B I L A G 1. Den nye sygedagpengemodel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "B I L A G 1. Den nye sygedagpengemodel"

Transkript

1 B I L A G 1 December 2013 Den nye sygedagpengemodel Problemstilling Omkring personer modtager årligt sygedagpenge. Heraf mister flere tusinde berørte personer retten til sygedagpenge som følge af varighedsbegrænsningen på 12 måneder. Hovedparten overgår efterfølgende til anden offentlig forsørgelse, mens en anden gruppe ender helt uden lønindkomst eller anden offentlig forsørgelse. Løsning Der indføres en ny forlængelsesregel i sygedagpengesystemet, som sikrer, at personer med livstruende, alvorlig sygdom, som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter en af de gældende forlængelsesregler, kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning, hvis der foreligger en konkret, lægelig vurdering af, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Det betyder, at forlængelsesreglen om terminal sygdom udgår som konsekvens heraf. Der indføres en ny sygedagpengemodel, hvor personer, der har modtaget sygedagpenge i en periode på 5 måneder, og som derefter ikke kan forlænges efter en af de gældende forlængelsesregler, overgår til et jobafklaringsforløb med tilhørende ydelse(satsen under jobafklaringsforløb svarer til kontanthjælp uden formue- eller ægtefælleafhængighed). Det betyder, at der efter 5 måneder vil skulle ske en revurdering af borgerens ret til sygedagpenge (frem for efter 12 måneder i dag). De sygemeldte, der ved revurderingen eller senere ikke kan forlænges efter en af de gældende forlængelsesregler, vil med den nye model være berettigede til en ydelse på kontanthjælpsniveau uden formue- eller ægtefælleafhængighed. Personer, der opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene efter en af de nuværende forlængelsesregler, samt den nye forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom, vil fortsætte med sygedagpengeydelse efter 5 måneder. Som i dag vil personer kunne blive forlænget flere gange på sygedagpengeydelse, hvis de efter endt forlængelse opfylder en anden forlængelsesregel. For de forlængelsesregler, der har en varighedsbegrænsning indbygget, bliver varigheden forlænget med 7 måneder, således at den samlede periode er uændret. Kan en person ikke forlænges mere efter de gældende forlængelsesregler, og er personen fortsat uarbejdsdygtig som følge af sygdom, overgår personen til et jobafklaringsforløb. Det sikres dermed, at ingen sygemeldte står uden indtægt eller offentlig forsørgelse.

2 Jobafklaringsforløb tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret som følge af reformen af førtidspension og fleksjob. Et jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at den sygemeldte skal have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger og behov. Fokus for forløbet er, at borgerens arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Sigtet er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det afgørende er, at kommunerne får mulighed for at sammensætte en indsats, der er tilpasset og målrettet de behov, som den enkelte har. Kommunen skal sikre, at rehabiliteringsarbejdet igangsættes umiddelbart efter overgangen til jobafklaringsforløbet. Kommunen skal i samarbejde med borgeren udarbejde en sag til rehabiliteringsteamet, hvor der sættes fokus på borgerens beskæftigelsesmål, borgerens ressourcer mv. Senest en måned efter overgangen til jobafklaringsforløbet skal sagen være forelagt rehabiliteringsteamet og indsatsen iværksættes. I jobafklaringsforløbet får den sygemeldte en koordinerende sagsbehandler, der er gennemgående i forløbet. Den koordinerende sagsbehandler sikrer, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til borgeren situation og mål, og bistår den enkelte med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk med henblik på at udvikle arbejdsevnen og så vidt muligt komme tilbage i arbejde. For borgere, der fortsat har en arbejdsgiver og overgår til et jobafklaringsforløb som følge af den opsamlende forlængelsesregel, vil arbejdsgiveren modtage et tilskud svarende til ydelsen under et jobafklaringsforløb, så længe ansættelsesforholdet fortsætter, og personen er i et jobafklaringsforløb. Løbende opfølgning og vurdering af muligheden for at komme tilbage i arbejde I jobafklaringsforløbet skal kommunen sikre en løbende opfølgning i forhold til den sygemeldte. Et jobafklaringsforløb er som udgangspunkt så kort som muligt med afsæt i den sygemeldtes situation. Jobafklaringsforløb kan maksimalt løbe i op til to år ad gangen, og som udgangspunkt vil den sygemeldte have mulighed for to jobafklaringsforløb. Såfremt borgeren herefter fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, kan rehabiliteringsteamet efter, at sagen som udgangspunkt har været forelagt for klinisk funktion i regionen, indstille borgeren til et nyt jobafklaringsforløb. På den måde sikres, at ingen syge borgere ender uden offentlig forsørgelse. Senest efter 2 år i et jobafklaringsforløb skal kommunen sikre en systematisk vurdering af den enkelte borgers arbejdsevne og mulighed for at komme tilbage i arbejde, herunder: 2

3 om borgeren er rask og kan komme tilbage til arbejdsmarkedet således, at borgeren skal overgå til fx dagpenge, kontanthjælp eller selvforsørgelse om borgeren har en betydelig nedsat arbejdsevne sådan, at sagen kan forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om borgeren skal have fx et fleksjob eller på førtidspension. om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom og derfor skal have et nyt jobafklaringsforløb og dermed have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet. Hvis det i rehabiliteringsteamet vurderes, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, skal den sygemeldte således have et nyt jobafklaringsforløb. Rehabiliteringsteamet skal i forbindelse med et nyt jobafklaringsforløb afgive indstilling om, hvilken tværfaglig indsats borgeren skal have i den nye periode. Sigtet med indsatsen skal være at fremme borgerens vej tilbage til beskæftigelse. For jobafklaringsforløb gælder, at kommunerne ikke kan anvende en kommunal lægekonsulent, men i stedet alene kan søge sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion i regionerne. Kommunen kan fortsat søge lægefaglig rådgivning ved borgerens praktiserende læge. Personer, der har deltaget i et jobafklaringsforløb, anses for at have deltaget i et ressourceforløb i relation til reglerne om førtidspension. Styrket visitation efter det andet 2-årige jobafklaringsforløb Udgangspunktet er, at den sygemeldte ikke skal være langvarigt i jobafklaringsforløb. Derfor skal der for den mindre gruppe af sygemeldte, som efter to år på afklaringsforløb måtte blive forlænget med yderligere to år, igangsættes en grundig og systematisk visitation, senest når personen har et halvt år tilbage af sit andet jobafklaringsforløb. Den grundige og systematiske visitation skal sikre, at flest mulige af de sygemeldte bliver afklaret. Visitationen består af: En grundig samtale med regionens sundhedskoordinator om borgerens mulighed for at udvikle arbejdsevnen. Et intensiveret opfølgningsforløb med borgerens koordinerende sagsbehandler med et styrket fokus på borgerens mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Den endelige visitation, hvor den koordinerende sagsbehandler visiterer borgeren ind i en af følgende grupper: 1. Borgeren vurderes at kunne raskmeldes. Raske borgere skal stå til rådighed for hele eller dele af arbejdsmarkedet. I den forbindelse kan borgeren være berettiget til fx kontanthjælp, dagpenge, revalidering. 2. Borgeren vurderes at have en betydelig nedsat arbejdsevne. Der udarbejdes en forberedelsessag om, hvorvidt borgeren skal indstilles til fx fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb. 3. Borgeren vurderes fortsat at være uarbejdsdygtig som følge af sygdom og kan således være i betragtning til et nyt jobafklaringsforløb. Rehabiliteringsteamet vurderer sagen og afgiver indstilling. Som en del af forberedelsen af sagen til rehabiliteringsteamets behandling, skal sagen som udgangspunkt forelægges for den kliniske funktion i regionen. 3

4 Den samlede opfølgning og styrkede visitation skal sikre, at borgere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, ikke ender uden offentlig forsørgelse. Samtidig skal det understøtte, at flest mulige borgere vender tilbage til beskæftigelse. Ydelsesniveau En overgang til jobafklaringsforløb vil for ikke-forsørgere betyde en ydelsesnedsættelse på i gennemsnit kr. om måneden, mens nedsættelsen for forsørgere i gennemsnit vil være ca kr. om måneden, jf. tabel 1. Tabel 1 Forskel mellem den gennemsnitlige sygedagpengesats og den gennemsnitlige sats på jobafklaringsforløb Kr. pr. måned (2014-pl) Sygedagpenge (maks. Sats) Sygedagpenge jobafklaringsforløb (gnsn.) Forskel (maks.) Forskel (gnsn.) Ikke-forsørgere Forsørgere Samlet Anm. Ydelsen på jobafklaringsforløb vil for målgruppen svare til kontanthjælpssatsen for voksne uden ægtefælleog formueafhængighed, dvs. ca. 60 pct. af dagpengesatsen for ikke-forsørgere og 80 pct. af dagpengesatsen for forsørgere. 4

5 B I L A G 2 December 2013 Ny opfølgningsmodel Tidlig indsats og fast-track Problemstilling I den gældende sygedagpengeopfølgning er en udfordring, at afklaring af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og en beskæftigelsesrettet indsats kommer for sent i gang i risikosager. Det vil sige sager, hvor den sygemeldte ikke har en forventet raskmelding inden for 8 uger fra den første fraværsdag. Løsning Der indføres en ny opfølgningsmodel, der sikrer: At sygemeldte borgere kan fastholde deres arbejde, At de virksomheder, der ønsker en ekstraordinær hurtig indsats for en sygemeldt medarbejder, får et fast-track, hvor kommunen skal påbegynde opfølgningen tidligere i forløbet, hvis virksomheden anmoder om det, At alle længerevarende sygemeldte har været hos deres praktiserende læge, inden de kommer til den første opfølgningssamtale hos kommunen, således at kommunen har adgang til den praktiserende læges vurdering af borgerens muligheder for at arbejde, og At kommunen inden opfølgningssamtalen som minimum har adgang til oplysninger fra den sygemeldte om, hvordan sygdommen påvirker arbejdet, hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet og om, hvorvidt arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes tilstand. Ny opfølgningsmodel for sygemeldte i job 1. Arbejdsgiveren anmelder som hidtil fraværet senest efter 5 uger. I forbindelse med anmeldelsen kan virksomhederne besvare tre spørgsmål om: - Hvilke arbejdsfunktioner, der er påvirket af sygdommen? - Hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet? - Hvorvidt arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes tilstand? 2. Umiddelbart efter, at kommunen har modtaget arbejdsgiverens anmeldelse af fraværet, anmodes den sygemeldte om at gå til læge inden den første opfølgningssamtale. Hvis arbejdsgiveren ikke har besvaret de tre spørgsmål om, hvordan arbejdet er påvirket af sygdommen, anmodes den sygemeldte om at besvare spørgsmålene. Oplysningerne om, hvordan arbejdet er påvirket af sygdommen, tilgår den praktiserende læge med henblik på at få lægens vurdering af den sygemeldtes mulighed for at vende tilbage til arbejdet samt eventuelt skånehensyn. Herudover skal lægen oplyse om behandling, sygdommens forventede varighed m.v.

6 3. Når den sygemeldte kommer til samtale hos kommunen, har kommunen både oplysninger om arbejdsgiverens/den sygemeldtes vurdering af, hvordan sygdommen påvirker arbejdet, og den praktiserende læges vurdering af den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdet. Det vil sige, at den sygemeldte i forbindelse med første samtale i kommunen senest 8 uger efter første fraværsdag har mulighed for at få en aktiv indsats på et oplyst og kvalificeret grundlag. Desuden ændres det nuværende oplysningsskema, som den sygemeldte skal aflevere inden første opfølgning, så skemaet i højere grad understøtter en målrettet sygedagpengeindsats. Fast-track til borgere virksomheder, og a-kasser Fast-track ordningen gælder i risikosager, hvor det forventes, at sygemeldingen vil vare i mere end 8 uger. De fleste virksomheder vil således gerne beholde deres medarbejdere, og de fleste medarbejdere, vil gerne beholde deres arbejde. Derfor har både virksomheden og den sygemeldte medarbejder en stor interesse i at få forbedret mulighederne for at få kommunen til at iværksætte en tidlig indsats, der kan understøtte, at medarbejderen kan beholde sit arbejde. 1) Fast-track til virksomheder Med Fast-track -ordningen får de virksomheder, der ønsker, at kommunen iværksætter en ekstraordinær tidlig indsats, mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en tidlig indsats. I forbindelse med Fast-track -anmodninger 1 kan virksomhederne besvare de tre spørgsmål om: Hvilke arbejdsfunktioner, der er påvirket af sygdommen? Hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet? Hvorvidt arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes tilstand? Når kommunen har modtaget arbejdsgiverens Fast-track -anmodning, bliver den sygemeldte automatisk orienteret om arbejdsgiverens anmodning. Den sygemeldte skal også spørges om, hvorvidt den sygemeldte er enig i arbejdsgiverens oplysninger eller evt. har bemærkninger til oplysningerne, og om den sygemeldte er indforstået med, at kommunen iværksætter en tidlig indsats. Er den sygemeldte indforstået med, at der iværksættes en tidlig indsats, anmodes den sygemeldte om at gå til læge for at få lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdet samt eventuelt skånehensyn. 1 Arbejdsgivere, der sender en Fast-track - anmodning til kommunen tidligt i forløbet, skal fortsat give en række oplysninger til kommunen for at anmelde fraværet og få refusion udbetalt fremover. Arbejdsgiveren får som noget nyt mulighed for at vælge, om arbejdsgiveren vil anmelde fraværet i umiddelbar forlængelse af Fast-track -anmodningen, eller om arbejdsgiveren vil vente med at anmelde fraværet til senest 5 uger efter første fraværsdag. 2

7 Hvis arbejdsgiveren ikke har besvaret de tre spørgsmål, anmodes den sygemeldte om at besvare spørgsmålene. Kommunen indkalder den sygemeldte til den første opfølgningssamtale, der som udgangspunkt skal afholdes senest 2 uger efter, at virksomheden har anmodet om Fast-track. På baggrund af opfølgningssamtalen planlægger kommunen den tidlige indsats sammen med virksomheden og den sygemeldte. Indsatsen skal være tilpasset den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer på samme måde som efter de nugældende regler. Med henblik på at understøtte, at både store, små og mellemstore virksomheder er opmærksom på de muligheder for tidlig indsats, som Fast-track -ordningen giver, forpligtes kommunen til at informere virksomhederne om muligheden, herunder også den virksomhedsservice, som kommunerne kan tilbyde i disse sager. 2) Fast-track til borgere Der kan opstå den situation, at en virksomhed ikke har benyttet Fast-track - ordningen, men den sygemeldte medarbejder selv ønsker kommunens hjælp til at komme tilbage på arbejdet hurtigst muligt. Med Fast-track - ordningen får de sygemeldte borgere, der selv vurderer, at sygemeldingen kommer til at vare mere end 8 uger, mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats så tidligt i forløbet, som den sygemeldte ønsker det. Når kommunen har modtaget den sygemeldte borgers Fast-track -anmodning om tidlig indsats, skal kommunen straks anmode den sygemeldte om at besvare de tre spørgsmål om: Hvilke arbejdsfunktioner, der er påvirket af sygdommen? Hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet? Hvorvidt arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes tilstand? Herudover skal den sygemeldte anmodes om at gå til læge for at få lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdet samt eventuelt skånehensyn. Kommunen indkalder den sygemeldte til den første opfølgningssamtale, der som udgangspunkt skal afholdes senest 2 uger efter, at den sygemeldte har anmodet kommunen om en tidlig indsats. Fast-track -ordningen for borgere skal også gælde sygemeldte, der er ledige eller selvstændige. I forhold til sygemeldte borgere, der er ledige medlemmer af en a- kasse, kan a-kassen vejlede og opfordre den sygemeldte til at gøre brug af Fasttrack -ordningen. 3

8 Herudover vil kommunen også kunne vejlede og opfordre sygemeldte borgere til at benytte sig af Fast-track -ordningen for borgere. 4

9 B I L A G 3 December 2013 Mulighed for at afvise lægebehandling uden ydelseskonsekvenser Problemstilling I dag kan kommunen stoppe udbetalingen af sygedagpenge, hvis en sygemeldt ikke deltager i nødvendig lægebehandling. I sager om tilkendelse af fleksjob eller førtidspension skal kommunen sikre sig, at der er tale om betydeligt nedsat arbejdsevne, og at alle muligheder for gennem behandling at udvikle arbejdsevnen er udtømt. Det indebærer, at kommunen som led i at træffe afgørelse om tilkendelse af fleksjob eller førtidspension kan stille krav om deltagelse i nødvendig lægebehandling, dvs. en af sundhedssystemet ordineret behandling. Kravet i lovgivningen om deltagelse i nødvendig lægebehandling kan medføre, at borgere, der ikke ønsker at deltage i en lægeordineret behandling, kan føle sig presset af den kommunale sagsbehandling til at tage imod behandlingen for at beholde deres ret til sygedagpenge eller få tilkendt fleksjob eller førtidspension. Løsning Den enkelte borger får ret til at få forelagt sin sag for en klinisk funktion i regionen i de særlige tilfælde, hvor manglende deltagelse i lægebehandling fører til, at kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene eller beslutter ikke at tilkende fleksjob eller førtidspension. Kommunen må ikke færdigbehandle sager, herunder stoppe sygedagpenge, før klinisk funktion har udtalt sig. Klinisk funktion skal udarbejde en lægeudtalelse, der indeholder en: Gennemgang af lægefagligt og andet relevant materiale i sagen herunder en vurdering af den foreslåede behandling Anvisning af eventuelle andre behandlingsmuligheder. Hvis klinisk funktion ikke kan anvise øvrige behandlingsmuligheder, skal klinisk funktion forelægge sagen for en specialist inden for det givne felt, med henblik på at få en fagperson med særlig ekspertise til at overveje mulighederne for anden behandling. Hvis der stilles forslag om en anden behandling, og borgeren ikke ønsker at deltage, kan der ikke stilles krav om at deltage. Der er tale om et forsøg i en to-årig periode.

10 B I L A G 4 December 2013 Ny visitationsmodel Problemstilling Indsatsen i dag afspejler ikke altid, at sygemeldte har forskellige behov og forudsætninger for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dette kan resultere i spild af ressourcer. Derfor bør indsatsen i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage i arbejde. Dem med det største behov skal have den største støtte, der tager højde for alle aspekter af deres situation, og dem med intakt tilknytning til arbejdsmarkedet skal have en minimal indsats. Løsning De nuværende visitationskategorier afskaffes til fordel for en mere handlingsunderstøttende visitation, som sikrer, at indsatsen i den enkelte sygedagpengesag matcher den sygemeldtes behov for støtte til at blive i job. Visitation skal fremover ske til en af følgende kategorier: 1) Sager, hvor der er en klar forventet fuld raskmeldingsdato inden for to måneder fra første fraværsdato 2) Sager, hvor raskmeldingen forventes at ske senere end to måneder, men hvor der er et klart og forudsigeligt behandlingsforløb 3) Sager, hvor der ikke er en klar forventet raskmeldingsdato, og hvor der er tale om diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen og/eller borgeren har udfordringer ud over sygdommen, fx sociale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde Visitation til kategori 1 sker, når jobcenteret har modtaget borgerens oplysningsskema. Visitation til kategori 2) og 3) sker i forbindelse med den første opfølgningssamtale i jobcenteret. Sygemeldte i kategori 1 skal have en minimal indsats. Der skal som i dag være opfølgning i form af en arbejdsgiversamtale senest i 4. fraværsuge. Jobcenterets opfølgning skal ske digitalt og via selvbetjeningsmuligheder. Det er op til jobcenteret at fastlægge, om, hvornår og hvordan der skal følges op. Dog skal jobcenteret som minimum følge op på, om der sker raskmelding til forventet dato. Sygemeldte i kategori 2 skal have en arbejdspladsbaseret indsats med fokus på, at den sygemeldte hurtigst muligt vender helt eller gradvist tilbage i arbejde. Opfølgningen skal ske hver 4. uge og som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Den første opfølgning skal som i dag ske på arbejdspladsen inden udgangen af 4. fraværsuge. Jobcentret følger som i dag senest op inden udgangen af den 8. fraværsu-

11 ge. Den sygemeldte anmodes inden første opfølgningssamtale i jobcenteret om at få sin praktiserende læges vurdering af muligheden for at vende tilbage i arbejde, jf. bilag 2 om ny opfølgningsmodel og mulighed for fast-track. Sygemeldte i kategori 3 skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. De sygemeldte skal have opfølgning hver 4. uge, og som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Den første opfølgning skal som i dag ske på arbejdspladsen inden udgangen af 4. fraværsuge. Jobcenteret følger som i dag senest op inden udgangen af den 8. fraværsuge. Den sygemeldte anmodes inden første opfølgningssamtale i jobcenteret om at få sin praktiserende læges vurdering af muligheden for at vende tilbage i arbejde, jf. bilag 2 om ny opfølgningsmodel og mulighed for fast-track. Sygemeldte i kategori 3 skal have deres sag forelagt det tværfaglige rehabiliteringsteam senest 4 uger efter visitationen til kategori 3. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes på baggrund af den lægevurdering, der indhentes forud for første samtale. Rehabiliteringsplanens forberedende del kan således udarbejdes uden ny inddragelse af lægen. Rehabiliteringsteamet skal tilrettelægge en helhedsorienteret indsats i 3 spor - beskæftigelsesmæssigt, sundhedsmæssigt og socialt - med fokus på fastholdelse i job. Oversigt over visitation, opfølgning og antal forløb Visitationskategori Senest i uge 4 8. uge og fremefter Antal årlige forløb (2012-tal) 1 Opfølgning ved arbejdsgiver 2 Opfølgning ved arbejdsgiver. Desuden anmodes den sygemeldte om at vurdere påvirkede arbejdsfunktioner samt indhente lægens vurdering. Ingen centrale krav til, hvornår og hvordan kommunen følger op. Opfølgning i jobcenteret med udgangspunkt i oplysninger fra sygemeldte samt praktiserende læge senest i 8. uge. Herefter opfølgning hver 4. uge 3 Opfølgning i jobcenteret med udgangspunkt i oplysninger fra sygemeldte samt praktiserende læge senest i 8. uge. Senest efter 12 uger skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet. Ved henvisning til kategori 3 senere i sygeforløbet gælder ligeledes en 4 ugers frist for sagens behandling i rehabiliterings- Forløb fordelt i pct pct pct pct. 2

12 teamet. Herefter opfølgning hver 4. uge Jobcenteret kan som i dag følge op telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis: Den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist Den sygemeldte er i tilbud Sygdommen forhindrer personligt fremmøde Sygemeldte i alle kategorier skal kunne booke samtaler, raskmelde sig m.m. via Min side på Jobnet. Sygemeldte, som er omfattet af standby-ordning, skal fortsat fritages for kommunens opfølgning og aktive indsats. Endeligt skal der skabes en fleksibel adgang til forsøg med opfølgning, indsats og administrative procedurer, herunder yderligere digitalisering. I dag er det alene på sygedagpengeområdet, at forsøg forudsætter aftale med en eller flere kommuner. Dette skaber ofte unødvendigt bureaukrati. Fremover kan forsøg iværksættes med eller uden aftale med en eller flere kommuner, så der dermed sker en harmonisering af forsøgsbestemmelsen i lighed med, hvad der gælder for andre målgrupper. 3

13 B I L A G 5 December 2013 Minimal indsats for de snart raskmeldte (kategori-1- sager) Problemstilling I dag skal kommunerne følge bestemte tidskadencer i opfølgningen over for sygemeldte, der forventes raskmeldte snart. Det kan være spild af ressourcer, da mange snart raskmeldte ukompliceret selv genoptager arbejdet ved endt sygemelding. Løsning Indsatsen skal tilrettelægges, så hverken den snart raskmeldte selv eller kommunerne skal bruge unødvendig tid og kræfter på at få støtte og hjælp i jobcenteret. De snart raskmeldte skal have en indsats, der er tilstrækkelig, men ikke mere. Processen skal være let og ukompliceret og køre via digitale selvbetjeningsmuligheder. Antallet af påbegyndte forløb i kategori 1 anslås til at ligge på ca , svarende til ca. 88 pct. af alle påbegyndte forløb. Det indebærer følgende: Fleksibel opfølgning uden centrale lovkrav Det er op til jobcenteret at tilrettelægge opfølgningen over for sygemeldte, der er i job og har en klar forventning om at være fuldt raskmeldt og tilbage i job indenfor to måneder efter den første fraværsdag: o Ingen centrale lovkrav krav til, hvornår der følges op o o Ingen centrale lovkrav til, hvordan der følges op Ingen centrale lovkrav til indholdet af opfølgningen dog skal kommunen sikre sig, at der bliver fulgt op, hvis sygefraværsperioden varer længere end forudsat, og dermed ud over 2 måneder. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering beslutte, at en snart raskmeldt fortsat har pligt til at møde personligt op til opfølgningssamtaler i jobcenteret. Dette er fx tilfældet, hvis jobcenteret vurderer, at der er tale om misbrug eller spekulation. Samtidig at ophæves 15a, stk. 3 i lov om sygedagpenge: Til sygemeldte i ansættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger, regnet fra opfølgningstidspunktet ( ) kan der ikke iværksættes nye tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det skal i stedet være frit for kommunerne at beslutte, om et aktivt tilbud er relevant for personer i et ansættelsesforhold med en fuld raskmelding indenfor 2 måneder. Der ydes dog ingen statslig driftsrefusion for eventuelle aktive tilbud, og borgeren har ikke pligt til at deltage i tilbuddet.

14 Sygemeldte uden job: Fortsat aktiv indsats Indsatsen for sygemeldte uden job, der forventes raskmeldt indenfor to måneder efter den første fraværsdag, skal varetages sammen med øvrige ledighedssager i jobcenteret. Sagerne skal dermed ikke overdrages til sygedagpengeafdelingen og derefter retur, når den ledige raskmeldes. På denne måde undgås sagsbehandlerskift og unødig tids- og ressourceanvendelse, når sagerne skal frem og tilbage. Forløbene, herunder opfølgning, skal desuden følge helt de samme principper som indsatsen overfor ledige, der ikke er sygemeldt, dog naturligvis tilpasset den lediges evt. skånebehov som sygemeldt. Dette gælder blandt andet både aktive tilbud og tidskadencen for opfølgning. Flere digitale selvbetjeningsmuligheder Sygemeldte skal have adgang til digitale selvbetjeningsmuligheder. Det vil lette sagsgangene for den sygemeldte, virksomhederne og de kommunale sagsbehandlere. Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning, følge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den sygemeldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres administration, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål eller en sygeopfølgningsindsats. Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 1 via Min Side på Jobnet at: o indhente information om ret og pligt ved modtagelse af sygedagpenge, information om jobcentertilknytning, osv. o udfylde oplysningsskema digitalt o booke og ombooke opfølgningssamtaler i jobcenteret o se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret o tilmelde sig huskeservice (sms eller mail) o raskmelde sig 2

15 B I L A G 6 En arbejdsfastholdende indsats for de længerevarende sygemeldte (kategori 2-sager) Problemstilling Forskningen peger på, at involvering af arbejdspladsen kan medvirke til at bringe sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdspladsen. Gradvis tilbagevenden er et eksempel på en indsats, der virker. Med en delvis raskmelding kan en sygemeldt vende gradvist tilbage i arbejde og på den måde fortsætte med at arbejde sideløbende med eventuel behandling. Løsning Sygemeldte med længerevarende, men forudsigelige sygeforløb, hvor sygdommen er udredt, og der er igangsat behandling (kategori 2), skal tilbydes en indsats med et klart, arbejdspladsbaseret fokus, der kan støtte dem i at fastholde deres job. Antallet af påbegyndte forløb i kategori 2 anslås til at ligge på ca , svarende til ca. 7 pct. af alle påbegyndte forløb. Der indføres en Tilbage Til Arbejde-trappemodel, som skal sikre bedst mulig understøttelse af gradvis tilbagevenden. TTA-trappen skal bestå af en række hierarkisk ordnede aftalemuligheder, der bidrager til systematisk brug af relevante redskaber til at fastholde den sygemeldte i job, og samtidig gør det klart, at indsatsen entydigt skal have fokus på at få den sygemeldte hurtigst muligt tilbage på sin arbejdsplads. Jobcenteret og den sygemeldte skal ved opfølgningen indgå den højest mulig rangerende aftale på TTA-trappen: Trin 1: Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet Trin 2: Aftale om jobstart-indsats, hvor den sygemeldte forud for en aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet starter med en periode med virksomhedspraktik på egen arbejdsplads Trin 3: Aftale om virksomhedspraktik på egen arbejdsplads, som kan understøtte, at den sygemeldte bevarer tilknytningen til sin arbejdsplads, selv når det kun kan være få timer. Trin 4: Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte Aftalen mellem jobcenteret og den sygemeldte skal løbende justeres i forbindelse med opfølgningen, og den skal ligge på Min side på Jobnet. Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning, følge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den sygemeldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres administrati-

16 on, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål eller en sygeopfølgningsindsats. Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 2 via Min Side på Jobnet at: Indhente information om ret og pligt ved modtagelse af sygedagpenge, information om jobcentertilknytning, osv. Udfylde oplysningsskema digitalt Booke og ombooke opfølgningssamtaler i jobcenteret Se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret Tilmelde sig huskeservice (sms eller mail) Raskmelde sig De sygemeldte i kategori 2 skal desuden have ret til lær-at-tackle - tilbud, hvor der undervises i at tackle sygdommen, så chancerne for fastholdelse i arbejde øges. Ifølge den eksisterende viden er der positive effekter af, at sygemeldte lærer mestringsstrategier. Hvis den sygemeldte er ledig For ledige sygemeldte er målet at fastholde et jobrettet fokus i indsatsen. Jobcenteret og den sygemeldte skal derfor ved opfølgningen indgå den højest mulig rangerede aftale blandt følgende: 1. Aftale om en jobstart-indsats, hvor den sygemeldte forud for påbegyndelsen af et arbejde/løntilskud starter med en periode med virksomhedspraktik 2. Aftale om virksomhedspraktik 3. Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte Den sygemeldte skal desuden have ret til lær-at-tackle - tilbud, hvor der undervises i at tackle sygdommen i forhold til at fastholdes på arbejdsmarkedet. 2

17 B I L A G 7 December 2013 Tværfaglig indsats for sygemeldte med komplekse problemer (Kategori 3-sager) Problemstilling En gruppe sygemeldte oplever i dag, at de offentlige myndigheder ikke i tilstrækkelig grad sikrer en koordineret indsats på tværs af beskæftigelses-/uddannelses-, sundheds- og socialområdet. Mange sygemeldte med komplekse problemer ender i dag på langvarig, offentlig forsørgelse. Løsning De tværfaglige rehabiliteringsteam skal fremadrettet også behandle og give anbefalinger i komplekse sygedagpengesager. Med komplekse sygedagpengesager forstås sager, hvor der ikke er en klar forventet raskmeldingsdato, og hvor der er tale om diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen og/eller borgeren har udfordringer udover sygdommen, fx sociale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde (kategori 3 sager), jf. bilag 4 om ny visitationsmodel. Antallet af påbegyndte forløb i kategori 3 anslås til at ligge på ca , svarende til ca. 5 pct. af alle påbegyndte forløb. Det betyder, at når kommunen ved opfølgningen har visiteret en sag til kategori 3, så skal sagen hurtigst muligt behandles i rehabiliteringsteamet. Kommunen skal, inden sagen forelægges i rehabiliteringsteamet, udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, som bl.a. skal indeholde den praktiserende læges udtalelse om borgerens muligheder for arbejde og uddannelse. Hvis borgeren har en indhentet en lægevurdering forud for den første opfølgningssamtale, indgår den i forberedelsesmaterialet, og det kan undlades at indhente en udtalelse fra den praktiserende læge til brug for rehabiliteringsplanens forberedende del. Desuden skal forberedelsen af sagen til behandling i rehabiliteringsteamet følge lovgivningen i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob, herunder bestemmelser om brug af klinisk funktion. Det vil fx sige, at behandlingen af sagen sker på baggrund af den forberedende del af rehabiliteringsplanen, som er udarbejdet af sagsbehandleren i samarbejde med den sygemeldte, og at den sygemeldte og sagsbehandleren deltager i rehabiliteringsteamets møde, hvor sagen behandles. Det er som hidtil kommunen, der træffer afgørelse om retten til sygedagpenge. Teamets indstilling indgår i kommunens beslutningsgrundlag.

18 I tilknytning til den opfølgning, der følger efter behandlingen i teamet, udarbejdes rehabiliteringsplanens indsatsdel, og indsatsen iværksættes. Rehabiliteringsplanen skal ligge på Min side på Jobnet. Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning, følge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den sygemeldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres administration, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål eller en sygeopfølgningsindsats. Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 3 via Min Side på Jobnet at: Indhente information om ret og pligt ved modtagelse af sygedagpenge, information om jobcentertilknytning, osv. Udfylde oplysningsskema digitalt Booke og ombooke opfølgningssamtaler i jobcenteret Se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret Tilmelde sig huskeservice (sms eller mail) Raskmelde sig 2

19 B I L A G 8 December 2013 Øget opmærksomhed om mulig forsikring hos pensionsselskab Problemstilling Mange sygemeldte har pensionsordninger og forsikringer. Nogle pensionsselskaber yder støtte til at bruge sundhedssystemet ved langvarig og alvorlig sygdom. Giver sygdommen en kraftigt nedsat erhvervsevne, kan en invalidepension være en mulighed. En midlertidig invalidepension kan betyde, at næsten alle arbejdsgiverens udgifter til den sygemeldte er dækket. Pensionen udbetales i visse tilfælde til arbejdsgiver, hvis der forsat udbetales løn. Sammen med sygedagpengerefusionen kan det dække en stor del af lønudgiften. Det kan betyde, at selv alvorligt syge kan bevare en tilknytning til deres arbejdsplads uden store omkostninger for arbejdsgiveren. På kan den sygemeldte danne sig et overblik over, hvordan han er dækket. Der findes også adresser og telefonnumre til de selskaber, der står for dækningen. Problemet er, at den sygemeldte medarbejder og arbejdsgiveren ofte glemmer, at det kan være relevant at kontakte pensionsselskabet ved sygdom. Løsning I det digitale indberetningssystem Nemrefusion indarbejdes en husker til arbejdsgiveren om, at medarbejderens sygefravær kan være dækket af en forsikring, som arbejdsgiveren har, fx en sundhedsforsikring. Tilsvarende indsættes en husker i det underretningsbrev, der sendes til den sygemeldte om, at det kan være en god idé at tjekke, om personen har en forsikring, som kan komme i anvendelse.

20 B I L A G 9 December 2013 Sygemeldte ledige bliver i a-kassen og får udbetalt ydelse ved kortvarig sygdom, dvs. op til 2 uger (afbureaukratisering) Problemstilling Et ledigt medlem af en a-kasse, der bliver syg, kan i dag ikke modtage arbejdsløshedsdagpenge fra a-kassen, men skal overgå til at få udbetalt sygedagpenge fra kommunen. Det gælder uanset, om der er tale om kortvarigt eller langvarigt sygefravær. Der er således tale om både et myndighedsskift og et ydelsesskift. Kommunen, a-kassen og den sygemeldte ledige bruger i dag unødig tid og ressourcer på administration af lediges kortvarige sygdom, som ikke kræver nogen form for opfølgning. Ifølge KMDs sygedagpengedatasæt startede der i 2012 godt sygedagpengesager, hvor den sygemeldte var forsikret ledig. Sagerne fordelte sig på godt personer. Godt af sagerne dvs. ca. 62 pct. havde en varighed på 2 uger eller derunder. Løsning Sygemeldte ledige forbliver i a-kassen i de første 2 uger under sygdom og får udbetalt dagpenge under sygdom, der følger reglerne for arbejdsløshedsdagpenge. Den ledige skal fortsat syge- og raskmelde sig via Jobnet. Varer sygefraværet længere end to uger, standser a-kassen udbetalingen af dagpenge under sygdom, og sygefraværet anmeldes til medlemmets opholdskommune, som iværksætter udbetaling af sygedagpenge og den aktive sygeopfølgning. Den ledige vil dermed ikke få myndighedsskift eller opleve et ydelsesskift i forbindelse med kortvarigt sygefravær. For kommunerne vil der være tale om en afbureaukratisering, idet de ikke skal behandle ca sager om året. Tilsvarende vil det være en afbureaukratisering for a-kasserne, der i et tilsvarende antal sager ikke skal registrere start- og slutdatoer ved sygdom i a-kassens udbetalingssystem, samt anmelde de lediges sygefravær til kommunen. A-kassens udbetaling af dagpenge under sygdom skal ske efter samme regler som a-dagpenge, herunder reglerne om beregning af dagpengesats, fradrag, supplerende dagpenge, g-dage, sanktioner, timeoverførsel, mindstesats, udbetalingstidspunkt, klageadgang, mv. Udbetaling af dagpenge under sygdom efter a-loven kan derfor betyde, at den sygemeldte ledige stilles anderledes, end hvis pågældende modtog sygedagpenge.

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har den 18. december 2013 indgået aftale om en reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Sygedagpengeindsatsen

Sygedagpengeindsatsen Sygedagpengeindsatsen I lyset af sygedagpengereformen Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Sygedagpengereform Sygedagpengereformen Forlængelsesmulighed for borgere ramt af livstruende sygdom Baggrund

Læs mere

Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg

Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg Indholdsfortegnelse AFRAPPORTERING FRA SYGEDAGPENGEUDVALGET...3 SPOR 1 - EN BEDRE SYGEDAGPENGEINDSATS...9 FORSLAG 1.1 TIDLIG INDSATS TTA-AFKLARING...12

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Ny sygedagpengereform

Ny sygedagpengereform Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Læs mere

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice Arbejdsmarkedspolitik AMK Syd & WIDK & SJH Tilsyn og Kontrol

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR

Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track Signe Schertiger STAR Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Sygedagpengereformen - Hvad betyder den for virksomhederne?

Sygedagpengereformen - Hvad betyder den for virksomhederne? Sygedagpengereformen - Hvad betyder den for virksomhederne? Anette Hansen, seniorkonsulent 11. November 2015 Anette Hansen Seniorkonsulent Mail: ah@cabiweb.dk Mobilnr. 40 38 54 74 Side 2 Det kan du få

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Til samtlige kommuner, a-kasser m.fl.

Til samtlige kommuner, a-kasser m.fl. Til samtlige kommuner, a-kasser m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72 A DK-2300 København S T +45 72 14 20 00 E star@star.dk www.star.dk www.borger.dk 30. juni 2014 J.nr. 2014-0019696

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere Træder delvist i kraft den 1. juli 2014 NY SYGEDAGPENGEMODEL NYE REGLER Resterende ændringer træder i kraft den 5. januar CK FAST-TR A T ER IS R F S ID NYE T ARINGSJOBAFKL LØB FOR NÅR EN BORGER BLIVER

Læs mere

Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til

Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Beskæftigelsesudvalget Orientering Orientering om sygedagpengereformen og implementering i Aarhus Kommune 1. Baggrund Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesrettet rehabilitering 2014. Den nye tværfaglighed. april 2014/ Eva Holum

Beskæftigelsesrettet rehabilitering 2014. Den nye tværfaglighed. april 2014/ Eva Holum Beskæftigelsesrettet rehabilitering 2014 Den nye tværfaglighed april 2014/ Eva Holum Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan Til samtlige kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T: 72 14 20 00 E: star@star.dk www.star.dk Dato: 10-09-2015 Skrivelse om rehabiliteringsteam

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service JNM NOTATARK 28. november 2016 Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Arbejdsløshedsdagpenge Modtagere af a-dagpenge

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og

Læs mere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge LBK nr 1032 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/00196

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

UDKAST. til. Forslag. til. (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.)

UDKAST. til. Forslag. til. (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.) UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love

Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love (Ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge LBK nr 938 af 12/08/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/05677

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 20. december 2010 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 1 I lov nr. 563 af 9.

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig

Læs mere

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

HVIS DIN MEDARBEJDER BLIVER SYG Tidligere indsats Stærkere samarbejde

HVIS DIN MEDARBEJDER BLIVER SYG Tidligere indsats Stærkere samarbejde Træder delvist i kraft den 1. juli 2014 NY SYGEDAGPENGEMODEL NYE MULIGHEDER NYE REGLER Resterende ændringer træder i kraft den 5. januar BEMÆRK! KORTERE AFKLA- RINGSPERIODE OG NEDSAT REFUSION KOMBINER

Læs mere

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb...

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... Når du bliver syg Indholdsfortegnelse Forord... 3 At være aktiv sygemeldt... 4 Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5 Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... 6 Ved alvorlig livstruende sygdom...

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Fremsat den 11. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag. til

Fremsat den 11. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag. til Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 55 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2015-16 Fremsat den 11. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

2014/1 LSF 199 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december Forslag. til

2014/1 LSF 199 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december Forslag. til 2014/1 LSF 199 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2015-0002764 Fremsat

Læs mere

overgang til jobafklaringsforløb

overgang til jobafklaringsforløb overgang til jobafklaringsforløb Hvad er et jobafklaringsforløb? Før mødet med rehabiliteringsteamet Formålet med et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager

Læs mere

overgang til jobafklaringsforløb

overgang til jobafklaringsforløb overgang til jobafklaringsforløb Hvad er et jobafklaringsforløb? Formålet med et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager til at bringe dig i arbejde eller

Læs mere

From:Jane Knudsen To:Jane Knudsen Subject:VS: Invitation til opstartskonference om sygedagpengereformen

From:Jane Knudsen To:Jane Knudsen Subject:VS: Invitation til opstartskonference om sygedagpengereformen From:Jane Knudsen To:Jane Knudsen Subject:VS: Invitation til opstartskonference om sygedagpengereformen Fra: Ulla Christensen [mailto:uch@star.dk] På vegne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Sendt: 5.

Læs mere

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Reformer Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Mogens Haulund Andersen Konsulent, underviser og socialrådgiver 1 Forsørgelse og beskæftigelse Lov om sygedagpenge

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden"

Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden Punkt 7. Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden" 2015-027880 Beskæftigelsesudvalget fremsender Ankestyrelsens anbefalinger til byrådets

Læs mere

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb.

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. N O T A T Sygedagpengereformen Status november 2016 18. november 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/CFR VOA/RGR Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)

Læs mere

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse

Læs mere

Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015

Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 10.00-10.30 Velkomst v. AMK Øst Program 10.30-11.40 Teamleder sparring - Forlængelsesreglerne / Jobafklaringsforløb/ressourceforløb - Fastholde

Læs mere

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version Vigtige fokuspunkter KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV LÆ 281 og Blanket til sygedagpengeopfølgning Version 111115 Fokus på arbejdsfastholdelse Fra 1. januar 2015 skal den praktiserende læge inddrages i alle

Læs mere

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet I medfør af 55 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., 116 i

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge 17. august 2010 (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage

Læs mere

Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet når:

Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet når: Notat vedrørende borgere på sygedagpenge. Jobcenter Langeland Havnegade 118 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 62 80 Fax 63 51 60 01 E-mail: jobcenter@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Antallet af borgere

Læs mere

Høringsnotat for forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge,

Høringsnotat for forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 182 Bilag 1 Offentligt N O T A T Høringsnotat for forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE Information om samarbejdsaftale mellem Jobcenter Aarhus og LO a-kasser Senest revideret november - 2014 Formål og indhold Samarbejdsaftalen har til formål at fremme en fælles

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

Guide til arbejdsgivere. Brug KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Hvis en medarbejder bliver syg. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version

Guide til arbejdsgivere. Brug KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Hvis en medarbejder bliver syg. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version Guide til arbejdsgivere Brug k Fast tikroafocr ved ris sygeige langvar ger meldin KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV Hvis en medarbejder bliver syg Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version 020715

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Åben. ERHVERVS-, VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2

Åben. ERHVERVS-, VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 5. februar 2014 Mødetidspunkt Kl. 13.00 Medlemmer Fra forvaltningen Jens Bruhn (A), Kenneth Birkholm (C),

Læs mere

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.

Læs mere

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion Kort om sygedagpenge og refusion A - Løn under sygdom/refusion Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet UDKAST Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet I medfør af 554 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

2012/1 LSF 53 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 53 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 53 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, j.nr. 2012-1193 Fremsat den 1.

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar 2015, foretages følgende ændringer:

UDKAST. Forslag. til. I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar 2015, foretages følgende ændringer: UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest

Læs mere