Titel: Transnationale transaktioner, transnationale seksualiteter en kvalitativ undersøgelse af kvindelig sexturisme med casestudier i Gambia og Cuba.
|
|
- Monika Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Marie Bruvik Heinskou Titel: Transnationale transaktioner, transnationale seksualiteter en kvalitativ undersøgelse af kvindelig sexturisme med casestudier i Gambia og Cuba. 1. PROJEKTETS BAGGRUND, RELEVANS OG FORSKNINGSSPØRGSMÅL Baggrund Nyere forskning peger i retning af at omfanget af vestlige kvinder, der indgår i seksuelle og/ eller amourøse forhold med mænd fra ringe økonomiske og sociale kår i udviklingslande, er stigende (se f.eks. Cabezas 2006, Ertman & Williams 2005, Padilla 2007, Taylor 2001). Formålet med nærværende forskningsprojektet er at tilføje ny viden på området kvindelig sexturisme og mere generelt nuancere perspektivet på fænomenet prostitution og transaktionelle relationer samt, og lige så vigtigt, på en række bredere samfundsmæssige forhold som er forbundet hermed 1. Projektets videnskabelige fornyelse og samfundsmæssige relevans Undersøgelsen af kvinders brug af sexturisme vil bidrage til teoretisk og metodisk fornyelse inden for køns- og seksualitetsstudier samt medvirke til nye sociologiske perspektiver på sexturisme, global ulighed og transnational migration. Teoretisk adskiller projektet sig fra tidligere forskning ved at anskue sexturismens økonomiske og seksuelle processer som transaktionelle forhold frem for at begrebsliggøre fænomenet som prostitution, sexarbejde eller kønslig undertrykkelse. Yderligere ønsker projektet at bryde distinktionen mellem det globale og det lokale og vil metodologisk gøre brug af et mere rummeligt kosmopolitant perspektiv, der problematiserer distinktionen mellem global og lokal, national og international, og i stedet øjner flydende sociale organiseringer i forskelligartede transnationale kontekster (Beck 2006). Dermed åbnes muligheden for at indfange flertydige og omskiftelige kønsrelationer afhængigt af kontekst, mobilitet og 1 Med transaktionelle forhold menes her forhold der omfatter udveksling af seksuelle ydelser til gengæld for materielle såvel som immaterielle goder (Se Luke & Kurz 2002, Dunckle et al. 2007, Yeh & Robinson 2009). 1
2 migrationsmønstre også i forbindelse med økonomiske eller materielle transaktioner. Projektet sigter imod at nuancere tidligere kønsteorier der a priorisk antager seksuelle identiteter og kønsdikotomier i en entydig hierarkisk relation, netop gennem at undersøge danske kvinders motiver, agens, forventninger og socio-økonomiske situation i et transnationalt perspektiv. Det forventes desuden at den producerede viden om årsager og konsekvenser af kvindelig sexturisme har anvendelsespotentiale for statslige, lokale og kommercielle aktører på området. Projektets overordnede problemstilling Hvad karakteriserer danske kvinders sexturisme, og hvordan kan studiet af transaktionelle seksuelle forhold mellem danske kvinder og mandlige partnere fra udviklingslande generere teoretisk og metodisk fornyelse på centrale sociologiske emneområder? Mere specifikt vil følgende forskningsspørgsmål blive besvaret via en kombination af kritisk-teoretiske refleksioner, feltstudier og interviews i de udvalgte lande. 1. Transaktionelle seksuelle forhold: Hvad kendetegner den kontekst hvori kvinderne møder mænd der indlader sig på transaktionelle forhold, og i hvilken grad er der tale om direkte eller indirekte, materielle eller immaterielle transaktioner? Specifikt, hvilken rolle spiller økonomiske, materielle, kropslige, sociale og sproglige udvekslinger i organiseringen af de transaktionelle seksuelle forhold? 2. Køn, seksualitet og magt: Kan en kritisk undersøgelse af ovennævnte spørgsmål danne grundlag for teoretisk nytænkning inden for sociologisk køns- og seksualitetsteori? Specifikt, hvordan kan transaktionelle forhold begribes som en mangfoldighed af foranderlige relationer, hvori magt, køn og økonomiske midler ikke er entydige størrelser? 3. Koloniale og postkoloniale forestillinger om race og køn: Hvilke forestillinger og forventninger får danske kvinder til at indgå i seksuelle-amourøse forhold med mænd fra udviklingslandene? Specifikt, hvilke koloniale og postkoloniale forestillinger om race, maskulinitet og femininitet motiverer de seksuelle møder og evt. mere varige parforhold? 4. Sexturisme mellem mobilitet, nomadisme og migration: Hvordan kan studiet af kvinders brug af sexturisme bidrage til forståelsen af transnationale fænomener såsom migration, 2
3 stratifikation, mobilitet og senmoderne menneskers seksuelt -amourøse relationer i en kosmopolitan verden? 2. PROJEKTETS TEORETISKE GRUNDLAG De følgende teoretiske ansatser svarer numerisk til de fire forskningsspørgsmål som motiverer undersøgelsen Transaktionelle seksuelle forhold I den internationale forskning har man gennem de senere år udviklet begrebet transaktionelle seksuelle forhold på baggrund af undersøgelser i flere udviklingslande (fx Thailand, Cuba, Jamiaca). Begrebet transaktionalitet anvendes som et empirisk mere præcist og mindre teoretisk forudindtaget begreb end prostitution og sexarbejde, idet der lægges vægt på at begge parter i sådanne forhold har handlemuligheder om end med skiftende dominansforhold (Hunter 2002, Dunckle et. al. 2004). En del forskere og feminister har hidtil anvendt ordet prostitution på en bestemt måde, nemlig om forhold hvor mænds betaling for kvinders seksuelle ydelser opfattes som køb af kvinders kroppe, og hvor den seksuelle og økonomiske udnyttelse af kvindekønnet ses som byggende på patriarkatets omnipotente eksistens og en særlig hegemonisk og kvindeundertrykkende maskulinitet ( MacKinnon 1989, Dworkin 1997, Bullough & Bullough 1987, Connell 1995). Nogle nyere forskere og aktivister bruger begrebet sexarbejde til at betone at kvinder og mænd, der sælger seksuelle ydelser, bør have deres praksis anerkendt socialt, eventuelt som profession med der tilhørende særlige økonomiske og erhvervsmæssige rettigheder (f.eks. McKeganey & Barnard 1996). Transaktionelle seksuelle forhold defineres som forhold, hvor der foregår en udveksling af gaver eller penge for seksuelle ydelser, og hvor de modtagne goder ikke nødvendigvis er modtagerens hovedindtægt, eller hvor parterne ikke anser den seksuelle praksis som et udtryk for prostitution eller ulighed (Luke & Kurz 2002, Hunter 2002). Mens nogle forskere antager at den økonomisk overlegne i transaktionelle seksuelle forhold nødvendigvis indtager den magtfuldes rolle, mener andre at dette afhænger af hvordan magt og køn defineres i en given socio-kulturel kontekst (Leclerc-Madlala 2003). Dette projekt vil også undersøge den sidstnævnte mulighed hvor det forbliver et empirisk 3
4 spørgsmål hvordan køns- og magtrelationer skabes og organiseres via lokale transaktioner. 2 Projektet ligger hermed på linie med nyere perspektiver på prostitution i Norden. Her har flere forskere bidraget til en nuancering af den begrebsramme som ensidigt definerer prostitution som mandlig udnyttelse af- eller vold imod kvinder (Holmström & Skilbrei 2008, Skilbrei & Renland 2008, Östergren 2006, Järvinen & Leander 1993). 2.2 Køn, seksualitet og magt Spørgsmålet om de undertrykkende aspekter af transaktionelle forhold, hvor den ene part er økonomisk og ressourcemæssigt overlegen, må stilles nuanceret. Som flere forskere anfører, muliggør transaktionelle forhold økonomisk udbytning og seksuel udnyttelse såvel som socio-økonomisk mobilitet og uafhængighed (Hunter 2002, Clift & Carter 2000, (Connell 2005). I teorier om forhold, hvor der foregår en udveksling af seksuelle ydelser til gengæld for penge eller materielle goder, er kvinder ofte blevet anskuet som undertrykte. I forbindelse med fænomenet kvindelig sexturisme udfordres sådanne teorier, idet kvinden økonomisk set er den stærke part. Nuanceringen af sådanne teorier kan søges i tilgange, hvor de lokalt udviklede modeller for transaktion og forhandling af køn, identitet, økonomi og begær kortlægges (jf. Strathern 1990). Således vil jeg med inspiration i de få undersøgelser der allerede eksisterer på området, undersøge i hvor høj grad teorier om patriarkat, maskulint hierarki og dikotomi er adækvate til en analyse af undersøgelsens problematik (se desuden Cabezas 2006, Kempadoo 2001, Herold et. al. 2001). 2.3 Koloniale og postkoloniale forestillinger om race og køn Nogle forskere har fremført at mandlig prostitution i Caribien er baseret på et seksuelt begær efter den anden, således at de forhold som opstår, er struktureret omkring kønslige, seksuelle og racekonnoterede fantasier (Philips 1999). Flere forskere har mere generelt fremhævet at diskursive traditioner i Vesten gennem århundreder har konstrueret andre kulturer som kvalitativt anderledes med hensyn til den seksuelle praksis og moral bl.a. som tættere knyttet til naturen og uspoleret af europæisk moral og civilisation (Said 1978, 2 For så vidt det bliver relevant vil også klassiske udveklslingsteorier blive inddraget (f.eks. Mauss 2006) 4
5 O Connell Davidson 2001). På den baggrund skulle kvindelige turister ønske at udleve fantasier om hyperseksuelle og virile sorte mænd. Iscenesættelse af maskulin virilitet kan fra mændene side ses som led i en marketingsstrategi, hvor målet er at inkarnere en arketypisk sort eller latino maskulinitet, der kan tjene til at den vestlige kvindes drømme og fantasier udleves (Taylor 2000). Undersøgelsen ønsker at holde muligheden åben for at sådanne, men også andre, ønsker og fantasier kan motivere kvinders brug af sexturisme. 2.4 Sexturisme mellem mobilitet, nomadisme og migration Rejse- og turistindustrien er verdens største beskæftigelsesindustri (United Nations World Tourism Organisation 2009, Wonders & Michalowski 2001: 549, Urry 2001). Turisme er således et væsentligt led i en transnational økonomi. Samtidig er turismen et omfattende socialt og kulturelt fænomen, en kompleks proces som producerer steder, materialiteter og sociale relationer, og som involverer forskellige rum og mobiliteter (Sheller & Urry 2004, Bærenholdt et al., 2004, Johanneson 2005). Der er følgelig god grund til at undersøge turismens livs- og opleveformer mere generelt, samt mere specifikt kvinders brug af sexturisme, og se disse fænomener som baggrund for nye oplevelsesformer og længsler (Bærenholdt et. Al. 2004, Chambers (1999), Urry (2000), og Braidotti (1994). Yderligere bør det undersøges, hvorvidt kvinders brug af sexturisme foranlediges af ønsker om mere varige pardannelser og hvorvidt ønsker om mere varig pardannelse spiller en rolle i kvinders brug af sexturisme; dette emne ligger i forlængelse af undersøgelsens grundlæggende antagelse om, at globale og transnationale forbindelser i stigende grad er interessante for sociologiske undersøgelser. 3. EMPIRISK MATERIALE OG METODE Indhentning af grunddata vil foregå i Gambia og Cuba. Dette vil i Gambia hovedsageligt foregå i turistområdet Senegambia og i Cuba i byerne Havanna og Varadero. Således indsamles data blandt de danske kvinder der benytter sig af sexturisme i disse landes specifikke turistmål. 5
6 Kontekst Da Gambia og Cuba er blandt de mest populære rejsemål for danske kvinder der søger seksuelle partnere i udviklingslande, er disse lande oplagte for en undersøgelse af kvinders brug af sexturisme. Gambia er, ifølge forlydender i den danske presse og international forskning i sexturisme, et af de lande i verden hvor især danske kvinder gør åbenlyst brug af sexturisme (Information 2008, Jyllandsposten 2009, Ertman & Williams 2005). Landets socioøkonomiske situation er blandt verdens dårligste (Gambia er på UNDPs Human Development Index nummer 151 ud af 175 lande), og turismen er en væsentlig indtægtskilde for landet (Udenrigsministeriet 2009) 3. Blandt de caribiske øer er Cuba og Jamaica populære turistmål, som tiltrækker kvinder fra hele den vestlige verden (Taylor 2000, 2001, Kempadoo 2001). Turistindustrien i Cuba er vokset de senere år og er nu landets vigtigste indtægtskilde 4. At undersøgelsen baseres på to forskellige landes kontekster, udspringer af intentionen om at belyse forhold som ikke blot er kontekstbetingede karakteristika, men som også ser ud til at gøre sig mere alment gældende i forbindelse med flydende (transnationale) organiseringer af seksuelle transaktioner. Dermed opnås også bedre mulighed for at generalisere mere bredt i forhold til undersøgelsens problematik og forbinde undersøgelsesområdet til nordiske diskussioner omkring prostitution og prostitutionskunder. Indhentning af data Til at indhente data til besvarelse af de fire forskningsspørgsmål anvendes individuelle interviews og deltagerobservation blandt danske kvinder på de udvalgte rejsemål. Disse metoder er valgt, fordi de komplementerer hinanden som redskaber til indsamling af data om ofte sensitive og private emner som seksualitet, køn og magt. Der vil under feltarbejdet være fokus på udvikling af tillid og åbenhed, men også på at sikre overholdelse af etiske retningslinjer i forbindelse med anonymitet og fortrolighed. Data indsamles i en sensitiv og fleksibel proces, hvor der tages højde for emnets mulige kontroversialitet også blandt undersøgelsens deltagere. 3 Gambia er et populært charterturistmål og tiltrækker ca turister hvert år, heraf 4000 danskere (Information 2008) 4 Over danske turister skønnes at rejse til Cuba hvert år (Udenrigsministeriet 2009). 6
7 Intentionen er, med udgangspunkt i feltarbejde og deltagerobservationer, at få adgang til at interviewe 12 informanter (danske kvinder) i henholdsvis Cuba og Gambia. Den grundlæggende metodiske præmis er at adgangen til informanterne og metoden ikke kan fastlægges i detaljer på forhånd, men bør baseres på fleksibilitet og sensibilitet. Dette aspekt indebærer en åbenhed for, at data og muligheder for interviews, kan opstå på uventede tidspunkter og på uventede lokaliteter, hvorfor jeg som undersøger, må være tilstede og åben for indsamling af data i forskelligartede kontekster (fx på barer, i hotellobbyen, på strande og lufthavnen) og på alle tidspunkter af døgnet. Yderligere vil informanternes egne motivationer for at deltage i undersøgelsen blive taget med i betragtning (det kan f.eks. være ved at informanterne keder sig eller ved informanters tidsfordriv på strande, barer, hoteller, danseskoler). Denne tilgang kan kun opnås via en empatisk, indlevende og tolerant tilgang. Metoden er inspireret både af en fænomenologisk tilgang og samtidigt af Law s aktør-netværks metodologi, som øjner det flydende og uafgørbare ved sociologiske forskningsobjekter (Law 2004). Dermed tages der i denne undersøgelse højde for at det videnskabelige objekt kvinders brug af sexturisme kan indgå i forskelligartede kontekster og kan benævnes forskelligt. 4. PROJEKTETS RELATION TIL TIDLIGERE PH.D.-STIPENDIUM Projektet ligger tidsmæssigt i forlængelse af et afsluttet ph.d.stipendiat og min afhandling En kompleks affære anmeldte voldtægter i Danmark (en analyse af politianmeldte voldtægter i Danmark). Det adskiller sig dog grundlæggende empirisk, metodisk og teoretisk fra Ph.d.-afhandlingen. Den teoretiske indsigt i seksualitets- og kønsstudier som er opnået via arbejdet med afhandlingen og tidligere videnskabeligt arbejde kvalificerer imidlertid overordnet udførelsen af nærværende projekt. Mine tidligere undersøgelser af danske kvinders opfattelse af seksualitet og femininitet, samt metodemæssige kvalifikationer og erfaringer med sensitive interviews anser jeg yderligere som fordel for undersøgelsen af danske kvinders brug af sexturisme. 7
8 8
Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereKenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011
Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til
Læs mereViden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan
Læs mereIndledning. Ole Michael Spaten
Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereMænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers
Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs merePOKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet
POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereIdræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs mereRekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereSøskendes betydning for børn i skilsmisser
Søskendes betydning for børn i skilsmisser Sammenbragte familier passer ikke ind i det klassiske familiebegreb, men mange børn lever i nye familieformer. Børn oplever, at man kan være mere eller mindre
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereProjektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)
M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor
Læs mereAnsats Tak til Afhandlingens design KAP. 1: INDLEDNING Problemformulering... 20
Indhold Ansats... 9 Tak til... 10 Afhandlingens design... 11 KAP. 1: INDLEDNING... 12 Problemformulering... 20 Nøglebegreber... 21 Livsduelighed:... 21 Livskompetencer (life-skills):... 21 Medborgerskab:...
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.42 Artikler 28 artikler. lokation Generel definition: fysisk sted, hvor noget sker eller er beliggende person Generel definition: individ, der er et menneske En person er pr. definition
Læs mereInterkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet
Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereAnalyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereCSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a
CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a PwC s forretning er betinget af vores evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de dygtigste i branchen. 2 PwC
Læs mereMar :48:20 - Helle Wittrup-Jensen 28 artikler. Prostitution
Mar 18 2011 12:48:20 - Helle Wittrup-Jensen 28 artikler. Målgruppe prostitution handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse
Læs mereKØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!
KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereSundhed og seksualitet:
Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have
Læs mereEn pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereKompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation
Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs merePRAKSISFORSKNING I PRAKSIS. Lars Uggerhøj, Maja Lundemark Andersen og Lene Ingemann Brandt
PRAKSISFORSKNING I PRAKSIS Lars Uggerhøj, Maja Lundemark Andersen og Lene Ingemann Brandt HVAD ER PRAKSISFORSKNING? Forskningen som højere grad bygge på behov og forståelser i praksis og ikke ensidigt
Læs mereBytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse
Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7
Læs mereTak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.
1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,
Læs mere2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereUUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber
UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mere1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs merePå dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.
Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag
Læs mereDivercities: Forskellighed som urban ressource. Hans Thor Andersen Ålborg Universitet
Divercities: Forskellighed som urban ressource Hans Thor Andersen Ålborg Universitet Divercities - rammerne Et 7. rammeprogram-projekt 4 årigt (2013 2017) 13 europæiske partnere Fokus på mangfoldighed
Læs mereSundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Læs mereDaginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder
Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne
Læs mereLektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.
Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereFagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereLFS visioner for den pædagogiske faglighed
1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere
Læs mereAnsøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole
Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2012 i VIA, (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012). Det er en forudsætning for succesfuld bevilling, at projekterne
Læs mereUndersøgelsesdesign - Det Gode Liv
12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereEksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010
Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,
Læs mereEtiske retningslinjer
Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereVisioner for samskabelse myte eller realitet?
Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereDen lille grønne om LGBT
Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:
Læs mereknytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske
Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereBørns Perspektiver på Trivsel
Børns Perspektiver på Trivsel Torsdag den 26. oktober 2017 Johanne Vinter Kirkeby, adjunkt UCC - joki@ucc.dk Elisabeth Astrid Folker, Adjunkt UCC efo@ucc.dk Trivsel på Tværs Kort fortalt HVAD Projektet
Læs mere4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereKULTURANALYSE I ORGANISATIONER
Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereRegler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet
Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs merePh.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn
Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig
Læs mere- 5 forskningstilgange
Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereFaglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereArbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune
Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs merekan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.
Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereDialektik og politisk praksis
Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx
Læs mereModulbeskrivelse Modul 5
Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mere