CTRF. EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren. Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL
|
|
- Minna Kjær
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren Indledning Om græsset på greens overlever vinteren er først og fremmest afhængig af vejrforholdene, og som regel er der ikke meget du kan gøre ved det. Men lokalkendskab og erfaring med klimaet betyder, at du kan forudse, hvilke skader du kan forvente, og skadebilledet kan være forskelligt fra green til green. Nogle greens samler vand fra tilstødende arealer, nogle ligger i skyggen, andre vil blive begravet under snedriver, og andre igen er udsat for frost, fordi sneen blæser bort, osv. Dette faktaark sætter fokus på, hvad du faktisk kan gøre før vinteren, for at give greens den bedst mulige chance for at overleve. I andre faktaark kan du finde viden om de forskellige typer af vinterskader, hvilke græsarter som passer til vores vinterklima og en beskrivelse af, hvordan forskellige former for dækning med dug kan bruges til at beskytte greens gennem vinteren. Sammendrag Efterårsklargøring af golfgreens: Forbedre lysforholdene og luftcirkulationen. Undgå komprimerede greens. Forebyg overfladevand på greens. Foto: Agnar Kvalbein Tilfør afstemt mængde gødning og brug svampemidler i henhold til gældende lovgivning og efter klubbens egen miljøpolitik. CTRF C A N A D I A N T U R F G R A S S R E S E A R C H F O U N D A T I O N L A F O N D A T I O N C A N A D I E N N E D E R E C H E R C H E EN G A Z O N
2 Greensopbygning og langsigtet pleje Hvert år tester vinteren kvaliteten af greensopbygningen og det arbejde greenkeeperen har lavet igennem flere år. For at sikre en god overlevelse gennem vinteren, er det afgørende, at der er tilstrækkeligt med luftfyldte porer i jorden, ingen tydelige filtlag eller tørkepletter, og at at hele greenen er domineret af græsarter tilpasset klimaet. Sandbaserede greens vil som regel indeholde mere luft end push up jordgreens. Nogle greenkeepere, som har begge typer af greens, har erfaret, at der er stor forskel på typen af vinterskader. Lys og luftfugtighed Om efteråret er lyset i Norden præget af korte dage og en sol, som står lavt på himmelen. Lys er vigtigt for at planterne kan blive hærdet, så de kan tåle vinteren. Græs, som vokser i skygge om efteråret, vil blive dårligere hærdet og er derfor svagere overfor vinterskader. Det er meget vigtigt, at banearkitekterne forstår, hvor lav solvinklen er på de nordlige breddegrader om efteråret. Motorsaven er et af de vigtigste redskaber for greenkeeperen når man vil forbedre græssets vinteroverlevelse. Færre træer vil også give mere luftbevægelse og lavere luftfugtighed. Det reducerer faren for svampe-angreb. Luftporer i jorden Luftindholdet i jorden kan blive en kritisk faktor, når der dannes is på overfladen af greens. Luftfylte porer skabes kun i mindre grad ved hulpipning eller lufting om efteråret, men er primært et resultat af mange års arbejde med et godt dresse- og plejeprogram gennem hele vækstsæsonen. Normalt vil det frie vand i jorden dræne ned igennem jordprofilen. Når temperaturen kommer under nul og jorden fryser vil det være anderledes. Da kan regn eller smeltevand fylde luftporerne omkring vækstpunkterne. Isen forhindrer udveksling af gasser. Hvis denne tilstand fortsætter, vil der opstå iltmangel og ophobning af giftige gasser. Dette kan skade planten så meget, at den dør. En plastdug kan forhindre, at dette sker, men vil også begrænse luftudvekslingen. Brugen af et vinterdække er diskuteret i et andet faktaark. Svampene, som giver vintersygdomme, er også iltkrævende organismer. Mange observationer bekræfter, at skaderne forekommer oftere på de tørreste dele af greens. I sydlige dele af Skandinavien, hvor vintersygdommene er et større problem end is, er dette et argument for ikke at lufte sent om efteråret. Men generelt anbefaler vi en dyb luftning om efteråret, fordi vi tror, det vil give vandet bedre mulighed for at løbe forbi et frosset lag i greenen og dræne bort. En asfaltskærer kan bruges til at holde midlertidige grøfter åbne på greens. Foto: Ole Albert Kjøsnes, Byneset golf. En dybdeluftet green. Foto Agnar Kvalbein
3 Kontrol af overfladevand Nogle greenkeepere bruger også hulboret til at lave passage for vand ned til drængruset på greenens lave punkter. C. Led vandet væk fra greenen Store mængder vand kan rende ind fra omgivelserne, hvis arkitekten ikke har sørget for en åben grøft ovenfor greenen. Det kan være vanskeligt, at lave en sådan grøft efter at greenen er anlagt. Da kan midlertidige skærme sættes op for at lede vandet udenom greenen. Skærmene skal være lave, så de ikke kaster skygger. Høje kanter kan virke som snehegn og samle fygesneen inde på greenen. Midlertidig afskærmning for at lede overfladevand udenom greenen. Foto: Agnar Kvalbein A. Hæv de lave og sænk de højere dele af greenen Mange greens har ringe afstrømning fra overfladen, og vand bliver stående når greenen er frossen. Græsset på sådanne lave punkter er meget udsat for vinterskader på grund af isdannelse. Lave punkter kan ofte fjernes ved at løfte greenen op. Græstørven skæres af med en tørvskærer, det lave område tilføres vækstjord, som matcher vækstjorden på greenen og det pakkes før tørven lægges tilbage. Du skal fjerne græs fra et meget større område end selve det lave område for at få blide overgange og bløde konturer. Nogle greenkeepere er bange for, at et tykkere vækstlag vil gøre området mere tørt. Sædvanligvis er dette et mindre problem sammenlignet med vinterskaderne. Indholdet af vand i det udlagte vækstlag kan justeres op ved at øge andelen af fine partikler eller organisk materiale. B. Midlertidige grøfter/ søjledræn Nogle greenkeepere har gode erfaringer med at grave midlertidige åbne grøfter i greenen sådan, at vandet kan løbe bort. Tørven, som skæres af, kan gemmes på en dug et sted i roughen, hvor der ikke kommer stående vand (bonkers kan bruges som lager, men de vil være fyldt med sne i længere tid om foråret). Det kan blive nødvendigt at åbne disse grøfter med en asfaltskærer eller hakke, hvis den fryser til senere på vinteren. D. Udskift jorden rundt om greenen I mange tilfælde er det frosthævninger i jorden udenfor greenen, som er årsag til vand inde på på greenen. I en jord, med et højt indehold af ler og silt, vil vandet fryse i vandrette islag. Dette betyder, at frosthævningen bliver langt højere end de forventede 9%, når vand fryser til is i jorden. I den tørre greensand vil iskrystallerne vokse jævnt i alle retninger og finde vej i luftporerne. Denne forskel i jordfysik mellem greenen og jorden rundt omkring, kan skabe store søer på greenen. For at undgå dette, kan det blive nødvendigt at udskifte et dybt lag af jord nedenfor greenen med sand, i det område, hvor vandet skal sive ud af greenen. Forkanten på greenen kan også sænkes for at forhindre, at vand fryser på greenen. Her kan maximalt 10 cm af vækstjorden fjernes fra en gammel USGA-green. Da drænsystemet og grus må lægges om, kan det let blive kompliceret og dyrt. Utilstrækkelig overfladeafstrømning giver isdannelse og skader på greens. Foto: Agnar Kvalbein
4 Klippehøjde Det virker umiddelbart logisk, at klippehøjden skal sættes lidt op om efteråret, for at fotosyntesen kan opretholdes, når solvinklen bliver lav. Forsøg på greens i Norden tyder på, at en højere klippehøjde kan være en fordel for enårig rapgræs og rødsvingel, men ikke for hvene. Fordelene ved at hæve klippehøjden vil sædvanligvis være større i milde egne (områder med et tyndt snedække, is og eventuelle udtørringsskader ved barfrost) end i områder med et langvarig snedække. Vintersygdomme angriber oftere græs rundt om greenen, som ikke er klippet lavt. Hæves klippehøjden kan behovet for forebyggende svampebekæmpelse blive større (se senere). Gødskning Det er en tradition at tilføre meget kalium til græsset om efteråret. Kalium styrer mange processer i planter og er et vigtigt næringsstof, men det er ikke påvist at en ekstra stor tilførsel af kalium forbedrer vinteroverlevelsen af græs. Nogle anbefaler også, at andre specielle næringsstoffer tilføres om efteråret (for eksempel svovl eller calcium), men der er ikke nogen videnskabelige dokumentationer herfor. Sen efterårsgødskning (lige før sne eller frost) med en lille mængde kvælstof (0.2 kg / 100m 2 ) har i forsøg forbedret græskvaliteten om foråret uden at det gik ud over overvintringen. Men kvælstof har tydelig effekt på bladvæksten også om efteråret. Store mængder af kvælstof vil forlænge vækstsæsonen og reducere hærdningen af planterne. I øjeblikket laves der forsøg for at finde den optimale gødningsmængde om efteråret. Indtil vi har resultater fra dette projekt, anbefaler vi, at der gødes med mængder, som giver en jævn aftrapning fra sidst i august og frem til forventet sne eller frost. I denne periode bør der tilføres i alt ca 0.5 kg N/100 m 2 til enårig rapgræs og krybende hvene. Brug en gødning, som indeholder alle nødvendige næringsstoffer. Angreb af rosa sneskimmel (Microdochium nivale) bliver mere alvorligt når vi bruger meget gødning. Det er specielt vigtigt at huske for greenkeepere, der ikke bruger svampemidler. Mange greenkeepere har god erfaring med at tilføre meget jernsulfat om efteråret. Effekten af sen efterårsgødskning testes på Bjaavann golfklub. Foto: Terje Haugen Forsøg i Origon, USA, har fornyligt dokumenteret denne positive effekt på greens med enårig rapgræs. Sprøjtning med store mængder jernsulfat (1 kg/100 m 2 ) hver anden uge fra slutningen af september nedsatte pletter med sneskimmel til under 2 % sammenlignet med den ubehandlede, som havde over 50 %. Vær klar over at store mængderaf jernsulfat kan føre til «black layer» i vandlidende greens. Sprøjtning med svampemidler Nogle græsarter, som enårig rapgræs, krybende hvene og alm. hvene er meget modtagelige for vintersygdomme som rosa sneskimmel og græstrådkølle (Typhula sp.) Moderne svampemidler kan effektivt kontrollere disse sygdomme, men brugen af dem er underlagt restriktioner både af hensyn til miljøet og fordi der er fare for udvikling af resistens. Der er lavet flere sprøjteforsøg i Norden. Resultaterne kan sammenfattes således: Sprøjter man med et systemisk virkende svampemiddel mens græsset stadig vokser i oktober, givet det 60-70% mindre angreb af sneskimmel målt det efterfølgende foråret. Hvis der følges op med et kontaktvirkende middel 3 uger senere, øges effekten til 95 %. En yderligere tredje sprøjtning gav 100 % kontrol og bedre grøn farve om foråret. Læs nøje på etiketten hvor mange gange midlet må bruges i sæsonen. Nogle biologiske produkter er testet, men de har ikke haft nogen effekt på vintersygdomme under markfforsøg. Det gamle planteværnsmiddel fosfit har været på markedet som en gødning i nogle år. I ren form har dette haft dårlig effekt mod vintersygdomme i vores forsøg, og vi kan ikke anbefale det.
5 HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL Forfattere Agnar Kvalbein Trygve S. Aamlid Wendy Waalen NIBIO Turfgrass Research Group, Norwegian Institute of Bioeconomy Research Efterår på Losby golfklub. Foto: Agnar Kvalbein Læs mere her: Aamlid, T.S., W.M. Waalen & T. Espevig Fungicide strategies for the control of turfgrass winter diseases. Acta Agriculturae Scandinavica, Section B Soil & Plant Science 62: Espevig, T. & A. Kvalbein (eds.): Turf grass winter survival. Book of abstract from international seminar November Bioforsk Fokus 9 (8): Kvalbein, A. & T.S. Aamlid Impact of mowing height and late autumn fertilization on winter survival and spring performance of golf greens in the Nordic countries. Acta Agriculturae Scandinavica Section B Soil & Plant Science 62 (Supplement 1): Mattox, Clint (2015) Managing Microdochium Patch Using Non-Traditional Fungicides on Annual Bluegrass Putting Greens. Master of Science thesis in Horticulture, Oregon State University. CTRF C A N A D I A N T U R F G R A S S R E S E A R C H F O U N D A T I O N L A F O N D A T I O N C A N A D I E N N E D E R E C H E R C H E EN G A Z O N STERF (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation) is the Nordic golf federations joint research body. STERF supplies new knowledge that is essential for modern golf course management, knowledge that is of practical benefit and ready for use, for example directly on golf courses or in dialogue with the authorities and the public and in a credible environ-mental protection work. STERF is currently regarded as one of Europe s most important centres for research on the construction and upkeep of golf courses. STERF has decided to prioritise R&D within the following thematic platforms: Integrated pest management, Multifunctional golf facilities, Sustainable water management and Winter stress management. More information can be found at The CTRF is a registered charity with a mandate to raise monies and sponsor research projects that advance the environmental and economic benefits applicable to turfgrass. The CTRF is funded by contributions received from two national and six regional organizations involved in the golf and sports turf sectors. Over one million dollars has been invested in turf research in Canada by CTRF. The Foundation currently has 10 active research projects. Participating organizations include Golf Canada, the Canadian Golf Superintendents Association, the Western Canada Turfgrass Association, the Alberta Turfgrass Research Foundation, the Saskatchewan Turfgrass Association, the Ontario Turfgrass Research Foundation, the Quebec Turfgrass Research Foundation and the Atlantic Turfgrass Research Foundation. More information can be found at
Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens?
Handbook turf grass winter survival Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens? Resumé Mange forskellige forhold kan føre til vinterskader. Sneskimmelsvamp er aktiv ved lave temperaturer.
Læs mereVINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens. Sammendrag
HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL VINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens Introduktion Nogle greenkeepere dækker rutinemæssigt sine til greens for at undgå vinterskader.
Læs meregræsvækst og at lykkes med en eventuel reetablering.
HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL VINTERSPIL PÅ SOMMERGREENS Tidlig forår på Peuramaa Golf, Finland. Foto: Agnar Kvalbein. Indledning Golfere diskuterer, hvornår det er rigtigt at lukke banen midlertidigt
Læs mereCTRF. Re-etablering efter vinterskader. Introduktion. Handbook turf grass winter survival
Handbook turf grass winter survival Re-etablering efter vinterskader Introduktion Vinterskader kan opstå på alle græsoverflader på en golfbane, men typisk vil det græs, som klippes lavest, være mest udsat.
Læs mereCTRF. Indledning. Sammendrag. Handbook turf grass winter survival. Mange golfbaner har lidt mandskab
Handbook turf grass winter survival VINTERARBEJDE på golfgreens Foto: Tatsiana Espevig Indledning Sammendrag Mange golfbaner har lidt mandskab om vinteren. Vinterspil på sommergreens er ikke normalt i
Læs mereCTRF. GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima. Introduktion. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL
HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima Introduktion Dette faktaark skal hjælpe dig med at vælge de bedste græsarter og sorter, når du skal etablere eller reetablere
Læs mereCTRF. ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL
HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Foto: Olav Noteng, Byneset Golf Indledning Isdannelser giver mere græsdød i Norden end nogen anden vinterskade. Is forekommer oftest
Læs mereFilt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Filt i græsplænen Foto: Agnar Kvalbein Få kontrol over filten Filt er en ophobning af fiberrigt materiale lige under græsplantens vækstpunkt. Filtlaget giver bløde
Læs mereBekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler?
Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Bekæmpelse af microduchium pletter og sneskimmel på greens Af Trygve S. Aamlid,Bioforsk Turfgrass Research Group,
Læs mereMULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN
MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN HUNDEHVENE, BOTANISKE OPLYSNINGER OG BRUGSOMRÅDE Hundehvene (Agrostis canina L.) er en flerårig græsart, som vokser naturligt på enge og græsarealer i næsten
Læs mereGræs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning
Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine
Læs mereVanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vanding Ingen liv uden vand Foto: Agnar Kvalbein Sammenfatning Plantens vandforbrug reguleres af det vand som fordamper gennem porerne på bladets overside. Reduceret
Læs mereOvervintringssygdomme
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Overvintringssygdomme Övervintringssjukdomar Overvintringssykdommer Lumihomeet? Kalsveppir Snow molds Vinter på Hornbæk golfbane. Foto: Jan Peter Nielsen. Overvintringssvamp
Læs mereSammendrag. Mekanisk pleje er klipning, tromling, topdressing, fjernelse af dug/guttationsvand,
Faktablad Integreret plantebeskyttelse Mekanisk pleje for at få mindst muligt angreb af skadevoldere på golfbaner Marts 2016 Fjernelse af dug. Foto Ole A Kjosnes Mekanisk pleje Greenkeepere udfører mange
Læs mereAtt.: Hardy Mathiesen Kværndrup, den 25. marts 2017
Breinholtgaard Golfcenter Kokspangvej 17-19 6710 Esbjerg Att.: Hardy Mathiesen Kværndrup, den 25. marts 2017 Vedr.: Besøgsrapport marts 2017 I forlængelse af mit besøg den 14. marts vil jeg her opsummere
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Læs mereEftersåning af fairways. Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet og produktchef Henrik Romme, DLF
Eftersåning af fairways Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet og produktchef Henrik Romme, DLF Popular Scientific Articles - STERF, February 2017 Så ser vi det igen anledning
Læs mereVedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.
Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere
Læs mereOvervintringssygdomme
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Overvintringssygdomme Opdateret marts 2016 Övervintringssjukdomar Overvintringssykdommer Lumihomeet? Kalsveppir Snow molds Vinter på Hornbæk golfbane. Foto: Jan Peter
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal
Læs mereBiotiske vinterskader
Handbook turf grass winter survival VINTERYGDOMME PÅ GRÆ Biotiske vinterskader Foto: Agnar Kvalbein ammendrag Det er flere svampesygdomme som trives og skader græs ved lave temperaturer. De mest almindelige
Læs mereengrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere
FAGLIGT Størst genetisk fremgang for engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere Græssorter til tee og fairway, 1985-2015 Fra sortsafprøvningerne i SCANTURF og SCANGREEN får vi stadig ny viden
Læs mereSydsjællands Golfklub Mogenstrup
Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå af en græsblanding,
Læs mereMål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen. Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant.
Mål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen Banen generelt Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant. GIC, målskema banen generelt: Målområde / Banen - MEDLEMMER
Læs mereFilt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale.
FAGLIGT Filt i græsplæner Filt dannes i græsplæner, hvor regnorme ikke trives som for eksempel når sportsgræs anlægges på sand. Meget filt forringer spillekvaliteten og forøger risikoen for sygdomme, ukrudt
Læs mereSydsjællands Golfklub Mogenstrup
Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå
Læs mereSTÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs
STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,
Læs mereStrategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom
Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf
Læs mereSustainable use of pesticides on Danish golf courses
Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees
Læs mereBehovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis
Behovstilpasset gødskning Fra teori til praksis Forfatterne til gødskningshåndbogen er fra venstre: Tom Ericsson, Karin Blombäck og Agnar Kvalbein. Om gødskningshåndbogen Denne håndbog er et sammendrag
Læs mereRibe Golf Klub Snepsgaardevej Ribe. Att.: Christen Lassen Schmidt Kværndrup, den 3. juli 2011
Ribe Golf Klub Snepsgaardevej 14 6760 Ribe Att.: Christen Lassen Schmidt Kværndrup, den 3. juli 2011 Banens grundforudsætning og udfordringer I forlængelse af mit besøg fredag den 17. juni vil jeg her
Læs mereHvad er en abiotisk skade? Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Abiotiske skader Abiotiska skador Abiotiske skader Abioottiset vioitukset Skaðar af ólífrænum (áþreifanlegum) orsökum Abitotic damage Foto: Boel Petterson. Hvad er
Læs mereBehovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis
Behovstilpasset gødskning Fra teori til praksis om gødskningshåndbogen Denne håndbog er et sammendrag af viden og erfaringer fra tre forskningsprojekter om behovstilpasset gødskning som Inverkan av behovsanpassad
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereValg af græs til golfbaner
Faktablad - Integreret Plantebeskyttelse Valg af græs til golfbaner Revideret marts 2016 I roughen skal bolden være synlig, men samtidig skal græsset kunne konkurrere med ukrudt. Dette afhænger mere af
Læs mereSydsjællands Golfklub Mogenstrup
Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå
Læs mereResultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green
Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green Af Trygve S. Aamlid, Bioforsk, Norge Gødning med en kombintion af Gro-Power og Arena gav et bedre helhedsindtryk og
Læs mereNaturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs
Læs mereKØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015
BANERAPPORT KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: Fredag den 26-06-2015 start kl. 7.10 slut 13.00 Deltagere: Allan Brandt DGU, chefgreenkeeper Martin Nielson, direktør Christian
Læs mereRigtigt græs til det rigtige miljø. Sammenfatning. Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten,
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til golfbaner Rigtigt græs til det rigtige miljø Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens til at være i stand
Læs mereSÆSON Selvom der netop er varslet et par dage med koldt vejr er det dog et faktum at det lunere vejr og en ny golfsæson er lige på trapperne.
SÆSON 2009 Så nærmer tiden sig Selvom der netop er varslet et par dage med koldt vejr er det dog et faktum at det lunere vejr og en ny golfsæson er lige på trapperne. Inden vi for alvor tager hul på en
Læs mereSydsjællands Golfklub Mogenstrup
Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå
Læs mereUstoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass
Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti Great in Grass Beskyt din investering med Yellow Jacket Water Manager Barenbrug er kendt for sine innovative græskoncepter, som udgør løsninger i en række forskellige
Læs mereIndsamling og brug af data på golfbanen
Indsamling og brug af data på golfbanen 12-12-2018 1 Thomas Pihl Furesø Golf Club 27 huller + Par 3 1700 medlemmer Medlemsklub. 12-12-2018 2 Hvilken retning er nordøst? 12-12-2018 3 Hvorfor? Objektive
Læs mereGreenkeepernes klumme
Greenkeepernes klumme Af Henrik R. F. Thomsen Igen i år er det dejligt at se medlemstilgang. Vi byder jer alle hjertelig velkommen. Mange fine Company Days og gæstespillere har besøgt os igen i år. Vi
Læs mereGødning. Let i teorien, svært i praksis. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Gødning Let i teorien, svært i praksis Foton: Agnar Kvalbein Sammenfatning Planter har brug for næringsstoffer i nøjagtigt det forhold som svarer til plantecellernes
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereBANERAPPORT GREVE GOLFKLUB, 17. JUNI 2018
BANERAPPORT GREVE GOLFKLUB, 17. JUNI 2018 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: 11. maj 2018, kl. 09.00-11.00 Deltagere: Søren Christensen, Chefgreenkeeper, Greve Golfklub GGK Thomas Jepsen, Banekonsulent,
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs merePlejeplan for Tønder golfklub
Plejeplan for Tønder golfklub Golfbanen i Tønder skal de næste år have en fast plejeplan for hele banen, både så medlemmer og bestyrelsen kan følge udviklingen på banen år for år. Banen er på mange måder
Læs mereUdvaskning af pesticider fra danske golfbaner
DGA-ugen 14. november 2018 Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner Resultater fra PESTGOLF Annette E. Rosenbom, Nora Badawi, Sachin Karan og Anne Mette D. Jensen Formål PESTGOLF At estimere skæbne
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereNotat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane
Fredericia Idrætscenter Vestre Ringvej 100 7000 Fredericia Att.: Jørn Jensen Kværndrup, den 4. september 2012 Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Baggrund for besøget var, at der for tiden er
Læs mereGødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Gødningslære stadions Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Program 10.00 10.45 11.15 11.30 12.00 Teori Opgave (styrer selv pause) Opsamling - opgaver Forsøg i Allerød Frokost Klassisk
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereSCANGREEN Endelige sortslister fra. Generelt må man sige at gamle,
FAGLIGT Nye resultater Scanturf Endelige sortslister fra SCANGREEN 2011-2014 På de såkaldte sortsgreens på Sydsjælland GK i Mogenstrup og Bioforsk Landvik i Norge blev de sidste registreringer i projekt
Læs mereGolfsportens største udfordring
Golfsportens største udfordring Klimaforandringer vil få stor betydning Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Bane- og miljøansvarlig i Dansk Golf Union 34 et er ikke længere et spørgsmål om tro! Fakta
Læs mereHjortespring Golf Club Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Att.: Jonny Jensen Kværndrup, den 10. maj 2015
Hjortespring Golf Club Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Att.: Jonny Jensen Kværndrup, den 10. maj 2015 Vedr.: Besøgsrapport marts 2015 I forlængelse af mit besøg den 25. og 26 marts kommer her min tilstandsrapport.
Læs mereChallenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis
Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Prof. Dr.-Ing. / M.A. soc. pol. HafenCity University Hamburg Personal introduction background: - urban and regional planning - political
Læs mereNordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018.
Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Denne plan er udarbejdet af baneudvalget med input og ideer fra personer rundt om baneudvalget. Denne udviklingsplan vil beskrive banepleje og målsætning
Læs mereDrift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
Læs mereMål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen. Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant.
Mål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen Banen generelt Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant. GIC, målskema banen generelt: Målområde / årstal 2014
Læs merePlacering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler.
1 Fordeling af vandingsvand Silkeborg Stadion/Mascot Park Vandingsanlægget Vandingsanlægget blev installeret i 2010. Anlægget er tilsluttet vandværk og består af pumpestation, frekvensstyring, Hunter ICC
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereGræs til parker og fodboldbaner
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til parker og fodboldbaner Rigtigt græs til det rigtige miljø Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens i forhold
Læs mereUDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER
16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring
Læs mereEngelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.
052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereDENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS
DENCON ARBEJDSBORDE Mennesket i centrum betyder, at vi tager hensyn til kroppen og kroppens funktioner. Fordi vi ved, at det er vigtigt og sundt jævnligt at skifte stilling, når man arbejder. Bevægelse
Læs mereRammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Integreret Plantebeskyttelse Rammebeskrivelse IPM Sammenfatning Foto: Agnar Kvalbein Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret plantebeskyttelse (IPM) handler om at bruge al den viden og alle tilgængelige
Læs mereNotat: Drift af Fredericia Golf uden pesticider
Fredericia Kommune Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Att.: Annemette Bargum Kværndrup, den 21. september 2012 Notat: Drift af Fredericia Golf uden pesticider Goldbanen i Fredericia blev besøgt
Læs mereRammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Sammendrag. Integreret Plantebeskyttelse. Opdateret januar 2016
Integreret Plantebeskyttelse Rammebeskrivelse IPM Opdateret januar 2016 Sammendrag Foto: Agnar Kvalbein Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret plantebeskyttelse (IPM) handler om at tage al viden
Læs mereDA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R
DA N S K GOL F U N ION Golf og miljø U DFOR DR I NGE R M I L JØ I N DS AT S PE S T ICI DF R I PL E J E H O V E D S P O N S O R Golfens sande værdier Golf er en sport for livet Golf belønner målrettet træning
Læs merePræcisionsjordbrug og planteavlskonsulenten Bo JM Secher Planteavlschef, DLS Disposition Hvad får man ud af det? Kortgrundlag Tildelingskort Sprøjtning i roer Konklusioner 11-12-2015/BMS/2 Anslået besparelse
Læs mereANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN UNION THE
Læs mereProjekt Bedre baner Fra tal til handling
Projekt Bedre baner Fra tal til handling Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Herning inden omlægning Spillerindgang 1. Spillekvalitet (1 af 2) Score opnået pr 6 testområder
Læs mereFokus på jævn spilleflade
Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,
Læs mereGåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle
Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens
Læs merePleje af rødsvingel. Retningslinjer baseret på ny forskning og erfaring fra greenkeepere
Pleje af rødsvingel Retningslinjer baseret på ny forskning og erfaring fra greenkeepere Forord Denne håndbog, Bedste pleje af rødsvingel (Festuca rubra) golf greens for høj bæredygtighed og spilbarhed,
Læs meretræer og busker står smukt om vinteren i frost
træer og busker står smukt om vinteren i frost 1 ved valg af metode til glatførebekæmpelse, er du med til at bestemme udseende på træer og buske 2 De mest anvendte salt typer: Stensalt: Spredevenlig -
Læs mereUnder en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.
Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter
Læs mereHvordan sikre rent vand i en ny sø?
Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst
Læs mereÅRET DER GIK. Og lidt om det kommende år
ÅRET DER GIK Og lidt om det kommende år INDHOLD 3 Passebækgård A/S 5 Greenkeeperen 6 Sponsormatch 2017 7 Klubmestre 2016 8 Hole-in-on 2016 9 Tak til vores sponsorer ÅRET DER GIK side 2 PASSEBÆKGÅRD A/S
Læs mereTourTurf Liquid Feed Special (FS)
TourTurf Liquid Feed Special (FS) DK: NK 7-0-9 EU: NK 7-0-11 TourTurf Liquid Feed Special (FS) NK 7-0-9 er en flydende NK-gødning til alle græsarealer på golf- og fodboldbaner. Udbringes med marksprøjte.
Læs mereGreens; rødsvingel / alm hvene / poa
Greens; rødsvingel / alm hvene / poa Synlige bare pletter må forekomme i begrænset omfang, afhængig af udbredelsen af Poa Annua. Klippehøjden er 3,7-5mm dog 5-8 mm i starten og slutningen af vækstsæsonen.
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereEvaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner
NOTAT Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-666-00090 Ref. louln Den 12. december 2014 Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner Skrappere krav til golfbanerne er et
Læs mereMasterplan Maribo Sø Golfklub.
Masterplan Maribo Sø Golfklub. Hvorfor en Masterplan? Det er ca. 28 år siden, at Maribo Sø Golfklub blev grundlagt. Spillet har i samme periode været i en rivende udvikling, hvilket gør, at bl.a. udstyret
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereMejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Idrætsanlæg, Vinterpleje af græs Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright December 2014 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Læs mereHvor meget vand bruger græsset?
A r t i k e l T e m a vertikalskæring, topdressing og andre plejemetoder Hvor meget vand bruger græsset? Det nordiske forskningsprojekt Fordampning og underskudsvanding af græs på golfbaner havde sin første
Læs mereTAK FOR DIT BREV. JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SKRIVE MERE NU, TROR JEG FORTSÆTTER I MORGEN. AKADABAH NA
. TAK FOR DIT BREV. JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SKRIVE MERE NU, TROR JEG FORTSÆTTER I MORGEN. AKADABAH NA DET ER EN GAMMEL HISTORIE AT MAN UNDER PLEJE VED JOHANNITERORDNEN BLEV TILSKYNDET AT NEDSKRIVE SINE
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mere1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.
Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,
Læs mere