N O TAT. 8 gyldne regler for udgiftsstyring af udsatte børn og unge
|
|
- Jørgen Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N O TAT 8 gyldne regler for udgiftsstyring af udsatte børn og unge På de første møder i borgmesternetværkene i foråret 2009 har der været en drøftelse af de styringsmæssige udfordringer i kommunerne. Specielt mulighederne for at styre udgifterne på det specialiserede socialområde har været debatteret i alle fem netværk. I den forbindelse blev de konkrete styringsmuligheder på børn og unge området (forebyggende foranstaltninger og anbringelser) genstand for en særlig drøftelse. Det skyldes, at der er betydelig forskel på kommunernes udgiftsvækst på området. Nogle kommuner oplever en massiv vækst, mens det for andre kommuner er lykkedes at få styr på udgiftsvæksten. I det følgende fremhæves på den baggrund nogle af de væsentlige overvejelser, som har været gjort i de kommuner, hvor man har fået styr eller er ved at få bedre styr på området for udsatte børn og unge. Notatet er udarbejdet til brug for drøftelsen på mødet i borgmesternetværket, og det er udarbejdet på baggrund af nogle af de analyser, som KL s sekretariat har foretaget. Notatet fokuserer på otte punkter, som den politiske ledelse bør være opmærksom på. Der er i forhold til de otte punkter formuleret nogle gyldne regler, som økonomiudvalgene bør have for øje, hvis man ønsker en økonomisk styring af området. De gyldne regler kan med fordel også anvendes på andre områder med enkeltvisitation, herunder ikke mindst voksenhandicapområdet. Men i første omgang er det valgt alene at fokusere på udsatte børn og unge området.
2 De 8 gyldne regler er følgende: REGEL NR. 1: Børn og unge-området er så styrbart, som kommunalbestyrelsen gør det til Det hele starter med holdninger. Her spiller kommunalbestyrelsen en helt central rolle. I de kommuner, hvor man vælger at definere og italesætte børn og unge området, som ustyrbart eller meget vanskeligt styrbart rent økonomisk, bliver det en selvopfyldende profeti. Det er der en række eksempler på. Hvis området skal styres, er det en klar forudsætning, at kommunalbestyrelsen anerkender og beslutter, at området uagtet at udfordringerne er større end på andre områder er styrbart. Og den holdning skal forplante sig hele vejen gennem kommunens organisation lige fra borgmester til yngste sagsbehandler. Kommuner, der har haft succes med at ændre styringen på området, fremhæver netop, at holdningen til styring gennemsyrer hele organisationen. I de kommuner hvor kommunalbestyrelsen definerer området som ustyrbart, ser man ofte, at dette politiske signal præger hele organisationen, både handlemulighederne i direktionen og beslutningerne i de visiterende enheder. KL har i januar måned gennemført en undersøgelse blandt de kommunale økonomidirektører/-chefer om deres opfattelse af styrbarheden på det specialiserede socialområde. 73 besvarede undersøgelsen, hvoraf 33 økonomidirektører/-chefer angav, at de anser området som nogenlunde styrbart, mens 40 økonomichefer mener det er meget vanskeligt at styre. Herudover blev økonomidirektøren/- chefen spurgt til om deres opfattelse af kommunalbestyrelsens holdning til styringsmulighederne. Her var svaret, at kommunalbestyrelserne i 15 kommuner ser området som styrbart, mens 58 anser området for meget vanskeligt at styre. Kombinerer man disse svar, fås fire svarkategorier, jf. nedenstående tabel. I de 13 kommuner, hvor både økonomidirektør/-chef og kommunalbestyrelse anser området som styrbart, udgør den gennemsnitlige overskridelse i 2008 (=regnskab - oprindeligt budget) til udsatte børn og unge 179 kr. pr årig. Det er næsten syv gange mindre end i den kategori, hvor både økonomichef og kommunalbestyrelse vurderer, at området er vanskeligt at 2
3 Økonomichefens vurdering af KB's holdning til styring Meget Styrbart svært at styre styre. Her udgør det gennemsnitlige merforbrug i 2008 godt kr. pr årig. Gennemsnitligt merforbrug på udsatte børn og unge området i 2008 fordelt efter økonomichefens opfattelse af styrbarheden (antal kommuner angivet i parentes). Merforbrug i Økonomichefens personlige regnskab 2008 vurdering af styringsmuligheder kr. pr. Meget svært Styrbart 0-17 årig at styre (38) (20) - * 179 (2) (13) *På grund af det lave antal observationer (2 stk.), vurderes tallet at være for usikkert, hvorfor det er udeladt. REGEL NR. 2: Organisationen skal tilpasses til kommunalbestyrelsens målsætninger Det er nødvendigt, at der er stort ledelsesmæssigt fokus på styring af området, og alle følger den kurs, som er udstukket af kommunalbestyrelsen. Nogle kommuner har taget skridt til at forandre organisationen, herunder ved tilpasning af ledelsesniveauer og visitationsteams, med henblik på at indfri kommunalbestyrelsens målsætninger. Andre kommuner planlægger en række tilpasninger af organisationen, mens en større gruppe af kommuner ikke på nuværende tidspunkt har gjort sig overvejelser herom. Hertil kommer, at nogle kommuner har brugt betydelige ressourcer på holdningsbearbejdelse og kompetenceudvikling i medarbejderstaben. Det har været nødvendigt i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens styringsmålsætninger ikke er blevet fulgt i tilstrækkeligt omfang. Herudover har en del kommuner peget på, at nye yngre sagsbehandlere, kan have behov for en hjælpende hånd, når der visiteres. Det er afgørende, at der visiteres med udgangspunkt i det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har fastlagt. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der sat fokus på de organisatoriske forholds betydning for den økonomiske styring. Gennem konkrete ændringer 3
4 af kompetencer og sagsgange har kommunen sikret, at kommunalbestyrelsens ønske om øget økonomisk bevidsthed er ledt ud til de enkelte socialrådgivere. Der er bl.a. sat ind med følgende indsatser: 1. Tydelighed omkring den enkelte socialrådgivers kompetencer o Forebyggende foranstaltninger iværksættes af socialrådgiveren selv o Der er stærk fokus på ledelse såvel faglig som økonomisk o Anbringelser er altid en ledelsesbeslutning og involverer familier og netværk ofte via familierådslagning 2. Match-møder mellem leder, fagkonsulent og socialrådgiver når der er truffet beslutning om anbringelse. o Hvordan, hvor og til hvilken pris for at leve op til barnets behov inden for lovens krav? 3. Socialrådgiveren udarbejder månedlig kontorstatus over igangværende sager, herunder nye og lukkede sager: 4. Halvårlig sagsgennemgang mellem socialrådgiver og gruppeleder. Her gennemgås alle sager detaljeret. Dette har ført til at flere sager end tidligere lukkes, i overensstemmelse med det politisk valgte serviceniveau! 5. Klar udmelding om, at en økonomisk bevidsthed er en væsentlig del af socialrådgiverens faglighed. REGEL NR. 3: Bevillinger på børn og unge området er bindende og ikke vejledende præcis som på alle andre områder Kommunerne har i henhold til Serviceloven pligt til at hjælpe alle børn, som har behov herfor og træffe afgørelse om tilbud til det enkelte barn. Men det er afgørende for styringen, at det af kommunalbestyrelsen vedtagne serviceniveau følges. Såfremt dette indebærer et forbrug, der overstiger det budgetlagte, skal det være kommunalbestyrelsen og ikke den enkelte sagsbehandler, der enten justerer serviceniveauet eller ændrer i bevillingen til området. Det forudsætter klare signaler fra kommunalbestyrelsen til administrationen om, at ansøgninger om tillægsbevillinger på området for udsatte børn og unge, ikke accepteres, hvis det skyldes stigninger i serviceniveauet, som ikke er politisk besluttede. Præcis som på andre serviceområder. Det er imidlertid ikke tilfældet i alle kommuner. Tværtimod er tillægsbevillinger på området mere reglen end undtagelsen i nogle kommuner. Samtidig synes den gængse opfattelse i disse kommuners administration at være, at 4
5 der ikke på samme vis som på andre områder stilles kritiske spørgsmål i forbindelse med ansøgning omtillægsbevillinger på dette område. Derfor er der også en tendens til, at der er flere tillægsbevillinger i de kommuner, der ikke mener, at området kan styres end i kommuner, hvor området opfattes som styrbart. Københavns Kommune oplevede i 2007 en massiv overskridelse af budgettet på området for udsatte børn og unge. Kommunen satte derfor i 2008 massivt ind på at få styr på udgifterne til området. I det foreløbige regnskab for 2008 har indsatsen betydet, at udgifterne ligger under det budgetterede niveau. Kommunen har bl.a. sat ind med følgende initiativer: 1. Har hos både politikere og sagsbehandlere fået skabt en erkendelse af, at alle områdets udgifter kan styres. 2. Har tilvejebragt et overblik over samtlige sager deres indhold samt økonomiske tyngde. 3. Har fulgt hyppigt op på aktivitet og økonomi der gives bedre informationer hele vejen igennem systemet. 4. Har valgt især at rette fokus mod de mere almindelige sager, fordi det især er her, at der kan tilbydes flere alternative foranstaltninger. 5. Har haft særskilt fokus på, hvorvidt der er andre foranstaltninger end de dyrest mulige, der vil virke mindst lige så godt. 6. Har indført en praksis om, at der skal være flere sagsbehandlere involveret, når der skal bevilges penge til foranstaltninger. REGEL NR. 4: Faglighed og økonomi skal gå hånd i hånd, når der visiteres til tilbud Det er lettere sagt end gjort, men det er helt centralt, at sagsbehandlerne på området tænker faglighed og økonomi sammen, når der visiteres til tilbud. Det handler om at finde det optimale tilbud, ikke om at finde det maksimale tilbud. Det optimale tilbud findes inden for de udstukne økonomiske rammer og det serviceniveau, der er fastsat af kommunalbestyrelsen. Med henblik på at sikre overensstemmelse mellem det besluttede og det udmøntede serviceniveau har nogle kommuner specificeret serviceniveauet for de enkelte målgrupper. Fx har nogle delt børne- og ungeområdet op i 15 målgrupper. Der er meget stor forskel på styringsevnen mellem de kommuner, hvor man på den ene side anvender den økonomiske ramme som en del af beslutningsgrundlaget i visitationen, og på den anden side hvor den økonomiske 5
6 ramme og visitationen er to helt adskilte størrelser. I den sidstnævnte gruppe er det sædvanligvis meget vanskeligt at lave blot en almindelig budgetopfølgning og følge med i, hvordan udgifterne udvikler sig. I tabellen nedenfor fremgår det, at kommunernes sammensætning af tilbud på børne- og ungeområdet varierer. Nogle kommuner benytter i højere grad dyre socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner, mens andre kommuner i højere grad benytter andre og billigere tilbud. Disse forskelle afhænger ikke i nævneværdig grad af, hvor socialt belastet kommunen er. Antal anbragte pr årige i udvalgte kommuner samt kommunernes udgiftsniveau til udsatte børn og unge i Eget værelse, kost- og efterskole mm. Socialpæd. oph.steder og døgninst. Familiepleje Socioøkonomisk indeks, 2007 Udgifter til udsatte børn og unge, placering i 2007 Høje-Taastrup ,19 7 Gennemsnit ,00 - Frederikshavn ,14 61 Skønnet gns.pris pr. anbringelse Anm.: Ved placering forstås, hvor kommunen ligger blandt de 98 kommuner rent u d- giftsmæssigt på udsatte børn og unge området opgjort pr årig. Nr. 1 har de højeste udgifter. REGEL NR. 5: Dyre beslutninger bør træffes i samråd enten i et visitationsteam eller et visitationsudvalg Den enkelte sagsbehandler bør ikke alene træffe beslutning om de ekstraordinært dyre tilbud. Dels kan den enkelte sagsbehandler komme ud for et unødigt pres. Dels kan visitationen i kommunen risikere at blive uensartet. Det er erfaringerne fra nogle af de kommuner, der med held har etableret visitationsteams blandt sagsbehandlerne. Her træffer man i fællesskab beslutninger i de komplicerede sager. Etableringen af teams har givet et mere oplyst beslutningsgrundlag og en mere ensartet udmøntning af serviceniveauet. Og nok så væsentligt: Teamdrøftelserne munder ofte ud i tildeling af billigere ydelser, end hvis den enkelte sagsbehandler træffer afgørelsen alene. Ikke alle kommuner har på nuværende tidspunkt overvejet, om de eksisterende beslutningsgange i forbindelse med fx anbringelser er hensigtsmæssige. Samtidig er der ikke nødvendigvis klare retningslinjer for, hvem der må træffe hvilke typer af beslutninger. 6
7 Et alternativ til at etablere visitationsteams kan være, at der etableres et vis i- tationsudvalg i kommunen, der skal godkende sager over en vis beløbsgrænse og/eller sager, der har en særlig karakter. Det er en beslutning, som nogle kommuner har truffet som en midlertidig foranstaltning for at sikre overensstemmelse med de politisk fastsatte mål. REGEL NR. 6: Beslutninger om valg af anbringelsestyper bør med jævne mellemrum tages op til fornyet overvejelse I serviceloven er der fastsat regler for, hvor ofte og hvordan den iværksatte indsats over for det enkelte barn/unge skal revurderes. Men erfaringerne fra de kommuner, der gør det bedst, er, at viften af tilbud på området med jævne mellemrum tages op til fornyet overvejelse. De tilbud, der var optimale i går, er ikke nødvendigvis de rigtige tilbud i morgen. Nogle kommuner har opnået gode styringsresultater ved at foretage en kritisk gennemgang af alle sager. Selvom meget af fokus er rettet mod de dyre enkeltsager har det i nogle kommuner vist sig, at der er mange ressourcer at hente ved at kigge på standardtilbuddene. De er relativt billige, men der er til gengæld mange af dem. Hvis alle disse sager ligger i den øvre ende af udgiftsskalaen, har det store økonomiske konsekvenser. Et eksempel er i højere grad at benytte sig af netværksanbringelser frem for at benytte dyre socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner. Det kan også øge tilfredsheden i de berørte familier, fordi den anbragte kommer tættere på familien og vante omgivelser. Nogle kommunalbestyrelser har krævet, at der med et passende interval skal ske en grundig gennemgang af alle anbringelsessager. Der er her tale om en gennemgang, der rækker ud over den årlige lovpligtige vurdering af handleplanen. Det sker med henblik på at vurdere effekten af tilbuddene og deres relevans fremadrettet. Mange kommunalbestyrelser har endnu ikke overvejet, om det kan være en god idé at beslutte, at administrationen skal foretage en systematisk gennemgang af de eksisterende anbringelsessager. KL har gennemført en undersøgelse blandt de ansvarlige direktører for børne- og ungeområdet i januar 2009, og den viste, at effekten af børneungeindsatsen kun i hver fjerde kommune er et anliggende for kommunal- 7
8 bestyrelsen, og i hver femte kommune drøftes effekten af det relevante fagudvalg. Der er næppe tvivl om, at kommuner uden politisk opfølgning og svage politiske styringssignaler har sværere ved at styre udgifterne. REGEL NR. 7: Budgettet bør være et aktivt styringsredskab sæt priser og mængder på alt God styring af børn og unge området starter med et retvisende budget, hvor der er sat priser og mængder på alle væsentlige tilbudstyper. Et budget, der alene består af et samlet budgetbeløb, er ikke velegnet til at prioritere og styre ud fra. Det er samtidig væsentligt, at budgettet tager højde for den seneste aktuelle udgiftsudvikling på området, så budgettet bliver en realistisk ramme for styringen. Mange kommuner har i de sidste par år brugt betydelige ressourcer på at udvikle budgetmaterialet på udsatte børn og unge området med henblik på at give kommunalbestyrelsen et mere oplyst og gennemsigtigt beslutningsgrundlag. Samtidig har det den sidegevinst, at det giver et bedre udgangspunkt for at følge, om aktivitets- og udgiftsudviklingen i løbet af året er i overensstemmelse med det vedtagne budget. I andre kommuner har reformen i 2007 (endnu) ikke givet anledning til at overvejelser om, hvorvidt budgetmaterialet til kommunalbestyrelsen er tidssvarende og indeholder de nødvendige oplysninger om aktiviteter og enhedsudgifter på området. Der er stor forskel på kommunerne på dette punkt. Det har været en udfordrende opgave at få mængde og pris på plads efter overtagelse af de nye opgaver pr. 1. januar Selv om det kan forekomme at være en teknisk opgave bør der være politisk interesse for, om denne del af styringsgrundlaget er på plads. Uden information om antal sager og disses fordeling på prisniveauer, kan der ikke laves en tilfredsstillende budgetopfølgning. Kommuner med utilstrækkelige informationer om mængde og pris er derfor ofte udsat for ubehagelige budgetoverraskelser. REGEL NR. 8: Løbende afrapportering om aktivitetsudvikling og økonomi er et must 8
9 I nogle af de kommuner, hvor man har fået styr på området, er der lavet en klar kobling mellem børne- og ungesystemet (aktiviteten) og økonomisystemet (økonomien). På den måde er det muligt løbende at få et overblik over det aktuelle forbrug samt forventningerne til forbruget i resten af året. På den måde undgår man ubehagelige overraskelser i slutningen af året i form af uafviselige tillægsbevillinger. Nogle borgmestre og kommunalbestyrelser oplever dog, at der trods en tilsyneladende tæt budgetopfølgning i løbet af året alligevel dukker uforudsete merudgifter op i november og december måned. Det hænger ofte sammen med, at budgetopfølgningen alene fokuserer på de bogførte udgifter og ikke tager højde for den faktiske aktivitetsudvikling, fx for antallet af anbragte børn i andre kommuner, hvor der ikke nødvendigvis er fremsendt regninger endnu. Dette kan klares ved at lave dispositionsregnskaber, således at der i samme øjeblik, som der fx træffes beslutning om en anbringelse, også disponeres midler i økonomisystemet. Der er imidlertid en del kommuner, hvor der ikke på nuværende tidspunkter laves dispositionsregnskaber. Disse kommuner står i risiko for at få budgetoverraskelser sidst på året. 9
Temperaturmåling af styringen af det specialiserede socialområde
Temperaturmåling af styringen af det specialiserede socialområde Kommunaløkonomisk Forum 2011 Temperaturmåling af styringen af det specialiserede socialområde Der har i de seneste år været stor fokus på
Læs mere12 principper for økonomisk styring af de specialiser e- de sociale tilbud på voksenområdet
12 principper for økonomisk styring af de specialiser e- de sociale tilbud på voksenområdet I umiddelbar forlængelse af økonomiaftalen for 2010 offentliggjorde KL 8 gyldne regler for udgiftsstyring af
Læs mereUdfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!
Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov
Læs mereNotat. Modtager(e): Økonomiudvalget cc: Forventet regnskab for Familieafsnittet 2018
Notat Modtager(e): Økonomiudvalget cc: Forventet regnskab for Familieafsnittet 2018 1. Økonomiske udfordringer i Familieafsnittet Familieafsnittet er økonomisk udfordret med et stort merforbrug som har
Læs mereVedtaget Korrigeret Forbrug
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april Bilag 8: Udsatte børn og unge I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Læs mereStyring af det specialiserede udsatte område
Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område
Læs mereReferat Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 12. november Kl. 18:00 i Kantine, Lyndby
Referat onsdag den 12. november 2014 Kl. 18:00 i Kantine, Lyndby Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Status på handleplan i Center for Social og Familie...2 3. BU - Eventuelt...7
Læs mereUdvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to
Læs mereNedenstående spørgeskema handler om kommunens arbejde på de dele af socialområdet der vedrører udsatte børn og unge samt handicappede.
Spørgeskema om socialområdet til kommunaldirektøren/økonomidirektøren Nedenstående spørgeskema handler om kommunens arbejde på de dele af socialområdet der vedrører udsatte børn samt handicappede. Spørgeskemaet
Læs mereVejledning til udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen
Vejledning til udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen Herunder findes en vejledning til de elementer, der kan indgå i udarbejdelsen af retningslinjer for sagsbehandlingen. 1. Indhold i retningslinjer
Læs mereLedelsesinformation til den politiske, faglige og økonomiske styring
Ledelsesinformation til den politiske, faglige og økonomiske styring Kvartalsvise oversigter Lokal ledelsesinformation Naja Warrer Iversen De kvartalsvise oversigter baggrund Foråret 2009: Markant udgiftsvækst
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.
Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende
Læs mereNotat vedrørende udgifter på det specialiserede socialområde for børn og unge samt tiltag på området
Notat vedrørende udgifter på det specialiserede socialområde for børn og unge samt tiltag på området Udvikling i udgifterne I perioden fra 2011 til 2015 har udgifterne på det specialiserede socialområde
Læs mereVejledning til formidling af ledelsesinformation
Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015
Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.
Læs mereFølgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.
Bilag 1 Nøgletal på strategiplanen for Familieområdet Strategiplanen for Familieområdet 2015-2018 blev vedtaget af Udvalget for Børn og Unge i maj 2015. Administrationen er blevet anmodet om en årlig status
Læs mereIndberetning vedr. det specialiserede socialområde - 4. kvartal - Familie og Børn
Notat Sagsnr.: /04323 Dato: 8. februar 2012 Titel: Indberetning vedr. det specialiserede socialområde - 4. kvartal - Familie og Børn Sagsbehandler: Martin Langbjerg-Andersen Økonomikonsulent I henhold
Læs mereBaggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap
Bilag 1 Den 12. februar 2019 Baggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap Baggrund for opstart af arbejdet Borgercenter Handicap indleder arbejdet med at beskrive
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereEksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation
Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken
Læs mereNOTAT. Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017
NOTAT Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017 Børn og Velfærd vil hvert kvartal i en periode fremover fremlægge en status over det specialiserede
Læs mereStatus på økonomi og handleplan
Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...
Læs mereMånedlig budgetopfølgning på det specialiserede børneområde. Pr. 31. september Forbrug juni 16. Forbrug maj 16.
Månedlig budgetopfølgning på det specialiserede børneområde Pr. 31. september 2016 Hovedtal: Funktioner Korrigeret budget 16 jan. 16 febr. 16 mar. 16 april 16 maj 16 juni 16 juli 2016 august 2016 september
Læs mereInspirationsoplæg. Kan udgiftsudviklingen knækkes på de specialiserede områder? Camilla T. Dalsgaard. 17. januar 2019 Køge Kommune
Inspirationsoplæg Kan udgiftsudviklingen knækkes på de specialiserede områder? Camilla T. Dalsgaard 17. januar 2019 Køge Kommune De konkrete spørgsmål Kan udgiftsudviklingen standses? Hvordan kan vi udvikle
Læs mereI vores prognose for udgifter til anbringelser på døgninstitutioner har der været en konkret fejlregistrering i regnearket, som vi ikke har opdaget.
Sagsnr. 00.01.00-P15-2-14 Cpr. Nr. Dato 28-1-2015 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen CBUs økonomiske situation på baggrund af foreløbigt regnskab for 2014 Dette notat er udarbejdet som bilag til sag til
Læs mereVærktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne
Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet
Læs mereStyr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde
Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2018 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og
Læs mereAftale for Team Myndighed
Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift
Læs mereBudgetopfølgning september 2016
Budgetopfølgning september 2016 Familieafdelingen bruger flere penge end afsat på budgettet Forventet merforbrug i 2016 på i alt ca. 8 mio. kr. Der er 11 flere anbragte en forudsat i budgettet (helårspladser)
Læs mereUndersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011
Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Dansk Socialrådgiverforening, november 2011 1 Forord af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening Det ville være rart, hvis der var uanede
Læs mereNotat til Børne- og Skoleudvalget
Notat til Børne- og Skoleudvalget Uddybning af vejledende serviceniveau Udsatte børn og unge Børn og unge med handicap 28. oktober 2014 Skole og Familie Økonomi og drift Tlf. 46 11 42 13 ROGV@rudersdal.dk
Læs mereUndersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen
Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har
Læs mereTemaanalyse for det specialiserede børneområde. 1. Indledning. 2. Overordnet budget og udgiftsudvikling siden 2009
Temaanalyse for det specialiserede børneområde 1. Indledning Direktionen besluttede, på møde den 11.11.13, med baggrund i udgiftsog aktivitetsudviklingen på Børne- og ungeområdet, at nedsætte en arbejdsgruppe,
Læs mereFaglig og økonomisk styring i Center for Social Indsats. Bevilling af ydelser
Faglig og økonomisk styring i Center for Social Indsats. Notatet beskriver den faglige og økonomiske styring i forvaltningen. Notatet beskriver hvordan forvaltningen bevilger ydelser og følger op på borgernes
Læs mereOrganisering af arbejdsopgaverne i Familieafdelingen.
Organisering af arbejdsopgaverne i Familieafdelingen. Familie af delingens kerneopgave er: At skabe tryghed for de mest udsatte børn og unge i tæt samarbejde med forældre, privat og professionelt netværk
Læs mereKvalitetsstandard 85
Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereKilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 5: Borgere med handicap I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Læs mereHandicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen
Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-
Læs mereINDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Køge Kommune. Rapport vedrørende observation af visitationsmøde. Juni
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Køge Kommune Rapport vedrørende observation af visitationsmøde Juni 2015 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 INDLEDNING... 3 BDO S VURDERING AF RETNINGSLINJER OG VISITATIONSUDVALGETS
Læs mereInternt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-
Læs mereNedenstående spørgeskema handler om kommunens arbejde på området for udsatte børn og unge. Spørgeskemaet består af følgende tre dele:
Spørgeskema vedr. økonomistyring på området for udsatte børn og unge Nedenstående spørgeskema handler om kommunens arbejde på området for udsatte børn og unge. Spørgeskemaet består af følgende tre dele:
Læs mereRapport Ledelsestilsynet Børne og Familie rådgivningen Indledning. Sagsantal. Underretningsstatistik. Igangværende undersøgelser.
Rapport Ledelsestilsynet Børne og Familie rådgivningen. 2017 Indledning. Sagsantal Underretningsstatistik. Igangværende undersøgelser Forebyggende sstatistik. Bilag INDLEDNING Ledelsestilsynet for Familieafdelingen
Læs mereSTYRINGSMODEL PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS
STYRINGSMODEL PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS STYRINGSMODEL PÅ FOREBYGGELSESOMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MYNDIGHED (FAMILIERÅDGIVNING OG UNGEENHED) OG LEVERANDØR PFI (PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS)
Læs mereSærligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.
Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2017 Formål og indhold Formålet med at gennemføre ledelsestilsyn er, at: Sikre en lovmedholdelig og god kvalitet i sagsbehandlingen. Skabe grundlag
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.
Notat Emne Til Udviklingen i antal anbringelser 2010 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 16. september Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 1. halvår Særligt
Læs mereSagsgennemgang vedr. anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder - Familieafdelingen
Notat Kommunaldirektørens område Økonomiafdelingen Ramsherred 5 5700 Svendborg Sagsgennemgang vedr. anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder - Familieafdelingen Baggrund: Med baggrund i en væsentlig
Læs mereFaglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på?
Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? KL har udviklet et benchmarkingværktøj på området for udsatte børn og unge. Værktøjet giver kommunerne mulighed for nemt og hurtigt
Læs mereFormålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014
Læs mereAnbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid
SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle
Læs mereForventningen til regnskabet for 2016 ultimo august er i øvrigt på samme niveau som forventningen ved opfølgningen ultimo april.
Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo august 2016 1. Sammenfatning Det forventede regnskab for 2016 udviser pr. ultimo august 2016 et merforbrug på 1,3 mio. kr. Heri indgår
Læs mereKonsekvenserne såfremt udgifterne på det specialiserede børneområde skal ned på budgetniveau
Konsekvenserne såfremt udgifterne på det specialiserede børneområde skal ned på budgetniveau Børne- og Skoleudvalget tiltrådte den 11.1.2017, at der udarbejdes et notat om konsekvenserne, såfremt udgifterne
Læs mereForventet forbrug i 2018 pr i priser budget. Budget. Prognose for 2018 pr Helårssager
Familieområdet Konklusion I forventes der pt. et merforbrug på 15,3 mio. kr. på serviceudgifterne, hvilket er 5,5 mio. kr. større end det realiserede merforbrug i 217. I forhold til opfølgningen pr. 31.
Læs merePræsentation af Task Forcens analyse Halsnæs Kommune
Præsentation af Task Forcens analyse Halsnæs Kommune Onsdag den 25. september 2013 Dagsorden for præsentationen 1. Præsentation af Task Forcen 2. Analysens opbygning 3. Præsentation af resultaterne af
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 2. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 2. Kvartal 2017 Formål og indhold Formålet med at gennemføre ledelsestilsyn er, at: Sikre en lovmedholdelig og god kvalitet i sagsbehandlingen. Skabe grundlag
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK PÅ BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET I MORSØ KOMMUNE.
BØRNE- OG FAMILIEENHEDEN MORSØ KOMMUNE Den 1. december 2006. DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK PÅ BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET I MORSØ KOMMUNE. Politikernes involvering Kommunalpolitikerne har en vigtig rolle
Læs mereVurdering af forbrugsudviklingen pr. 30. april 2018
NOTAT Center for Økonomi og Styring Vurdering af forbrugsudviklingen pr. 30. april 2018 23. maj 2018 18/5406 Sammenfatning og konklusion Forbrugsopgørelsen pr. 30. april 2018 viser, at der er brugt 33
Læs mereNotat vedrørende indberetning til Indenrigs- og socialministeriet
Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/04362 Dato: 12-10-2010 Sag: Sagsbehandler: Notat vedrørende indberetning til Indenrigs- og socialministeriet Annette Espenhain I henhold til aftalen mellem
Læs mereLedelsestilsyn på børne- og ungeområdet
Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Rebild Kommune Opsamling Deloitte Consulting 4. november 2013 Indhold 1. Grundlag 2. Konklusioner 3. Anbefalinger 4. Øvrige perspektiver - 2 - 1. Grundlaget Ledelsestilsyn
Læs mereBørne- og Kulturforvaltningen har drøftet tolkningen af beslutningen med formanden for Børne- og Undervisningsudvalget.
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Familie og Rådgivning Udmøntning af byrådets beslutning om færrest mulige skift i forbindelse med den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Dato: 13.10.2015
Læs mereFORVALTNINGSREVISION PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE FOR VOKSNE HEDENSTED KOMMUNE
FORVALTNINGSREVISION PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE FOR VOKSNE HEDENSTED KOMMUNE Hedensted Kommune 2 HEDENSTED KOMMUNE OM FORVALTNINGSREVISION Formål BDO har foretaget en forvaltningsrevision af det
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereSamtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.
Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan
Læs mereNotat. Notat om Socialt Indeks 2014 Sag: 16.00.00-P22-9-07 Daniella Andersen Wellejus Sundhed og Handicap 15-01-2015
Notat Notat om Socialt Indeks 2014 Sag: 16.00.00-P22-9-07 Daniella Andersen Wellejus Sundhed og Handicap 15-01-2015 Baggrund Den 8/12 2014 lancerede Socialpædagogerne (SL) en kortlægning af kommunernes
Læs merePrincipper for det specialiserede børneområde
Principper for det specialiserede børneområde 1. Indledning Med afsæt i tidligere temadrøftelser i Undervisnings- og Børneudvalget vedrørende det specialiserede område, herunder myndighedsområdet for børn
Læs mereDanmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark
NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska
Læs mereTilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 5. december 2014 Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet
Læs mereStyring af specialområdet. Udvalget for det specialiserede børne- og voksenområde mødet 24. oktober 2018
Styring af specialområdet Udvalget for det specialiserede børne- og voksenområde mødet 24. oktober 2018 Indhold 1. Hvordan styrer vi økonomien (orientering) 1. hvordan dannes budgettet 2. hvordan opstår
Læs mereFaxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015
Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereINDSÆT EMNE DEBATMØDE 10/ STYRING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE
INDSÆT EMNE DEBATMØDE 10/ STYRING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Styring af det specialiserede socialområde for voksne Kommunal Økonomisk Forum 14.-15. januar 2016 Charlotte Markussen, Direktør Høje-Taastrup
Læs mereSocialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale
Læs mereBudgetopfølgning pr. 31. maj 2017 Børne- og Familieudvalget
Overblik 1 Budgetopfølgning pr. 31. maj 2017 Børne- og Familieudvalget Tabel 1: Børne- og Familieudvalget, drift 1.000 kr. Område/1.000 kr. Overførsler fra sidste finansår Korrigeret budget incl. overførsler
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereBilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen
Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august 2016. Task force anbefalinger Politik og strategi Fastsætter konkrete målsætninger for voksenhandicapområdet. Tilretter de nævnte styringsdokumenter i forhold
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereAnalyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde
Analyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde Analyse af udgiftsudviklingen på det
Læs mere87 Opfølgning økonomivurdering pr. 30. juni 2011 - Udvalget for Sundhed og Omsorg.
Referat fra mødet i Udvalget for Sundhed og Omsorg den 10. oktober 2011 kl. 15:15 i Mødelokale 3, Hadsund Rådhus Mødet sluttede kl. 17.00 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 86 Økonomirapport 2011 87 Opfølgning
Læs mereBilag 9. Aarhus Kommune. 1 Baggrund. 2 Området i dag
Bilag 9 Emne Til Kopi til Status på analyse af ½ behandlingsmæssig fripladstilskud med henblik på vurdering af de økonomiske Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge Den 20. august
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik.
Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens
Læs mere1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016.
Social - og Arbejdsmarkedssekretariat Sagsnr. 270448 Brevid. 2292006 Ref. HLLA Dir. tlf. 4631 6973 hannell@roskilde.dk NOTAT: Budgetudfordring på voksensocialområdet i 2016 17. marts 2016 1. Baggrund og
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereIndstilling. Forventet årsregnskab på det specialiserede socialområde pr. 2. kvartal Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 12. september 2011 Aarhus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og Omsorg Forventet årsregnskab på det specialiserede socialområde pr. 2. kvartal 2011 1.
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereOpsamling fra dialogmøde vedrørende udviklingen af det specialiserede socialområde
Opsamling fra dialogmøde vedrørende udviklingen af det specialiserede socialområde Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Torsdag den 5. januar 2012 Indhold Kort
Læs mereBudgetopfølgning pr. 31. maj 2016 Børne- og Familieudvalget
sprocent Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget Ændring i forhold til seneste opfølgning 31/8 31/5 31/3 pr. 31/5-2016 Korrigeret budget incl. overførsler Overførsler fra sidste finansår Afvigelse
Læs mereIndholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3
Ledelsestilsyn Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Udvælgelse af sager til ledelsesmæssig revision... 3 Kontrollen gennemførelse
Læs mereBørne- og Uddannelsesudvalget
Børne- og Uddannelsesudvalget Børne- og Uddannelsesudvalgets oprindelige bevilling udgør 30 % af Assens Kommunes samlede budget. Bevillingen indeholder budget til: Sundhedspleje for mødre og småbørn, samt
Læs mereBØRNE- og SKOLEUDVALGET
Budgetopfølgning I pr. 31.3. Furesagnr. 190--6498 Budgetopfølgning I pr.: 31. marts Bilag 2 Dato: 27. april s pr. 31.3. Børn og unge med særlige behov Familierådgivningen - opgørelsen vedfører kun den
Læs mereVedtaget Korrigeret Forbrug
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 7: Udsatte voksne I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Læs mereAnvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer
Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af
Læs mereSvar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:
Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel
Læs mereRigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn
Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn August 2016 Oplæg BSU 28.11.2016 Rigsrevisionen har afgivet beretning om indsatsen over for anbragte børn. Beretningen omhandler: - Social-
Læs mere- - Nøgletal på socialudvalgets område.
Vedrørende: Nøgletal for 6-by og 7-by samarbejdet. Sagsnavn: 6 -by og 7-by nøgletal Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-13 Skrevet af: Ulrik Løvehjerte E-mail: ulrik.lovehjerte@randers.dk Forvaltning: Social og
Læs mereOpsamling på forandringen Opbremsning af den stigende udgiftsvækst på handicap- og psykiatriområdet. Rapport undertitel (maks.
Opsamling på forandringen Opbremsning af den stigende udgiftsvækst på handicap- og psykiatriområdet Rapport undertitel (maks. 2 linjer) Maj 2019 1. Indledning Byrådet vedtog i budgetforliget for 2019-2022
Læs mereVersion 2.0. Bilag 4.2 Bilag til kasse- og regnskabsregulativet omkring Bevillingskontrol
Version 2.0 Bilag 4.2 Bilag til kasse- og regnskabsregulativet omkring Bevillingskontrol Dato Version Beskrivelse af ændring 25.11.2009 1.0 Nyt bilag godkendt 21.10.2014 2.0 Administrativ revision af bilaget
Læs mereKvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015
3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
Læs mereMål 2012 Opfølgning regnskab. Tværgående. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune
Mål Opfølgning regnskab Tværgående Socialforvaltningen I Aarhus Kommune Bærende principper I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende princip, at
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod
Læs mere