Slut-evaluering af PROASK-projektet Til ABT-fonden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slut-evaluering af PROASK-projektet Til ABT-fonden"

Transkript

1 N O T A T Slut-evaluering af PROASK-projektet Til ABT-fonden 10. juni 2013 J.nr. FC/MER 1. Vurdering af effektiviseringsgevinst Resume PROASK er et omfattende og ambitiøst projekt for automatiseret digital sagsbehandling af arbejdsskadesager. Gartner Group har gennemgået PROASK som det foreligger og deres overordnede konklusion er, at man med PROASK står med et system, som har tilstrækkelig kvalitet til, at det vil kunne betale sig at fortsætte investeringerne. De oprindelige forventninger til effektiviseringsgevinster er endnu langt fra indfriet. Gartner Group vurderer, at hvis ASK foretager de nødvendige omlægninger af arbejdsprocesser og høster gevinsterne ved disse oplægninger, er det muligt at forrente investeringerne i PROASK inden for en fornuftig tidshorisont. Det er dog Arbejdsskadestyrelsens vurdering, at der ikke inden for den normale tidshorisont for en businesscase er mulighed for at opnå en positiv balance, men en yderligere indsats i forhold til nedbringelse af driftsudgifterne, som også foreslået af Gartner Group, vil forbedre businesscasen, så en positiv balance inden for systemets levetid ikke er urealistisk PROASK forventes at kunne sættes i fuld drift på alle sager medio Der er på nuværende tidspunkt skabt effektiviseringsgevinster svarende til 5,9 årsværk fordelt på 3,8 kontormedarbejderårsværk og 2,1 sagsbehandlerårsværk. Indtil videre forventes opnåede effektiviseringsgevinster at blive neutraliseret af paralleldrift og uhensigtsmæssigheder i et endnu ikke fuldt udbygget og modnet sagsbehandlingssystem. Fra medio 2015 forventes det at ASK årligt kan høste effektiviseringsgevinster svarende til ca årsværk. Over yderligere en 4 årig periode ventes effektiviseringsgevinster på i alt ca. 50 årsværk svarende til den oprindelige businesscase. En samlet oversigt over effektuerede effektiviseringsgevinster findes senere i rapporten i skema 1.1 Da PROASK fortsat er i pilotdrift med en begrænset sagsmængde er der ikke gennemført evalueringer via interne eller eksterne brugerundersøgelser. Der er udarbejdet en 0-måling på udvalgte tilfredshedspunkter, og de relevante evalueringer vil blive gennemført, når PROASK har været i fuld drift i en periode. Disse data indgår derfor ikke i denne evaluering. 1.1 Projektbeskrivelse PROASK er et SOA-baseret digitalt sagsbehandlingssystem i Arbejdsskadestyrelsen til brug for behandlingen af arbejdsskadesager og private fore-

2 spørgsler om erstatning efter erstatningsansvarsloven. Via sagsproceskortlægninger, regelmaskiner og digital kommunikation med sagsparter skal PROASK yde et væsentligt bidrag til effektiviseringen af sagsbehandlingen af arbejdsskadesager. Ansøgningen til ABT-fonden oplistede følgende effektiviseringsområder: Bortfald af manuelle funktioner vedrørende ATP s branchekoder og oplysninger fra SKAT. Modtagelse og journalisering af svarbreve. Svarbreve står for ca. 50 % af de dokumenter, som ASK modtager. Målet er, at halvdelen af svarbrevene tilgår ASK via Internettet. Forelæggelse for lægekonsulenter. Udarbejdelse af målrettede spørgeskemaer. Vurderinger af om der er mangler eller fejl i svarbreve. Gennemgang af dokumenter for at vurdere, hvilke oplysninger der mangler for at træffe afgørelse. Dokumentation af grundlag for afgørelse. Udformning af spørgebreve til interessenter (det undgås at navigere i det omfattende katalog af mulige spørgsmål, da spørgsmål automatisk udvælges og kontrolleres). Forelæggelser af sager for lægekonsulenter. Vurdering af om alle nødvendige oplysninger foreligger (systemet kan for 20 % af afgørelserne ud fra de opsatte regler selv konstatere, at alle nødvendige oplysninger foreligger). Udarbejdelse af udkast til endelig afgørelse. Formidling af afgørelse. Ved 0-målingen blev udarbejdet en oversigt over forventede effektiviseringsgevinster fra 2011 til Oversigten vedlægges om bilag Projektstatus PROASK-projektet er blevet forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan ved ansøgningen til ABT-fonden, som forudsatte idriftsættelse i 2011 og fuld tilvejebringelse af effektiviseringsgevinster i Selvom PROASK bestod overtagelsesprøven i juni 2012 og driftsprøven den 28. december 2012, og projektet således formelt er afsluttet, er der som følge af kontraktstillæg indgået undervejs i projektet aftalt efterleverancer indeholdende fejlretninger og betalbare ændringsanmodninger. Efterleverance 4, som indeholder de sidste kontraktelementer, herunder administrationsværktøjer til konfigurering af regler, er planlagt til endelig levering i juni Der er løbende afgivet orientering til Folketingets Finansudvalg om forløbet af projektet, senest i januar Beskæftigelsesministeren har i april 2013 orienteret Finansudvalget om, at udviklingen af PROASK umiddelbart inden udgangen af 2012 stødt på en række vanskeligheder i forbindelse med systemets driftsprøve, der har forsinket overtagelsen og udrulningen af systemet. Arbejdsskadestyrelsen har derfor først godkendt driftsprøven og overtaget systemet endeligt den 28. december Fokus efter Arbejdsskadestyrelsens overtagelse af løsningen er færdiggørelse af diverse opsætninger af de mange detaljer i en stor ny løsning, herunder trimninger knyttet til svartider, stabilitet og funktionalitet. Der udestår derudover nogle leverancer fra leverandøren. Pilotdriften med PROASK efter over- 2

3 tagelsen den 28. december 2012 har imidlertid også afsløret, at systemets funktionalitet dels må justeres på nogle punkter og dels ikke vil føre til de forventede effektiviseringsgevinster på kort sigt. Disse forhold blev ikke afsløret under aftestningen af systemet, men er først kommet frem efter, at systemet er sat i pilotdrift med egentlige brugere. Samlet har dette betydet, at styrelsen siden februar 2013 har neddæmpet forventningerne til effektiviseringsgevinsterne i væsentligt. Styrelsen har i marts 2013 bedt IT konsulentvirksomheden Gartner Consulting, om at vurdere behovet for justeringer af og yderligere investeringer i PROASK. Gartner s overordnede konklusion er, at man med PROASK står med et system, som har tilstrækkelig kvalitet til, at det vil kunne betale sig at fortsætte investeringerne. Gartner finder samtidig, at PROASK har en kompleks arkitektur med for mange komponenter og anbefaler en forenkling af systemet, hvilket også vil kunne reducere driftsudgifterne med 10-15%. Derudover påpeger Gartner nødvendigheden i at investere i en løbende procesoptimerings- og vedligeholdelsesorganisation samt i en forvaltningsorganisation og arkitekturkompetence, som er i stand til effektivt at styre leverandører til løsningen. Endelig anbefaler Gartner en ændret udrulningstakt, så styrelsen holder udrulningen af arbejdsskadesager på et minimalt niveau, indtil der er gennemført en fuldstændig udrulning af P-sagerne med succesfuldt resultat. Gartner vurderer at en fortsat investering i produktionsmodning af PROASK, sideløbende med en ændret udrulningsplan og en løbende forenkling af arkitekturen kan gennemføres inden for måneder for en investering på mio.kr. På baggrund af Gartners rapport forventer Arbejdsskadestyrelsen stadig, at der i systemets levetid vil kunne realiseres effektiviseringsgevinster i forbindelse med PROASK. Den endelige rapport fra Gartner Consulting er afgivet ultimo april Det forventes, at der foreligger en samlet revideret plan for PROASK projektet og tilhørende økonomi i maj Når denne plan foreligger, vil styrelsen afgive et afsluttende aktstykke om PROASK projektet til Folketingets Finansudvalg. På nuværende tidspunkt er PROASK alene implementeret på en mindre sagsmængde. Den årlige tilgang af nye P-sager er ca og den årlige tilgang af nye A-sager er ca Der er oprettet ca P-sager svarende til ca. 20 pct. af den årlige tilgang og ca. 400 nye A-sager svarende til godt 1 pct. af den årlige tilgang. Det skyldes, at sagsbehandlingsfaciliteter i PROASK især på A-området fortsat er mangelfulde eller fejlbehæftede, hvilket fører til, at kun særlige sagstyper kan behandles i systemet, og at manuelle omgåelsesrutiner er nødvendige i en række tilfælde. Udrulningsplanen er afgørende for effektiviseringsgevinsterne, idet effekterne forudsætter automatisering på en større sagsmængde. Arbejdsskadestyrelsen 3

4 behandler arbejdsskadesager årligt. Selv mindre forsinkelser som for eksempel svartider eller ekstra sagsskridt i den enkelte sag har store konsekvenser for sagsafviklingen. For at høste de effektiviseringer, der allerede er udviklet i PROASK, er det derfor nødvendigt, at PROASK bringes til at kunne sagsbehandle arbejdsskadesager med en effektivitet svarende mindst til 1:1 i forhold til det nuværende sagsbehandlingssystem, så flere sager kan lægges i systemet. Tidsplanen for udrulning af PROASK ser overordnet således ud: Pilotdrift af nye Fuld drift af P- P-sager sager Pilotdrift nye A- sager (Erhvervssygdomssager med udvalgte diagnoser) 3. oktober juni 2012 Forventet ultimo 2013 Pilotdrift på A- sager udvides til alle Erhvervssygdomssager samt ulykkessager. Det bemærkes, at den endelige reviderede plan for den videre udvikling og udrulning af PROASK endnu ikke er fastlagt. Fuld drift A-sager og andre sagstyper samt konvertering af verserende sager 2014 Medio 2015 Konfigurering af regler for automatiske sagsskridt foretages af Arbejdsskadestyrelsen og vil ske successivt efter værktøjerne hertil er fuldt udbyggede ved efterleverance 4 i juni Ligeledes vil en øgning af digitaliseringen af kommunikationen med forsikringsselskaber, tilskadekomne, kommuner, læger/hospitaler og andre aktører ske successivt over de kommende år. PROASK ventes at kunne medvirke til yderligere udvikling af Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling i samspil med tilpasning af regelgrundlag og arbejdsgange også efter Finansieringen af PROASK er knyttet tæt sammen med opnåelsen af effektiviseringsgevinster gennem Arbejdsskadestyrelsens budget. Der sker derfor en løbende opfølgning på mulighederne for at høste gevinsterne i forbindelse med budgetopfølgning. 1.3 Reviderede effektiviseringseffekter Skema 1.1 skitserer den effektuerede effektivisering angivet i årsværk efter fuld implementering og på de oprindeligt forudsatte områder. For 2013 og 2014 er effektiviseringsgevinsterne angivet til 0, som følge af at udrulningsplanen for A-sager endnu ikke er fastlagt. De effektiviseringer, der er implementeret i PROASK og har effekt på A-sager i PROASK, ventes neutraliseret i 2013 og 2014 af omkostninger til paralleldrift og mindre effektivitet på delområder indtil systemet er udbygget og fuldt implementeret. 4

5 Skema 1.1 Effektuerede effektiviseringer i årsværk Forventning i ansøgningen til ABTfonden Effektueret årlig effektivisering efter fuld implementering medio 2015 ATP 1,4 1,7 1,7 1,7 SKAT 1,1 1,3 1,3 1,3 Automatiserede spørgebreve og sagsoplysning Automatiserede svarbreve Forelæggelse for lægekonsulent automatiseres Afgørelser automatiseres Elektronisk P- anmodning med betalingsløsning Andre effektiviseringsgevinster via automatisering og digital kommunikation 13,9 0 0,5 0,5 26,7 0, ,3 1,7 1,7 1,7 3, ,9 1 8,5 41,8 I Alt 49,7 0 16,7 50 Samlet effektivisering ved udgangen af en 4 årig periode efter fuld implementering Udover de effektuerede effektiviseringer forventes den videre udvikling af arbejdsprocesser og konfiguration af PROASK at medvirke til en væsentlig effektivisering af arbejdsskadebehandlingen. Det understøttes af Gartner Groups vurdering af, at det er muligt at forrente investeringerne i PROASK indenfor en fornuftig tidshorisont. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at kvantificere effektiviseringsgevinsterne, men Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at det over en ca. 4 årig periode vil være muligt at indfri de oprindelige forventninger om effektiviseringsgevinster svarende til ca. 50 årsværk og at ca. 1/3 af denne effektivisering vil være til rådighed fra det tidspunkt, hvor PROASK sættes i fuld drift på arbejdsskadeområdet. De henholdsvis 8,5 årsværk fra medio 2015 og 41,8 årsværk ved udgangen af en 4 årig periode fra fuld implementering er således skøn over de yderligere effektiviseringsgevinster der skal indfries, og som ASK på baggrund af Gartner Groups analyse vurderer er muligt at hente via digitalisering og yderligere automatiseringsudvikling. 1 Effektiviseringsgevinster anslås neutraliseret af uhensigtsmæssigheder og omgåelser frem til PROASK er fuldt udbygget. Der vurderes at belastningen er ligeligt fordelt som merarbejde for kontormedarbejdere og sagsbehandlere 5

6 Den oprindelige forudsætning var en fordeling af effektiviseringsgevinsterne på 26 kontormedarbejderårsværk og 24 sagsbehandlerårsværk. Sagsbehandlergruppen i arbejdsskadestyrelsen består både af akademisk uddannede medarbejdere og kontormedarbejdere, der har gennemgået en intern uddannelse i arbejdsskadesagsbehandling. Der er ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at ændre vurderingen af den forholdsmæssige fordeling af effektiviseringsgevinster på medarbejdergrupper. Den endelige fordelingen vil afhænge af fremtidig arbejdsdeling og eventuelle kompetenceudviklingsinitiativer for kontormedarbejdergruppen. 1.4 Evalueringselementer Som følge af, at PROASK ikke er færdigudviklet og i drift har det kun i begrænset omfang været muligt via de oprindeligt planlagte evalueringsværktøjer at vurdere projektet. Evalueringen består af følgende elementer: Evalueringsmetode 3. parts vurdering. Prøvelse af PROASK s fremtidsperspektiver. Konkrete automatiserede delforløb Vedrørende ATP, SKAT og elektronisk P-anmodning. Tidsestimat for tidsanvendelse i scanjour ganget med faktisk sagsafvikling i Evaluering baseres på vurderet tidsbesparelse ved elektronisk behandlinggange med vurderede antal transaktioner Tidsmålinger af basisfunktionalitet vurdering af 1:1 effektivitet. Der foretages målinger af flere grundfunktionaliteter i henholdsvis scanjour, i PROASK før leverance 3 og i PROASK efter leverance 3 (8. maj 2013) Efterprøvning af én af de gennemførte kortlægninger i forbindelse med 0- målingen med henblik på opgørelse af effektiviseringer, der på nuværende tidspunkt er gennemført i PROASK. (HUD-sager) Automatisk udsendelse af spørgeskema. Konfiguration af sagsplaner i E-sager er under udarbejdelse, men er endnu ikke lagt i produktion. Planer for fremtidige effektiviseringsgevinster Resultat Gartner Group anbefaler at der arbejdes videre med PROASK og vurderer, at det er muligt at forrente investeringerne over en fornuftig tidshorisont. Indgår i PROASK og vil have fuld effekt på i alt 4 årsværk, når PROASK er i fuld drift. Der er målt på P-sager. målingerne viser et varieret billede fra omkring indeks 100 for sagsoprettelse/journalisering til omkring indeks 400 for dannelse og forsendelse af udgående brev. Kortlægningen viser, at der ikke på nuværende tidspunkt er automatiserede delforløb. Der vedlægges en kortlægning af muligheden for fremtidig automatisering af delforløb efter videreudbygning af PROASK Målet om at spørgebreve udsendes i alle erhvervssygdomssager samt ved opstart af revision og genoptagelse er muligt at nå via interne ressourcer uden yderligere investeringer i PROASK. Effektivisering udregnes som antal ekspeditioner årligt gange x gennemsnitlig ekspeditionstiden. (Beskrivelse af mulige effektiviseringsområder) 6

7 1.5 Andre gevinster ved PROASK-projektet Projektet har givet anledning til en fornyelse af Arbejdsskadestyrelsens strategi for kommunikation med især tilskadekomne. I forbindelse med opsætningen af PROASK er der indlagt nye brevskabeloner og fraser. Der er endvidere etableret en formaliseret formidlingsgruppe, som forvalter struktur og indhold af de standardtekster og skabeloner, som anvendes i sagsbehandlingen. Dette resultat er skabt på grundlag af semistrukturerede interview med borgere om oplevelsen af deres arbejdsskadesag, som er omsat til 6 personas, der opridser prototyper på tilskadekomne. Formålet er en øget brugertilfredshed for så vidt angår forståelsen af breve, der også ventes at få indflydelse på fremtidige telefoniske og skriftlige henvendelser til styrelsen. Det har ikke været muligt at evaluere dette aspekt inden slutevalueringen. Der vil blive gennemført en brugerundersøgelse når PROASK og dermed de nye breve og fraser har været fuldt implementeret på en større sagsmængde i ca. 6 måneder (svarende til den gennemsnitlige sagsbehandlingstid af nye arbejdsskadesager). Endvidere er sagsstøttedelen af PROASK undervejs i projektet erstattet af en WIKI-løsning, der giver sagsbehandleren mulighed for at fremsøge vejledning til sagsbehandlingen og løbende bidrage til udbygning af hjælpefunktionen gennem kommentarer til administratorer og andre brugere. WIKIløsningen bliver implementeret i løbet af 2013 og vil blive evalueret via en intern brugerundersøgelse ultimo Løsningen kan tilgås via internettet, men er også forberedt til at blive integreret i PROASK-løsningen, således at relevant sagsstøtte kan tilgås i sagsbehandlingsprocessen. Der er i forlængelse af afklaringsforløb om fremtidige digitale sagsgange udviklet et antal digitale blanketter, som er sat i produktion i forhold til det eksisterende sagsbehandlingssystem via Se Sag, og som gør at klage, fuldmagt og anmodning om genoptagelse sker systematisk med mulighed for fremtidig automatiseret journalisering i PROASK. Disse digitale blanketter er allerede nu taget i anvendelse og understøtter via systematiske oplysninger sagsbehandlingen i det nuværende sagssystem Scanjour P. Sideløbende med udviklingen af PROASK er der foretaget en lang række proceskortlægninger over sagsbehandlingen, så Arbejdsskadestyrelsen i dag har en historisk stor viden om sagsprocesser. Nogle af disse kortlægninger har givet anledning til umiddelbare ændringer i det eksisterende sagsbehandlingssystem (når der var grundlag for en effektiviseringsgevinst uden for store investeringer). Der er tillige udarbejdet et antal faglige klarlægninger til brug for opsætning af PROASK om fx persondataregler, forvaltningsretlig håndtering af frister og datering, håndtering af umyndige personer osv. Også nogle af disse produkter har givet anledning til umiddelbare ændringer i det eksisterende system, således at uhensigstsmæssigheder i det eksisterende system er identificerede og rettet. 7

8 2.0 Implementering anbefalinger til udbredelse af PROASK til andre forretningsområder Gartner Groups analyse af PROASK viser, at PROASK projektet er iværksat sideløbende med markedets stigende og herefter faldende forventninger til ITunderstøttelse af case-mangement. Gartner Group anbefaler at Arbejdsskadestyrelsen fortsætter investeringen i PROASK ved at fortsætte driftsmodningen og foretage nogle forenklinger af arkitekturen, som kan nedbringe driftsomkostningerne og forsimple fejlretning. Gartner Group peger på følgende nødvendige tiltag: - fortsætte arbejdet med fejlrettelser og driftsmodning - forberede en eventuel skalering af driftsmiljøet Gartner Group anbefaler følgende tiltag: - foretage en forenkling af arkitekturen (som ligeledes kan nedbringe driftsomkostninger med mindst 10 pct. og sandsynligvis mellem pct. - justere udrulningsplanen, så P-sager implementeres fuldt ud før E- og U-sager rulles ud i stor skala. - Invester i en løbende procesoptimerings og vedligeholdelsesorganisation. Det er væsentligt at ASK erkender, at man ikke har afsluttet processen med at optimere arbejdsprocesser og IT-understøttelse, når PROASK er fuldt udrullet - Investere i en forvaltningsorganisation og i arkitekturkompetence, som er i stand til effektivt at styre leverandører til løsningen Samlet set vurderer Gartner Group, at hvis ASK foretager de nødvendige omlægninger af arbejdsprocesser og høster gevinsterne ved disse omlægninger, er det muligt at forrente investeringerne i PROASK inden for en fornuftig tidshorisont. Arbejdsskadestyrelsen har taget Gartner Groups vurderinger til efterretning og er enig i anbefalingerne. For så vidt angår udbredning af PROASK til andre sagstyper end allerede planlagte, har PROASK styregruppen på styregruppemødet den 8. februar 2013 besluttet at igangsætte det videre afklaringsforløb med henblik på udvikling af PROASK til behandling af sager i Arbejdsskadestyrelsen om klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser mv. Denne beslutning er fastholdt efter Gartner Groups review. Beslutningen er sket på baggrund af en indledende analyse ultimo 2012 og udarbejdet rapport der konkluderer, at PROASK altovervejende ved konfiguration og med få tilkøb af funktionalitet vil kunne anvendes som sagsbehandlingssystem til behandling af klagesager om arbejdsløshedsforsikring mv., idet sagsbehandlingen af klagesager i store træk svarer til behandlingen af arbejdsskadesager med tilsvarende faser (sagsoprettelser, sagsoplysning, afgørelse, formidling, anke, genoptagelse). Idriftsættelse på yderligere sagsområder skal indprioriteres i forhold til den øvrige udrulningsplan for PROASK. Det er værd at understrege, at analysen af muligheden for at udbrede PROASK til sager om arbejdsløshedsforsikring mv. er sket på et tidspunkt, hvor PROASK har været i pilotdrift, og den grundlæggende funktionalitet og 8

9 systemets muligheder således i et vist omfang har været kendt. Det er samtidig forudsat, at udbredelsen til sager om arbejdsløshedssager mv. først vil ske, når PROASK er yderligere driftmodnet. Under disse forudsætninger er det vurderingen på baggrund af rapporten, at PROASK har potentiale for udbredelse til helt andre sagstyper i det væsentligste via konfiguration, som kan foretages af interne ressourcer. Der er således besluttet at arbejde videre med afklaringsforløb og endelig projektbeskrivelse. 3.0 Baggrund - ansøgningen til ABT-fonden Af ansøgningen til ABT-fonden i 2008 fremgik følgende: Projektet skal vise, hvordan anvendelse af regelmaskiner i kombination med LEAN kan føre til markante arbejdskraftbesparelser. Projektet skal resultere i: Implementering /afprøvning af løsning til at understøtte behandlingen af arbejdsskader og private erstatningssager. Formidling af erfaringer til andre offentlige organisationer, der er interesserede i projektets tilgang til effektivisering. Succeskriterierne er: Påvisning af et effektivitets- og serviceforbedrende potentiale på 50 årsværk ift. 300 medarbejdere, der udfører konkret sagsbehandling. Realisering af gevinsterne gennem strømlining af arbejdsprocesser efter LEAN-principper og brug af ny standardteknologi i form af regelmaskiner. Ansøgningen oplister følgende effektiviseringsområder: Bortfald af manuelle funktioner vedrørende ATP s branchekoder og oplysninger fra SKAT. Modtagelse og journalisering af svarbreve. Svarbreve står for ca. 50 % af de dokumenter, som ASK modtager. Målet er, at halvdelen af svarbrevene tilgår ASK via Internettet. Forelæggelse for lægekonsulenter. Udarbejdelse af målrettede spørgeskemaer. Vurderinger af om der er mangler eller fejl i svarbreve. Gennemgang af dokumenter for at vurdere, hvilke oplysninger der mangler for at træffe afgørelse. Dokumentation af grundlag for afgørelse. Udformning af spørgebreve til interessenter (det undgås at navigere i det omfattende katalog af mulige spørgsmål, da spørgsmål automatisk udvælges og kontrolleres). Forelæggelser til lægekonsulenter. Vurdering af om alle nødvendige oplysninger foreligger (systemet kan for 20 % af afgørelserne ud fra de opsatte regler selv konstatere, at alle nødvendige oplysninger foreligger). Udarbejdelse af udkast til endelig afgørelse. Formidling af afgørelse. De oprindelige effektiviseringsmål er oplistet i nedenstående skemaoversigt over vurderede potentialer, når PROASK er fuldt implementeret: 9

10 Skema 2 Opslag hos ATP automatiseres (5 min. tidsbesparelse på transaktioner) Opslag hos SKAT automatiseres (10 min. tidsbesparelse på transaktioner) Spørgebreve automatiseres (5 min. tidsbesparelse på breve) Svarbreve automatiseres (30 min. tidsbesparelse på digitale svar) Forelæggelse for LG kons automatiseres (30 min. tidsbesparelse på sager) Afgørelser automatiseres (15 min. tidsbesparelse på transaktioner) Anslået 1,4 ÅV til klargøring af sager Anslået 1,1 ÅV til klargøring af sager Anslået 13,9 ÅV, heraf 0,9 til klargøring og 13 til oplysning Anslået 26,7 ÅV, heraf 6,7 til postmodtagelse, klargøring, journal og 20 til oplysning Anslået 3,3 ÅV fordelt ligeligt på klargøring og oplysning Anslået 3,3 ÅV på afgørelse Effektiviseringsgevinsten var med udgangspunkt i ovenstående opgjort til 26 kontormedarbejderårsværk og 24 sagsbehandlerårsværk. 4.0 Evalueringsdesign Evalueringen har til formål at påvise, hvilke effektiviseringer i form af samlet effektiv sagsbehandlingstid opgjort i årsværk der på tidspunktet for evalueringen er tilvejebragt i PROASK og som ved fuld implementering medio 2015 effektueres. Desuden vurderes det fremadrettede effektiviseringspotentiale i lyset af de høstede erfaringer. Evalueringen af PROASK er væsentligt udfordret af, at PROASK på nuværende tidspunkt kun er i meget begrænset drift. Basisfunktionalitet er godt på vej til at være færdigudviklet, men PROASK mangler driftsmodning og konfiguration af sagsprocesser, der for alvor kan understøtte den fremtidige arbejdsskadesagsbehandling digitalt. Helt overordnet udgør Gartner Groups review af PROASK for Arbejdsskadestyrelsen derfor et væsentligt bidrag til den samlede evaluering, idet der kun på få områder, kan udføres en egentlig evaluering via tidsmålinger og proceskortlægninger. Derudover består evalueringen af følgende elementer: For så vidt angår de faktisk opnåede effektiviseringsgevinster vurderes effekten af automatiserede opslag hos ATP og SKAT samt elektronisk P- anmodning isoleret via estimat over tidsforbrug ved nuværende proces sammenholdt med estimat over tidsforbrug ved fremtidig proces sat i forhold til antallet af transaktioner på et år, hvor sagsafviklingen svarer til antallet af indkomne sager i 2012 (seneste anmeldeår). Den fulde effekt forudsætter, at PROASK er i fuld drift. For de resterende områder er en effektmåling mere kompleks, idet flere forhold har indflydelse på den effektive sagsbehandlingstid. Således forudsætter 10

11 det fulde udbytte af de beskrevne sagsplaner, at oplysninger kommer ind i struktureret form digitalt eller scanbart til feltniveau. Digital kommunikation med omverdenen har imidlertid ikke været defineret som en del af PROASK-projektet. ASK arbejder i øjeblikket med udarbejdelsen af en ny kanalstrategi, som skal understøtte effektiv sagsbehandling, herunder i PROASK. Vi har derfor valgt at efterprøve de faktiske effektiviseringsgevinster ved anvendelse af følgende metoder: Tidsmålinger af grundfunktionalitet. Det er valgt gennemført på P- sager, hvor pilotdriften i PROASK er mest udbredt og målingerne derfor er mest valide. Der er tale om delprocesser, der også er relevante ved behandlingen af A-sager. Vurdering af effekt på effektiv sagsbehandlingstid af automatiserede transaktioner, som er effektueret i PROASK. Beregning af effektiviseringsgevinst ved konfigurering af sagsplan med automatisk udsendelse af 1. spørgebrev til tilskadekomne. Der foretages en beregning Til denne del af evalueringen er tilvejebragt efterprøvning af tidsestimat og transaktionsestimater, tidsmålinger for grundfunktionalitet i henholdsvis scanjour og PROASK, kortlægninger af sagsbehandlingsvision og gennemgang af, hvorvidt visionerne om automatisering er effektueret i PROASK. Oversigt over tidsmålinger fremgår af bilag 2, og eksempel på kortlægninger fremgår af bilag 3 og 3a. Da tidsplanen for den videre udrulning af PROASK på private forespørgsler og arbejdsskadesager i øjeblikket er under revision på baggrund af Gartner Groups anbefalinger, er det ikke muligt mere detaljeret at opgøre, hvornår de yderligere effektiviseringsgevinster vil opstå, idet effektiviseringsgevinsterne er afhængig af mængden af sager i systemet. Der er ligeledes knyttet yderligere investeringer til en videreudbygning af PROASK, som er nødvendig for at systemet er lige så effektivt som det nuværende sagssystem, hvilket er en forudsætning for at alle sager overføres til PROASK. Det fremadrettede effektiviseringspotentiale i systemet vurderes ud fra mulighederne for 1) egen konfigurering af automatiske sagsforløb 2) yderligere væsentlige automatiseringer på baggrund af tilkøb af funktionalitet. Der er tale om en kvalitativ vurdering ud fra det opnåede kendskab til PROASK og projektoplæg til udvikling af PROASK og tilstødende systemer. 5.0 Effektanalyse 5.1 Review fra Gartner Group I det følgende gengives 2 uddrag af Gartner Groups review, idet fokus er lagt på de dele af reviewet, der vedrører automatisering af sagsbehandlingen. Uddragene er baggrund for Gartner Groups anbefalinger, som er gengivet under afsnit Gartners syn på case management Gartner betegner sagsbehandling af den type som foregår i ASK som et eksempel på case management. Case management ses som en specifik type af 11

12 arbejdsproces, der er præget af en høj grad af kompleksitet i arbejdsgangen, og som sjældent er komplet rutinepræget. De enkelte sager udviser således typisk i ikke uvæsentlig grad unikke træk i den måde individer, regler, indhold og informationer kombineres. Skønt sagsbehandling overordnet set ofte følger relativt ensartede forløb, så betyder disse individuelle variationer, at behandlingen af hver enkelt sag ofte vil have en egenartet karakter, der gør det vanskeligt at beskrive hvordan en ny sag vil ende med at blive behandlet: Sagsbehandling involverer ofte skøn, ligesom indhentningen af informationer et stykke inde i sagsbehandlingen kan have konsekvenser for vurderinger foretaget tidligere i forløbet, hvorfor det kan være nødvendigt at gentage tidligere procestrin osv. Selve forløbet i case management-præget arbejde er således ofte præget af individuelle variationer, således at man, selv om man kan forudsige hvilken retning et sagsforløb overordnet vil følge, ikke nødvendigvis på forhånd kan vide, præcis hvilke trin det samlede sagsforløb vil omfatte, i hvilken rækkefølge de vil optræde osv. Figur 1 viser, hvordan case management placerer sig på et samlet spektrum af arbejdsprocestyper, der strækker sig fra det helt strukturerede til det helt ustrukturerede. Figur 1: Case Management relevante arbejdsprocesser. Det ses af Figur 1, at case management er karakteristisk for arbejdsprocesser, hvor det endelig mål ofte ikke kendes på forhånd, men vil være et resultat af sammensætningen af beslutningsgrundlaget og de skøn, der foretages undervejs. I mange brancher er sagsbehandling ofte genstand for interne reviewprocesser og supervision, da det endelige udfald af en sagsproces afhænger kritisk af de skøn der foretages som led i arbejdsprocessen. Case management-arbejdets åbne proceskarakter har i lang tid betydet, at mange brancher ikke har ønsket at tilrettelægge arbejdet efter denne type processer, men at man i stedet har tilstræbt at organisere sig efter mere transaktionsorienterede modeller for processtyring, præget af enkle regler med entydige og forudsigelige udfald. Case management har således indtil 12

13 for relativt få år siden været karakteristisk for bl.a. offentlig administration, sundhedsektoren og privat juridisk arbejde. Et generelt øget fokus på interessen i at effektivisere informationsbehandling har imidlertid gjort case management som model for processtyring relevant på tværs af brancheskel, og dette har bl.a. været medvirkende til at stimulere fremvæksten af et marked for case management software, der har udviklet sig gennem de sidste 5-7 år, dvs. stort set samtidig med ASKs udvikling af PROASK. Figur 2 viser, hvordan markedet for softwareløsninger, der har funktionalitet til at understøtte case management er struktureret. Figur 2: Oversigt over markedet for case management leverandører. Figuren viser, hvordan markedet er under etablering med spillere fra flere forskellige områder, hvilket også indebærer at de etablerede standardløsninger ofte har forskellige styrker og svagheder, alt afhængig af, hvilket forretningsområde de oprindeligt er udviklet til at understøtte. Gartner har fulgt etableringen af markedet for standardløsninger, og har i den sammenhæng kunnet konstatere, at efterhånden som graden af softwareunderstøttelse modnedes, så steg forventningerne til hvor meget det ville være muligt at automatisere case management-arbejde også. Figur 3 viser, hvordan forventningerne til IT-understøttelsen af case management (benævnt BPM for Government i figuren) i offentlig administration har været gennem en periode med et opskruet niveau, hvor man bl.a. har antaget at systemerne ville muliggøre automatisering af sagsbehandlingsforløb i en grad som det sidenhen har vist sig vanskeligt at opnå i praksis. Figuren viser ligeledes, at mens forventningerne nu bevæger sig mod Skuffelsens Dyb, hvor tilliden til gevinsten ved systemerne vil være på et lavpunkt, så forventes markedet at modnes i løbet af de næste to fem år 13

14 Figur 3: Gartners hype cycle for smart government En af de ting, Gartners analyse af IT-understøttelsen af case management bl.a. har vist, er, at gevinsten ikke alene vindes gennem automatisering, men også gennem udvidede muligheder for supervision og tidlig fejlfinding, således at det bliver muligt at undgå omkostningstunge gentagelser af procestrin, overskridelse af frister mv. I forhold til ASKs investering i PROASK er det således væsentligt at være opmærksom på, at en række af de vanskeligheder, man er stødt på i udviklingen af løsningen ikke alene, og heller ikke primært, stammer fra problematiske beslutninger i udviklingsprojektet, men derimod har vist sig at være generelle problemer, forbundet med at oversætte komplekse sagsgange til en IT-understøttet form. Det er Gartners vurdering at ASK s arbejde med PROASK kan karakteriseres som på vej op af slope of enlightenment. Gartner venter således ikke væsentlige nye skuffelser med PROASK i forhold til at realisere målsætningerne. Gartner Groups sammenfattende konklusion vedrørende PROASK løsningen: 14

15 ASK står med en løsning med en unødigt kompleks arkitektur i forhold til opgaven, som vil betyde høje videreudviklings- og vedligeholdelsesomkostninger og mange fejlmuligheder. Det er dog Gartners vurdering at arkitekturen er tilstrækkelig sund og med en investering i driftsmodning og løbende videreudvikling vil den kunne understøtte ASK s arbejde. Det er væsentligt at fremhæve, at ASK står foran en opgave, der indebærer løbende optimeringer af PROASK, så den kan understøtte arbejdsprocesserne. PROASK udgør et fleksibelt værktøj, som slet ikke er udnyttet fuldt i dets nuværende form. Det er væsentligt at ASK løbende afsætter budget til en forvaltnings- og optimeringsorganisation som kan sikre den løbende forbedring internt. De oprindelige målsætninger om en væsentlig effektivisering af sagsbehandlingen gennem automatisering og samtidigt øget brugertilfredshed er langt fra realiseret, og der forestår en væsentlig opgave med at udvikle og tilpasse PROASK, så de nødvendige effektiviseringer kan realiseres. Det kan således observeres, at man ikke på nuværende tidspunkt har nogen præcise planer for, hvordan gevinsterne skal realiseres. De oprindelige idéer fra business casen har ifølge interne vurderinger i ASK vist sig kun delvist at holde stik. Det er imidlertid Gartners vurdering at man med de nødvendige omlægninger af processer og høstning af gevinster kan betale investeringen i PROASK tilbage indenfor en fornuftig tidshorisont. 5.2 Evaluering af effektuerede effektiviseringsmål Effektiviseringsmuligheder i opslag fra ATP Det er i det oprindelige overslag over effektiviseringsmuligheder anslået, at der kan spares 5 minutter på hvert af årlige opslag i ATP, når ATPoplysningerne fremover automatisk tilknyttes PROASK. Branchekodeoplysninger fra ATP indeholder 1) branchekoder, 2) navne på arbejdsgiver(e), 3) antal ATP måneder, 4) bidrag, 5) år, og 6) års total. (gennem hele personens arbejdsliv, hvis muligt) Oplysningerne anvendes i Erhvervssygdomssagerne til at registrere, hvilken branche der skal betale udgifterne til sagen, til at identificere arbejdsgivere, evt. periode med selvstændig virksomhed og som bidrag til at fastslå den belastning, der kan have udløst sygdommen og beregning af årslønnen. I den hidtidige arbejdsgang sørger Postmodtagelsen i arbejdsskadestyrelsen for at udprinte brancheoplysningerne, som derefter bliver scannet. Dernæst dannes en såkaldt IM-opgave på kontormedarbejdernes digitale bakke i sagssystemet, som de så sørger for at journalisere, så brancheoplysningen er klar til brug for sagsbehandlerne. Branchekode indtastes endvidere i startbilledet. Såfremt Post-Scan-funktionen har glemt at printe brancheoplysningerne, sørger kontormedarbejderne for det - og dernæst samme procedure som ovenfor beskrevet. Hvis der er tale om en genoptagelses-sag, hvor der er en fortsat udsættelse/belastning hos samme eller en anden arbejdsgiver, indhentes brancheop- 15

16 lysninger igen. Dette sker typisk ved at en sagsbehandler danner en opgave til en kontormedarbejder om at indhente disse oplysninger på ny. I PROASK vil ATP-oplysningerne i alle nye erhvervssygdomssager blive hentet ind i XML-format, efter fristen for indsigelse mod stiltiende samtykke er udløbet, og overført direkte som metadata på feltniveau samt automatisk akteret et dokument på sagen. I genoptagelsessager mv. vil sagsbehandleren kunne opstarte et særligt sagsforløb der opdaterer ATP-oplysningerne og automatisk akterer et dokument på sagen. Der er oprettet nye erhvervssygdomssager i Dertil kommer genopslag ved genoptagelse af anerkendelsesspørgsmål og fortsat udsættelse, hvilket begrunder vurderingen af årlige opslag med en gennemsnitlig besparelse på 5 minutter til opslag, print, indskanning, indtastning og aktering. Som det fremgår af den manuelle procesbeskrivelse er processen opdelt over flere delforløb med forskellige aktører og med mulighed for en kortere procestid som følge af stordrift samt en længere procestid ved fejl som fx papirstop i scanneren. Det har derfor ikke været muligt at foretage tidsmålinger. Den oprindelige vurdering af en besparelse i procestid på gennemsnitlig 5 minutter er fortsat det bedste skøn. 5 minutters besparelse på årlige opslag svarer til 1,7 effektivt årsværk (1250 timer) årligt. Der er altovervejende tale om kontormedarbejderressourcer. Der vil være fuld effekt af automatiske ATP-opslag når PROASK er i fuld drift på A-sager medio Effektiviseringsmuligheder i opslag fra SKAT Det er i overslaget over effektiviseringsmuligheder anslået, at der kan spares 10 minutter på hvert af årlige opslag i SKAT, når e- indkomstoplysningerne fremover automatisk tilknyttes PROASK. Det svarer til 1,3 effektivt årsværk (1250 timer). Oplysninger fra SKAT anvendes til beregning af årsløn og erhvervsevnetab. Der blev i 2012 truffet afgørelser om erhvervsevnetab. Der træffes årligt afgørelse om positivt erhvervsevnetab i ca sager. Det vurderede antal opslag på årlige opslag i SKAT skyldes, at der i et større antal sager indgår oplysninger fra SKAT, selvom sagen ikke resulterer i en postitiv erhvervsevnetabserstatning. Efter den nuværende proces bestiller sagsbehandler skatteoplysningen hos kontormedarbejder eller henter selv fra skat. Opslaget printes, indskannes og journaliseres på sagen. Evt. partshøring kan først finde sted efter opslaget er journaliseret på sagen, hvilket forsinker processen i et antal sager. Det er fortsat bedste skøn, at tidsbesparelsen pr. opslag udgør 10 minutter til opgavedannelse, opslag i skat, print, indskanning, journalisering og forskudt partshøring i forhold til den automatiserede proces i PROASK. Heller ikke denne tidsbesparelse har det været muligt at efterprøve via tidsmålinger af samme grunde som ovenfor. E-indkomst (skatteoplysninger fra 2008 og fremefter) henter PROASK au- 16

17 tomatisk. På P-området er der typisk brug for oplysninge 5 år tilbage i tiden. På A-området er der typisk brug for oplysninger 3 år tilbage fra skadedato. Hvis der skal hentes årsoplysninger før 2008 skal en medarbejder selv indhente skatteoplysninger ved at danne en opgave "Indhent skatteoplysninger" i PROASK og vælge den periode, der skal bruges. Derpå skal vedkommende i SKAT-portalen for at "sende" oplysningerne til PROASK. Proceduren er den samme som i dag. Oplysningerne hentes fra Skatterminalen ind i PROASK, Modtageservice. Der er dermed lidt flere sagskrift end ved årsoplysninger efter Løsningen er implementeret. Den lidt mere omstændelige procedure for årsoplysninger før 2008 må antages alene at påvirke effektiviseringen marginalt. 10 minutters besparelse på årlige opslag svarer til 1,3 effektivt årsværk (1250 timer) årligt. Effektiviseringen skønnes fordelt med 1/3 på sagsbehandlerressourcer og 2/3 på kontormedarbejderressourcer. Der vil være fuld effekt af automatiske skatte-opslag, når PROASK er i fuld drift på A-sager medio Evaluering af elektronisk P-anmodning PROASK-løsningen er udvidet med en applikation for elektroniske P- anmodninger med integreret betalingsløsning. Der er tale om en blanket på hjemmesiden med grænseflade til PROASK. Løsningen ventes taget i brug i forbindelse med fuld drift af P-sager. Løsningen vil som følge af den integrerede betalingsløsning blive obligatorisk at anvende og vil medføre effektiviseringer både i forbindelse med postmodtagelse, sagsoprettelse og betalingsprocesser. Der foretages i øjeblikket de sidste tekniske tilpasninger af løsningen efter dialogen med brugere forud for implementering. Den elektroniske P-anmodning får virkning for ca sager årligt. Med en skønsmæssig gennemsnitlig besparelse på 15 minutter pr. sag fordelt på postmodtagelse, indskanning, og ikke mindst - styring af betalinger, herunder rykkerprocedurer, er ressourcebesparelsen 1 årsværk årligt. Der er tale om kontormedarbejderressourcer. Når anmodningen kommer ind digitalt (via P- blanketten), vil den havne i en funktionspostkasse. Fra denne postkasse vil den via Kofax (scanningsmodul) blive overført til PROASK og derefter oprettet i PROASK. Dette vil være processen i starten og nok det første lange stykke tid. Det er ikke en rigtig integration, men derimod en proces lidt som den gamle, men bare hvor overførslen sker via Kofax og ikke som en manuel proces. Endvidere sker dette i princippet automatisk, men det kan ikke udelukkes, at Service skal håndtere nogle ting i Kofax modulet i forhold til anmodningen, specielt i forhold til diverse bilag. På sigt er det målet, at der kommer en fuldstændig integration fra P blanketten til PROASK dvs uden om Kofax delen, således at anmodningerne automatisk overføres til PROASK og derefter oprettes. Dette er dog ikke en nem udfordring, og vil bl.a. kræve regler for upload af bilag, for at vi kan sikre en korrekt oprettelse(en diskussion som nok kan give udfordringer i forhold til de forskellige anmodere). 17

18 Hvornår en fuldstændig integration kan være på plads er ikke muligt at tidsfastsætte. Da løsningen er meget tæt på at være færdigudviklet er effektiviseringsgevinsten medregnet i den effektuerede gevinst for så vidt angår den sparede tidsanvendelse ved en integreret betalingsløsning. Evaluering af effektiviseringen ved lægeforelæggelser Lægeforelæggelser foregår på sammenlignelig måde på A- og P-området. I 2012 blev der udarbejdet lægeforelæggelser, heraf på A-sager og på p-sager. Effektiviseringen af lægeforlæggelser sker dels ved at oplysninger systematiseres i skabelonform, således at forelæggelsen understøttes, aflæsning lettes og der i højeres grad sikres svar på alle spørgsmål. Skabelonen er udviklet sideløbende med udviklingen af PROASK og er undervejs delvist implementeret i det nuværende sagsbehandlingssystem. Opbygningen af lægeforelæggelsesmodulet i PROASK understøtter brugen af skabelonen, således at løsningen fungerer mere effektivt i PROASK. Der skønnes en gennemsnitlig tidsbesparelse på 3 minutter pr. lægeforelæggelse incl. sparet tid på genforelæggelser. Beregnet på grundlag af antallet af det samlede antal forelæggelser i 2012 forventes en effektiviseringsgevinst på 1,7 årsværk. Der er ikke foretaget tidsmålinger af lægeforlæggelser, idet den samlede effektivisering er sammensat af flere delelementer, og tidsanvendelsen varierer meget fra sag til sag. Det er således ikke muligt direkte at måle et gennemsnitligt tidsforbrug. Det angivne skøn for sparet tidsanvendelse giver det bedst mulige grundlag for en beregnet effektiviseringsgevinst. Denne del af lægeforelæggelsesløsningen er implementering og vil have fuld effekt, når PROASK er i fuld drift. Den oprindelige forudsætning om en effektivisering på 3,4 årsværk på lægeforelæggelser indeholdt også en automatisering af dannelsen af afgørelsen ud fra elementer fra lægesvaret. Denne del er ikke implementeret, men vil skulle konfigureres separat. Det er begrundelsen for, at kun halvdelen af effektiviseringsgevinsten fra lægeforelæggelser er opnået. Den effektuerede besparelse vedrører sagsbehandlerressourcer 5.3 Digital kommunikation Der er sket en væsentlig udvikling i styrelsens digitale kommunikation med tilskadekomne siden beslutningen om udviklingen af PROASK blev taget. Digitaliseringstiltag er sket sideløbende med udviklingen af PROASK og således at digitaliseringsgevinsterne også skaber værdi efter overgangen til PROASK. Således er der som en del af PROASK-projektet udviklet en grænseflade mellem PROASK og den eksterne brugergrænseflade Se Sag, hvor brugere via hjemmesiden med brug af nemid kan tilgå egen sag/sager, få notifikationer om ny post i sager og indsende blanketter om sagsaktiviteter. Digitaliseringsresultaterne kan overordnet præsenteres således: - Digitale anmeldelser. Pligt til digital anmeldelse for arbejdsgivere og læger af henholdsvis U-sager og E-sager er etableret ved lov i pct. 18

19 af anmeldelserne i U-sager og mere end 90 pct. af anmeldelserne i E-sager modtages med udgangen af 2013 digitalt. Der er tale om modtagelse af digitale forsendelser. - Digitale blanketter. Der er udviklet et antal digitale blanketter, der kan tilgås fra hjemmesiden samt fra Se Sag. Når brugerne anvender blanketterne modtager ASK systematiske data digitalt. I 2012 er blanketten til klage brugt 1384 gange svarende til ca. 7,4% af klagerne, blanketten til fuldmagt er brugt 573 gange svarende til ca. 14% af fuldmagtsanmodningerne og blanketten til genoptagelse er brugt 879 gange svarende til ca. 15,5% af genoptagelsesanmodningerne. Udover de 3 mest anvendte blanketter er der udviklet blanketter der kun anvendes i mindre omfang. Det samlede potentiale for automatisk journalisering for så vidt angår de udviklede blanketter er ca årligt. - Notifikationer til bl..a forsikringsselskaber og fagforeninger. Med udgangen af 2013 skete 43,4 pct. af postforsendelsen til forsikringsselskaberne i ulykkessager via notifikationer. Der er tale om afsendelse digitalt fra ASK. - E-boks forsendelser, som afsendes digitalt fra ASK. Antallet af E-boks forsendelser er fra 2008 til udgangen af 2012 steget fra ca til ca årligt. Se diagram nedenfor. - Integration til Se Sag for Ankestyrelsen. Sparer udvælgelse, kopiering og oversendelse i de sager, som årligt oversendes til Ankestyrelsen (2012-tal). Arbejdsskadestyrelsen arbejder fremadrettet med en kanalstrategi som skal sikre at kommunikationen til og fra Arbejdsskadestyrelsen sker på den mest effektive måde, og at oplysninger automatisk overføres til den relevante sag i PROASK. På nuværende tidspunkt er det rimeligt at indregne gevinster som følge af automatisk journalisering af digitale blanketter i effektiviseringsgevinsterne fra medio 2015, når PROASK er fuldt udbygget. Der er tale om kontormedarbej- 19

20 derressourcer. Som det fremgår ovenfor modtog ASK i 2012 under 3000 digitale blanketter ud af et potentiale på omkring Der er således et mulighed for at høste yderligere mindst 1 årsværk på journalisering (med et skøn på 3 minutter pr. journalisering i gennemsnit) samt yderligere skønsmæssigt 1 årsværk i sparet tidsanvendelse på aflæsning af oplysninger, idet de systematiske oplysninger er lettere tilgængelige for sagsbehandleren og i videre udstrækning tilstrækkelige til at gå videre med sagen. Det forudsætter en mere håndfast kanalstrategi. 10 pct. af effektiviseringen svarende til 0,2 årsværk er realiseret på nuværende tidspunkt. 5.3 Tidsmålinger af PROASK på P Tidsmåling af PROASK-funktionalitet i P-løsningen Der er udarbejdet før- og efterstudier på grundfunktionalitet som fx sagsoprettelse, aktindsigt, fuldmagt mv. med henblik på at efterprøve om forudsætningen om 1:1 i forhold til det nuværende system for så vidt angår sådan grundfunktionalitet holder. Oversigt over tidsmålinger Måling SCANJOUR P indeks PROASK indeks før delleverance 3 PROASK efter delleverance 3 Lægeindstilling ,8 149,7 Oprettelse/Journalisering Bestilling / udgående ,3 - breve Delvis bestilling/ udgående breve ,7 402 Indgående skemaer ,3 422,6 Medvirkende årsager til den forlængede procestid i PROASK før deleverance 3 angives af brugerne til bl.a. følgende: Der skal foretages rigtig mange klik i PROASK for at komme igennem sagen Der bruges tid på at finde akter igen på grund af manglende overbliksbillede I SCANJOUR P indsætter man en makro, som man tilretter. Det kan man ikke i PROASK Hvis man ikke gør tingene i den rigtige rækkefølge, så koster det ekstra tid at gå retur Der er usikkerhed i brugen af PROASK og tydelig tryghed i brugen af SCANJOUR P Det er svært at rette fejl Der er stadig behov for aflæring af SCANJOUR P Procestiden i PROASK er også efter deleverance 3 længere end i scanjour. Det skyldes til dels at tidsmålingerne er foretaget på et tidspunkt i implementeringsforløbet, hvor brugerne ikke arbejder fuldtids i PROASK-løsningen og er fortrolige med den. Der udestår endvidere fortsat en modning af PROASK før sagsbehandlingen af P-sager kan foregå lige så effektivt i PROASK, som det i dag sker i Scanjour. Målingerne efter deleverance 3 viser, at der er effekt af at trimme løsningen i samspil med brugerne. 20

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014.

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. Aktstykke nr. 149 Folketinget 2014-15 (2. samling) Bilag Afgjort den 28. maj 2015 149 Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt O PF ØLGNING SRAPPORT NR. 2 1/7 Den 19. september 2006 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 24. oktober 2005 af Udlændingestyrelsen

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

InsuBiz. Business case over Horsens Kommune: Return On Investment (ROI) for en dansk kommune der er skiftet fra EASY-systemet til InsuBiz EASY modul

InsuBiz. Business case over Horsens Kommune: Return On Investment (ROI) for en dansk kommune der er skiftet fra EASY-systemet til InsuBiz EASY modul InsuBiz Business case over Horsens Kommune: Return On Investment (ROI) for en dansk kommune der er skiftet fra EASY-systemet til InsuBiz EASY modul Om Horsens Kommune Horsens Kommune Horsens Kommune har

Læs mere

Public 360. Hvordan understøtter Public 360 den offentlige digitaliseringsstrategi?

Public 360. Hvordan understøtter Public 360 den offentlige digitaliseringsstrategi? Public 360 Hvordan understøtter Public 360 den offentlige digitaliseringsstrategi? Realiser regeringens digitaliseringsstrategi i dag Hvordan understøtter Public 360 den offentlige digitaliseringsstrategi?

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014.

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15 Afgjort den 20. november 2014 30 Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi N O TAT NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi NemRefusion er en løsning, som ikke bare giver besparelser for kommunens ydelseskontor, der sagsbehandler indberetningerne.

Læs mere

Fra vision til dagligdag Implementering af EU s reform af landbrugsstøtten. IMPULS, 17. september 2015

Fra vision til dagligdag Implementering af EU s reform af landbrugsstøtten. IMPULS, 17. september 2015 Fra vision til dagligdag Implementering af EU s reform af landbrugsstøtten IMPULS, 17. september 2015 Indhold NaturErhvervstyrelsen Lidt om vores it Implementeringen af landbrugsreformen 14. September

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Reviderede kanalpriser. November 2012

Reviderede kanalpriser. November 2012 Reviderede kanalpriser November 2012 Kanalpriser Der er udarbejdet nye kanalpriser med forskellige kanalpriser for hhv. informations- og transaktionshenvendelser samt baseret på opgavegrupperinger Kanalpriserne

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 3 USER EXPERIENCE GUIDELINES (UX-GUIDELINES)... 5 3.1 GENERELLE UX-GUIDELINES... 5 3.1.1

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013.

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13 Bilag 60 Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte udviklingen af et nyt itsystem

Læs mere

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010 Informationsmøde om NemRefusion Torsdag den 15. april 2010 Velkomst Dagsorden Baggrunden for NemRefusion Præsentation af NemRefusion Informationskampagnen Spørgsmål Baggrunden for NemRefusion Mie Skovbæk

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post.

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. B I LAG TIL HØRINGSSVA R OFFENTLIG DIGITAL PO ST Den 10. februar 2012 Indledning KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. KL hilser lovforslaget meget velkommet, idet lovforslaget er

Læs mere

Effektiviseringer, serviceløft og ressourcebesparelser med IT

Effektiviseringer, serviceløft og ressourcebesparelser med IT 17. maj 2002 Side 1 Effektiviseringer, serviceløft og ressourcebesparelser med IT Lars Frelle-Petersen Den Digitale Taskforce, Finansministeriet lfp@tforce.dk 17. maj 2002 Side 2 Den digitale udfordring

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del Bilag 62 Offentligt Notat 11.april 2014 Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger På samrådet vedr. digitalisering i Kommunaludvalget

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/05 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du?

vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du? vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du? Indhold 1. Indledende bemærkninger 3 2. Procedure for behandling af sager om aktindsigt

Læs mere

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler.

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler. DataHub I sommeren 2009 startede vi på baggrund af Klima- og Energiminsiterens beslutning projektet i samarbejde med repræsentativt udvalgte aktører fra det danske elmarked. I April 2012 er det planen,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Efterlevelseshjælp. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0

Efterlevelseshjælp. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 - Overordnet fordeling af opgaver Udmøntning af opgavesplit og procestegning i nærværende dokument fastlægger opgavedelingen og samspillet mellem

Læs mere

Kom godt i gang med Lean

Kom godt i gang med Lean Målet er at skabe et roligt flow uden ventetid og bunker som den grønne bølge b i trafikken Kom godt i gang med Lean Manager Bo Nielsen Rambøll Management 8 trin til forandring 1 Etablering af en oplevelse

Læs mere

Optimering af studieadministrative processer

Optimering af studieadministrative processer www.pwc.dk Optimering af studieadministrative processer December 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Indhold Baggrund og typiske årsager til procesoptimering Formål med analysen Udbytte af analysen Et typisk

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste vidensog udviklingsklub.

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL?

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Industrigruppe Finans Er du klar til digital indrapportering af finansielle data? Finansielle

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K

Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Ministerredegørelse til Statsrevisorerne

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

360 Digital Styringsreol

360 Digital Styringsreol 360 Digital Styringsreol OPNÅ BEDRE STYRING, OPFØLGNING, OVERBLIK SAMT DOKUMENTATION AF ORGANISATIONENS PROCESSER Mange organisationer oplever et voksende pres for på samme tid at skulle levere højere

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU Implementering og indhentning af gevinster Erfaringer fra DUBU Agenda Hvordan bidrager forandringsledelse til et vellykket projekt? Janni Bormann, Konsulent, KOMBIT DUBU implementering i praksis? Anders

Læs mere

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN VEJLEDNING Kravspecifikationen af de udbudte løn- og økonomisystemer udgøres af: Bilag 1 kravspecifikation A (fælles) Bilag 1 kravspecifikation B (løn) Bilag 1

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Aktstykke nr. 63 Folketinget 2009-10. Afgjort den 17. marts 2010. Skatteministeriet. København, den 1. december 2009.

Aktstykke nr. 63 Folketinget 2009-10. Afgjort den 17. marts 2010. Skatteministeriet. København, den 1. december 2009. Aktstykke nr. 63 Folketinget 2009-10 Afgjort den 17. marts 2010 63 Skatteministeriet. København, den 1. december 2009. a. Skatteministeriet orienterer hermed Finansudvalget om IT-systemet eindkomsts drift,

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1

Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1 Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1 Principper for optimering af arbejdsgange I samtlige kommuner, hvor Rejseholdene har arbejdet med at beskrive og forbedre arbejdsgangen for udarbejdelse af husdyrgodkendelser,

Læs mere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Århus Kommune

BBR-tilsynsrapport for Århus Kommune BBR-tilsynsrapport for Århus Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen 12. august 2008, j.nr. 08/00535 BBR-tilsynsrapport for Århus kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Århus kommune... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice 360 Kommuneløsning Med udvidet borgerselvbetjening og tværgående digitale arbejdsgange er kommunen efterhånden blevet borgernes primære kontaktpunkt til

Læs mere

Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011

Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011 Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013. Kammeradvokatens gennemgang af konkrete arbejdsskadesager om tab af erhvervsevne

Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013. Kammeradvokatens gennemgang af konkrete arbejdsskadesager om tab af erhvervsevne Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 272 Offentligt N O T A T 22. juni 2014 Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013 J.nr. PJS Kammeradvokatens gennemgang af konkrete

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr.

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr. Tinglysningsretten Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten 2014. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE.

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader.

Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader. Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 94 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader. 29. oktober 2010 J.nr. 2010-0016553 Internationalt

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Hvad er udfordringen på ph.d.-området?

Hvad er udfordringen på ph.d.-området? CGI s ph.d.-løsning Hvad er udfordringen på ph.d.-området? I Danmark optages stadig flere ph.d.-studerende. Det stiller større krav til håndtering af de studerende på ph.d.- uddannelserne. Ph.d.-skolerne

Læs mere