Temamøde 4. Udsatte børn og unge har også krav på dannelse

Transkript

1 Temamøde 4 Udsatte børn og unge har også krav på dannelse

2 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Ida Thuesen Nielsen Kommunikationschef i KL Læringsmål: Indblik i at dannelse kan have forskellige perspektiver alt efter, hvordan vi ser børnene og de unge

3 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Morten Pape Forfatter til romanen Planen fra 2015, bachelor i film- og medievidenskab

4 Morten Pape Forfatter og bachelor i film og medievidenskab

5 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Dannelse til menneske: Udsatte børn og unge Lars Geer Hammershøj, Lektor, cand. Mag. i idehistorie og ph.d. i sociologi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus universitet

6 Hvad er dannelse? Proces gennem hvilken man bliver menneske Blive menneske der kan leve og klare sig i et samfund Dannes gennem andre mennesker Udsatte børn og unge i et dannelsesperspektiv Problemer med dannelsen til menneske Problemer med at være menneske i et samfund Problematiske sociale og individuelle situationer Problemer med dannelsen gennem andre Deres sociale baggrund og opvækstvilkår Oplæg: Forstå som dannelse Peger på hvilke udfordringer og løsninger?

7 Den tredje dimension af uddannelse Viden: orientere sig (indhold) Begrundede antagelser om relationer mellem ting Tilegner viden gennem undervisning (læsning) Evner: være i stand til noget (mål) Færdigheder, kvalifikationer, kompetencer Udvikler evner gennem læreprocesser Dannelse: måde at forholde sig på ((formål)) Til sig selv, andre og verden Vedrører indstilling, holdning, værdier, tankegang, mindset Ændre forholdelsesmåde gennem dannelsesprocesser Dannelsesrejse: Åbne nye verdener Forbilleder: Eksemplariske måder at forholde sig på

8 Dannelsesprocessens faser 1) Åbningsfasen: Idé om at rejse Tilbageholde et vanligt nej: Inspireret af et forbillede Subjektet åbner sig for verden 2) Overskridelsesfasen: Rejser til den anden verden Verden åbner sig for subjektet Overskrider egen verden: Involverer sig med større verden 3) Erfaringsfasen: Bliver en anden Gør en erfaring: Ændrer sig Danner sin smag: Siger ja og nej på nye måder 4) Refleksionsfasen: Forstår sig selv anderledes Forsøger at sætte ord på erfaringen Identitet: Fortolke i forhold til fortællingen om en selv

9 Udsatte børn og unge Udfordringer Problemer med dannelsesprocessen Sat ud: Uledsaget dannelsesrejse Gjort erfaringer: Hellere ville være foruden Forbilleder: Ikke efterlignelsesværdige Problemer med at være menneske med andre Problemer med selvoverskridelse: Grænseoverskridende adfærd Problemer med smagsafgørelse: Apatiske eller vrede Gjort erfaringer de har svært ved at håndtere Potentiale Har været på rejser, gjort erfaringer, ændret forholdelsesmåde Hvis hjælp til positive dannelsesprocesser og håndtere erfaringer Vende positivt til dannelse: Større horisont, bedre dømmekraft

10 Løsninger Ændre udsatte børn og unges forholdelsesmåde Dette er svært at gøre Fantastisk hvis og når det lykkes Stor effekt når det sker Uddannelse, arbejde, færre sociale problemer Bidrage frem for at være udgiftskrævende Gennem nye og positive dannelsesprocesser Tage dem med på ledsagede dannelsesrejser Åbne nye verdener Være eksemplariske forbilleder for dem Præsentere efterlignelsesværdige måder at forholde sig på

11 Eksempler Eksempler på nye og positive dannelsesprocesser Dannelsesrejser til nye verdener Spille i musikskolens orkester (kultur) Flygtningebarn i dagtilbud (uddannelse) Udsat barn på efterskole (ophold) Præsentere anderledes måder At spille sammen, lege sammen, være sammen på Erfarer at være en der kan noget andet Gennem musik Klassisk og kraftfuldt middel til dannelse Bevirker at man overskrider sig selv og bliver ét i samme stemning

12 Mennesker danner Kun dannes i kraft af mennesker Åbne nye verdener: I kraft af sin begejstring Ændre forholdelsesmåde: Ved at ville noget med barnet Synlig dannelse Formålet med indsatser At ændre udsatte børn og unges måde at forholde sig på Fokus i indsatser At det man gør skal bevirke dannelse

13 Lars Geer Hammershøj (2013): Dannelse i uddannelsessystemet

14 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Rikke Cecilie Bjerrum Refsgård Lektor, Professionshøjskolen Metropol

15 DANNELSE -Når Professionelles forholdelsesmåder smitter af og skaber betydning i mødet med udsatte børn og unge Rikke Cecilie Bjerrum Refsgård 2. februar 2017

16 Dannelse som forholdelsesmåde Langt fra klart og entydigt, hvad dannelse er for en størrelse Dannelse kan defineres som den enkeltes måde at forholde sig til sig selv, andre og verden på (Hammershøj, 2013) 2. februar 2017

17 Hvor og hvordan kan vi bidrage til de udsatte børn og unges dannelsesproces? Arbejde mod en fælles forståelse af hvorledes, man forstår dannelse på alle niveauer i kommunen. Acceptere at den kommunale forholdelsesmåde har betydning for de udsatte børn og unges dannelsesproces Tage ansvar for at vedtage en professionel forholdelsesmåde og leve op til den 2. februar 2017

18 Gør vi ikke allerede det? Mange udsatte unge oplever at mødet med socialforvaltningen beror på noget andet end dannede forholdelsesmåder 2. februar 2017

19 Udsatte børn og unges møde med socialforvaltningen XX: Altså jeg fik ikke at vide, at jeg skulle på (sikret afdeling). Jeg kom akut. Politiet og min sagsbehandler hentede mig bare lige pludselig. Så kom jeg bare herhen. Så jeg vidste det ikke. Så blev jeg bare hentet efter skole. ( ) De vil ikke svare på, hvorfor jeg er her. De siger, at de leder efter, de leder efter noget. De leder efter svar. Lige nu afhænger det bare af mig. De siger til mig, at jeg for eksempel er utilregnelig, at jeg er (...) Ja, jeg ved det ikke. Altså jeg er ikke godt selskab. Det mener de. (A.K) (Undersøgelse om pigers ophold på sikrede institutioner, Ann- Karina Henriksen, Metropol 2016) 2. februar 2017

20 Jeg prøvede at komme væk derfra, jeg talte med min sagsbehandler om det flere gange, så lovede hun at fjerne mig inden 1 måned derfra, men så fik jeg pludselig at vide, at jeg skulle være der, indtil jeg var 16, så sagde jeg 'fint nok, hvis du ikke vil hjælpe mig med at komme væk herfra, så skal jeg nok selv sørge for at komme væk herfra', så begyndte jeg at stikke af, så var jeg væk i flere dage og i flere måneder. (pige, 15 år, anbragt på sikret afdeling) (Undersøgelse om pigers ophold på sikrede institutioner, Ann-Karina Henriksen, Metropol 2016) 2. februar 2017

21 Eksempel på dannelsens udfordring når handleplaner udformes Jeg vil overhovedet ikke kunne huske, hvad der står i den. Altså, jeg har den endda på min computer, men jeg ville ikke umiddelbart kunne sige lige præcis hvad hovedtrækkene/fokuspunkterne er Jeg hader når folk skal have papirer på mig. Jeg hader når folk skriver ned når de sidder sammen med mig. Så føler jeg mig som en Prøv at hør: jeg er en abe i et bur ( )Hvis man tager dit liv for eksempel, hvis man tager dine børns liv, hvis du skulle have skrevet for hver dag, de har været kede af det, så er der fandeme også meget ( ) (Forhandlinger af handleplaners status i arbejdet med unge i udsatte positioner, Dorthe Høvids, Metropol, 2016) 2. februar 2017

22 Selv små forholdelsesmåder kan gøre en stor forskel Udviklingsstøttende processer om at kunne indgyde håb Birthe Elholm og Lisbeth Rask, Metropol 2. februar 2017

23 Dannelse - et fælles ansvar Den måde I på alle niveauer i kommunen agerer overfor udsatte børn og unge, er også den måde I kan forvente de agerer på i deres liv også overfor kommunen Jo mere central kommunen er i et udsat barn eller ungs liv, des mere betydning kan det forventes, at kommunens dannelse har for personens dannelsesproces 2. februar 2017

24 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Agi Csonka Direktør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og formand for Rådet for Børns Læring

25 Agi Csonka Direktør SFI Formand for Rådet for børns læring Dannelse til de udsatte? Børnetopmøde, 2. februar 2017

26 Dannelse er noget med : At kende sig selv, og vide hvordan man interagerer med andre at blive menneske gennem andre At man dannes gennem mødet med fagligt stof At lære på måder, så empati, vedholdenhed, samarbejde mv. er et udkomme af læringen sammen med viden TITEL

27 Livsduelighed Personlige, sociale og faglige kompetencer, der bidrager til en persons evne til konstruktivt at håndtere udfordringer, alene og i fællesskaber og udvikle sig i mødet med omverdenen. Empati, samarbejde, selvindsigt Resiliens Den proces, hvor et individ klarer sig godt, på trods af alvorlig modgang, der normalt ville have potentiale til at skade en sund udvikling. Modstandskraft, selvkontrol, vedholdenhed TITEL

28 Resiliens og livsduelighed Risikofaktorer Ringe forældre-tilknytning Misbrug, vold mv i familien Ringe relationer til lærere, pædagoger, venner etc. Fattigdom Vold/krig Beskyttelsesfaktorer Håb Støtte fra andre Self-efficacy Relationer af høj kvalitet til familie, lærere, pædagoger mv Adgang til uddannelse, sundhed, støtte TITEL

29 Hvordan udvikles livsduelighed og resiliens? Effekter af the perry pre-school project

30 Men HVILKE ikke-kognitive kompetencer? 30

31 Flid Back to Basics omhyggelighed åbenhed selvregulering Behovsudsættelse samarbejde 31

32 Sammenhængen mellem morens uddannelse og gennemsnitlig score for Selvregulering & Samarbejde, fordelt på alder, for børnehavebørn (3-5½ år) Kilde: Fremtidens dagtilbud

33 TIDLIGE DÅRLIGE SKOLEERFARINGER Fire typer af unge: De begejstrede (32 %) De jævnt tilfredse (37 %) De ujævne (17 %) De udsatte (14 %) De udsatte har lavere karakterer, er oftere drenge, og har kortede uddannede forældre TITEL

34 Procent RISIKOFAKTORER FORSTÆRKER HINANDEN Gode skoleoplevelser til forskel FI GUR 9.4 Sandsynligheder for ikke at være i uddannelse. Udvalgte ungeprofiler Forældres baggrund til forskel Karakter under 4, Karakter under 4, forældre med højst forældre med højst grundskole og latent grundskole og latent klasse 4: "de udsatte" klasse 2: "de begejstrede" Karakter under 4, forældre med højst EUD og latent klasse 3: "de ujævne" Karakter under 4, forældre med højst MVU og latent klasse 3: "de ujævne" Anm.: Sandsynligheder, udregnet på baggrund af den lineære sandsynlighedsmodel fra tabel 8.5. TITEL Kilde: Survey- og registerdata

35 Den gode nyhed Dagtilbud og skole KAN gøre en forskel Den betydningsfulde anden KAN gøre en forskel Gode skoleoplevelser er en beskyttelsesfaktor i sig selv Familier vil gerne have støtte til at udvikle et godt læringsmiljø i hjemmet TITEL

36 Det basale: Gode læringsmiljøer Gode læringsmiljøer i dagtilbud Dygtige pædagogers indsigt og støtte Læringsmuligheder i alle situationer Gode læringsmiljøer i skolen Varieret undervisning og klasseledelse Forventninger, mål og feedback Gode læringsmiljøer i hjemmet Synger, leger, læser, taler, reflekterer med barnet Skaber mentale rum til læring og lektier og uddannelse Har forventninger om læring og udvikling TITEL

37 Lovende indsatser Sårbare gravide mødre i praktik i vuggestuen Sundhedsplejersker, der vejleder om læringsmiljø i hjemmet Forældrekufferter Læringskonsulent til plejefamilier Styrkelse af growth mindset TITEL

38 Tak for ordet

39 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Kommunopolet Ida Thuesen Nielsen, kommunikationschef i KL Kommunopolet består af: Mai-Brit Iversen, Rådmand i Aalborg kommune Diana Mose Olsen, formand for Børn & Familieudvalget i Esbjerg Kommune Agi Sconka, direktør i SFI.