OKTOBER 2013 VEJDIREKTORATET OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OKTOBER 2013 VEJDIREKTORATET OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER"

Transkript

1 OKTOBER 2013 VEJDIREKTORATET OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk OKTOBER 2013 VEJDIREKTORATET OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 02 VERSION 2.2 UDGIVELSESDATO 3. oktober 2013 UDARBEJDET svtj KONTROLLERET sbd, jjd GODKENDT svtj

4

5 OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER 5 INDHOLD 1 Forord 7 2 Resume 8 3 Behov for viden om offentlige udgifter ved trafikulykker 12 4 Trafikulykker og trafikofre 17 5 Forløb efter en ulykke Forløb på sygehus Forsørgelse Kommunal pleje mv Offentlige udgifter til forløb på sygehus Samlede udgifter Fordeling på regioner og kommuner 30 7 Offentlige udgifter til forsørgelse Samlede udgifter Fordeling på stat og kommuner 41 8 Offentlige udgifter til pleje, hjælpemidler og genoptræning Ydelser leveret i henhold til serviceloven Datagrundlag Udgifter til trafikofre i Aabenraa Kommune Fordeling på stat og kommuner 56

6 6 OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER Litteratur 58

7 OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER 7 1 Forord Vejdirektoratet har bedt COWI A/S om at beregne de gennemsnitlige offentlige udgifter ved trafikulykker fordelt på forskellige offentlige myndigheder. Det blev aftalt, at de beregnede udgifter skulle omfatte følgende: sygedagpenge, førtidspension, pleje, genoptræning, hjælpemidler, behandling i akutfase samt efterbehandling og genoptræning på sygehus. Arbejdet er forløbet i to faser. Den første fase startede ved indgåelse af kontrakt mellem COWI A/S og Vejdirektoratet i september Dette arbejde omfattede analyser af offentlige udgifter, hvor datagrundlaget for analysen af udgifter på sygehus var registerdata fra Landspatientregistret, mens det øvrige datagrundlag fra officiel statistik og eksisterende litteratur. I den første fase konstaterede vi, at den eksisterende litteratur vedrørende udgifter til pleje mv. i kommunerne var utilstrækkelig. Den eksisterende litteratur stammede i høj grad fra tiden før kommunalreformen og udgør et utilstrækkeligt grundlag for at vurdere udgifterne ved pleje mv. Derfor påbegyndtes den anden fase, hvori vi har indsamlet individuelle registreringer af kommunale udgifter til pleje, hjælpemidler og træning fra Aabenraa Kommunes økonomisystemer. Denne fase blev påbegyndt i maj Analyserne og afrapporteringen er udarbejdet af Svend Torp Jespersen (projektleder) fra COWI A/S. Projektholdet vil gerne takke Vejdirektoratets styregruppe: Lis Hillo Lørup, Winnie Hansen og Mette Engelbrecht Larsen for støtte og værdifulde kommentarer i projektforløbet. Desuden har Aabenraa Kommune været meget behjælpelig med at indsamle og kvalitetssikre de kommunale udgiftsdata. Endelig har Vibeke Forsting været behjælpelig som COWI-kvalitetskontrol. Ansvaret for eventuelle fejl, misforståelser og udeladelser ligger hos forfatterne af nærværende rapport.

8 8 OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER 2 Resume I 2011 var der personskader i trafikken, som blev registreret på en skadestue, ifølge Danmarks Statistik. Tallet indeholder det såkaldte "mørketal", der også vedrører personskader, som ikke bliver registreret af politiet. Til sammenligning registrerede politiet i personskader. For mange af de personskaders vedkommende, drejer det sig om overfladiske skrammer. For en væsentlig gruppe, ca. 25 % af de personskader, er der behov for et ophold på et sygehus. Det kan være indlæggelse til observation, eller det kan være indlæggelse til behandling. De fleste af de personer, der har været udsat for personskade, kan vende tilbage til en normal tilværelse. En mindre gruppe på ca. 3 % af de personskader er så betydelige, at de berørte personer efterfølgende klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet. Endelig er der en gruppe skader, ca. 6 % af de , der medfører behov for pleje, hjemmehjælp, genoptræning og omfattende efterbehandlinger i en periode. Ud over at trafikulykker har stor betydning for dem, det går ud over, og deres pårørende, så er ulykkerne et problem for samfundet, fordi de medfører betydelige udgifter og omkostninger af forskellig art. Denne rapport fokuser på offentlige udgifter til behandling på sygehus, til indkomstoverførsler og til pleje, hjælpemidler og genoptræning/efterbehandling. Vi vurderer, at de gennemsnitlige offentlige udgifter pr. person, der kommer til skade i en trafikulykke, samlet set fra ulykkestidspunktet til pensionsalderen for offeret udgør ca. kr For de ca personskader i 2011 svarer det samlet til ca. 5,5 mia. kr. i offentlige udgifter. 1 De kr er et engangsbeløb, der opsummerer samtlige offentlige udgifter, en personskade gennemsnitligt medfører fra ulykkestidspunktet til folkepensionsalderen. Den gennemsnitlige udgift på ca. kr pr. personskade dækker over alle typer af personskader hos alle de personskader, der registreres på sygehusene - lige fra cyklisten, der vælter 1 Dette skal ikke opfattes som et skøn over de samlede offentlige udgifter ved trafikulykker, fordi de personskader er et underkantskøn, da skadestuerne underrapporterer antallet af personskader til en vis grad. Tallet 2,5 mia. er kun vist for at illustrere en størrelsesorden.

9 OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER 9 og forstuver sin hånd, til bilisten, der kører frontalt ind i en lastbil og skal have væsentlig sygehusbehandling. Hvis man i stedet ser på de skader, der registreres af politiet, ser man, at der typisk er tale om alvorligere skader. Det skyldes, at politiet i højere grad kommer ud til mere alvorlige trafikuheld. For de politiregistrerede skader udgør udgifterne i gennemsnit ca kr. per skade for de skader, der er registreret af politiet. Tabel 2.1 Offentlige udgifter ved personskader i trafikken, gennemsnit pr. personskade (ud af personskader), nutidsværdi, kr., 2012 Skader identificeret på skadestuer Kommunernes andel Regionernes andel Antal skader: Statens andel I alt Udgifter til indkomstoverførsler Udgifter til sygehus Udgifter til pleje mv I alt Procentvis fordeling 77,8% 7,8% 14,4% 100% Skader identificeret i politiregister Antal skader: Udgifter til indkomstoverførsler Udgifter til sygehus Udgifter til pleje mv I alt Procentvis fordeling 65,8% 2,6% 31,6% 100,0% Note: Indkomstoverførsler er opgjort ved 2012-satser. Udgifterne til sygehus vedrører personskader i 2009, men er opgjort i 2012-priser. Plejeudgifter er også opgjort i 2012-priser. De gennemsnitlige udgifter vedrører personer mellem 18 og 60 år. For så vidt angår udgifterne til sygehus, betyder det ikke meget, om populationen begrænses til personer år. Hvis begrænsningen fjernes, stiger den gennemsnitlige udgift med 3 %. Nutidsværdien er et mål for den samlede udgift, der vil være ved en række fremtidige udgifter, når man tager hensyn til renten. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og oplysninger leveret af Aabenraa Kommune. For at give et indtryk af variationen i udgifter ved de enkelte ulykker, skal det fremhæves, at mellem og af personskaderne registreret på sygehuse kun medfører udgifter svarende til ca. kr pr. styk. Det svarer til de udgifter, der er forbundet med et besøg på skadestuen. For ca personskader overstiger udgifterne til sygehusbehandling kr Hertil kommer, at skønsmæssigt ca. 800 personer efterfølgende bliver fuldtidsafhængige af indkomstoverførsler fra det offentlige. Udgifterne til f.eks. førtidspension overstiger kr pr. år for hver af de ca. 800 personer, og personerne kommer gennemsnitligt til skade som 33- årige. De kr pr. personskade dækker således over, at de fleste skader medfører en lille engangsudgift, mens et mindre antal skader medfører en stor udgift til sygehusbehandling og efterfølgende permanent offentlig forsørgelse og pleje.

10 10 OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER Sammensætningen af udgifterne og udgifternes fordeling på forskellige offentlige instanser fremgår af Tabel 2.1. Det skal understreges, at tallene bør fortolkes med en vis forsigtighed. Det skyldes, at udgifterne kan variere afhængigt af den specifikke opgørelsesmetode. Selv om personskaderne er forbundet med betydelige udgifter på sygehusene, så udgør denne udgift den mindste del af udgifterne ved trafikulykker. Selve skadestuebesøget koster under kr , men en væsentlig gruppe indlægges til observation eller til behandling. Indlæggelse til observation koster ca. kr , mens f.eks. indlæggelse til sårbehandling kan koste i nærheden af kr I gennemsnit er udgiften til behandling på sygehuset ca. kr pr. personskade for de skadestueregistrerede personskader og ca. kr kroner per personskade for de lidt mere alvorlige politiregistrerede personskader. Fordelingen af udgifterne på de enkelte komponenter er forskellig alt afhængig af alvorligheden af uheldene. For de mere alvorlige politiregistrerede skader kommer størstedelen af udgiften fra de efterfølgende øgede indkomstoverførsler som følge af invaliditet og manglende arbejdsdygtighed. De ca. 800 fuldtidspersoner, der i 2011 skønsmæssigt blev fuldtidsafhængige af indkomstoverførsler som følge af en trafikulykke, koster hver omkring kr i indkomstoverførsler om året. Selvom de 800 personer kun er en mindre del af de politiregistrerede trafikofre, er merudgiften alligevel så betydelig både pr. år og set over en årrække, at de overstiger de øvrige udgifter, vi har analyseret i denne rapport. I gennemsnit er udgiften til indkomstoverførsler på ca. kr pr. politiregistreret personskade, svarende til 69 %. For de skadestueregistrerede skader er billedet det modsatte. Her udgør indkomstoverførslerne ca. 32 % af de samlede udgifter. For skadestueregistrerede skader udgør udgifter til pleje ca kr. hvilket er mere end halvdelen af samlede gennemsnitlige udgifter på ca kr. per personskade. Udgifterne til pleje er baseret på en analyse af udgifter til pleje i Aabenraa Kommune. Pleje mv. dækker over pleje, hjælpemidler og træning. Pleje står for langt den største udgift blandt disse tre ydelser. Hvis vi ser på, hvordan udgifterne fordeles mellem kommune, region og stat, så ser vi, at kommunerne bærer størstedelen af udgifterne. Det skyldes, at kommunerne finansierer en stor del af de to store komponenter, indkomstoverførsler og pleje. Udgifterne til sygehuse, hvor kommunerne står for en mindre andel, udgør kun en lille del af de samlede udgifter. Resultaterne i nærværende analyse kan bruges af offentlige myndigheder og andre, der er interesseret i de offentlige pengestrømme forbundet med trafikulykker. Staten, regioner og kommuner kan få et indtryk af, hvad trafikulykker betyder for deres budgetter. Analysen ser dog bort fra en række udgifter i forbindelse med trafikulykker, herunder udgifter til udrykning og redning, men også udgifter til praktiserende læge, kiropraktik og ergoterapi. Derfor, vurderer vi, er de beregnede udgifter er et konservativt skøn. Vi vurderer, at de offentlige udgifter ved trafikulykker er anselige. De kommunale udgifter til pleje, hjælpemidler og efterbehandling er vurderet med betydelig usikkerhed i nærværende analyse. Vi foreslår, at fremtidige analyser gennemføres på et

11 OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER 11 bedre datagrundlag, der omfatter individoplysninger fra kommunernes økonomisystemer. Vi anbefaler, at beslutninger om offentlige indsatser over for trafikulykker bør baseres på et grundlag, der omfatter flere aspekter end det offentlige udgiftsaspekt, vi analyserer i denne rapport. Blandt de yderligere aspekter bør være de samfundsøkonomiske omkostninger. Udgifter og omkostninger er ikke altid det samme. For eksempel er smerte og ubehag ved en trafikulykke en omkostning for samfundet, men det er ikke en udgift, fordi der ikke er en betaling knyttet dertil.

12 12 OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER Bedre trafiksikkerhed 3 Behov for viden om offentlige udgifter ved trafikulykker I de seneste år er antallet af personskader i trafikken faldet med ca. en femtedel, når mørketallet medregnes. Faldet i personskader er sket uagtet at trafikmængden i samme periode er steget. Udviklingen er illustreret i Figur 3.1 neden for. Antallet af personskader, der aflæses af de mørke søjler, er faldet med ca fra 2001 til Samtidig er trafikken målt ved antal kilometer kørt i danske motorkøretøjer på danske veje steget fra ca. 45 milliarder kilometer i 2001 til ca. 50 milliarder kilometer i Figur 3.1 Antal personskader i færdselsuheld og antal mio. køretøjskilometer Personskader Køretøjskilometer i alt Note: De opgjorte tal omfatter både de indberetninger, der kommer fra politiet, og de, der kommer fra skadestuerne. Tallene omfatter derimod ikke de trafikulykker, som trafikofrene går direkte til praktiserende læge eller speciallæge/tandlæge med. Kilde: tabel MOERKE og tabel VEJ20. kræver flere prioriteringsværktøjer Når det offentlige investerer tid og penge i at forbedre trafiksikkerheden, er der typisk ofte foretaget en samfundsøkonomisk vurdering af værdien af den opnåede effekt på trafiksikkerheden i forhold til omkostningerne ved indsatsen. Værdien af den opnåede effekt opgøres typisk ud fra de transportøkonomiske enhedspriser, der

13 OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER 13 indeholder samfundsøkonomiske omkostninger ved trafikulykker. De indeholdte omkostninger ved trafikulykker er 1) omkostninger ved politi og redningsvæsen, 2) behandlingsomkostninger, 3) nettoproduktionstab, 4) velfærdstab og 5) materielskadeomkostninger. 2 Da der er tale om samfundsøkonomiske omkostninger behøver de ikke have nogen betydning for de offentlige finanser. For eksempel mister den offentlige sektor ikke umiddelbart penge som følge af velfærdstab ved trafikulykker. Velfærdstabet dækker over det tab af livskvalitet, som en trafikulykke medfører. De transportøkonomiske enhedspriser er således relevante i forhold til at træffe beslutninger, der sikrer den højeste mulige velfærd for samfundet, men ikke i forhold til at træffe beslutninger, der sikrer bæredygtige offentlige finanser. De udgifter, der er opgjort i denne rapport, er derimod relevante i forhold til at vurdere, hvor meget den offentlige sektor får tilbage, når den investerer i trafiksikkerhed. Denne rapport ser på offentlig "kasseeffekt" Omfattede udgifter Denne rapport ser på udgifterne forbundet ved trafikulykker, dvs. de kroner og øre som forskellige offentlige kasser kan få igen ved at investere i bedre trafiksikkerhed. Disse udgifter skal ses som et supplement - og ikke som et alternativ - til de transportøkonomiske enhedspriser. Dvs. ved nogle typer af analyser er det kun relevant at bruge tranportøkonomiske enhedspriser, mens det i andre er relevant at bruge både transportøkonomiske enhedspriser og udgifter. Udgifterne må ikke lægges sammen med de transportøkonomiske enhedspriser, da det vil føre til dobbelttælling. Trafikulykker medfører mange forskellige typer udgifter og omkostninger. Tabel 3.1 lister et udvalg af udgifterne og angiver, hvorvidt udgifterne er analyseret i denne rapport. Tabellen er komplet i forhold til de udgifter, der er analyseret, men der kan være vigtige ikke-analyserede udgifter, der ikke fremgår af tabellen. Tabel 3.1 Udgifter der er analyseret henholdsvis ikke analyseret i denne rapport Tidspunkt Udgift Analyseret Ikke analyseret Inden for en time efter ulykken Inden for en dag efter ulykken Inden for et år efter ulykken Ambulancekørsel Politi Redning Rejsetidsforsinkelse for andre trafikanter Materielle skader Skadestue Indlæggelse Ambulant behandling Regional genoptræning Kommunal genoptræning X X X X X X X X X X 2 Se f.eks. Transportministeriet (2010) eller DTU Transport (2011).

14 14 OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER Tabel 3.1 (fortsat) Tidspunkt Udgift Analyseret Ikke analyseret Inden for et år efter ulykken Vedligeholdende træning Praktiserende læge Speciallæge Psykolog Tandlæge Fysioterapeut Kiropraktor Medicin Hjælpemidler / boligtilpasning Sygedagpenge A-dagpenge Kontanthjælp Resten af livet Revalidering X Kilde: Egen tilvirkning. Flexjob Førtidspension Pleje Vedligeholdende træning Transport Produktionstab Velfærdstab X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Sammenligning med Vejdirektoratet (1999) Vejdirektoratet igangsatte i 1999 et omfattende arbejde med at vurdere samfundsøkonomiske konsekvenser af trafikulykker. Arbejdet er dokumenteret i Vejdirektoratet (1999). Rapporten indeholder en meget detaljeret opgørelse af samfundsøkonomiske omkostninger ved trafikulykker, for så vidt angår omkostningerne forbundet med redning, sygehusbehandling og efterfølgende pleje. Opgørelsen er baseret på interview med ca. 100 trafikofre fra 1996, og på basis af respondenternes angivelse af, hvilket forløb de har været igennem, er omkostningerne blevet vurderet med udgangspunkt i forskellige takstkataloger og offentlige udgiftsopgørelser. Vejdirektoratet (1999) opgør samfundsøkonomiske omkostninger, mens nærværende analyse opgør offentlige udgifter. En offentlig udgift involverer altid et forbrug af penge, mens en samfundsøkonomisk omkostning ikke altid gør det. Et eksempel, hvor offentlige udgifter og samfundsøkonomiske omkostninger er forskellige, er i forbindelse med hospitalsbehandling, hvor der er et forbrug af ressourcer. Her svarer den samfundsøkonomiske omkostning til det velfærdstab, der er ved, at ressourcerne ikke kan anvendes til andre formål, når de én gang er forbrugt. Velfærdstabet svarer til den pris, ressourcen kunne sælges til på markedet, og som der-

15 OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER 15 for vil inkludere eventuelle afgifter og moms 3. Derfor vil den samfundsøkonomiske omkostning ved hospitalsbehandling inkludere afgifter. For eksempel vil den offentlige udgift til køb af hospitalsbehandling ikke inkludere moms, fordi offentlige myndigheder ikke lægger moms på de ydelser, de sælger til hinanden. Rapporten anvender forskellige metoder til at vurdere udgifter De udgifter, der analyseres i nærværende rapport, knytter sig til personskader. Vi har beregnet udgifterne forbundet med sygehusbehandling, indkomstoverførsler og pleje. Vi har ikke haft adgang til individspecifikke oplysninger om alle disse typer udgifter, og har derfor ikke kunnet opgøre de tre grupper af udgifter ved hjælp af samme konsistente metode. Vi har anvendt tre metoder. 1 Udgifterne på sygehus er beregnet ved at følge en gruppe af personer, der var udsat for en trafikulykke i første halvår af Vi har indsamlet oplysninger om personernes forbrug af sundhedsydelser på sygehus i 2009 fra Landspatientregistret og opgjort de samlede udgifter efter trafikulykken på individniveau, hvorefter vi har beregnet den gennemsnitlige udgift i 2012-priser pr. personskade. 2 Udgifterne forbundet med indkomstoverførsler er beregnet med udgangspunkt i en analyse af, hvor stor en andel af året ulykkesofre modtager indkomstoverførsler, jf. Bach (2008). Han analyserede offentlig forsørgelse for personer, der havde fået vurderet erhvervsevnetab hos Arbejdsskadestyrelsen efter en ulykke. 80 % af de analyserede ulykker var trafikulykker. Vi har sammenholdt Bach (2008)s resultater med egne beregninger af, hvor stor en andel af året, befolkningen modtager indkomstoverførsler. Vi antager, at hvis trafikofre er mere afhængige af offentlige indkomstoverførsler, så skyldes det, at trafikulykkerne har medført fysiske eller mentale skader på trafikofrene, som betyder, at deres evne til at forsørge sig selv er reduceret. 4 Herefter kombinerer vi det beregnede forskel i andelen af et år, hvor der modtages indkomstoverførsler, med oplysninger om offentlige udgiftssatser og beregner en gennemsnitlig merudgift pr. personskade. 3 Udgifterne til pleje og hjælpemidler er vurderet med udgangspunkt i data leveret af Aabenraa Kommune vedrørende kommunens udgifter til pleje, genoptræning og hjælpemidler. Sammenligning med Transportministeriet (2010) Nærværende undersøgelse er ikke den første, der analyserer effekten af trafikulykker på de offentlige finanser. Transportministeriet (2010) opgør en budgetøkonomisk effekt ved trafikulykker. Transportministeriets budgetøkonomiske effekt indeholder hospitalsudgifter, medicin, sundhedspleje, politi- og redningsudgifter mv. Transportministeriet vurderer, at budgeteffekten udgør 24,8 % af de samlede per- 3 Ved salg af en ressource antages det, at markedet kan tildele ressourcen til dem, der har den største betalingsvillighed som er dem, for hvem ressourcen er mest værdifuld. 4 En alternativ forklaring på forskellen mellem trafikofrenes og befolkningens afhængighed af indkomstoverførsler kunne være, at de, der kommer til skade i trafikken, også havde vanskeligere ved at forsørge sig selv før trafikulykken. Denne alternative forklaring ser vi bort fra i nærværende rapport.

16 16 OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER sonrelaterede omkostninger på kr , svarende til kr pr. rapporteret personskade i gennemsnit. Det er væsentlig forskelligt fra de skøn for udgifter pr. personskade, som er estimeret i nærværende rapport; henholdsvis ca kr. pr. skadestueregistreret og ca kr. pr. politiregistreret personskade. Der er tre væsentlige forhold, der er relevante i forhold til en sammenligning med Transportministeriets opgørelse: Transportministeriets vurdering er baseret på personskader rapporteret af politiet. Transportministeriets resultater bør derfor sammenlignes med resultaterne for de politiregistrerede skader. Desuden indeholder Transportministeriet (2010) en række udgifter, som ikke er omfattet af nærværende rapport. Det drejer sig om udgifter til politi og redning og medicin. Det trækker i også retning af, at nærværende rapport ikke tager højde for en række udgifter, og at de korrekte skøn for udgifterne vil være højere end det nuværende. Endelig er hospitalsudgifterne opgjort forskelligt i Transportministeriet (2010) og nærværende rapport. Transportministeriets opgørelse baserer sig på Vejdirektoratet (1999), hvor ofre for trafikulykker blev spurgt om hvilke sundhedsbehandlinger, de havde fået, og derefter blev de oplyste sundhedsbehandlinger prissat ud fra de gældende takster/priser for hospitalsbehandling. I nærværende analyse indgår de udgifter, der er registreret på hospitalerne. Det er uklart, om denne forskel trækker i retning af, at Transportministeriets skøn bliver højere eller lavere end skønnet i nærværende rapport. Det afhænger af, hvad respondenterne i Vejdirektoratet (1999) kunne huske, og hvor godt hospitalsbehandlingerne blev prissat ud fra respondenternes svar. Fordeling på forskellige offentlige instanser Strukturen i rapporten Udgifterne er blevet fordelt på kommuner, regioner og stat ud fra gældende lovgivning. Dvs. udgifterne til sygehusbehandling er fordelt efter reglerne i Sundhedsloven, udgifterne til førtidspension er fordelt efter bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste og almindelig førtidspension mv. Udgifterne til pleje mv. er fordelt efter reglerne i lov om social service. I det efterfølgende beskriver kapitel 4 den typiske trafikulykke og trafikskade. Kapitel 5 beskriver forløbet efter en trafikulykke. Kapitel 6 analyserer udgifterne forbundet med behandling på sygehus. Kapitel 7 beskriver udgifterne til indkomstoverførsler. Kapitel 8 beskriver udgifterne til pleje mv.

17 OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER 17 4 Trafikulykker og trafikofre I dette kapitel beskriver vi kort nogle udvalgte karakteristiske ulykker med personskader, der er de almindeligste i trafikken. Ulykkerne og skaderne eksemplificeres med en række cases, der vil gå igen i den efterfølgende beskrivelse af offentlige udgifter ved trafikulykker. Når der sker en trafikulykke, hvor en eller flere kommer til skade, sker der ofte det, at den eller de tilskadekomne selv henvender sig på skadestuen. Det sker i ca. 90 % af de tilfælde, der er oplysninger om. I de sidste ca. 10 % af tilfældene bliver politiet involveret og registrerer ulykken. Der findes herudover et ukendt antal tilfælde, hvor de tilskadekomne selv henvender sig til praktiserende læge eller speciallæge. I disse sidstnævnte tilfælde bliver det ikke registreret, at der er sket personskade som følge af en trafikulykke, og de indgår derfor ikke i denne analyse. Selvom de alvorligste trafikulykker involverer, at politiet rykker ud, så kan der også ske alvorlige skader ved trafikulykker, som ikke bliver registreret af politi eller skadestue. Piskesmæld er et eksempel på en skade, hvor den tilskadekomne i nogle tilfælde godt selv kan køre fra ulykkesstedet, og først på et senere tidspunkt opdager skaden og henvende sig til praktiserende læge. De fleste ulykkesofre har kun 1 skade som følge af trafikulykker i løbet af et år. Vore analyser tyder på, at ca. 90 % af personskaderne vedrører personer, der kun har 1 skade i løbet af et år. Det vil sige: En person kan godt blive skadet i flere forskellige trafikulykker på et år, men de fleste af ulykkesofrene bliver kun skadet i en trafikulykke på et år. Der er dog en usikkerhedsfaktor forbundet med denne opgørelse, fordi der er en risiko for et element af dobbeltregistrering. Hvis en person bliver registreret med flere forskellige sygehuskontakter på et år, hvor årsagen registreres som trafikulykke, så tæller det i statistikken som en og samme ulykke men der kan i få tilfælde være tale om flere forskellige trafikulykker. I det efterfølgende præsenterer vi en række cases og stiliserede eksempler på personskader i trafikken, som er omfattet af analyserne i nærværende rapport. De første tre tekstbokse neden for indeholder stiliserede eksempler, mens de sidste tre tekstbokse indeholder cases fra virkeligheden.

18 18 OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER Case 1: Bilist (mand) 36 år i personbil. Ulykken er sket tidlig morgen i tusmørke og tørt føre. Bilisten er kørt i grøften og bilen er væltet rundt, efter at han har undveget et rådyr på vejen. Airbag blev ikke udløst, men bilisten brugte sele. Han har selv ringet efter hjælp, da bilen ikke umiddelbart kan køre videre. Falck har kørt ham på skadestuen. Han har ondt i nakken og hudafskrabninger på begge hænder. Behandling: Rådes til afspændingsøvelser og håndkøbssmertestillende. Han bliver ikke tjekket hos egen læge. Er på arbejde igen dagen efter. Ulykken er registreret af politiet. Case 2: Cyklist (mand) på 21 år er blevet væltet i et firebenet kryds af en krydsende bilist. Det er lyst og føret er tørt. Cyklisten er blevet kørt på skadestuen af bilisten, da han har slået ansigt og højre hofte samt nogle hudafskrabninger. Cyklisten bar ikke hjelm. På skadestuen bliver behandlingen afsluttet, efter at cyklisten er blevet tilset, da der ikke er forstuvet eller brækket noget - der er taget røntgenbilleder. Behandling hjemme er vask af sår og observation for hjernerystelse af pårørende. Efterfølgende har cyklisten en enkelt sygedag. Ulykken bliver registreret af politiet. Case 3: 28-årig kvinde, cyklist. Det er aften (mørkt) og vådt føre, men det regner ikke. Cykelstien er glat på grund af blade og ved undvigemanøvre af dæksel på cykelstien vælter cyklisten. Hun er selv kommet til skadestuen. Cyklisten bar hjelm. Hun har en skade på højre albue, som er en forvridning og en lille skal er slået af venstre albue. Hun har fået en slynge til aflastning i max. 3 uger og håndkøbssmertestillende. Hun må bruge arm til smertegrænse, og har efterfølgende en uge på sygedagpenge. Bliver tjekket af egen læge. Ulykken bliver ikke registreret af politiet. De efterfølgende to cases vedrører alvorlige ulykker. 5 5 Tak til PTU for hjælp med opstilling af cases 4-6.

19 OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER 19 Case 4: Cyklist (kvinde) 43 år rammes af lastbil. Mister sit ene øre og totredjedele af det ene bryst. Brækker alle ribben i den ene side, får den ene skulder presset ud af skulderskålen og ansigtet knust. Ligger 2 uger i koma og 5 uger i respirator. Vi har ikke indhentet oplysninger om, hvorvidt cyklisten bar hjelm. Denne ulykke registreres af politiet. Case 4 giver et indtryk af, hvilke skader en cyklist kan komme ud for i voldsomme trafikulykker. Skulderskaden optræder ofte, idet ca. hver tiende cyklistpersonskade indebærer skader i skulder, arm eller hånd. Skaderne i hovedet optræder også for ca. hver ottende cyklist-personskade. Skaderne på brystkassen i case 4 er derimod usædvanligt alvorlige, fordi en lastbil er involveret. Et andet eksempel med en alvorlig personskade vedrører en kvinde, der mister kontrollen over sin bil og kører ind i et træ. Case 5: Bilist (kvinde) 36 år mistede kontrollen over sin bil og kørte frontalt ind i et træ. Begge ankler knuses, komplicerede brud på begge skinneben, venstre lunge punkteret, milten blev ødelagt og måtte bortopereres. Efterfølgende er hun sammenlagt indlagt i 4 måneder, hvor det gentagne gange forsøges at få transplanteret ny hud på underbenene, og hvor der opereres gentagne gange på anklerne. Vi har ikke indhentet oplysninger om, hvorvidt bilisten brugte sele. Denne ulykke registreres af politiet. Case 5 illustrerer nogle skader, der er hyppige for personer, der befinder sig i biler under en frontalkollision. Moderne bilers kollisionszoner indebærer, at kraften i kollisionen styres nedad, så der sker skader på benene snarere end på overkroppen. I case 5 er der dog også sket skader på de indre organer, men der er ikke sket skade på hovedet. Et sidste eksempel på en hyppig personskade i trafikken er en mand, der får et piskesmæld. Case 6: Bilist (mand) bliver påkørt bagfra af bil. Får først stillet diagnosen hjernerystelse, men fik forholdsvis hurtigt derefter konstateret piskesmæld. Efter ulykken led han af ondt i nakke og hoved, forvirring og koncentrationsbesvær. Tre måneder efter ulykken mister han sit job, fordi han ikke kunne holde til sit arbejde længere. Denne ulykke registreres måske ikke af politiet som en personskade, men som en materielskade. I de efterfølgende kapitler bliver cases uddybet i forhold til forløbet i det offentlige system og de udgifter, der følger deraf. Her er en samlet oversigt over alle udgifter til hver case. Beregningerne uddybes i de efterfølgende kapitler.

20 20 OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER Tabel 4.1 Offentlige udgifter forbundet med cases, kr., 2012 Udgifter til sygehus Udgifter til indkomstoverførsler Udgifter til pleje Udgifter i alt Case Case Case Case Case Case * Note: * De kr er årlige merudgifter. Kilde: Egen tilvirkning. I det efterfølgende analyserer vi følgerne af personskader i forbindelse med trafikulykker. En trafikulykke kan medføre personskade eller materielskade, eller begge dele. En trafikulykke kan medføre op til flere personskader og personskaderne kan have forskellig alvorlighed. Nogle personskader bliver registreret af politiet, andre bliver kun registreret af skadestuerne. Der er således ikke noget en-til-en forhold mellem antallet af trafikulykker og antallet af personskader, og antallet af personskader registreret af politiet eller af skadestuerne kan i princippet stige eller falde ude af takt med antallet af trafikulykker, afhængig af ændringer i politiets registreringspraksis og befolkningens præferencer for at gå på skadestue i stedet for til egen læge. Det er muligt at basere en analyse af økonomiske aspekter af trafikulykker i forhold til mange af ovenstående måder at lave statistik over trafikulykker. I transportøkonomiske enhedspriser anvendes tre forskellige opgørelser; omkostning pr. uheld med personskade, omkostning pr. personskade og omkostning pr. uheld. 6 I nærværende rapport opgøres offentlige udgifter pr. personskade. 6 Jf. f.eks.

Offentlige udgifter ved trafikulykker

Offentlige udgifter ved trafikulykker Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Fordeling af omkostninger efter trafikulykker.

Fordeling af omkostninger efter trafikulykker. Afdeling: Afd.O, Ulykkes Analyse Gruppen Udarbejdet af: Jens Lauritsen Journal nr.: E-mail: Jens.Lauritsen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: v1.3 af 27 marts 27 Telefon: 6541 2293 Baggrundsnotat - formidlingsartikel

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom.

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Socialrådgiver Marianne Vinther Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus Sygedagpenge Lov

Læs mere

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A OPGAVE 2A - Hvorfor cyklede offeret alene? Hvorfor på ringvejen, hvor der ingen cykelsti er? - Hvad snakkede de om, da hun sagde farvel? - Havde offeret cykelhjelm på? Ulykke på ringvejen Onsdag aften

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsopgaver

Socialrådgivernes arbejdsopgaver Helen M. Lustrup Socialrådgivernes arbejdsopgaver Præsentation af Helen Lustrup Rådgivning af medlemmer Det socialpolitiske Det sociale Hjørne Registrering af medlemshenvendelser i database Det socialpolitiske

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2013

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (privatrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE SOCIAL RAPPORT 2008 EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE 350 300 250 200 150 100 50 0 året før året efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 7 år

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (arbejdsrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet Velfærdssekretariatet Sagsnr. 262484 Brevid. 1966841 NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet 3. september 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 10. juni 2014 analyse af genoptræningsområdet.

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4 Trafikforsikring Indholdsfortegnelse Indledning 3 Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3 Autoansvarsforsikring 3 Autoskadeforsikring 4 Auto/trafikulykkesforsikring 4 Overenskomstbaseret ulykkesforsikring

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Serviceforbundet Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket

Serviceforbundet Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket Serviceforbundet Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket 2013 1 Hvad er en fritidsulykkesforsikring? En fritidsulykkesforsikring sikrer dig, hvis du kommer ud for en ulykke i din fritid. Fritidsulykkesforsikringen

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Dansk Metal Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket

Dansk Metal Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket Dansk Metal Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket 2014 1 Hvad er en fritidsulykkesforsikring? En fritidsulykkesforsikring sikrer dig, hvis du kommer ud for en ulykke i din fritid. Fritidsulykkesforsikringen

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Servicelovens 103 og 104

Servicelovens 103 og 104 Personer som deltager i optrænings- eller beskæftigelsesprojekter, der er oprettet under 103 og 104 i Serviceloven er ikke omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, medmindre dette følger af lovens bestemmelser.

Læs mere

10. DMUs og DIFs forsikringer

10. DMUs og DIFs forsikringer Forsikringsdækning Ved ethvert stævne skal der gennem DMU være tegnet forsikring i det af lovgivningen og DMU krævede omfang. De lovgivningsmæssige krav til forsikringsdækningen er fastsat i Trafikministeriets

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

3F Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket

3F Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket 3F Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket 2015 1 Hvad er en fritidsulykkesforsikring? En fritidsulykkesforsikring sikrer dig, hvis du kommer ud for en ulykke i din fritid. Fritidsulykkesforsikringen

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de muligheder for støtte, der som oftest kommer på tale for voksne med cystisk fibrose (CF). Ønsker du oplysningerne

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi Økonomien i et refusionssystem Nyt refusionssystem og effektiv indsats på overfor personer på langvarig offentlig forsørgelse herunder personer med barrierer i forhold til tilbagevenden og/eller fastholdelse

Læs mere

Handi Forsikringsservice

Handi Forsikringsservice Handi Forsikringsservice Vi indgået et forsikringssamarbejde med andre handicaporganisationer. Gennem Landsforeningen LEV er der lavet et forsikringssamarbejde med Codan Forsikring siden 1996, og med meget

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere