Hvordan får vi et mangfoldigt forældreengagement? - Indsigter fra 14 Københavnske skolers arbejde -

Transkript

1 Hvordan får vi et mangfoldigt forældreengagement? - Indsigter fra 14 Københavnske skolers arbejde -

2 Materialet Som led i en kampagne iværksat af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune har 14 københavnske skoler arbejdet med, hvordan skolerne kan at få flere minoritetsforældre til at deltage i demokratiske fora som skolebestyrelse og forældreråd, fx som kontaktforældre. Formålet med dette materiale er, at viden og indsigter fra skolernes arbejde kan give skolerne inspiration til at iværksætte initiativer, der kan øge deltagelsen. Materialet indeholder noget generel introduktion og fire specifikke emner: Rekruttering til skolebestyrelsen Rekruttering af kontaktforældre Minoritetsforældres fremmøde Gode råd til bedre kommunikation Materialet (eller dele heraf) kan vises som PowerPoint eller printes ud, og bruges på møder for skolebestyrelse, kontaktforældre, lærere, ledere og andre ressourcepersoner. Introduktion til materialet, side 2

3 Hvorfor? I gennemsnit er der 30 pct. minoritetsbørn på de københavnske skoler, men andelen af minoritetsforældre der deltager i diverse demokratiske fora er minimal. Et større engagement blandt minoritetsforældre kan have stor betydning. Skolerne får indsigter om kulturelle forhold og får en bedre forståelse af, hvad der er på spil for forældre og børn Større forståelse for forskellige kulturer giver bedre trivsel for børnene Det skaber større forældresammenhold på tværs af etniciteter og kulturer Giver ejerskab og øget deltagelse i skolens aktiviteter Introduktion til materialet, side 3

4 Barrierer for deltagelse i demokratiske fora Som led i kampagnen blev der udarbejdet en forundersøgelse blandt 40 minoritetsforældre for at finde frem til, hvilke barrierer der er for deltagelse. Introduktion til materialet, side 4

5 Barrierer for deltagelse i demokratiske fora barrierer for deltagelse fortsat. Velkommen Mange føler ikke de er rigtig velkomne i forældreråd og skolebestyrelse. Det skaber utryghed og en manglende lyst til at deltage. Introduktion til materialet, side 5

6 Succeshistorie Blandt de 40 interviewede minoritetsforældre var der også succeshistorier om forældre, der - på trods af barrierer - i dag er engagerede i demokratiske fora. Uma havde mange spørgsmål til skolesystemet; hvorfor gør skolen sådan, hvordan fungerer lektiecaféen osv.? Det var svært at finde svar på spørgsmålene og svært at navigere rundt på forældreintra, da det sproglige niveau var for højt. Uma tog derfor kontakt til skolens integrationsvejleder for at få hjælp og svar på de mange spørgsmål. Integrationsvejlederen foreslog hende at melde sig til skolebestyrelsen, da de mange gode spørgsmål kunne hjælpe skolen og bestyrelsen med at blive endnu skarpere på mange ting. Integrationsvejlederne fortalte, at Uma ikke behøvede at være nervøs for det skriftlige, da der er andre til at tage sig af det. Umas rolle vil være at stille alle de gode spørgsmål og deltage aktivt i at gøre skolen bedre. Uma meldte sig, blev valgt ind og nyder i dag, at hun har lært andre forældre at kende, forstår skolesystemet bedre og at hun kan videreformidle og svare på andre minoritetsforældres spørgsmål vedr. skolen. Introduktion til materialet, side 6

7 Materialets opbygning På de følgende sider er der fire emner, I kan dykke ned i. Emnerne kan give idéer og redskaber til at inddrage minoritetsforældre i skolens virke og de demokratiske fora. INDHOLDSFORTEGNELSE Rekruttering til skolebestyrelsen. 8 Rekruttering af kontaktforældre. 15 Fremmøde til forældremøder.. 22 Gode råd til bedre kommunikation.. 28 Introduktion til materialet, side 7

8 Rekruttering til skolebestyrelse På de følgende sider præsenteres skolernes forslag til, hvad der kan gøres for at få en mere mangfoldig skolebestyrelse. Du får inspiration til, hvad andre skoler har gjort for at rekruttere minoritetsforældre til skolebestyrelsen samt skolernes gode forslag til, hvor der med fordel kan sættes ind. Rekruttering til skolebestyrelse, side 8

9 Case: Højdevangen Skole - Pervins vej ind i skolebestyrelsen på Højdevangen Skole. Pervin blev valgt ind i skolebestyrelsen, da hendes søns bedste vens far, som sidder i skolebestyrelsen, tog fat i hende for at spørge om hun ville være medlem af skolebestyrelsen. Jeg mener, minoritetsforældre kan bidrage positivt til skolebestyrelsens arbejde med deres indsigter i forskellige kulturer. - Pervin Vini Rusitovska, forældrerepræsentant på Højdevangen Skole Han fortalte bl.a., at skolen skulle i gang med et trivselsprojekt, hvorfor de gerne ville have flere forældre med minoritetsbaggrund repræsenteret i skolebestyrelsen. Det er vigtigt for trivselsprojektet at få indsigt og viden fra minoritetsforældre, så alle børn bliver hørt. Rekruttering til skolebestyrelse, side 9

10 Case: Lundehusskolen - Sahadjies vej ind i skolebestyrelsen på Lundehusskolen. Sahadjie blev valgt ind i skolebestyrelsen, efter hun havde deltaget i en af skolens morgencaféer. Ved morgencaféen holdt et medlem fra skolebestyrelsen et oplæg om, hvorfor arbejdet i skolebestyrelsen er vigtigt og hvad en tjans som skolebestyrelsesmedlem indebærer. Det er vigtigt med en minoritetsforældre i skolebestyrelsen, da det for etniske danskere godt kan være svært at komme ind på familier med en anden etnicitet end dansk. - Sahajie, forældrerepræsentant på Lundehusskolen Efter en kort overvejelse og en snak med sit barns klasselærer besluttede Sahdjie sig for at stille op, bl.a. fordi der i oplægget blev sagt, at de mange minoritetsfamilier på skolen manglede en, der kunne tale deres sag. Rekruttering til skolebestyrelse, side 10

11 Case: Højdevangen Skole - Wassims vej ind som suppleant i skolebestyrelsen på Højdevangen Skole. Skolelederen på Højdevangen Skole prikkede Wassim og opfordrede ham til at melde sig til skolebestyrelsen som suppleant. Min motivation for at melde mig var, at jeg gerne vil hjælpe med at skabe en skole, hvor børnene har det godt, og der er skolebestyrelsen et godt sted at gøre noget. - Wassim, suppleant i skolebestyrelsen på Højdevangen Skole Hun forklarede, hvad det indebærer at være suppleant og fortalte, at det ikke kræver ligeså meget tid som at være fuldt medlem af bestyrelsen - men at det stadig er en vigtig funktion. Videre fortalte hun, at skolen gerne vil drage fordel af minoritetsforældrenes viden og udnytte det potentiale, der ligger her til gavn for skolen og børnene. Rekruttering til skolebestyrelse, side 11

12 Forslag og gode råd til rekruttering til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen er tæt på skolens hverdag og har en stor indflydelse på, hvordan skolens virke og dagligdag hænger sammen. Uden minoritetsforældre i dette fora går skolerne glip af vigtige indsigter, som kan forbedre skolelivet for børn og unge med minoritetsbaggrund. Nedenfor præsenteres nogle af skolernes gode forslag til, hvordan man som skole kan rekruttere minoritetsforældre til skolebestyrelsen: Skolen giver en mulig kandidat et postkort med en venlig opfordring om at melde sig ind i skolens bestyrelse. Dette suppleres med en personlig henvendelse, hvor man uddyber, hvorfor man gerne ser, kandidaten melder sig Skolens kontaktforældre og forældre fra skolebestyrelsen kan ved en personlig henvendelse til en minoritetsforælder spørge om han/hun kunne tænke sig at blive medlem af bestyrelsen Rekruttering til skolebestyrelse, side 12

13 Forslag og gode råd til rekruttering til skolebestyrelsen flere gode forslag: Skolebestyrelsen inviterer forældre til et eller flere bestyrelsesmøder, så interesserede forældre, kan få en smagsprøve på, hvad det vil sige at deltage i bestyrelsesarbejdet Skolebestyrelsen kan opfordre to minoritetsforældre til at stille op til bestyrelsen fx en fra hhv. ind- og udskolingen, så de kan støtte og hjælpe hinanden i arbejdet Skolebestyrelsen skal være opmærksom på, hvilket sprog der bliver talt til bestyrelsesmøderne. Sproget skal være imødekommende og forståeligt for alle Skolen kan udarbejde en ressourcebank, hvor lærere, kontaktforældre, bestyrelsesmedlemmer, integrationsvejleder mv. kan notere navne på forældre, som vurderes at være gode potentielle kandidater til skolebestyrelsen Rekruttering til skolebestyrelse, side 13

14 Dialogspørgsmål Drøft følgende spørgsmål og hvad I ellers finder relevant: Hvilke tanker sætter gennemgangen om rekruttering til skolebestyrelse i gang hos os? Hvad gør vi allerede? Er der forslag/idéer, der kan tilføre noget hos os? Hvad er vores næste skridt? Rekruttering til skolebestyrelse, side 14

15 Rekruttering af kontaktforældre På de følgende sider præsenteres skolernes forslag til, hvad der kan gøres for at få flere forældre med minoritetsbaggrund i kontaktforældregruppen. Du får inspiration til, hvad andre skoler har gjort for at få flere minoritetsforældre til at melde sig som kontaktforældre, samt skolernes gode forslag til, hvor der med fordel kan sættes ind. Rekruttering af kontaktforældre, side 15

16 Case: Gerbrandskolen - Flere fædre og forældre med minoritetsbaggrund som kontaktforældre på Gerbrandskolen. På det første forældremøde i 0. klasserne på Gerbrandskolen deltog en forældre med minoritetsbaggrund, for at fortælle om, hvordan det er at være engageret forælder. Det blev ikke italesat, at hun har minoritetsbaggrund, men det skulle signalere, at alle kan engagere sig. Skolen havde desuden forud for forældremøderne italesat at skolen ønsker mangfoldighed både i forhold til etnicitet men også flere fædre i kontaktforældregruppen. Det er helt afgørende, at det ikke blot er flertallets stemme, som bliver hørt, når vi diskuterer trivslen i klassen. Hvis ikke vi hører om livet i klassen fra mange forskellige vinkler, risikerer vi at overse nogle af de børn, som måske har det sværest i klassen - Birgit Jordansen, skolebestyrelsesformand, Gerbrandskolen Indsatsens bar frugt, idet der er i dag både er flere forældre med minoritetsbaggrund og fædre i kontaktforældregrupperne. Rekruttering af kontaktforældre, side 16

17 Case: Husum Skole - Opmærksomhed på at italesætte vigtigheden af en mangfoldig kontaktforældregruppe. Husum Skole har deltaget i en kampagne for at få mere diversitet ind i diverse fora med forældredeltagelse. Skolen blev opmærksomme på, at der er brug for en aktiv indsats, hvis skolen skal lykkes med at engagere flere minoritetsforældre. Skolelederen foreslog derfor lærerne, at de kunne have et større fokus på at opmuntre minoritetsforældrene til at melde sig som kontaktforældre, så gruppen i højere grad vil afspejle klassens elevgruppe. Desuden deltog skolelederen på forældremøder i 0. klasse, hvor hun talte om trivsel og diversitet, og opfordrede forældrene til at melde sig. Husum Skole kan efter skoleårets første forældremøder konstatere, at kontaktforældregrupperne i dag er mere mangfoldige end de foregående år. På forældremøde i 0. klasse talte jeg om vigtigheden af diversitet i kontaktforældregruppen og opfordrede forældre til at melde sig. På mødet kunne jeg iagttage, at forældre foreslog hinanden at deltage og at det var svært at sige nej ved denne direkte henvendelse. - Annette Samsøe Jensen, Skoleleder på Husum Skole Rekruttering af kontaktforældre, side 17

18 Case: Grøndalsvænget Skole - Direkte henvendelse giver succes Grøndalsvænget Skole har efter deltagelse i en kampagne om at få mere diversitet ind i diverse fora med forældredeltagelse besluttet, at de vil blive bedre til at kontakte ressourcestærke minoritetsforældre direkte for at opfordre til deltagelse. I begyndelsen af skoleåret blev alle lærere gjort opmærksomme på skolens indsats med at rekruttere flere minoritetsforældre til kontaktforældregruppen. Lærerne blev opfordret til at prikke forældre forud for første forældremøde og således appellere til, at de besidder værdifuld viden og kompetencer, som vil gavne kontaktforældregruppen. Et godt eksempel på indsatsens succes er en forælder fra 6. klasse. Han var forud for forældremødet blevet opfordret til at stille op og valgte at takke ja. Til forældremødet takkede han klassens forældregruppe for tilliden og opfordrede andre til også at melde sig. Han fortalte, at han ser meget frem til opgaven og at han glæder sig til at være rollemodel for sit barn. - Thomas Poulsen, lærer på Grøndalsvænget Skole Rekruttering af kontaktforældre, side 18

19 Forslag og gode råd til rekruttering af kontaktforældre Diversitet i kontaktforældregruppen er med til at sikre en bedre trivsel i klassen. Uden minoritetsforældre i gruppen går klassen/skolen således glip af vigtige indsigter, som kan forbedre skolelivet for alle elever. Nedenfor præsenteres der gode råd til, hvordan man som skole kan rekruttere minoritetsforældre til kontaktforældregruppen: Lærerne kan have fokus på ikke at forcere processen omkring valget af kontaktforældre. Det er vigtigt, at give plads til spørgsmål, oversættelse og refleksion Den traditionelle håndsoprækning kan være en udfordrende måde at melde sig som kontaktforældre på, hvorfor den med fordel kan nytænkes Rekruttering af kontaktforældre, side 19

20 Forslag og gode råd til rekruttering af kontaktforældre flere gode forslag: Lærerne kan oplyse om vigtigheden af forældreengagement for børnenes trivsel forud for valget Titlen kontaktforældre kan med fordel erstattes med trivselsforældre, da rollen indebærer at være medskaber til at skabe en god trivsel i klassen Gennem en såkaldt føl-ordning kan minoritetsforældre inviteres til et kontaktforældremøde for at få indblik i, hvad kontaktforældre-rollen indebærer Klasselæreren eller en kontaktforældre kan give et postkort med en venlig opfordring om at melde sig som kontaktforældre til minoritetsforældre, som vurderes at være gode kandidater. Dette postkort kan suppleres af en personlig henvendelse Rekruttering af kontaktforældre, side 20

21 Dialogspørgsmål Drøft følgende spørgsmål og hvad I ellers finder relevant: Hvilke tanker sætter gennemgangen om rekruttering af kontaktforældre i gang hos os? Hvad gør vi allerede? Er der forslag/idéer, der kan tilføre noget hos os? Hvad er vores næste skridt? Rekruttering af kontaktforældre, side 21

22 Minoritetsforældres fremmøde Fremmøde er en forudsætning for, at skolen kan øge forældreengagementet i andre fora. På de følgende sider præsenteres skolernes forslag til, hvordan man kan øge minoritetsforældrenes fremmøde. Du får inspiration til, hvad andre skoler har gjort for at øge minoritetsforældrenes fremmøde på skolen, samt skolernes gode forslag til, hvor der med fordel kan sættes ind. Minoritetsforældres fremmøde, side 22

23 Case: Korsager Skole - Den gode modtagelse på Korsager Skole. Korsager Skole erfarede, at en af hovedårsagerne til, at minoritetsforældre ikke mødte op på forældremøder og til andre arrangementer på skolen, var, at de ikke føler sig rigtig velkomne. Vi er meget optagede af at dyrke fællesskaber frem for at have fokus på forskellighed. Det tror vi er vejen frem Marianne Gaalaas-Hansen, pædagogisk afdelingsleder, Korsager Skole Det ønskede Korsager Skoles ledelse at gøre noget ved. Ét af initiativerne var at uddanne seks 7. klasses elever til Korsager Ambassadører. Overskriften er Den Gode Modtagelse. På skolen har 7. klasses eleverne deltaget i det første forældremøde i 0. klasse. Her præsenterede de sig selv og faciliterede en velkomstleg for hele forældregruppen. Derefter varetog de (sammen 2 voksne) pasningen af børn, hvis forældre ikke kunne finde pasning i forbindelse med forældremødet. Det havde den positive effekt, at begge forældre til mange af børnene med minoritetsbaggrund mødte op på forældremødet. Minoritetsforældres fremmøde, side 23

24 Case: Grøndalsvænget Skole - Tolkebistand skal øge fremmødet Kontaktforældrerådet, skolebestyrelsen og skolens øvrige afdelinger på Grøndalsvænget Skole har efter deltagelse i en kampagne om at få mere diversitet ind i diverse fora med forældredeltagelse drøftet, hvad skolen kan gøre bedre, for at flere minoritetsforældre får indsigt i skolens kultur og nærdemokrati. I de forskellige fora og afdelinger var der en generel enighed om, at skolen skal have et større fokus på at nedbryde sprogbarrierer, da mange forældre ikke møder op og deltager på grund af denne. Grøndalsvænget Skole har derfor nu et øget fokus på at bruge tolkebistand både ift. til den generelle kommunikation og til forældremøder- og arrangementer. Vi har i år et ekstra fokus på, at der bliver bestilt tolke til forældremøder og samtaler. Vi tror på, at tolke vil betyde, at flere forældre føler sig velkomne og at de får lyst til at deltage. Vi tror, at et øget fremmøde på sigt vil øge forældreengagementet i andre fora. - Thomas Poulsen, lærer på Grøndalsvænget Skole Minoritetsforældres fremmøde, side 24

25 Forslag og gode råd til at øge minoritetsforældres fremmøde Fremmøde er en forudsætning for at skolen kan øge forældreengagement blandt minoritetsforældre i andre fora. Nedenfor præsenteres forskellige forslag fra skolerne for at imødekomme de barrierer der gør, at flere minoritetsforældre ikke møder op: Skolen kan afholde et informationsmøde før skoleåret starter for forældre til nye 0. klasses børn, som har til formål at fortælle om skolens kultur og værdier. Her opfordres til, at man som forældre deltager og engagerer sig i skolens virke Ved at udarbejde en bordplan til forældremøderne, kan der skabes et rum for, at nye relationer bliver dannet på tværs af etniciteter Minoritetsforældres fremmøde, side 25

26 Forslag og gode råd til at øge minoritetsforældres fremmøde flere gode forslag: Sprogbarrieren kan nedbrydes ved brug af tolke til alle møder. Der kan endvidere åbnes op for, at nogle emner på forældremøder kan behandles på flere sprog Skolen opfordres til at lægge berøringsangsten fra sig og aktivt opsøge minoritetsforældre, der ikke deltager i skolens aktiviteter Kontaktforældre kan ringe til forældre, der ikke dukker op til arrangementer eller forældremøder for at spørge ind til årsagen for det manglende fremmøde Dagen før forældremøder kan der sendes en SMS ud til de forældre, som endnu ikke har tilkendegivet, om de deltager Minoritetsforældres fremmøde, side 26

27 Dialogspørgsmål Drøft følgende spørgsmål og hvad I ellers finder relevant: Hvilke tanker sætter gennemgangen om minoritetsforældres fremmøde i gang hos os? Hvad gør vi allerede? Er der forslag/idéer, der kan tilføre noget hos os? Hvad er vores næste skridt? Minoritetsforældres fremmøde, side 27

28 Gode råd til bedre kommunikation Skolernes generelle kommunikation er et vigtigt grundlag for at engagere flere minoritetsforældre i skolens arbejde. På de følgende sider præsenteres skolernes gode råd til bedre kommunikation. Du får inspiration til, hvordan andre skoler har arbejdet med at forbedre den generelle kommunikation, samt forslag fra skolerne. Gode råd til bedre kommunikation, side 28

29 Case: Gerbrandskolen - Formidling om fællesskab på Gerbrandskolen. På Gerbrandskolen er der blot 16 pct. børn med minoritetsbaggrund, men skolen har alligevel fokus på, at alle børn og deres forældre skal føle sig som en del af fællesskabet. For at styrke indsatsen valgte skolen at afholde et forældremøde for alle nye forældre allerede i juni måned. Her holdt skolebestyrelsens formand et oplæg om gensidige forventninger fx til forældrenes engagement og fremmøde ved forældremøder og andre aktiviteter og der var stor fokus på, hvad det betyder for børnenes trivsel. På skolen er vi meget opmærksomme på, at det er vigtigt, at alle elever trives og at forældre med minoritetsbaggrund også føler sig som en del af fællesskabet. - Birgit Jordansen, skolebestyrelsesformand, Gerbrandskolen Gode råd til bedre kommunikation, side 29

30 Gode råd til bedre kommunikation Skolernes generelle kommunikation er et vigtigt grundlag for at engagere flere minoritetsforældre i skolens arbejde. Nedenfor præsenteres forskellige opmærksomhedspunkter, som skolerne kan have for at forbedre den generelle kommunikation: Skolen kan udforme et brev/kort med 3-5 klare punkter om, hvad skolen forventer af forældre Skolen kan udlevere en brochure, der fx oplyser, hvad arbejdet som kontaktforældre og medlem af skolebestyrelsen indebærer, hvordan det danske skolesystem fungerer og forventninger til forældre Gode råd til bedre kommunikation, side 30

31 Gode råd til bedre kommunikation flere opmærksomhedspunkter: Indsatsen om at engagere flere minoritetsforældre kan skrives ind i skolens årshjul Skrivelser fra skolebestyrelsen m.fl. kan formuleres kortere og mere præcist De vigtigste budskaber kan oversættes til flere sprog Der kan skabes en forældre-sprog-bank/mentorordning/frivillige korps med ressourcestærke minoritetsforældre, som skolen kan trække på, hvis der er behov for mindre tolkningsopgaver eller brug for nogle, der tager kontakt til minoritetsforældre for at øge deltagelsen i diverse fora Gode råd til bedre kommunikation, side 31

32 Dialogspørgsmål Drøft følgende spørgsmål og hvad I ellers finder relevant: Hvilke tanker sætter gennemgangen om gode råd til bedre kommunikation i gang hos os? Hvad gør vi allerede? Er der forslag/idéer, der kan tilføre noget hos os? Hvad er vores næste skridt? Gode råd om bedre kommunikation, side 32

33 Inspiration til materialer, side 33

34 Inspiration til materialer, side 34