Rygestop i psykiatrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rygestop i psykiatrien"

Transkript

1 Rygestop i psykiatrien Er der evidens nok til at anbefale rygestopaktiviteter? Rapport Gennemgang af litteraturen, september 2006 Bestilt af: Netværk af Forebyggende Sygehuse i Danmark Udført af: læge ph.d. Charlotta Pisinger Formand for Dansk Selskab for Tobaksforskning Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed KAS Glostrup, bygning 84/85 Nordre Ringvej, 2600 Glostrup chpi@glostruphosp.kbhamt.dk

2 Indholdsfortegnelse Side 4.Indledning Side 5.Fire myter Side 5.Formål Side 6.Søgestrategi Side 7.Sammenhæng mellem rygning og psykisk sygdom Side 7.Rygning og depression Side 7.Rygning og skizofreni Side 8.Myte 1: psykiatriske patienter ønsker ikke at holde op med at ryge Side 9.Myte 2: psykiatriske patienter får en forværring af deres sygdom, hvis de holder op med at ryge Side 9.Rygestop og depression Side 10.Rygestop og skizofreni Side 10.Rygestop og alkoholmisbrug Side 11.Myte 3: psykiatriske patienter kan ikke holde op med at ryge Side 11.Hvorfor har psykisk syge rygere svært ved rygestop? Side 12.Kan patienter med depression holde op med at ryge? Side 13.Kan patienter med skizofreni holde op med at ryge? Side 13.Myte 4: rygeforbud er svært/umuligt at gennemføre på psykiatriske afdelinger Side 14.Modstand hos ansatte og patienter Side 15.Aggression hos patienter efter rygeforbud Side 16.Andre følger af rygeforbud Side 17.Litteratursøgningen: rygestopinterventioner til rygere med psykiatrisk diagnose, overordnet gennemgang Side 18.Rygestopintervention til rygere med depression 2

3 Side 18.Nikotinpræparater til rygere med diagnosen depression Side 19.Zyban til rygere med diagnosen depression Side 19.Anden medicinsk støtte til rygere med diagnosen depression Side 20.Rygestophold til rygere med diagnosen depression Side 21.Rygestopintervention til rygere med skizofreni Side 21.Nikotinpræparater til rygere med skizofreni Side 22.Zyban til rygere med skizofreni Side 23.Anden medicinsk behandling til rygere med skizofreni Side 23.Rygestophold til rygere med skizofreni Side 24.Resume af litteraturgennemgang Side 25.Konklusioner Side 28.Anbefalinger Side 29.Referenceliste 3

4 Indledning Psykiatriske patienter har en rygeprævalens der er dobbelt til tredobbelt så høj som normalbefolkningen 1-6. Psykiatriske patienter ryger flere cigaretter dagligt, inhalerer dybere, har et højere niveau af nikotinnedbrydningsprodukter i blodet, og er mere nikotinafhængige 4;7. Dette medfører: mange tobaksrelaterede sygdomme, og overdødelighed af tobaksrelaterede dødsfald, blandt psykisk syge rygere 8-10 gener samt helbredsrisiko ved udsættelse for passiv røg, for både ikkerygende psykiatriske patienter og plejepersonale 11 Desuden ved vi at: psykisk syge rygere har flere psykiatriske symptomer, og øget risiko for misbrug af alkohol og stoffer end psykisk syge ikke-rygere 12;13 der er interaktion mellem komponenter i tobak og psykoaktiv-medicin, resulterende i en hurtigere medicinmetabolisme, og behov for øgede, ofte fordoblede, medicindoser 14;15 en meget stor proportion af de psykiatriske patienters ofte lave indkomst bruges på tobak, resulterende i fattigdom 16 Nikotinafhængighed opfylder kriterierne for at være en psykiatrisk diagnose, og er dermed den psykiatriske diagnose med den højeste præmature dødelighed 17. 4

5 Mange psykiatriske patienter er bekymrede for rygningens skade på eget helbred, og for at skade andre ved passiv rygning 18. Der er ingen nem forklaring på, hvorfor psykiatriske patienter ryger mere and andre mennesker, men formodentlig drejer det sig om et kompliceret samspil mellem 15;19-28 : biologiske faktorer (bla. gener, neurobiologisk sårbarhed, flere abstinenssymptomer ved rygestop forsøg) psykologiske faktorer (bla. ringe coping evner, selvmedicinering) sociale faktorer (bla. deprivering, rygende omgivelser, manglende støtte) Fire myter Indenfor psykiatrien, findes fire myter med hensyn til rygning: 1. patienterne ønsker ikke at holde op med at ryge 2. patienter får en forværring af deres sygdom, hvis de holder op med at ryge 3. patienterne kan ikke holde op med at ryge 4. rygeforbud er svært/umuligt at gennemføre på psykiatriske afdelinger Formål Rapportens formål er: At afdække, hvilke rygestopinterventioner der er afprøvet i psykiatrien samt hvilke resultater der er opnået 5

6 At afdække, om der findes tilstrækkelig evidens til at anbefale rygestopaktiviteter over for psykiatriske patienter Rapporten vil også give et kort overblik over den aktuelle viden om de fire myter. Der fokuseres primært på patienter med skizofreni/skizotypiske tilstande og depression (major depression; DSM IV), da disse patientgrupper er hyppigst beskrevne i litteraturen. Søgestrategi Søgning er foregået i PubMed. Afsluttet d. 8. september Grundet tidspres er rapporten ikke en 100% systematisk litteratursøgning, men et opdateret overblik over litteraturen. Søgestrategien var følgende: 'Hospitals, Psychiatric' (MeSH) OR 'Mental Disorders' (MeSH) OR 'Mentally Ill Persons' (MeSH) AND 'Smoking Cessation' (MeSH). Søgningen er udført med og uden følgende Limits: 19+years, randomised controlled trials, humans. Smoking/prevention and control (MeSH) AND Hospitals, Psychiatric Dernæst: (MeSH) 'Depression' AND 'Smoking Cessation' (ikke MeSH) og 'Schizophrenia' AND 'Smoking Cessation' (ikke MeSH). Søgning gentaget med Limits: review 6

7 Dernæst: 'Related articles' til de artikler der blev identificeret som mest relevante. Endelig blev rapporten Smoking and mental health a review of the litterature af McNeil A, St. George s Hospital Medical School, London, samt elleve andre oversigtsartikler brugt til sammenligning 15; Sammenhæng mellem rygning og psykisk sygdom Rygning og depression Det vides, at nikotin påvirker udskillelsen af flere neurotransmitorer (bla. dopamin, serotonin og norepinefrin), at nikotin støtter de af hjernens funktioner der fungerer dårligt under en depression, og at rygere har lavere aktivitet af monoaminoxidase (MAO). Nikotin kan således have egenskaber der minder om antidepressiva 29;30. Nedtrykthed/depressive symptomer er én af flere tobaksabstinenser, som klassificeret i DSM-diagnosen. Tvillingeundersøgelser viser, at der er en højere rate af alvorlig depression blandt rygere, og at det kan forklares ved genetiske faktorer der angivelig påvirker både depression og rygning 31. Rygning og skizofreni Skizofreni er associeret med dysfunktion af dopamin og andre neurotransmitorer, og nikotin påvirker udskillelsen af disse. Flere undersøgelser finder sammenhæng mellem skizofreni og en biokemisk sårbarhed for nikotinafhængighed 32;33. Der beskrives i litteraturen komplekse 7

8 psykopatologiske, biokemiske og neurofarmakologiske interaktioner mellem rygning og skizofreni 25. Skizofrene rygere har ofte behov for højere doser af antipsykotisk medicin end skizofrene ikke-rygere 15. Myte 1: psykiatriske patienter ønsker ikke at holde op med at ryge Rygestop drøftes ikke rutinemæssigt i psykiatrien. Én af årsagerne er formodningen om, at patienterne ikke ønsker rygestop. I et nyere studie omfattende over 1600 psykiatriske patienter som konsulterede forskellige psykiatere, havde kun hver tiende ryger fået tilbudt rygestoprådgivning, og ingen havde fået anbefalet nikotinerstatningsprodukter 34. Adskillige undersøgelser peger dog på, at mange psykisk syge mennesker har ønske om at blive røgfri. I en nyere amerikansk undersøgelse af patienter med depression fandt man, at næsten otte ud af ti havde planer om rygestop, og at hver fjerde planlagde et rygestopforsøg indenfor den næste måned 35. I en undersøgelse blandt hjemløse (med høj forekomst af psykiatrisk sygdom) fandt man, at næsten halvdelen var noget/meget interesseret i rygestop rådgivning, og at hver femte havde planer om rygestop indenfor nær fremtid 36. Interviews med 117 tilfældigt udvalgte patienter med alvorlig psykisk sygdom viste, at 82% havde ønske om at holde op med at ryge eller skære ned på tobaksforbruget (dog havde kun 10% alvorlige planer om rygestop indenfor en måned), at de havde 1,2 (±2) seriøse rygestopforsøg bag sig indenfor det sidste år, i gennemsnit havde været røgfri i 56 dage, og oftest havde skåret gradvis ned eller benyttet sig af kold tyrker. Kun omkring hver fjerde havde brugt nikotinpræparater, og mindre end hver tiende havde brugt selv-hjælps pjecer, rygestopprogrammer eller rygestophold 18. 8

9 Et nyere stort finsk studie viste, at højere depressionsscore var relateret til højere ønske om rygestop hos kvinder, men samtidig fandtes sammenhæng mellem høje depressionsscore (Beck Depression Inventory) og lav selvtillid med hensyn til succesfuldt rygestop hos mænd 37. En undersøgelse af rygere i metadonbehandling viste, at kun tobaksforbrugets størrelse og forventningen om succes ved rygestop havde betydning for motivation til rygestop 38. Dette svarer til fund i en normalbefolkning. I en undersøgelse af 60 skizofrene patienter fandt man, at de fleste patienter havde ønske om rygestop, og at de gerne ville deltage i rygestopkursus 39. I en stor amerikansk undersøgelse, med patienter i behandling for alkoholmisbrug, valgte hver fjerde at deltage i en rygestopintervention 40. Myte 2: psykiatriske patienter får en forværring af deres sygdom, hvis de holder op med at ryge Rygestop og depression Flere undersøgelser tyder på, at personer der tidligere har haft depression er mere tilbøjelige til at udvikle depressive symptomer i forbindelse med rygestop 41;42, og at symptomerne kan være mere intense end hos personer uden tidligere tegn på depressiv sygdom 43. Andre undersøgelser har dog ikke observeret nye depressive episoder efter rygestop 44. I en randomiseret undersøgelse med 114 rygere, hvor 31% havde haft tidligere depression, udviklede 7% depression efter rygestop, dog ingen i den gruppe der blev behandlet med højdosis Fluoxetin 41. I en randomiseret undersøgelse med 300 rygere behandlet med Clonidin vs. placebo udviklede 8 personer få uger efter rygestop pga. svær nedtrykthed, træthed og forringet social funktion, 9

10 symptomer der svandt få dage efter genoptagelse rygning. Risikoen for depressive symptomer var øget især hvis rygerne tidligere havde fået diagnosen bipolar sygdom 42. Det må bemærkes at det kun er et fåtal der oplever forværring. Rygestop og skizofreni Der er noget modstridende fund, hvad angår skizofrene patienters neuropsykologiske funktion og kliniske symptomer efter rygestop. Nogle undersøgelser har rapporteret tilfælde med forværring 45 andre, at rygestop ikke har nogen negativ indvirkning Endelig er der også rapporteret om en bedring af symptomer efter rygestop I et randomiseret studie med 53 skizofrene patienter behandlet med Zyban eller placebo så man let nedsat neuromotorisk hastighed ( finger tapping ) efter rygestop, men ellers ingen ændringer i neuropsykologiske tests (AX-CPT, CVLT, Digit Span, Stroop) 45. I et åbent studie med 50 skizofrene patienter behandlet med nikotinplaster fandtes ingen ændringer i skizofrene og ekstrapyramidale symptomer, positive eller negative skizofreni symptomer efter rygestop (Positive and Negative Sydrome Scale, Simpson Angus Rating Scale) 52. I en randomiseret undersøgelse med 32 skizofrene rygere behandlet med Zyban vs. placebo så man efter rygestop uændrede positive skizofreni symptomer, men bedring i de negative symptomer i Zyban gruppen (Positive and Negative Symptom Scale for Schizofrenia) 49. De fleste patienter oplever angivelig ingen ændring i deres psykiske tilstand. Rygestop og alkoholmisbrug Der er noget modstridende fund hvad angår tilbagefald til alkoholmisbrug efter rygestop. I et studie blev der ikke observeret nogen tilbagefald efter et halvt år 10

11 53, i et andet 4% s tilbagefald 54 og i et tredje 17% s tilbageflad, begge efter 1 år 55. Inklusionskriterierne var de samme, min. 3 mdrs. total afholdenhed fra alkohol, men der kan have været forskelle på rygerne. De fleste patienter vil ikke begynde at drikke igen ved rygestop. Myte 3: psykiatriske patienter kan ikke holde op med at ryge Hvorfor har psykisk syge rygere svært ved rygestop? Årsagerne til, at psykisk syge kan have sværere ved rygestop end psykisk raske rygere, er mange. Vigtige årsager er bl.a.: svær nikotinafhængighed neurologisk sårbarhed selvmedicinering med nikotin manglende støtte fra omgivelserne brug af ineffektive rygestopmetoder En meget stor undersøgelse fandt, at personer med psykisk sygdom havde lavere rygestoprater end raske rygere, men dog var ca. hver tredje af de psykisk syge holdt op med at ryge. En prospektiv undersøgelse af 4411 personer viste, at blandt personer der havde haft psykisk sygdom på ét eller andet tidspunkt i deres liv var 37% holdt op med at ryge, blandt de der ved baseline havde rapporteret psykisk sygdom indenfor den sidste måned var 31% holdt op med at ryge, sammenlignet med 43%, af de der aldrig havde haft psykisk sygdom 56. Flere af undersøgelserne der ser på succesraten af rygestop hos psykisk syge rygere er mangelfulde. Fx tages der ofte ikke højde for de depressive rygeres 11

12 større tobaksforbrug og nikotinafhængighed 57, hvorfor man ligeså godt kunne tolke resultaterne som, at de der er mest nikotinafhængige har sværest ved at holde op, uafhængig af den psykiatriske diagnose. Kan patienter med depression holde op med at ryge? Flere undersøgelser har vist, at rygere med depression/tidligere depression, samt rygere der udvikler mange depressive træk efter rygestop, har sværere ved at holde op med at ryge end psykisk raske rygere 53; En stor epidemiologisk undersøgelse har vist, at tilstedeværelse af depression i livshistorien var associeret med dårligere resultater ved rygestopforsøg 59. I en stor prospektiv undersøgelse fandt man, at deprimerede rygere havde hurtigere tilbagefald til rygning efter rygestopforsøg 60. I en rygestopintervention der inkluderede over 200 rygere fandt man, at de der fik mange depressive symptomer efter rygestop havde mindre sandsynlighed for at forblive røgfri 58. En randomiseret undersøgelse med Zyban til over 600 rygere viste, at udvikling af mange depressive symptomer efter rygestop var associeret med dårligere rygestoprater 61. Evidensen er dog langtfra entydig. Andre, store, undersøgelser har vist, at der ikke er forskel på depressive og ikke-depressive rygere hvad angår røgfrihed, og en enkelt undersøgelse viste, at de depressive rygere klarer sig bedre. En stor amerikansk undersøgelse, der inkluderede knap 800 rygere viste, at rygere med tidligere depression ikke havde hurtigere tilbagefald til rygning efter rygestopforsøg, sammenlignet med psykisk raske rygere 62. En stor prospektiv undersøgelse af over 1000 unge voksne med og uden tidlige depression viste ingen forskel i rygestoprater over 5 år

13 En randomiseret undersøgelse med Zyban til over 600 rygere viste, at tidligere depression og alkoholmisbrug ikke var associeret med dårligere rygestoprater 61. I en randomiseret undersøgelse med 149 rygere opnåede de der tidligere havde haft depression højere rygestoprater end de der ikke havde haft depression 64. En metaanalyse fra 2003 inkluderede 15 studier, og fandt at livstidshistorie med diagnosen depression ikke var en uafhængig faktor der øgede risiko for tilbageflad til rygning efter rygestop, hverken på kort eller på lang sigt 22. Kan patienter med skizofreni holde op med at ryge? Det har ikke været muligt at finde store befolkningsbaserede undersøgelser der sammenligner med raske rygere. Nogle interventionsstudier har opnået pæne rygestoprater hos patienter i stabil fase 49;52;65, mens andre har fundet lavere rygestoprater 50;51. Myte 4: rygeforbud er svært/umuligt at gennemføre på psykiatriske afdelinger Man kunne postulere, at de fleste psykiatriske afdelinger herhjemme på nuværende tidspunkt tager mere hensyn til rygende patienter end til ikkerygende patienter, og at en indlæggelse foregår i en atmosfære der fremmer stort forbrug af tobak, og vanskeliggør vedligeholdelse af røgfrihed, for de patienter der er holdt op med at ryge. En oversigtsartikel fra 2004 har systematisk gennemgået 26 publicerede artikler der har beskrevet rygeforbud på psykiatriske afdelinger i USA, Canada og Australien 24. Konklusionen er, at implementering af rygeforbud er 13

14 gennemførligt, men bør planlægges meget grundigt, og at alle involverede parter bør inddrages fra start. Fuld støtte fra ledelsen, og at rygeforbud blev gennemført som planlagt, var essentielle kriterier for succes. I de 9 ud af ti afsnit/hospitaler med totalt rygeforbud blev der tilbudt nikotinpræparater til patienterne. Mange patienter fortsatte dog med at ryge efter implementering af rygeforbud (hvis der var mulighed for udendørs rygning eller efter udskrivelse). Modstand hos ansatte og patienter Litteraturen beskriver samstemmende stor modstand og skepsis blandt både ansatte og patienter før et rygeforbud, og at dette ændrer sig til en positiv holdning efter implementering af rygeforbudet Der rapporteres også om øjeblikkelig ændring af ansattes holdning til rygeforbud, når der før implementering forelægges dokumentation for, at rygeforbud på andre psykiatriske afdelinger ikke har medført øget aggression hos patienterne 70. I en amerikansk undersøgelse var kun 26% af personalet og 7% af patienterne tilhængere af et rygeforbud. Blot én måned efter at rygeforbudet var trådt i kraft blev rygeforbud støttet af 95% af personalet og 22% af patienterne 66. På en akut psykiatrisk modtageafdeling oplyste 43% af de ansatte før rygeforbudet, at de forventede at et rygeforbud ville gavne patienterne og 46% mente at det var etisk forsvarligt. Tre måneder efter implementeringen af rygeforbudet mente 100% at det gavnede patienterne, og 83% at det var etisk forsvarligt

15 Aggression hos patienter efter rygeforbud Der er en naturlig bekymring blandt de ansatte, at rygeforbud vil medføre øget aggressivitet hos patienterne, øget behov for tvang, og flere udskrivelser før tid. Man er især bekymret for de tvangsindlagte og akut meget syge patienter. Enkelte artikler har rapporteret problemer i forbindelse med implementering af rygeforbud 68;73;74. På et psykiatrisk afsnit registrerede man flere tilfælde af verbal aggression, og flere ordinationer af anxiolytika p.n., umiddelbart efter implementering af rygeforbud, men ikke 2 år efter 74. På et psykiatrisk hospital blev 630 patienter akut indlagt i løbet af de første 9 mdr. efter et rygeforbud, og der blev rapporteret 8 tilfælde af rygerelaterede overgreb 68. I en undersøgelse skønnede man, at omkring hver fjerde indlagte patient havde svært ved at tilpasse sig rygeforbudet, og at nogle patienter afbrød behandlingen 73. De fleste artikler har rapporteret uændrede forhold, eller færre aggressive episoder 67;70;72; I oversigtsartiklen findes, at 20 ud af 26 afsnit/hospitaler har beskrevet, at der hverken var øget aggression, udskrivelse mod lægens anbefaling eller øget brug af beroligende p.n. medicin efter indførelse af rygeforbud 24. På et psykiatrisk hospital, hvor 98% af patienterne er tvangsindlagte, fandt man før rygeforbud 1184 episoder med verbal aggression, og 1 måned efter implementering af rygeforbud 656 episoder (46% s reduktion). Ligeledes fandt man før rygeforbud 266 episoder med fysisk aggression, og 1 måned efter rygeforbud 133 episoder (50% s reduktion) 77. I en undersøgelse fra en psykiatrisk akut modtageafdeling fandt man ingen forskel efter rygeforbud på hverken antal patienter hvor man brugte tvang, antal tilfælde med aggression/overgreb eller antal tilfælde med skade på sig selv

16 På et retspsykiatrisk hospital fandt man 1 måned efter totalt rygeforbud, at moderat- og storrygere havde mindre aggressiv adfærd 76. Det bør nævnes, at indendørs rygeforbud i flere tilfælde er blevet kombineret med mulighed for at ryge udendørs Det er dog ikke kun de afdelinger/hospitaler hvor patienterne har haft mulighed for at ryge udendørs, der har rapporteret mindre aggression efter rygeforbud. Flere steder med totalt rygeforbud inden- og udendørs, bl.a. stedet med den strengeste håndhævelse af rygeforbudet 76, har også fundet mindre aggression efter implementering af rygeforbud. Det kan dog ikke helt udelukkes at der er tale om en publikations bias, idet der muligvis er mere lydhørhed for artikler der rapporterer en positiv udvikling. Andre følger af rygeforbud Som sidegevinst til rygeforbud på de psykiatriske afdelinger beskrives der i flere artikler anden positiv udvikling. På et retspsykiatrisk hospital (hyppigste diagnose: skizofreni) fandt man 1 måned efter totalt rygeforbud, at moderat- og storrygere havde mindre sygdom (især symptomer fra mavetarmkanal og luftveje). Desuden så man en positiv udvikling socialt: rygere og ikke rygere talte mere sammen. Der sås også en stagnation i det sorte marked og færre tilfælde af seksuel udnyttelse af svage (som betaling for cigaretter). Endelig beskrev man en positiv udvikling i nogle patienters psykiske sygdom, muligvis pga. tobaks interaktion med medicin 76. I en undersøgelse fra en psykiatrisk akut modtageafdeling fandt man, at patienternes trang til at ryge før forbudet, ofte var hæmmende for at engagere patienter i terapeutiske aktiviteter, og at dette blev nemmere efter rygeforbud. Desuden beskrev man det som en positiv udvikling, at de ansatte efter rygeforbud slap for endeløse diskussioner om rygepauser

17 Litteratursøgningen: rygestopinterventioner til rygere med psykiatrisk diagnose, overordnet gennemgang Næsten alle inkluderede undersøgelser er amerikanske. Undersøgelserne inkluderer patienter i stabil fase, typisk mindst 1-3 måneder uden forværring eller skift af medicin, og de fleste af dem har haft en langvarig sygdomshistorie. Ofte har man inkluderet dagpatienter eller patienter der er blevet henvist fra psykiatriske klinikker/privat praktiserende psykiater. Der er forsøgt flere typer rygestopinterventioner til rygere med skizofreni, depression; nogle artikler har inkluderet blandede grupper (fx alkoholikere med depression). Der er desuden fundet flere rygestopinterventioner til patienter med misbrug 40;54;78-81, og et enkelt lille randomiseret studie fandt god effekt af Zyban til patienter med posttraumatisk stress 82. De sidstnævnte studier gennemgås ikke i detaljer her, da fokus er lagt på depression og skizofreni. De allerfleste artikler præsenterer resultater af randomiserede kontrollerede interventionsstudier hvor der, udover rygestophold (almindelige eller specielt designede) indgår medicinsk behandling (fx nikotinpræparater, bupropion (Zyban)). Der er god evidens for at benytte nikotinpræparater eller Zyban som medicinsk støtte til rygestop til voksne raske storrygere 83;84, og disse to præparater vil derfor blive gennemgået mere detaljeret. Enkelte studier har set på anden medicinsk støtte (fx antipsykotika, antidepressiva) eller kun interveneret med rygestoprådgivning. Der er også god evidens for at tilbyde rygestophold eller intensiv individuel rygestoprådgivning til voksne raske 17

18 storrygere 85, og forskellige typer rygestophold gennemgås også mere detaljeret. Enkelte studier har fokuseret på ændringer i tobaksforbrug, eller på ændringer i de psykiske symptomer, og ikke på total røgfrihed 41;47; De fleste undersøgelser er veludførte, med pæn opfølgningsprocent og valideret røgfrihed samt brug af intention-to-treat analyser. I de fleste studier er rygestopraterne ikke imponerende, men det må medtages i fortolkningen, at deltagerne typisk har haft et tobaksforbrug på 30+ cigaretter dgl. og Fagerstrøm score på 7-9 (svær fysisk nikotinafhængighed) 44;45;51;54;55;61;62;65;80;87. Rygestopinterventioner til rygere med depression Der er fundet seks interventionsstudier der kun har inkluderet patienter som, på et eller andet tidspunkt af deres liv, havde fået stillet diagnosen depression, samt fire studier hvor alkoholisme indgår som overlappende diagnose. Nikotinpræparater til rygere med diagnosen depression Ét randomiseret studie har testet effekten af nikotinpræparater, og ikke fundet effekt. Der blev dog kun benyttet nikotinplaster i to uger, mod anbefalet 3-4 mdr. To andre studier har benyttet nikotinpræparater, men testet forskellige typer rygestophold (se under rygestophold). En randomiseret undersøgelse med 38 patienter med tidligere depression viste ingen effekt af nikotinplaster 21mg i 2 uger mod placebo. Ligeledes var der heller ikke effekt af nikotinplaster 18

19 på abstinenssymptomerne, men ingen personer i nikotinerstatningsgruppen udviklede depression 44. Zyban til rygere med diagnosen depression En randomiseret undersøgelse har undersøgt effekt af Zyban, og fundet meget god effekt på rygere med tidligere depression. En anden undersøgelse inkluderede også raske rygere, og rygere med tidligere alkoholmisbrug, og fandt bedre effekt af stigende doser Zyban. Zyban tåles angivelig godt. I en randomiseret undersøgelse designet med henblik på forebyggelse af tilbagefald inkluderedes 784 rygere, heraf 17% med tidligere depression. Behandlingen var Zyban 300mg i 7 uger vs. placebo samt fortsat Zyban behandling i et år vs. placebo. Ved 1 års follow-up var 52% af dem der havde haft tidl. depression og fået Zyban røgfri, mod 36% i placebo gruppen. Der var dog ikke signifikant forskel efter 2 år 62. I en randomiseret undersøgelse hvor 615 rygere blev inkluderet havde 15% diagnosen depression og 7% havde haft alkoholmisbrug. Man testede 100, 150 eller 300 mg Zyban i 6 uger og så bedre rygestoprater ved stigende doser Zyban, og ingen forskel på rygestoprater ved depression eller alkoholisme 61. Anden medicinsk støtte til rygere med diagnosen depression Fire randomiserede undersøgelser har set på effekten af antidepressiva (Fluoxetine 86, Sertralin 89 ) samt et præparat til migræne profylakse (Clonidin 42;53 ). I det ene studie var målet rygereduktion, ikke rygestop 86. Ingen af disse præparater bruges rutinemæssigt til rygeafvænning i dag. Ét studie inkluderede depressive patienter uden samtidig alkoholmisbrug, og viste pæne rygestoprater efter et ½ år, dog ikke signifikant forskellige fra placebogruppen. 19

20 I en randomiseret undersøgelse med 139 rygere med depression fandtes 17% røgfri efter 6 mdr. I Sertralin gruppen mod 12% i placebogruppen. Rygere behandlet med Sertralin rapporterede desuden signifikant mindre tobakshunger, irritabilitet, rastløshed og angst 89. Rygestophold til rygere med diagnosen depression To randomiserede undersøgelser har slet ikke benyttet medicinsk støtte til rygestop, men afprøvet dels om kognitiv adfærdsterapi for depression, dels om stemningsstabiliserende terapi har bedre effekt and almindelige rygestophold. To undersøgelser har brugt nikotinpræparater og undersøgt om stemningsstabiliserende terapi er bedre end almindelige hold. Selvom resultaterne ikke er helt overensstemmende, er der muligvis lidt bedre effekt, hvis rygestophold skræddersys til de depressive patienter. 179 rygere med tidligere depression blev randomiseret til enten almindelige rygestophold med standard kognitiv adfærdsterapi, eller specielle hold hvor der var kognitiv adfærdsterapi for depression. Efter 1 år var 25% af dem fra standard holdene røgfri, mod 33% af dem fra de specielt designede hold, hvilket ikke var signifikant forskelligt. For storrygere 25 cigaretter dgl. var der dog signifikant bedre effekt af de specielt designede hold 90. I en randomiseret undersøgelse, hvor man inkluderede 29 afvænnede alkoholikere med tidligere depression, fandt man meget høje rygestoprater efter 1 år (42%) i gruppen der havde fået kognitiv adfærdsterapi og stemningsstabiliserende terapi over 8 gange. Signifikant flere var røgfri end i gruppen med standard rygestophold (12%) 55. En undersøgelse med 129 rygere, hvoraf 31% på et tidspunkt havde fået diagnosen depression blev randomiseret til nikotintyggegummi 2mg samt almindelige rygestophold eller rygestophold med stemningsstabiliserende terapi over 10 gange. Efter 1 år var der ikke forskel på depressive eller ikke depressives rygestoprater, men de der tidligere havde haft depression 20

21 klarede sig bedre hvis de gik på hold med stemningsstabiliserende terapi (34%) i stedet for almindelige rygestophold (24%) 64. En lignende undersøgelse med 201 rygere, hvoraf 22% på et tidspunkt havde fået diagnosen depression, fik nikotintyggegummi 2mg samt almindelige rygestophold eller rygestophold med stemningsstabiliserende terapi over 10 gange. Der fandtes ingen forskel på nikotintyggegummi og placebo, ej heller på almindelige rygestop hold og hold med stemningsstabiliserende terapi 91. Rygestopinterventioner til rygere med skizofreni Der er identificeret 12 studier. Studierne er små, det største inkluderede 86 patienter. Et enkelt randomiseret studie med et antipsykotisk præparat, Clozapin, har set på rygereduktion, ikke rygestop 88. Nikotinpræparater til rygere med skizofreni Seks undersøgelser har brugt nikotinpræparater, og flere har kombineret rygestophold med nikotinpræparater. Nikotinpræparater tolereres angivelig godt af patienterne, og der er ikke rapporteret forværring af de psykiatriske symptomer under brug af disse 47;52;87. Kun én randomiseret undersøgelse testede effekten af nikotinerstatningsprodukter, og fandt signifikant bedre effekt end af placebo. En randomiseret undersøgelse der inkluderede 86 skizofrene patienter, fandt efter 3 mdr. fandtes signifikant bedre effekt af nikotinplaster (27% s røgfrihed) vs. placebo (0%). Begge behandlinger kombineret med ugentlige møder hos sygeplejerske. Desuden røg nikotingruppen signifikant færre cigaretter ved follow-up

22 Et andet randomiseret studie med nikotinpræparater testede primært effekten af forskellige rygestophold (se under rygestophold), mens to åbne studier med nikotinpræparater viste pæne rygestoprater. I en åben canadisk undersøgelse fik 50 skizofrenipatienter tilbudt rygestophold (med kognitivog adfærdsterapi) og nikotinplaster i 7 uger. Efter 1 måned var 42% røgfri og efter 1 år var 12% stadig røgfri 52. I en åben undersøgelse fik 24 patienter med skizofreni motiverende terapi og forebyggelse af tilbagefald, kombineret med nikotinpræparater. Efter 6 mdr. var 13% røgfri og 40% nedsatte tobaksforbruget med halvdelen eller mere 92. Endelig var to randomiserede studier med nikotinpræparater ikke direkte rygestopinterventioner, men så på ændringer af psykiatriske symptomer under et par døgns rygepause, på hvor godt nikotinpræparater blev tålt, og på nedsat forbrug af cigaretter ved nikotinplaster og rygning ad libitum 46;47;87. Zyban til rygere med skizofreni Fem randomiserede undersøgelser har testet Zyban overfor placebo, men én af artiklerne så ikke på røgfrihed, men på neuropsykologiske prædiktorer for røgfrihed 93. Halvdelen af de fire studier rapporterede signifikant effekt af Zyban, dog ikke langtidseffekt. Det ser ud til, at Zyban tåles godt af skizofrene patienter 45;49;51. I en randomiseret undersøgelse fik 32 patienter med skizofreni adfærdsterapi i grupper samt Zyban 300 mg vs. placebo i 12 uger. Efter 3 mdr. var 50% i Zyban gruppen røgfri, mod kun 13% i placebogruppen. Der var dog ikke signifikant forskel efter 6 mdr. Samtidig brug af atypisk antipsykotisk medicin forbedrede rygestopraten. Negative adfærdssymptomer (Positive and Negative Symptom Scale for Schizofrenia) blev bedret i Zyban gruppen

23 53 skizofrene patienter blev inkluderet i en randomiseret undersøgelse og tilbudt kognitiv adfærdsterapi i grupper samt Zyban 300 mg vs. placebo i 12 uger. I Zyban gruppen holdt 16% op med at ryge, mod 0% i placebo gruppen. Der sås dog tilbagefald efter seponering af Zyban. Der sås også reduktion i antal cigaretter/dgl. i Zyban gruppen, og fald i negative symptomer, men ingen forskel i abstinensernes sværhedsgrad 50. I en randomiseret undersøgelse blev 19 patienter med skizofreni behandlet med kognitiv adfærdsterapi i grupper samt Zyban 150 mg vs. placebo i 12 uger. Zyban reduceret signifikant tobaksforbrug, men havde ingen indflydelse på rygestop, kun 1 patient var røgfri ved 3 mdr. i hele studiet. Der sås bedring af negative symptomer og stabilitet af psykotiske og depressive symptomer ved behandling med Zyban 51. En randomiseret undersøgelse med 53 skizofrene patienter så primært på ændringer i neuropsykologiske tests. Der var ingen signifikant forskel i rygestopraten på Zyban 150 mg og placebo, og ingen forskel i neuropsykologiske tests, dog bedre hukommelse ved Zyban 45. Anden medicinsk behandling til rygere med skizofreni Ét randomiseret studie med det antipsykotiske stof Clozapin så på rygereduktion, og ikke rygestop 88. Rygestophold til rygere med skizofreni Én undersøgelse har primært set på effekten af almindelige rygestophold vs. specielt designede rygestophold til skizofrene, og fandt ingen forskel. I en randomiseret undersøgelse fik 45 skizofrene patienter nikotinplaster samt enten tilbud om almindelige rygestophold eller specielt designede rygestophold til skizofrene. Rygestopraten var ikke forskellig i de to programmer, men de der var i behandling med atypisk antipsykotisk medicin opnåede signifikant højere rygestoprater 56% end de der fik typisk antipsykotisk medicin 22% 6. 23

24 Resume af litteraturgennemgang Sammenfattende kan man konkludere: rygere inkluderet i interventionsundersøgelserne har været i stabil fase af deres psykiatriske sygdom der er afprøvet mange slags rygestopinterventioner til psykiatriske patienter kun få undersøgelser har afprøvet den samme type rygestopintervention til samme patientgruppe, og det er derfor vanskelligt at drage konklusioner om den bedste interventionstype kombinationen af rygestophold og Zyban eller nikotinpræparater har i nogle studier vist god effekt det er usikkert, om specielt designede rygestophold til depressive patienter muligvis har bedre effekt end almindelige rygestophold rygestopraterne er ofte lavere end forventet blandt raske rygere, men forventelige, taget den svære nikotinafhængighed i betragtning de fleste rygestopinterventioner finder, at der ikke er forværring af den psykiske sygdom efter rygestop Man kan med rette argumentere for, at der ikke findes studier der beskriver randomiserede rygestopinterventioner til patienter med akut psykiatrisk sygdom, og at der derfor ikke er nogen evidens for at implementere rygestopaktiviteter på akutte afsnit. Litteraturgennemgangen bør derfor sammenføjes med de erfaringer vi har fra implementering af rygeforbud som har berørt akut indlagte patienter (se side 13). 24

25 Endelig må vi huske, at litteratursøgningen grundet tidspres ikke har været systematisk, og at der kan være oversete studier. Efter at have læst de andre reviews, er det dog mit indtryk at litteratursøgningen er tæt på at være komplet 15; Konklusion Selvom litteraturen på nogle områder er for mangelfuld til, at man kan drage solide konklusioner, tegner der sig alligevel et samlet billede af, at vi bør og kan forlade opfattelsen af nikotinafhængighed som en ubehandlelig manifestation af psykisk sygdom. Vi kan konkludere: De psykisk syge patienter er ofte svært nikotinafhængige storrygere, med den højeste risiko for rygerelateret sygdom, og mange er bekymrede for deres helbred, og har ønske om rygestop. Psykisk syge rygere har svært ved at blive røgfri, men dette skyldes formodentlig i højere grad deres svære nikotinafhængighed, end deres psykiske sygdom. De fleste psykisk syge rygere vil angivelig ikke opleve en forværring af deres psykiske symptomer efter rygestop. Rygestop kan medføre depressive symptomer blandt både raske og psykisk syge rygere, og det ser ud til, at rygere der tidligere har haft depression er i højere risiko for en ny depressiv episode efter rygestop. 25

26 Rygestop til patienter med gentagne episoder med depression er ikke kontraindiceret, men kræver øget opmærksomhed og professionel rygestopbehandling. Psykiaterne bør være opmærksomme på, om medicinen skal justeres efter rygestop, da tobak påvirker medicinmetabolismen, og mange psykisk syge rygere får højere medicindoser. Der foreligger en del randomiserede undersøgelser med psykiatriske patienter i stabil fase, men kun få undersøgelser har afprøvet den samme type rygestopintervention til samme patientgruppe, og det er derfor vanskelligt at drage konklusioner, om den bedste interventionstype. Kombinationen af rygestophold og Zyban eller nikotinpræparater har i få studier vist effekt. Ligeledes har specielt designede rygestophold til depressive patienter i få studier vist bedre effekt end almindelige rygestophold. Der foreligger ingen randomiserede interventionsundersøgelser med psykiatriske patienter i akut fase, men rygeforbud har ofte berørt tvangsindlagte, akut syge patienter. Rygeforbud på psykiatriske afdelinger mødes oftest med stor modstand fra patienter og personale før implementering, men ændres til positiv indstilling kort tid efter, at rygeforbudet er iværksat. 26

27 Der er i de allerfleste tilfælde ikke registreret mere aggression, vold eller tvang efter rygeforbud, og enkelte studier finder endda psykiske og fysiske forbedringer hos de indlagte. Det er svært at finde evidens i litteraturen for, at undlade at hjælpe psykisk syge rygere med at komme ud af deres svære nikotinafhængighed; selvom det ikke er let. En evt. episode med forværring af psykisk sygdom vil opvejes af, at meget alvorlige rygerelaterede sygdomme som KOL, hjertekarsygdom og cancer forebygges. 27

28 Anbefalinger Der anbefales en koordineret indsats på flere punkter. Der gives på baggrund af litteraturen følgende anbefalinger: Den målrettede, trinvise implementering af rygestopaktiviteter i psykiatrisk regi: 1. Implementere rygestopaktiviteter (både rygeforbud og rygestoptilbud) i hele distriktspsykiatrien for patienter i stabil fase 2. Påbegynde rygestopaktiviteter i åbne psykiatriske afsnit (pilotprojekter der evalueres grundigt) 3. Implementere rygestopaktiviteter i alle åbne afsnit (på baggrund af erfaringerne fra punkt 2) 4. Påbegynde rygestopaktiviteter i lukkede psykiatriske afsnit (pilotprojekter der evalueres grundigt) 5. Implementere rygestopaktiviteter i alle lukkede afsnit (på baggrund af erfaringerne fra punkt 4) Anbefalinger vedrørende rygestopaktiviteternes karakter: 1. Rygeforbud i psykiatrien kan og bør indføres Forudsætningerne for succes: a. synlig og enig ledelse der bakker 100% op om beslutningen b. tidlig inddragelse og oplysning af personale og patienter c. gennemføre efter planen trods initial modstand 28

29 d. forbudet skal være konsekvent e. meget nikotinafhængige patienter bør tilbydes nikotinpræparater f. patienter og ansatte bør have mulighed for at klage eller diskutere rygeforbud, fx i grupper 2. Der bør rutinemæssigt drøftes rygning med psykiatriske patienter i stabil fase Forudsætningerne for succes: a. personale bør efteruddannes til at kunne tale om rygning b. lyttende, ikke fordømmende rygestopsamtaler c. rygestopsamtalen bør ende med en opfordring til rygestop, nu eller senere 3. Patienterne bør tilbydes intensiv og professionel støtte til rygestop Forudsætningerne for succes: a. patienterne bør deltage på rygestophold eller få individuel rygestoprådgivning, evt. specielt tilpasset deres behov b. til meget nikotinafhængige rygere bør tilbydes brug af nikotinprodukter og/eller Zyban (afhængig af diagnose, tidligere rygehistorie, medicin m.m.) c. der bør være fokus på, om medicinen skal justeres efter rygestop d. der bør være fokus på forværring af psykisk sygdom, og især depressive symptomer, efter rygestop 29

30 Reference List 1. Hughes JR, Hatsukami DK, Mitchell JE, Dahlgren LA. Prevalence of smoking among psychiatric outpatients. Am J Psychiatry. 1986;143: Lasser K, Boyd JW, Woolhandler S, Himmelstein DU, McCormick D, Bor DH. Smoking and mental illness: A population-based prevalence study. JAMA. 2000;284: el Guebaly N,.Hodgins DC. Schizophrenia and substance abuse: prevalence issues. Can.J Psychiatry. 1992;37: de Leon J, Dadvand M, Canuso C, White AO, Stanilla JK, Simpson GM. Schizophrenia and smoking: an epidemiological survey in a state hospital. Am J Psychiatry. 1995;152: Itkin O, Nemets B, Einat H. Smoking habits in bipolar and schizophrenic outpatients in southern Israel. J Clin Psychiatry. 2001;62: George TP, Ziedonis DM, Feingold A, Pepper WT, Satterburg CA, Winkel J et al. Nicotine transdermal patch and atypical antipsychotic medications for smoking cessation in schizophrenia. Am.J Psychiatry. 2000;157: Olincy A, Young DA, Freedman R. Increased levels of the nicotine metabolite cotinine in schizophrenic smokers compared to other smokers. Biol Psychiatry. 1997;42: Dalton SO, Mellemkjaer L, Olsen JH, Mortensen PB, Johansen C. Depression and cancer risk: a register-based study of patients hospitalized with affective disorders, Denmark, Am J Epidemiol 2002;155: Prior P, Hassall C, Cross KW. Causes of death associated with psychiatric illness. J Public Health Med 1996;18: Brown S, Inskip H, Barraclough B. Causes of the excess mortality of schizophrenia. Br.J Psychiatry. 2000;177: Passiv rygning - Hvidbog. Clemmensen I H health organisations. Ref Type: Report 12. Ziedonis DM, Kosten TR, Glazer WM, Frances RJ. Nicotine dependence and schizophrenia. Hosp.Community Psychiatry. 1994;45: Goff DC, Henderson DC, Amico E. Cigarette smoking in schizophrenia: relationship to psychopathology and medication side effects. Am J Psychiatry. 1992;149: Desai HD, Seabolt J, Jann MW. Smoking in patients receiving psychotropic medications: a pharmacokinetic perspective. CNS Drugs. 2001;15:

31 15. Glassman AH. Cigarette smoking: implications for psychiatric illness. Am J Psychiatry. 1993;150: McDonald C. Cigarette smoking in patients with schizophrenia. Br.J Psychiatry. 2000;176: Hughes JR. Nicotine - related disorders. In Sadock BJ, Sadock VA, eds. Kaplan & Sadock's Comprehensive Textbook of Psychiatry, New York: Lippincott Williams & Wilkins, Lucksted A, McGuire C, Postrado L, Kreyenbuhl J, Dixon LB. Specifying cigarette smoking and quitting among people with serious mental illness. Am.J Addict. 2004;13: Borrelli B, Bock B, King T, Pinto B, Marcus BH. The impact of depression on smoking cessation in women. Am.J Prev Med 1996;12: Covey LS. Tobacco cessation among patients with depression. Prim.Care 1999;26: Haustein KO, Haffner S, Woodcock BG. A review of the pharmacological and psychopharmacological aspects of smoking and smoking cessation in psychiatric patients. Int.J Clin.Pharmacol.Ther 2002;40: Hitsman B, Borrelli B, McChargue DE, Spring B, Niaura R. History of depression and smoking cessation outcome: a meta-analysis. J Consult Clin.Psychol. 2003;71: Laje RP, Berman JA, Glassman AH. Depression and nicotine: preclinical and clinical evidence for common mechanisms. Curr Psychiatry.Rep. 2001;3: Lawn S,.Pols R. Smoking bans in psychiatric inpatient settings? A review of the research. Aust.N.Z.J Psychiatry. 2005;39: McCloughen A. The association between schizophrenia and cigarette smoking: a review of the literature and implications for mental health nursing practice. Int.J Ment.Health Nurs. 2003;12: Paperwalla KN, Levin TT, Weiner J, Saravay SM. Smoking and depression. Med Clin.North Am. 2004;88:1483-xi. 27. Salin-Pascual RJ, Alcocer-Castillejos NV, Alejo-Galarza G. Nicotine dependence and psychiatric disorders. Rev.Invest Clin. 2003;55: Ziedonis D, Williams JM, Smelson D. Serious mental illness and tobacco addiction: a model program to address this common but neglected issue. Am.J Med Sci 2003;326: Pomerleau CS,.Pomerleau OF. Euphoriant effects of nicotine in smokers. Psychopharmacology (Berl.) 1992;108:

32 30. Salin-Pascual RJ, de lf, Jr., Galicia-Polo L, Drucker-Colin R. Effects of transderman nicotine on mood and sleep in nonsmoking major depressed patients. Psychopharmacology (Berl.) 1995;121: Kendler KS, Neale MC, Maclean CJ, Heath AC, Eaves LJ, Kessler RC. Smoking and major depression. A causal analysis. Arch Gen.Psychiatry. 1993;50: Dalack GW, Healy DJ, Meador-Woodruff JH. Nicotine dependence in schizophrenia: clinical phenomena and laboratory findings. Am J Psychiatry. 1998;155: de Leon J. Smoking and vulnerability for schizophrenia. Schizophr.Bull 1996;22: Himelhoch S,.Daumit G. To whom do psychiatrists offer smoking-cessation counseling? Am J Psychiatry. 2003;160: Prochaska JJ, Rossi JS, Redding CA, Rosen AB, Tsoh JY, Humfleet GL et al. Depressed smokers and stage of change: implications for treatment interventions. Drug Alcohol.Depend. 2004;76: Arnsten JH, Reid K, Bierer M, Rigotti N. Smoking behavior and interest in quitting among homeless smokers. Addict.Behav 2004;29: Haukkala A, Uutela A, Vartiainen E, McAlister A, Knekt P. Depression and smoking cessation: the role of motivation and self-efficacy. Addict.Behav 2000;25: Shadel WG, Stein MD, Anderson BJ, Herman DS, Bishop S, Lassor JA et al. Correlates of motivation to quit smoking in methadone-maintained smokers enrolled in a smoking cessation trial. Addict.Behav 2005;30: Addington J, el Guebaly N, Addington D, Hodgins D. Readiness to stop smoking in schizophrenia. Can.J Psychiatry. 1997;42: Joseph AM, Willenbring ML, Nugent SM, Nelson DB. A randomized trial of concurrent versus delayed smoking intervention for patients in alcohol dependence treatment. J Stud.Alcohol. 2004;65: Borrelli B, Niaura R, Keuthen NJ, Goldstein MG, DePue JD, Murphy C et al. Development of major depressive disorder during smoking-cessation treatment. J Clin.Psychiatry. 1996;57: Glassman AH, Covey LS, Dalack GW, Stetner F, Rivelli SK, Fleiss J et al. Smoking cessation, clonidine, and vulnerability to nicotine among dependent smokers. Clin Pharmacol.Ther 1993;54: Covey LS, Glassman AH, Stetner F. Depression and depressive symptoms in smoking cessation. Compr.Psychiatry. 1990;31:

33 44. Thorsteinsson HS, Gillin JC, Patten CA, Golshan S, Sutton LD, Drummond S et al. The effects of transdermal nicotine therapy for smoking cessation on depressive symptoms in patients with major depression. Neuropsychopharmacology 2001;24: Evins AE, Deckersbach T, Cather C, Freudenreich O, Culhane MA, Henderson DC et al. Independent effects of tobacco abstinence and bupropion on cognitive function in schizophrenia. J Clin.Psychiatry. 2005;66: Weiner E, Ball MP, Summerfelt A, Gold J, Buchanan RW. Effects of sustainedrelease bupropion and supportive group therapy on cigarette consumption in patients with schizophrenia. Am J Psychiatry. 2001;158: Dalack GW, Becks L, Hill E, Pomerleau OF, Meador-Woodruff JH. Nicotine withdrawal and psychiatric symptoms in cigarette smokers with schizophrenia. Neuropsychopharmacology 1999;21: Smith CM, Pristach CA, Cartagena M. Obligatory cessation of smoking by psychiatric inpatients. Psychiatr.Serv. 1999;50: George TP, Vessicchio JC, Termine A, Bregartner TA, Feingold A, Rounsaville BJ et al. A placebo controlled trial of bupropion for smoking cessation in schizophrenia. Biol Psychiatry. 2002;52: Evins AE, Cather C, Deckersbach T, Freudenreich O, Culhane MA, Olm-Shipman CM et al. A double-blind placebo-controlled trial of bupropion sustained-release for smoking cessation in schizophrenia. J Clin.Psychopharmacol. 2005;25: Evins AE, Mays VK, Rigotti NA, Tisdale T, Cather C, Goff DC. A pilot trial of bupropion added to cognitive behavioral therapy for smoking cessation in schizophrenia. Nicotine Tob Res. 2001;3: Addington J, el Guebaly N, Campbell W, Hodgins DC, Addington D. Smoking cessation treatment for patients with schizophrenia. Am J Psychiatry. 1998;155: Covey LS, Glassman AH, Stetner F, Becker J. Effect of history of alcoholism or major depression on smoking cessation. Am J Psychiatry 1993;150: Martin JE, Calfas KJ, Patten CA, Polarek M, Hofstetter CR, Noto J et al. Prospective evaluation of three smoking interventions in 205 recovering alcoholics: one-year results of Project SCRAP-Tobacco. J Consult Clin.Psychol. 1997;65: Patten CA, Martin JE, Myers MG, Calfas KJ, Williams CD. Effectiveness of cognitive-behavioral therapy for smokers with histories of alcohol dependence and depression. J Stud.Alcohol. 1998;59:

34 56. Lasser K, Boyd JW, Woolhandler S, Himmelstein DU, McCormick D, Bor DH. Smoking and mental illness: A population-based prevalence study. JAMA. 2000;284: Lasser K, Boyd JW, Woolhandler S, Himmelstein DU, McCormick D, Bor DH. Smoking and mental illness: A population-based prevalence study. JAMA. 2000;284: Killen JD, Fortmann SP, Schatzberg A, Hayward C, Varady A. Onset of major depression during treatment for nicotine dependence. Addict.Behav 2003;28: Glassman AH, Helzer JE, Covey LS, Cottler LB, Stetner F, Tipp JE et al. Smoking, smoking cessation, and major depression. JAMA. 1990;264: Kinnunen T, Doherty K, Militello FS, Garvey AJ. Depression and smoking cessation: characteristics of depressed smokers and effects of nicotine replacement. J Consult Clin Psychol 1996;64: Hayford KE, Patten CA, Rummans TA, Schroeder DR, Offord KP, Croghan IT et al. Efficacy of bupropion for smoking cessation in smokers with a former history of major depression or alcoholism. Br.J Psychiatry 1999;174: Cox LS, Patten CA, Niaura RS, Decker PA, Rigotti N, Sachs DP et al. Efficacy of bupropion for relapse prevention in smokers with and without a past history of major depression. J Gen.Intern Med 2004;19: Breslau N, Peterson EL, Schultz LR, Chilcoat HD, Andreski P. Major depression and stages of smoking. A longitudinal investigation. Arch Gen.Psychiatry. 1998;55: Hall SM, Munoz RF, Reus VI. Cognitive-behavioral intervention increases abstinence rates for depressive-history smokers. J Consult.Clin Psychol. 1994;62: Chou KR, Chen R, Lee JF, Ku CH, Lu RB. The effectiveness of nicotine-patch therapy for smoking cessation in patients with schizophrenia. Int.J Nurs.Stud. 2004;41: Resnick MP, Gordon R, Bosworth EE. Evolution of smoking policies in Oregon psychiatric facilities. Hosp.Community Psychiatry. 1989;40: Anderson KL,.Larrabee JH. Tobacco ban within a psychiatric hospital. J Nurs.Care Qual 2006;21: Rauter UK, de Nesnera A, Grandfield S. Up in smoke? Linking patient assaults to a psychiatric hospital's smoking ban. J Psychosoc.Nurs.Ment.Health Serv. 1997;35:

Litteratursøgning 2010-opdatering af rapporten Rygestop i psykiatrien. Er der evidens nok til at anbefale rygestopaktiviteter?

Litteratursøgning 2010-opdatering af rapporten Rygestop i psykiatrien. Er der evidens nok til at anbefale rygestopaktiviteter? Litteratursøgning 2010-opdatering af rapporten Rygestop i psykiatrien. Er der evidens nok til at anbefale rygestopaktiviteter? Læge ph.d. MPH Charlotta Pisinger Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

TOBAK Den oversete afhængighed

TOBAK Den oversete afhængighed National konference KABS VIDEN - STOFMISBRUG 2019 - Sundhed, Sammenhæng og Sociale Udfordringer TOBAK Den oversete afhængighed v. Merete Mærsk, Psykolog og Fysioterapeut, Projektleder TOBAK, Forebyggelse

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

om hjælp til rygestop hos

om hjælp til rygestop hos Hvordan honorere ønsket om hjælp til rygestop hos rygere med psykisk lidelse? Projekt Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Projektleder Mia Lundquist milj@struer.dk, 40 87 91 17 Projekt

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Ensomhed og hjertesygdom

Ensomhed og hjertesygdom Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

NRT (nicotin replacement therapy)

NRT (nicotin replacement therapy) Nikotinpræparater Hvad ved vi om virkning og sikkerhed? Charlotta Pisinger Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup Amtssygehus NRT (nicotin replacement therapy) Nicotine replacement therapy

Læs mere

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen E-cigaret og dampere Tobakstemamøde Midtjylland Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen Sundhedsstyrelsen Den betydelige usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter både med

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Introduktion. Bertel Rüdinger Farmatjek

Introduktion. Bertel Rüdinger Farmatjek Introduktion Uddannet farmaceut 2001 Har arbejdet med patenter, forskning og psykiatri Startede som den første i Europa, som klinisk farmaceut i socialpsykiatrien Beskæftiger mig med god og sikker brug

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com

Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com H. Lundbeck A/S Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com Pressemeddelelse Valby den 3. februar 2016 Det Europæiske Lægemiddelagentur

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Tidlig opsporing og intervention Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Faser i udviklingen af psykose Funktionsniveau Tertiær forebyggelse

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Litteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder. samtidigt misbrug

Litteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder. samtidigt misbrug Litteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug september 2019 Litteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug Baggrund for søgning Tidsmæssig afgrænsning:

Læs mere

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018 Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh. Cannabis -psykoser og skizofreni Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.dk Cannabis - psykoser og skizofreni Program - Forårsager cannabis-brug

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

Forensic Psychiatry in Denmark

Forensic Psychiatry in Denmark Forensic Psychiatry in Denmark Current statement 8th-nsfp Forensic Psychiatry in Denmark Danish Legislation (short version) Numbers Research Trends and Challenges Forensic psychiatry in Denmark 1 Forensic

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika

14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika Behandling med Antipsykotika Psykotiske Tilstande og Adfærdsforstyrrelser hos Demente Rationel Brug af Psykofarmaka Januar 2009 Centerchef, dr. med. Psykiatrisk Center Glostrup Københavns Universitets

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Website til reducering af selvmordstanker

Website til reducering af selvmordstanker Website til reducering af selvmordstanker et nyt forskningsprojekt Præsentation af, PhD Psykiatrisk Center København Ny teknologi og selvmordsforebyggelse Innovativt men utestet Oversigt over dagens præsentation

Læs mere

Hvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"

Hvad kan gøres? Blandingsmisbrug Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Faglig ledelse og organisering

Faglig ledelse og organisering Faglig ledelse og organisering National konference om nedbringelse af tvang i psykiatrien Den 9. marts 2015 Ph.d. studerende/oversgpl. Jesper Bak Psykiatrisk Center Sct. Hans Hvis man ønsker at nedbringe

Læs mere

Sociale relationer, helbred og aldring

Sociale relationer, helbred og aldring Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)

CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT CRAFT har 3 formål med rådgivningen: 1) At få den drikkende i behandling 2)

Læs mere

Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune

Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni 2019. Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune Stigende opmærksomhed på psykisk sygdom Begyndende interesse for

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af

Læs mere

Bipolar affektiv lidelse

Bipolar affektiv lidelse Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE 1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed

Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed Anita Jensen, postdoc. Videncenter for kultur og sundhed, Aalborg universitet KL's kultur- og fritidskonference 2019 Systematisk gennemgang af den internationale

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Hvorfor vi ryger...? mønster omkring rygningen. Fx. Der er ikke. På vej i vanen

Hvorfor vi ryger...? mønster omkring rygningen. Fx. Der er ikke. På vej i vanen Afhængighed Af Merete Strømming 16 Nr. 20. 2000 Hvorfor vi ryger...? Rygning er resultatet af et samspil mellem fysiske, sociale og psykologiske forhold. Når rygevanen først er veletableret, er der udviklet

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

Rygestop uden brug af hjælp

Rygestop uden brug af hjælp Rygestop uden brug af hjælp Sund By Netværkets tobaksgruppe, 25. marts 205 Stine Schou Mikkelsen (smik@si-folkesundhed.dk), Peter Dalum, Lise Skov-Ettrup, Janne Tolstrup Centret er støttet af TrygFonden

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013 Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Demens og organisk delirium. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016

Demens og organisk delirium. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016 Demens og organisk delirium Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016 Lydfil Delirium Hvad er det patienterne oplever? Ved interview efter delirium episoder

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

FAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018

FAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018 WWW.VIDENSRAAD.DK VIRKER? 24. APRIL 2018 BAGGRUND Omkostningerne ved rygning er store, for både samfundet og de mange, der pådrager sig tobaksrelaterede sygdomme. Jo tidligere rygestart, jo større risiko

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere