HELSINGØR KOMMUNE CO2-OPGØRELSE OPGØRELSE FOR ÅR 2015

Transkript

1 HELSINGØR KOMMUNE CO2-OPGØRELSE OPGØRELSE FOR ÅR 2015

2 CO2-opgørelse for 2015 Side 2 INDLEDNING Sweco afgav i januar 2016 tilbud på udarbejdelse af en CO 2-opgørelse for Helsingør Kommune for Udgangspunkt for opgaveløsningen var at levere en opgørelse svarende til opgørelsen fra 2013 udarbejdet af Rambøll. Opgørelse og rapportering skulle udarbejdes i et format, der enkelt kunne opdateres årligt, så udviklingen i CO 2-udledningen kunne følges. Energistyrelsens værktøj til at opgøre emissioner på en ensartet og systematisk måde, CO 2-beregneren, var planlagt som kernen i CO 2-opgørelsen og skulle ved projektstart være lige på trapperne. Swecos opgave blev at indsamle data til brug for beregneren, at verificere disse data og at sammenskrive resultatet i en rapport. Frigivelsen af CO 2-beregneren har imidlertid trukket ud, og lanceringen er udskudt gentagne gange siden marts måned. I midten af oktober kom første version, der giver resultater for årene Data for 2015 forventes først ved udgangen af 2016, når energistatistikken for 2015 foreligger, og intentionen fra Energistyrelsen er at lave en årlig opdatering fremadrettet. Energistyrelsens CO 2-beregner har stadig en række mangler, og de data, som vi har mulighed for at indtaste i beregneren, er ikke nok til at modellen giver et brugbart resultat for Helsingør Kommune, hverken for 2014 eller tidligere år. CO 2-opgørelsen for 2015, baseret på Energistyrelsens CO 2-beregner, kan derfor ikke gennemføres på nuværende tidspunkt. Da Helsingør Kommune har brug for en opgørelse for at kunne monitorere udviklingen, har Sweco gennemført en manuel beregning af CO 2-udledningen fra Helsingør Kommune baseret på Swecos egne indsamlede data. Sweco har gennemført en forsimplet CO 2-opgørelse for 2015 baseret på følgende: Gasforbrug oplysninger fra HMN kvalitetssikret mod udtræk fra BBR Olieforbrug 2015 udtræk fra BBR Fjernvarme 2015 forbrug oplyst af Forsyning Helsingør og Hornbæk Fjernvarme Elforbrug 2015 total forbrug oplyst fra energinet.dk. Emissioner fra transport fra Energi- og CO 2- regnskabet (data fra 2014) Øvrige emissioner fra Energi og CO 2-regnskabet (data for 2014) Sektoropdelingen af emissionerne er ikke mulig at gøre helt retvisende med de foreliggende data. På delområder, hvor data er tilstrækkeligt detaljeret, eller hvor det har været muligt at lave et kvalificeret bud på fordelingen, er det gjort. Læseren bør være opmærksom på, at fordelingen dermed er behæftet med vis usikkerhed. Med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger og forbehold kan det konstateres, at den samlede CO 2-udledning pr. indbygger i Helsingør Kommune er reduceret fra 6,8 ton i 2008 til 4,8 ton i Det svarer til en reduktion på godt 30 %. Udarbejdet af Christine Rud Wennerberg og Jens Lunding. Kvalitetssikret af Nathaniel Jensen og Kasper Qvist. Udarbejdet december Anvendte CO2-koefficienter kg/mwh Elforbrug, 200 % metoden 244 Fjernvarme 136 Naturgas 205 Olieforbrug 266

3 CO2-opgørelse for 2015 Side 3 ENERGIÅRET 2015 Året 2015 var koldere end 2014, men sammenholdt med historiske år var det stadig et varmt år med en middeltemperatur, der lå 1,4 C over normalt. De milde vintermåneder i begyndelsen af 2015 har medført et lavere varmeforbrug var et rekordvarmt år med en middeltemperatur på 10 C. Det er 2,3 C over normalen. For at kunne sammenligne energiforbruget med sådanne udsving er alle energiforbrug til opvarmning graddagskorrigeret. Set over perioden fra år 2008 til år 2015, er der et fald i CO 2-udledningen pr. borger, selv om energiforbruget korrigeres for klimaudsving. Figur 1: Drivhusgasudledning pr. borger i Helsingør Kommune fordelt på forbrugsform. Som det fremgår af figuren af ovenstående figur, er der en entydig tendens til en faldende udledning af drivhusgasser. Reduktionen af drivhusgasser har været størst inden for elektricitet fra 2008 til Reduktionen skyldes dels et reduceret forbrug og dels en øget andel af elektricitet produceret på vedvarende energikilder, eksempelvis vind. Inden for opvarmningen har der været en reduktion i udledningen fra 2011 til Reduktionen skyldes dels et reduceret energiforbrug, og dels at individuelle naturgas- og oliefyr er konverteret til fjernvarme og / eller varmepumper. Faldet i opvarmning fra 2013 til 2015 skyldes delvist også, at en ny opgørelsesmetode har vist, at der anvendes væsentligt mindre fyringsolie til opvarmning end tidligere vurderet. Den igangværende ombygning af kraftvarmeværket i Helsingør fra naturgas til biomasse forventes at reducere udledningen af drivhusgasser fra fjernvarmen væsentligt, når anlægget sættes i drift i Transportområdet er ikke analyseret i denne rapport, grundet manglende datagrundlag blandt andet i CO 2- beregneren. For 2015 er derfor anvendt tidligere beregnede værdier for Af ikke energirelaterede kilder til udledning af drivhusgasser er landbrug, affald og spildevand medtaget. På flere områder inden for denne kategori har der været reduktioner fra 2013, men reduktionerne er så små, at det ikke giver sig udslag i væsentligt ændrede værdier i ovenstående sammenligning. De data, som indgår for år 2015, er derfor de samme som dem, der er beregnet for år 2013.

4 Ifølge Rambølls analyse var den samlede udledning af drivhusgasser i Helsingør Kommune i tons CO 2 ækvivalenter. Med et befolkningstal på svarer det til 5,7 tons CO 2 ækvivalenter pr. borger i kommunen, som også illustreret på figur 1. I 2013 var transportsektoren den største kilde til udledning af drivhusgasser, hvor den tegnede sig for 37 % af den samlede udledning, mens el- og varmeforbrug gav anledning til hhv. 30 % og 28 %. Ikke energirelaterede kilder (landbrug, affald og spildevand) tegnede sig for de resterende 5 %. Som det fremgår af nedenstående figur var transportsektoren stadig den største kilde til udledning af drivhusgasser i 2015 med 44 % af den samlede udledning af drivhusgasser. El- og varmeforbrug samt ikke energirelaterede kilder tegnede sig i 2015 for hhv. 20 %, 30 % og 6 % af den samlede udledning. Figur 2: Udledning af drivhusgasser i Helsingør Kommune angivet i ton CO2-ækvivalenter fordelt på anvendelse Fordelt på sektorer var det i 2013 transport- samt husholdningssektoren, der gav anledning til størstedelen af den samlede udledning af drivhusgasser med hhv. 37 % og 34 %. Helsingør Kommune som virksomhed bidrog med 3 % af den samlede udledning. Som det fremgår af den følgende figur, steg transportsektorens andel af den samlede udledning af drivhusgasser til 44 % i Samtidigt faldt husholdningssektorens andel til 29 % af den samlede udledning. Helsingør Kommune som virksomhed tegnede sig i 2015 igen for 3 % af udledning. Af figur 4 fremgår udledning af drivhusgasser i 2015 fordelt på brændsler. Som det ses var det brændstof, el og naturgas kunne tegne sig for størstedelen af den samlede udledning af drivhusgasser med hhv. 44 %, 20 % og 18 %. I 2013 udgjorde disse brændsler hhv. 37 %, 30 % og 15 %.

5 CO2-opgørelse for 2015 Side 5 Figur 3: Udledning af drivhusgasser i Helsingør Kommune angivet i ton CO2-ækvivalenter fordelt på brændsel Figur 4: Udledning af drivhusgasser i Helsingør Kommune angivet i ton CO2-ækvivalenter fordelt på brændsel

6 CO2-opgørelse for 2015 Side 6 ELEKTRICITET Det samlede elforbrug har været svagt faldende fra 2008 til Fra 2013 til 2015 er forbruget reduceret med cirka 2 %. Reduktionen er realiseret, samtidig med at der er sket en mindre stigning i antallet af borgere i Helsingør Kommune. Forbruget pr. indbygger er derfor væsentligt reduceret. Et stadigt faldende elektricitetsforbrug følger af en national tendens, hvor der installeres flere og flere solceller, og elektronisk udstyr udskiftes med mere energieffektivt udstyr. Tendensen ses eksempelvis inden for belysning, hvor glødepærer erstattes af LED. Besparelserne modsvares dog delvist af et øget elektricitetsforbrug til opvarmning, når eksempelvis boliger med oliefyr konverterer deres opvarmning til varmepumper, eller biler med forbrændingsmotor udskiftes til elbiler. Det samlede fald i elforbruget for Helsingør Kommune ligger under niveauet for Danmark som geografisk område, hvor faldet har været på mere end 15%. Figur 5: Udvikling i elforbrug i Helsingør Kommune fordelt på sektorer

7 CO2-opgørelse for 2015 Side 7 CO2 fra elektricitet Udledningen af CO 2 fra elektricitet er mere end halveret fra 2008 til 2015, og fra 2013 til 2015 har der været en reduktion på 44%. Baggrunden for reduktionen er, at stadig flere kul- og naturgasfyrede kraftvarmeværker konverterer til biomasse samtidig med en stadigt stigende elproduktion fra vindmøller og skandinavisk vandkraft. En udvikling, der forventes at fortsætte de kommende år. Reduktionen i udledningen af CO 2 fra elektricitet er opgjort ud fra nationale nøgletal, som benyttes i Danmark. Figur 6: CO2-udledning fra elforbrug i Helsingør Kommune fordelt på sektorer

8 CO2-opgørelse for 2015 Side 8 Miljødeklaration for el leveret til forbrug inkl. transmissionstab og inkl. distributionstab på 4,5% Helsingør 2015 Emissioner til luft g/kwh Total (kg) CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) 0, ,79 N 2O (Lattergas - drivhusgas) 0, ,973 Drivhusgasser i alt (CO 2-ækvivalenter) SO 2 (Svovldioxid) 0, ,61 NO x (Kvælstofilter) 0, ,60 CO (Kulilte) 0, ,42 NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) 0, ,16 Partikler 0, ,85 Restprodukter g/kwh Total (kg) Kulflyveaske 7, ,7 Kulslagge 1, ,9 Afsvovlingsprodukter 3, ,4 Slagge (affaldsforbrænding) 12, ,9 RGA (røggasaffald) 2, ,4 Bioaske 1, ,3 Radioaktivt affald 0, ,4 Brændsler g/kwh Total (kg) Kul Olie Naturgas Biobrændsler Affald Atomkraft (mg uran) (total i gram) 0, ,56 Brunkul Øvrigt brændsel (olieækvivalent) 0,0 0,0 Miljødeklarationen for elektricitet Ved opgørelsen af drivhusgasser fra elektricitet er der nationale opgørelser over den el, som forbruges i Danmark. Opgørelsen udarbejdes af Energinet.dk, som er ansvarlig for de store energimotorveje i Danmark. Opgørelsen baseres på udledningen af drivhusgasser fra alle de enheder, som leverer el ind på elnettet. I opgørelsen af udledning fra elektricitet i Helsingør er der anvendt en 200% allokeringsmetode, da denne svarer til den allokeringsmetode, som er anvendt ved opgørelserne for de tidligere år. Endvidere er der anvendt et transmissionstab på 5 % og et distributionstab på 4,5%. Metoden og parametrene på nettab er valgt ud fra en kalibrering mod tidligere års CO 2-opgørelser. Derved opnås det bedste sammenligningsgrundlag. Ved valg af opgørelsesmetoden har Sweco bestræbt sig på at få så sammenlignelige metoder som muligt med tidligere års opgørelser og opgørelserne i den tidligere rapport Kortlægningen af Helsingør kommune som virksomhed udarbejdet af Alectia. Sweco har ikke forholdt sig til, om opgørelsesmetoden er den mest retvisende i forhold til de faktiske udledninger af drivhusgasser, som sker inden for kommunegrænsen.

9 CO2-opgørelse for 2015 Side 9 OPVARMNING Energiforbruget til opvarmning har ligget forholdsvist konstant fra 2008 til 2013 for de fleste sektorer. Fra 2013 til 2015 kan der dog observeres en betydelig reduktion, hvilket primært skyldes, at olieforbruget er opgjort på en ny måde. Alle opgørelser af opvarmning er graddagskorrigeret, og opvarmning via brænde og træpiller er ikke inkluderet, da disse brændsler betegnes som CO 2-neutrale. Udviklingen i energiforbruget skal ses i kombination med, at der i perioden er sket en mindre udbygning af byen til bygninger, som ikke tidligere skulle opvarmes. Ligeledes er en del bygninger konverteret fra opvarmning med naturgas- og oliefyr til fjernvarme. Sådanne konverteringer ændrer i sig selv energiforbruget. Virkningsgraden bliver bedre, og det reducerer CO 2-udledningen, idet produktionen af fjernvarme generelt udleder færre drivhusgasser end individuel forbrænding af fossile energikilder. Figur 7: Varmeforbrug i Helsingør Kommune fordelt på sektorer CO2-udledning fra varmeforbrug Udledningen af CO 2 fra opvarmning følger udviklingen i varmeforbruget, fordi der i perioden fra 2008 til 2015 ikke har været væsentlige ændringer i måden, hvorved fjernvarmen produceres og dermed CO 2-emissionsfaktorerne. Reduktionen i CO 2-udledningen fra 2013 til 2015 forårsages af en ændret opgørelsesmetode for olieforbruget. Olie udleder væsentligt mere CO 2 end eksempelvis fjernvarme, og derfor ses en umiddelbart større effekt på CO 2-udledningen end på varmeforbruget. Samtidig er CO 2-udledningen fra fjernvarmeproduktion øget, som følge af at en mindre del af varmen de senere år er produceret som biprodukt til elproduktion. Den manglende varmeproduktion fra kraftvarmeværket er erstattet med varme produceret på naturgaskedler.

10 CO2-opgørelse for 2015 Side 10 Figur 8: CO2 udledning fra varmeforbrug i Helsingør Kommune fordelt på sektorer Udvikling i fjernvarmeforbrug Fjernvarmen i opgørelsen udgøres dels af den varme, som leveres fra Forsyning Helsingør, og dels fra Hornbæk Fjernvarme. Forsyning Helsingørs andel udgør cirka 90 % af den samlede fjernvarmeleverance. Opgørelsen baseres på oplysninger leveret af forsyningerne enten i form af direkte leverede data eller via oplysninger fra deres priseftervisning / årsrapport. Varmeforbrugene indeholder ikke varme, der afsættes som varmetab i rørene. Denne energimængde har ikke tidligere været indeholdt i opgørelserne og er derfor heller ikke indeholdt i opgørelsen for 2015 for at sikre et sammenligneligt resultat. Varmeforbrugene er graddagskorrigeret, og efter korrektionen er variationerne mellem år 2008 til år 2015 mere end 10 % årene imellem, når alle kategorier lægges sammen. Til gengæld varierer de ikke-graddagskorrigerede varmeforbrug mindre end 1% i samme periode. Der er derfor en indikation af, at en væsentlig større andel af årsvarmeforbruget ikke er graddagsafhængige i det forhold, som er anvendt de forgange år i CO 2-opgørelserne. I praksis betyder dette, at det faktiske korrigerede fjernvarmeforbrug og den tilknyttede CO 2-udledning kan være op til 5% mindre end estimeret. Figur 9: Fjernvarmeforbrug i Helsingør Kommune fordelt på sektorer

11 CO2-opgørelse for 2015 Side 11 CO2-udledning fra fjernvarme I opgørelsen af CO 2-udledningen fra fjernvarme er der anvendt en emissionsfaktor på 136 kg CO 2/MWh fjernvarme, jf. oplysninger fra Forsyning Helsingør. Den anvendte faktor er et gennemsnit for den fjernvarme, der leveres og forbruges i Helsingør Kommune. Koefficienten er således et udtryk for det samlede miks for produktion og levering af fjernvarme i Helsingør By, Hornbæk, Horserød og Kvistgård. Faktoren for Helsingør By har været stadigt stigende de seneste år, som følge af at kraftvarmeværket producerer mindre og mindre varme. Den varme, der ikke produceres på kraftvarmeværket, produceres i stedet på rene varmekedler, der brænder naturgas. CO 2-udledningen følger ikke energiforbrugene proportionalt, og først når det nye kraftvarmeværk sættes i drift, vil der ses en væsentlig ændring af CO 2-udledningen fra fjernvarme. Figur 10: CO2-udledning fra fjernvarmeforbrug i Helsingør Kommune fordelt på sektorer Udvikling i naturgasforbrug Opgørelsen over naturgasforbrug viser et generelt fald i forbruget fra år 2008 til år I perioden 2008 til 2011 var det samlede graddagskorrigerede årsforbrug stort set uændret med en forskel på cirka 1 % mellem årene. Ligeledes er det samlede graddagskorrigerede årsforbrug stort set uændret fra 2013 til 2015 med en forskel på mindre 1%. Mellem 2011 og 2013 kan der dog observeres et betydeligt fald på cirka 10% i samlede graddagskorrigerede årsforbrug. Fordelingen af forbrug i de forskellige sektorer varierer forholdsvist meget fra år til år. Årsagen kan skyldes, at oplysningerne om gasforbrug leveres ud fra HMN s egne forbrugerkategorier. Da der ikke ligger en standard allokeringsmodel, der beskriver, hvordan energiforbrugene fordeles til kategorierne, som indgår i CO 2- opgørelsen, afhænger fordelingen i det enkelte år delvis af den virksomhed, som har allokeret de oplyste forbrugstal.

12 Figur 11: Naturgasforbrug til rumvarme i Helsingør Kommune fordelt på sektorer CO2-udledning fra naturgas Opgørelsen af CO 2-udledningen er beregnet ud fra Energinet.dk s emissionsfaktorer og miljøfaktorer fra Dansk Gasteknisk Center. Faktorerne sammenholder brændværdier med emissionsniveau på månedsniveau. Det graddagskorrigerede naturgasforbrug i 2013 og 2015 varierede med mindre end 1 %. Variationerne mellem sektorerne nedenfor skyldes derfor allokeringsafvigelser i kategoriseringen af forbrug oplyst af HMN. Figur 12: CO2-udledning fra naturgasforbrug til rumvarme i Helsingør Kommune fordelt på sektorer Udvikling i olieforbrug Opgørelsen af olieforbruget er fundet ved at undersøge, hvor der er leveret fyringsolie fra 1. januar 2014 eller derefter. For disse godt 500 kunder er den leverede mængde olie fordelt i perioderne mellem olieleverancerne ud fra graddage. På denne baggrund er det graddagskorrigerede olieforbrug for 2015 indregnet i opgørelsen. Energiforbruget hos disse kunder ligger ca. 5% under det niveau, som husene forventes at bruge, opgjort efter SBI s nøgletal for energiforbrug i bygninger. At opgøre olieforbruget ud fra leveranceoplysninger frem for oplysninger i BBR-registret vurderes at give et mere retvisende billede, da der kan opleves uoverens-

13 CO2-opgørelse for 2015 Side 13 stemmelser mellem BBR-oplysninger og faktisk opvarmningsform. Dette understøttes også en af analyse som energi- og olieforum foretog i Opgørelsen af boliger med oliefyr er meget følsom over for det anvendte datagrundlag og derfor behæftet med en vis usikkerhed, hvilket der gives et par eksempler på i det følgende. Hvis alle de oliekunder, der har fået leveret olie inden for de seneste 5 år, fortsat bruger olie til primær opvarmning, vil der være yderligere 450 bygninger, som opvarmes med olie. Hvis de fortsat er opvarmet med olie, men olieleverandørerne bare ikke har indrapporteret til BBR-registret, så kan energiforbruget til olie være op imod 50% højere. Det vurderes dog ikke sandsynligt, at der ikke er oliekunder, der er konverteret til andre opvarmninger fra 2010 og frem. Tidligere år er olieforbruget estimeret ud fra antallet af bygninger, som er betegnet olieopvarmet i BBR-registret. Afvigelsen mellem dem, der er registreret med olie, og dem, der reelt modtager olie, udgør ca. 730 bygninger. Dette er årsagen til den store reduktion af olieforbruget fra år 2013 til år Figur 13: Olieforbrug til rumvarme i Helsingør Kommune fordelt på sektorer Figur 14: Olieforbrug til rumvarme i Helsingør Kommune fordelt på sektorer Figur 15: CO2-udledning fra olieforbrug til rumvarme i Helsingør Kommune fordelt på sektorer 1

14 CO2-opgørelse for 2015 Side 14 CO2-udledning fra olie Opgørelsen af CO 2-udledningen i 2015 er beregnet ud fra samme emissionsfaktorer som de foregående år. Faktoren er konstant over hele året. Transport Det har ikke været muligt at opgøre energiforbrug anvendt i transportsektoren og den tilhørende emission, grundet manglede oplysninger fra blandt andet CO 2-beregneren. Da der endvidere ikke er gennemført større tiltag, som har haft indflydelse på biltrafikken eller emissionen fra biler, er opgørelsen for 2013 inkluderet. CO 2- udledningen har været forholdsvis konstant i perioden fra år 2008 til år 2013, og derfor forventes det ikke, at resultatet for 2015 ville se væsentligt anderledes ud end Nedenstående beregninger er foretaget af Rambøll i forbindelse med udarbejdelsen af CO 2-opgørelsen for Figur 16: Energiforbrug til transport i Helsingør Kommune fordelt på transportmidler

15 CO2-opgørelse for 2015 Side 15 Figur 17: CO2-udledning fra energiforbrug til transport i Helsingør Kommune fordelt på transportmidler IKKE ENERGIRELATERET Opgørelsen over CO 2-udledning fra kilder, som ikke er energirelaterede, omfatter landbrug, affald og spildevand. Da der ikke er gennemført større tiltag, som har haft indflydelse på landbruget og affaldsområdet siden 2013, vurderes emissionsniveauet at være nogenlunde konstant. Resultatet for 2015 antages at se væsentligt anderledes ud end det for Derfor anvendes CO 2- udledningen for 2013 i den samlede opgørelse af CO 2- udledningen for Nedenstående beregninger er foretaget af Rambøll i forbindelse med udarbejdelsen af CO 2-opgørelsen for Figur 18: CO2-udledning fra landbrug i Helsingør Kommune fordelt efter art

16 CO2-opgørelse for 2015 Side 16 Figur 19: CO2-udledning fra affald og spildevand i Helsingør Kommune

17 Kontaktpersoner for data Kontaktperson på naturgasforbrug, (Naturgassalg) Inge Fallesen, Administrativ koordinator, HMN Naturgas I/S Kontaktperson på elforbrug (Elsalg) Energinet.dk Datahub markedsrapport Mette Nymark Hansen (ikke ansat hos Energinet.dk længere) Kontaktperson på fjernvarmeforbrug (Varmesalg) Kim Asker Larsen, Salgs- & Markedschef, Forsyning Helsingør Hornbæk Fjernvarme A.m.b.a. Årsrapport Kontaktperson på oliedata udtræk fra BBR og behandling af data (Oliesalg) Jens Lunding, Gruppeleder Energi, Sweco Danmark A/S Emissioner på el Energinet.dk El_Miljødeklarationer_ Kontakt Christian Guldager Corydon Emissioner på naturgas Dansk Gasteknisk Center a/s DGC.dk Emissionsberegner 1.0 Emissioner på fjernvarme Lene Pedersen, Energiplanlægger, Forsyning Helsingør

18 Helsingør nøgletal ifm. CO2 opgørelse Borgere i kommunen Danmarks statistik antal CO2 udledning Beregnet Ton CO Emmision pr borger Beregnet Ton CO2/borger 6,827 6,151 5,676 4,779 Elforbrug Forbrug Energinet.dk MWh Emmisionsfaktor Energinet.dk kg CO2/kWh 0,507 0,432 0,426 0,244 CO2 udledning Beregnet Ton CO Parcelhus ækvivalenter á kwh antal Emmision pr borger Beregnet Ton CO2/borger 2,361 1,840 1,706 0,955 Varmeforbrug Forbrug Sum af nedenfor MWh Emmisionsfaktor Sum af nedenfor kg CO2/kWh CO2 udledning Beregnet Ton CO Parcelhus ækvivalenter Sum af nedenfor antal Emmision pr borger Beregnet Ton CO2/borger 1,849 1,817 1,597 1,451 Fjernvarmeforbrug Forbrug varmeværker MWh Emmisionsfaktor varmeværker kg CO2/kWh 0,100 0,099 0,078 0,136 CO2 udledning Beregnet Ton CO Parcelhus ækvivalenter á 18.1 MWh antal Emmision pr borger Beregnet Ton CO2/borger 0,345 0,387 0,270 0,508 Naturgasforbrug Forbrug HMN MWh Emmisionsfaktor DGC kg CO2/kWh 0,204 0,205 0,205 0,205 CO2 udledning Beregnet Ton CO Parcelhus ækvivalenter á m3 antal Emmision pr borger Beregnet Ton CO2/borger 0,988 0,993 0,855 0,857 Olieforbrug Forbrug Oliebranchen-BBR MWh Emmisionsfaktor - kg CO2/kWh 0,266 0,266 0,266 0,266 CO2 udledning Beregnet Ton CO Parcelhus ækvivalenter á l antal Emmision pr borger Beregnet Ton CO2/borger 0,516 0,437 0,471 0,087 Transport Forbrug Tal fra 2013 MWh Emmisionsfaktor Tal fra 2013 kg CO2/kWh 0,266 0,266 0,264 0,264 CO2 udledning Tal fra 2013 Ton CO Emmision pr borger Beregnet Ton CO2/borger 2,284 2,149 2,092 2,091 Landbrug CO2 udledning Tal fra 2013 Ton CO Emmision pr borger Beregnet Ton CO2/borger 0,095 0,091 0,089 0,089 Affald & spildevand CO2 udledning Tal fra 2013 Ton CO Emmision pr borger Beregnet Ton CO2/borger 0,239 0,255 0,192 0,192