De ældres boligforhold 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De ældres boligforhold 2016"

Transkript

1 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken eller udtræk fra et indkomstregister, der bygger på en 30 % stikprøve af befolkningen, som Ældre Sagen har adgang til under forskerordningen. Det tilstræbes, at hvert års Ældre i Tal indeholder de nyeste tal om et emne. Der anvendes oplysninger for forskellige år, afhængig af hvornår statistikker om de enkelte emner offentliggøres. Det tilstræbes, at figurer og tabeller med samme indhold har samme nummer fra år til år. Figurer og tabeller står derfor ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de refereres i teksten.

2 De ældres boligforhold De ældres boligforhold adskiller sig i det store og hele ikke fra den yngre del af befolkningen. Det gælder både, når man ser på andelen af ejere og lejere, og når man ser på boligtyper, dvs. parcelhus, etagebolig etc. For de 80+årige ses der dog en tydelig ændring i boligmønstret. Knap 20 % af de 80+årige bor i ældreeller plejebolig. Ejere og lejere Omkring 60 % af den danske befolkning, der er fyldt 25 år, bor i ejerbolig 1, mens omkring 40 % bor i lejebolig, jf. tabel 1. Fordelingen mellem ejere og lejere er dog ikke konstant på tværs af aldersgrupperne. Omkring 56 % af de årige bor i lejebolig i , mens det blot gælder for 33 % af de årige og ca. 35 % af de årige. Blandt de 80+årige findes den højeste andel af lejere i 2016 på hele 58 %, jf. tabel 2. Ser man bort fra den del af de 80+årige, der bor i plejebolig 3, udgør lejere kun 52,1 % af de 80+årige, der bor i eget hjem. Andelen, der bor i ejerbolig, er faldet svagt fra 2011 til Faldet har været størst for de årige og mindre for de årige, mens andelen af 65+årige i ejerbolig er steget, jf. tabel 2. Der er langt større geografisk forskel i andelen af ejere og lejere end mellem aldersgrupperne. Den geografiske fordeling af ejere er stort set den samme for 65+årige, som for de årige, jf. kort 1 og kort 2. Kommunerne omkring København er de eneste 4, hvor der er færre ejere end lejere blandt de 65+årige. Det samme gælder for de årige bortset fra Århus, hvor 44,5 % af de årige bor i ejerbolig. I København, der har den laveste andel i ejerbolig, bor blot 22,9 % af de 65+årige i ejerbolig, og den tilsvarende andel for de årige er 21 %. På Læsø, der har højest ejerandel, er ejerandelen for de 65+årige 82,7 %, mens den er 77,1 % for de årige. 1 Opdelt efter udlejningsforhold. Ikke alle, der bor i en bolig beboet af ejeren, er ejere eller i familie med ejeren (Efamilie). Specielt blandt yngre er der en del, der bor i en bolig beboet af ejeren, der bor til leje eller evt. er hjemmeboende voksne børn. Bemærk at andelsboliger beboet af andelshaveren indgår i Danmarks Statistiks opgørelse som boliger beboet af lejer. Når opgørelsen foretages efter ejerforhold, kan beboere i en ejendom ejet af en andelsboligforening opgøres, men opgørelsen omfatter både beboere, der er andelshavere, og de, der er i familie med en andelshaver, og beboere, der er lejere uden at være andelshavere eller i familie med en beboer, der er andelshaver. 2 Opgjort pr. 1. januar Plejehjem, plejebolig eller beskyttet bolig. 4 Århus har en andel af ejere på 52,3 % for de 65+årige og 44,5 % for de årige, og i Odense er andelen af ejere 55,8 % hhv. 50,8 %. 1

3 Boks 1. Boligopgørelsen Danskernes boligforhold opgøres ved samkørsel af to registre; Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og det Centrale Personregister (CPR). Omkring 99,5 % af CPR-registeret matches én til én med adresser i BBR, hvilket betyder, at der mangler oplysninger om boligforhold for omkring 0,5 % af befolkningen. Dette kan skyldes, at boligen, som disse personer bor i, er registreret som tom, eller at der er fejl i adresseopgørelsen, typisk i etageejendomme. Derudover kan personer på hemmelige adresser eller med ikke fysiske adresser som fx hjemløse eller folk i husbåde ikke matches. Dette er grunden til, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem antallet af personer i boligopgørelsen BOL201 og folketallet fra FOLK1. Boligtyper de fleste bor i parcelhus Over halvdelen af de 25+årige bor i parcelhus/stuehuse, mens omkring en tredjedel bor i etagebolig. Omkring 14 % bor i række-, kæde- og dobbelthuse, mens relativt små andele bor på kollegier, i fritidshuse eller på døgninstitutioner, jf. tabel 3. Det er især de årige og de 80+årige, der bor i etageboliger, med andele på henholdsvis 47,8 % og 37,8 % i 2016, mens de årige i højere grad bor i parcelhuse med andele på 60,6 % og 55,0 % i 2016, jf. tabel 4a. Andelen af de 65+årige, der bor i parcelhus, falder med alderen. 58,3 % af de årige bor i parcelhus i 2016, mens dette blot gælder for 23,8 % af de 90+årige. Modsat stiger andel i etageboliger og i række-, kæde- og dobbelthuse med alderen. I 2016 bor 23,1 % af de årige i etageboliger og 15,9 % i række-, kæde- og dobbelthuse, mens de tilsvarende andele for de 90+årige er 46,9 % hhv. og 27 %, jf. tabel 4b. Der er betydelig grad af sammenfald mellem boligtype og ejerforhold. Omkring 91 % af de 25+årige, der bor i parcel- eller stuehus, er ejere, og 81,5 % af ejerne bor i parcelhus/stuehus. For etageboliger er andelen af lejere ca. 85 %, og ca. 66 % af lejerne bor i etagebolig, jf. tabel 10a og 10b. Der er dog enkelte kommuner, der ikke følger mønstret. Fx bor flertallet af ejerne på Frederiksberg og i København i etagebolig, og halvdelen af ejerne i Albertslund bor i række-, kæde- eller dobbelthus. Selvom flertallet af lejerne bor i etagebolig, er der også her undtagelser. Fx bor 63,5 % af de 25+årige lejere i Egedal i række-, kæde- eller dobbelthus, og på Fanø er den tilsvarende andel 60 %. Andelsboliger især i bykommunerne Antallet af 25+årige, der bor i en andelsboligforening 5, har været svagt stigende siden I forhold til det samlede antal af 25+årige 6, er andelen dog ikke steget, men ligger stabilt omkring 7 %. Andelen af beboere i andelsboliger, der er over 65 år, er steget svagt til knap 29 %, jf. tabel 11. Der er store forskelle i andelen af 25+årige, der bor i en andelsbolig fordelt på kommunetype. I bykommunerne bor i gennemsnit 11,5 % af de 25+årige i en andelsboligforening i Denne andel er markant mindre for mellem-, land- og yderkommuner, hvor henholdsvis 3,6 %, 2,9 % og 2,1 % af de 25+årige bor i en andelsboligforening, jf. tabel Beboerne kan både være andelshavere og ikke-andelshavere, jf. note 1. 6 Antal, der er fordelt på en bolig, jf. boks 1. 2

4 Ældre- og plejeboliger især for de 80+årige Det er kun en mindre del af de ældre, der bor i plejebolig eller på plejehjem 7. Plejehjem er en boligtype, der er under afvikling, jf. boks 2. Antallet af plejehjemspladser er faldet kraftigt, jf. figur 1. Antallet af kommuner, der ikke har plejehjem er steget fra 30 i 2008 til 66 i Blandt de årige bor under 2 % i plejebolig 8. Det er først i gruppen over 80 år, at beboere i plejebolig udgør en større del af aldersgruppen. Den samlede andel antal beboere i plejebolig/plejehjem er stort set ikke ændret siden 2008 på trods af, at antallet af 65+årige er steget. I 2016 boede 12,4 % af de 80+årige i plejebolig, mens andelen var 13,5 % i 2011, jf. tabel 6. De 80+årige udgør ca. ¾ af de godt årige, der bor i plejebolig, jf. tabel 5. Udover plads i plejebolig kan kommunen anvise ældre en ældrebolig, jf. boks 2. Antallet af beboere i ældrebolig er lavere end antallet i plejebolig, men i modsætning til plejeboligerne er en relativt stor del af beboerne i ældreboligerne godt 40 % - under 80 år. Der er store geografiske forskelle i andelen af 80+årige i plejebolig/plejehjem, jf. kort 3. I 2016 bor 19,5 % af de 80+årige i København i plejebolig, mens den tilsvarende andel kun er 5,8 % i Vallensbæk. Det var de samme kommuner, der lå i top hhv. bund i Det er dog ikke de samme kommuner, der har højest hhv. lavest andel 80+årige i plejebolig over tid, jf. tabel 8. Opdelt på by-, mellem-, land- og yderkommuner synes der at være en tendens til, at en lidt større andel af de 80+årige i by- og yderkommunerne end i mellem- og landkommunerne bor i plejebolig. Andelen af 80+årige i plejebolig/plejehjem er faldet mest for land- og yderkommunerne, jf. tabel 7. 7 Jf. boks 2 anvendes betegnelsen plejebolig og plejehjem i analysen synonymt. 8 For de 0-64-årige bor kun 0,3 % i ældre- eller plejebolig, heraf knap 0,2 % i plejebolig og godt 0,1 % i ældrebolig. 3

5 Boks 2. Antal beboere og antal pladser i pleje- og ældreboliger Antallet af pladser og antallet af beboere svarer ikke præcis til hinanden. Tallene bygger på indberetninger fra kommunerne (for april måned). I denne analyse benyttes antallet af indskrevne personer, opgjort i RESI01, frem for antallet af pladser, opgjort i RESP01. Antallet af beboere på et givet tidspunkt vil typisk være lavere end antallet af pladser, fordi ikke alle pladser kan være besat hele tiden. Betegnelsen plejehjem eller plejeboliger anvendes i analysen både om egentlige plejehjem, der er en ældre boligform, beskyttede boliger og plejeboliger, der er selvstændige lejligheder, hvortil der er knytte fælles servicearealer og personale. Plejeboliger er typisk opført af et alment boligselskab. Der opføres ikke nye plejehjem eller beskyttede boliger. Antallet af ældre, der bor på plejehjem og i beskyttede boliger falder derfor, men antallet af beboere i plejeboliger stiger, jf. tabel 6. I relation til hjemmehjælp er beboerne i plejeboliger og på plejehjem ikke omfattet af ret til frit leverandørvalg, dvs. de ikke modtager hjemmehjælp i eget hjem, selv om plejeboligen er pensionistens eget hjem med egen lejekontrakt mv. Udover plejeboliger er der ældreboliger, der er selvstændige lejligheder, som er indrettet, så de er egnede som boliger for ældre og handicappede, men der er ikke tilknyttet fast personale og serviceareal. I relation til hjemmehjælp er ældreboliger eget hjem. Flytninger de årige flytter mindst Der er stor aldersmæssig forskel på, hvor mange, der flytter i løbet af et år. I løbet af 2014 er ca. 21,5 % af de årige flyttet 9, mens det kun gælder for 3,6 % af de årige, der er den aldersgruppe, hvor der er færrest, der flytter. Der er størst geografisk forskel for de årige, hvor andelen, der flytter i løbet af året, er højest i bykommunerne, mens forskellene mellem land og by er mindre for de ældre, jf. tabel 9. Set over en 5-års periode har mere end halvdelen af de årige skiftet adresse, mens de ældre flytter mindre igen med de årige som den gruppe, hvor der er færrest, der har skiftet adresse. 9 Flytning er opgjort som antallet i en kommune ultimo året, der har skiftet adresse i løbet af året, dvs. der både kan være tale om personer, der er flyttet inden for kommunen og personer, der er flyttet til kommunen. 4

6 Tabeller og figurer Tabel 1. Befolkningen 25+ fordelt efter boligens udlejningsforhold 25+årige Antal personer Ejer 60,7% 60,4% 60,0% 59,5% 59,0% 58,6% Lejer 38,5% 38,9% 39,4% 39,9% 40,4% 40,9% Andet 0,7% 0,7% 0,6% 0,6% 0,6% 0,5% 65+årige Antal personer Ejer 56,4% 57,3% 58,2% 58,9% 59,2% 59,5% Lejer 43,0% 42,1% 41,2% 40,6% 40,3% 40,1% Andet 0,6% 0,5% 0,5% 0,5% 0,4% 0,4% Kilde: Anm.: Befolkningen er her opgjort som det antal personer, der ifølge Danmarks Statistik kan placeres i boliger, se Boks 1. Tabel 2. Befolkningen 25+ fordelt efter boligforhold og aldersgrupper årige Antal personer Ejer 50,3% 48,7% 46,9% 45,2% 43,8% 43,0% Lejer 48,6% 50,3% 52,2% 53,9% 55,3% 56,2% Andet 1,1% 1,1% 1,0% 0,9% 0,9% 0,9% årige Antal personer Ejer 68,6% 68,4% 68,0% 67,5% 67,1% 66,6% Lejer 30,8% 31,1% 31,5% 32,0% 32,5% 33,0% Andet 0,6% 0,6% 0,5% 0,5% 0,5% 0,4% årige Antal personer Ejer 62,2% 63,2% 63,9% 64,4% 64,7% 64,8% Lejer 37,3% 36,4% 35,6% 35,2% 34,9% 34,9% Andet 0,5% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% 80+årige Antal personer Ejer 38,1% 38,6% 39,5% 40,2% 40,7% 41,4% Lejer 60,9% 60,5% 59,6% 59,0% 58,5% 58,0% Andet 1,0% 0,9% 0,9% 0,8% 0,8% 0,6% Kilde: Anm.: Se tabel 1 5

7 Tabel 3. Befolkning 25+ fordelt efter anvendelse af bolig 25+årige Antal personer Parcel/stuehuse 53,8% 53,6% 53,4% 53,2% 52,9% 52,5% Etageboliger 30,4% 30,6% 30,8% 31,1% 31,4% 31,7% Række-, kæde- og dobbelthuse 13,7% 13,7% 13,8% 13,8% 13,9% 13,9% Kollegier 0,3% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% Fritidshuse 0,7% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% Døgninstitutioner 0,3% 0,3% 0,3% 0,2% 0,2% 0,2% Andet 0,6% 0,6% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% årige Antal personer Parcel/stuehuse 55,4% 55,0% 54,6% 54,1% 53,7% 53,2% Etageboliger 30,7% 31,2% 31,6% 32,2% 32,7% 33,1% Række-, kæde- og dobbelthuse 12,0% 11,9% 12,0% 12,0% 12,0% 12,0% Kollegier 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% Fritidshuse 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,4% 0,4% Døgninstitutioner 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% Andet 0,7% 0,7% 0,6% 0,6% 0,5% 0,5% 65+årige Antal personer Parcel/stuehuse 48,8% 49,4% 50,0% 50,4% 50,7% 50,7% Etageboliger 29,6% 29,0% 28,5% 28,2% 28,0% 27,9% Række-, kæde- og dobbelthuse 19,1% 19,1% 19,0% 18,9% 18,9% 19,0% Kollegier 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Fritidshuse 1,5% 1,6% 1,7% 1,8% 1,8% 1,9% Døgninstitutioner 0,6% 0,5% 0,4% 0,4% 0,3% 0,3% Andet 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% 0,3% 0,3% Kilde: Anm.: Se tabel 1. 6

8 Tabel 4a. Befolkningen 25+ fordelt efter anvendelse af bolig og aldersgrupper årige Antal personer Parcel/stuehuse 44,1% 43,0% 42,0% 41,0% 40,2% 39,6% Etageboliger 43,4% 44,4% 45,4% 46,5% 47,2% 47,8% Række-, kæde- og dobbelthuse 10,2% 10,2% 10,2% 10,2% 10,3% 10,3% Kollegier 1,2% 1,3% 1,3% 1,3% 1,4% 1,4% Fritidshuse 0,2% 0,2% 0,2% 0,1% 0,2% 0,1% Døgninstitutioner 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% Andet 0,8% 0,8% 0,7% 0,7% 0,7% 0,6% årige Antal personer Parcel/stuehuse 61,7% 61,6% 61,4% 61,2% 60,9% 60,6% Etageboliger 23,8% 24,0% 24,2% 24,5% 24,8% 25,1% Række-, kæde- og dobbelthuse 12,9% 12,9% 12,9% 13,0% 13,0% 13,0% Kollegier 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Fritidshuse 0,7% 0,7% 0,6% 0,6% 0,6% 0,6% Døgninstitutioner 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% Andet 0,6% 0,6% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% årige Antal personer Parcel/stuehuse 53,8% 54,3% 54,8% 55,0% 55,2% 55,0% Etageboliger 26,1% 25,6% 25,3% 25,1% 24,9% 24,9% Række-, kæde- og dobbelthuse 17,6% 17,5% 17,4% 17,3% 17,3% 17,4% Kollegier 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Fritidshuse 1,8% 1,9% 2,0% 2,0% 2,1% 2,2% Døgninstitutioner 0,3% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% Andet 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% 0,3% 0,3% 80+årige Antal personer Parcel/stuehuse 33,2% 33,6% 34,3% 35,0% 35,5% 36,0% Etageboliger 40,3% 39,8% 39,2% 38,7% 38,3% 37,8% Række-, kæde- og dobbelthuse 23,7% 24,1% 24,3% 24,3% 24,3% 24,3% Kollegier 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Fritidshuse 0,6% 0,6% 0,7% 0,8% 0,8% 0,9% Døgninstitutioner 1,7% 1,4% 1,2% 1,0% 0,9% 0,8% Andet 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% 0,3% 0,2% Kilde: Anm.: Se tabel 1 7

9 Tabel 4b. Boligtyper opdelt på aldersgrupper årige Antal personer Parcel/stuehuse 58,1% 58,3% 58,5% 58,6% 58,6% 58,3% Etageboliger 23,5% 23,2% 23,0% 22,8% 22,8% 23,1% Række-, kæde- og dobbelthuse 15,7% 15,8% 15,8% 15,8% 15,9% 15,9% Kollegier 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Fritidshuse 2,1% 2,1% 2,2% 2,2% 2,2% 2,3% Døgninstitutioner 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,1% 0,1% Andet 0,5% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% årige Antal personer Parcel/stuehuse 50,3% 51,0% 51,7% 52,1% 52,5% 52,8% Etageboliger 28,3% 27,7% 27,2% 26,9% 26,5% 26,3% Række-, kæde- og dobbelthuse 19,1% 19,0% 18,7% 18,6% 18,4% 18,4% Kollegier 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Fritidshuse 1,6% 1,7% 1,8% 1,9% 2,0% 2,1% Døgninstitutioner 0,4% 0,3% 0,3% 0,2% 0,2% 0,2% Andet 0,4% 0,4% 0,3% 0,3% 0,3% 0,3% årige Antal personer Parcel/stuehuse 35,5% 36,1% 36,8% 37,6% 38,1% 38,6% Etageboliger 38,7% 38,0% 37,3% 36,8% 36,3% 35,8% Række-, kæde- og dobbelthuse 23,4% 23,8% 23,9% 23,8% 23,7% 23,7% Kollegier 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Fritidshuse 0,7% 0,7% 0,8% 0,8% 0,9% 1,0% Døgninstitutioner 1,3% 1,1% 0,9% 0,7% 0,7% 0,6% Andet 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% 0,2% 0,2% 90+årige Antal personer Parcel/stuehuse 21,8% 22,0% 22,3% 22,7% 23,1% 23,8% Etageboliger 48,0% 48,4% 48,1% 47,9% 47,7% 46,9% Række-, kæde- og dobbelthuse 25,5% 25,8% 26,2% 26,8% 26,7% 27,0% Kollegier 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Fritidshuse 0,2% 0,3% 0,3% 0,3% 0,4% 0,4% Døgninstitutioner 3,8% 3,1% 2,6% 2,0% 1,8% 1,7% Andet 0,6% 0,5% 0,5% 0,3% 0,3% 0,2% Kilde: Anm.: Se tabel 1 8

10 Tabel 5. Antal beboere i plejebolig, beskyttet bolig eller på plejehjem årige Antal personer Plejehjem Plejeboliger fortrinsvis til ældre Plejeboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede Friplejeboliger Beskyttede boliger årige Antal personer Plejehjem Plejeboliger fortrinsvis til ældre Plejeboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede Friplejeboliger Beskyttede boliger Kilde: RESI01 FOLK1 Tabel 6. Antal personer og andel af befolkningen, der er beboere i pleje- eller ældrebolig årige Antal personer Plejebolig Ældrebolig årige Antal personer Plejebolig Ældrebolig årige Andel 7,5% 7,2% 6,8% 6,6% 6,5% 6,3% Plejebolig 4,5% 4,3% 4,1% 4,1% 4,0% 3,9% Ældrebolig 3,0% 2,9% 2,7% 2,6% 2,5% 2,4% årige Andel 3,2% 3,0% 3,0% 2,9% 2,8% 2,8% Plejebolig 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% Ældrebolig 1,6% 1,5% 1,5% 1,4% 1,4% 1,3% 80+årige Andel 20,9% 20,4% 19,7% 19,3% 19,0% 18,3% Plejebolig 13,5% 13,3% 12,9% 12,8% 12,8% 12,4% Ældrebolig 7,4% 7,1% 6,8% 6,5% 6,2% 6,0% Kilde: RESI01 FOLK1 Anm.: Plejebolig dækker over plejehjem, friplejeboliger, plejeboliger fortrinsvist ældre, plejeboliger fortrinsvist fysisk/psykisk handicappede og beskyttede boliger, mens ældrebolig dækker over almene ældreboliger fortrinsvist til ældre og almene ældreboliger fortrinsvist til fysisk/psykisk handicappede. 9

11 Tabel 7. Andel af befolkningen, der er beboere i plejebolig, beskyttet bolig eller på plejehjem fordelt på kommunetype årige Andel i alt 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% Bykommuner 1,6% 1,6% 1,5% 1,6% 1,6% 1,6% Mellemkommuner 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% Landkommuner 1,5% 1,5% 1,5% 1,3% 1,4% 1,4% Yderkommuner 1,6% 1,6% 1,5% 1,5% 1,5% 1,4% 80+årige Andel i alt 13,5% 13,3% 12,9% 12,8% 12,8% 12,4% Bykommuner 13,6% 13,6% 13,2% 13,3% 13,5% 13,2% Mellemkommuner 12,6% 11,9% 11,8% 11,9% 11,8% 11,5% Landkommuner 13,1% 13,1% 12,6% 12,2% 12,2% 11,5% Yderkommuner 15,3% 14,6% 14,1% 14,1% 13,1% 12,8% Kilde: RESI01 FOLK1 Anm.: Plejehjem og plejebolig dækker over plejehjem, friplejeboliger, plejeboliger fortrinsvist ældre og plejeboliger fortrinsvist fysisk/psykisk handicappede. Tabel 8. Kommuner med den højeste hhv. laveste andel af 80+årige i plejebolig i 2011 hhv Kommune Højeste andel i plejebolig Laveste andel i plejebolig Andel af 80+ i plejebolig Kommune Andel af 80+ i plejebolig Kommune Andel af 80+ i plejebolig Kommune Andel af 80+ i plejebolig Thisted 20,6% København 19,5% Herlev 8,1% Hørsholm 8,0% Randers 20,0% Randers 17,4% Syddjurs 8,1% Aabenraa 7,9% Svendborg 19,2% Vesthimmerlands 16,7% Vallensbæk 7,8% Syddjurs 7,7% København 19,1% Svendborg 16,7% Hørsholm 7,3% Furesø 7,1% Læsø 18,8% Gentofte 16,4% Dragør 6,7% Vallensbæk 5,8% Kilde: RESI01 FOLK1 Anm.: Plejebolig dækker over; plejehjem, friplejeboliger, plejeboliger fortrinsvist ældre, plejeboliger fortrinsvist fysisk/psykisk handicappede og beskyttede boliger. 10

12 Tabel 9. Andel af personer, der er flyttet Bykommuner i 2014 i perioden årige 22,9% 69,7% årige 7,4% 27,5% årige 3,7% 15,1% 80+årige 6,2% 22,0% Mellemkommuner årige 19,7% 60,8% årige 7,0% 24,7% årige 3,7% 15,2% 80+årige 6,2% 22,1% Landkommuner årige 19,5% 58,3% årige 6,6% 23,1% årige 3,6% 14,9% 80+årige 5,8% 22,1% Yderkommuner årige 20,0% 56,2% årige 6,5% 22,1% årige 3,4% 14,3% 80+årige 6,5% 23,9% Kilde: 30 % stikprøve fra Danmarks Statistiks befolkningsregister og egne beregninger. Tabel 10a. Sammenhæng mellem udlejningsforhold og boligtype for 25+årige, 2016 Udlejningsforhold Boligtype Ejer Lejer Andet Antal Parcel/Stuehuse 81,5% 11,2% 13,6% Række-, kæde- og dobbelthuse 9,3% 20,6% 8,4% Etageboliger 7,6% 66,3% 36,1% Øvrige 1,5% 1,9% 41,9% Kilde: BOL201 Tabel 10b. Sammenhæng mellem boligtype og udlejningsforhold for 25+årige, 2016 Udlejningsforhold Parcel/stuehuse Boligtype Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Øvrige Antal Ejer 91,0% 39,3% 14,1% 46,5% Lejer 8,9% 60,4% 85,2% 41,5% Andet 0,1% 0,3% 0,6% 11,9% Kilde: BOL201 11

13 Tabel 11. Fordelingen af 25+årige, der bor i andelsboligforening (andelshavere og ikke-andelshavere) Antal 25+årige, der bor i andelsboligforening 25+årige årige årige Andel af 25+årige, der bor i andelsboligforening, der er over årige 28,1% 28,3% 28,5% 28,6% 28,7% 28,7% Kilde: BOL201 Tabel 12. Andelen af 25+årige, der bor i andelsboligforening fordelt på kommunetype Hele landet 7,0% 7,0% 7,0% 7,1% 7,0% 7,0% Bykommune 11,4% 11,4% 11,4% 11,5% 11,5% 11,5% Mellemkommune 3,7% 3,7% 3,6% 3,6% 3,6% 3,6% Yderkommune 2,2% 2,1% 2,1% 2,1% 2,1% 2,1% Landkommune 3,0% 2,9% 2,9% 3,0% 2,9% 2,9% Kilde: BOL201 12

14 Figur 1. Antal pladser på ældreområdet efter foranstaltning Almene ældreboliger fortrinsvis til ældre Friplejeboliger Almene plejeboliger fortrinsvis til ældre Plejehjem og beskyttede boliger Heraf demensboliger Kilde: Anm.: Demensboliger er en pladstype og er derfor en undergruppe på tværs af foranstaltninger. 13

15 Kort 1. Andelen af 65+årige, der bor i ejerbolig i 2016 Kilde: BOL201 FOLK1 Anm.: Kommuner markeret med grøn ligger omkring landsgennemsnittet for andelen af 65+årige i ejerbolig på 59,4 %. 14

16 Kort 2. Andelen af årige, der bor i ejerbolig i 2016 Kilde: BOL201 FOLK1 Anm: Farveinddelingen svarer til inddelingen på kort 1, kommuner markeret med grønt ligger omkring landsgennemsnittet for andelen af årige i ejerbolig på 57,9 %. 15

17 Kort 3. Andelen af 80+årige, der bor i plejebolig, beskyttet bolig eller på plejehjem i 2016 Kilde: RESI01 FOLK1 Anm.: Kommuner markeret med grøn har en andel af 80+årige i plejebolig, beskyttet bolig eller på plejehjem omkring landsgennemsnittet på 12,4 %. 16

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2016 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg ældrecheck Ældre Sagen August 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 August 2015 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 I løbet af 2. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.349 til 583.525. Der blev i 2. kvartal 2015 født 2.387 børn og der døde

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 15. maj 2012 Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 I løbet af 1. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 549.050 til 551.580. I løbet af 1. kvartal 2012 blev der født 2.181 børn

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 21. august 2012 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 I løbet af 2. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 551.580 til 551.900. I løbet af 2. kvartal 2012 blev der født 2.178 børn

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Flest boliger i parcelhuse Den 1. januar 2004 var der 2.561.306 helårsboliger i Danmark. 41 pct. af boligerne er parcelhuse, 40

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

BOLIGER OG BYGGERI, M.M.

BOLIGER OG BYGGERI, M.M. BOLIGER OG BYGGERI, M.M. I Odense Kommune findes der godt 9.00 boliger. Knap / af boligerne er parcelhuse, mens ca. procent er flerfamiliehuse og ca. procent er række, kæde eller dobbelthuse. Lidt over

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Ministeren Finansudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har den 25. oktober 2016 stillet følgende

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr.

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr. April 2009 Boligudbuddet øget i april Udbuddet af ejerboliger til salg på internettet fortsatte i april stigningen gennem de seneste måneder. Parcel- og rækkehuse og fritidsboliger trækker fortsat stigningen,

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Boligerne i den almene boligsektor 2016

Boligerne i den almene boligsektor 2016 TEMASTATISTIK 2016:3 Boligerne i den almene boligsektor 2016 I 2016 er en bolig i den almene boligsektor i gennemsnit 75,6 m 2, har 2,7 værelser og er ibrugtaget for 42 år siden. Familieboliger er den

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Flytninger i Danmark

Flytninger i Danmark Flytninger i Danmark Hvert år flytter ca. 2½ pct. af befolkningen til en anden del af landet. Det svarer til omkring 150.000 personer. Det kan blandt andet være, fordi man skal begynde på en uddannelse,

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Udearealer i almene boligafdelinger 2016

Udearealer i almene boligafdelinger 2016 TEMASTATISTIK 2016:8 Udearealer i almene boligafdelinger 2016 Det gennemsnitlige udeareal i de almene boligafdelinger er ca. 14.500 m 2 pr. afdeling eller ca. 182 m 2 pr. bolig i 2016. Der er stor variation

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland De 10 kommuner, hvor indbyggerne lever kortest tid, er alle placeret på Sjælland. Det drejer sig om København og en række kommuner på Vest- og Sydsjælland

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor

Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:5 Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor 2008-2014 De almene afdelinger betalte til sammen over 3 mia. kr. til renholdelse i 2014, hvilket svarer til knapt 60 % af boligafdelingernes

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere