Kulturøkonomi som forskningsfelt
|
|
- Per Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kulturøkonomi som forskningsfelt Trine Bille, Associate Professor, ph.d. Copenhagen Business School Institutseminar, Institut for kommunikation, kultur og sprog, BI Oslo 9. Juni 2011
2 Indhold Hvad er kulturøkonomi? Den samfundsøkonomiske værdi af kultur Den markedsøkonomiske værdi af kultur Oplevelsesøkonomi Hvad driver udviklingen i oplevelsesøkonomien? Opsummering
3 Hvad er kulturøkonomi? Bemærk: Kulturøkonomi og oplevelsesøkonomi: to forskellige begreber Økonomisk teori anvendt på kultursektoren. Kultursektoren eller dele deraf - bliver genstand for økonomiske-teoretiske eller empiriske analyser Økonomisk teori forstået som samfundsøkonomisk/nationaløkonomisk teori versus erhvervsøkonomi (hvor fokus er på ledelse, organisation, regnskab, strategi, marketing etc. internt i den enkelte virksomhed)
4 Den økonomiske videnskab Økonomi handler om allokering af knappe ressourcer blandt konkurrerende anvendelser. Hvordan opnås størst mulig velfærd (velfærd forstås som den nytte det enkelte individ opnår)? Offeromkostninger: Tilfredsstilles et sæt af ønsker, er der noget andet, der må ofres! Hvordan er den faktiske ressourceanvendelse? Kan ressourcerne anvendes bedre, så man får mere kultur (større behovstilfredsstillelse) for de samme penge?
5 Forbrugersuverænitet Vestlig kultur har solide rødder i før-demokratiske institutioner som kongehus, fyrstedømmer og kirke. Da blev kunstnerne betalt for at underholde og forherlige magtmenneskerne inden for disse institutioner Økonomisk teori har solide rødder i den demokratiske tradition, og bygger bl.a. på forbrugersuverænitet Samfundets nytte betragtes som en aggregering af de enkelte individers nytte Muligt problem: Er det altid hensigtsmæssigt at anlægge et demokratisk syn på kulturgoder? (kunstnerisk kvalitet, ekspertvurderinger)
6 Positiv versus normativ økonomi Positiv økonomi: beskrivelse af hvordan tingene er eller har været. Opstilling og efterprøvning af testbare hypoteser. Normativ økonomi: Hvordan tingene burde være. Ikke altid klart adskilte tilgange: positive analyser kan føre til normative konklusioner, baseret på et velfærdsteoretisk udgangspunkt om størst mulig samlet nytte. Ex: cost-benefit analyser
7 Mikro- og makroniveau Man skelner i kulturøkonomi - ligesom i økonomisk teori generelt - mellem makroniveau og mikroniveau Makroniveau: Beskæftiger sig med hele økonomien, aggregerede mål for beskæftigelse, output, generelt prisniveau, import, eksport etc. Mikroniveau: studerer adfærden blandt individuelle virksomheder, industrier eller forbrugere, fx indenfor en bestemt sektor Størstedelen af den kulturøkonomisk forskning er på mikroniveau
8 Eksempler Scenekunst/optrædende kunst: fx Baumols sygdom, produktions- og omkostningsstruktur, efterspørgsel og priselasticitet Billedkunst: prisdannelsen på billedkunst, afkast af investeringer sammenlignet med aktiemarkedet Litteratur: efterspørgslen efter bøger, faste eller frie bogpriser Kunstneres markedsadfærd: indtægtsfordelinger, betydningen af subsidieordninger, superstarteori, ophavsrettigheder
9 Eksempler fortsat Kulturarv: kollektiv nytteværdi; optionsværdi, eksistensværdi, testamentarisk værdi og prestigeværdi. Værdisætning. Ex Det Kgl. Teater Economic impact analyse af fx en kulturinstitutions betydning på makroøkonomiske mål som forbrug, beskæftigelse og indkomst Politisk økonomi: rent-seeking, bureaukratadfærd, medianvælgerteoremet
10 Metoder og tilgange Empirisk arbejde med udgangspunkt i økonomisk teori. Formulering og efterprøvning af hypoteser på data. Ny empirisk viden om kultursektoren. Metoder: Analyser af statistisk materiale, fx registerdata eller spørgeskema Anvendelse økonomiske teori til en teoretisk analyse af forhold i kultursektoren, fx økonomisk-teoretiske begrundelser for offentlig kulturstøtte Udvikling af ny teori. I enkelte tilfælde har kulturøkonomisk forskning bidraget til udvikling af økonomisk teori generelt (den ultimative akademiske test)
11 Kulturøkonomi - opsummering Kulturøkonomi handler om videnskabeligt at studere kultursektorens økonomiske struktur og økonomiske spørgsmål etc. teoretisk eller empirisk. Kan man få mere kultur og større nytte for de samme penge? Udgangspunktet er ofte samfundets samlede nytte, ikke den enkelte virksomhed eller forbruger, dvs. fokus er på samfundet, dvs. landet eller det internationale samfund. Association of Cultural Economics International, Journal of Cultural Economics, internationale forskningskonferencer
12 Den samfundsøkonomiske værdi af kultur Markedsøkonomisk værdi: den værdi, der handles på markedet Bidrag til BNP Arbejdspladser, forbrug og indkomst Non-market værdi: den værdi, der ikke omsættes på markedet Meget kulturudbud er (semi) offentlige goder med en betydelig nonmarket værdi og typisk også offentlig finansiering (udgifter). Eksempler: museer og biblioteker En vækst på disse områder kan medføre øget samfundsøkonomisk velfærd (hvis befolkningen efterspørger disse ydelser), men ikke nødvendigvis stigende indkomster, som samfundet kan leve af. Samfundsøkonomisk værdi = markedsværdi + non-market værdi Non-market værdi er i mange tilfælde langt den største
13 Eksempel: Operaen i Oslo Velfærdsøkonomisk værdi: Oplysning (indsigt, viden, dannelse, refleksion) Social udvikling (identitet, fællesskab, myndighed, sundhed) Markedsøkonomisk værdi: Tiltrækker turister, indbyggere og virksomheder Skaber beskæftigelse og omsætning
14 Kulturpolitiske rationaler Velfærdsøkonomisk værdi Oplysning Indsigt Viden Dannelse Refleksion Social udvikling Myndiggørelse Identitet Fællesskab Sundhed Økonomisk vækst Image Turisme Tilflyttere Jobskabelse Dorte Skot-Hansen Underholdning Leg Sjov Rekreation Afslapning Markedsøkonomisk værdi
15 Kulturpolitiske rationaler Amatører/ Vækstlag Kultur & Erhverv Kulturelle aktiviteter Lokale Fester Kreative Industrier Dorte Skot-Hansen
16 Det velfærdsøkonomiske perspektiv Kultur har ikke alene værdi for den enkelte kulturforbruger, men for hele samfundet Kultur giver sammenhængskraft, fællesskab, kulturel identitet og har en dannende og opdragende effekt. Mange borgere vil gerne betale for disse værdier over deres skat, selvom de ikke er kulturbrugere Non-market værdi Væsentligste argument for offentlig kulturstøtte, både: økonomisk-teoretisk kulturpolitisk
17 Det velfærdsøkonomiske perspektiv Eksempel: Det Kgl. Teater Borgerne vil gerne betale for det, selvom de aldrig kommer der. Ikke-brugerne er villige til at betale ca. 80 pct. af det offentlige tilskud til Det Kgl. Teater (Bille, 1996), fordi: De mener, at Det Kgl. Teater har værdi for andre end dem, der selv kommer dér, fordi det har betydning for landets kulturelle niveau, tiltrækker turister eller af andre grunde. Non-market værdi: den værdi, der ikke omsættes på markedet : optionsværdi eksistensværdi (kulturel værdi) testamentarisk værdi
18 Den markedsøkonomiske værdi af kultur (Oplevelsesøkonomi) Kultur som erhverv Kultur opfattes som en række brancher, der skaber beskæftigelse og indkomst Creative industries Bred værdiskabelse i kobling til kultur og oplevelser (kultur som markedsføring, innovation, produktindhold, organisationsudvikling) Pine and Gilmore Kultur som by- og regionsudvikling Tiltrækning af turister, indbyggere og virksomheder Richard Florida
19 Definition af oplevelsesøkonomi Markedsværdien af oplevelser eller kommercialisering af oplevelser enten i form af rene oplevelsesprodukter eller serviceydelser eller af blandingsprodukter, hvori oplevelseselementer kobles til funktionalitet eller andet produktindhold. (Bille og Lorenzen, 2008) Hvad er definitionen på en oplevelse? I Skandinavien kobles oplevelsesøkonomi tæt til kulturområderne (Bille, 2011)
20 Tre teoretiske tilgange Den Skandinaviske brug af begrebet oplevelsesøkonomi synes at være blevet til i et mix af tre forskellige teorier og tilgange (Bille, 2011): 1. Creative industries økonomisk størrelse og vækstrater: Fra Storbritanien fik vi de første mappings af creative industries (DCMS, 1998, 2001). De kreative industrier repræsenterer erhverv med dertilhørende beskæftigelse, omsætning, værditilvækst, eksport mv. 2. Kultur og oplevelser som kilde til værdiskabelse for virksomhederne (Experience Economy med Pine og Gilmore, 1999) 3. Richard Florida (2002) om den kreative klasse og betydningen af kreativitet i økonomisk udvikling.
21 1. Kultur som erhverv Økonomisk størrelse og vækstrater: kulturbrancherne repræsenterer erhverv med dertilhørende beskæftigelse, omsætning, værditilvækst, eksport mv. Jo, flere industrier der regnes med, jo større bliver den økonomiske størrelse af de kreative industrier! Ingen konsensus om hvilke industrier der skal regnes med.forskellige lande anvender meget forskellige definitioner (Birch, 2008) I DK: Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, Rambøll (2005), Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008). Norge (Østlandsforskning) og Sverige (KK-stiftelsen) EU: The Economy of Culture i Europe, KEA European Affairs, European Commission
22 1. Kultur som erhverv - nogle problemstillinger Afgrænsning af kultur brancher: Hvad skal regnes med? Softwareudvikling? Mode?? Kommercielle eller non-profit med offentlig støtte? Kommercielle brancher: Relevant at se på udvikling i beskæftigelse og omsætning Non-profit med offentlig støtte: Ikke en relevant betragtning Eksempel: Væksten i antallet af bibliotekarer : skaber ikke øget omsætning, som vi kan leve af Kulturbrancher udvikler sig meget forskelligt, og ikke alle er i vækst
23 1. Kultur som erhverv - politiske spørgsmål Det offentlige kan og skal ikke støtte kultur brancherne direkte, fordi de er væksterhverv eller skaber beskæftigelse Det offentlige støtter generelt ikke kommercielle virksomheder i vækst Det offentlige kan skabe god rammebetingelser for kultur erhvervenes udvikling Fx zoning, inspiration, viden etc. Forskningsspørgsmål: Hvad gør kultur brancherne unikke og hvad har de til fælles? Hvad adskiller dem fra andre brancher
24 2. Bred værdiskabelse i kobling til kultur og oplevelse Pine og Gilmore (1999): The experience economy Oplevelser bliver en afgørende faktor i udviklingen af produkter, service og markedsføring Oplevelser som add-on til forskellige forbrugsprodukter og serviceydelser Rent kommercielt
25 2. Bred værdiskabelse i kobling til kultur og oplevelser 1.0 generation: iscenesættelse af oplevelser for forbrugerne 2.0 generation: forbrugeren som medskaber af oplevelser Boswijk et al (2007) 3.0 generation: forbrugeren på en selvstyrende personlig rejse
26 2. Bred værdiskabelse i kobling til kultur og oplevelse I Skandinavien kobles oplevelsesøkonomi tæt til kulturområderne og er blevet politisk indsatsområde: 1. Kultur tilknyttes som markedsføring; fx reklame, branding, storytelling etc. 2. Kultur tilknyttes som innovation og produktindhold; herunder design. 3. Kultur som organisationsudvikling; kultur og kreativitet bruges til at skabe dynamik i organisationen, vha kreative bidrag i virksomheden, samarbejde mellem kultur og erhverv, teambuilding etc. CKO Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi
27 Oplevelsesøkonomi
28 3. Kultur som by- og regionsudvikling Kultur kan have afledte økonomiske effekter i form af: Tiltrækning af turister og deres forbrug Tiltrækning af indbyggere (Richard Florida og den kreative klasse ) Tiltrækning af virksomheder Turisme forskningen beskæftiger sig bl.a. med turisternes valg af destination De økonomiske effekterne kan i en vis udstrækning måles, bl.a. ved economic impact studier
29 Betydning for turismen Mange succeshistorier Guggenheim museet i Bilbao Roskilde festivalen Man skal se på marginale ændringer et nyt projekt: hvad bidrager det med af ekstra økonomi Geografien har betydning Hvor kommer de besøgende fra? Nul-sumsspil for Danmark
30 Economic impact af koncerter National Song Contest, Malmø: 2,2 mio. kr. AC/DC, Göteborg: 35,5 mio. kr. Bruce Springsteen, Göteborg: 109,4 mio. kr. Tina Turner, Göteborg: 47,1 mio. kr. MTV Europe Music Awards, Stockholm: 23,9 mio. kr. Eric Clapton: 25,8 mio. kr. Aktivitet (turisme) udefra skaber de største ringvirkning Forskellen afhænger af: antallet af tilskuere og turister, det gennemsnitlige forbrug, længden af opholdet etc. Skal det offentlige støtte de events med størst økonomisk afkast?
31 Alternativbetragtninger De økonomiske ringvirkninger af kulturinstitutioner er blevet brugt som argument for offentlig støtte til kultur Problemer: Al offentlig aktivitet skaber øget økonomisk aktivitet i form af øget beskæftigelse, forbrug og indkomst Ikke noget argument for offentlig støtte man giver ikke offentlig støtte til skoler og børnehaver for at pædagogerne betaler skat og har et forbrug! Det har de alligevel! Alternativer: er ringvirkninger større ved støtte af kulturevent og kulturinstitutioner end ved helt andre aktiviteter? Kulturens økonomiske betydning state of the art (Bille, 1993)
32 Oplevelsesøkonomi et problematisk begreb oplevelsesøkonomi er ikke et begreb, som er særligt klart defineret. det er ikke særligt klart, hvad der menes med oplevelser, hvilke brancher der er oplevelsesbrancher og hvad der karakteriserer deres udviklingsmuligheder oplevelsesøkonomi kan ikke betragtes som et selvstændigt forskningsfelt. Hverken velafgrænset genstandsfelt eller velafgrænset metode. oplevelsesøkonomi i den skandinaviske fortolkning er en politisk konstruktion
33 Hvad driver udviklingen i oplevelsesøkonomien? Økonomisk udvikling medfører generelt: Stigende indkomst og uddannelsesniveau Teknologisk udvikling Globalisering og internationalisering Dette vil påvirke forskellige dele af oplevelsesøkonomien forskelligt Påvirke udbud og efterspørgsel
34 Stigende indkomst og uddannelsesniveau Økonomisk udvikling medfører generelt, at folk bliver rigere og typisk også bedre uddannede. Begge dele har generelt positiv betydning for efterspørgslen efter kultur og oplevelser Undersøgelser viser, at indkomstelasticiteten er positiv og større end 1 for mange kultur- og oplevelsesgoder Substitutionseffekt: skyggeprisen på fritid stiger, substitution væk fra tidsintensivt forbrug (Becker, 1965, Linder, 1970) Empirisk: Stigende efterspørgsel efter nogen typer af oplevelser, men langt fra alle
35 Den teknologiske udvikling Optrædende kunst, original billedkunst o.lign. Ingen skalafordele. Ingen muligheder for produktivitetsforbedringer med udgangspunkt i den teknologiske udvikling Baumol s sygdom (Baumol & Bowen, 1966): Relativ priseffekt gør disse kunstformere dyrere efterspørgslen falder Positiv indkomsteffekt efterspørgslen stiger Nettoeffekten vil afhænge af den relative styrke af de to effekter
36 Teknologisk udvikling Kulturindustri / kreative industrier Teknologisk udvikling medfører fald i priserne På CD er, dvd er, download o.lign. På det nødvendige udstyr (CD- og dvd- afspillere, computere, tv o.lign.) Positiv indkomsteffekt Økonomisk udvikling kan medføre, at andelen af kulturgoder som produceres af de kulturindustrien / de kreative industrier vil stige, fordi indkomst og substitutionseffekterne går i samme retning. Konsekvenserne afhænger af hvordan den offentlige kulturpolitik reagere på de ændrede relative priser.
37 Den stigende globalisering og internationalisering For nogen kulturprodukter et større, globalt marked Men også større konkurrence Påvirker forskellige dele af oplevelsesøkonomien forskellig Mange kulturelle produkter: fælles sprog, geografisk nærhed og nationalprodukt pr. indbygger er stærkere forklaringsfaktorer for handel med kulturgoder end for handel generelt. Den kulturelle diskonteringsfaktor bliver mindre og mindre, efterhånden som kultur-specifik forbrugskapital bygges op Lokal og national kultur kan komme til at spille en mindre rolle. Fx salget af film i europæiske lande
38 De dele af oplevelsesøkonomien, hvor der er muligheder for effektivisering enten i forbruget eller produktionen vil stige De oplevelsesområder, hvor der ikke er store muligheder for effektivisering, enten vil stagnere eller opleve tilbagegang
39 Opsummering Kulturøkonomi er den del af den økonomiske videnskab, der beskæftiger sig med kultursektoren Fra et samfundsøkonomisk udgangspunkt er det kulturens non-market værdier, der er det bedste argument for offentlig kulturstøtte. Den markedsøkonomiske værdi af kultur er tæt knyttet til begrebet oplevelsesøkonomi Den Skandinaviske fortolkning af begrebet oplevelsesøkonomi er problematisk og en politisk konstruktion Kulturøkonomiske analyser af hvad der driver udviklingen i oplevelsesøkonomien er et interesant fremtidigt forskningsområde
Kulturøkonomisk forskning i Norden - fra økonomiske ringvirkninger til oplevelsesøkonomi
Kulturøkonomisk forskning i Norden - fra økonomiske ringvirkninger til oplevelsesøkonomi Trine Bille Associate Professor, cand. polit., ph.d. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen
Læs mereVi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom?
Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom? Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Oplæg på
Læs mereDanske kulturpolitiske erfaringer: Oplevelsesøkonomi den nye vin?
Danske kulturpolitiske erfaringer: Oplevelsesøkonomi den nye vin? Trine Bille Associate Professor, cand. polit., ph.d. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School og Seniorforsker
Læs mereKulturpolitik som erhvervspolitik - en teoretisk vinkel
Kulturpolitik som erhvervspolitik - en teoretisk vinkel Trine Bille Associate Professor, cand. polit., ph.d. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Kulturpolitikkens
Læs merePerspektiver på kultur og regional udvikling
Perspektiver på kultur og regional udvikling Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Oplæg for ledere i Vest Agder Fylkeskommune
Læs mereNye analyser og fremtidige behov
Nye analyser og fremtidige behov Trine Bille Associate Professor, cand.polit., Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Fra analyser til erhvervsudvikling Vidensdag
Læs mereOplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning
Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig
Læs mereVærdien af kultur. Analysens hovedpunkter
11. juli 2019 ANALYSE Værdien af kultur Hvad er værdien af kulturen? Alt for ofte når det diskuteres i den offentlige debat, er fokus snævert på det økonomiske afkast måske fordi det er nemmere at sætte
Læs mereOplevelsesøkonomi i et folkeoplysningsperspektiv. eller folkeoplysning i et oplevelsesøkonomisk perspektiv
Oplevelsesøkonomi i et folkeoplysningsperspektiv eller folkeoplysning i et oplevelsesøkonomisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen
Læs mereKulturinstitutionernes værdi. Det jeg vil sige noget om. Bibliotekernes værdi
Kulturinstitutionernes værdi Trine Bille, Lektor, Ph.D. Copenhagen Business School, INO Kvalitetsreformen og bibliotekerne 8. november 2007 Danmarks Biblioteksskole Det jeg vil sige noget om Den økonomiske
Læs mereDen kreative klasse og oplevelsesøkonomi som begreber og potentialer i den regionale erhvervsudvikling i yderområder
Den kreative klasse og oplevelsesøkonomi som begreber og potentialer i den regionale erhvervsudvikling i yderområder Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi
Læs mereHvem betaler for kunsten?
Hvem betaler for kunsten? Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Kulturforum Oslo,18. januar 2011 Indhold Er der for mange kunstnere?
Læs mereDANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-
Læs mereCultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet
Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har
Læs mereUdenlandske direkte investeringer i Danmark
Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark
Læs mereBiblioteker i oplevelsesøkonomien
Biblioteker i oplevelsesøkonomien Dorte Skot-Hansen Statsbiblioteket i Århus, maj 2007 Indhold Kulturpolitiske tendenser Oplevelse som omdrejningspunkt Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelse som strategisk
Læs mereEt forskningsperspektiv på økonomiske effektmålinger af kulturelle events
Et forskningsperspektiv på økonomiske effektmålinger af kulturelle events Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Copenhagen Business School, Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Backstage: Vækst
Læs mereDanskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv
Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk
40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen
Læs mereRegion Hovedstadens Vækstbarometer
Region Hovedstadens Vækstbarometer Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region
Læs mereThe Future for Creative Faroes
The Future for Creative Faroes The world as a work place implementation of (music) export strategies Kristian Riis Betyder de kreative virksomheders eksport noget på internationalt plan? På verdensplan
Læs mereVækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden
Læs mereCenter for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i spil. 18. maj 2011
Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Virksomheder i spil 18. maj 2011 1 Hvorfor skal du arbejde med oplevelser? Skil dig ud fra mængden 2 Tre vinkler på oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomi = Regionaludvikling
Læs mereVækst og innovation De kreative erhverv som vækstmotor i Danmark
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 32 Offentligt Vækst og innovation De kreative erhverv som vækstmotor i Danmark Resumé Der er omkring 85.000 ansatte inden for kreative erhverv
Læs mereEpinion og Pluss Leadership
Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14
Læs mereDe kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi. Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School
De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School Formål med kortlægning Strategi for: S1: Kommunal og regional livskvalitet
Læs mereIKON. Interregional KulturOplevelses Netværk
Jens F. Jensen Professor i interaktive multimedier ExCITe Center for Experience Economy, Creative Industries and Technologies ApEx Center for anvendt oplevelsesøkonomi Aalborg Universitet IKON Vidensdel
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereVækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Automatisering og digitalisering Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region
Læs mereVækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereResultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet
Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet 22.05.2014 DAMVAD: Grundlagt i 2007, 3 x Gazelle København, Oslo, Tromsø, Stockholm Nordeuropæisk marked Akademiske partnere 50 medarbejdere
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereFremtidens danske giganter - baggrundsanalyse. ATV-konference 9. juni 2017
Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse ATV-konference 9. juni 2017 1 Indhold 1) Afgrænsning og karakteristik af det industrielle vækstlag 2) Vækst starter hos ledelsen 3) Strategisk innovation i
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereNAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.
NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI Kreative virksomheder, brancher og steder Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.) Klim Indholdsfortegnelse Introduktion Kreativitet og
Læs mereInvio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv
Invio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv Jens F. Jensen, professor i interaktive digitale medier, Aalborg Universitet Netværksleder for Invio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv Invio Innovationsnetværk
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers
Læs mereUddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem
Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så
Læs mereSTRATEGI FOR DANMARKS DIGITALE VISUELLE INDUSTRI
STRATEGI FOR DANMARKS DIGITALE VISUELLE INDUSTRI FRA EN VERDEN I TEKST TIL EN VERDEN I BILLEDER Danmarks digitale visuelle producenter inden for animation, film, spil, tv og XR samles i én erhvervsalliance,
Læs mereProblemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010
Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet
Læs mereCENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1
CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark
Læs mereStudieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin. Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017/20 Vejen Business College
Studieplan Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni 2017/20 Vejen Business College Hhx International Økonomi A Heidi Høyer Nørregaard (HEI)
Læs mereVækstbarometer. Konjunkturer. Region Hovedstaden. Udsigt 2017
Vækstbarometer Region Hovedstaden Konjunkturer Udsigt 2017 Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden
Læs mere2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen
ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher
Læs mereCultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen. Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland
Cultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland Kulturarv og oplevelsesøkonomi I oplevelsesøkonomien konkurrerer
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereVelkommen til ØkIntro!
Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:
Læs mereUdvalgspolitik Kulturudvalget
Udvalgspolitik Kulturudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Udvalgspolitik Kulturudvalget Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet
Læs mereKØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING
Læs mereRUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed
RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i Region Sjælland -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs udgangspunkt Oplevelsesøkonomi Viden Stort innovationspotentiale
Læs mereSamfundsøkonomiske effekter ved flytning af European Medicines Agency (EMA) til København
Center for al- og Turismeforskning er et center for anvendt forskning, der løfter analyse- og udviklingsopgaver samt forskningsprojekter med særligt fokus på yderområder. Centrets primære fokus er regional
Læs mereFremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership
Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of
Læs mereDanskerne er kulturelle EU-mestre
Danskerne er kulturelle EU-mestre Danmark har EU-rekord i at bruge kulturlivet, viser en ny opgørelse. Den væsentligste forklaring er ifølge forsker danskernes og velfærdsstatens rigdom og en kulturpolitik,
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport FORELØBIG 2001/0281(COD) 21. februar 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og
Læs mereProjekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen
Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,
Læs mereBI27 Støtte til Danish Fashion Institute
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI27 Støtte til Danish Fashion Institute Baggrund Danish Fashion Institute (DAFI) har ansøgt om midler, herunder til Copenhagen Fashion Festival
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi 2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000
Læs mereEUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017
EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 HVAD ER EN EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD? Et kulturelt projekt af internationalt format Tildeles en by i to EU-lande hvert år - i 2017 Paphos (Cypern) og Aarhus Et helt
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereBEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.
BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten
Læs mereSmå byer i kultur og oplevelsesøkonomien potentialer og dilemmaer. Anne Lorentzen Professor Aalborg Universitet
Små byer i kultur og oplevelsesøkonomien potentialer og dilemmaer Anne Lorentzen Professor Aalborg Universitet 1 Indhold 1. Udfordringen 2. 4 populære teorier 3. Ideernes anvendelse i Danmark og Nordjylland
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs merekompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15
Læs mereDORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE
DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE
Læs mereEvents i den danske oplevelsesøkonomi - den kollektive brusen
Jens Nielsen Events i den danske oplevelsesøkonomi - den kollektive brusen Imagine.. Indhold Redaktørernes forord 5 Indledning 15 Formål 18 Teori 19 Émile Durkheim 20 Metode 23 Casestudier 25 Valg af cases
Læs mereTURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland
Læs mereSamfundsøkonomiske effekter ved flytning af European Medicines Agency (EMA) til København
Samfundsøkonomiske effekter ved flytning af European Medicines Agency (EMA) til København Udarbejdet af: Nino Javakhishvili-Larsen, ph.d. og Jie Zhang, ph.d. For yderligere information: Nino Javakhishvili-Larsen
Læs mereUdenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter
August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereTak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.
1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,
Læs mereMichael S. Dahl, Pernille G. Jensen & Kristian Nielsen. Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder Hovedrapport
Michael S. Dahl, Pernille G. Jensen & Kristian Nielsen Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder Hovedrapport Rockwoolfonden Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Indhold Forord 9 1 Introduktion 11
Læs mereErhvervspolitik i en nordisk kontekst
Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder
Læs mereKapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.
Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars hhx International økonomi A Michael Harritsø Frederiksen (mf) 3g18 IØ Forløbsoversigt (8)
Læs mereJanuar Forslag til. Handlingsplan for Markedsføringsgruppen 2011
Januar 2011 Forslag til Handlingsplan for Markedsføringsgruppen 2011 Handlingsplan for Markedsføringsgruppen 2011 Tidligere handlingsplaner fra Markedsføringsgruppen har kun været 1-årige. Denne handlingsplan
Læs mereEt rigt og udviklende kulturliv. Kulturpolitik for Region Midtjylland. Forslag
Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland Forslag 07-05-15 Ny kulturpolitik for Region Midtjylland Region Midtjyllands nye kulturpolitik bygger videre på de gode erfaringer,
Læs mereHAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN
HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,
Læs mereExperience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv
Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2018 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2017 foretog Vækstfonden 804 medfinansieringer, og har siden 1992
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereKonkurrence, vækst og velstand
Konkurrence, vækst og velstand Professor Philipp Schröder, PhD Aarhus Universitet, medlem af Konkurrencerådet Årsdage for offentligt indkøb - 2. marts 2017 Konkurrence? Vækst og velstand BNP=Værditilvækst
Læs mereFAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse
FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2017 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2016 foretog Vækstfonden 810 medfinansieringer af små og mellemstore
Læs mereDanske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership
Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser
Læs mere2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen
ET KREATIVT EUROPA Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative
Læs mereUdkast til Kulturplan
1. Indledning Region Nordjylland vil med sin kulturplan understøtte udviklingen af det nordjyske kunst- og kulturliv og bidrage til at sætte kulturen på både det nordjyske og det nationale landkort. Planen
Læs mereNotater fra kultur workshoppen d
Notater fra kultur workshoppen d. 12092016 Nedenstående er de følgende resultater fra kultur workshoppen samt billeder fra plancerne. Fællesskab på tværs Der skal være fælles synlighed på tværs af kommunen,
Læs mereDen kreative klasse i Danmark og Norden
Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereProduktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse
Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar
Læs mereEXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi
Strategisk oplevelsesøkonomi Eventets DNA (Have 2004 via Lyck 2008) Oplevelseskompas (Lund 2005) Flow i oplevelsen (Csikszentmihalyi 1975) The Four Realms of an Experience (Pine & Gilmore 1999) Flow Four
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets liv. Rebild
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mere