Skolens opgaver og formål

Transkript

1 TOPPEDAL SKOLEN

2 Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Erik Krogh Pedersen Brøndumsvej 50, Brøndum 9670 Løgstør Folkeskoleloven. Undervisning elever klasse Generelle klasser + K-klasser Fritidsdel med elever fra kl. samt SFO2 I skolen : 202 elever I SFO 33,42 enheder Rammebetingelser Klassetrin Antal spor pr. klassetrin Antal elever pr. klasse Antal elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til under-visning 5/ ,6 13,29 38,90 % 5/ ,2 14,49 39,96 %

3 Overordnede politiske mål for området Fokusområde Mål Veje til målet Læsefærdigheder hos skolebørn på mellemtrin Læsefærdighederne for kommunens skolebørn på folkeskolens mellemtrin skal i 2014 være mindst på højde med landsgennemsnittet og gerne højere. Tilbyde kurser i faglig læsning for matematik- og natur/tekniklærerne på mellemtrinet. Uddanne læsevejledere på alle skoler. Uddanne specialundervisningslærere Status for målopfyldelse Målene forventes nået i Indsatsen evalueres på 7. klassetrin hvert år i september. Fokusområde Mål Veje til målet Status for målopfyldelse Flere afslutter en ungdomsuddannelse Målet er at 95 % af en årgang skal afslutte en ungdomsuddannelse inden udgangen af Styrket indsats ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsmiljøet styrkes i Aars Samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune og uddannelsesinstitutionerne via oprettelse af et uddannelsesråd At særlig tilrettelagt uddannelse analyseres At sætte fokus på produktionsskoler og EGU. Andelen af unge der rekrutteres til det almene gymnasium i år 2015, er steget fra 30 % til 41 % Den endelige måling foretages i 2015, men der måles hvert år for at se om slutresultatet i 2015 kan opretholdes.

4 Forvaltnings mål for DBA Fokusområde Status Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats Tværfagligt teams, politisk godkendt juni 2010, bestående af medarbejdere fra socialforvaltningen samt børne- og skoleforvaltningen er etableret med faste medlemmer samt netværks teams i kendte sager. Begge teams arbejder på institutioner/skoler samt på forvaltningsniveau med henblik på helhedstænkning og fælles strategier/mål. Teamene bruges som konsultativ bistand til problemstillinger vedrørende børn og unge. Disse fremstilles anonymt og må ikke være kendt af PPR-psykolog eller socialforvaltningen. De tværfaglige teammøder skal være et udviklende forum. Fokus er på kommunens sammenhængende børnepolitik og på samarbejdet på tværs af faggrupper i områderne. Der har været afholdt temamøder og temadage med henblik på at opnå større fælles forståelse på politikområderne, den faglige udvikling samt faglig sparring. Der er udarbejdet guides/manualer til håndtering af og samarbejdet omkring implementeringen af de udmeldte politikker på børne- og skoleområdet. Toppedalskolen har det sidste år afholdt tværfaglige teammøder i en fast møderække. To møder har været aflyst, grundet lockout og manglende temaer. De tværgående teammøder har indeholdt en vekselvirkning mellem temadrøftelse ud fra kommunens sammenhængende børnepolitik, samt sags/case-drøftelser. Det tværgående team har inddraget nye samarbejdspartnere i en sags drøftelse, hvis dette har været aktuelt. Målet med det tværfaglige team har været drøftet imellem det pædagogiske personale på Toppedalskolen, så kendskabet til det tværfaglige team blev større og at personalerne fik en forståelse for hvad tværfagligt team kan i forhold til skoleforumsmøderne. Mål i Vesthimmerlands Kommune Målet med det tværgående samarbejde og den helhedsorienterede tænkning er, at opnå bedst mulig service til borgerne at der skal sættes tidlig ind over for børn i udsatte positioner, således at problemerne ikke når at vokse sig store. Dette kan bl.a. gøres gennem sundhedsfremmende tiltag. også at udbyde en efterspørgelsesstyret tilgang således at skolerne og institutioner får de ydelser, de har brug for. Veje til målet / konkrete tiltag den administrative styregruppe er ansvarlig for, at der sker udvikling og den løbende dialog i forhold til de tværfaglige teams og netværks samarbejdet der skabes rum for vidensdeling og kendskab til hinandens arbejdsområder og muligheder institutionerne, skolerne og de tværfaglige samarbejdspartnere oplever tilgængelighed og synlighed i det daglige samarbejde. Toppedalskolens tværfaglige team vil det kommende år fokusere mere på at møderne indeholder flere sags/case-drøftelser, således vi kan forebygge yderligere. Skolens ledere forpligter sig på at være yderligere opmærksomme på, at få sager indover

5 tværfaglig team i stedet for skoleforum, som også er en meget anvendt mulighed. Temadrøftelser i tværfagligt team vil der stadig være fokus på, da dette giver høj vidensdeling Det tværfaglige team vil fortsat formidle nyt om hvad de enkelte forvaltninger udvikler på, da det styrker skolen i, hvilke muligheder man har i Vesthimmerlands Kommune ift. at forebygge og støtte de indsatser skolen laver. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. At personalet på Toppedalskolen tager flere sager op i tværfagligt team med det mål at forebygge. At der videndeles på højt niveau. At Toppedalskolen kan se at de tiltag der er foranstaltet af tværfagligt team virker, dvs. at eleven/eleverne trives. Status for målopfyldelse / evaluering Toppedalskolen vil løbende evaluere på alle foranstaltet tiltag iværksat fra tværfaglig team. Dette sker mellem ledelsen og personalet på skolen. Evalueringerne viderebringes til Tværfagligt team. Fokusområde 95 % af alle unge ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse Status Dagtilbud og skoler har et medansvar for at løfte målsætningen om, at 95 % af alle unge søger og gennemfører en ungdomsuddannelse og gøre dem til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Op imod hver fjerde elev forlader folkeskolen med for svage forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, og det ser ud som om, det i udstrakt grad er de kortuddannedes børn, der aldrig får en uddannelse. Der arbejdes stadig langt hen ad vejen i fag og lektioner, med styrende lovgivning og arbejdstidsregler - vi lever imidlertid i en tid, som stiller nye krav til danske borgeres kompetencer og dermed nye fordringer til skolernes organisation, pædagogik og læringsprocesser. Drengene klarer sig generelt dårligere i skolen end pigerne, og langt flere drenge end piger får udsat skolestart i Vesthimmerlands Kommune. Skolerådet bemærker i deres sidste rapport, at der er sket forbedringer for de yngste, men at der stadig er udfordringer i udskolingen. Toppedalskolen tilbyder fast i udskolingen praktikophold for alle 9. klasses elever, således de kan afprøve en del af det, de gerne vil uddanne sig til. Toppedalsskolen har et samarbejde med kommunens uddannelsessteder, således vores elever får en lettere overgang fra vores skole til uddannelsesstederne, så eleverne har lettere ved at træffe valget om hvilken videregående uddannelse de søger.

6 Mål i Vesthimmerlands Kommune at videreudvikle et skolevæsen i særklasse at der på alle niveauer er få, klare mål at udvikle rum og læringsmiljøer, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, der giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. at alle børn og unge mødes med ambitioner. De skal inddrages som med skabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge sig. at alle elever skal have mulighed for faglig, praktisk og kreativ fordybelse. Ikke alle har lige stort potentiale, men alle skal udfordres til deres yderste. at betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes Toppedalskolen arbejder bevidst med at sikre, at alle de elever, der forlader vores skole efter 9. klasse også er indskrevet på en ungdomsuddannelse. Veje til målet / konkrete tiltag Skolernes organisation nytænkes, således at der tages udgangspunkt i ovenstående mål. Éttallernes tyranni (1 klasse, 1 lærer, 1 time) minimeres, således at der etableres fleksibel undervisning og læring på tværs af klasser og årgange Der arbejdes på alle niveauer med en højere grad af sammenhæng mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser Øget fokus på undervisning i uddannelses -, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering gennem hele forløbet Der etableres mulighed for at følge udviklingen fra de ca. 84 % til målet om de 95 % (i UU-regi) Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Mariagerfjord-, Rebild og Vesthimmerlands Kommune, hvor repræsentanter fra 10. klasserne, UU erne, Erhvervsskolerne, Produktionsskolerne og Børne- og skole forvaltningen i Vesthimmerlands Kommune samarbejder om et nyt tiltag. Gruppens mål er at beskrive en 10. klasse med erhvervsfaglige sigte. Gruppen udarbejder en indholdsbeskrivelse af samarbejdet mellem 10. klasse, erhvervsskolerne, produktionsskolerne og en coach UU får en central rolle i arbejdet. Indsatsen for de unge påbegyndes evt. med en særlig indsats i 8. og 9. klasse. Gruppen ansøger Sats puljen pr. september Toppedalskolen etablerer fra indskolingen og hele vejen op igennem skolesystemet UEA-aktiviteter for at gøre eleverne mere bevidste om, hvilken retning deres uddannelse skal gå. Toppedalskolen har det sidste år samlet de praktisk/musiske fag (billedkunst, musik, hjemkundskab, sløjd og håndarbejde) på en dag og kaldt dagen for form og fag, dvs. at hele vores mellemtrin arbejder med disse fag den dag. Med dette tiltag bliver eleverne mere bevidste om fagenes sammenhæng og får helhed i undervisningen. Toppedalskolen arbejder med tværsdage, fleksuger og emneuger med opbygning af et minisamfund, hvor forældre også i en udstrækning inddrages, hvor de fortæller om deres arbejde og evt. besøg på forældres arbejdspladser. Desuden besøges lokale virksonheder med udgangspunkt i børnenes interesser, eks: Besøg på Falck, besøg på bondegård, besøg på kyllingefarm, besøg på politistation, besøg

7 hos brovagten i Løgstør, besøg på renovest/skraldeskole, besøg på museer. Disse tiltag er med til at sikre tværfaglighed, holddeling og helhed omkring dimensionerne humanistisk, praktisk/musisk og naturvidenskabelig blok, samt tematiseret undervisning. Toppedalskolen har etableret Døgnbrænderen, som erstatning for valgfag. Døgnbrænderen er en undervisningsaktivitet, hvor eleverne arbejder i forskellige værksteder gennem et døgn på skolen. Denne foranstaltning er etableret i samarbejde med Vesthimmerlands Kommunes Ungdomsskole og Kulturskole. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. At alle eleverne efter 9. klasse er tilmeldt en ungdomsuddannelse og er motiverede for det. At der er skabt helhed mellem de praktisk/musiske fag. At eleverne trives i de forskellige strukturer. Status for målopfyldelse / evaluering Vi vil evaluere løbende på Pæd. Råd i løbet af året

8 Fokusområde Status Den digitale folkeskole Regeringen har udarbejdet en national strategi for anvendelse af it og digitale læremidler i folkeskolen. Børne- og skoleforvaltningen har med baggrund i denne udarbejdet en digitaliseringsstrategi for skole og SFO-området frem til Strategien indeholder 6 fokusområder: Teknik/drift, kompetencer, digitale læremidler, kultur, ledelse/styring og Kommunikation. Det er politisk besluttet i Vesthimmerlands kommune, at 2 årgange på alle skoler forsynes med mini-pc ere i hvert af de kommende år. Efter regeringens nationale strategi for anvendelse af it og digitale læremidler i folkeskolen har Børne og skoleudvalget med baggrund i det lavet en digitaliseringsstrategi, som vi på Toppedalskolen skal følge. Vi har smartboards i alle klasselokaler og vores elever i 2. og 3. klasse har hver en mini PC. Vores kommende 1. klasse og kommende 2. klasse får udleveret en mini PC ved skoleårets begyndelse. Desuden har vi PCere placeret i et IT-lokale på begge matrikler, så lærerne kan booke sig ind, når de ønsker at benytte det. Desuden har mellemtrin og udskolingsafdelingen bærbare computere, som eleverne kan benytte. Disse redskaber anvendes i udbredt grad i undervisningen. Kommunikationen mellem skole og hjem foregår hovedsagelig via Intra og ligeledes blandt personalet. Mål Alle skoler har tidssvarende computere og netværk Etablering af en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor IT understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Skolerne har veluddannede didaktiske IT-vejledere i hver afdeling Skolerne har etableret ressourceteam, der samarbejder om den digitale folkeskole. Teamet består af ledere, læsevejledere, didaktiske ITvejledere og skolebibliotekarer Alle elever og lærere har overblik over og adgang til digitale læremidler, hvor som helst når som helst Skolerne kommunikerer digitalt. Toppedalskolen har tidssvarende computere og netværk Etablering af en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor IT understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Toppedalskolen har veluddannede didaktiske ITvejledere i hver afdeling Toppedalskolen har etableret ressourceteam, der samarbejder om den digitale folkeskole. Teamet består af leder, læsevejleder, didaktiske IT-vejledere og skolebibliotekarer Alle elever og lærere har overblik over adgang til digitale læremidler, hvor som helst når som helst Vi kommunikerer digitalt Veje til målet / konkrete tiltag Forvaltningen har udarbejdet en Digitaliseringsstrategi for Børne- og skoleforvaltningen samt et dokument indeholdende besluttede tiltag omkring digitaliseringsstrategien I skoleåret udleveres mini pc ere til to årgange i indskolingen og til yderligere to årgange de

9 følgende år. Der udbydes didaktisk itvejlederuddannelse til alle skoler. Indskolingslærere som underviser klasser, der modtager en mini pc tilbydes inspirationsdage, SFO- personale tilbydes kompetenceløft omkring brug af mini pc ere. Der tilbydes temadage og kick-off for ressourceteams på skolerne. Der er etableret Fælles Net til at understøtte kommunikation og vidensdeling. Kurser og temadage for lærerne evt i brugen af smartboards og undervisningsprogrammer Legestue for lærerne planlagt af de didaktiske ITvejledere, hvor man kan sparre med hinanden om eks. Undervisningsprogrammer Der laves en handleplan for vores IT strategi på Toppedalskolen på forskellige områder: grundlæggende færdigheder og anvendte programmer, informationssøgning og indsamling, produktion og formidling, analyse, kommunikation, vidensdeling og samarbejde Introduktion til forældrene i forhold til de digitale hjælpemidler At brugen af IT og digitale læremidler bidrager til en succesfuld undervisningsdifferentiering og en bedre inklusion At lærerne har en It didaktisk tilgang til eleverne og til undervisningen Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om den digitale folkeskole nærmes Der er færre fejlmeldinger på det tekniske område Fælles Nettet benyttes til vidensdeling og kommunikation At de digitale redskaber fungerer optimalt At eleverne anvender IT redskaber til at løse opgaver i undervisningssituationen. At lærerne anvender IT redskaberne som en naturlig del i undervisningen Status for målopfyldelse / evaluering GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA / Kvalitetsrapporten Der evalueres løbende på de konkrete tiltag og handlinger. Der vil være en afsluttende evaluering i slutningen af skoleåret.

10 Fokusområde Status Fortsat inklusion Salamanca-erklæringen fra 1994 om inklusion Handicap-konventionen fra 2007 Lov om Folkeskolen med seneste ændring vedr. inklusion gældende fra skoleåret 12/13 Dagtilbudsloven Den sammenhængende Børnepolitik for VHK Inklusionspolitikken for VHK Gode overgange Det har været muligt fra 2012 at tilbageføre midler fra specialtilbud til almenundervisningen og endvidere påbegynde arbejdet med mellemløsninger på dagtilbuddene ligesom der til stadighed iværksættes centrale tiltag bl.a. i forhold til uddannelse At lære sammen er at lære at leve sammen! Skolens pædagoger, lærere og ledelse har gennem de seneste to år arbejdet med Ledelse af børns læring og udvikling. Dette er med til, at vi udvikler et fælles didaktisk og pædagogisk sprog og med til at sætte gang i nye pædagogiske og didaktiske redskaber med henblik på at skabe en fælles forståelse for hvilken indsats, der vil kunne fremme inklusionen af det enkelte barn eller børnegrupper i den givne kontekst. Mål Dagtilbuddet / skolen sikrer, at barnets / elevens udvikling og læring i videst mulig omfang understøttes i almenområdet og i nærmiljøet og, at læringsmiljøet tilrettelægges så flest muliges behov kan imødekommes i almenområdet. Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven oplever fællesskab og har positive relationer til voksne og andre børn Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven udvikler sig både socialt, fagligt og fysisk, således at de rustes bedst muligt til at tage en ungdomsuddannelse og senere leve et indholdsrigt voksenliv Dagtilbuddet / skolen arbejder for, at overgange og tværfagligt samarbejde mellem forvaltninger og mellem dagtilbud og skole og familie styrkes Dagtilbuddet / skolen udvikler resursesprog med fokus på muligheder, succeser, det der virker, det der kan lade sig gøre, kompetencer m.m. Dagtilbuddene / skolerne har fokus på dagtilbuddets / skolens indretning, dagens organisering, pædagogiske aktiviteter, sprog og kommunikation, samspil, lege og de pædagogiske teorier og metoder der anvendes. Toppedalskolen sikrer at elevernes udvikling og læring i videst mulig omfang understøttes i almenområdet og i nærmiljøet, og at læringsmiljøet tilrettelægges så flest muliges behov kan imødekommes i almenområdet. Toppedalskolen giver mulighed for, at eleverne oplever fællesskab og har positive relationer til voksne og andre børn. Toppedalskolen giver mulighed for, at eleverne udvikler sig både socialt, fagligt og fysisk, således de rustes bedst muligt til at tage en ungdomsuddannelse og senere leve et indholdsrigt voksenliv Toppedalskolen arbejder for, at overgange og tværfagligt samarbejde mellem forvaltninger, dagtilbud, skole og familie styrkes. Toppedalskolen udvikler ressourcesprog med fokus på

11 muligheder, kompetencer, succeser, det der virker og det der kan lade sig gøre. Toppedalskolen har fokus på indretning, organisering, pædagogiske aktiviteter, sprog og kommunikation, samspil, lege og de pædagogiske teorier og metoder, der anvendes. Veje til målet / konkrete tiltag Skolerne / dagtilbuddene udarbejder en handleplan for udmøntningen af inklusionspolitikken og forvaltningsmål. Handleplanen skal være klar til brug Der søges etableret uddannelse / efteruddannelse, som fremmer medarbejdernes kompetencer (relations kompetence, klasseledelseskompetence, (fag)didaktisk kompetence, analyse og refleksionskompetence, kompetence til at arbejde itbaseret) med henblik på at opkvalificere almenmiljøet Forvaltningen inviterer til fyraftensmøder m.v. for bl.a. at etablere fælles sprog og forståelse af opgaven PPR m.fl. arbejder konsultativt og yder vejledning og rådgivning til hjælp til selvhjælp. Faglig inklusion foregår udover den almindelige differentiering på klassen ved at elever med behov for en særlig indsats tildeles faglige inklusionstimer i en periode. Skoleåret inddeles i 3 perioder, således at der kan sættes ind med en intensiv indsats i disse perioder. Indsatsen planlægges efter den enkelte elevs eller elevgruppes behov. Anvendelse af redskaber som SMTTE, LP-modellen, ICDP og IC3, til konkrete handlinger med inklusion for øje. Inklusionslærere og -vejledere inddrages i denne målrettede indsats for den enkelte elev såvel som elevgrupper. SFO-pædagoger deltager i klassens tid time, hvor der sættes særlig fokus på klassens trivsel. Tæt samarbejde med forældre, PPR, SSP, Familieklasse og andre instanser. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om en inkluderende praksis nærmes Der arbejdes med at identificere tegn bl.a. på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på inklusion, når. Pædagoger og lærere fremmer inklusion, når. Ledelsen fremmer inklusion, når. Forældre fremmer inklusion, når. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer inklusion, når. At alle elever oplever en fremgang i forhold til deres faglige niveau. At alle elever oplever at være gode til noget. At lærere og pædagoger ser børnenes ressourcer og kompetencer. At eleverne samarbejder og bruger hinandens styrkesider. At eleverne udviser empati og forståelse for hinanden samt accept af forskelligheder.

12 Status for målopfyldelse / evaluering Skolerne redegør hvert år 1.7. for brugen af inklusionsmidler i forhold til det politiske niveau GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA /Kvalitetsrapporten Dagtilbuddene redegør for det inkluderende arbejde bl.a. ved tilsynsbesøg Der evalueres i forhold til den ventede dokumentationsmetode, som ministeriet sammen med bl.a. KL udarbejder Der evalueres i forhold til den ventede dokumentationsmetode, som ministeriet sammen med bl.a. KL udarbejder Der evalueres løbende på mål og handlinger i forhold til en konkret indsats. Dette foregår i de enkelte team/afdelinger. I slutningen af skoleåret evalueres på den samlede indsats omkring den fortsatte inklusion.

13 Fokusområde Sprogudvikling i dagtilbud / LBO Status Dagtilbudsloven (med fokus på 8 og 11) Et alderssvarende og velfungerende sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Sproget kommer ikke af sig selv, men udvikles når barnet er i samspil med andre de nære voksne har her afgørende betydning. I foråret 2012 har 50 pædagoger derfor gennemført et efteruddannelsesforløb baseret på den ny forskningsbaserede viden om børns sprog og sproglige udvikling i dagtilbudsalderen. Mål Veje til målet / konkrete tiltag Dagtilbuddet / LBO en har fokus på den tidlige sproglige indsats med henblik på at understøtte barnets senere læseindlæring og forståelse for skriftsproget og har derfor udvidet fokus på børn, der har behov for en mere målrettet og systematisk sprogindsats Dagtilbuddet / LBO en understøtter barnets sproglige udvikling med henblik på at kunne indgå i fællesskaber Dagtilbuddet / LBO en har fokus på at styrke kvaliteten af det sproglige miljø i den pædagogiske praksis. Dagtilbuddet / LBO en arbejder med de 3 sprogindsatser fra Sprogpakken: Dialogisk oplæsning Samtaler i hverdagen og Tematisk sprogarbejde. Dagtilbuddene / LBO erne udarbejder handleskemaer for udmøntningen af de 3 sprogindsatser I alle institutioner er der udpeget en til to sprogansvarlige pædagoger, som har en særlig viden og kompetence indenfor sprogligudvikling. Der oprettes et netværk for de sprogansvarlige med støtte og inspiration fra tale/sprog-konsulenterne i forvaltningen Dagtilbuddet / LBO en anvender Kompetencehjulet, som et redskab til at målrette en kvalificeret pædagogisk indsats. Dagtilbuddet / LBO en bruger observationsmaterialet TRAS Tidlig Registrering Af Sprogudvikling. Tale/sprog-konsulenterne yder faglig og konsultativ rådgivning og vejledning til forældre og personale om afdækning og afhjælpning af et barns tale / sprogvanskeligheder Nøglepersonerne i PPR tester 45 børn med ordkendskabmateriale ved skolestart 2012 og igen inden sommerferien Der udarbejdes kompetencehjul på samtlige 4 årige børn i dagtilbud i efteråret 2012 og igen i efteråret 2013, hvor de 4 årige børn i LBO erne også deltager. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om sproglig udvikling i dagtilbud / LBO nærmes Der arbejdes med at identificere tegn på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på sproglig udvikling, når. Pædagoger fremmer sproglig udvikling, når. Ledelsen fremmer sproglig udvikling, når. Forældre fremmer sproglig udvikling, når. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer sproglig udvikling, når. Status for målopfyldelse / evaluering Dagtilbuddet / LBO en redegør for tiltag der understøtter sprogarbejdet bl.a. ved tilsynsbesøg Dagtilbuddet / LBO en redegør gennem handleskemaerne for, hvordan der arbejdes med sprogpakken Nøglepersonerne følger op på effekten gennem testningen af de 45 børn Der laves opfølgning på sprogarbejdet via Kompetencehjulet