Dine rettigheder til social sikring. i Østrig

Transkript

1 Dine rettigheder til social sikring i Østrig

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 4 Finansiering... 5 Kapitel II: Sygehjælp... 6 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 6 Hvad dækker ordningen?... 6 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 7 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge... 9 Hvornår har du ret til sygedagpenge?... 9 Hvad dækker ordningen?... 9 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?... 9 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...10 Hvornår har du ret til barselsydelser?...10 Hvad dækker ordningen?...10 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...10 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...12 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...12 Hvad dækker ordningen?...13 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...14 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...15 Hvornår har du ret til aldersydelser?...15 Hvad dækker ordningen?...15 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...16 Kapitel VII: Efterladteydelser...17 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...17 Hvad dækker ordningen?...17 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...17 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...19 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...19 Hvad dækker ordningen?...19 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...21 Kapitel IX: Familieydelser...22 Hvornår har du ret til familieydelser?...22 Hvad dækker ordningen?...22 Hvordan får du adgang til familieydelser?...24 Kapitel X: Arbejdsløshed...25 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...25 Hvad dækker ordningen?...25 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...27 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...28 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...28 Hvad dækker ordningen?...28 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...29 Kapitel XII: Langtidspleje...30 Hvornår har du ret til langtidspleje?...30 Hvad dækker ordningen?...30 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...31 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...32 Juli

4 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Registrering Så snart du har påbegyndt dit arbejde i Østrig, skal din arbejdsgiver sørge for, at du optages i den sociale sikring. Tilmeldingen sker til sygekassen (Krankenkasse), der herefter underretter institutionerne for ulykkes-, pensions- og arbejdsløshedsforsikring. Dine forsikringsperioder og din bidragspligtige løn registreres under dit forsikringsnummer. Når du er tilmeldt, giver din arbejdsgiver dig en kopi af tilmeldingen, som sygekassen har bekræftet. Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, gælder der særlige bestemmelser om tilmelding og bidrag, som du kan få mere at vide om hos den kompetente sociale sikringsinstitution. Oversigt Den østrigske socialforsikring omfatter syge-, ulykkes- (arbejdsulykker og erhvervssygdomme), pensions- og arbejdsløshedsforsikring. Den sociale forsikring er baseret på ansættelsen (ikke på bopælen), og forsikringstagerne kan ikke vælge mellem flere forsikringsselskaber. De sociale forsikringer er af historiske årsager geografisk og fagligt relaterede. Der findes bl.a. særlige forsikringsselskaber for jernbanearbejdere, minearbejdere og offentligt ansatte samt for landmænd, erhvervsdrivende og notarer. Ud over at varetage sundhedsrelaterede opgaver opkræver de østrigske sygekasser også bidrag til syge-, pensions- og arbejdsløshedsforsikringer. De står desuden for udbetaling af børnetilskud. Sundhedsydelser gives hovedsageligt af læger og andre behandlere, der har indgået overenskomst med sygekasserne. Der udbetales behovsorienterede, garanterede minimumsydelser til dem, som har behov for det. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Alle forsikringsselskaber er medlemmer af brancheorganisationen Hauptverband der Österreichischen Sozialversicherungsträger, der tager sig af overordnede socialsikringsspørgsmål. Organisationen er i besiddelse af de særlige kompetencer, der er nødvendige for at koordinere aktiviteterne i forbindelse med den østrigske socialforsikring. Den sociale forsikring leveres af 22 forsikringsselskaber, der er selvstyrende offentlige organer. Nogle forsikringsselskaber beskæftiger sig med to eller alle tre forsikringstyper. Der findes 19 sygekasser, fem pensionskasser og fire ulykkesforsikringsselskaber. Forbundssundhedsministeriet (Bundesministerium für Gesundheit) fører tilsyn med syge- og ulykkesforsikringerne. På sygehusområdet er der oprettet ni delstatssygekasser, der har overtaget sygekassernes funktion. Juli

5 Pensionsordningen hører under forbundsministeriet for arbejde, sociale anliggender og forbrugerbeskyttelse (Bundesministerium für Arbeit, Soziales und Konsumentenschutz). Arbejdsløshedsforsikringen forvaltes af arbejdsmarkedskontoret (Arbeitsmarktservice) og hører under Bundesministerium für Arbeit, Soziales und Konsumentenschutz. Det centrale arbejdsmarkedskontor er øverste tilsynsmyndighed for ni delstatskontorer og ca. 100 regionalkontorer. Forbundsministeriet for økonomi, familie og ungdom (Bundesministerium für Wirtschaft, Familie und Jugend) er den kompetente myndighed for familieydelser. Børnetilskud (Familienbeihilfe) tildeles af skattekontorerne (Finanzämter), der direkte er underlagt dette ministerium. Sygesikringsinstitutionerne, der hører under ministeriet, er de kompetente myndigheder for forældreorlovsydelse (Kinderbetreuungsgeld). Ydelse ved langtidspleje tildeles i syv kategorier afhængig af behovet for hjælp og pleje. Ydelsen har til formål at dække plejerelaterede merudgifter. Forbundsstaten og delstaterne (Länder) har desuden besluttet at indføre en vidtfavnende plejeordning baseret på kontantydelser og naturalydelser. Det er det ansvarlige pensions- eller ulykkesforsikringsselskab, der udbetaler plejeydelsen til pensionsmodtagerne. Foruden den sociale forsikring og plejetillægget findes der en social bistandsordning, som forvaltes af distriktsmyndighederne og kommunen. Finansiering Som arbejdstager skal du indbetale bidrag til syge-, arbejdsløsheds- og pensionsforsikring (invalide-, alders- og efterladtepension). Bidraget udgør en vis procentdel af din løn. Du skal normalt selv betale halvdelen af bidraget, og din arbejdsgiver betaler den anden halvdel. Din arbejdsgiver er ansvarlig for bidragsindbetalingen og tilbageholder din del af bidraget, hver gang du får udbetalt løn. Du skal ikke indbetale bidrag til ulykkesforsikringen (dem betaler din arbejdsgiver fuldt ud), familieydelse (finansieres af arbejdsgiverens bidrag og over skatten) eller ydelse ved langtidspleje (skattefinansieret). Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, skal du betale bidrag til syge-, ulykkes- og pensionsforsikring. Bidragene skal betales af bruttolønnen (inkl. 13. og 14. månedsløn) og for selvstændige erhvervsdrivende af erhvervsindkomsten (der vil evt. være tale om et mindstebidrag) op til en vis øvre grænse, som fastsættes hvert år (f.eks EUR pr. måned). Delstaterne og de lokale myndigheder finansierer størstedelen af de behovsorienterede, garanterede minimumsydelser. Juli

6 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Forsikrede Du har ret til lægebehandling, hvis du er omfattet af sygeforsikringen. Følgende kategorier skal være forsikret: alle lønmodtagere og lærlinge, arbejdsløse, der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse, personer, der modtager behovsorienterede, garanterede minimumsydelser, pensionister og pensionsansøgere, personer, der er under rehabilitering, personer, der aftjener militær eller civil værnepligt, selvstændige erhvervsdrivende, medhjælpende familiemedlemmer, personer, der ikke har en egentlig ansættelseskontrakt, men arbejder på lønmodtagerlignende vilkår (freie Dienstnehmer) og andre små persongrupper er også dækket, hvilket medfører næsten komplet sygehjælpsdækning. Personer, der for deres erhvervsmæssige aktiviteter modtager en samlet indkomst, som ligger under minimumsgrænsen (Geringfügigkeitsgrenze) på 376,26 EUR pr. måned er ikke forsikringspligtige. Det er muligt at tegne en særlig frivillig forsikring. Alle, der bor i Østrig og ikke er dækket af en obligatorisk forsikring, kan selv vælge at lade sig forsikre. Frivilligt forsikrede personer har kun ret til sundhedsydelser, hvis de har været forsikret i mindst seks måneder Familiemedlemmer De medlemmer af din familie, der er bosat i Østrig, har ret til samme hjælp ved sygdom, som du selv har. Ved personer, over for hvem der består forsørgerpligt, forstås normalt børn under 18 år eller indtil det fyldte 27. år, hvis de er under erhvervsuddannelse eller studerer. Din ægtefælle er også medforsikret. Denne medforsikring er kun gratis, hvis han/hun passer børn eller har passet børn i en periode på mindst fire år, hvis han/hun er tilkendt et langvarigt plejetillæg i mindst kategori 3, eller hvis han/hun yder langtidspleje til en forsikret person (kategori 3). Hvis det ikke er tilfældet, skal du betale et tillægsbidrag på 3,4 % af din bruttoløn. Der gælder flere betingelser for samlevere (papirløse forhold), herunder samlevere af samme køn. Samleveren må ikke være beslægtet med den forsikrede, de skal have boet sammen i mindst 10 måneder, og samleveren må ikke få løn for husarbejde. Hvad dækker ordningen? Forebyggende helbredsundersøgelser Du og din familie har ret til forebyggende helbredsundersøgelser med henblik på screening for sygdomme. Der findes særlige programmer for unge under 19 år og årlige undersøgelser med henblik på tidlig screening for kræft, sukkersyge og hjertekar-sygdomme. Kurbade og rehabiliteringsforanstaltninger, der skal forhindre helbredsforringelser, er også dækket af sygesikringen. Juli

7 Sygehjælp Du og din familie har ret til behandling hos alment praktiserende læger, speciallæger og tandlæger. Du har også ret til medicin og medicinsk udstyr, hvis der foreligger medicinsk indikation. Sygepleje i hjemmet sker også på sygekassens regning. Det drejer sig om visse former for medicinsk behandling, der udføres af sygeplejersker (f.eks. injektioner, sondeernæring og sårpleje). Under den almindelige betalingsordning kan du blive behandlet på et sygehus (uden tidsbegrænsning), hvis det er nødvendigt på grund af sygdommens karakter. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Lægebehandling Før du behandles, skal du vise lægen dit elektroniske sygesikringskort (e-kort). E- kortet er det nationale sygesikringskort, der dokumenterer, at en person har ret til sygesikringsydelser i Østrig. Det udstedes automatisk (uden ansøgning) til den forsikrede og dennes pårørende. Du skal betale et årligt bidrag på 10 EUR for kortet (det gælder dog ikke for børn, pensionister og mindrebemidlede). I akutte tilfælde kan du få behandling hos lægen, selv om du ikke har e-kortet med. Du skal i så fald oplyse, hvilken sygekasse du er medlem af, og forevise e-kortet efter behandlingen. Sygehjælp ydes af sygekasselæger og -tandlæger (Vertragsärzte), der udgør flertallet af alle praktiserende læger. Fortegnelsen over sygekasselæger og -tandlæger ligger fremme i din sygekasse. Lægefortegnelsen ligger fremme i din sygekasse. Du kan også vælge at lade dig behandle af en læge, der ikke hører under sygesikringen. Dine omkostninger dækkes i så fald med op til 80 % af det beløb, som din sygekasse ville have betalt, hvis du var blevet behandlet af en sygekasselæge. Hvis den behandlende læge anser det for nødvendigt at henvise dig til en speciallæge, en klinik eller et tilsvarende behandlingssted, skriver han en henvisning (Überweisungsschein). Lægemidler og hjælpemidler Lægemidler ordineres af sygekasselægen og udleveres på apoteket. Du vil som regel skulle betale et gebyr på 5,15 EUR pr. recept. Der er ingen brugerbetaling for personer, som lider af visse smitsomme sygdomme, og for mindrebemidlede (utilstrækkelige ressourcer). Ydermere er summen af brugerbetalingen for et år begrænset i forhold til personens indtægt. Sygekassen afholder normalt udgifter til proteser indtil et bestemt beløb. Tandpleje Sygekassen dækker udgifter til bevarende og kirurgisk tandbehandling og tandregulering (kæbeortopædisk behandling) og udgifter til nødvendige tandproteser. Der ydes kun tilskud til kæbeortopædisk behandling og proteser, hvilket ofte medfører store udgifter for den forsikrede person. Juli

8 Sygepleje i hjemmet Sygepleje i hjemmet ordineres af lægen. Sygehusbehandling Sygehusbehandling sker på nærmeste sygehus. Familiemedlemmer til lønmodtagere skal de første fire uger betale 10 % af udgifterne til indlæggelsen. Den forsikrede selv betaler kun et mindre beløb for hver dag, den pågældende er indlagt (i højst 28 kalenderdage pr. år). Fra den femte uge er hospitalsbehandlingen gratis for den forsikrede og dennes familie. Rejseudgifter, der er nødvendige i forbindelse med sygehjælp, afholdes i visse tilfælde helt eller delvis af sygekassen. Juli

9 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Hvis du har lønnet beskæftigelse, er arbejdsløs og modtager arbejdsløshedsunderstøttelse eller er under rehabilitering og bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom, har du krav på sygepenge (Krankengeld). Sygedagpengene bortfalder, hvis du i henhold til arbejdsretlige bestemmelser modtager løn i den periode, hvor du er uarbejdsdygtig. Der kan udbetales fuld løn i 6-12 uger afhængig af, hvor længe du har været ansat. Efter dette tidsrum udbetales der halv løn i yderligere fire uger, hvorefter du kan få tildelt halvdelen af sygedagpengebeløbet. Du er ikke forsikringspligtig og har ikke ret til sygedagpenge, hvis din samlede lønindtægt ligger under minimumsgrænsen (Geringfügigkeitsgrenze) på 376,26 EUR pr. måned. Der kan i så fald tegnes en særlig frivillig forsikring. Hvad dækker ordningen? Der er en karenstid på tre dage regnet fra det tidspunkt, hvor du bliver uarbejdsdygtig. Sygedagpenge udbetales som regel fra og med den fjerde dag. Hvis du ikke giver besked om, at du er uarbejdsdygtig, inden for en uge, udbetales sygedagpengene først fra den dag, hvor du giver denne besked. Sygedagpengene beregnes på grundlag af den senest udbetalte løn (indtil et maksimumsbeløb, der er EUR pr. måned). De udgør 50 % (indtil den 42. dag) 60 % af lønnen fra den 43. dag. Hvis det er tilladt i sygekassens vedtægter, kan dagpengene desuden forhøjes med en vis procentsats for din ægtefælle og/eller andre familiemedlemmer, som du forsørger. De samlede dagpenge må ikke udgøre mere end 75 % af lønnen. Personer, hvis indtægter ligger under grænsen for den obligatoriske forsikring, og som har en frivillig forsikring, kan få udbetalt 135,14 EUR i sygedagpenge. I princippet kan du modtage sygedagpenge i en periode på 52 uger (et år), afhængigt af sygekassens vedtægter kan perioden forlænges til op til 78 uger (halvandet år). Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Din læge skal udstede en erklæring om, at du er uarbejdsdygtig, for at du har ret til sygedagpenge. Juli

10 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Kvinder, der er forsikret (tilsluttet en sygekasse), og kvindelige slægtninge til forsikrede personer har ret til naturalydelser, dvs. sygehusbehandling umiddelbart før, under og efter fødslen. Kvindelige lønmodtagere og kvinder, der modtager ydelser fra arbejdsløshedsforsikringen eller er under rehabilitering, har krav på barselsdagpenge (Wochengeld), så længe de har barselsorlov (mindst otte uger før og otte uger efter fødslen). Modtager du fortsat løn fra din arbejdsgiver, kommer barselsydelsen ikke til udbetaling. Hvad dækker ordningen? Naturalydelser Alle kvinder, der har ret til sygehjælp gennem sygekassen, har ligeledes ret til sundhedsydelser under graviditeten og efter fødslen. Ydelserne ved svangerskab og barsel omfatter følgende: lægebehandling og jordemoderhjælp under graviditeten og forløsningen og efter fødslen udlevering af lægemidler og hjælpemidler pleje på sygehus eller fødeklinik i højst 10 dage (eller længere, hvis det er nødvendigt som følge af komplikationer, der tilstøder under graviditeten eller forløsningen). Plejen kan også varetages af uddannede børnesygeplejersker eller barneplejersker. Østrig tilbyder også en refusion på 70 % af udgifterne til reagensglasbefrugtning. Betingelserne herfor er fastlagt i en separat lov. Barselsorlov og barselsdagpenge Barselsdagpenge beregnes på grundlag af nettolønnen i de seneste tretten uger (tre måneder). Hvis kvinden ikke modtager løn fra arbejdsgiveren, har hun ret til barselsdagpenge i otte uger før og efter fødslen. Dagpengeperioden kan forlænges til 12 uger ved for tidlig fødsel, flerbørnsfødsel eller kejsersnit. Kvinder, der er selvstændige erhvervsdrivende, tildeles et fast beløb i den samme periode. Frivilligt forsikrede, hvis indtægter ligger under grænsen for den obligatoriske forsikring, modtager et beløb på 8,22 EUR pr. dag. Hvordan får du adgang til barselsydelser? Hvis du er gravid, skal du hurtigst mulig lave en aftale med din læge og få udstedt et "moderskabshæfte" (Mutter-Kind-Pass), som indeholder oplysninger om de Juli

11 undersøgelser, der skal foretages før og efter fødslen. Dette hæfte dokumenterer de undersøgelser lægen har udført i forbindelse med din graviditet og barnets trivsel. De undersøgelser, der er nævnt i hæftet, skal være foretaget, for at der kan tildeles fuld forældreorlovsydelse, når barnet er 10, 13, 17 eller 25 måneder gammelt. De medicinske attester i hæftet skal sendes til sygekassen. Barselsdagpenge tildeles efter ansøgning til sygekassen. Juli

12 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Forsikrede Alle lønmodtagere og lærlinge, familiemedlemmer, der arbejder i en selvstændig erhvervsdrivendes virksomhed, og personer, der ikke har en egentlig ansættelseskontrakt, men arbejder på lønmodtagerlignende vilkår (freie Dienstnehmer), har pligt til at tegne en invaliditetsforsikring. Personer, hvis indtægter ligger under minimumsgrænsen (Geringfügigkeitsgrenze) på 373,26 EUR pr. måned er ikke forsikringspligtige. Har de mere end ét job, lægges indtægterne sammen. Personer, der ikke er forsikringspligtige, kan frivilligt blive optaget i den østrigske pensionsforsikring, når de er fyldt 15 år. Personer, der ikke længere er forsikringspligtige, kan videreføre forsikringen, uanset hvor de bor. Invaliditetsgrad Der skelnes ikke mellem hel og delvis invaliditet i Østrig. En person er enten arbejdsdygtig eller invalid. Faglærte arbejdere ydes en særlig beskyttelse, idet man undersøger, om de reelt kan varetage et bestemt arbejde (Berufsschutz). Ufaglærte og selvstændige erhvervsdrivende kan derimod anvises et hvilket som helt job på arbejdsmarkedet. Alle forsikrede ydes på visse betingelser en særlig beskyttelse, indtil de fylder 57 år, idet man undersøger, om de stadig kan udføre det konkrete arbejde, som de havde tidligere (Tätigkeitsschutz). For funktionærer og arbejdere, der hovedsageligt har været beskæftiget i det erhverv, de er uddannet til, er der tale om tabt erhvervsevne (Berufsunfähigkeit), når erhvervsevnen af helbredsmæssige årsager forringes til under halvdelen af den erhvervsevne, en rask forsikret i samme erhverv har. Selvstændige erhvervsdrivende skal dokumentere, at der foreligger et helbredsbetinget varigt tab af evnen til at udøve et almindeligt erhverv af nogen art. Med fuldstændig uarbejdsdygtighed (Erwerbsunfähigkeit) menes, at en arbejder på grund af sin fysiske eller psykiske tilstand ikke længere er i stand til at klare et job, hvor den pågældende tjener mindst halvdelen af, hvad en rask person kunne tjene ved samme arbejde. Invaliditet (Invalidität) indtræder, når forsikrede, der er fyldt 57 år, som følge af sygdom eller andre skavanker eller som følge af deres dårlige fysiske eller psykiske helbredstilstand ikke er i stand til at udføre det arbejde, som de har haft i mindst 120 sammenhængende måneder inden for de seneste 180 kalendermåneder inden skæringsdatoen. Eventuelle rimelige ændringer af arbejdet skal tages i betragtning. Der er tale om bestående invaliditet (Originäre Invalidität), når en person i princippet var ude af stand til at arbejde som følge af et alvorligt handicap på det tidspunkt, hvor den pågældende indtrådte på arbejdsmarkedet, men alligevel har indbetalt bidrag i mindst 10 år. Juli

13 Hvad dækker ordningen? Invalidepension Man er først berettiget til invalidepension (Invaliditätsrente) efter en vis minimumsforsikringsperiode, hvilket betyder, at man skal have været forsikret i mindst 60 måneder inden for de seneste 120 kalendermåneder. Efter det 50. år forlænges karenstiden med én måned for hver måned og referenceperioden med to måneder til maksimalt 180 forsikringsmåneder inden for de seneste 360 kalendermåneder. Efter 180 bidragsmåneder eller 300 forsikringsmåneder kræves der ingen referenceperiode. Karenstiden bortfalder, hvis invaliditeten skyldes en arbejdsulykke eller erhvervssygdom, eller hvis den indtræffer efter det fyldte 27. år, og den forsikrede har været dækket i mindst seks måneder. Siden 2005 tælles visse perioder, hvor der er indbetalt offentligt finansierede bidrag, med som bidragsperioder. Det drejer sig om børnepasningsperioder (Kindererziehungszeiten) på op til fire år pr. barn (fem år ved flerbørnsfødsler), perioder i militær- eller krigstjeneste og tilsvarende perioder (f.eks. civil værnepligt), perioder med barselsorlov, hvor der modtages barselsdagpenge (Wochengeld), og perioder, hvor der modtages arbejdsløshedsunderstøttelse (Arbeitslosengeld) eller sygedagpenge (Krankengeld). I forhold til de forsikringsperioder, der ligger efter 2005, betragtes ovennævnte perioder som ikke-bidragspligtige tilsvarende perioder. Det samme gælder for personer, der allerede var fyldt 50 år i begyndelsen af Invalidepensionens størrelse beregnes ud fra, hvor gammel ansøgeren er, og hvor længe han/hun har været forsikret. For personer, der var under 50 år ved begyndelsen af 2005, og for forsikringsperioder, der ligger efter januar 2005, er der indført en ordning med ydelsesbaserede "pensionskonti" med her og nu-finansiering ("pay-as-you-go"-ordning). Efter denne ordning beregnes pensionen på grundlag af en årlig fastlæggelse af de optjente rettigheder. Beregningsgrundlaget er den gennemsnitlige indkomst i kalenderåret op til et vist maksimumsbeløb. For hvert kalenderår indsættes 1,78 % på pensionskontoen. Der kan eventuelt fastsættes fiktive forsikringsmåneder indtil det fyldte 60. år. Pensionens størrelse beregnes ved sammenlægning af forsikringsmåneder og supplerende måneder. Ved førtidspension nedsættes ydelsen med 4,2 % om året, dog højst 15 %. For personer, som ikke var fyldt 50 år i begyndelsen af 2005, men som allerede havde tilbagelagt en vis forsikringsperiode, gælder både den gamle og nye lovgivning. Pensionen beregnes ved parallel beregning efter pro rata temporis-metoden. Delpensioner beregnes ud fra den nye og i givet fald den gamle lovgivning. Invalidepensionen svarer til summen af alle delpensioner. De regler, der fandtes ved udgangen af 2004, gælder fortsat for personer, der var fyldt 50 år i begyndelsen af Pensionen beregnes ud fra den gennemsnitlige indkomst i de 24 forsikringsår, hvor indkomsten var højest. Denne periode forlænges Juli

14 gradvis til 40 år frem til Fra begyndelsen af 2004 må pensionerne ikke være mere end 5 % lavere end en tilsvarende pension ved udgangen af Denne procentsats hæves gradvis til 10 % i perioden op til Der udbetales invalidepension 14 gange om året. Særlige ordninger kan gælde for minearbejdere. Tillæg Hvis den månedlige pension sammen med anden indtægt (herunder indtægter for ægtefæller, der bor under samme tag) ligger under et bestemt niveau, udbetales der er en kompenserende tillægsydelse (Ausgleichszulage). Tillægget svarer op til niveauet for forskellen mellem den faktiske indkomst og tærskelbeløbet. Dette tillæg og invalidepensionen kan sættes op, hvis modtageren har forsørgerpligt over for børn. Der kan desuden udbetales plejetillæg til langtidspleje. Revalideringsforanstaltninger Pensionsforsikringsinstitutionerne kan tilvejebringe alle former for medicinske, erhvervsmæssige eller sociale rehabiliteringsforanstaltninger for at genskabe de forsikredes førlighed og gøre det muligt for dem at finde en passende plads i erhvervsog samfundslivet. Rehabilitering bør foretrækkes frem for invalidepension. Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Du skal være klar over, at der kun udbetales pension efter ansøgning. Du skal helst indsende det relevante ansøgningsskema til den kompetente socialsikringsinstitution (men kan også indsende det til andre socialsikringsinstitutioner eller lokale myndigheder). Alle ansøgninger vil dog blive behandlet. Invalidepensionen udbetales fra den første dag i måneden efter invaliditetens indtræden eller ansøgningstidspunktet. Invalidepensionen tilkendes for en periode på op til 24 måneder. Den kan forlænges med op til 24 måneder efter lægens anbefaling. Hvis den berettigede på grund af sin fysiske eller psykiske tilstand vurderes at være varigt uarbejdsdygtig, tilkendes der invalidepension på ubestemt tid. Når du har nået pensionsalderen, svarer invalidepensionen til alderspensionen. Du kan også søge om at få invalidepensionen konverteret til en alderspension. Juli

15 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Du har ret til aldersydelser, hvis du har en pensionsforsikring (se beskrivelsen af ydelser ved invaliditet). Der kræves desuden en vis karenstid: Forsikrede, der ikke var fyldt 50 år og ikke havde nogen forsikringsperiode ved begyndelsen af 2005, skal have optjent 180 forsikringsmåneder, heraf mindst 84 i forbindelse med erhvervsmæssig beskæftigelse (f.eks. ansættelse). Personer, der var fyldt 50 år inden 2005, skal have optjent 180 forsikringsmåneder inden for de seneste 360 kalendermåneder eller optjent 280 bidragsmåneder eller 300 forsikringsmåneder i alt. Personer, der ikke var fyldt 50 år inden 1. januar 2005, men havde optjent en forsikringsmåned på mindst en måned, underlægges de mest favorable regler. Hvad dækker ordningen? Almindelig alderspension Alderspensionen (Altersrente) tilkendes, når man fylder 60 år (for kvinder) eller 65 år (for mænd). Aldersgrænsen for kvinder vil mellem 2024 og 2033 gradvis blive hævet til aldersgrænsen for mænd (dvs. til 65 år). Førtidspension Mænd og kvinder kan gå på førtidspension (Vorgezogene Rente), når de er 62 år. Personer med krævende arbejde kan gå på førtidspension, når de er fyldt 60 år, forudsat at de har haft et sådant arbejde i mindst 10 ud af de seneste 20 år og har været forsikret i 45 år i alt. Der er samtidig indført en vis overgangsperiode. For personer, der var fyldt 50 år inden 2005, og yngre personer, der allerede havde optjent en forsikringsmåned før 2005, gælder der desuden særlige aldersbetingelser. Der kræves således 772 levemåneder for mænd og 712 levemåneder for kvinder. Aldersgrænserne hæves gradvis mellem 2004 og 2014 (denne form for førtidspension afskaffes). Personer, der er født i et vist tidsrum og har haft et meget langt arbejdsliv, og personer, der har arbejdet under meget vanskelige forhold, kan desuden tilkendes førtidspension. Førtidspensionen bortfalder, hvis man begynder at arbejde igen. Pensionens størrelse Alderspensionens størrelse beregnes ud fra, hvor gammel ansøgeren er, og hvor længe han/hun har været forsikret. For personer, der var under 50 år ved begyndelsen af 2005, og for forsikringsperioder, der ligger efter januar 2005, er der Juli

16 indført en ordning med ydelsesbaserede pensionskonti med her og nu-finansiering ("pay-as-you-go"-ordning). Efter denne ordning beregnes pensionen på grundlag af en årlig fastlæggelse af de optjente rettigheder. Beregningsgrundlaget er den gennemsnitlige indkomst i kalenderåret op til et vist maksimumsbeløb. For hvert kalenderår indsættes 1,78 % på pensionskontoen. Ved førtidspension nedsættes ydelsen med 4,2 % om året (maks. 2,1 % for personer, der har haft krævende arbejde, afhængigt af det samlede antal arbejdsmåneder), dog højst 15 %. Hvis pensionen udskydes, forhøjes ydelsen med 4,2 % pr. kalenderår, dog højst 12,6 %. For personer, som ikke var fyldt 50 år i begyndelsen af 2005, men som allerede havde tilbagelagt en vis forsikringsperiode, gælder både den gamle og nye lovgivning. Pensionen beregnes ved parallel beregning efter pro rata temporis-metoden. Delpensioner beregnes ud fra den nye og i givet fald den gamle lovgivning. Invalidepensionen svarer til summen af alle delpensioner. De regler, der fandtes ved udgangen af 2004, gælder fortsat for personer, der var fyldt 50 år i begyndelsen af Pensionen beregnes ud fra den gennemsnitlige indkomst i de 24 forsikringsår, hvor indkomsten var højest. Denne periode forlænges gradvis til 40 år frem til På dette grundlag beregnes der 1,78 % for hvert år. Pensionen kan forhøjes og reduceres som beskrevet ovenfor. Den samlede pension må dog ikke overstige 91,76 % af beregningsgrundlaget. Fra begyndelsen af 2004 må pensionerne ikke være mere end 5 % lavere end en tilsvarende pension ved udgangen af Denne procentsats hæves gradvis til 10 % i perioden op til Pensionen udbetales 14 gange om året. Særlige ordninger kan gælde for minearbejdere. Tillæg Hvis den månedlige pension sammen med anden indtægt (herunder indtægter for ægtefæller, der bor under samme tag) ligger under et bestemt niveau, udbetales der er en kompenserende tillægsydelse (Ausgleichszulage). Tillægget svarer maksimalt til forskellen mellem den faktiske indkomst og tærskelbeløbet. Dette tillæg kan sættes op, hvis modtageren har forsørgerpligt over for børn. Der kan desuden udbetales plejetillæg til langtidspleje. Hvordan får du adgang til aldersydelser? Der udbetales kun pension efter ansøgning. Du skal helst indsende det relevante ansøgningsskema til den kompetente socialsikringsinstitution (men kan også indsende det til andre socialsikringsinstitutioner eller lokale myndigheder). Alle ansøgninger vil dog blive behandlet. Juli

17 Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Du kan få tilkendt efterladteydelser (Hinterbliebenenpensionen), hvis du har en pensionsforsikring og har tilbagelagt en vis karenstid. Karenstiden svarer til den, der gælder for invaliditetsydelser. Hvad dækker ordningen? Enke- og enkemandspension Hvis den efterlevende ægtefælle (eller tidligere ægtefælle, som der består forsørgerpligt over for) efter en afdød forsikret allerede er fyldt 35 år eller har et barn født i ægteskabet, kan den pågældende søge om enke- eller enkemandspension (Witwenpension eller Witwerpension). Ægtefællen har ret til en pension på mellem 0 og 60 % (afhængig af den pågældendes øvrige indtægter) af den pension, som afdøde fik udbetalt eller ville have fået udbetalt (betingelserne er beskrevet ovenfor i forbindelse med invalide- og alderspensioner). Overstiger den efterlevende ægtefælles samlede efterladtepension og egenindtægt ikke en vis grænse (1 762,98 EUR om måneden), udbetales et tillægsbeløb på op til 60 % af afdødes pension. Der kan desuden tildeles tillægspension eller plejetillæg. Børnepension Børnepension (Waisenpension) udbetales, indtil barnet fylder 18 år, eller hvis det er under uddannelse indtil det fylder 27 år. Der er ingen aldersgrænse for handicappede børn. Hvis en af forældrene stadig er i live, udgør børnepensionen 40 %, og hvis begge forældre er døde, 60 % af den pension, som den afdøde fik udbetalt eller ville have fået udbetalt (betingelserne er beskrevet ovenfor i forbindelse med invalide- og alderspensioner ). De vejledende pensionstillæg for børnepensioner afhænger af barnets alder. Det er også muligt at få tildelt et plejetillæg i tilknytning til børnepensionen. Begravelsesudgifter Der kan udbetales begravelseshjælp (Zuschuss zu den Bestattungskosten), hvis der er behov for det. Det maksimale beløb, der kan udbetales, ligger på 436,04 EUR. Begravelseshjælp bevilges i henhold til forsikringsselskabernes vedtægter (og udbetales kun i visse tilfælde). Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Der udbetales kun pension efter ansøgning. Du skal indsende det relevante ansøgningsskema til den kompetente pensionskasse. Juli

18 Ansøgninger om begravelseshjælp indgives til sygekassen (hvis den tilbyder denne ydelse). Juli

19 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Du er dækket af ulykkesforsikringen under udøvelsen af din beskæftigelse og på din vej til og fra arbejde. Ulykkesforsikringen omfatter forebyggelse af ulykker og ydelser ved tilskadekomst. Alle, der er beskæftiget i et arbejds- eller lærlingeforhold, og størstedelen af de selvstændige erhvervsdrivende (og familiemedlemmer, der arbejder i virksomheden) er omfattet af den obligatoriske ulykkesforsikring. Forsikringen dækker ligeledes elever på almindelige skoler og studerende. Anerkendte sygdomme er opført på listen over erhvervssygdomme. En sygdom, der ikke står på denne liste, kan i det konkrete tilfælde også anerkendes som erhvervssygdom. Hvad dækker ordningen? Arbejdsgiverne har pligt til at træffe forebyggende foranstaltninger, hvilket betyder, at de skal indrette og vedligeholde arbejdspladserne på en sådan måde, at arbejdstagerne er beskyttet mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Sygehjælp og kortfristede kontantydelser Hvis der opstår en ulykke eller en erhvervssygdom, kan der ydes førstehjælp og efterfølgende lægebehandling. Det omfatter lægebehandling, medicin og medicinsk udstyr (bl.a. proteser) og behandling på et sygehus eller en specialklinik. I princippet dækker sygeforsikringen ydelserne i de første fire uger, men ulykkesforsikringsinstitutionen kan overtage udbetalingen til enhver tid. Den forsikrede vil som regel ikke skulle bidrage til behandlingen. Der opkræves dog et mindre gebyr for sygehusbehandling, læge- eller tandlægebehandling og medicin. De kontantydelser (fortsat udbetaling af løn eller sygedagpenge), der gives i tilfælde af uarbejdsdygtighed som følge af sygdom, udbetales først. Hvis invalidepensionen ville være højere, udbetales differencen. Ved behandling på et sygehus eller en specialklinik har du afhængig af din familiemæssige situation krav på enten familieydelser (Familiengeld) eller dagpenge (Taggeld). I dette tilfælde kommer invalidepensionen ikke til udbetaling. Rehabilitering Ud over medicinske rehabiliteringstiltag er der erhvervsmæssige og sociale rehabiliteringsforanstaltninger rettet mod ofre for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Den sociale rehabilitering ydes f.eks. i form af et tilskud til indretning af boligen. Juli

20 Den erhvervsmæssige rehabilitering omfatter bl.a. foranstaltninger, der skal hjælpe de pågældende til at bevare eller få et arbejde, videreuddannelse og omskoling. Der udbetales overgangshjælp (Übergangsgeld) under uddannelsen. Invalidepension Ved udløbet af uarbejdsdygtighedsperioden og senest efter udløbet af den 27. uge udbetales der invalidepension (Unfallrente), hvis din erhvervsevne er nedsat med mindst 20 % (50 % for skoleelever og studerende). Nedsættelsen skal strække sig over mere end tre måneder og være forårsaget af den pågældende arbejdsulykke eller erhvervssygdom. Ved fuldstændigt (100 %) tab af erhvervsevnen udbetales to tredjedele af beregningsgrundlaget hver måned (gennemsnittet af den forsikredes indtægt i løbet af det seneste år). Ved en mindre nedsættelse af erhvervsevnen reduceres pensionen forholdsmæssigt. Pensionen udbetales 14 gange om året (en gang om måneden plus en ekstra betaling i maj og oktober). Invalidepensionen kan i givet fald forhøjes med et tillæg ved alvorlig invaliditet (Schwerversehrtenrente) på 20 % (hvis din erhvervsevne er nedsat med mindre en 70 % og 50 %, hvis erhvervsevnen er nedsat med 70 % eller derover). For hvert barn, der er under 18 år (27 år, hvis barnet er studerende eller under erhvervsuddannelse), tilkendes et børnetillæg (Kinderzuschuss) på 10 % af pensionen. Disse tillæg udbetales dog kun, hvis den forsikredes erhvervsevne er nedsat med mindst 50 %. Hvis du har behov for pleje på grund af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom, kan du ud over invalidepensionen få tildelt et plejetillæg (Pflegegeld). Hvis arbejdsulykken eller erhvervssygdommen skyldes grov og skødesløs omgåelse af hygiejne- og sikkerhedsregler, kan der ud over pensionen tilkendes en erstatning for svie og smerte (Integritätsabgeltung), som afhænger af den fysiske eller psykiske skade, der er forvoldt. Ulykkespensionen kan på visse betingelser omsættes til et kapitalbeløb (Abfindung), især hvis erhvervsevnen er nedsat med mindre end 25 %. Efterladtepension Som ægtefælle eller registreret partner til en forsikringstager, der er død som følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, har du ret til efterladtepension fra ulykkesforsikringen. Under visse omstændigheder kan denne ret stadig gælde efter opløsningen af ægteskabet (partnerskabet). Efterladtepensionen udgør 40 % af beregningsgrundlaget for afdødes indtægt, hvis du har nået den almindelige pensionsalder, eller din erhvervsevne er nedsat med mindst 50 %. Er det ikke tilfældet, udgør pensionen 20 % af beregningsgrundlaget. Børn under 18 år (eller 27 år, hvis de er studerende eller under erhvervsuddannelse, og ingen aldersgrænse, hvis de har et handicap) kan få udbetalt en børnepension (Waisenrente). Et barn, der har mistet den ene af forældrene, får udbetalt 20 %, og et barn, der har mistet begge forældre, 30 % af beregningsgrundlaget for den afdødes pension. Juli