Landzonetilladelse. Tilladelse

Transkript

1 Returadresse: Teknik og Miljø Postboks 50, 4400 Kalundborg I/S ARNAKKEGÅRDEN Kronprinsessegade København K DATO 27. februar 2015 SAGSNR BETJEN DIG SELV Landzonetilladelse Tilladelse til maskinhal og mandskabscontainer på ejendommen matr. nr. 14a, Torpe By, Bregninge, beliggende Spangvej 3, 4593 Eskebjerg. Der er søgt om tilladelse til at opføre en maskinhal på ca. 206 m 2 og en mandskabscontainer på ca. 15 m 2 til drift af landbrug og skovbrug på ovenstående ejendom. Bygningerne ønskes opført uden tilknytning til eksisterende bygningsfelt, hvilket forudsætter en landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Tilladelse Kalundborg Kommune meddeler hermed, i henhold til 35, stk. 1, i planloven, landzonetilladelse til at opføre det ansøgte. Tilladelsen er meddelt på de vilkår, der er nævnt i næste afsnit. Der er en klagefrist på 4 uger fra offentliggørelsen af tilladelsen, og tilladelsen træder først i kraft, når klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over tilladelsen, skal nævnet tage stilling i sagen, før tilladelsen kan udnyttes, jf. 60 i planloven. Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne i planlovens kapitel 7. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos de relevante myndigheder. Sagen videregives herfra til byggesagsbehandling. Landzonetilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen på dette brev. Kontakt Sagsansvarlig: Miriam Thastum/ANSA Teknik og Miljø Miriam.Thastum@kalundborg.dk Telefon, direkte: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Telefon, omstilling: Scan QR-koden og benyt dig af selvbetjening 1/7

2 Vilkår Tilladelsen er meddelt på følgende vilkår: at maskinhal og mandskabscontainer holdes i dæmpede mørke farver. at der registreres landbrugspligt på matriklen, hvor det ansøgte ønskes opført. at det ansøgte opnår Naturstyrelsens dispensation fra skovloven vedr. fredskov. at afskærmende beplantning på vestsiden af det ansøgte bibeholdes. at der opnås eventuelle andre nødvendige dispensationer og tilladelser. at det ansøgte i øvrigt opføres i henhold til indsendt tegningsmateriale. Forhold til andre myndigheder Hvis der under bygge- eller jordarbejder konstateres eller forårsages en forurening af jorden, skal kommunen underrettes, jf. 21 i miljøbeskyttelsesloven. Hvis der sker arkæologiske fund ved anlægsarbejder, skal arbejdet standses, og der skal rettes henvendelse til Museum Vestsjælland på tlf. nr eller per til plan@vestmuseum.dk. Kommunen har orienteret museet om tilladelsen ved kopi af dette brev. På kan der desuden findes vejledning om arkæologi for bygherre, hvis der skulle komme arkæologiske interesser i spil. Naboorientering Der er foretaget naboorientering efter planlovens 35, stk. 4. Der er ikke indkommet bemærkninger. Redegørelse På ejendommen matr. nr. 14a, Torpe By, Bregninge, beliggende Spangvej 3, 4593 Eskebjerg, er søgt om tilladelse til at opføre en maskinhal på ca. 206 m 2 og en mandskabscontainer på ca. 15 m 2 til drift af landbrug og skovbrug. Bygninger til drift af en landbrugs- eller skovbrugsejendom, forudsætter, som udgangspunkt, ikke landzonetilladelse. Såfremt bygningerne ønskes opført uden tilknytning til ejendommens øvrige driftsbygninger, skal der foreligge en driftsmæssig begrundelse herfor. Idet det ansøgte ønskes placeret uden tilknytning til andre driftsbygninger, forudsættes landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Kontakt Sagsansvarlig: Miriam Thastum/ANSA Teknik og Miljø Miriam.Thastum@kalundborg.dk Telefon, direkte: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400Kalundborg Telefon, omstilling: /7

3 ./. Som bilag vedlægges oversigtskort samt tegningsmateriale fra ansøger. Som begrundelse for den ønskede placering, har ansøger anført at I/S Arnakkegården / Saltbækvig A/S driver et meget stort geografisk område ved Saltbæk Vig og har i den daglige drift meget lange transportstrækninger på veje af meget svingende kvalitet. Det er derfor at stor betydning for driften, at råde over en station der er placeret praktisk i forhold til bl.a. den Naturplejedrift der foretages på Saltbækvig. Ansøger har endvidere oplyst, at: -de tidligere har rådet over en ældre lade på Spangvej 10, men at denne blæste omkuld i Allan stormen i Imidlertid var placeringen af denne lade, som det ofte opleves med ældre driftsbygninger ikke optimal, set i forhold til anvendelsen af beboelsesbygningerne på spangvej 10, derfor ønskes en mere praktisk placering af den nye landbrugshal, sat i forhold til den daglige drift og anvendelse. -en station placeret ved Spangvej 3 er en optimal løsning, da det er et udgangspunkt for selskabets skovdrift og opmagasinering af redskaber og maskiner til anvendelse i skov og mark, herunder værktøj, materiel til eftersyn og vedligehold af maskinerne. -fra Spangvej udgår også tilsyn, røgt og pleje af selskabets ca. 200 amme køer og kvier, herunder oplæg af vinterfoder samt opstilling af maskiner til udfodring i vinter perioden. -selskabets mangeårige medarbejdere er bosat øst for Saltbæk Vig. Spangvej er derfor det mest oplagte arbejdsplads mødested for medarbejderne, hvor selskabet skal kunne tilbyde de nødvendige velfærds midler og områder i henhold til arbejdstilsynets regler. Selskabet ønsker derfor il tilknytning til den ansøgte landbrugshal, at opstille en mandskabs container fra firmaet langs med østsiden af hallen. -tidligere har selskabets drift kunne opfylde velfærdskravene ved at benytte stuehuset på Spangvej 12. Der er det dog vanskeligt at opfylde vældfærdskravene i henhold til arbejdstilsynets regler i et gammelt stuehus, samt det at anvende og opvarme mange m 2, til få timers daglig anvendelse ikke er miljørigtigt. Det ansøgte er til drift af I/S Arnakkegården og A/S Saltbækvig, men på ansøgningstidspunktet var der ikke landbrugspligt på den matrikel, hvor driftsbygningerne ønskes opført. Dette forhold ændres af ansøger, således at der registreres landbrugspligt på det pågældende areal. På baggrund af ansøgers oplysninger, vurderer Kalundborg Kommune, at de ansøgte bygninger og deres placering er driftsmæssigt begrundet. Kontakt Sagsansvarlig: Miriam Thastum/ANSA Teknik og Miljø Miriam.Thastum@kalundborg.dk Telefon, direkte: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400Kalundborg Telefon, omstilling: /7

4 Iflg. Kalundborg Kommuneplan , er det ansøgte beliggende i det åbne land. For området gælder følgende retningslinjer: Det åbne land er primært forbeholdt jordbrugserhvervene og friholdes som hovedregel for anden anvendelse. Etablering af byggeri og anlæg samt ændringer i arealanvendelsen skal foregå under hensyntagen til landskabets karaktergivende træk og oplevelsesmuligheder, herunder skala, visuelle sammenhænge samt eksisterende bevoksnings- og bebyggelsesstrukturer. Vurderingen skal tage udgangspunkt i de specifikke landskabskarakterområder I LANDSKABER MED GENERELLE BESKYTTELSESINTERESSER skal byggeri og anlæg samt ændringer i arealanvendelsen, så vidt muligt indpasses i landskabets karakter under hensyn til det enkelte karakterområdes oplevelsesmuligheder, nøglekarakteristika og tilhørende anbefalinger. Det ansøgte ligger indenfor Landskabskarakterområde, Bregninge smeltevandsslette. Denne karakteriseres som en: Flad hedeslette som tydeligt afskiller sig fra det omgivende terræn. Et komplekst område med grusgrave, skov, intensivt landbrug og fugtige afgræssede arealer. Landsbyerne Viskinge og Bregninge ligger på kanten mellem sletten og det mere kuperede terræn. Løgtved ligger midt i mellem de to andre. Derudover er der to hovedgårde og nogle husmandsudstykninger men området indeholder generelt ikke meget bebyggelse. Følgende aktiviteter kan påvirke karakterområdets integritet og oplevelsesværdi negativt: Byggeri og anlæg der slører forskellen og sammenhængen mellem den flade hedeslette og de omgivende bakkede landskaber, især Bjergsted Bakker. Ny bebyggelse og nedrivning eller om-, til og nybyggeri af og ved hovedgårde og husmandssteder, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse. Endvidere ny bebyggelse og anlæg, der ikke harmonerer med de eksisterende landsbyafgrænsninger. De ansøgte driftsbygninger placeres ikke, sådan at de slører landskabskarakteristika eller landsbyafgrænsninger. Bygningerne vurderes at være almindelige for nye driftsbygninger og være indpasset i den eksisterende beplantning, hvor de ikke virker dominerende i landskabet STØRRE UFORSTYRREDE LANDSKABER er landskaber, hvor der kun opleves en begrænset påvirkning fra tekniske anlæg og bebyggelser STØRRE UFORSTYRREDE LANDSKABER skal så vidt muligt friholdes for store og/eller støjende anlæg samt støjende aktiviteter. Hvis et større anlæg nødvendigvis må placeres i et uforstyrret landskab, skal anlægget udformes, således at det ikke påvirker landskabets karakter og oplevelsesmuligheder negativt. Placering i tilknytning til eksisterende bebyggelse og træbevoksning medfører, at det ansøgte ikke fremstår markant i landskabet. Der er heller ikke tale om større støjende anlæg. Den støj, Kontakt Sagsansvarlig: Miriam Thastum/ANSA Teknik og Miljø Miriam.Thastum@kalundborg.dk Telefon, direkte: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400Kalundborg Telefon, omstilling: /7

5 som følger af det ansøgte er, hvad der naturligt må forekomme ved landbrugs- og skovbrugsdrift. De ansøgte driftsbygninger ligger endvidere indenfor Kystnærhedszone B Inden for KYSTNÆRHEDSZONE B kan der undtagelsesvis udlægges nye BYOMRÅDER, såfremt der kan godtgøres et særligt planlægningsmæssigt behov. Nye BYOMRÅDER skal fortrinsvis udlægges umiddelbart bag eksisterende BYOMRÅDER. Der kan som hovedregel ikke placeres større tekniske anlæg i zone B. Ferie- og fritidsanlæg skal placeres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse og i overensstemmelse med retningslinjerne vedrørende sommerhuse og fritidsanlæg. Der kan placeres anlæg eller bebyggelse, som er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af den enkelte jordbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet. Der kan desuden etableres veje, stiforbindelser og rekreative støttepunkter. De ansøgte driftsbygninger vurderes at være nødvendige for den eksisterende landbrugsog skovbrugsdrift og dermed i overensstemmelse med ovenstående retningslinje. Ifølge Kalundborg Kommunes administrationsgrundlag for planlovens landzonebestemmelser gives der normalt tilladelse til at opføre erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger uden tilknytning til eksisterende bygninger, såfremt dette er driftsmæssigt begrundet. Kalundborg Kommune vurderer, at ansøger i tilstrækkeligt omfang har redegjort for de driftsmæssige begrundelser for den ønskede placering af de ansøgte driftsbygninger. Det ansøgte er beliggende indenfor Natura-2000 område. Der er derfor foretaget en væsentlighedsvurdering af Team Natur og Miljø (se bilag). Væsentlighedsvurderingen konkluderer at: Naturtyper og arter omfattet af EU-direktiverne for habitatbeskyttelse og fuglebeskyttelse vil ikke blive påvirket negativt i Natura 2000-område nr. 154 ved at give den nødvendige landzonetilladelse til byggeri af maskinlade og mandskabscontainer på matr. nr. 14a Torpe By, Bregninge, med den deraf følgende aktivitet. Det ansøgte er beliggende indenfor registreret fredskov, selvom træbevoksningen på det omgivende areal er meget spredt. Udpegningen som fredskov medfører, at det ansøgte forudsætter tilladelse fra Naturstyrelsen iht. skovloven. Konkret vurderes det ansøgte at kunne opføres uden at have væsentlig negativ påvirkning af nabo, landskab og miljø. Kommunen har i sin behandling af den konkrete sag lagt vægt på: at det ansøgte ikke vurderes at være i strid med Kalundborg Kommunes administrationsgrundlag for planlovens landzonebestemmelser. Kontakt Sagsansvarlig: Miriam Thastum/ANSA Teknik og Miljø Miriam.Thastum@kalundborg.dk Telefon, direkte: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400Kalundborg Telefon, omstilling: /7

6 at det ansøgte ikke vurderes at være i strid med retningslinjer i Kalundborg Kommuneplan at det ansøgte ikke vurderes at have negativ påvirkning af Natura 2000 område at der ikke er indkommet bemærkninger fra naboer. at der, ved denne tilladelse, ikke tilsidesættes hensyn, som planloven skal varetage. Offentliggørelse I medfør af planlovens 35, stk. 9, skal landzonetilladelsen offentliggøres. Det sker ved annoncering d. 2. marts 2015, på Kalundborg Kommunes hjemmeside. Med venlig hilsen Miriam Thastum Planlægger Bilag: Oversigtskort Tegningsmateriale fra ansøger Væsentlighedsvurdering i forhold til Natura 2000 område Kopi af denne afgørelse sendes til: Direktør Poul Erik Pedersen, I/S Arnakkegården Driftsleder Flemming Buttenschön, A/S Saltbækvig Landinspektør Bent Cramer, bc@skel.dk Lars Johansen, Dansk Halbyggeri, lj@danskhalbyggeri.dk Danmarks Naturfredningsforening, dnkalundborg-sager@dn.dk DN Kalundborg, ladefoged@ladefoged.nu Museum Vestsjælland/Kalundborg Museum, plan.nyeretid@vestmuseum.dk Museum Vestsjælland, plan@vestmuseum.dk Friluftsrådet, kreds14@friluftsraadet.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, DOF Vestsjælland, kalundborg@dof.dk Danmarks Jægerforbund, hchr@ofir.dk Kulturstyrelsen, post@kulturstyrelsen.dk Vestsjællands Landboretudvalg, mw@adv-s.dk Dansk Botanisk Forening, nbu_sj@snm.ku.dk Bygge Information A/S, mette.fogh@byggeinformation.dk Kontakt Sagsansvarlig: Miriam Thastum/ANSA Teknik og Miljø Miriam.Thastum@kalundborg.dk Telefon, direkte: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400Kalundborg Telefon, omstilling: /7

7 Klagevejledning efter planloven Der kan klages til Natur- og Miljøklagenævnet over landzonetilladelsen og de vilkår, der er knyttet dertil. Ret til at klage har, i medfør af planlovens 59, ansøgeren selv, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, samt lokale foreninger og enhver med væsentlig interesse i sagens afgørelse. Klageberettiget er endvidere landsdækkende foreninger, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, der dokumenterer dens formål, og repræsenterer mindst 100 medlemmer, samt landsdækkende foreninger, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klager skal indgives via Natur- og Miljøklagenævnets Klageportal. Du finder vejledning og link til Klageportalen her: På ovenstående hjemmeside findes også information om, hvordan du kan anmode om at blive undtaget fra brug af Klageportalen, og hvordan processen så forløber. Det koster 500 kr. at klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Gebyret indbetales ved oprettelsen af klagen på Klageportalen og behandlingen af klagen begynder ikke før gebyret er indbetalt. Pengene refunderes, hvis der du får medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og miljøklagenævnets hjemmeside Nærværende afgørelse er offentligt meddelt d. 2. marts 2015 og klagefristen udløber 4 uger herefter. Hvis denne afgørelse ønskes indbragt for en domstol, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er modtaget, jf. 62, stk. 1 i planloven. Kontakt Sagsansvarlig: Miriam Thastum/ANSA Teknik og Miljø Miriam.Thastum@kalundborg.dk Telefon, direkte: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400Kalundborg Telefon, omstilling: /7

8

9

10

11

12

13 Væsentlighedsvurdering af maskinlade og mandskabscontainer vest for Kaldred i Natura område nr. 154 DATO 26. Februar 2015 SAGSNR NOTAT Baggrund for vurderingen Der er ansøgt om at opføre en maskinlade på 10-20,6 m og opstille en 6,25 m lang container indrettet som mandskabsrum på matrikel nr. 14a Torpe By, Bregninge, knyttet til adressen Spangvej 3, 4593 Eskebjerg og hørende til ejendommen Arnakkegården. Det ansøgte kræver en landzonetilladelse, og da de planlagte bygninger er lokaliseret indenfor et Natura 2000-område, skal kommunen sikre varetagelsen af områdets beskyttelsesinteresser når der træffes afgørelse om tilladelse, dispensation m.m. Det pågældende Natura 2000-område nr. 154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Banke udgøres på den konkrete matrikel af EU-Habitatområde nr. 135, Sejerø Bugt og Saltbæk Vig og af EU-fuglebeskyttelsesområde nr. 99, Saltbæk Vig. De konkrete områder er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper, se udpegningsgrundlag nedenfor. Beskrivelse af lokaliteten og dennes omgivelser Matriklen ligger på vestsiden af Kaldred ferieby og grænser på nordsiden til det inddæmmede område Arnakke Bugt, der blev helt afvandet som led i landvindingsprojektet for Saltbæk vig, der grænser til matriklen mod vest. Matriklens nordvestligste del ligger mellem kote 0,0 og 0,5 m og var del af strandarealet før landvindingen. I dag findes der mosearealer på den laveste del af matriklen langs nordlige og vestlige skel, dvs. op mod landkanalerne gravet ved landvindingsprojekterne. Mod nord er der tale om skovsump og mod vest mere lysåben mosetype, begge er 3- moser. Desuden rummer matriklen nogle søer og engarealer omfattet af 3-beskyttelse i naturbeskyttelsesloven, men hovedparten af arealet er i dag græsmark på forholdsvis tør bund. Mod øst har indtil for nylig stået nogle nåleplantninger, og denne del af arealet er fredskovspligtigt. Det skal bemærkes at byggeriet vil ske udenfor 3-arealer, hvorfor 3- dispensation ikke er fornøden, derimod kræves en tilladelse i forhold til skovloven. Beskrivelse af det ansøgte byggeri Der er ansøgt om en halbygning med gavlen placeret ca. 9 m fra og parallelt med Spangvej, med mandskabscontaineren placeret nær tagudhænget på sydøstsiden. Maskinhallen skal erstatte en gammel lade på selve Arnakkegård, der væltede i en storm og nu er fjernet, containeren skal erstatte faciliteter i gårdens hovedbygning, der nu udlejes og anvendes til anden side. Kontakt Sagsansvarlig: Peter Jannerup Teknik og Miljø Peter.Jannerup@kalundborg.dk Telefon, direkte: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Telefon, omstilling: /7

14 Bygningerne skal stå på en gammel, lav kystskrænt, hvor der i forvejen ligger et beboet hus, Spangvej 3. Dette hus vil formentligt vil blive ryddet når den nuværende beboer fraflytter. NOTAT Oversigtskort på baggrund af kommunens luftfoto fra 2014 med røde matrikelskel, højdekoter med 0,5 m interval og skraverede 3-arealer. Placeringen af det ansøgte i randen af en relativt åben nåleplantning er markeret med rød cirkel. Bemærk det 3-beskyttet engareal (skraveret lysegrøn) umiddelbart nord for placeringen, der står i forbindelse med beskyttet mose (brun) og eng mod nord, dvs. i selve Arnakke Bugt. Natura 2000-området omfatter hele kortudsnittet, de dele af naturarealerne der er kortlagt som habitatnatur (= skovnaturtyper) som led i DEVANO-programmet er vist med udfyldt grøn farve. Det fremgår at størstedelen af mosearealerne, tilsammen med eng- og overdrevsarealer og søer (sidstnævnte i kortudsnittets øverste højre hjørne), ikke kortlagt som habitatnatur på nuværende tidspunkt. Påvirkning af naturtyper på habitatområdets udpegningsgrundlag Nærmeste areal med en kortlagt habitatnaturtype (type 91E0, elle- askesump) findes ca. 160 m mod nord, jf. kortudsnittet ovenfor, desuden findes ca. 525 m mod nordøst et andet, kortlagt skovmoseparti (type 91D0, skovbevoksede tørvemoser) og ca. 750 m mod vest, indenfor Bregninge Å/landkanalen rundt om Saltbæk Vig de fantastisk værdifulde lysåbne naturtyper med en mosaik af rigkær, strandeng og overdrev. Nærmeste kortlagte sønaturtype ligger ca. 1,2 km mod nordvest, desuden findes fire søer på nabomatrikler ca. 650 m mod øst, der er kortlagt som levested (se nedenfor) og i den forbindelse betegnet som søtype 3150, næringsrig sø. Med kommunens kendskab til området er der ikke noget der tyder på at der er oversete arealer med habitatnatur nær placeringen af maskinlade og mandskabscontainer. Det er 2/7

15 derfor kommunens vurdering, at det ansøgte ikke vil overlappe med naturtyper og på den vis påvirke disse direkte, og det ansøgte vurderes heller ikke at kunne påvirke de kortlagte naturtyper på afstand f.eks. ved direkte afsætning eller udledning af stoffer til arealer eller søer, eller indirekte med støj o.a. forstyrrende effekt. NOTAT I den indeværende handleplanperiode ( ) 1 er der, udover en sikring af driften på allerede kortlagte arealer, fastlagt en indsats for udvidelse af naturarealer med 1-5 ha, så dette udvidede areal med tiden kan opnå status som f.eks. overdrevsnaturtype. Kommunen vurderer med en foreløbig opgørelse, at denne indsats er opfyldt på arealer andetsteds i Natura 2000-området, og det ansøgte vil derfor ikke virke som en hindring i arbejdet med handleplanen. Kommunen vurderer samlet set at det ansøgte ikke vil påvirke naturtyperne, hverken positiv eller negativ retning, og heller ikke vil forsinke processen hen imod at opnå målsætningen indenfor natura 2000-området, i sidste ende god bevaringstilstand for alle naturtyperne på udpegningsgrundlaget. Påvirkning af arter på og udenfor udpegningsgrundlaget, jf. habitatdirektivet Odderen menes at færdes langs Bregninge Å/landkanalen, der løber langs matriklens vestskel ca. 740 m vest for det ansøgte, imens den relativt vidt udbredte art stor vandsalamander godt kunne være til stede i søer og moseområder på selve matriklen, selv om dette ikke er konstateret, se nedenfor. Derimod findes alle tre arter af vindelsnegle og orkideen mygblomst på de kortlagte og meget værdifulde engområder indenfor landkanalen, hvor kommunen som nævnt under behandlingen af naturtyperne vurderer, at ingen direkte eller indirekte påvirkning vil ske, dermed sker der heller ikke nogen påvirkning af disse arters levesteder. Odderen er relativt følsom over for forstyrrelser, men kommunen vurderer at aktiviteterne omkring maskinlade og mandskabscontainer ikke vil give en negativ forstyrrende effekt, da de dels vil være sammenlignelige med den aktivitet der indtil nu har foregået omkring Arnakkegård, ca. 100 m tættere på landkanalen, dels vil aktiviteten ikke adskille sig fra den øvrige, menneskelige aktivitet i området (landbrug og givetvis også jagt). Der er i handleplanen fastlagt en indsats for at skabe 2-8 uforstyrrede levesteder og faunapassager til odder. Levestederne tænkes primært placeret i skovsumpe langs Bregninge Å/landkanalen og deres udvælgelse vil ikke blive hindret eller vanskeliggjort af det ansøgte, der sker nærmest en relativ åben del af landkanalen. Stor vandsalamander er ved seneste DEVANO-kortlægning eftersøgt i fire småsøer på Spangvej nær Kaldred i forbindelse med vurdering af levesteder for arten. Selv om dens tilstedeværelse ikke blev dokumenteret ved kortlægningen kan arten meget vel være overset i området, hvor arten typisk vil opholde sig i fugtige skov- eller havepartier og i rørskovsarealer. Som yngledam anvendes navnlig mindre, klarvandede søer, der forekommer i rigt mål i området. Salamanderen deler forekomstmønsteret med den vidt udbredte art spidssnudet frø, der ikke er på udpegningsgrundlaget, men er anført på habitatdirektivets bilag IV og derfor en strengt beskyttet art. 1 Natura 2000-handleplan. Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å. Natura 2000-område nr. 156, Habitatområde nr Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen /7

16 Begge paddearter vurderes at være upåvirkede af de planlagte aktiviteter, da aktiviteterne ikke berører arealer med mose eller skovsump. Der er ikke fastlagt nogen indsats for de nævnte paddearter i den gældende handleplan, da der alene er fastlagt det generelle mål om gunstig bevaringsstatus for flertallet af udpegningsgrundlagets arter. NOTAT Påvirkning af fuglearter på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag Af fugle på udpegningsgrundlaget kan trækfuglene sangsvane, grågås og sædgås tænkes at færdes i nærområdet til det ansøgte, imens arterne klyde og krikand er knyttet mere snævert til vandfladen og mudderbanker i Saltbæk Vig og derfor ikke vil blive påvirket De nævnte gæs og svaner er i træk- og vintersæsonen afhængige af græsmarker eller marker med vintersæd til fødesøgning, og fødesøgningsområderne skal desuden have karakter af åbne arealer uden hegnslinjer, skovplantninger og andet dække, der kan give skjulesteder for ræve og andre rovdyr. Af den årsag vurderer kommunen ikke at terrænet på den østlige del af matrikel 14a, med et stort indhold af plantet nåletræ og desuden med hyppig menneskelig aktivitet på køresporet, er af værdi som fødesøgningsområde. Følgelig vil byggeri af maskinlade og mandskabscontainer heller ikke give forstyrrelser af trækfuglene. Rørhøg, der er optaget på udpegningsgrundlaget som ynglefugl, er afhængig af et større, uforstyrret rørskovsareal til sit redested. Kommunen har ikke kendskab til præcise redeplaceringer, men i seneste basisanalyse 2 nævnes tre mulige, større yngleområder, dels på Nekselø og dels omkring Grevens Sø og ved fiskedammene indenfor landkanalen omkring Saltbæk Vig, arealer der ligger så langt fra det ansøgte at påvirkning ikke kommer på tale. Arten kan muligvis yngle i den sydlige del af Arnakke bugt, på en afstand af over 350 m til det ansøgte, og yderligere adskilt fra byggepladsen af tæt skovsump omkring Arnakkegård. For andre rovfugl (havørn) anbefales en uforstyrret zone på 500 m omkring reden 3, praksis vides dog at være etablering af 300 m spærrezone fra reder i skov og 500 m over åben vandflade. Kommunen vurderer på denne baggrund, at aktiviteterne ved en ny maskinlade og mandskabscontainer befinder sig så langt fra en eventuel yngleplads for rørhøg, at arten ikke vil blive påvirket. Konklusion: Naturtyper og arter omfattet af EU-direktiverne for habitatbeskyttelse og fuglebeskyttelse vil ikke blive påvirket negativt i Natura 2000-område nr. 154 ved at give den nødvendige landzonetilladelse til byggeri af maskinlade og mandskabscontainer på matr. nr. 14a Torpe By, Bregninge, med den deraf følgende aktivitet. 2 jf. Natura 2000 basisanalyse revideret udgave. Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å. Natura 2000-område nr Habitatområde nr Miljøministeriet, Naturstyrelsen, dec jf. Søgaardet.al.: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. - Faglig rapport fra DMU, nr. 457, 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser /7

17 Udpegningsgrundlag for Internationale Naturbeskyttelsområder / Natura 2000-områder i Kalundborg Kommune Internationale Naturbeskyttelsområder dækker i Danmark over tre områdekategorier: RAMSARområder, EU-Fuglebeskyttelsesområder og EU-Habitatområder. De to sidstnævnte kaldes under et for Natura 2000-områder og har et større eller mindre arealmæssigt sammenfald. Samtlige RAMSAR-områder er også udpeget som EU- Fuglebeskyttelsesområder. NOTAT Bestemmelserne for de Internationale Naturbeskyttelsområder er fastlagt i den mellemstatslige RAMSAR-konvention der beskytter (vand-)fugle på verdensplan og i EU's Fugle- og Habitatdirektiver, der beskytter særlige og sjældne naturtyper og arter af fællesskabsbetydning. På nogle felter er bestemmelserne strammere i RAMSAR-områder end i Natura 2000-områder, og beskyttelsen af nogle arter efter Habitatdirektivet rækker udover Natura 2000-områderne: De såkaldte Bilag-IV-arter er strengt beskyttede overalt på deres levesteder. Mere information kan findes på Naturstyrelsens Hjemmeside: Oversigtskort over Natura 2000 områderne i Kalundborg 5/7

18 Udpegningsgrundlag for Internationalt Naturbeskyttelsområde i Kalundborg Kommune: Habitatområde nr. 135: Sejerø Bugt og Saltbæk Vig 1013 Kildevælds-vindelsnegl (Vertigo geyeri) (ny udpegning pr. marts 2008) NOTAT 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) (ny udpegning pr. marts 2008) 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) (ny udpegning pr. marts 2008) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1188 Klokkefrø (Bombina bombina) 1355 Odder (Lutra lutra) 1419 Enkelt månerude (Botrychium simplex ) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (ny udpegning pr. juli 2009) 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev (ny udpegning pr. juli 2009) 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden (ny udpegning pr. juli 2009) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger (ny udpegning pr. juli 2009) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand (ny udpegning pr. marts 2008) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6/7

19 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand (ny udpegning pr. dec. 2012) NOTAT 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7230 Rigkær 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser (ny udpegning pr. dec. 2012) 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld (ny udpegning pr. marts 2008) * angiver de særligt truede naturtyper og arter på europæisk plan (såkaldt prioriterede arter og naturtyper). Udpegningsgrundlag for Internationalt Naturbeskyttelsområde i Kalundborg Kommune: EU-Fuglebeskyttelsesområde SPA 99: Saltbæk Vig (del af RAMSAR-område nr 18) Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk.1 Andre arter, jf. artikel 4, stk. 2 Ynglende i.h.t. DMU s database Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier Sangsvane T F2, F4 Rørhøg Y F3 Klyde (ny udpegning pr. dec. 2012) T F3 Grågås T F4 Sædgås T F4, F7 Krikand T F4, F7 Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området ved at være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende Bilag I ynglefugle som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. For mere fåtallige Bilag I trækgæster, hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. 7/7