Støttemuligheder 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støttemuligheder 2013"

Transkript

1 Kirsten Hoff Offentlige Støttemuligheder 2013

2

3 Offentlige Støttemuligheder Afsnit 1 Forord Afsnit 2 Støttemuligheder behandling Læge Psykolog Sygehus Tandbehandling Medicin Logopædi tale og stemmeundervisning Fysioterapi Genoptræning Afsnit 3 Støttemuligheder kompensation økonomisk kompensation merudgifter helbredstillæg personligt tillæg bistands- eller plejetillæg kompensation i hjemmet boligændringer hjælpemidler og forbrugsgoder socialpædagogisk bistand hjemmehjælp hjælperordning afløsning og aflastning kompensation ved transport handicapbil kørekort parkeringskort ledsagekort kørselsordninger befordringsfradrag ledsageordning 21 kompensation på arbejdspladsen 21 arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning 21 personlig assistance 22 sygedagpenge sideløbende med arbejde Afsnit 4 23 Støttemuligheder pensionskasser / forsikringsselskaber 23 sum ved kritisk sygdom 23 andre 23 sideløbende med arbejde Afsnit 5 24 Støttemuligheder forsørgelse 24 sygedagpenge 25 revalidering 25 fleksjob 26 førtidspension 27 løntilskudsjob 28 Seniorførtidspension 28 Delpension 29 efterløn 29 folkepension Afsnit 6 31 Godt at vide 31 rejsesygeforsikring 32 boligstøtte 33 Ældrebolig 33 fuldmagter 33 Værgemål 34 nedsat licens til pensionister Afsnit 7 35 Sagsbehandlingsregler

4 forord Der er ca mennesker i Danmark, der er ramt af Parkinsons sygdom, men mange flere er som pårørende berørt af sygdommen. Når man bliver ramt af en kronisk sygdom, kan der rejse sig en række spørgsmål, eksempelvis hvilken støtte er der, hvis man har behov for psykologhjælp, hvordan søger man om et hjælpemiddel og hvad gør man hvis arbejdet begynder at vokse en over hovedet? Denne pjece forsøger at give svar på disse og mange andre spørgsmål. Det vil givetvis være forskelligt, hvilke spørgsmål og svar, der er relevante for den enkelte, da sygdomsforløbene og behovene varierer meget fra person til person. De forskellige bestemmelser om støtte har flere formål, blandt andet at øge den enkeltes livskvalitet, men også at forebygge, at de problemer, man måtte have, ikke bliver værre. Det kan derfor ofte være en god idé at søge støtte i rette tid. Pjecens opbygning Afsnit 2 omhandler støttemuligheder i forhold til forskellige former for behandling, eksempelvis psykolog og fysioterapi. Afsnit 3 omhandler støttemuligheder i forhold til kompensation for de problemer, sygdommen giver én. Der er dels tale om økonomisk kompensation, eksempelvis i form af merudgifter, dels om kompensation i hjemmet, herunder hjælpemidler og hjemmehjælp, dels om kompensation, når man skal transportere sig, herunder handicapbil og ledsageordning, dels om den kompensation, man kan benytte, for at kunne bevare sit arbejde, herunder personlig assistance på arbejdspladsen. Afsnit 4 omhandler de støttemuligheder, der kan ligge i pensionskasser og forsikringsselskaber, når man bliver ramt af kronisk sygdom. Afsnit 5 omhandler støttemuligheder i det offentlige system, hvis man delvist eller helt ikke kan forsørge sig selv ved hjælp af lønindtægt, herunder fleksjob og førtidspension. Afsnit 6 omhandler nogle områder, som ligger uden for de nævnte kategorier, men som kan være nyttige at vide, eksempelvis når man skal ud at rejse. Afsnit 7 omhandler, hvordan du skal søge om de nævnte ydelser, hvordan kommunen behandler din ansøgning og hvilke regler, der gælder for sagsbehandlingen, herunder reglerne om aktindsigt og klager. For at give et mere nøjagtigt billede af hvad du kan forvente, har vi opgivet en del økonomiske satser. Mange af disse reguleres årligt og du må derfor tage med i betragtning, at denne udgave er trykt i i midten af Ligeledes angiver pjecen de bestemmelser og regler som gælder i 2013 og derfor kan se anderledes ud året efter. Vi håber, at pjecen vil være både dig og dine nærmeste til hjælp, når sygdommen betyder ændringer i din hverdag og dermed ændringer i de behov som du og dine nærmeste oplever. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Parkinsonforeningens socialrådgiver på telefon: eller læse nærmere på hjemmesiden www. parkinson.dk. 4

5 Støttemuligheder behandling Læge Frit valg af læge De praktiserende læger er indgangen til behandling i sundhedsvæsenet og den personlige rådgiver i forhold til ydelser i sundhedsvæsenet. Alle praktiserende læger er speciallæger i almen medicin. Lægen kan henvise videre til behandling hos speciallæge i neurologi, fysioterapeut, fodterapeut eller psykolog og naturligvis også til behandling på sygehus. Du kan henvende dig til praktiserende øjenlæger og praktiserende øre-, næse-, halslæger og kiropraktorer uden henvisning fra din egen læge. Ønsker du at skifte læge, skal du henvende dig til din bopælskommune, som kan oplyse dig om, hvilke lægepraksis, du har mulighed for at vælge. Du kan også skifte læge elektronisk på På www. sundhed.dk findes en fortegnelse over lægepraksisser i hele landet. Som gr. 1-sikret har man i princippet frit lægevalg, dog skal din læges konsultation normalt ligge inden for en afstand af 15 km fra, hvor du bor. Hvis du tilhører sikringsgruppe 2, er du ikke tilknyttet en bestemt læge og kan frit vælge, hvilken læge du vil henvende dig til. Tilhører du sygesikringsgruppe 2 betaler du selv en del af konsultationshonoraret. Lovgrundlag: Sundhedsloven 59 og 60 Psykolog Tilskud til psykolog Det kan være vanskeligt at få en alvorlig diagnose som Parkinsons sygdom og en sådan kronisk sygdom rammer ikke kun den syge, men hele familien. Det kan derfor være en hjælp, at du i den første vanskelige fase, kan få nogle samtaler med en psykolog enten alene eller sammen med de nærmeste pårørende. Den tidligere Sygesikring, nu Sundhedsloven, yder tilskud til psykologhjælp til personer, som bliver ramt af en alvorligt invaliderende sygdom og til pårørende, hvis egen læge vurderer, at der er behov for behandling 5

6 det. Henvisningen kan normalt ikke udstedes senere end 6 måneder efter den begivenhed, der udløser behovet for psykologbehandling. Tilskuddet er på 60 procent af psykologens honorar og der kan ydes tilskud til op til 12 behandlinger hos en psykolog, der har overenskomst med sygesikringen. Du kan finde psykologer med overenskomst via under Vejviseren. Tilskuddet kan gives både til individuelle, topersoners- og gruppekonsultationer. Lovgrundlag: Sundhedsloven 69 stk. 1 Sygehus Frit valg af sygehus Når den praktiserende læge har vurderet, at der er behov for hospitalsindlæggelse eller ambulant behandling på eksempelvis neurologisk ambulatorium, kan du selv vælge, hvilket offentligt hospital, du vil behandles på. Hvis du vælger at blive behandlet på et hospital udenfor bopælsregionen, kan den afdeling, du har valgt, dog afvise at tage imod dig, hvis der ikke er plads. Det frie sygehusvalg gælder både når man henvises til indlæggelse, til ambulant behandling og til genoptræning. Mulighederne for frit valg til højt specialiserede afdelinger er dog betinget af, om sygdommen kræver behandling på et specialiseret niveau. Lovgrundlag: Sundhedslovens 86 Tandbehandling Nogle personer med Parkinsons sygdom har en øget risiko for at udvikle huller i tænderne og andre tandproblemer. Dette kan skyldes mundtørhed, idet spytproduktionen ofte vil være nedsat hos personer med Parkinsons sygdom bl.a. på grund af bivirkninger ved medicinen. Den nedsatte spytproduktion betyder, at munden mangler en del af sit forsvarssystem og at det bliver sværere at spise og synke. Det kan derfor være svært at opretholde en god mundhygiejne. Der er forskellige muligheder for at få hjælp til tandlægeregningen ud over det som sundhedsloven og eventuelt forsikringsordningen Danmark dækker. Hvis du er folkepensionist eller har førtidspension, som er tilkendt før 2003, er du muligvis berettiget til at få hjælp til tandlægeregningen som et helbredstillæg efter pensionslovens 14a. Berettigelsen vil afhænge af din personlige tillægsprocent og du kan højst få dækket 85 procent af regningen. Hvis du og din eventuelle partner har en formue på mere end kroner er der ingen mulighed for at få et helbredstillæg. Se afsnittet om helbredstillæg og personligt tillæg. Hvis du har et andet forsørgelsesgrundlag end folkepension og ikke har økonomisk mulighed for at afholde udgiften og udgiften ikke dækkes efter anden lovgivning. er du muligvis berettiget til at få hjælp til tandlægeregningen efter aktivlovens 82. Kommunen vil i vurderingen tage udgangspunkt i familiens samlede indtægter og udgifter samt om det ansøgte er(tand-)lægeligt velbegrundet. Har du fremskreden Parkinson, kan du måske blive behandlet i den kommunale eller regionale specialtandpleje. Det vil være relevant, hvis din egen tandlæge ikke længere er i stand til at behandle dig pga. f.eks. tiltagende rystelser, nedsat gabeevne, træthed i kæbemusklerne og lignende. Henvisning til specialtandplejen kan foretages af f.eks. din tand- 6 behandling

7 læge, læge eller sygeplejefaglig personale. Henvisningen skal sendes til den kommunale tandpleje i din kommune, som vurderer, om betingelser for tilbuddet er til stede. Du betaler en årlig egenbetaling på maksimalt kr. (2012). Endelig er der mulighed for at modtage omsorgstandpleje, som er et tilbud til ældre, som af helbredsmæssige grunde ikke selv kan komme til en tandlæge. Omsorgstandplejen tilbyder behandling i eget hjem, plejehjem mv. Visitation til omsorgstandplejen foretages af de samme fagpersoner, som visiterer til anden personlig pleje eller praktisk hjælp. Bor du på plejehjem, er det plejehjemslederen, der vurderer, om du er berettiget til omsorgstandpleje. Det koster 465 kr. (2012) om året at være tilmeldt Omsorgstandplejen, uanset hvilke behandlinger, du modtager. Læs mere på Medicin Medicinrefusion Efter sundhedslovens 144 ydes der tilskud til køb af receptpligtig medicin, som af Lægemiddelstyrelsen er meddelt generelt tilskud. Alle personer over 18 år får medicintilskud, hvis medicinudgifterne er på mere end 900 kroner årligt: Ved årlige udgifter kroner = 50 procent Ved årlige udgifter kroner = 75 procent Ved årlige udgifter over 3180 kroner = 85 procent Enkelttilskud Det er muligt i særlige tilfælde også at få tilskud til et lægemiddel, der ikke har generelt tilskud. Dette tilskud kaldes enkelttilskud. Det er egen læge, som skal søge om enkelttilskud i Sundhedsstyrelsen og begrunde, hvorfor man bør behandles med det pågældende lægemiddel. Kronikertilskud Mange parkinsonramte har store udgifter til medicin og vil derfor være berettigede til kronikertilskud. Det er egen læge, som skal søge Sundhedsstyrelsen om kronikertilskud. Ved vurderingen af ansøgningen bliver der lagt vægt på, at din behandling er fagligt veldokumenteret, og at de samlede årlige udgifter til medicin med tilskud ser ud til at overstige kr. (din saldo i CTR). Der lægges loft over dine udgifter, hvis du får en bevilling om kronikertilskud. Loftet er på en egenbetaling på kr. Man kan godt få kronikertilskud til flere sygdomme. Bevillingen gælder i 5 år. Forhøjet tilskud Lægen kan søge Sundhedsstyrelsen om forhøjet tilskud, hvis man er nødt til at bruge et dyrere, synonymt lægemiddel, selvom der findes et billigere alternativ. Normalt skal man selv betale hele forskellen mellem prisen på den billigste og den dyrere medicin, hvis man bruger et af de dyrere præparater i en tilskudsgruppe. Der skal dog være meget gode grunde til, at man ikke kan bruge den billigste medicin. Det kan fx være allergi overfor tilsætningsstoffer i den billigste medicin eller bivirkninger ved brug af den billigste medicin. Se mere om tilskudsreglerne på: behandling 7

8 Tilskud til egenbetalingen I lighed med tilskuddet til tandbehandlingen (se ovenfor), kan man søge kommunen om tilskud til egenbetalingen efter henholdsvis pensionsloven som et helbredstillæg eller efter aktivloven som tilskud til sygebehandling mv. Derudover er der mulighed for hjælp til medicinudgiften som merudgift efter serviceloven (se under Merudgifter). Logopædi Tale og stemmeundervisning Stemmen er et af de områder, som også kan blive berørt, når man er ramt af Parkinsons sygdom. Det er derfor vigtigt at træne stemmen, og jo før du kommer i gang, jo større effekt har træningen. Logopædisk undervisning er gratis efter enten specialundervisningsloven, beskæftigelsesloven eller serviceloven. Du kan uden lægehenvisning henvende dig hos taleinstitutter, kommunikationscentret eller hos privat praktiserende logopæder/ talekonsulenter og få vurderet dit behov for stemmetræning. Derefter er det kommunen, der skal tage stilling til, om stemmetræningen kan bevilges. Taleinstituttet eller kommunikationscentret vil som regel være behjælpelig med at søge kommunen. Du kan se en liste over hvilke kommunikationscentre/taleinstitutter, der findes i Danmark på Socialstyrelsens hjemmeside: Fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi Efter sundhedslovens 140a kan der ydes vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning til parkinsonramte. Fysisk træning og behandling er godt til at modvirke følgerne af Parkinsons sygdom, og det er derfor af stor betydning, at du hurtigt kommer i gang med at motionere. Fysioterapi uden egenbetaling kan ydes til personer, som på grund af en fremadskridende sygdom, har en varig funktionsnedsættelse eller et svært fysisk handicap. Det er lægen, som vurderer, om du er omfattet af ordningen. Det er en betingelse, at der er sket en funktionsændring som følge af din Parkinsons sygdom for at være berettiget til vederlagsfri fysioterapi. Henvisningen fra lægen dækker som udgangspunkt 20 behandlinger og skal fornyes én gang om året. Der kan gives dispensation til flere behandlinger hvis læge og fysioterapeut skønner, at der er behov for det. Fysioterapien vil som hovedregel foregå på hold, men der kan gives individuelle behandlinger, hvis fysioterapeuten vurderer at du har behov for det. Træningen kan også foregå i eget hjem. Vederlagsfri fysioterapi i udlandet Det er muligt at få vederlagsfri fysioterapi i andre EU/ EØS lande. Det er en forudsætning, at du har en henvisning fra din læge til fysioterapi. Der ydes generelt tilskud til behandling hos fysioterapeut i et andet EU/EØS-land efter de samme regler og takster, som hvis behandlingen var modtaget i Danmark. Hvis taksten for fysioterapien er højere i det land, du bliver behandlet i, skal du således selv betale differencen. I første omgang skal du selv betale fysioterapeuten i udlandet for behandlingen. Originalregningen, der skal være forfattet på dansk, engelsk eller tysk, sendes sammen med originalkvitteringen og henvis- 8 behandling

9 ningen til din kommune. Herefter beregnes den del af udgiften, som du kan få refunderet. Genoptræning Meget af den genoptræning, der før kommunalreformen foregik på sygehusene, foregår nu i kommunerne. Der findes overordnet to måder at få hjælp til genoptræning: Genoptræning efter sygehusophold efter sundhedslovens 140 jf. 84 Genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 86 Efter sygehusophold sundhedslovens 140 Under indlæggelse på et hospital kan genoptræning indgå som en del af din behandling. Hvis lægen vurderer, at du har et behov for genoptræning efter afsluttet hospitalsbehandling, skal der udarbejdes en genoptræningsplan i samarbejde med dig. Du skal have genoptræningsplanen udleveret inden du bliver udskrevet fra hospitalet. Lægen vurderer, om du skal have specialiseret genoptræning på hospitalet eller om du skal have almindelig genoptræning i din kommune. En kopi af din genoptræningsplan bliver sendt til din praktiserende læge og bopælskommune. Du kan få specialiseret genoptræning efter udskrivning fra hospital i en af følgende to situationer: Hvis du har et behov for genoptræningsforløb, hvor du skal følges tæt af en speciallæge i forhold til koordinering af genoptræning, udredning og behandling. Hvis du har et behov for genoptræning, som skal varetages af sundhedsfagligt personale, som kun findes på et hospital. Både den specialiserede og den almindelige genoptræning er gratis. Den specialiserede genoptræning er omfattet af det frie sygehusvalg. En sygehusafdeling kan dog af kapacitetsmæssige årsager afvise patienter fra andre regioner. Efter sygdom der ikke behandles på sygehus servicelovens 86 Denne bestemmelse indeholder mulighed for genoptræning efter sygdom, som ikke behandles i sygehusregi og mulighed for vedligeholdende træning med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Genoptræning servicelovens 86 stk. 1 Målgruppen for den kommunale genoptræning er borgere, der efter sygdom, som ikke behandles på et sygehus, er midlertidigt svækkede. Det kan for eksempel være efter influenza, et fald eller sengeleje. Formålet med genoptræningen er at bringe borgeren tilbage til eller tæt på det funktionsniveau, som borgeren havde inden sygdommen opstod. I denne situation skal der ikke udarbejdes en genoptræningsplan, som når man har været til behandling på et sygehus. Det er den kommunale myndighed, som træffer afgørelse om, hvilken form for genoptræning, der skal iværksættes. Afgørelsen skal træffes på baggrund af en konkret, individuel vurdering af dit træningsbehov og meddeles dig skriftligt. I modsætning til sundhedslovens bestemmelser er der ikke et krav i serviceloven om en lægelig vurdering af behovet for genoptræning. Det vil dog ofte være den praktiserende læge eller hjemmeplejen, der konstaterer behovet for genoptræning. Du kan behandling 9

10 også selv kontakte kommunen, hvis du synes, du har behov for genoptræning. Genoptræningen er gratis og begrænset til den periode, hvor funktionsniveauet fortsat kan forbedres gennem yderligere træning. Vedligeholdelsestræning servicelovens 86 stk. 2 Målgruppen for vedligeholdelsestræning er alle personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, vurderes at have behov for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Den kommunale myndighed træffer afgørelse om, hvilken form for vedligeholdelsestræning, der skal iværksættes. Afgørelsen skal meddeles borgeren skriftligt og være ledsaget af en skriftlig begrundelse. Vedligeholdelsestræning omfatter også personer med kroniske lidelser, i det omfang disse personer har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Udover træning i eget hjem, vil aktiviteterne typisk kunne finde sted på dagcentre, i plejecentre eller plejehjem. Vedligeholdelsestræning er gratis. redskaber til selvtræning, og derfor er tilbuddet målrettet nydiagnosticerede parkinsonramte. Du kan læse mere om tilbudet på Parkinsonforeningens hjemmeside: Genoptræningsophold på Montebello Spanien Du har mulighed for at søge et gratis 3-ugers genoptræningsophold på Montebello. Hospitalslæger, speciallæger eller din praktiserende læge kan ansøge om et Montebello-ophold til dig. Det er en betingelse, at du har et behov for genoptræning på grund af en forværring af din helbredssituation. Formålet med tilbuddet er at give parkinsonramte de nødvendige 10 behandling

11 Støttemuligheder kompensation Økonomisk kompensation Merudgifter Efter servicelovens 100 skal kommunerne yde dækning af nødvendige merudgifter til den daglige livsførelse, såfremt merudgifterne er en konsekvens af din nedsatte funktionsevne. Personer, der er mellem 18 år og folkepensionsalderen, er omfattet af bestemmelsen, dog ikke hvis du modtager førtidspension efter den gamle førtidspensionsordning fra før Det er en betingelse for at få merudgiftsydelse, at du har en varigt nedsat funktionsevne. Ved varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for dig er af indgribende karakter i din daglige tilværelse. Lidelsen skal også medføre, at der må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger, som eksempelvis handicapbil eller fleksjob. Vurderingen af, om en person opfylder betingelserne for at få merudgifter, skal foretages uafhængigt af den løbende eller varige behandling, herunder den medicinske behandling. Efter Ankestyrelsens praksis bliver der lagt vægt på, om ophør med en del af eller den samlede medicinske behandling, vil være akut livstruende eller medføre umiddelbar risiko for varig eller væsentlig funktionsnedsættelse. Hvis du har flere lidelser lægges den samlede vurdering af funktionsevnen til grund ved spørgsmålet om berettigelsen til merudgifter. Du skal således ikke være omfattet af personkredsen for hver enkelt lidelse, men hver lidelse skal være varig. Formålet med merudgiftsydelsen er, at du skal kunne leve en så normal tilværelse som muligt sammenlignet med andre på samme alder og i samme livssituation. kompensation 11

12 Merudgifter kan for eksempel ydes til Medicin, fodpleje, udgifter til befordring til arbejde, til uddannelse og til behandling, til handicaprettede kurser, udgifter til daglige eller nødvendige håndsrækninger, praktiske opgaver som snerydning, vinduesvask, malerarbejde, ekstra udgifter til forsikringer, ekstra varmeudgifter, udgifter til ekstra tøjvask eller særlig personlig hygiejne som følge af sygdommen. Merudgifterne kan omfatte løbende udgifter såvel som enkeltudgifter. Det er en betingelse for udbetaling af ydelsen, at dine merudgifter beløber sig til kroner årligt svarende til 500 kroner pr. måned. Merudgifterne skal sandsynliggøres, og der skal laves et overslag over omfanget af de behov, du vil få i det kommende år og hvad det medfører af merudgifter. Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Hvis der sker ændringer i de merudgifter, som ligger til grund for fastsættelsen af det udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i overensstemmelse hermed. Man kan dog ikke kræve at få tilskuddet beregnet på ny, før der er forløbet et år regnet fra den seneste beregning. Tilskuddet udbetales så med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor stigningen i merudgifterne fandt sted. Hvor skal du søge Du skal søge om hjælp til merudgifter i kommunen. Typisk er det voksen-handicapafsnittet, der behandler disse ansøgninger. Kommunen anvender som hovedregel et samtaleskema, som benævnes funktionsevnemetoden. Helbredstillæg Efter pensionslovens 14a kan der ydes almindeligt helbredstillæg og udvidet helbredstillæg til sundhedsydelser. Efter det almindelige helbredstillæg ydes tilskud til løbende ydelser, hvor det offentlige yder tilskud såsom medicin, tandbehandling, fodpleje og psykologbehandling. Efter det udvidede tillæg ydes udgifter til tandproteser, briller og almindelig fodbehandling. Det udvidede helbredstillæg skal søges inden varen købes eller bestilles. Folkepensionister og førtidspensionister med pension efter gammel ordning fra før 2003, som har en formue under kroner og som har en tillægsprocent over 0. Den personlige tillægsprocent beregnes én gang om året og fremgår af din pensionsmeddelelse. Den bygger på dine indkomstforhold. Formuen opgøres på baggrund af din og din evt. ægtefælles eller samlevers likvide formue. Den likvide formue består af indestående i pengeinstitutter og værdipapirer. En såkaldt nedsparingsaftale med bank eller kreditforening vurderes også som likvid formue. Helbredstillægget kan dække op til 85 procent af dine egne udgifter til ovenstående sundhedsydelser, hvis din personlige tillægsprocent er 100 procent. Hvis din personlige tillægsprocent er mindre end 100 procent, nedsættes helbredstillægget forholdsmæssigt. Hvor skal du søge Du skal søge i kommunens pensionsafdeling. 12 kompensation

13 Personligt tillæg Efter pensionslovens 14 kan der ydes personlige tillæg til folkepensionister og førtidspensionister med pension efter gammel ordning, hvis økonomiske vilkår er særlig vanskelige. Personligt tillæg ydes efter en konkret individuel vurdering af pensionistens samlede økonomi ved at sammenholde pensionistens nettoindtægter og rimeligt begrundede udgifter. Hvis du er samlevende, skal der ved ansøgning om personligt tillæg ikke ske en samlet vurdering af dine og din samleverens indtægter, udgifter og formue, da der ikke er gensidig forsørgelsespligt. Der må ikke umiddelbart lægges vægt på, om du er selvforskyldt i en økonomisk vanskelig situation, f.eks. ved bortgivelse, uforsvarlig økonomi mv. Der kan ikke gives afslag på at søge eller få et tillæg alene ud fra den personlige tillægsprocent. Der lægges vægt på den likvide formue, som hurtigt kan realiseres. Bankindestående, obligationer, aktier og pantebreve betragtes som likvid formue. Der er ikke nogen vejledende formuegrænse, men formuen skal vurderes individuelt i forhold til ansøgningens størrelse og karakter. Den enkelte kommune kan selv vedtage retningsgivende formuegrænser for likvid formue til brug for trangsvurderingen, men der skal dog altid foretages en individuel konkret vurdering, og der skal være mulighed for at fravige den retningsgivende formuegrænse. Eksempler på bevillinger som personligt tillæg kan være tilskud til briller, flytteudgifter, reparation, beklædning til særlige anledninger og rekreation. Endvidere kan der ydes varmetillæg som personligt tillæg. Her er der dog tale om et maksimum for forbruget og om en egenbetaling. Hør nærmere herom i kommunen. Hvor skal du søge I kommunens pensionsafdeling. Bistands- eller plejetillæg Bistandstillæg eller plejetillæg kan tilkendes førtidspensionister efter den gamle pensionslov, hvis man har et vedvarende behov for hjælp til personlige fornødenheder eller har behov for overvågning i et væsentligt omfang og kommunen vurderer, at hjemmehjælpen ikke kan dække behovet. Ansøgeren kan så købe den nødvendige hjælp for tillægget, som skal søges, inden man bliver 65 år. Tillægget kan bevares ved overgang til folkepension, hvis man stadig opfylder betingelserne. Kompensation i hjemmet Boligændringer Efter Servicelovens 116 stk. 1 skal kommunen yde hjælp til indretning af din bolig, hvis indretningen eller ændringerne er nødvendige for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for dig i længere tid fremover. Personer som har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er ingen aldersgrænse og der er heller ingen begrænsninger i forhold til indkomstforhold. Formålet med bestemmelsen er at medvirke til, at kompensation 13

14 du og din familie kan leve et almindeligt liv som andre på samme alder og i samme livssituation. Samtidig skal hjælpen medvirke til at gøre dig mere selvhjulpen og dermed mindre afhængig af andres bistand i dagligdagen. Der kan ydes hjælp til boligændringer hvad enten du bor i leje-, andels- eller ejerbolig. I en lejebolig kan udlejeren ikke modsætte sig at ændringerne udføres, hvis kommunen påtager sig at bringe lejligheden tilbage i sin oprindelige stand ved lejerens fraflytning. Det er derfor vigtigt at få en skriftlig erklæring fra kommunen om retableringen. I ejerboliger skal kommunen eventuelt have pant i ejendommen, hvis boligændringerne har øget boligens værdi, tal med kommunen herom. Der kan normalt ikke gives hjælp til boligindretning, som er iværksat før bevilling foreligger. Boligindretning vedrører mur- og nagelfaste genstande, hvorimod forskelligt tilbehør evt. kan gives som hjælpemiddel eller som forbrugsgode. Hvor skal du søge Du skal søge om boligindretning i kommunen. Når kommunen skal tage stilling til en ansøgning om boligindretning, skal den foretage en samlet vurdering af dine behov, af din funktionsnedsættelse, af hvordan du klarer din dagligdag samt af hvordan du ønsker at indrette din tilværelse. Du kan bede kommunens ergoterapeut om at aflægge besøg i hjemmet hos dig. Afgørelser om mindre ændringer af den eksisterende bolig kan som oftest træffes på grundlag af dels en ansøgning, dels de helbredsmæssige oplysninger. Dette gælder f.eks. ved fjernelse af dørtrin, opsætning af greb på badeværelse og ved trappe etc. HJÆLPEMIDLER og FORBRUGSGODER Efter Servicelovens 112 og 113 skal kommunen yde støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, når hjælpemidlet eller forbrugsgodet i væsentlig grad afhjælper følgerne af funktionsnedsættelsen eller i væsentlig grad kan gøre hverdag nemmere eller er nødvendigt for, at man kan udøve et erhverv. Personer som har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er således ikke nok at have diagnosen Parkinson kommunen skal foretage en konkret vurdering af hvordan sygdommen påvirker funktionsevnen. Der er ingen aldersgrænse og der er heller ingen begrænsninger i forhold til indkomstog formueforhold. Eksempler på hjælpemidler Der ydes hjælp til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Du kan som udgangspunkt selv vælge, hvilken leverandør du vil have hjælpemidlet fra, men du kan højst få det beløb, der svarer til prisen på det hjælpemiddel, som kommunen vurderer, er det billigste og bedst egnede. Alle kommuner har et depot for genbrugshjælpemidler og hvis kommunen har et hjælpemiddel, der er identisk med det du kan få hjælp til, vil du få tilbudt et hjælpemiddel herfra. Hjælpemidler kan eksempelvis være stok, badebænk, kørestol eller ortopædiske fodindlæg. Det kan også være spiseredskaber, glidelagner og knappekroge. Eksempler på forbrugsgoder Forbrugsgoder er ikke fremstillet til borgere med 14 kompensation

15 nedsat funktionsevne, men omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen. Men der er situationer, hvor et almindeligt forbrugsgode kan afhjælpe følgerne af et handicap, og i de tilfælde kan du søge om støtte. Dog kan du ikke få hjælp til forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo. Forbrugsgoder kan eksempelvis være kontorstole, køkkenmaskiner, el-cykler og hvilestole. Definitionen af, hvad der indgår i sædvanligt indbo, vil naturligvis ændre sig i takt med udviklingen af forbruget i samfundet. Du kan kun få hjælp til forbrugsgoder, hvis udgiften overstiger 500,- kroner. Hvis der er behov for flere forbrugsgoder samtidigt, så er det den samlede udgift, der gælder i forhold til grænsen på 500,- kroner. Som udgangspunkt får man kun dækket halvdelen af udgiften til forbrugsgodet. Hvor skal du søge Hjælpemidler og forbrugsgoder søges i kommunen, typisk i handicapafdeling, omsorgsafdeling eller lignende. Kommunen skal yde råd og vejledning om hjælpemidler og ofte vil kommunen sende en ergoterapeut ud i hjemmet for at vurdere om funktionsniveauet og behovet for hjælp, berettiger til et hjælpemiddel eller et forbrugsgode. Det er vigtigt ikke at købe hjælpemidlet, før du har søgt og fået en afgørelse fra kommunen, idet der normalt ikke ydes hjælp fra kommunen, hvis du allerede selv har anskaffet dig hjælpemidlet. Du kan få betalt det fulde beløb til reparation og udskiftning af hjælpemidlet efter behov, men ikke udgifter forbundet med drift og vedligehold. Vær opmærksom på, at hjælpemidler til behandling eller i forbindelse med arbejde, bevilges efter anden lovgivning og derfor skal søges andre steder. Hjælpemidler til behandling bevilges via sygehuset og hjælpemidler til arbejde bevilges via jobcentret. Socialpædagogisk bistand Efter Servicelovens 85 skal kommunen tilbyde hjælp og støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder, såkaldt socialpædagogisk bistand, som kan bidrage til at du kan leve et liv på egne præmisser. Socialpædagogisk bistand kan ydes til personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, har behov herfor. For parkinsonramte kan der opstå kognitive forandringer, som kan gøre det vanskeligt at overskue sin situation eksempelvis økonomien, at læse post, at fastholde sociale netværk og opretholde strukturen i hverdagen. I sådanne situationer kan denne bestemmelse eventuelt anvendes. Formålet med hjælpen er at støtte dig til selv at træffe valg og til at få indflydelse på din egen situation. Hvor skal du søge Du skal søge i kommunen, formentlig i Voksen- eller Handicapafdelingen. Hjemmehjælp Kommunen skal efter Servicelovens 83 tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp til mennesker, som på grund af midlertidig eller varig nedsat funktionsev- kompensation 15

16 ne ikke selv kan udføre opgaverne. Hvis man har en kronisk sygdom som Parkinsons sygdom, og dermed et varigt behov, er hjemmehjælpen gratis. ydelser, har du et krav på en ny afgørelse baseret på en konkret, individuel vurdering med udgangspunkt i din funktionsevne og særlige behov. Hvis der er en rask partner i hjemmet, kan du som udgangspunkt ikke få hjælp til praktiske opgaver, men du kan få hjælp til personlig pleje, hvis du har et betydeligt behov for det. Du kan vælge mellem kommunens egne hjemmehjælpere eller medarbejdere fra de leverandører, som er godkendt af kommunen, eller du kan selv vælge en person til at udføre opgaverne, f.eks. din ægtefælle. Kommunen skal herefter godkende personen og træffe aftale om opgavens indhold og aflønning. Under ferie, besøg eller ophold f.eks. i sommerhus i en anden kommune, kan der ydes hjemmehjælp til personlig pleje af den midlertidige opholdskommune efter aftale med din bopælskommune. Hvis kommunen har udmålt dit behov til mere end 20 timers hjemmehjælp om ugen, kan du få et kontant tilskud til aflønning af hjælp, du selv ansætter efter Servicelovens 95. Uanset hvilken ordning du vælger for hjemmehjælp, har kommunen tilsynspligten og ansvaret for at opgaverne løses forsvarligt, og kommunens kvalitetsstandarder og serviceniveau for hjemmeplejen skal offentliggøres. Det kommunalt fastsatte serviceniveau er udgangspunktet for, hvad du kan forvente af hjælp. Serviceniveauet skal dog fraviges i de tilfælde, hvor dit behov nødvendiggør det. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at ændre serviceniveauet, og det ændrede serviceniveau medfører ændringer i din ret til HVOR SKAL DU SØGE Du skal henvende dig til visitationen i kommunens hjemmeplejeafdeling. Herefter vil visitator aflægge et besøg i hjemmet og vurdere behovet sammen med dig. Hjælperordning Borgerstyret personlig assistance (BPA) Efter Servicelovens 96 skal kommunen tilbyde at yde tilskud til dækning af udgifter til ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. Personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et omfattende behov for hjælp til pleje, overvågning og ledsagelse og hvis behov ikke kan dækkes ved almindelig personlig og praktisk hjælp mv. Samtidig skal du kunne fungere som arbejdsleder for hjælperne, dvs. at du skal kunne udarbejde arbejdsbeskrivelser og lave vagtplaner, afholde personalemøder m.v. for dine hjælpere. Du skal også kunne fungere som arbejdsgiver for hjælperne, med mindre du indgår aftale med eksempelvis en nærstående eller et firma om, at tilskuddet overføres den nærstående, som herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Udgangspunktet for hjælpen er, at den skal dække både indenfor og udenfor hjemmet. Den skal også kunne dække hele døgnet, men der er ikke noget til hinder for, at du får udmålt et mindre antal timer. 16 kompensation

17 Udmålingen sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Det kan også være, at du ønsker at være alene nogle timer, eller at en pårørende kan og vil påtage sig hjælpefunktionerne nogle timer. Hvor skal du søge Du skal søge om BPA i kommunen, formentlig i Handicapafdelingen. Afløsning og aflastning Efter Servicelovens 84 stk. 1 skal kommunen tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, der passer en plejekrævende person i hjemmet. Bestemmelsen er rettet mod ægtefæller eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er en stigende erkendelse af den store belastning, som pårørende til plejekrævende personer er udsat for og at pårørende har behov for at få tid til sig selv. Afløsning gives ved, at der kommer en hjælp i hjemmet og aflastning gives uden for hjemmet, f.eks. i form af tilbud om dagcenter og nat- eller døgnophold i plejehjem eller plejebolig. For at få afløsning eller aflastning er det vigtigt, at du som pårørende beskriver behovet overfor kommunen og hvorfor det ikke er forsvarligt at lade din sygdomsramte ægtefælle være alene hjemme. Hjælpen gives uafhængigt af, om man opfylder betingelserne for at få hjemmehjælp. Der kan også være behov for et aflastningsophold på institution/plejehjem, hvor man betaler for de ydelser, man modtager, eksempelvis mad og vask af sengelinned. Betalingen for aflastningsopholdet kan variere fra kommune til kommune, men må ikke være større end at man kan bevare et beløb til dækning af husleje og andre udgifter i forbindelse med at opretholde sin faste bolig. Aflastningsopholdet kan etableres, hvis du skal på ferie, på kursus eller lignende situationer. Kompensation Ved transport Handicapbil Efter Servicelovens 114 skal kommunen yde støtte til køb af bil, hvis du har et behov for kørsel i bil til og fra arbejdsplads eller uddannelsessted. Der kan også ydes støtte til køb af trivselsbil, hvis du ikke er på arbejdsmarkedet, men har aktiviteter uden for hjemmet, der medfører et betydeligt behov for kørsel i bil. Personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes. Ofte vil der være tale om svært nedsat gangevne kombineret med et udtalt skånebehov, som medfører, at du ikke er i stand til at benytte offentlige transportmidler. Afgørelse om støtte træffes ud fra en samlet vurdering af dine sociale og helbredsmæssige forhold, dit samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder og almentilstand og om dit kørselsbehov kan tilgodeses ved andre kørselsordninger. Du kan godt søge bil, selv om du ikke selv kan køre den hvis din ægtefælle eksempelvis kan køre bilen. Vigtigt er, at dit samlede kørselsbehov bliver tilgodeset ved bevilling af bilen. Den økonomiske støtte til køb af bilen ydes som et rentefrit lån på indtil kroner, hvoraf du kompensation 17

18 mindst skal betale halvdelen tilbage over 6 år. Såfremt du har en højere indkomst end kroner årligt forhøjes den del, som du skal betale tilbage. Det er kun indtægten for den person, som er bevilget bilen, der lægges til grund. Du kan få en udvidet støtte, hvis du har behov for en større bil, eksempelvis en kassevogn. Der kan endvidere ydes støtte til nødvendig særlig indretning og reparation af denne samt afdragsfrihed for vægtafgift, registreringsafgift m.v. Særlig indretning kan også bevilges selvom du ikke opfylder betingelserne for bilstøtte. Her kræves det at politiet har stillet krav om særlig indretning, eller hvis dine helbredsforhold taler for det, feks pga skånehensyn eller hvis det letter din placering i bilen. Det kan f.eks dreje sig om automatgear med maks. tilskud på kroner. Det er en betingelse at bilen er under et år og forsynet med indretningen fra fabrikken. Udgift til forsikring, vedligeholdelse og reparation af bilen skal du selv afholde. Husk at forsikre bilens særlige indretninger. Der er i ganske særlige situationer mulighed for at få dækket driftsudgifter til bil som nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100. Hvis du selv har lagt penge til bevillingen, skal et overskud ved salg deles mellem dig og kommunen efter, hvad I hver især har betalt. Hvor skal du søge Du skal søge om handicapbil i kommunen, formentlig i Hjælpemiddelafdelingen. Rådgivning om køb af bil, indretning mv. fås bl.a. hos PTU, Kørekort Hvis betingelserne for støtte til køb af bil er opfyldt, kan der efter samme bestemmelse ydes støtte til erhvervelse af kørekort, dvs. til køretimer og evt. lægeerklæringer. Der kan også ydes støtte til en vejledende eller orienterende køreprøve, såfremt politiet har stillet krav om det. Som parkinsonramt skal man være opmærksom på, at køreevnen kan svækkes på grund af kognitive og fysiske symptomer. Sundhedsstyrelsen skriver i sin vejledning fra 2011, at kørekort kun udstedes eller fornyes efter en udtalelse fra en speciallæge i neurologi, hvis man lider af en neurologisk sygdom, som medfører kognitive eller fysiske symptomer. Er der risiko for, at sygdommen forværres, fornyes kørekortet med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. Vurderingen af føreregnetheden skal også indeholde en vurdering af den intellektuelle funktion, i nogle tilfælde skal der foreligge en aktuel neuropsykologisk undersøgelse. Som oftest vil det være tilstrækkeligt for den attestudstedende læges vurdering, at se en epikrise eller relevante dele af journalen fra behandlende neurolog, forudsat at oplysningerne beskriver ansøgers aktuelle situation. Kun i et mindre antal tilfælde vil det være nødvendigt at anmode om afgivelse af en ny speciallægeudtalelse. Udtalelsen kan begrænses til at omfatte oplysninger om ansøgerens føreregnethed og tage aktuelt stilling til om kørekort kan erhverves eller beholdes ved den givne helbredstilstand. Hvis lægen er i tvivl om fortsat bilkørsel er forsvarligt, henvises til en vejledende køretest. I disse tilfælde skal du selv betale for den vejledende køretest. Den vejledende køretest kan eksempelvis foregå 18 kompensation

19 på PTUs testbane i Rødovre ved København eller i Risskov ved Århus. Her kan det også vurderes om bilen kan indrettes på en måde så man kan køre bil nogle år endnu på forsvarlig vis. Man kan også selv købe sig til en køretime hos PTU, hvis man selv er usikker på, om det er forsvarligt at køre bil. Se mere på Parkeringskort Parkeringskortet giver mulighed for parkering på de særlige invalide P-pladser, tilladelse til korte stop på steder med parkeringsforbud og i gågader og forlængelse af parkeringstid på P-pladser med begrænset tid. Søg oplysning om de lokale regler hos færdselspolitiet. Betingelserne for at få tilkendt et parkeringskort er at du: opfylder betingelserne for at få tilkendt invalidebil eller er visiteret til den individuelle handicapkørselsordning eller har en varigt nedsat funktion, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes og medfører stærkt nedsat gangdistance. Parkeringskortet følger ejeren og kan derfor bruges i en hvilken som helst bil, som ejeren af P-kortet kører i. P-kortet er internationalt og kan bruges i udlandet. Hvis man ikke selv kan føre bil, er der skærpede betingelser for at få tilkendt et parkeringskort. Parkeringskortet gælder i 10 år og koster 425 kroner. Hvor skal du søge Ansøgningsskema fås på Danske Handicaporganisationers hjemmeside: LEDSAGEKORT Hvis du er bevægelseshæmmet kan du ansøge om et ledsagekort. Med kortet kan du og din ledsager opnå rabat på alle bus- og togrejserhos selskaber, der udfører offentlig servicetrafik. Rabatten betyder at I begge rejser på børnebillet. Kortet giver også rabat eller gratis adgang til en række kulturinstitutioner, teatre mv. Kortet koster 200 kr. og varer i 3 år. HVOR SKAL DU SØGE Yderligere oplysninger og ansøgningsskema fås hos Danske Handicaporganisationer: Kørselsordninger Befordring til og fra speciallæge og sygehus Efter Sundhedslovens har du ret til godtgørelse for befordring til og fra egen læge og speciallæge, hvis du er pensionist, dvs. både førtidspensionist og folkepensionist. Hvis du ikke er pensionist, har du efter samme bestemmelse ret til godtgørelse for befordring til og fra speciallæge, hvis du bor mere end 50 km fra speciallægens konsultationssted. I begge tilfælde er det en betingelse, at der er en lægehenvisning og at det er den speciallæge, der har konsultation nærmest ved din bopæl. I forhold til behandling på sygehus, så har du ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, hvis du er pensionist og udgiften overstiger 25 kroner eller hvis kompensation 19

20 afstanden overstiger 50 km og udgiften overstiger 60 kroner eller hvis din tilstand udelukker befordring med offentlige befordringsmidler. til fritidsformål, så den kan ikke benyttes til kørsel til behandling hos fysioterapeut, tandlæge, mv. Ansøgningsskema fås i kommunens socialforvaltning. Befordring til og fra GENOPTRÆNING I forhold til genoptræningsforløb, der foregår efter udskrivning fra sygehus, har du adgang til befordring, hvis du er pensionist, dvs. både førtidspensionist og folkepensionist og hvis udgiften overstiger 25 kroner efter sundhedslovens 172. Hvis du ikke er pensionist, har du den samme adgang, hvis afstanden fra din bopæl til genoptræningsstedet overstiger 50 km eller hvis din tilstand udelukker befordring med offentlige befordringsmidler. Her skal beløbet overstige 60 kroner I forhold til træning efter serviceloven, som du er visiteret til af kommunen, så er kommunen ikke forpligtet til at sørge for vederlagsfri befordring til og fra træningstilbudet. Ofte vil kommunen dog have en fælles kørselsordning til og fra træningsstedet, som du kan benytte, hvis du ikke kan tage offentlige transportmidler. En sådan ordning vil typisk koste et mindre beløb, ca kroner pr gang. Der kan også være mulighed for tilskud efter Servicelovens 117, se nedenfor. Befordring til fritidsformål Efter lov om trafikselskaber 11 kan individuel kørsel med det regionale eller kommunale trafikselskab bevilges, hvis man ikke kan benytte de offentlige trafikmidler på grund af gangbesvær. Man får som regel tildelt 26 enkeltture i kvartalet mod betaling af en fast abonnementspris, og i nogle selskaber kan der købes ekstra ture. Ordningen kan kun benyttes Øvrig befordring, eksempelvis til fysioterapi, fodterapeut, tandlæge mv. Hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist efter reglerne fra før 2003, kan du søge om at få udgiften dækket som et personligt tillæg (se denne). Kriterierne herfor vil være, om udgiften er nødvendig og rimelig og om du er særlig vanskeligt stillet økonomisk. Andre personer under folkepensionsalderen kan søge om at få dækket udgiften som en merudgift efter Servicelovens 100, se denne. Udover den individuelle handicap-kørselsordning kan kommunen give økonomisk hjælp til nødvendig taxakørsel efter Servicelovens 117, hvis man har behov for det f.eks. til behandlingsformål. Kommunen må selv vælge, om den vil bruge denne bestemmelse, og det er derfor ikke muligt at anke kommunens afgørelse. Befordringsfradrag Efter Ligningslovens 9D kan personer, der som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, søge skatteforvaltningen om et særligt fradrag, Der skal være tale om en uhelbredelig eller langvarig sygdom, der nødvendiggør en dyrere transportform. Hvis du kan benytte offentlig transport får du fradrag for de faktiske udgifter minus kr. Hvis du ikke kan benytte offentlig transport får du fradrag efter satserne for erhvervsmæssig kørsel minus kr. 20 kompensation

Støttemuligheder når du har diabetes

Støttemuligheder når du har diabetes Støttemuligheder når du har diabetes Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Program Voksne 18-65 Voksne over 65 og voksne med førtidspension efter gamle regler Støtte der gælder for alle aldre

Læs mere

Støttemuligheder når du har em blødersygdom

Støttemuligheder når du har em blødersygdom Støttemuligheder når du har em blødersygdom Svendborg, d. 21. september 2013 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Serviceloven 83, praktisk bistand og personlig pleje 86 træning 100 merudgifter

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service

Læs mere

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom.

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Socialrådgiver Marianne Vinther Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus Sygedagpenge Lov

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Oversigt over aflastningsmuligheder

Oversigt over aflastningsmuligheder 1 Oversigt over aflastningsmuligheder for parkinsonramte og pårørende, maj 2015 Denne oversigt er tænkt som en hurtig måde at få et overblik over de aflastningsmuligheder, som parkinsonramte og ikke mindst

Læs mere

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Mod livets afslutning

Mod livets afslutning Mod livets afslutning i eget hjem Indholdsfortegnelse Forord... 3 Etablering af en plejeordning... 4 Særlige betingelser for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet... 5 Særlige betingelser for personer

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de muligheder for støtte, der som oftest kommer på tale for voksne med cystisk fibrose (CF). Ønsker du oplysningerne

Læs mere

Titel. Formål. Grundlag Lov om social service 96.

Titel. Formål. Grundlag Lov om social service 96. Titel Formål Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance efter Lov om social service 96 At skabe en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgerens muligheder for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Møde i Dansk Sklerodermi og Raynaud Foreningen 07-10-2012

Møde i Dansk Sklerodermi og Raynaud Foreningen 07-10-2012 Møde i Dansk Sklerodermi og Raynaud Foreningen 07-10-2012 Tilknytning til arbejdsmarkedet og forskellige tilskudsmuligheder V/ Socialrådgiver Aarhus Universitetshospital, Dermatologisk Afdeling Disposition

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Varde Kommune sætter mennesket før handicappet. Kvalitetsstandard Nødvendige merudgifter Serviceloven 100 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Ydelsens formål er, at yde kompensation til borgere

Læs mere

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning) 5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov

Læs mere

Patientinformation. Værd at vide om sociale forhold 2010/2011

Patientinformation. Værd at vide om sociale forhold 2010/2011 Patientinformation Værd at vide om sociale forhold 2010/2011 Patientforeninger Patientforening for: hiv-smittede i Danmark KræftensBekæmpelse Skindergade 44, 2 Strandboulevarden 49 1159 København K 2100

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale Kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp på det sociale så hurtigt som muligt (lov

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96

Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96 Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen? 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering

Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering 1. Sundhedsloven Behandling 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance

Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance 1 Serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag for ydelsen Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om social service Borgere

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 96 Behov der dækkes af ydelsen Særlige behov for en sammenhængende, fleksibel og rummelig

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil

Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil Sagsbehandling og afprøvning af biler Hjælpemiddelafsnittet, Vesterballevej 4-6 Økonomi og beregning af lån og gældsbreve

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Borgerstyret Personlig Assistance

Borgerstyret Personlig Assistance Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag Lov om Social Service, 1, 96 Vejledning nr. 9 af 15-2-2011 Udmålingsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 647 af 26. juni 2012 Visitation Målgruppe

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013 Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune 7. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlaget... 3 2.1 Hvad siger servicelovens 96...

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 116, stk. 1: Boligindretning og 116, stk. 4: Boligskift. Socialministeriets vejledning nr. 6, af 5.december 2006. Formålet med hjælp til boligindretning

Læs mere

Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114

Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114 2011 2009 Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114 Hvem kan søge Du kan søge om støtte til køb af bil eller særlig indretning af bil, hvis du eller dit barn har en varigt nedsat fysisk eller

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandarder/oktober 2013 Aalborg Kommune I Aalborg kommune gør vi vores yderste for at give den bedste service

Læs mere

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 2015 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance Lovgrundlag Lov om social service 95. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm

Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm Nordisk Rebalance Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm 10-07-2013 Spørgsmål til dette notat kan

Læs mere

Viborg Kommunes serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter Lov om social service 96

Viborg Kommunes serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter Lov om social service 96 Viborg Kommunes serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter Lov om social service 96 Formålet med denne fastsættelse af serviceniveauet for Borgerstyret Personlig Assistance (herefter

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre:

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre: Forord Ballerup Kommune præsenterede i 2007 sin samlede handicappolitik. Politikken er en ramme om kommunens indsats på handicapområdet for de kommende 5 10 år og skal bidrage til, at borgere med handicap

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud Behandlende CF-center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar og afgrænset den 19.

Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar og afgrænset den 19. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Lilian Parker Kaule Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar

Læs mere

Ansøgning om støtte til køb af. bil efter lov om social service

Ansøgning om støtte til køb af. bil efter lov om social service Ansøgning om støtte til køb af bil efter lov om social service 114 Ansøgning om støtte til køb af bil og særlig indretning Hvem kan søge Personer med et varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Myndighedsafdelingen Psykiatri & Handicap Tønder Kommune

Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Myndighedsafdelingen Psykiatri & Handicap Tønder Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Myndighedsafdelingen Psykiatri & Handicap Tønder Kommune Forord Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) er et kommunalt tilskud til dækning af

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Bilag 3: Lovgivning om rehabilitering

Bilag 3: Lovgivning om rehabilitering Bilag 3: Lovgivning om rehabilitering 1. Sundhedsloven Behandling 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje

Læs mere

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Udkast 1 af 19. okt. 2010 BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 1. Lovgrundlag 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret

Læs mere

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet. Kvalitetsstandard Støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 Indhold 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Formålet med at yde støtte til bil og/eller

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Omhandler Gruppe Afgørelse Begrundelse Økonomisk hjælp til medicin Hjælp til voksne Det vurderes, at borger selv har mulighed for at afholde udgiften Afslag på dækning

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Handicapkonferencen 2011 Gitte Madsen www.gittemadsen.dk Selvstændig socialrådgiver og handicapkonsulent 1 Alle de mange regler Aflastning kan foregå i

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse Lovgivning Reglerne om befordring eller befordringsgodtgørelse følger af Sundhedsloven og er præciseret i Bekendtgørelsen om befordring eller befordringsgodtgørelse

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler 2011 Indhold Indhold... 2 Visitation & Rehabilitering... 3 1. Ansøgning om et genbrugshjælpemiddel... 3 1.1. Visitation & Rehabilitering... 3 1.2 Hvad står der

Læs mere

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2011 Vallensbæk Kommune Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentrene er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp

Læs mere