Depression i almen praksis
|
|
- Sara Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PSYKIATRI 385 Depression i almen praksis Niels Damsbo Opsporing, diagnostik og behandling af depression er en af kerneopgaverne for praktiserende læger, men den enkelte læges personlige karakteristik og interesse spiller en stor rolle. Forfatteren har fornemmelse for og interesse i depressionsbehandling. BIOGRAFI: Deltidspraktiserende læge i Vissenbjerg og ansat ved Almen Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i Odense, i over 25 år. Desuden forskningskonsulent i snart 3 år. Interesse og forskningsområder har overvejende været inden for psykiatrien, specielt depression. Medlem af redaktionsgrupperne for bl.a. Lærebog i almen medicin og Gynækologi i almen praksis samt forfatter til flere kapitler i disse. FORFATTERS ADRESSE: Lægehuset i Vissenbjerg, Østergade 11, 5492 Vissenbjerg, og Forskningsenheden for Almen Medicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. J. B. Winsløws vej 9a, 5000 Odense C. NDamsbo@health.sdu.dk Depression er en hyppigt forekommende sygdom i befolkningen men dårligt belyst, da vi mangler befokningsundersøgelser mhp. at fastslå prævalens og incidens af sygdommen. Udenlandske undersøgelser tyder på, at der til enhver tid er 4 5% af befolkningen i Danmark, dvs. ca mennesker, som har en eller anden grad af depression, men en dansk spørgeskemaundersøgelse har dog fundet en prævalens af»major depression«på 3,3% (1). Det svarer til, at der til enhver tid er omkring voksne danskere, som har en klinisk depression. Næsten dobbelt så mange har haft en depression inden for det seneste år, og endnu flere vil få det en depression i løbet af livet. Depression er en af de sygdomme, der koster samfundet flest penge i form af sygedagpenge, pension, forbrug af sundhedsydelser, mistede leveår osv. Depression er ca. dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd, men noget af denne forskel kan måske skyldes, at depression hos mænd nogle gange skjules i misbrug eller fejlopfattes som personlighedsforstyrrelser. Mange af de patienter, som har depressive symptomer, kontakter ikke deres læge, og diagnosen er ofte svær for den praktiserende læge, da mange af patienterne klager over fysiske symptomer eller andre psykiske symptomer end nedtrykthed, f.eks. træthed, smerter, søvnbesvær, angst, nedsat selvtillid osv. Mange depressive patienter har konkurrerende somatiske lidelser, som kræver
2 386 PSYKIATRI medicinsk behandling, så når praktiserende læger møder depressive patienter, er det ofte komplicerede sager, som involverer en kombination af psykisk og somatisk sygdom samt evt. social dysfunktion. Depression tenderer til at være en kronisk intermitterende sygdom. To opfølgningsstudier fra henholdsvis Australien og UK (2) dækkende en 15-års-periode viste, at kun 20% af patienterne forblev raske, mens 60% blev raske men fik recidiver, og 20% forblev permanent depressive i en eller anden grad eller begik selvmord. Et amerikansk studie (3) indikerede, at 78% af patienter med depression også havde en anden psykiatrisk diagnose, og 59% af patienterne med depression havde en svær påvirkning af deres sociale funktion. Angst og depression er også tæt forbundet med misbrug af alkohol og andre stoffer både som symptom og årsag, så en depressionsdiagnose skal også føre til en misbrugsanamnese (4) Opsporing og diagnostik Opsporing, diagnostik og behandling af depression er en af kerneopgaverne for praktiserende læger, men den enkelte læges personlige karakteristik og interesse spiller en stor rolle for opsporingen og diagnostikken af depression og angstlidelser (5). At erkende depressionstilstande er ikke så vanskeligt, når man gør sig klart, hvad man skal være opmærksom på. Mange patienter klager ikke over depressive symptomer men somatiske symptomer eller andre psykiske symptomer. Sandsynligheden for depression stiger med antallet af fysiske klager, og specielt hvis de fysiske symptomer ikke har en somatisk forklaring. Det gælder i endnu højere grad ældre og personer fra andre kulturer. Mistanke om depression bør også opstå, hvis der klages over andre psykiske symptomer, særlig hvis de er opstået for nylig, f.eks. angst, uro, anspændthed, irritabilitet, stress og udbrændthed. Med få enkle spørgsmål kan man afgøre, om der kan være tale om en depression. Arroll el al (6) har vist, at brugen af 2 screeningsspørgsmål i almen praksis giver en meget stor sikkerhed for at fange de depressive patienter (sensitivitet 97%), men der findes ca. 5 falsk positive for hver sand positiv, dvs. at hvis patienten svarer positivt på de to screeningsspørgsmål, er der god grund til at gå videre med den diagnostiske udredning og finde de reelt deprimerede. Screeningsspørgsmål: Har du ofte gennem den sidste måned følt dig nedtrykt, deprimeret eller uden håb? Har du ofte gennem den sidste måned manglet interesse og lyst til at gøre ting, du plejer? I almen praksis har man særlige forudsætninger for at erkende patienters depressive symptomer ud fra det kontinuerlige kendskab til patienterne. Der skal have været konstante eller næsten konstante symptomer (dvs. mindst halvdelen af tiden) i mindst 2 uger, før vi taler om en depression, og patientens tilstand skal også være anderledes end normalt. En symptomatologi, der svinger fra dag til dag og eventuelt er afhængig af ydre om-
3 PSYKIATRI 387 stændigheder, tyder mere på en stresstilstand. Egentlig diagnostik af depression sker ud fra ICD-10-kriterierne, (se Fig. 1): Diagnosen iht. ICD-10-kriterierne kræver mindst 2 ugers symptomer og mindst 2 kernesymptomer og 2 ledsagesymptomer, men vær opmærksom på baggrunden for symptomerne. Depressionsspørgeskemaet Major Depression Inventory (MDI) består af 10 spørgsmål og svarer stort set til ICD-10-kriterierne (7). Skemaet udfyldes af patienten og afleveres til lægen, som kan bruge det som udgangspunkt for sit klinisk baserede interview. Mange patienter med stress, udbrændthed, belastninger, tilpasningsreaktioner m.m. kan også opfylde disse kriterier, så igen er det vigtigt med den praktiserende læges kendskab til patienternes baggrund og mulighed for at spørge ind til faktorer, som kan give disse symptomer. Ud over den rent skematiske vurdering i ICD-10 er det derfor vigtigt med en klinisk vurdering gennem læge-patientkommunikationen, før diagnosen depression stilles. En gradinddeling af depressionens sværhedsgrad, som spiller en rolle ved valg af behandling, kan foretages ved hjælp af ICD-10-kriterierne: Lettere grad: Mindst 2 B-kriterier og mindst 2 C-kriterier (evt ) Moderat grad: Mindst 2 B-kriterier og mindst 4 C-kriterier (evt ) Svær grad: Alle B-kriterier og mindst 5 C- kriterier A-kriterium Varigheden af symptomerne skal være nogenlunde konstant i mindst 2 uger. Der må ikke have været tidligere episoder med hypomani, mani eller blandingstilstand. Organisk ætiologi skal udelukkes (grundig somatisk undersøgelse, TSH, S-B12, Hgb, blodsukker, ioniseret calcium, EKG m.m.) B-kriterier: depressive kernesymptomer 1. Nedtrykthed 2. Nedsat lyst og interesse 3. Nedsat energi eller øget trætbarhed C-kriterier: depressive ledsagesymptomer 1. Nedsat selvtillid eller selvfølelse 2. Selvbebrejdelser eller skyldfølelse 3. Tanker om død og selvmord 4. Tænke- eller koncentrationsbesvær 5. Agitation eller hæmning 6. Søvnforstyrrelser 7. Appetit- eller vægtændringer Fig. 1. ICD-10-kriterier. En bedre og mere præcis gradinddeling kan foretages enten ved hjælp af Hamiltons depressionsskala (HAM-D 17) med 17 items (7), hvor der scores 0 2 point på nogle items og 0 4 point på andre items, eller ved hjælp af HAM-D 6 (7), som kun anvender de 6 symptomer (nedsat stemningsleje, ændringer i daglig aktivitet og interesser, træthed og/eller smerter, psykisk angst, skyldfølelse og psykomotorisk hæmning), som udgør selve depressionsdimensionen. I en projektopgave ved Aarhus Universitet har man gennem litteraturstudier vist, at HAM-D 6 giver en tilstrækkelig klinisk information sammenlignet med HAM-D 17, hvilket har praktisk betydning for praktiserende læger i en travl hverdag. Gradinddeling ved hjælp af HAM-D 6 er også bedre til at vurdere, om antidepressive midler har en
4 388 PSYKIATRI central antidepressiv effekt hos den aktuelle patient, idet en score på indikerer middel til svær depression, som hyppigt kræver medicinsk behandling (7). Montgomery-Åsberg Depression Rating Scale (MADRS) med 6 items anses som analog til HAM-D 6 (7). Disse skalaer til vurdering af depressionsgrad kan også anvendes til monitorering af behandling, hvis de bruges i forbindelse med de opfølgende kontakter. En særlig form for depression er melankoliformt (»somatisk«) syndrom, som diagnosticeres ud fra kriterierne i Fig. 2. Dette syndrom ligner på mange måder det, vi tidligere kaldte endogen depression, og er ofte udtryk for en sværere depression. At stille diagnosen melankoliformt syndrom spiller en behandlingsmæssig rolle, idet det er sværere at behandle og ofte vil kræve brug at tricykliske antidepressiva (TCA). Endelig kan depressioner opdeles tidsmæssigt i depressiv enkeltepisode, tilbagevendende såkaldt periodisk forløb og 1 kronisk forløb (dystymi). Depressionstilstande har formentlig en multifaktoriel ætiologi, hvor arven er en af de vigtigste faktorer, men også psykosociale begivenheder spiller en stor rolle. Nedsat lyst eller interesse Svækket emotionel labilitet Tidlig morgenopvågnen (> 2 timer før) Morgenforværring Hæmning eller agitation Nedsat appetit Vægttab (> 5% over 1 måned) Nedsat libido Patienterne skal opfylde mindst 4 af kriterierne for at opfylde denne diagnose. Fig. 2. Melankoliformt syndrom. En af de velkendte er»fødselsdepression«, hvor det diskuteres meget, om det er en speciel depression, eller fødslen og den efterfølgende belastning blot er den aktuelle udløsende risikofaktor, men speciel på den måde, at den kan være forbundet med reaktivering af f.eks. problematiske mor-barn-relationer, dårligt forhold til ægtefælle eller det nyfødte barn. Det er ofte karakteristisk, at moderen mangler glæde over og kærlighed til sit nyfødte barn og kan være bange for at komme til at skade barnet. Behandlingen er derfor ofte samtaleterapi (interpersonel terapi eller kognitiv terapi), men fødselsdepression kan have alle sværhedsgrader, så det kan også blive aktuelt med medicinsk behandling, som dog ofte kompliceres af amning og dermed risiko for bivirkninger hos barnet. Et arveligt anlæg er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at udløse en depression, som ofte udløses af en eller anden form for belastning: Tidligere depressionsperioder Tidligere selvmordsforsøg Kronisk somatisk sygdom AMI og anden hjertesygdom Barsel, abort eller»fødselsdepression«psykiske belastninger, specielt tabsoplevelser Manglende familiestøtte eller socialt netværk Arbejdsløshed Alkohol eller andet misbrug. Som allerede nævnt ses depressive symptomer ofte ved andre psykiske lidelser eller ved somatiske sygdomme, uden at de opfylder kriterierne for en klinisk depressionstilstand (Fig. 3).
5 PSYKIATRI 389 Angstlidelser Obsessiv-kompulsiv tilstand Somatoforme tilstande (Medicinsk Uforklarede Sygdomme) PTSD (posttraumatisk belastningstilstand) Demens Misbrug Personlighedsforstyrrelser Somatiske lidelser Dystymi Stress Fig. 3. Differentialdiagnoser Suicidalrisiko Antallet af selvmord pr. år har været faldende gennem de sidste ca. 20 år, men der dør stadig omkring 700 danskere på grund af selvmord hvert år, dvs. næsten dobbelt så mange, som der dræbes i trafikken. Depression er en meget stor risikofaktor for selvmord, hvorfor det i forbindelse med udredningen af depressive patienter er meget vigtigt at være opmærksom på, om der foreligger suicidalrisiko. Depressive mennesker har ofte svigtende livslyst og mere eller mindre klare dødsønsker/ selvmordstanker, som man skal forsøge at kortlægge. Som læge skal man ikke være bange for at komme til at tale om død og selvmord. Patienterne har tankerne i forvejen og vil ofte føle det som en lettelse at komme til at tale om det. Et af ledsagekriterierne handler om»tanker og død og selvmord«. Der kan spørges ind trinvis til dette, f.eks.:»har du overvejet, om det var bedre ikke at vågne i morgen?«hvis der svares bekræftende, skal der også spørges ind til, om den pågældende har overvejet selv at gøre et eller andet for at komme herfra og om evt. konkrete planer. I givet fald er det også vigtigt at få at vide, hvilke modforestillinger de evt. har. Hvad der evt. får dem til at lade være. Hvis der er detaljerede planer, tidligere forsøg og udtalt håbløshedsfølelse, er risikoen for selvmord høj. Hertil bidrager yderligere at være aleneboende, mand, have fysisk sygdom og nylig være udskrevet fra psykiatrisk afdeling. I disse tilfælde skal det grundigt overvejes at få patienten indlagt evt. med tvangsforanstaltninger. Der har været mistanke om, at SSRI (specifikke serotonin-reuptake-inhibitorer) øger risikoen for selvmord. Den nyeste forskning inden for området viser dog, at det modsatte med stor sandsynlighed er tilfældet (8). Behandling For at give den rette behandling er det vigtigt at stille den rigtige diagnose og vurdere sværhedsgraden af depressionen. Yderligere skal man forsøge at afdække årsagsforholdene, dvs. hvilke biologiske, psykologiske og sociale forhold, der kan tænkes at have udløst eller forværret depressionstilstanden hos den pågældende patient, så behandlingen også kan rettes mod dem. Hvis der ikke er nogen arvelig disposition, må man forvente, at andre årsagsfaktorer har større betydning, og at behandlingen derfor i højere grad bør rette sig mod dem. Arvelig disposition alene udløser næppe en depression, så der er altid en psykologisk eller social faktor, der skal behandles med en eller anden form for samtalebehandling/støtte. Efterhånden betragter man ikke depression som 1 sygdom men har erkendt, at der findes undergrupper af sygdommen, hvilket har særdeles vigtige behandlingsmæssige konsekvenser.
6 390 PSYKIATRI Hos patienter med en mere udtalt eller længerevarende depression vil psykoterapi alene ofte være utilstrækkelig, og her bør også gives medikamentel antidepressiv medicin. BEHANDLINGSMODEL Lette depressioner behandles med samtale/støtte og evt. psykoterapi. Moderate depressioner behandles på samme måde og evt. med antidepressiva, hvis der ikke indtræder en bedring efter nogen uger. Svære depressioner skal næsten altid behandles med antidepressiva, men samtidig skal der ydes støttende samtaler og måske psykoterapi. Gradinddeling af depressionen til brug for behandlingsvalg kan foretages meget groft ved hjælp af ICD-10-kriterierne, men Ham-D 17 er bedre, og en score på > 18 opfylder de kriterier, som Lægemiddelstyrelsen anvender ved godkendelse af antidepressiva, men alligevel kommer man ved anvendelse af disse kriterier måske til at sætte for mange i medicinsk behandling. Ved at bruge Ham-D 6 fås det bedste udtryk for, om antidepressiva kan forventes at have en central antidepressiv virkning eller blot en angstdæmpende og søvndyssende effekt, idet en score på indikerer middel til svær depression, som hyppigt kræver medicinsk behandling. Antidepressiva har vist sig effektive i randomiserede kliniske studier, idet ca. 60% af patienter med moderat til svær depression responderer på behandlingen, men kun 30 40% opnår fuld remission. I kontrollerede studier er det tillige vist, at 30 40% af patienterne responderer på placebo. I forsøg med mindre alvorlige depressioner er forskellen mellem effekten af antidepressiva og placebo mindre. De sværest deprimerede kan under indlæggelse behandles med ECT-behandling, som har en effekt på ca. 70%. Institut for Rationel Farmakoterapi har i 2006 i forbindelse med revision af Rationel Farmakoterapi (9), der beskriver den medicinske behandling af depression, konkluderet, at der ikke synes at være større forskel på effekten af de forskellige antidepressiva, måske med undtagelse af at TCA er marginalt bedre til indlagte patienter med svær depression, og escitalopram måske virker lidt hurtigere og marginalt bedre end andre SSRI og venlafaxin (10) hos moderat til svært deprimerede patienter. Bivirkningsspektret, halveringstid, interaktioner og prisen vil derfor i høj grad kunne påvirke valget. Førstevalget i praksis vil derfor ofte være et SSRI-præparat eller evt. TCA til de sværeste depressioner, melankoliformt syndrom samt psykotisk depression. Frygten for bivirkninger ved TCA er overdreven, når der tages hensyn til relative og absolutte kontraindikationer, og bivirkningerne er ofte mere acceptable end de seksuelle bivirkninger, samt den sedation og vægtøgning, som ses ved behandling med de nyere antidepressiva. Ved manglende effekt i den akutte fase over 3 6 uger trods evt. dosisjustering til højeste dosis kan man forsøge at skifte præparat, men her vil det ofte være en fordel samtidig at skifte gruppe fra f.eks. SSRI til»dual action«, dvs. præparater med virkning på mere end et signalstof (serotonin, noradrenalin og/eller dopamin) eller til TCA.
7 PSYKIATRI 391 Husk ved brug af TCA, at der skal tages EKG og serummonitoreres. Den 4. gruppe af antidepressiva monoaminoxydasehæmmerne bruges næsten ikke mere, da de ikke er mere effektive end de andre, ligesom de har et stort bivirknings- og interaktionsspektrum. Mht. til forebyggelse af tilbagefald (relapse) er det vist for de fleste antidepressiva, at de uden større indbyrdes forskelle kan forebygge anfald i vedligeholdelsesfasen med en datavarighed på 5 36 måneder (11, 12). En depression varer ubehandlet ofte 6 12 måneder, så det anbefales derfor at fortsætte behandlingen i minimum ½ år og gerne 1 år efter den akutte behandlingsfase, når patienten er blevet klinisk rask. Der er lavet færre undersøgelser af forebyggelse af nye depressioner (recurrence), men TCA har vist sig bedre end placebo i indtil 5 år (13, 14). Derimod er den forebyggende effekt af nyere antidepressiva utilstrækkeligt belyst, men der foregår en aktuel dansk undersøgelse (Danish University Antidepressant Group) på dette område. Hvis patienten kun har haft 1 depression (eller 2 depressioner med flere års mellemrum), aftrappes behandlingen langsomt over uger efter vedligeholdelsesfasen. Hvis patienten derimod har haft flere depressioner inden for en kortere årrække, bør der gives anfaldsforebyggende behandling i mindst 5 år og måske livslangt. Man bør fortsætte med det antidepressivum, som var effektivt ved den akutte behandling, og dosis bør være uændret. Litium kan også være effektivt til forebyggelse af tilbagevendende depression som supplement til den antidepressive behandling, men litium bør kun gives i samarbejde med en speciallæge i psykiatri. Psykoterapi har også vist sig effektivt til forebyggelse af tilbagevendende depression men bedst ved de lette og moderate depressioner, hvor det er fuldt på højde med medicinsk behandling. BIPOLAR LIDELSE Patienter med allerede kendt bipolar lidelse udgør et særligt problem, da behandling med antidepressiva ofte ikke er tilstrækkeligt, idet denne behandling kan udløse en mani. Behandlingen bør derfor foregå i samarbejde/samråd med en speciallæge i psykiatri, da behandlingen ofte skal kombineres med stemningsstabiliserende medicin i form af litium og/eller antiepileptika. Mange bipolare patienter har desuden brug for behandling med nyere antipsykotika, da de sandsynligvis har en stemningstabiliserende effekt. Visitation Langt de fleste depressioner behandles i almen praksis, men hos ca. 10% af patienterne med depression er der behov for samråd med eller henvisning til speciallæger i psykiatri eller psykologer. Ved svære depressioner og suicidalrisiko er det vigtigt, at terapien foretages af terapeuter, der er uddannet til at behandle svære depressioner. Den enkelte praktiserende læges uddannelse og interesse inden for området spiller også en stor rolle for, hvor henvisningsgrænsen ligger. Sundhedsstyrelsen har i deres vejledning om behandling med antidepressiva (15) anbefalet nogle henvisningskriterier,
8 392 PSYKIATRI Suicidalrisiko (indlæggelser) Psykotisk tilstand med hallucinationer og vrangforestillinger, agitation eller stupor (indlæggelse) Udtalt spisevægring med livstruende udvikling (indlæggelse) Manglende respons på behandling, eventuelt efter 2 ( 3) behandlingsforsøg med et antidepressivum fra anden præparatgruppe (henvisning eller indlæggelse) Sociale eller familiemæssige forhold, som gør ambulant behandling vanskelig (indlæggelse) Behov for formaliseret psykoterapi, som egen læge ikke selv behersker (henvisning til psykolog eller psykiater) Usikkerhed med hensyn til diagnose eller videre behandling (henvisning eller indlæggelse) Patienter med bipolar affektiv sindslidelse (henvisning eller samråd med psykiater) Indikation for kombinationsbehandling eller anfaldsforebyggende behandling (henvisning eller samråd med psykiater) Fig. 4. Henvisningskriterier. som stort set svarer til de henvisningskriterier, som fremgår af DSAM s kliniske vejledning (16) (Fig. 4). Konsultationforløb Diagnostik, udredning og behandling af depression vil kræve et forløb af konsultationer, hvor de første 1 2 konsultationer bruges til at afgøre, om der foreligger en depressionstilstand og årsagsforholdene, så den rette behandling kan vælges. Ved sværere depressioner er det vigtigt allerede i de første konsultationer at få afdækket, om der er suicidalrisiko, og indlede behandling. Ved de lette og moderate depressioner kan man med baggrund i årsagsforholdene indlede med støttesamtaler/samtaleterapi og se, hvordan depressionen udvikler sig. Hvis depressionen udvikler sig og bliver værre, kan der være behov for medikamentel behandling. Det er vigtigt at: være opmærksom på suicidalrisiko i hele forløbet medinddrage pårørende informere om både patient og pårørende om depressionstilstandens natur gøre pårørende opmærksom på, at eventuelle suicidaltanker skal tages alvorligt råde patienten til at undgå vidtrækkende handlinger eller beslutninger i sin depressive tilstand. oplyse om forventet virkning, bivirkninger og risiko ved medikamentel behandling informere patienten om at undgå pludseligt ophør med behandlingen, der skal trappes langsomt ud aftale tidspunkt for næste konsultation, gerne med opfølgning ved udeblivelser og afbud. I den akutte fase bør de depressive patienter vurderes hyppigt, f.eks. 1 gang om ugen mhp. ændringer i den psykiske tilstand, compliance, bivirkninger, evt. dosiseller medicinjusteringer osv. Serotonerge bivirkninger i form af kvalme med opkastningstendens, urofølelse, søvnforstyrrelse og tremor ses særligt ved brug af SSRI-præparater men til en vis grad også hos»dual action«-præparaterne. Disse serotonerge bivirkninger er som regel lette og forbigående, men særligt ved brug af SSRI-præparater kan der i
9 PSYKIATRI 393 Konfusion/eufori Agitation Myoklonier/spasmer Hyperrefleksi Svedsekretion Kulderystelse Tremor Diarré Dyskoordination af muskler Temperaturforhøjelse Fig. 5. Symptomer ved serotonergt syndrom mindst 3 til stede samtidig. sjældne tilfælde udvikles et potentielt farligt serotonergt syndrom (Fig. 5). Ved blodprøver kan ses leukocytose og forhøjet kreatininfosfokinase. Tilstanden kan i værste fald føre til dissemineret intravaskulær koagulation og leverskade med et fatalt forløb. En patient med serotonergt syndrom bør altid indlægges akut. Senere, når patienten har fået det bedre eller godt i vedligeholdelsesfasen, kan konsultationerne foregå sjældnere, f.eks. 1 gang om måneden. Når patienten trappes ud igen efter vedligeholdelsesfasen på ca. 12 mdr. (6 mdr.), er det igen vigtigt at se patienten noget hyppigere og samtidig forklare, at der kan komme seponeringssymptomer i form af både psykiske og fysiske symptomer, hvoraf mange ligner depressive symptomer. Man skal være opmærksom på ikke at forveksle seponeringssymptomer med recidiv af depression. For bedst muligt at undgå seponeringssymptomer, bør udtrapningen foregå langsomt over 1 2 mdr. med f.eks. 1 2 uger på hvert dosistrin. Interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Olsen LR, Mortensen EL, Bech P. Prevalence of major depression and stress indicators in the Danish general population. Acta Psychiatr Scand 2004; 109: Andrews G. Should depression be managed as a chronic disease? BMJ 2001; 322: Kessler RC, Berglund P, Demler O, Jin R, Koretz D, Merikangas K et al. The epidemiology of major depressive disorder. Results from the National Comorbidity Survey Replication (NCS-R). JAMA 2003; 289: Lindqvist P, Palmstierna T, Franck J, Romelsjö A. Ångest och depression inte sällan drogrelateret. Läkertidningen 2003; 100: Davies P, Yee R. The influence og practitioner and practice characteristics on service activity levels in a New Zealand general practice sample. Community Health Stud 1989; 13: Arrol B, Khin N, Kerse N. Screening for depression in primary care with two verbally asked questions: cross sectional study. BMJ 2003; 327: Bech P, Licht R, Stage K, Abildgaard W, Bech- Andersen G, Søndergaard S et al. Rating scales for affektive lidelser. Kompendium. Hillerød: Psykiatrisk Sygehus, Committee on Safety of Medicines Expert Working Group. Interim report of the Committee on Safety of Medicines Expert Working Group on selective serotonin reuptake inhibitors. September, London: MHRA, Stage, KB. Depression. Rationel Farmakoterapi 2001(12): Kennedy SH, Andersen HF, Lam RW. Efficacy of escitalopram in the treatment of major depressive disorder compared with conventional selective serotonin reuptake inhibitors and venlafaxine XR: A meta-analysis. J Psychiatry Neurosci. 2006; 31: Geddes JR, Carney SM, Davis C et al. Relapse prevention with antidepressant drug treatment in depressive disorders: A systematic review. Lancet 2003; 361: Åberg-Wistedt A, Ågren H, Ekselius L et al. Sertraline versus paroxetine in major depression: clinical outcome after six months of continuous therapy. J Clin Psychopharmacol 2000; 20: Frank E, Kupfer DJ, Perel JM, Cornes C, Jarrett DB, Mallingere AG et al. Three-year outcomes
10 394 for maintenance therapies in recurrent depression. Arch Gen Psychiatry 1990; 47: Kupfer DJ, Frank E, Perel JM, Cornes C, Mallinger AG, Thase ME et al. Five-year outcome for maintenance therapies in recurrent depression. Arch Gen Psychiatry 1992; 49: Vejledning om behandling med antidepressiva og antipsykotika. Sundhedsstyrelsen, Diagnostik og behandling af depression i almen praksis. Dansk selskab for almen medicin, 2001.
Information om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF
Læs mereAffektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin.foerslev@gmail.com NORMALE/ALVORLIGE REAKTIONER: Tudetur: almindelig, normalpsykologisk
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereAnne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011
Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereBipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov
Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereJohn Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.
Oplæg om medicinering i psykiatrien Kontaktforum for Handicap, Region Syddanmark, 3.3.2016 John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. depression i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereDepression Diagnose. Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund
Depression Diagnose Indledning Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund De fleste patienter henvist til SME er i forvejen grundigt psykiatrisk udredt
Læs mereOverlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov
Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder
Læs mereBehandling af stress, angst og depression i almen praksis
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereHvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.
Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: 243 3. marts 2011 Side 1 af 9 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen,
Læs merePsykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM
Psykiatri Information om BIPOLAR SYGDOM 2 HVAD ER BIPOLAR SYGDOM? Som navnet antyder, berører bipolar sygdom polerne eller yderpunkterne i det menneskelige sind, fra depression i den ene ende af skalaen
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereovervej seponering/behandlingsvarighed
BUDSKABER Antidepressiva ved unipolar depression overvej seponering/behandlingsvarighed I Region Midtjylland er forbruget af antidepressiva højere end i alle andre regioner. Forbruget er uændret målt over
Læs mereStress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt
Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs mereUddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007
2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mereInterview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød
Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereHamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Læs mere14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet
Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereProfessor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
Læs mereNår sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup
Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk
Læs mereKlinisk vejledning for almen praksis
Klinisk vejledning for almen praksis Unipolar depression Diagnostik og behandling Dansk Selskab for Almen Medicin 2010 Unipolar depression. Diagnostik og behandling En opdatering af DSAM s kliniske vejledning
Læs mereDiagnostik og behandling af depression hos ældre
Diagnostik og behandling af depression hos ældre Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Gerontopsykiatrisk Team/Afsnit Psykiatrisk Afdeling Odense og Demensklinikken OUH 18.3.2015 Annette.lolk@rsyd.dk
Læs mereHvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?
Hvad er og stress og hvordan kan man behandle det? Poul Videbech Professor, overlæge, dr.med. Center for Neuropsykiatrisk sforskning Psykiatrisk Center Glostrup Facts og fordomme om Om Deprimerede mennesker
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereBehandling DEPRESSION
Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereInformation til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse
Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDepression, Januar 2014
Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereBilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien
Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla
Læs mereBilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
Læs mereDin deltagelse i projektet hvad sker der?
Din deltagelse i projektet hvad sker der? 1. Første kontakt med projektet Hvis du vælger at deltage i projektet, sender din læge en henvisning til projektet. Du bliver kontaktet af en care manager (en
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereFakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.
Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej
Læs mereAngsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.
Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses
Læs mereUNGE OG DEPRESSION Hovedgaard
UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mere! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $
" % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1
Læs merePsykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis
Psykiatri i almen praksis Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis Af Kaj Sparle Christensen Med DSAM s kliniske vejledninger for diagnostik og behandling af demens (1), unipolar depression
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereHjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK
Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mereInformation om skizofreni Til patienter og pårørende
1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte
Læs mereSamtaleterapi ydelse 6101
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samtaleterapi ydelse 6101 Følgende notat har to formål. Det første formål er
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af unipolar depression
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af unipolar depression Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereFAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst
FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For patienter med let
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Læs mere