave Danske Seniorer Pensionist eller Efterlønsmodtager 2015 Nogle vigtige oplysninger 16. udgave Danske Seniorer Udgiver: Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58 2200 København N Tlf.: 35 37 24 22 Mail: info@danske-seniorer.dk

Læs mere

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. Pensionisternes Samvirke. 12. udgave LO Faglige Seniorer

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. Pensionisternes Samvirke. 12. udgave LO Faglige Seniorer Pensionist eller Efterlønsmodtager 2011 Nogle vigtige oplysninger & Pensionisternes Samvirke 12. udgave LO Faglige Seniorer Udgiver: Pensionisternes Samvirke Griffenfeldsgade 58 2200 København N tlf: 35

Læs mere

Pensionist eller 2013 Efterlønsmodtager

Pensionist eller 2013 Efterlønsmodtager Pensionist eller 2013 Efterlønsmodtager Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 1 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 Udgiver LO Faglige Seniorer Islands Brygge 32D Postboks 340 2300 København S Tlf.

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 9. udgave, april 2017 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset 4 2.1 Hvorfor er det så vigtigt at få et efterlønsbevis? 4 2.2

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere

Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere Udgiver Faglige Seniorer Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf. 35 24 64 12 info@fagligsenior.dk www.fagligsenior.dk Redaktion: Lisbet

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Folkepension Folkepension

Folkepension Folkepension 72 72 Folkepension Folkepension Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

- med råd, regler og satser til seniorer

- med råd, regler og satser til seniorer - med råd, regler og satser til seniorer 2019 Pensionssatser 2019 Alle satser og regler på hjemmesiden er opdateret på baggrund af pensionsforliget fra november 2018, som endnu ikke var vedtaget i Folketinget,

Læs mere

Om at få efterløn... for dig, der er født før 1. januar 1956

Om at få efterløn... for dig, der er født før 1. januar 1956 Om at få efterløn... for dig, der er født før 1. januar 1956 2 - Faglig Fælles Akasse Indhold Efterlønsbevis... Udskydelsesreglen... Overgang til efterløn... Seniorjob... Satser for efterløn... Fuldtid

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

EFTERLØNS KOMPAS DIN GUIDE TIL EFTERLØNSSYSTEMET. side 1 - Efterlønskompasset

EFTERLØNS KOMPAS DIN GUIDE TIL EFTERLØNSSYSTEMET. side 1 - Efterlønskompasset EFTERLØNS KOMPAS DIN GUIDE TIL EFTERLØNSSYSTEMET side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting om efterløn. Pjecen er ikke udtømmende, for det er et komplekst regel-område. Du

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

eller Efterlønsmodtager

eller Efterlønsmodtager Pensionist eller Pensionist eller Efterlønsmodtager Efterlønsmodtager - nogle vigtige oplysninger 2017 Udgivet af Danske Seniorer Udgiver: Nogle vigtige oplysninger Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2018 Supplerende ydelser 2016 - boligydelse, varmetillæg og Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet. side 1 - Efterlønskompasset

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet. side 1 - Efterlønskompasset Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting om efterløn. Pjecen er ikke udtømmende, for det er et komplekst regel-område. Du

Læs mere

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb forside Boligydelse 2000 Oversigt i korte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligydelse i 2000 Boligydelsen udgør i 2000: 87% af forskellen mellem (A) En beregnet boligudgift

Læs mere

Om at få efterløn... for dig, der er født fra 1. juli 1959

Om at få efterløn... for dig, der er født fra 1. juli 1959 Om at få efterløn... for dig, der er født fra 1. juli 1959 2 - Faglig Fælles Akasse Indhold Din efterlønsperiode... Efterlønsbevis... Betingelser for ret til efterlønsbevis/efterløn... Overgang til efterløn...

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden Guld eller sølv i 3. alder v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden EFTERLØN Efterlønsbevis og efterlønsalder ( se folder på bordene) Krav Ret Beregning af sats 2 års-regel Skattefri præmie Pensionsmodregning

Læs mere

Vejledning om regulering pr. 1. januar 2016 af satser på. Beskæftigelsesministeriet

Vejledning om regulering pr. 1. januar 2016 af satser på. Beskæftigelsesministeriet VEJ nr 11284 af 17/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/13953

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959

Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 A-kassen LH 10. udgave, april 2018 Indhold Side 1. FORORD 3 1.1 Din efterløns- og folkepensionsalder 3 1.2 Er du

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang 1956, 1. halvår Efterlønsalder, folkepensionsalder

Læs mere

Vejledning om regulering pr. 1. januar 2017 af satser på. Beskæftigelsesministeriet

Vejledning om regulering pr. 1. januar 2017 af satser på. Beskæftigelsesministeriet VEJ nr 10143 af 16/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/16995

Læs mere

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL TAT s temadag for kommende seniorer 1.3.2011 Vi beskæftiger

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Om at få... efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Du kan trække dig tilbage lidt efter lidt... Efterlønsbevis... Når du har fået dit efterlønsbevis... Søg om din efterløn... Fuldtid eller deltid... Satser

Læs mere

EFTERLØN. For dig som er født 1. juli dec Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

EFTERLØN. For dig som er født 1. juli dec Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN EFTERLØN For dig som er født 1. juli 1956 31. dec. 1958 Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN Reglerne om efterløn er et kompliceret kludetæppe af lovændringer. Men a-kassens

Læs mere

Seniorhåndbogen 2017

Seniorhåndbogen 2017 Seniorhåndbogen 2017 For pensionister og efterlønsmodtagere Udgiver Faglige Seniorer Molestien 7 2450 København SV Tlf. 33 63 24 50 info@fagligsenior.dk www.fagligsenior.dk Redaktion: Carsten Elert Lisbet

Læs mere

Pensionsmeddelelse - folkepension

Pensionsmeddelelse - folkepension Afsender Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød Modtager Kasper BarsteX SkomagerloddeX 70 65 DannemarX Pensionsmeddelelse - folkepension Du får udbetalt 5.97 kr. for januar 208. Udbetalingen sker den 29. december

Læs mere

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen.

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen. Pension og offentlige ydelser - 2017 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Pension og offentlige ydelser

Pension og offentlige ydelser Pension og offentlige ydelser - 2018 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Efterlønsbeviset - for dig, der er født før 1. januar 1956

Efterlønsbeviset - for dig, der er født før 1. januar 1956 Efterlønsbeviset - for dig, der er født før 1. januar 1956 A-kassen LH 3. udgave, januar 2019 Indhold Side 1. FORORD 3 1.1 Din efterlønsalder 3 1.2 Er du deltidsforsikret? 3 2. OM EFTERLØNSBEVISET 4 2.1

Læs mere

EFTERLØN. For dig som er født 1. jan. 30. juni Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

EFTERLØN. For dig som er født 1. jan. 30. juni Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN EFTERLØN For dig som er født 1. jan. 30. juni 1956 Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN Reglerne om efterløn er et kompliceret kludetæppe af lovændringer. Men a-kassens dagpenge-

Læs mere

VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN

VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN SIDE: 1 VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE OM DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 25-04-2018 SIDE: 2 EFTERLØNSALDER EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONER ARBEJDE SAMTIDIG MED EFTERLØN FERIE OG ANDRE FRADRAG I EFTERLØN SKATTEFRI

Læs mere

Yderligere oplysninger fås hos kommunen.

Yderligere oplysninger fås hos kommunen. 26 26 Boligstøtte xx Boligstøtte Boligstøtte omfatter boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud. Retten til boligstøtte er betinget af: at man har fast bopæl her i landet at boligen

Læs mere

Fa li e Se er,,. Semorhåndb oiten

Fa li e Se er,,. Semorhåndb oiten Fa li e Se er,,. Semorhåndb oiten Seniorhåndbogen 2018 For pensionister og efterlønsmodtagere Udgiver Udgiver Faglige Seniorer Molestien 7 2450 København SV Tlf 33 63 24 50 info@fagligsenior.dk www.fagligsenior.dk

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Seniorhåndbogen 2016

Seniorhåndbogen 2016 Seniorhåndbogen 2016 For pensionister og efterlønsmodtagere Udgiver Faglige Seniorer Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf. 35 24 64 12 Efter 1. marts ny adresse Molestien 7 2450 København SV info@fagligsenior.dk

Læs mere

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT SENEST DEN 31. DECEMBER 1953

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT SENEST DEN 31. DECEMBER 1953 DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT SENEST DEN 31. DECEMBER 1953 INDHOLD 1. Indledning 4 2. Den fleksible efterløn 4 3. Hvad er et efterlønsbevis? 4 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

EFTERLØN. For dig som er født 1. jan. 30. juni Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

EFTERLØN. For dig som er født 1. jan. 30. juni Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN EFTERLØN For dig som er født 1. jan. 30. juni 1956 Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN Reglerne om efterløn er et kompliceret kludetæppe af lovændringer. Men a-kassens dagpenge-

Læs mere

Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER

Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER Indhold Hvad er Ældrecheck? Rent praktisk Sådan bliver ældrechecken udregnet Eksempler Hvad er ældrecheck? Ældrecheck er et årligt engangsbeløb, til personer som er berettiget

Læs mere

Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959

Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 A-kassen LH 4. udgave, april 2019 Indhold Side 1. FORORD 3 1.1 Din efterløns- og folkepensionsalder 3 1.2 Er du deltidsforsikret?

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel

Læs mere

Information om Udvidet helbredstillæg

Information om Udvidet helbredstillæg gladsaxe.dk Information om Udvidet helbredstillæg Briller Fodpleje Aftagelige tandproteser Borgerservice Gladsaxe Kommune giver med denne pjece information om udvidet helbredstillæg, der omfatter tilskud

Læs mere

Når den ene flytter i ældre- eller plejebolig. Hovedbiblioteket Storm P Salen Torsdag den 15. november 2018

Når den ene flytter i ældre- eller plejebolig. Hovedbiblioteket Storm P Salen Torsdag den 15. november 2018 Når den ene flytter i ældre- eller plejebolig Hovedbiblioteket Storm P Salen Torsdag den 15. november 2018 Program Visitering til plejebolig Indskudslån Boligstøtte Økonomi for begge parter når den ene

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Information om Udvidet helbredstillæg

Information om Udvidet helbredstillæg gladsaxe.dk Information om Udvidet helbredstillæg Briller Fodpleje Aftagelige tandproteser Borgerservice 2 Gladsaxe Kommune giver med denne pjece information om udvidet helbredstillæg, der omfatter tilskud

Læs mere

1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter)

1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter) 1. GENERELT 1.1 Har kommunen fastsat vejledende retningslinjer for tildelingen af personlige tillæg efter 17, stk. 2? Ja Nej Hvis ja: Hvilke af nedenstående vejledende retningslinjer anvender kommunen

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud? Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn

Læs mere

DEN NYE EFTERLØNSORDNING

DEN NYE EFTERLØNSORDNING HVIS DU VIL BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN HVIS DU OVERVEJER AT FÅ UDBETALT DIT EFTERLØNSBIDRAG UDBETALING AF EFTERLØNSBIDRAG I december 2011 blev efterlønsreformen vedtaget i Folketinget, og det kan have

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af? Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.

Læs mere

HK Hovedstaden 18. juni Fleksydelse kl

HK Hovedstaden 18. juni Fleksydelse kl HK Hovedstaden 18. juni Fleksydelse kl. 16.30-19.00 Oplæg Hanne Rasmussen og Merete Hornecker LAFS, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere 1 Kort om LAFS LAFS er en frivillig humanitær organisation

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet 2 Min A-Kasse Efterlønskompas Efterlønskompas Min A-Kasse 3 INDHOLD EFTERLØNSBEVIS

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Efterlønsordningens Faldgruber

Efterlønsordningens Faldgruber Efterlønsordningens Faldgruber Velkommen til arrangement med Lederne København Nord Tirsdag den 6. oktober 2009 Oplægsholdere Ulrik Frese & Brian Kjøller fra Team Efterløn 1 EFTERLØN 1. Hvad er efterløn

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT DEN 1. JULI 1959 ELLER SENERE

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT DEN 1. JULI 1959 ELLER SENERE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT DEN 1. JULI 1959 ELLER SENERE INDHOLD 1. Indledning 4 2. Den fleksible efterløn 4 3. Hvad er et efterlønsbevis? 4 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Førtidspension. Førtidspension xx 79 79

Førtidspension. Førtidspension xx 79 79 Førtidspension xx 79 79 Førtidspension Den 1. januar 2003 trådte nye regler om førtidspension i kraft. Førtidspension tilkendes nu på baggrund af en vurdering af arbejdsevnen i modsætning til det tidligere

Læs mere

Guide til ansøgning om folkepension

Guide til ansøgning om folkepension Guide til ansøgning om folkepension I denne guide får du hjælp til at komme godt igennem den digitale ansøgning om folkepension på borger.dk/folkepension. Guiden tager udgangspunkt i den typiske ansøgning

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Baggrund Fra 1. januar og frem til den 30. juni 2018 er det muligt at få udbetalt ens efterlønsopsparing skattefrit. Det vedtog Folketinget den 20. december

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 0m alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes til 66 år fra den l. januar

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

Information om Udvidet helbredstillæg

Information om Udvidet helbredstillæg gladsaxe.dk Information om Udvidet helbredstillæg Briller Fodpleje Aftagelige tandproteser Borgerservice Gladsaxe Kommune giver med denne pjece information om udvidet helbredstillæg, der omfatter tilskud

Læs mere

Boligsikring 2000 Oversigt

Boligsikring 2000 Oversigt forside Boligsikring 2000 Oversigt i kor orte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligsikring i 2000 Boligsikring udgør i 2000: 72% af forskellen mellem (A) Din husleje og

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT FRA 1. JANUAR JUNI 1959

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT FRA 1. JANUAR JUNI 1959 DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT FRA 1. JANUAR 1954-30. JUNI 1959 INDHOLD 1. Indledning 4 2. Den fleksible efterløn 4 3. Hvad er et efterlønsbevis? 4 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Hvad kan jeg få, hvis jeg mister mine dagpenge?

Hvad kan jeg få, hvis jeg mister mine dagpenge? Hvad kan jeg få, hvis jeg mister mine dagpenge? Dagpengeretten udløber efter 2 år. Herefter kan nogle opnå ret til forlænget dagpenge. Denne pjece giver et overblik over dine muligheder, hvis du ikke du

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere